FOA-medlemmernes sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOA-medlemmernes sundhed"

Transkript

1 FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale rundspørge om danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil fra erhvervsaktive FOA-medlemmer har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen indeholder også data fra I undersøgelsen sammenholdes resultaterne med andre erhvervsaktive danskere. Færre FOA medlemmer vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt sammenlignet med øvrige erhvervsaktive danskere. Fra 2010 til 2013 er der sket et lille fald i andelen af FOA medlemmer, der vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Hvis man kigger på FOA-kvinderne, så vurderer 89,7 procent, at de har et godt helbred mod 92,6 procent af andre erhvervsaktive kvinder. Flere kvindelige FOA medlemmer rapporterer et dårligt fysisk helbred sammenlignet med øvrige erhvervsaktive. Det er især FOAs medlemmer i kost-servicesektoren, der siger, at de har et dårligt fysisk helbred. Det siger 6 procent af alle FOA-medlemmer, 6,3 af kvinderne, mens det er 4,2 af erhvervsaktive danske kvinder. Blandt FOA-medlemmerne i kostservicesektoren er det 11,5 procent. Der er flere dagligrygere blandt FOA-medlemmerne sammenlignet med øvrige erhvervsaktive. 21,9 procent af FOAs medlemmer er dagligrygere. Blandt kvinderne er det 22,2, mens det er 13,3 blandt andre erhvervsaktive danske kvinder. Blandt kvindelige FOA medlemmer er der generelt flere moderat eller svært overvægtige sammenlignet med øvrige erhvervsaktive. I alt er 52,2 procent af FOAs medlemmer overvægtige. Blandt kvinderne er det 51,5 procent mod 37,6 blandt andre erhvervsaktive kvinder. FOAs medlemmer drikker dog mindre end andre erhvervsaktive danskere. Flere FOA medlemmer har oplevet langvarig sygdom sammenlignet med øvrige erhvervsaktive på tværs af køn og sektorer. 29,8 procent af FOAs medlemmer har oplevet langvarig sygdom. Især FOAs mænd har i højere grad end andre erhvervsaktive mænd oplevet langvarig sygdom. 35,5 procent af FOAs mænd mod 25,8 blandt andre erhvervsaktive mænd. 1

2 Flere kvindelige FOA medlemmer har forhøjet blodtryk sammenlignet med øvrige erhvervsaktive. Især medlemmerne i kost- og servicesektoren har højere blodtryk. FOAs medlemmer har i højere grad end andre danskere fysisk anstrengende jobs. Blandt FOAkvinderne er det 56,3 procent mod 17,9 procent hos andre erhvervsaktive kvinder. Meget få FOA-medlemmer har et stillesiddende arbejde. 6,5 procent af FOAs kvinder har et stillesiddende arbejde mod 50,9 procent hos andre erhvervsaktive kvinder. Blandt mændene har 11,9 procent af FOA-medlemmerne stillesiddende arbejde mod 47,9 procent af de andre erhvervsaktive mænd. FOA-medlemmerne ligger også højere på en række livstilssygdomme end andre erhvervsaktive danskere. 3,6 procent af FOAs medlemmer har diabetes 3,2 procent af FOA-kvinderne og 6,1 procent af FOA-mændene, hvilket er mere end andre erhvervsaktive danskere. Her er procenterne på hhv. 1,7 og 2,9 procent. Slidgigt og leddegigt rammer også i højere grad FOAs medlemmer og FOAs medlemmer har også i højere grad end andre erhvervsaktive danskere for højt blodtryk. FOAs medlemmer udsættes i højere grad for støj end andre danskere især medlemmerne i den pædagogiske sektor, og FOAs medlemmer har også i meget højere grad tunge løft end andre og flere bøjede og forvredne arbejdsstillinger. FOA kvinder der har et godt helbred..andre erhvervsaktive kvinder FOA kvinder med dårligt fysisk helbred Dagligrygere blandt FOA kvinder blandt andre erhvervsaktive kvinder Overvægt blandt FOA kvinder blandt andre erhvervsaktive kvinder Overskrider alkoholgrænsen (FOA kvinder)..andre erhvervsaktive kvinder Har oplevet langvarig sygdom (FOA mænd)..andre erhvervsaktive mænd Har fysisk anstrengende job (FOA kvinder) FOA kvinder med diabetes 0 50 Procent ,7 92,6 6,3 4,2 22,2 13,3 51,5 37,6 13,7 18,8 35,5 25,8 17,9 56,3 3,2 1,7 2

3 Hovedkonklusioner Kvindelige FOA-medlemmer sammenlignet med andre erhvervsaktive danskere På tværs af FOAs kvinder Flere med fysisk anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen Flere moderat- eller svært overvægtige Flere svært overvægtige Flere med forhøjet blodtryk Flere med diskusprolaps eller andre rygsygdomme Flere med langvarigt sygefravær inden for det seneste år Flere, der har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage Pædagogisk sektor Flere, der føler sig friske nok til at gøre hvad de har lyst til Flere spiser frugt dagligt Flere med astma Flere udsat for støj Færre er ofte nervøse eller stressede Færre med højt stressniveau Færre med dårligt mentalt helbred Færre dagligrygere Færre storrygere Færre med stillesiddende Flere med bøjede eller forvredne fritidsaktiviteter arbejdsstillinger Færre er sjældent eller aldrig i kontakt Flere med tunge løft i arbejdet med familie Færre dagligrygere, der gerne vil holde op med Færre er sjældent eller aldrig i kontakt at ryge med venner Færre overskrider lavrisikogrænsen Færre er uønsket alene Færre med binge-drinking Færre med ringe indflydelse på Færre, der gerne vil nedsætte alkoholforbruget arbejdsopgaver 1 Færre med usundt kostmønster Færre med stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen Færre kan ikke regne med hjælp i tilfælde af sygdom Kost & Service Flere med dårligt fysisk helbred Flere dagligrygere Flere med slidgigt Flere med sjældent eller aldrig kontakt med familie Færre med fremragende, vældigt godt eller godt selvvurderet helbred Færre med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden Social- og sundhedssektoren Flere dagligrygere Flere storrygere Flere med astma Flere med allergi Flere med slidgigt Flere med diabetes Flere med kronisk bronkitis Flere med sjældent eller aldrig kontakt med familie Flere ambulante kontakter Færre med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden Færre med stillesiddende fritidsaktiviteter 1 (sommetider, sjældent eller aldrig) 3

