Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Transkript

1 Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen Resumé Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer FOAs medlemmer er overrepræsenteret i arbejdsskadestatistikken Lettere at få anerkendt en ulykke end en erhvervssygdom Ulykker blandt FOAs medlemmer Erhvervssygdomme blandt FOAs medlemmer Køn, fag og arbejdsskade Bilag A. Arbejdsskader i Social- og Sundhedssektoren B. Arbejdsskader i Kost- og Servicesektoren C. Arbejdsskader i Teknik- og Servicesektoren D. Arbejdsskader i Pædagogisk sektor Om undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er, at: finde ud af, hvor mange af FOAs medlemmer, der har anmeldt en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen i perioden, og hvor mange, der har fået anerkendt deres arbejdsskade. se, hvilke typer af arbejdsskader, som FOAs medlemmer anmelder og hvilke typer af arbejdsskader, som FOAs medlemmer har sværest ved at få anerkendt. finde ud af, om arbejdsskadereformen fra 2003 har virket Med andre ord: Er det blevet lettere for FOAs medlemmer at få anerkendt deres arbejdsskader efter 2004/2005? Arbejdsskader er en fælles betegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage. En erhvervssygdom er en sygdom eller en lidelse, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under. I visse tilfælde er det dog vanskeligt at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en erhvervssygdom. I 2003 vedtog Folketinget en reform af arbejdsskadeområdet, som skulle gøre det lettere at få anerkendt sin arbejdsskade. Loven trådte i kraft over to omgange - i 2004 for ulykker og 2005 for erhvervssygdomme. Det er den reform, som vi vil undersøge, virkningen af. Resultaterne i denne undersøgelse er fremkommet ved at samkøre FOAs medlemsregister med Arbejdsskadestyrelsens (ASK) register for årene. Vær opmærksom på, at mange arbejdsskader, som er sket i 2008, endnu ikke er anmeldt ligesom der er sager fra både 2007 og 2008, som ikke er færdigbehandlede. 1

2 2. Resumé Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er, at: FOAs medlemmer er overrepræsenteret i arbejdsskadestatikken: FOAs medlemmer anmelder i dobbelt så høj grad en arbejdsskade som den øvrige befolkning. Blandt FOAs medlemmer er det især ulykker og i langt mindre grad erhvervssygdomme, som Arbejdsskadestyrelsen anerkender. 7 ud af 10 anmeldelser af ulykker blev anerkendt. Derimod blev kun hver femte erhvervssygdom anerkendt i perioden. Siden 2004 har det været lettere for FOAs medlemmer at få anerkendt en ulykke. Men det er ikke blevet lettere at få anerkendt en erhvervssygdom som en arbejdsskade siden Der er altså noget, der tyder på, at Arbejdsskadereformen fra 2003 har virket for ulykker, men ikke for erhvervssygdomme. Blandt de ulykker, som FOAs medlemmer anmeldte i perioden, udgjorde overbelastningsulykker knap halvdelen og fald/styrt knap en femtedel. Blandt de erhvervssygdomme, som FOAs medlemmer anmeldte i perioden, udgjorde sygdomme i bevægeapparatet 54%, psykiske sygdomme 17% og hudsygdomme 14%. Psykisk sygdom og sygdomme i bevægeapparatet er de arbejdsskader, det var sværest for FOAs medlemmer at få anerkendt fra. Anerkendelsesprocenten for psykiske sygdomme har tilmed været faldende siden Blandt FOAs medlemmer får kvinder i mindre grad end mænd anerkendt deres arbejdsskader. Og noget tyder desuden på, at fag med mange lavtuddannede og/eller uuddannede medarbejdere, også har sværere ved at få anerkendt en arbejdsskade end fag med mange uddannede medarbejdere. I perioden fik fx 2 ud af 3 brandfolk anerkendt deres arbejdsskade, hvorimod kun 1 ud af 3 medarbejdere på køkken- og rengøringsområdet fik anerkendt deres arbejdsskade. 2

3 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Figur 1 viser, at antallet af anmeldte, anerkendte og afviste arbejdsskader har været relativt stabilt i perioden. I årene har antallet af anmeldte arbejdsskader ligget lige over 5.000, mens antallet af anerkendte arbejdsskader har ligget omkring Bemærk at mange arbejdsskader, der er sket i 2008, endnu ikke er anmeldt og/eller færdigbehandlet. Figur 1. Anmeldte, anerkendte og afviste arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Antal Anerkendte Afviste Anmeldte skadeår Figur 2 viser antallet af anerkendte arbejdsskader fordelt på typer af arbejdsskader: Ulykker og erhvervssygdomme. Antallet af anmeldte ulykker er relativt stabilt i perioden Da ulykken ikke altid anmeldes lige efter den er sket, har Arbejdsskadestyrelsen ikke kendskab til alle ulykker fra de seneste år endnu. Antallet af anmeldte erhvervssygdomme fra FOA s medlemmer er steget med 60 procent i perioden. I 2000 blev der anmeldt ca erhvervssygdomme og i 2008 blev der anmeldt ca erhvervssygdomme. Det er især antallet af anmeldte psykiske sygdomme som er steget. I løbet af perioden er antallet af psykiske sygdomme næsten 5 doblet. Anmeldte hudsygdomme, nakkeskulder sygdomme og rygsygdomme er steget med ca. 60 procent i perioden. 3

4 Figur Antal anerkendte arbejdsskader FOAs medlemmer Ulykker Erhvervssygdomme Alle Skadeår Som det fremgår af figuren, har antallet af anerkendte erhvervssygdomme svinget fra 235 i 2000 til 460 i Antallet af ulykker toppede i 2004 med anerkendte ulykker blandt medlemmerne og er faldet en smule siden. Faldet kan dog skyldes, at antallet af sager om ulykker i 2007 og 2008 stadig ikke er færdigbehandlede. 4

5 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret i arbejdsskadestatistikken Figur 3 og 4 viser, at FOAs medlemmer er klart overrepræsenteret i arbejdsskadestatistikken både hvad angår anmeldte og anerkendte arbejdsskader - sammenlignet med arbejdsstyrken som helhed. FOAs medlemmer anmelder i ca. dobbelt så høj grad en arbejdsskade som arbejdsstyrken som helhed. Figur 3. Andel af FOAs medlemmer, der har anmeldt en arbejdsskade sammenlignet med den øvrige befolkning % 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 3,1 3,1 1,4 1,4 2,7 1,2 Anmeldte arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Anmeldte arbejdsskader i arbejdsstyrken Skadeår Figur 4. Andel af FOAs medlemmer, der har fået anerkendt en arbejdsskade sammenlignet med den øvrige befolkning % 1,5 1 0,5 1,4 1,4 0,7 0,6 0,8 0,4 Anerkendte arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Anerkendte arbejdsskader i arbejdsstyrken Skadeår 5

6 FOAs medlemmer får anerkendt deres arbejdsskader i nogenlunde samme omfang som den øvrige befolkning. I perioden anerkendte Arbejdsskadestyrelsen 48% af de arbejdsskader, som FOAs medlemmer anmeldte. Den samlede anerkendelsesprocent for Arbejdsskadestyrelsen i perioden var 50%. Det viser tabel 1. Tabel 1a, 1b og 1c. 1a. Anerkendelsesprocenter for FOA-medlemmer og Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Skadeår I alt FOA * 38* 48 ASK * 42 * 50 * der er stadig mange sager under behandling. For 2008 gælder også, at der stadig er mange sager, der endnu ikke er anmeldt eller færdigbehandlede. 1b. Anerkendelsesprocenter for ulykker FOA-medlemmer og Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Skadeår I alt FOA ASK c. Anerkendelsesprocenter for erhvervssygdomme FOA-medlemmer og Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Skadeår I alt FOA ASK Lettere at få anerkendt en ulykke end en erhvervssygdom Der er en meget lavere anerkendelsesprocent for erhvervssygdomme end for ulykker. Det viser Figur 5. Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme har ligget omkring 20 pct. i hele perioden. Anerkendelsesprocenten for ulykker derimod var i 2004 helt oppe på 78 pct. Figur 5. Anerkendelsesprocenter blandt FOAs medlemmer fordelt på typer af arbejdsskader % Skadeår Erhvervssygdomme Ulykker Alle 6

