EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem

Transkript

1 EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem 1. Mål for retningslinjerne Vedtagelsen af retningslinjer vedrørende vold mod kvinder er udtryk for en klar politisk vilje fra EU's side til at gøre emnet kvinders rettigheder til en prioritet og se EU's indsats på området i et langt perspektiv. Når EU koncentrerer sig om spørgsmålet vold mod kvinder og piger, giver det sig selv midler til at handle effektivt mod en af de største krænkelser af menneskerettighederne i verden for øjeblikket. Disse retningslinjer er baseret på et solidt multilateralt arbejde, hvoraf det seneste er FN's generalsekretærs dybdeundersøgelse af alle former for vold mod kvinder (2006), indikatorerne for vold udarbejdet af Yakin Ertük, FN's særlige rapportør om vold mod kvinder (2008), FN's resolution 61/143 om intensivering af indsatsen for at udrydde alle former for vold mod kvinder (2006), FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed, Europa-Parlamentets beslutning 2005/2215 om kvinders situation under væbnede konflikter og deres rolle i forbindelse med genopbygningen og den demokratiske proces i lande i postkonfliktsituationer, de relevante artikler i konventionerne om menneskerettigheder og humanitær folkeret og Romstatutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol. Disse retningslinjer tager ligeledes sigte på at fremme iværksættelsen af et større antal konkrete projekter til fordel for kvinder og piger, der især skal finansieres over Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, men ligeledes over ethvert andet af EU's og medlemsstaternes relevante finansielle instrumenter. Vedtagelsen af disse retningslinjer bekræfter klart menneskerettighedernes universalitet. 1

2 2. Definition I disse retningslinjer er definitionen af vold mod kvinder baseret på erklæringen om udryddelse af vold mod kvinder: Begrebet "vold mod kvinder" skal forstås som "enhver kønsbestemt voldshandling, der resulterer i eller sandsynligvis vil resultere i fysisk, seksuel eller psykologisk skade eller lidelse for kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten den forekommer i det offentlige liv eller privatlivet". 3. Operationelle retningslinjer EU minder om, at de tre uadskillelige mål i forbindelse med bekæmpelse af vold mod kvinder er forebyggelse af vold, beskyttelse af og støtte til ofrene samt retsforfølgning af gerningsmændene til disse krænkelser Konkrete mål: Fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpelse af diskrimination mod kvinder: EU minder om, at hindringer for kvindernes udøvelse af deres rettigheder, socioøkonomiske såvel som politiske, gør dem mere udsat for vold. I denne forbindelse bør medlemsstaternes strategier og EU's strategier som led i EU's optræden udadtil, for at forebygge denne vold, især rettes mod lovgivninger og offentlige politikker, der har diskriminerende virkninger over for kvinder og piger, samt mod den manglende opmærksomhed over for diskrimination, der foregår i privatsfæren, samt kønsstereotyper. 2

3 Indsamling af oplysninger om vold mod kvinder og udarbejdelse af indikatorer: Til trods for den indsats, der er gjort i de seneste år, er det nødvendigt at råde over præcise sammenlignelige, kvantitative og kvalitative oplysninger om alle former for vold mod kvinder og piger samt relevante indikatorer, for at staternes tiltag og strategier kan udarbejdes på grundlag af reel viden. Der er fortsat især betydelige forskelle i typen af indsamlede oplysninger med hensyn til befolkningsgrupper og typer af vold. EU vil bestræbe sig på at identificere de institutionelle og andre mekanismer, der gør det muligt at indsamle oplysninger, samt på at bidrage til styrkelsen af den nationale kapacitet til at indsamle og formidle pålidelige og præcise oplysninger Indførelse af effektive og samordnede strategier: EU's tilgang vil sigte på at minde staterne om, at de både har ansvaret for at forebygge og for at reagere på vold mod kvinder og piger. De skal indføre strategier for forebyggelse samt beskyttelse af og støtte til voldsofre og sætte ind på alle niveauer (lokalt, nationalt, regionalt og internationalt) og i alle samfundets sektorer, især gennem de politiske ledere, den offentlige og private sektor, civilsamfundet og medierne. Der bør etableres stærke institutionelle mekanismer på lokalt, regionalt og nationalt plan for at sikre gennemførelse, samordning og opfølgning af disse strategier. 3

4 Bekæmpelse af straffrihed for de ansvarlige for vold mod kvinder og retsadgang for ofrene: EU fremhæver, at det er absolut nødvendigt, at staterne sikrer, at lovgivningen straffer vold mod kvinder og piger, og sørger for, at gerningsmændene til voldshandlinger mod kvinder og piger drages til ansvar for deres handlinger ved domstolene. Staterne bør navnlig efterforske voldshandlinger mod kvinder og piger hurtigt, grundigt, upartisk og seriøst og sikre, at det strafferetlige system, især retsplejereglerne, indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for at tilskynde kvinder til at vidne og sikre dem beskyttelse i forbindelse med retsforfølgning af gerningsmændene til voldshandlinger mod dem, især ved at lade ofrene og deres repræsentanter optræde som civile parter. Bekæmpelsen af straffrihed sker ligeledes ved positive foranstaltninger som f.eks. uddannelse af politifolk og opretholdelse af sikkerheden, juridisk bistand og effektiv beskyttelse af ofre og vidner og skabelse af sådanne forhold, at ofrene ikke mere er økonomisk afhængige af voldsmændene EU's interventionsredskaber: Interventionsredskaberne skal gøre det muligt at inddrage alle EU's aktører, først og fremmest medlemsstaternes ambassader, Kommissionens delegationer og Generalsekretariatet for Rådet for den Europæiske Union. EU vil på passende måde sørge for at tage hensyn til synergierne mellem iværksættelsen af disse retningslinjer og EU's øvrige retningslinjer vedrørende menneskerettigheder, især retningslinjerne vedrørende børns rettigheder og menneskerettighedsforkæmpere. I forbindelse med EU's konkrete mål for bekæmpelsen af vold mod kvinder er de vigtigste interventionsredskaber følgende: 4

5 Generelle skridt: I sine forbindelser med tredjelande og regionale organisationer vil EU sørge for regelmæssigt at komme ind på bekæmpelsen af vold mod kvinder og piger samt den diskrimination, som ligger bag. Disse skridt skal især rettes mod den nationale retlige rammes overensstemmelse med staternes internationale standarder og forpligtelser på området og den effektive iværksættelse heraf samt opfølgningen. EU vil ligeledes sørge for, at kvinders rettigheder nævnes i alle mandater for EU's særlige repræsentanter og udsendinge. Til forberedelse af alle disse skridt vil EU sørge for: a) At identificere de forskellige former for vold mod kvinder og piger og analysere de relevante oplysninger og indikatorer b) At finde frem til, om der findes love og praksis, der eksplicit og de facto er diskriminerende, og som ligger til grund for diskriminationen c) At identificere manglende og/eller utilstrækkelige offentlige politikker til imødegåelse af vold mod kvinder d) At identificere de internationale og regionale instrumenter til beskyttelse af kvinders rettigheder, som landene har ratificeret, herunder eventuelle forbehold, og deres integration i den interne ret e) At identificere de anbefalinger i de internationale og regionale mekanismer over for disse lande, der vedrører kvinders rettigheder og vold mod kvinder. 5

6 EU vil i forbindelse med disse skridt navnlig indtage følgende holdninger og tage følgende initiativer: f) Fremme af ratifikationen af FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og den valgfrie protokol hertil, protokollen til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder vedrørende kvinders rettigheder og den interamerikanske konvention om forebyggelse og udryddelse af vold mod kvinder g) Fremme af ophævelsen af forbeholdene over for konventionen, især de forbehold, som er i modstrid med konventionens mål og navnlig på grundlag af Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinders (CEDAW) fortolkning af disse forbehold h) Fremme af forelæggelsen af rapporterne for CEDAW-Komitéen inden for de fastsatte frister og af opfølgningen af komitéens rapporter og anbefalinger, om nødvendigt ved at yde teknisk støtte i) Opretholdelse af en dialog og regelmæssige konsultationer med kvinderettighedsforkæmpere og kvindeorganisationer j) Fremme af kvinderettighedsforkæmperes og kvindeorganisationers deltagelse i udarbejdelsen, iværksættelsen og evalueringen af de offentlige politikker på dette område k) Tilskyndelse af staterne til inden for rammerne af den universelle regelmæssige gennemgang at indgå konkrete forpligtelser til at bekæmpe vold og diskrimination mod kvinder l) Fremme af udviklingen af nye relevante regionale og internationale instrumenter. 6

7 Supplerende specifikke skridt med henblik på bekæmpelse af vold mod kvinder: Der skal gøres en målrettet indsats for at bekæmpe vold mod kvinder gennem følgende initiativer: a) Fremme af opfordringen fra FN's særlige rapportør om vold mod kvinder i tilfælde, hvor vold mod kvinder er meget udbredt og i vidt omfang ikke straffes b) Sikring af opfølgningen af rapportørens anbefalinger, konklusioner og bemærkninger, i tilfælde, hvor der er aflagt et besøg c) Støtte til bekæmpelsen af straffrihed i forbindelse med vold mod kvinder og piger, navnlig ved observation af enhver retssag vedrørende vold mod kvinder d) Støtte til kvinderettighedsforkæmpere og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, især dem, der trues og er ofre for specifik og målrettet undertrykkelse samt chikane e) Fremme af og støtte til politikker og kampagner til bevidstgørelse om ligestilling mellem mænd og kvinder og mod vold mod kvinder, især bevidstgørelseskampagner specifikt henvendt til mænd og drenge f) Fremme af og støtte til kampagner vedrørende den systematiske forsømmelse af små piger, især hvad angår registrering af deres fødsel i folkeregistret og deres skolegang 7

8 Enkelttilfælde: Når EU får kendskab til særlig alvorlige enkelttilfælde, især vold begået eller tolereret af staten under krænkelse af internationale forpligtelser og grundlæggende rettigheder vedrørende fysisk integritet og ikke-diskrimination, og der navnlig ikke findes tilstrækkelige interne retsmidler, vil EU overveje særlige skridt. Der vil være tale om de mest åbenbare krænkelser, der opfylder et eller flere af følgende kriterier: Tilfælde af vold, hvor gerningsmændene sandsynligvis ikke bliver draget til ansvar for deres handlinger for en straffedomstol proportionelt med den begåede forbrydelses grovhed Tilfælde af vold, hvor ofrene sandsynligvis ikke får adgang til tilstrækkelig straffe- og civilretlig erstatning på en ikke-diskriminerende måde Tilfælde, der afspejler en tilbagevendende, systematisk eller omfattende praksis, over for hvilken der ikke findes love og offentlige politikker, eller hvor disse er utilstrækkelige, især de mest alvorlige tilfælde som f.eks. æresforbrydelser i form af mord og tvungent selvmord Tilfælde, som skyldes diskriminerende love og praksis Tilfælde af vold, trusler, chikane og undertrykkelse i forbindelse med kvindelige menneskerettighedsforkæmpere. 8

