Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
|
|
- Filippa Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på resultaterne i den store danske folkeundersøgelse om sundhed, som blev gennemført i 2010, hvor FOA-medlemmernes svar er blevet analyseret særskilt. 1 FOA har tidligere fået udarbejdet tilsvarende rapport om sundhedstilstanden for FOAs medlemmer I rapporten sammenholdes FOA-medlemmernes svar i undersøgelsen med øvrige erhvervsaktive danske kvinder og mænd i alderen år. Rapporten gennemgår også udviklingen i medlemmernes sundhed tilbage fra I rapporten kan man se svarene fordelt på FOAs sektorer, kvinder og mænd og der sammenlignes med andre danskere ud fra alder, køn, uddannelseslængde og stilling. Der er dog også en række begrænsninger, fx kan man ikke se udviklingen i rygning tilbage i tid, fordi man har spurgt på en anden måde tidligere. Her er en opsummering af de væsentligste konklusioner: Når FOAs medlemmerne selv skal sige det, så er deres helbred egentlig meget godt. 9 ud af 10 FOA-kvinder vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Det er omtrent på niveau med hvad andre danske kvinder siger. FOAmedlemmerne i Kost- og Servicesektoren ligger dog noget under og vurderer ikke deres helbred helt så godt som andre. Stressniveauet er generelt set på niveau med andre danskeres. 20,9 procent af FOAs kvindelige medlemmer har et højt stressniveau. Det fysiske helbred er dog lidt dårligere blandt FOA-mændene end blandt andre mænd. 6,1 procent af FOA-mændene har et dårligt helbred. FOAs medlemmer ryger markant mere end andre danskere. 28,7 procent af FOAkvinderne er dagligrygere, mod 17,4 procent af andre danske erhvervsaktive kvinder. De fleste vil gerne holde op med at ryge (8 ud af 10). Omkring halvdelen af de kvindelige FOA-medlemmer er moderat eller svært overvægtige. Det er væsentligt flere end blandt andre erhvervsaktive danske kvinder (36,4 procent). Og andelen af svært overvægtige er vokset også mere end blandt andre kvinder. Tre ud af fire overvægtige FOA-medlemmer vil i høj grad gerne tabe sig. FOAs medlemmer ligger generelt lidt over andre danskere i omfanget af en række sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk, slidgigt, hovedpine og rygsygdomme. FOAs medlemmer bruger mere receptpligtig medicin end andre erhvervsaktive danskere. Generelt ser det ud til, at FOAs medlemmer ikke er mere hårdt ramt på det psykiske arbejdsmiljø end andre erhvervsaktive danskere de har ikke mere svært ved at nå 1 I Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har FOA medlemmer deltaget. I undersøgelsen her er der fokus på de årige erhvervsaktive medlemmer. De udgør i undersøgelsen. De sammenlignes med andre erhvervsaktive danskere i samme aldersgruppe. 1
2 arbejdsopgaverne end andre, og så har de ikke så ringe indflydelse på arbejdsopgaverne som andre. Men det fysiske arbejdsmiljø er markant hårdere end andre danskeres. FOAs medlemmer har oftere bøjede og forvredne arbejdsstillinger og mange tunge løft. Og de ansatte på det pædagogiske område er i langt højere grad udsat for støj end andre. FOA-mændene går mere til lægen end andre mænd. Og FOA-mændene er også oftere indlagt og på skadestuen end andre mænd. Det er væsentligt at sige, at der er store forskelle mellem sektorerne. Disse forskelle kan man se her i resuméet og mere uddybet i selve rapporten. Selvvurderet helbred på niveau med andre danskere 90,7 procent af FOAs kvinder vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Det svarer nogenlunde til, hvad andre kvinder i Danmark i gennemsnit svarer (92,5 procent). 