7 Anerkendelsesprocenten for ulykker steg markant i Det tyder på, at arbejdsskadereformen har haft en effekt, hvad angår ulykker. Derimod har reformen ikke haft nogen effekt for de erhvervssygdomme, som FOAs medlemmer har anmeldt. Anerkendelsesprocenten har ligget jævnt omkring 20 pct. i hele perioden. 6. Ulykker blandt FOAs medlemmer Overbelastningsulykker udgjorde halvdelen (47%) af de ulykker, som medlemmerne anmeldte i perioden. Det viser Figur 6. Hver femte ulykke, medlemmerne anmeldte, var et fald /styrt. Figur 6. 4% Anmeldte ulykker blandt FOAs medlemmer fordelt på typer af ulykker 3% 13% 2% 19% Kontakt med farlige stoffer Fald/Styrt Faldende genstande Skåret 47% 6% 5% Overbelastning Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt Figur 7 viser, at overbelastningsulykker udgjorde 43% af de ulykker, som medlemmerne fik anerkendt fra. Hver fjerde anerkendte ulykke var sket efter et fald /styrt. Figur 7. Anerkendte ulykker blandt FOAs medlemmer fordelt på typer af ulykker 4% 4% 8% 3% 24% Kontakt med farlige stoffer Fald/Styrt Faldende genstande Skåret 43% 4% 9% Overbelastning m.v. Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt 7

8 Tabel 2 viser anerkendelsesprocenterne for forskellige typer af ulykker. Ifølge tabellen var overbelastningsulykker en af de typer ulykker, som det var sværest at få anerkendt i perioden. Kun psykisk chok var sværere at få anerkendt. Derimod blev 9 ud af 10 anmeldte arbejdsskader, forvoldt af fald eller styrt, anerkendt. Tabel 2. Anerkendelsesprocenter for ulykker blandt FOAs medlemmer. Kontakt med farlige stoffer Fald/ styrt Faldende genstande Skåret Overbelastn Psykisk chok Vold/ bid/ stik Ulykker i øvrigt I alt 7. Erhvervssygdomme blandt FOAs medlemmer Figur 8 viser, at sygdomme i bevægeapparatet udgjorde over halvdelen (54%) af de sygdomme, som FOAs medlemmer anmeldte som arbejdsskader i perioden. 17% af de erhvervssygdomme, som medlemmerne anmeldte, var psykiske sygdomme/gener. Figur 8. Anmeldte erhvervssygdomme blandt FOAs medlemmer fordelt på typer af erhvervssygdomme 17% 54% 13% 2% 1 Hud Høreskade Andet Lunger Kræft Bevægeapparatet Psykisk sygdom/gener 8

9 Ser man på, hvilke typer af erhvervssygdomme blandt medlemmerne, der rent faktisk blev anerkendt, ser billedet noget anderledes ud. Figur 9 viser, at hudsygdomme udgør størstedelen af de anerkendte erhvervssygdomme blandt medlemmerne. Herefter kommer sygdomme i bevægeapparatet. Figur 9. Anerkendte erhvervssygdomme blandt FOAs medlemmer fordelt på typer af erhvervssygdomme 27% 6% 4% 58% Hud Høreskade Andet Lunger Kræft Bevægeapparatet Psykisk sygdom/gener 2% Tabel 3 viser, at det især er hudsygdomme, som anerkendes som arbejdsskader. Andre typer af erhvervssygdomme anerkendes i meget ringe grad. I gennemsnit anerkendes kun to ud af ti anmeldelse af en erhvervssygdom. Tabel 3. Anerkendelsesprocenter for erhvervssygdomme blandt FOAs medlemmer. Hud Høre Lunger Kræft Bevæge Psykisk I alt skade apparat sygdom Sygdomme i bevægeapparatet udgør over halvdelen af de erhvervssygdomme, som FOAs medlemmer anmelder. Alligevel er kun under hver tiende arbejdsskade i bevægeapparatet blevet anerkendt. Det er især arbejdsskader i skulder, nakke og arme, som det er svært at få anerkendt. Figur 10 viser anerkendelsesprocenter for forskellige typer af sygdomme i bevægeapparatet. 9

10 Figur 10. Anerkendelsesprocenter for sygdomme i bevægeapparatet FOAs medlemmer Skulder/nakke % 20 Ryg Skadeår Arme Figur 11 viser, at det i hele perioden har været svært at få anerkendt en psykisk lidelse eller gene som en arbejdsskade. Anerkendelsesprocenten har været faldende siden 2003, hvor omtrent 6% af dem, der anmeldte en psykisk lidelse som en arbejdsskade, fik den anerkendt. Skadeår 2007 og 2008 er endnu ikke helt færdigbehandlet. Det skal dog bemærkes, at antallet af anmeldte psykiske sygdomme er steget fra 110 i 2000 til 537 i I samme periode er antallet af anerkendelser steget fra 4 for sager anmeldt i 2000 til 19 for sager anmeldt i Figur Anerkendelsesprocenter for psykisk sygdom FOAs medlemmer % Skadeår 10

11 8. Køn, fag og arbejdsskade Tabel 4 viser, at de mandlige medlemmer af FOA i højere grad fik anerkendt en arbejdsskade end de kvindelige medlemmer i perioden. 54% af de mænd, der anmeldte en arbejdsskade, fik anerkendt den. Hvorimod kun 47% af de kvinder, der anmeldte en arbejdsskade, fik den anerkendt. Forskellen mellem kvinder og mænd er markant for både ulykker og erhvervssygdomme. Tabel 4. Anerkendelsesprocenter fordelt på køn og typer af arbejdsskader. Kvinder Mænd FOA i alt Ulykker Erhvervssygdomme Arbejdsskader i alt Tabel 5 viser for det første, at de typiske mandefag generelt opnår en højere anerkendelsesprocent end de typiske kvindefag. For det andet viser tabellen, at mange af de fag, der har et lavt uddannelsesniveau eller hvor der er meget ufaglært arbejdskraft i mindre grad får anerkendt deres arbejdsskader (fx køkken-medarbejdere, rengøringspersonale, dagplejere og handicaphjælpere) end fag med uddannet arbejdskraft (fx socialog sundhedsassistenter). Det betyder fx, at 2 ud af 3 arbejdsskader anmeldt af brandpersonale blev anerkendt i perioden, hvorimod kun 1 ud af 3 arbejdsskader, anmeldt af køkken- og rengøringspersonale, blev anerkendt. Tabel 5. Anerkendelsesprocenter for arbejdsskader (alle), ulykker og erhvervssygdomme fordelt på udvalgte faggrupper blandt FOAs medlemmer. Arbejdsskader (alle) Ulykker Erhvervssygdomme Brandpersonale Plejere Social-og sundhedsassistenter Portører Skolebetjente/-pedeller og -medhjælpere FOA samlet Social-og sundhedshjælpere Buschauffører LFS, døgn Pædagogmedhjælpere Hjemmehjælpere LFS, dag Handicaphjælpere Dagplejere Rengøring Køkken

12 Bilag A. Arbejdsskader i Social- og Sundhedssektoren Figur 12. Anmeldte, anerkendte og afviste arbejdsskader Social- og Sundhedssektoren Anerkendt Afvist Anmeldte Skadeår Figur 13. Anerkendte arbejdsskader Social- og sundhedssektoren 17% Ulykker Erhvervssygdomme 83% 12

13 Figur 14. 4% 3% 1 Anmeldte ulykker Social- og sundhedssektoren 55% 2% 15% 5% 4% Kontakt med farlige stoffer Fald/Styrt Faldende genstande / Stød på genstande Skåret Overbelastning m.v. Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt Figur 15. Anerkendte ulykker Social- og Sundhedssektoren 6% 2% 9% 2% 14% 4% 4% Kontakt med farlige stoffer Fald/Styrt Faldende genstande Skåret Overbelastning Psykisk chok 58% Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt 13

14 Figur 16. Anmeldte erhvervssygdomme Social- og sundhedssektoren 27% 26% 2% 23% 14% 7% Hud Høreskade Andet Øvr. bevægeapparat Ryg Psykisk sygdom/gener Figur 17. Anerkendte erhvervssygdomme Social- og sundhedssektoren 30% 2% 6% 0% 3% 58% Hud Høreskade Andet Øvr. bevægeapparat Ryg Psykisk sygdom/gener 14