9 Rammen for EU's dialoger: Den Europæiske Union kommer regelmæssigt ind på vold mod kvinder og den diskrimination, der ligger bag, i forbindelse med sine særlige dialoger om menneskerettighederne og om nødvendigt EU's andre politiske dialoger Optagelsen på dagsordenen for dialogerne sker i form af et særligt punkt eller ved at lade det indgå i et eller flere punkter, som i sig selv har en kønsspecifik dimension. I denne forbindelse vil EU opfølge anbefalinger og konklusioner fra de internationale og regionale mekanismer for beskyttelse af kvinders rettigheder og for bekæmpelse af vold mod dem, især dem fra FN's særlige rapportør om vold mod kvinder, dem, der vedrører kvinder, i den universelle regelmæssige gennemgang, dem fra CEDAW- Komitéen og dem fra de regionale beskyttelsesmekanismer Udarbejdelse af rapporter om menneskerettighederne: Missionscheferne bør systematisk i deres rapporter medtage en analyse af respekten for kvinders grundlæggende rettigheder, der især præciserer deres ret til fysisk integritet og ikke-diskrimination og respekten for staternes internationale forpligtelser vedrørende bekæmpelse af vold mod kvinder. Rapporterne skal omhandle: Institutionelle og andre mekanismer til indsamling af kvalitative og kvantitative oplysninger på hele territoriet og i alle miljøer (hjemmet, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, frihedsberøvende institutioner og andre offentlige institutioner osv.) Statistikker opdelt efter køn, alder og andre relevante faktorer samt oplysninger om disse statistikkers formidling til de vigtigste berørte aktører og til offentligheden 9

10 Lovgivningsrammen som fastlagt under de forudgående skridt, især eksistensen af diskriminerende love og praksis. EU's særlige repræsentanter og udsendinge skal tage hensyn til kvinders rettigheder og medtage oplysninger herom i deres rapporter Fremme af kvinders rettigheder i internationale organer I de internationale organer, især inden for FN-systemet, vil EU fortsat aktivt fremme kvinders rettigheder, især forebyggelse af vold mod kvinder. EU vil sørge for en god samordning med alle de FN-organer, der arbejder med kvinders rettigheder, for kontinuerligt at støtte deres arbejde samt for at udsende harmoniserede og sammenhængende meddelelser i disse fora og således give EU's indsats større vægt og virkning Bilateralt og multilateralt samarbejde: Bekæmpelse af vold mod kvinder og piger betragtes som en prioritet inden for det bilaterale og multilaterale samarbejde til forsvar for menneskerettighederne i samarbejde med civilsamfundet, herunder på det retlige område og på uddannelsesområdet. Der lægges særlig vægt på dette samarbejde inden for rammerne af det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder, men ligeledes ethvert andet af EU's og medlemsstaternes relevante finansielle instrumenter. Dette samarbejde skal især tage sigte på at støtte programmer, især fra civilsamfundet, på følgende prioriterede områder: 10

11 Erstatning, rehabilitering og adgang til sundhedsydelser: a) Støtte til programmer, der tager sigte på at fremme og sikre voldsofres retsadgang, herunder voldsofres deltagelse i sager for domstolene b) Støtte til adgang til passende og gratis sundhedsydelser, psykologisk hjælp, juridisk bistand, bolig og reintegration af voldsofre og deres børn, herunder ved offentlige informationskampagner om disse serviceydelser c) Fremme af kvinders og pigers adgang og ret til sundhedsoplysning og sundhedsydelser, især med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed, bl.a. for at beskytte dem bedre mod hiv-infektion, idet EU bekræfter sin støtte til den fuldstændige gennemførelse af Kairohandlingsprogrammet, der blev vedtaget på den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i 1994, og de vigtigste foranstaltninger til fortsat anvendelse af ICPD-handlingsprogrammet, der blev vedtaget på ICPD+5, samt til Københavnerklæringen og -handlingsprogrammet, Beijinghandlingsplanen og årtusindudviklingsmålene d) Støtte til programmer til fremme af kvinders frie udøvelse af retten til at afgøre spørgsmål i forbindelse med deres seksualitet uden at blive udsat for tvang, diskrimination eller vold e) Støtte til programmer rettet mod kategorier af kvinder, der har brug for særlig opmærksomhed på grund af større risiko for at blive voldsofre. 11