2 Kvinderne i Kost og Servicesektoren ligger lidt lavere end andre kvinder i deres vurdering af eget helbred (82,8 procent). Se tabel 2.1. Blandt mændene vurderer 89,4 procent af FOAs medlemmer, at de har et godt helbred. Det er lidt færre end øvrige danske mænd (93,1 procent) At være frisk nok 76,7 procent af FOA-kvinderne føler, at de for det meste er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Se tabel 2.3. Især kvinderne i den Pædagogiske sektor (83,0 %) føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Blandt andre erhvervsaktive kvinder er det 82,3 procent, som vurderer sig selv som friske nok. Der er ikke særskilte oplysninger for mændene i undersøgelsen. Nervøs eller stresset som andre 12 procent af FOAs kvinder i undersøgelsen angiver, at de ofte eller meget ofte føler sig nervøs eller stresset. Det svarer til øvrige danske kvinder i undersøgelsen (12,3 procent). Blandt mænd i FOA er det 7,7 procent, hvilket også omtrent svarer til andre danske mænd, der føler sig nervøse eller stressede (8,2 procent). Den største andel, der ofte føler sig nervøs eller stresset, ses blandt kvinder i Kost og Servicesektoren (14,5 %). Se tabel 2.4. Siden 2005 er der generelt sket en stigning i andelen af danskere der er stressede. Det er også sket for FOA-medlemmerne. Se tabel 2.5. (tjek) Stressniveau som andre 20,9 procent af FOAs kvindelige medlemmer har et højt stressniveau. Det er på linje med andre erhvervsaktive kvinder (21,6 procent). Se tabel 2.6. Mændene er ikke opgjort særskilt i undersøgelsen. SIF skriver, at der i perioden 2005 til 2010 er sket en stigning i forekomsten med et højt stressniveau blandt øvrige danske kvinder men ikke blandt kvindelige FOA medlemmer, tabel 2.7. Fysisk helbred lidt dårligere blandt mændene end andre 2 Referencegruppen er erhvervsaktive kvinder i samme aldersgruppe 2
3 Forekomsten af dårligt fysisk helbred er højere blandt mandlige FOA medlemmer (6,1 %) end blandt øvrige erhvervsaktive mænd (3,1 %). Andelen af FOA-kvinder med dårligt fysisk helbred er på 5,4 procent mod 3,9 procent blandt øvrige erhvervsaktive kvinder. Tabel Mentalt helbred som andre 8,5 procent af FOAs kvinder har et dårligt mentalt helbred. Blandt de mandlige medlemmer er det 5,6 procent. Både kvinder og mænd i FOA ligger på niveau med andre erhvervsaktive danskere. FOAs medlemmer ryger mere end andre 28,7 procent af de kvindelige FOA-medlemmer er dagligrygere. Det er markant flere end andre danske kvinder (17,4 procent ryger). 25,9 procent af mændene i FOA ryger, mod 20,7 af referencegruppen. 15,1 procent er storrygere blandt FOA-kvinderne, mod 8,2 i referencegruppen. Blandt mændene er 13,2 storrygere. I Kost- og Servicesektoren er 19,9 procent storrygere. 4 8 ud af ti af rygerne vil gerne holde op med at ryge det svarer til andre danske rygere i undersøgelsen. Alkohol kvinderne drikker lidt mindre end andre Omkring 5 procent af FOAs medlemmer har inden for den sidste uge overskredet højrisikogrænsen for alkoholindtagelse, som er på 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder. 5 FOA ligger omtrent på niveau med øvrige danskere i undersøgelsen. Kvinderne endda lidt lavere. Se tabel 3.6. En tredjedel af dem, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtagelse vil gerne nedsætte forbruget. Kost 7,8 procent af FOAs kvindelige medlemmer har et usundt kostmønster. 6 Det er 12,2 i Kost- og Servicesektoren. Blandt kvinder i referencegruppen er det 6,4 procent, der har et usundt kostmønster. Blandt FOA-mændene har 14,5 et usundt kostmønster. Det er lavere end andre mænd (16,3%). Cirka 65 procent af FOA-medlemmerne med et usundt kostmønster vil gerne spise mere sundt. Kost- og Servicesektorens medlemmer er ikke så villige til at spise mere sundt (44,3 procent). Når man sammenholder med uddannelseslængde og alder mv., så har FOAs medlemmer faktisk ikke så Fysisk aktivitet I alt oplyser 18,4 procent af FOAs kvinder, at de er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden 3 Helbredsspørgsmålene udgøres af i alt 12 forskellige spørgsmål, som vejes sammen. 4 Storryger er 15 cigaretter eller mere om dagen. 5 Lavrisikogrænsen er 14 og 7 genstande. 6 Usundt kostmønster er sammensat af en række faktorer som lavt indtag af frugt, grønt, fisk og højt indtag af fedt. 3
4 mindst fire timer om ugen. Se tabel Det er markant mindre end andre danske kvinder (26,1 procent) FOAs mænd er også mindre aktive i fritiden end øvrige danske mænd. Men forskellen er ikke helt så stor som blandt kvinderne. Mændene i Pædagogisk Sektor er dog mere aktive i fritiden end andre danske mænd. Vil gerne være mere fysisk aktive 8 ud af 10 FOA-medlemmer, som har stillesiddende fysisk fritidsaktivitet siger, at de gerne vil være mere fysisk aktive. Se tabel Fysisk anstrengende job 55,9 % af de kvindelige FOA medlemmer siger, at de har fysisk anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen (stående/gående løftearbejde eller tungt/hurtigt anstrengende arbejde), tabel Det er markant flere end andre erhvervsaktive danske kvinder. Der er sket et fald i andelen af FOA-kvinder, der har fysisk anstrengende jobs siden 2000, ligesom det er sket for andre danske kvinder. Kun 6,4 procent af FOAs kvindelige medlemmer har et stillesiddende arbejde. Samme tal for øvrige danske kvinder er 50, 1 procnet. Se tabel 3.22 Flere overvægtige FOA-medlemmer Omkring halvdelen (50,7 procent) af de kvindelige FOA-medlemmer er moderat eller svært overvægtige. 7 Blandt andre erhvervsaktive danske kvinder er 36,4 procent overvægtige. Se tabel Blandt FOA-mændene er 58 procent overvægtige. Mændene i Pædagogisk Sektor er ikke så overvægtige, som øvrige danske mænd. Der er sket en stigning i moderat og svær overvægt blandt FOA-kvinderne siden 2000, ligesom de er sket en stigning blandt øvrige danske kvinder Flere svært overvægtige kvinder, de vil gerne tabe sig 19,4 procent af FOA-kvinderne er svært overvægtige, mod 11,5 procent af øvrige danske kvinder. Der er sket en stigning for FOA-kvinderne i svær overvægt de sidste ti år, som er gået en smule stærkere end for øvrige danske kvinder. Se tabel Tre ud af fire svært overvægtige FOA-medlemmer vil i høj grad tabe sig. Langvarig sygdom 28,6 % af FOAs medlemmer oplyser, at de har en eller flere langvarige sygdomme, en langvarig eftervirkning af skade, handicap eller en anden langvarig lidelse, tabel 4.1. Forekomsten er lidt højere end blandt øvrige erhvervsaktive danskere. Astma 7 Dvs. de har et BMI på over 25. Man udregner BMI ved at gange højde gange højde og dividere det med sin vægt. Hvis man er over 25 er man moderat overvægtig. Hvis man er over 30 så er man svært overvægtig. 4
5 7,5 procent af FOAs medlemmer lider af astma. Det er lidt mere end øvrige erhvervsaktive danskere. Se tabel 4.2. Allergi 23,4 procent af FOAs kvinder har allergi. Blandt andre danske kvinder har 25,3 procent allergi. Diabetes 3 procent af FOA-kvinderne og 4,6 procent af FOA-mændene har diabetes. Risikoen for at have diabetes er større blandt kvindelige FOA medlemmer end blandt øvrige erhvervsaktive kvinder, hvor 1,6 procent har diabetes. Risikoen er størst i Kost og Servicesektoren samt i Social og Sundhedssektoren. Se tabel 4.4. Forhøjet blodtryk mere udbredt blandt FOA-medlemmer 15,7 procent af FOA-kvinderne har forhøjet blodtryk, og 17,4 procent af mændene. Det er flere end blandt øvrige erhvervsaktive kvinder og mænd, hvor de samme tal er hhv. 9,2 procent for kvinderne og 11,2 procent for mændene. Slidgigt mere udbredt blandt FOA-medlemmer 19,6 procent af FOA-kvinderne har slidgigt og 15,5 procent af FOA-mændene har slidgigt. De tilsvarende tal for øvrige erhvervsaktive kvinder og mænd er 12,1 procent og 10,3 procent. Især blandt medlemmerne i Kost- og Servicesektoren er der en høj andel af kvinder med slidgigt (28,1 procent) og blandt mændene i teknik- og Servicesektoren (22 procent). Se tabel 4.6. Hovedpine 25,5 procent af FOA-kvinderne har hyppig hovedpine eller migræne. Til sammenligning har 22 procent af de øvrige erhvervsaktive danske kvinder migræne eller hyppig hovedpine. Se tabel 4.8. Rygsygdomme eller diskusprolaps 13,1 procent af FOA-medlemmerne oplyser, at de har diskusprolaps eller andre rygsygdomme. Blandt kvinderne er det 12,9 procent og blandt mændene er det 14,5 procent. Det er noget højere end blandt andre erhvervsaktive danskere. Sygefravær de sidste 14 dage lidt højere end andre danskere I alt 19,8 procent af FOAs kvinder har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage. Se tabel og for mændene er det 20,6 procent. Sammenligner man med øvrige erhvervsaktive danskere er de samme tal hhv. 18,4 procent for kvinderne og 12,3 for mændene. Også det langvarige sygefravær er større blandt FOA medlemmer end andre erhvervsaktive kvinder og mænd. 8,3 procent af FOA-kvinderne har haft langvarigt sygefravær inden for det sidste år mod 5,3 procent af de øvrige danske erhvervsaktive kvinder. Se tabel 4.13 Bruger mere receptpligtig medicin 48,5 procent af FOAs kvinder har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage. Det er noget mere end øvrige danske kvinder (41,4 procent). Det er især udbredt blandt kvinder i FOAs Social- og Sundhedssektor, hvor 51,5 procent bruger receptpligtig medicin. Udviklingen i brugen af receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin er vokset støt siden Der er dog ingen forskel mellem FOA-medlemmerne og øvrige erhvervsaktive danskere. Få føler sig alene - som andre danskere 5
6 3 procent af FOAs medlemmer siger, at de ofte er alene selvom de havde mest lyst til at være sammen med andre. Det er omtrent på niveau med andre erhvervsaktive danskere. Se tabel 5.3. Psykisk arbejdsmiljø Ikke så svært at nå arbejdet som andre 10,3 procent af FOAs kvinder oplyser, at de altid eller ofte har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Samme tal er 17,8 procent blandt øvrige danske kvinder. Ikke så ringe indflydelse på arbejdet som andre 19,6 procent af FOA-kvinderne oplyser, at de har ringe indflydelse på hvad de laver på deres arbejde. De øvrige danske kvinder i lidt højere grad (23,5 procent), at de har ringe indflydelse på arbejdet. Se tabel 6.2. Fra 2005 til 2010 er der sket en stigning i andelen af FOA-kvinder og øvrige danske kvinder der oplever, at de har ringe indflydelse på arbejdsopgaverne. Se tabel 6.3. Ofte bøjede og forvredne arbejdsstilligner hos FOAs medlemmer 71,2 procent af FOAs medlemmer er ofte (mere end to dage om ugen) udsat for bøjede eller forvredne arbejdsstillinger. Se tabel 6.4. Blandt kvinderne er det 74 procent. Risikoen for ofte at være udsat for bøjede eller forvredne arbejdsstillinger, er markant større blandt de kvindelige FOA medlemmer sammenlignet med øvrige erhvervsaktive kvinder - her er 32,9 procent udsat for bøjede eller forvredne arbejdsstilligner. Omfanget af bøjede og forvredne arbejdsstillinger er faldet i SOSU-sektoren og steget blandt Pædagogisk Sektor siden 2000 sammenlignet med øvrige danske erhvervsaktive medlemmer. Se tabel 6.5. Gentagne bevægelser som andre danskere 40 procent af FOAs medlemmer er mere end to dage om ugen udsat for mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet. Det er omtrent på niveau med andre erhvervsaktive kvinder og tilsyneladende lidt mindre, når man sammenholder tallene ud fra uddannelseslængde og alder. Se tabel 6.6. Mange tunge løft for FOAs medlemmer 43,4 procent af FOAs kvinder oplyser, at de mere end to dage om ugen bærer eller løfter tunge byrder (mindst 10 kg.). Det er markant mere end andre danske kvinder, hvor tallet kun er 17,5 procent. Støj hos medlemmerne i Pædagogisk Sektor 35,1 procent af FOAs kvinder oplyser, at de er udsat for støj, så de må hæve stemmen for at tale med andre i mere end to dage om ugen. Samme tal for andre danske kvinder er 27,8 procent. Det er især medlemmerne af Pædagogisk Sektor, der er udsat for støj (67,1 procent). Se tabel 6.8. FOA-medlemmernes lægebesøg og indlæggelser mv. Kontakt til praktiserende læge FOA-mændene går mere til lægen end andre mænd Blandt kvindelige FOA medlemmer er det gennemsnitlige antal årlige kontakter til praktiserende læge 7,4, mens det blandt mandlige FOA medlemmer er 5,9. Se tabel
7 Der er 20 procent flere kontakter til praktiserende læge blandt mandlige FOA medlemmer end blandt øvrige erhvervsaktive mænd. Der er 9 procent flere kontakter blandt kvinder i Social og Sundhedssektoren, end blandt øvrige erhvervsaktive kvinder. Blandt kvinder i Kost og Servicesektoren samt i den Pædagogiske Sektor er der færre, der har været hos praktiserende læge, end blandt øvrige erhvervsaktive kvinder. FOAs mænd er oftere indlagt end andre mænd Det gennemsnitlige antal heldøgnsindlæggelser er 0,17 blandt FOA-kvinder og 0,19 blandt FOA-mænd. Blandt FOA-mændene er der 40 % flere indlæggelser sammenlignet med øvrige erhvervsaktive mænd. For kvinderne er der 9 procent flere indlæggelser end øvrige danske kvinder. Blandt kvinder i Social og Sundhedssektoren er der 20 % flere og blandt kvinder i Kost og Service sektoren 31 % færre indlæggelser end blandt øvrige erhvervsaktive kvinder. Ambulant FOAs medlemmer har flere ambulante kontakter FOA-medlemmerne har henholdsvis 0,81 og 0,67 ambulante kontakter pr. år. Blandt kvindelige FOA medlemmer samt blandt kvinder i Social og Sundhedssektoren er der flere ambulante kontakter end blandt øvrige erhvervsaktive kvinder, mens der er færre ambulante kontakter blandt kvinder i Kost og Servicesektoren. Der er 31 % flere kontakter blandt mandlige FOA medlemmer end blandt øvrige erhvervsaktive mænd. Skadestuekontakter FOAs mænd kommer oftere på skadestuen Det gennemsnitlige antal skadestuekontakter blandt kvindelige og mandelige FOA medlemmer er henholdsvis 0,10 og 0,18 kontakter pr. år. Blandt mandlige FOA medlemmer er der 34 % flere skadestuekontakter end blandt øvrige erhvervsaktive mænd. Kvinderne er på niveau med andre kvinder. 7
FOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereSUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG
SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL MAJ 202 SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereSådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om stress
FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereSådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mere1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2
AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for
Læs mereFOAs 10 forslag til mere lige sundhed
FORBUND ulighed koster behandlingsmulighed beslutning demens FOAs 10 forslag til mere lige sundhed Sådan får rengøringsassistenten og direktøren lige mange leveår folkeundersøgelse undersøgelsesresultat
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereHver sjette er blevet mobbet på arbejdet
5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereDet siger medlemmer af FOA om job i udlandet
FOA Kampagne og Analyse Januar 2013 Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet FOA har i perioden i perioden 6.-13. november 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om
Læs mereSundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mere4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?
Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereSundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13
Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereTabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau
Tabel 8. Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred siden % Højt stressniveau siden
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereDen nationale database www.danskernessundhed.dk
Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mere1 Indledning. 1.1 Formål
1 Indledning 1.1 Formål Rapporten hvilken oplevelse FOAs medlemmer har mht. arbejdspres. Data kommer fra undersøgelsen Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø fra 2010, der belyste arbejdsmiljøet
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereTabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol
Tabel. Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Dagligrygning siden % Storforbrug af alkohol siden Region Hovedstaden.6 6..4. 6. 4 6.... 4 4 4.
Læs mere