15 B. Arbejdsskader i Kost- og Servicesektoren Figur 18. Anmeldte, anerkendte og afviste arbejdsskader Kost- og Servicesektoren Anerkendt Afvist Anmeldt Skadeår Figur 19. Anerkendte arbejdsskader Kost- og servicesektoren 2 Ulykker Erhvervssygdomme 79% 15

16 Figur 20. 2% Anmeldte ulykker Kost- og servicesektoren 6% 4% 2% 28% Kontakt med farlige stoffer Fald/Styrt Faldende genstande Skåret Klemt eller mast 4 6% 9% Overbelastning m.v. Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt Figur 21. Anerkendte ulykker Kost- og servicesektoren Kontakt med farlige stoffer Fald/Styrt 2% 6% 2% 3% Faldende genstande Skåret 26% 39% Klemt eller mast Overbelastning m.v. 8% 12% Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt 16

17 Figur 22. Anmeldte erhvervssygdomme Kost- og servicesektoren 28% 17% 28% 27% Hud Andet Øvr. Bevægeapparat Rygsygdomme Figur 23. Anerkendte erhvervssygdomme Kost- og servicesektoren 7% 1 7% 75% Hud Andet Øvr. Bevægeapparat Rygsygdomme 17

18 C. Arbejdsskader i Teknik- og Servicesektoren Figur 24. Anmeldte, anerkendte og afviste arbejdsskader Teknik- og Servicesektoren Skadeår Anerkendt Afvist Anmeldt Figur 25. Anerkendte arbejdskader Teknik- og servicesektoren 1 Ulykker Erhvervssygdomme 89% 18

19 Figur 26. Anmeldte ulykker Teknik- og servicesektoren Kontakt med farlige stoffer Fald/Styrt 3% 1 5% Faldende genstande / Stød på genstande Skåret 6% 23% Klemt eller mast Overbelastning m.v. Psykisk chok 34% 6% 10% Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt Figur 27. 5% Anerkendte ulykker Teknik- og Servicesektoren 4% 1 2% 2% 28% Kontakt med farlige stoffer Fald/Styrt Faldende genstande / Stød på genstande Skåret Klemt eller mast 27% 2% 7% 12% Overbelastning m.v. Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt 19

20 Figur 28. Anmeldte erhvervssygdomme Teknik- og servicesektoren 22% 8% 23% Hud Høreskader Andet Lunger 19% 8% 5% 15% Øvr. Bevægeapparat Rygsygdomme Psykisk sygdom Figur 29. Anerkendte erhvervssygdomme Teknik- og Servicesektoren Hud Høreskader 10% 8% 24% Andet 5% 9% Lunger Øvr. Bevægeapparat 10% 34% Rygsygdomme Psykisk sygdom 20

21 D. Arbejdsskader i Pædagogisk sektor Figur 30. Anmeldte, anerkendte og afviste arbejdsskader Pædagogisk sektor Anerkendt Afvist Anmeldte Skadeår Figur 31. Anerkendte arbejdsskader Pædagogisk sektor 10% Ulykker Erhvervssygdomme 90% 21

22 Figur 32. Anmeldte ulykker Pædagogisk sektor Kontakt med farlige stoffer Fald/Styrt 3% 8% 4% Faldende genstande / Stød på genstande Skåret 4% 24% Klemt eller mast Overbelastning m.v. 4 3% 1 Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt Figur 33. Anerkendte ulykker Pædagogisk sektor Kontakt med farlige stoffer Fald/Styrt 3% 4% 8% 3% 30% Faldende genstande / Stød på genstande Skåret Klemt eller mast Overbelastning m.v. 34% 3% 13% Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt 22

23 Figur 34. Anmeldte erhvervssygdomme Pædagogisk sektor 35% 2% 14% Hud Andet Øvr. bevægeapparat 22% Rygsygdomme Psykisk sygdom 19% 8% Figur 35. Anerkendte erhvervssygdomme Pædagogisk sektor 7% 4% 5% 2% Hud 13% 69% Andet Øvr. bevægeapparat Rygsygdomme Psykisk sygdom 23