12 Forebyggelse af vold: a) Fremme af og støtte til bekæmpelse af straffrihed i forbindelse med vold mod kvinder og piger b) Støtte til kvinders og pigers uddannelse i grundlæggende rettigheder og myndiggørelse c) Støtte til navnlig bevidstgørelses- og oplysningskampagner med henblik på lighed mellem de to køn og bekæmpelse af vold mod kvinder og piger ved udryddelse af kønsstereotyper, som bidrager til fortsættelsen af volden mod kvinder og piger d) Støtte til programmer til forbedring af kvinders økonomiske uafhængighed e) Støtte til uddannelse af politifolk og retspersonale i vold mod kvinder og piger, årsager hertil og konsekvenser heraf Styrkelse af kapaciteten: a) Ydelse af bistand til nationale handlingsplaner for iværksættelse af CEDAW-Komitéens anbefalinger, herunder den interne formidling b) Ydelse af bistand til indførelse af effektive samordnede mekanismer for indsamling af oplysninger om vold mod kvinder og piger c) Støtte til kvindesammenslutninger og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og mere generelt civilsamfundsorganisationer, som bekæmper vold mod kvinder 12

13 d) Sikring af, at alle inden for de faggrupper, der arbejder med vold mod kvinder, årsagerne hertil og konsekvenserne heraf (politi, retsvæsen, sundheds- og uddannelsespersonale, medier) kan få tilstrækkelig uddannelse. e) Støtte til programmer til styrkelse af politiets kapacitet til at gribe ind i tilfælde af vold, især i hjemmet, ved indførelse af standardiserede interventionsprotokoller i henhold til FN's resolution om forebyggelse af kriminalitet og strafferetlige foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder f) Støtte til indførelse af tjenester i centraladministration og decentraliserede tjenester, der har mandat til at forbedre kvinders status g) Ydelse af bistand til de nationale handlingsplaner til iværksættelse af Sikkerhedsrådets resolution Evaluering: Rådets Menneskerettighedsgruppe vil regelmæssigt evaluere iværksættelsen af disse retningslinjer, især på grundlag på rapporterne fra missionscheferne og efter uformel høring af civilsamfundet. Menneskerettighedsrettighedsgruppen holder Rådet orienteret om anvendelsen af retningslinjerne og foreslår Rådet ændringer, der måtte være nødvendige for anvendelsen af retningslinjerne. 13

14 Introduktion til spørgsmålet om vold mod kvinder og voldens former, årsager og konsekvenser Bilag 1 Vold mod kvinder og piger under alle former er en sand svøbe. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at der er tale om et globalt og systemisk fænomen. Formerne og udtrykkene for denne vold er mangfoldige og tæt sammenknyttede og varierer alt efter den sociale, økonomiske, kulturelle og politiske kontekst i samfundene. Vold mod kvinder og piger skal, uden dog at være begrænset hertil, forstås som de former for fysisk, seksuel og psykologisk vold a) der udøves inden for familien (herunder prænatal selektion på grundlag af køn (bortset fra medicinsk nødvendighed); systematisk forsømmelse af små piger; tvangsægteskaber; meget tidlige ægteskaber; vold udøvet af partnere og tidligere ægtefæller; overfald med syre; medgiftrelaterede voldshandlinger og æresforbrydelser som f.eks. vold, mord og tvungent selvmord; slag; seksuel mishandling af piger i hjemmet, herunder incest; voldtægt mellem sædvanlige partnere eller samlevende; kønslemlæstelse af piger/kvinder og anden traditionel praksis, der skader kvinder; b) der udøves i samfundet (herunder voldtægt; seksuel mishandling; sexchikane og enhver form for chikane, der er knyttet til ofrets køn; intimidering på arbejdet, på uddannelsesinstitutioner og andetsteds; rufferi og udnyttelse af prostituering af andre; moderne former for slaveri; kvindemord; vold mod kvinder og piger i konflikt- og postkonfliktsituationer; handel med kvinder og piger med henblik på seksuel udnyttelse og enhver anden form for udnyttelse); c) Vold mod kvinder omfatter alle ovennævnte handlinger, uanset om de udføres eller tolereres af staten. Det skal i denne forbindelse understreges, at hvis, som det erkendes af FN's generalsekretær i hans dybdeundersøgelse, vold mod kvinder for det meste udføres af private aktører og involverer mange personer og enheder, så fritager dette på ingen måde staterne for deres diligenspligt som omhandlet i anbefaling 19 fra Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder. 14

15 Visse faktorer gør desuden ofrene endnu mere sårbare på grund af den multiple diskrimination, de udsættes for dels i tilknytning til deres køn og dels i tilknytning til deres tilhørsforhold til bestemte minoritetsgrupper eller etniske grupper, til deres religion eller deres sprog, til deres egenskab af indfødte kvinder, kvindelige migranter, fordrevne kvinder eller kvindelige flygtninge, kvinder, der lever i et underudviklet miljø eller i fjerntliggende landsbysamfund, institutionsanbragte kvinder eller kvinder i fængsler, handicappede eller hivsmittede kvinder, lesbiske, biseksuelle eller transseksuelle kvinder, unge piger, ældre kvinder eller enker og kvindelige ofre for enhver anden form for diskrimination. I krisesituationer og under væbnede konflikter udgør voldtægt, slaveri, seksuel mishandling og udnyttelse endelig de mest systematiske og udbredte udtryk for vold mod kvinder. Ud over de alvorlige følger for ofrenes fysiske sundhed (blandt andet ved væsentligt at øge risikoen for at blive smittet med hiv) og mentale sundhed har vold med kvinder ligeledes betydelige sociale følger og store økonomiske omkostninger. Dertil kommer også omkostninger i form af den politiske og sociale ustabilitet, der følger af voldens videreførelse fra generation til generation. Vold mod kvinder medvirker således til at gøre både dem selv og deres familier, fællesskaber, samfund og lande mere fattige. Af den grund er vold mod kvinder en hindring for udvikling. Der ligger visse strukturelle årsager til grund for volden mod kvinder og piger, blandt andet det historisk ulige styrkeforhold mellem mænd og kvinder, piger og drenge, der kendetegner mange samfund. Endvidere henvises der til skikke, traditioner og religiøse værdier som begrundelse for vold mod kvinder. De økonomiske uligheder, som kvinderne lider under, samt deres manglende uafhængighed er faktorer, der er afgørende for volden for så vidt som de svækker kvindernes evne til at handle og tage beslutninger og øger deres sårbarhed over for vold. 15

16 Politisk ustabilitet og væbnede konflikter er yderligere kilder til vold mod kvinder og piger. Selv efter en krig varer det voldelig klima ved i meget lang tid, og i mange lande, hvor der har været væbnet konflikt, fører en større accept af vold og den udbredte tilstedeværelse af våben til en forøgelse af volden selv efter konflikten. Det er af afgørende betydning, at der tages hensyn til alle disse aspekter for effektivt at bekæmpe denne svøbe. 16

17 Bilag 2 Internationale retlige rammer og staternes forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af vold mod kvinder Det internationale samfund har forpligtet sig til at beskytte mænds og kvinders rettigheder og værdighed via en lang række traktater og politiske forpligtelser. Der er gået 60 år siden proklamationen af verdenserklæringen om menneskerettigheder, hvori der udtrykkeligt står, at "alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder", og at enhver "har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af køn". Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW-Komitéen), der overvåger anvendelsen af konventionen (1979), har defineret vold mod kvinder som en form for diskrimination i konventionens forstand og har som sådan medvirket til en mere fremstående placering af dette spørgsmål i arbejdsprogrammet for de institutioner og mekanismer, der beskytter menneskerettighederne. Verdenskonferencen om menneskerettigheder, der fandt sted i 1993 i Wien, gav anledning til, at FN's Menneskerettighedskommission i 1994 udnævnte en særlig rapportør om vold mod kvinder, og gjorde det muligt for Generalforsamlingen samme år at vedtage en erklæring om udryddelse af vold mod kvinder. Verdenskonferencen bekræftede på ny menneskerettighedernes universalitet og udelelighed. Denne erklæring indeholder en række foranstaltninger, som staterne skal træffe for at forebygge og udrydde denne vold. Den kræver blandt andet, at staterne fordømmer vold mod kvinder og afholder sig fra at henvise til skikke, traditioner eller religiøse hensyn som begrundelse for at unddrage sig forpligtelsen til at udrydde vold. 17

18 Beijinghandlingsprogrammet, der blev vedtaget i 1995, fik støtte fra 189 lande på FN's historiske konference vedrørende kvindernes situation i verden. I dette handlingsprogram fastlægges der 12 områder, hvor der er behov for en forbedring, herunder bekæmpelse af vold mod kvinder. Disse aspekter blev behandlet på konferencen i 2005 i New York i anledning af tiåret for Beijinghandlingsprogrammet. Der blev på højeste niveau givet udtryk for EU's støtte til Beijinghandlingsprogrammet fra regeringschefernes side på topmødet i Madrid i december Siden 1999 har Rådet for Den Europæiske Union - hvert år - vedtaget konklusioner om indikatorer og referencekriterier og sikrer således en årlig opfølgning, der er mere målrettet og struktureret. Der blev udarbejdet række kvantitative og kvalitative indikatorer vedrørende vold mod kvinder i I gennemgangen efter fem år af Bejinghandlingsprogrammet (Beijing+5) opfordres regeringerne til at træffe passende foranstaltninger til at udrydde den vold og diskrimination mod kvinder, der udøves af personer, organisationer eller virksomheder, og til at behandle alle former for vold mod kvinder og piger som en strafbar handling. Ved Generalforsamlingens resolution 61/143 om intensivering af indsatsen for at udrydde alle former for vold mod kvinder, der blev vedtaget ved konsensus, bekræftes alle staternes internationale forpligtelser på ny, herunder pligten til at fremme og forsvare alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for kvinder og piger og til at gå frem med omhu for at forhindre voldshandlinger, efterforske dem, straffe gerningsmændene og tilbyde ofrene beskyttelse, og enhver manglende overholdelse af denne pligt krænker kvinders og pigers menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder eller umuliggør udøvelsen af dem. 18

19 Resolution CSNU 1325 (2000) og 1820 (2008) omhandler det internationale samfunds forpligtelser vedrørende bekæmpelse af vold mod kvinder i væbnede konflikter. Resolution 1820 bekræfter forbindelsen mellem bevarelse af international fred og sikkerhed og bekæmpelse af seksuel vold mod kvinder i konfliktsituationer. Resolution 1820 (2000), der indeholder bestemmelserne fra artikel 7 i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, minder blandt andet staterne om, at "voldtægt og andre former for seksuel vold kan udgøre en krigsforbrydelse, en forbrydelse mod menneskeheden eller et element i gerningsindholdet for folkedrab, understreger nødvendigheden af at udelukke seksuelle voldsforbrydelser fra de amnestiforanstaltninger, der træffes inden for rammerne af konfliktløsningsprocesser [ ]". Europa-Parlamentets beslutning 2005/2215 vedrørende kvinders situation i væbnede konflikter og deres rolle i forbindelse med genopbygning og demokratiske processer i postkonfliktsituationer udgør en generel handlingsramme for EU på området kvinder i væbnede konflikter og navnlig de voldshandlinger, som udøves mod dem. Vold mod kvinder har ligeledes været genstand for mange initiativer, blandt andet fra Europarådet og OSCE, der er organisationer, hvor EU er en vigtig aktør. Denne beslutning fra 2005 fra Europa-Parlamentet indeholder konkrete tiltag, demarcher og foranstaltninger, der skal træffes for at bekæmpe denne svøbe på en effektiv måde. Nærværende retningslinjer gennemfører disse forpligtelser inden for rammene af EU. I forbindelse hermed styrker de de europæiske instrumenter til beskyttelse af kvinders rettigheder og fremme af ligestilling mellem kønnene i de eksterne forbindelser, som defineret i køreplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder, i Kommissionens meddelelse fra 2007 om ligestilling mellem kønnene og kvinders rolle i udviklingssamarbejdet samt Rådets konklusioner desangående, eller i andre retningslinjer vedrørende menneskerettighederne, som er vedtaget inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). 19