4 Mandlige FOA-medlemmer sammenlignet med andre erhvervsaktive danskere På tværs af FOAs mænd Flere med dårligt mentalt helbred Flere overskrider højrisikogrænsen Flere med stillesiddende aktivitet, der gerne vil være mere fysisk aktive Flere svært overvægtige Flere svært overvægtige, der i høj grad gerne vil tabe sig Flere med langvarig sygdom Flere med diabetes Flere uønsket alene Færre storrygere Færre overskrider lavrisikogrænsen Social- og sundhedssektoren Flere med allergi Færre med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred Færre med usundt kostmønster Færre med stillesiddende aktivitet Pædagogisk sektor Flere spiser frugt dagligt Færre med moderat eller svær overvægt Færre med forhøjet blodtryk Teknik- og service Flere med migræne eller hyppig hovedpine Flere med diskusprolaps eller andre rygsygdomme Færre med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred Færre dagligrygere Udviklingstendenser Generelt sker der ikke den store udvikling i folkesundheden på 3 år. Derfor kan det være problematisk at udtale sig om udviklingen fra med statistisk sikkerhed, for FOAs grupper sammenlignet med referencegrupperne 2. Der er dog i nedenstående tilfælde statistisk belæg for at kommentere på udviklingen. Der er sket en lille stigning i andelen af kvindelige FOA-medlemmer, der meget ofte eller ofte føler sig nervøse eller stressede, dog mest i Kost- og service samt Social- og sundhedssektoren. Stigningen ses også i referencegruppen. 2 Referencegrupperne er i dette afsnit ikke alle erhvervsaktive, da der er korrigeret for alder, køn og uddannelse. Dvs. at en kvindelig køkkenassistent sammenlignes med en gruppe af kvinder med samme uddannelsesniveau og alder. Sammenligner man med alle danskere, vil man se meget større forskelle, men disse kan typisk forklares med fx forskelle i uddannelsesniveau. Ved at benytte denne sammenligning, kan vi se om FOA-medlemmer adskiller sig fra andre danskere, som de burde ligne. 4

5 Der er sket en lille stigning i andelen af kvindelige FOA-medlemmer, der rapporterer et dårligt fysisk helbred. Det samme ses i referencegruppen. For mandlige medlemmer er der sket et fald, men med forskel sektorerne imellem. Der er sket et fald i andelen af daglige rygere for både kvindelige og mandlige FOAmedlemmer. Faldet er mest tydeligt i pædagogisk sektor. Faldet ses også i referencegruppen. Der er sket et fald i andelen af FOA-medlemmer, der overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse vedrørende alkohol. Også i referencegrupperne er andelene faldet. Der er sket en stigning i andelen af kvinder i pædagogisk sektor, der har fysisk anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen. Der ses ingen tydelig ændring i referencegruppen. Der er sket en stigning i andelen af moderat eller svært overvægtige kvindelige FOAmedlemmer, dog mest tydeligt i Kost- og service samt Social- og sundhedssektoren. Blandt mandlige medlemmer er andelen steget en smule i Social- og sundhedssektoren samt Teknik- og servicesektoren. Stigningen ses også i referencegrupperne. Der er sket en stigning i andelen med langvarig sygdom blandt kvinder i Kost- og servicesektoren samt Social- og sundhedssektoren. En tilsvarende stigning ses i referencegruppen. Blandt mandlige FOA-medlemmer er der overordnet sket en stigning. Der ses også en lille stigning i referencegruppen. Der er sket en lille stigning i andelen af FOA-medlemmer med allergi. Både for mandlige og kvindelige medlemmer. Den samme tendens ses hos referencegrupperne, men tydeligst hos FOA-kvinderne. Forekomsten af personer med diabetes er steget en smule blandt kvinder i Social- og sundhedssektoren, samt i referencegruppen. Der er sket en lille stigning i andelen med diskusprolaps eller andre rygsygdomme, både for FOA-medlemmer og referencegrupperne. Der er sket en stigning i andelen af FOA-medlemmer der sjældent eller aldrig har kontakt til deres familie. Dette gælder for alle sektorer, begge køn samt referencegrupperne. For kvinderne er stigningen særligt tydelig i Kost- og servicesektoren. Der er sket en stigning i andelen af mandlige FOA-medlemmer, der ofte er uønsket alene. Det samme gælder referencegruppen. Der er sket en lille stigning i andelen af kvindelige FOA-medlemmer, der har ringe indflydelse på deres arbejdsopgaver. Der er sket en stigning i andelen af kvindelige FOA-medlemmer i Pædagogisk sektor, som ofte er udsat for bøjede eller forvredne arbejdsstillinger. 5

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21

Læs mere

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9

Læs mere

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 [email protected] www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Københavnernes sundhed 2005

Københavnernes sundhed 2005 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere