Info materiale. Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K

Transkript

1 Info materiale Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K

2 Indhold 1. Insemination Journalsamtale Selve inseminationen Undersøgelser Hystero Salpingo Ultrasonografi (HSU) SMEAR Ultralydsvejledning Hjemmeinsemination Hormonstimulation Opstart af hormonstimuleret cyklus Hormoner og evt. bivirkninger Hormonstimuleret cyklus trin for trin Sådan tager du hormoner Ultralydsskanning i forbindelse med hormonstimulation Ægløsningssprøjte i forbindelse med hormonstimulation Relevante hormoner Hormonstimulation gennem din egen gynækolog IVF-behandling Den indledende samtale Fertilitetsudredning Udredning kvinde Udredning mand ICSI TESA FER AHA Ægdonation Modtager af donoræg Embryoscope Medicin Donor Donorvalg Donorinformation Kendt donor [2]

3 4.4. Reservationer Fertilitet Kvinden Kvindelige årsager til infertilitet Hormoner der kan være relevante for fertiliteten Det kvindelige reproduktive system Kvindens indre kønsorganer Kvindens menstruationscyklus Manden Mandlige årsager til infertilitet Det mandlige reproduktive system Følelser Livsstil Kost før graviditeten Medicin og tilskud Vægt Motion Rygning Alkohol Koffein PCO Fertilitetsrådgivning Kontakt [3]

4 1. Insemination Hvordan kommer du i gang? Det at få et barn er en stor beslutning, uanset hvordan det undfanges. For langt de fleste kan dét at vælge insemination derfor være en både vigtig, spændende og bevægende proces. Det er derfor vigtigt, at du føler dig tryg, når du kommer her. Derfor har vi lavet lidt anderledes rammer for insemination, end du måske har oplevet ved en traditionel gynækologisk undersøgelse. Før du kan blive insemineret, skal du til en indledende journalsamtale, hvor du har mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte have omkring insemination. Du booker tid til samtalen ved at kontakte os på telefon Bor du langt væk, kan samtalen foregå via telefon eller Skype, såfremt dette er et ønske. Senest en uge før den aftalte tid, skal du have udfyldt den elektroniske journal og betalt for samtalen. Journalen finder du på vores hjemmeside, og du bedes læse vores informationsmateriale om insemination. Det kan du downloade på vores hjemmeside. Det er vigtigt, at du inden din insemination er blevet undersøgt for klamydia, smear (celleprøve fra livmoderhasen), Hepatitis B og C, HIV 1/2 samt andre relevante prøver - læs mere under Undersøgelser side 6 og Fertilitetsudredning side 18. Er du i tvivl om, insemination en mulighed for dig? Du kan komme til den indledende samtale, også selv om du stadig er i tvivl om, insemination er en mulighed for dig. Vi kan støtte dig i processen gennem vores erfaring, besvare relevante spørgsmål og informere om de andre muligheder, der eksisterer for at opnå graviditet. Vi synes, det er meget vigtigt for både barnet og dig, at det er en afklaret beslutning om at danne familie Journalsamtale Journalsamtalen er første skridt i processen. Journalsamtalen er en personlig samtale, som er med til at sikre, at du er klar til processen både fysisk og psykisk, og at du får den rådgivning, du har brug for. Du behøver ikke at have fået alle dine prøvesvar inden journalsamtalen, men alle dine papirer skal naturligvis være i orden inden selve inseminationen. Har du tidligere fået barn med hjælp fra StorkKlinik, beder vi dig om at udfylde en ny journal, så vi er opdaterede omkring dig og din forestående graviditet. Hvad taler vi om Samtalen handler om dig og din situation. Vi vil gennemgå dét, som du har skrevet i din journal og vejlede om den videre proces. Vi vil støtte dig i at nå frem til den endelige beslutning. Vi vil tale om de forskellige typer donorsæd kontaktbar og ikke-kontaktbar? Hvad kan være fordelene eller ulemperne ved eventuelt at vælge diverse udvidede oplysninger om donoren? Hvorfor? Hvad er dine ønsker og drømme, og hvad er de konkrete faktorer? [4]

5 Vores holdning er, at der ikke er én rigtig beslutning, men en række forhold, der skal afvejes med udgangspunkt i dit personlige livssyn, din familiebaggrund og dér, hvor du står i livet lige nu. Så brug journalsamtalen og vores uddybende spørgsmål til at undersøge og mærke efter, hvad der dybest set er vigtigt eller mindre vigtigt for dig vedrørende donorsæd. Ved journalsamtalen, vil vi tale om de mere følelsesmæssige aspekter, om sund levevis, kost, arbejde og livsstil. Det gør vi ud fra den betragtning, at hvis du har en sund livsstil, inden du bliver gravid, vil du opleve en sundere graviditet og få et sundere barn. Vi vurderer dine chancer for graviditet, og taler om dine overvejelser om, hvad du gerne selv vil gøre for at øge dine chancer for at blive gravid, så nemt og hurtigt som muligt. Der afsættes ca. 45 minutter til journalsamtalen. Du kan komme alene, med din partner eller med en god ven. Har du en partner, anbefaler vi, at hun eller han er med, også hvis du har samtalen via telefon eller Skype. Før samtalen finder sted, beder vi dig om at udfylde den elektroniske journal på vores hjemmeside og sende den til os. Du behøver ikke at være 100% besluttet inden samtalen. Vi er gode til de samtaler, hvor du stadig overvejer, om dette er noget for dig. Oplys blot, når samtalen bookes, at det er en afklarende samtale, der ønskes Når du kommer til selve inseminationen, vil du blive bedt om at fremvise billed-id. Dette gør vi for at opnå størst mulig sikkerhed Selve inseminationen Det skal være en rar og omsorgsfuld oplevelse at blive insemineret, og der skal være god tid. Vi sætter en time af til samtale, insemination og efterfølgende hvile. En helt anden varm og nær oplevelse af undfangelsen Vi mener, det er vigtigt, at inseminationen foregår i rolige omgivelser, og at du får sjælen og hjertet med dig, inden du igen bevæger dig ud i en fortravlet by. Vi anbefaler, at du tager dig god tid til at slappe af og nyde roen ca. 30 minutter efter inseminationen for at få krop og sjæl med. Vi forsøger at skabe hyggelige rammer med varm atmosfære, stearinlys og mulighed for musik. Hvis du ikke har lyst eller tid til at hvile, er det også fint. Du kan sagtens blive gravid alligevel. Det vigtigste er, at du har haft en god oplevelse og har følt dig trygt og godt taget af. Briksen har organiske former og er ekstra bred, så du ligger godt. Der er plads til en partner, hvis I vil hvile efter inseminationen. Vores undersøgelsesspekel er ekstra smalt og altid opvarmet til 37 grader. Der er lagt støttekiler til fødderne, og ikke de almindelige benbøjler på briksen. Det kan fremme en mere autonom oplevelse, at du og dine ben ikke er hængt op ved insemination, men derimod frie og med fast grund på lejet. Hvordan din insemination skal være, er således fuldstændig op til dig. Donorsæden gøres klar I timerne før du kommer, oprenses donorsæden for at frasortere mandlige kønshormoner, bakterier, døde sædceller mm. Det er vigtigt at lave denne oprensning, så kun de bedste og hurtigst svømmende sædceller kommer op i livmoderen. [5]

6 Rammerne omkring din insemination er trygge og afslappende, og vi forklarer i detaljer, hvad der skal ske. Selve inseminationen tager kun et øjeblik og foregår ved, at der bliver lagt sæd op i din livmoder gennem et tyndt kateter på tidspunktet for din ægløsning. Du vil opleve, at vi har udviklet en særlig nænsom inseminationsteknik, der er særlig egnet til kvinder, der normalt har svært ved at få foretaget en gynækologisk undersøgelse Undersøgelser Undersøgelser før inseminationen Ifølge lovgivningen skal de originale prøvesvar foreligge i klinikken, inden vi må inseminere dig. Du skal sikre dig, at prøvesvarene er modtaget og godkendt af os ved at rette henvendelse telefonisk eller pr. mail, før du kommer til insemination. Hepatitis B og C samt HIV blodprøverne må være op til 2 år gamle, og de skal være analyseret af et ISO-certificeret laboratorium. Skal I i behandling, hvor det er mandens sæd, som skal anvendes, skal han have taget de samme blodprøver og sende dem til os. Disse skal også være analyseret af et ISO-certificeret laboratorium. Der kan være egenbetaling i forbindelse med diverse prøver taget hos egen læge. HIV 1 og 2: Anti-HIV-1,2 Hepatitis B: HBsAg (=Hepatitis B-virus-surface-antigen)OG Anti-HBc (=Hepatitis B-core-antistof) Hepatitis C: Anti-HCV-Ab Klamydia: podning fra livmoderhalsen Disse prøver skal ifølge krav fra lægemiddelstyrelsen analyseres på et laboratorium, som er certificeret ifølge Vævsloven (i København er det blodbanken på Rigshospitalet). Desværre har vi ikke kapacitet til at behandle dig, hvis du er smittet med HIV, hepatitis B eller C. Nedenstående to prøver tages ved en gynækologisk undersøgelse enten hos din egen læge/ gynækolog eller hos os på StorkKlinik. Klamydia: podning fra livmoderhalsen (må max være 6 måneder gammel) Smear: screening for celleforandringer ve livmoderhalsen (må max. være 3 år gammel) Vi anbefaler desuden: at du via en blodprøve får undersøgt, om du har dannet rubella-antistoffer fra en tidligere infektion med "røde hunde eller efter vaccination. Hvis du ikke er immun, vil vi råde dig til at blive vaccineret inden fertilitetsbehandlingen, da en eventuel infektion under graviditet kan medføre fostermisddannelser. Efter vaccination med MFR vaccinen skal der gå 1 måned, inden du må blive gravid at du får målt dine hormonværdier ligeledes ved en blodprøve på din 2-3 cyklusdag (FSH, LH, Østradiol, AMH) samt Prolaktin og TSH. Hos gynækolog? Hvis du tidligere har haft infektion i livmoderen, i æggelederne, haft Klamydia eller Gonoré, kan der være dannet arvæv i æggelederne, der hindrer passage af æg og sædceller. Desværre kan man nogen gange have haft en såkaldt "stum infektion", dvs. uden symptomer. Derfor anbefaler vi, at du inden inseminationen bliver undersøgt af en gynækolog med henblik på at få vurderet dine chancer for graviditet ved hjælp af insemination. [6]

7 Hystero Salpingo Ultrasonografi (HSU) For at opnå graviditet, uanset om det er ved samleje eller ved insemination, skal der være passage gennem mindst én af dine æggeledere. Er der ikke passage, kan æg og sædcelle ikke mødes og en befrugtning af ægget kan ikke finde sted. Er der nedsat passage i æggelederen, vil der være en øget risiko for en graviditet udenfor livmoderen. Derfor anbefaler vi, at du får undersøgt, om der er passage i dine æggeledere. Dog er undersøgelsen en forudsætning, hvis du ønsker hormonstimuleret insemination. Er begge dine æggeledere lukkede, er den eneste mulighed for at opnå graviditet ved at forsøge med IVF-behandling. De fleste kvinder har normal passage gennem æggelederne, men har du tidligere haft underlivsbetændelse, klamydia, blindtarmsbetændelse, endometriose eller andre sygdomme, hvor man kan mistænke, at der er sket skader på dine æggeledere, er der en øget risiko for nedsat passage eller aflukkede æggeledere. Vi vil her gøre opmærksom på, at symptomfri underlivsbetændelse ("stum infektion") med klamydia kan forekomme. Du kan få undersøgt, om du har normal passage igennem dine æggeledere her på klinikken. Hos StorkKlinik foregår det ved hjælp af en ultralydsskanning kaldet Hysterosalpingoultrasonografi (HSU). På hospitalerne og på røntgenklinikker kan der foretages en undersøgelse, hvor der anvendes kontrast med samtidig røntgenoptagelse. Undersøgelsen kaldes Hystero Salpingo Grafi (HSG). Undersøgelsen foretages i perioden efter menstruationsblødningen er ophørt og inden forventet ægløsningstidspunkt, mellem 8 og 10 cyklusdag. På den måde kan man insemineres i samme cyklus. Før undersøgelsen kan foretages, skal der foreligge en negativ klamydia podning fra livmoderhalsen. klamydia podningen kan foretages på StorkKlinik eller hos din egen læge/gynækolog. Selve HSU en foregår i et gynækologisk leje. Efter afvaskning af din livmoderhals (så der ikke kommer bakterier op i livmoderhulen) indføres et tyndt kateter. Når kateteret er på plads, fyldes en lille ballon med lidt luft. Det gør vi for at sikre, at væsken, der senere sprøjtes op i livmoderen, ikke løber ud gennem livmoderhalsen, men ud igennem æggelederne. Ballonfyldningen kan hos nogle kvinder godt mærkes som en spænding i underlivet, men det gør ikke ondt. Når ballonen er fyldt op med vand, vil du blive ultralydsskannet. Under skanningen sprøjtes en blanding af sterilt saltvand og luft ind i livmoderen alt imens vi følger vandets passage gennem æggelederne. Er æggelederne lukkede, kan væsken ikke løbe frit igennem. Nogle oplever menstruationslignende smerter ved undersøgelsen. Undersøgelsen foretages uden bedøvelse og langt de fleste kan gå på arbejdet umiddelbart efter undersøgelsen. Det kan for nogen være en god idé at tage noget smertestillende, f.eks. 1 gram Panodil, en times tid før selve undersøgelsen. Der vil være mulighed for, at du kan hvile dig, før du tager hjem. Efter undersøgelsen kan der komme lidt ekstra tyndt udflåd og måske lidt pletblødning. Vi anbefaler, at du bruger et bind bagefter. Der er minimal infektionsrisiko, men skulle du i dagene efter undersøgelsen få smerter og feber, er det vigtigt, at du tager kontakt til en læge med henblik på evt. behandling. Du kan tage Panodil som smertestillende, men det er som regel ikke nødvendigt. Hvis der ikke kan påvises normal passage på begge dine æggeledere, vil vores læge informere dig om videre forløb. Du vil eventuelt blive anbefalet en kikkertundersøgelse af æggelederne (laparoskopi) eller at du bør gå direkte videre til IVF-behandling SMEAR En forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft [7]

8 Når vi her på StorkKlinik ønsker, at du bliver screenet med en celleprøve fra din livmoderhals, før du starter proces i klinikken, er det fordi, vi gerne ser, at du ikke undervejs i processen står overfor udfordringer, som kunne have været undgået. Formålet med en celleprøve fra livmoderhalsen er nemlig at diagnosticere forstadier (celleforandringer) til livmoderhalskræft, så man kan behandle disse eventuelle celleforandringer og dermed forhindre, at der dannes livmoderhalskræft. Man mener, at livmoderhalskræft udvikler sig gennem en række forstadier af stigende sværhedsgrad over flere år. I modsætning til lette celleforandringer, der ofte forsvinder spontant, udvikler svære celleforandringer sig hyppigere til endnu sværere celleforandringer og senere til livmoderhalskræft. Da forstadier til livmoderhalskræft som regel ikke giver nogen symptomer, opdages de først, når der tages en celleprøve fra livmoderhalsen. Der findes flere grader af unormale celler, og det at have celleforandringer betyder ikke det samme som at have livmoderhalskræft. Prøven tages ved en almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor celleprøven fra livmoderhalsen oftest tages med en lille blød børste. Det gør ikke ondt at få taget en celleprøve, men det kan være lidt ubehageligt. Prøven sendes efterfølgende til videre undersøgelse for evt. unormale celler. Normalt får man svar på undersøgelsen efter et par uger. Hvis celleprøven viser, at du har unormale celler eller lette celleforandringer, er det langt fra sikkert, at du har brug for behandling. Men du skal undersøges nærmere ved en ny gynækologisk undersøgelse, hvorefter der tages stilling til videre forløb. I denne ventetid starter vi ikke fertilitetsbehandlingen, da det er vigtigt, at du og dit evt. kommende barn kommer raske igennem processen. Vi understreger, at celleforandringer på ingen måde er ensbetydende med livmoderhalskræft, men de bør altid udredes nærmere Ultralydsvejledning Insemination i naturlig cyklus understøttet af ultralyd og evt. ægløsningssprøjte At blive insemineret i naturlig cyklus indebærer kendskab til ægløsningstidspunktet. Nogle kvinder kan opleve usikkerhed i forhold til at finde det optimale ægløsningstidspunkt, enten fordi cyklus er uregelmæssig, eller fordi der kan være usikkerhed i forhold til at aflæse ægløsningstesten (LH-testen). Vi kan på StorkKlinik hjælpe dig med ultralydsskanning og ægløsningssprøjte. Ultralydsskanning Ved at ultralydsskanne dine æggestokke kan man se, hvor mange og hvor store dine ægblærer er. Man kan desuden se udseende af og måle tykkelsen af slimhinden i din livmoder. Dette giver et samlet billede af, hvornår det vil være optimalt at inseminere dig. Skanningen kan ske 1-4 dage før forventet ægløsning. Ægløsningssprøjte Du kan fortsætte med at teste for LH-stigning og blive insemineret i forhold til denne. Ønsker du garanti for, at ægløsningen sker, kan du tage en ægløsningssprøjte ca. 36 timer før insemination. En ægløsningssprøjte bør dog kun tages, hvis der forinden er foretaget en ultralydsskanning for at sikre, at der er modne og et passende antal ægblærer (follikler). Hvornår det optimale tidspunkt vil være for dig, vil jordemoderen eller sygeplejersken efterfølgende vejlede dig om Hjemmeinsemination Har du en mand, der gerne vil være donor, far eller noget midt i mellem, så tag ham med til en rådgivningssamtale. Vi vil tale med jer om, hvad det indebærer at bruge og være kendt donor: Det praktiske hvilke sprøjter, hvordan og hvornår Det følelsesmæssige hvem skal have hvilke roller og afstemning af jeres forventninger til hinanden Det juridiske hvem skal have forældremyndighederne, osv. [8]

9 Skal I være flere forældre, er det en fordel, at I alle er med til samtalen. Tit er det godt med en udenforstående, som kan stille de også lidt mere vanskelige spørgsmål. I behøver ikke at have besluttet jer 100 % før samtalen. Det skal blot oplyses ved bookningen af samtalen, at det er en afklarende samtale, I ønsker, således at vi booker samtalen med én, der har i netop at rådgive herom. [9]

10 2. Hormonstimulation I en hormonstimuleret inseminationsbehandling følges din proces af vores specialister på StorkKlinik med samtale, vejledning, ultralyd og udlevering af recepter på medicin til din behandling. For at påbegynde hormonstimuleret insemination vil vi bede dig få taget hormonprøverne nævnt nedenfor og sende dem til os og at udfylde en elektronisk journal på vores hjemmeside, hvis du ikke tidligere har været i behandling hos StorkKlinik, eller hvis det er lang tid siden, du har været her. Dette beder vi om, da vi gerne vil være forberedte til samtalen og kunne yde dig den bedste behandling tilpasset til din situation Opstart af hormonstimuleret cyklus Før du kan påbegynde en insemination understøttet af hormonstimulation, skal vi bl.a. kende din hormonelle status. Derfor skal du have taget nogle forskellige prøver inden behandlingsstart. Undersøgelser og udredning i forbindelse med hormonstimulation Mange undersøgelser kan foretages hos egen læge, hvilket kan fremskynde behandlingsforløbet, hvis vi har resultaterne første gang, du kommer til samtale hos os om hormonstimulering. Hvis du tidligere har været i behandling på StorkKlinik, er nogle af prøverne måske allerede taget og fortsat gældende. Kontakt os derfor gerne for nærmere information herom. Inden StorkKlinik kan tilbyde hormonbehandling, skal der foreligge svar på følgende prøver: Undersøgelser af kvinden Blodprøver: Særlig forudsætning: Værdi: Prøvedato: FSH, LH og østradiol Tages på cyklusdag 2-3 TSH Prolaktin AMH, Anti-Müllerian Hormone Antistoffer imod Rubella HIV Hepatitis B virus antigen Hepatitis B core total Hepatitis C virus antistof C-peptid Androgener Øvrige undersøgelser: HSG (hysterosalpingografi) eller HSU (hysterosalpingoultrasonografi) Smear Klamydia Cyklusuafhængig Have været vågen minimum 2-3 timer/minus stress aktivitet, cyklusafhængig Cyklusuafhængig Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Tages evt. ved PCOS Tages evt. ved PCOS HSU kan fortages på StorkKlinik Celleprøve fra livmoderhalsen Podning fra livmoderhalsen [10]

11 Undersøgelser af manden Blodprøver: Særlig forudsætning: Værdi: Prøvedato: HIV Hepatitis B virus antigen Hepatitis B core total Hepatitis C virus antistof Sædprøve: Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Bør foretages tidligt mhp. planlægning af behandlingstypen, kan foretages på StorkKlinik, når svar på virusprøver foreligger Det er en forudsætning, at der fremsendes dokumentation for resultatet af ovenstående prøver. BEMÆRK: Sundhedsstyrelsen kræver ifølge dansk lovgivning, at analyser for HIV og hepatitis B og C skal foretages i laboratorier, der er godkendt som EU vævscentre. Alternativt er vi forpligtet til at gentage blodprøven. Alle ovenstående blodprøver, podninger og undersøgelser kan foretages på StorkKlinik. Med udgangspunkt i dine prøvesvar kan vi bedre tilrettelægge den hormonstimulation, der passer bedst til dig. Når du har fået svar på prøverne, kan du ringe til os og bestille tid til en samtale, der skal foregår her på klinikken. Under samtalen gennemgår vi dine prøvesvar og foretager en ultralydsskanning af din livmoder samt æggestokke. Hvis prøvesvar og skanningsresultatet tillader det, kan du starte på hormonstimuleringen fra cyklusdag. Du vil få en grundig vejledning og instruktion i, hvornår og hvordan selve behandlingen foregår. Du får også kontaktoplysninger til StorkKliniks hormonstimuleringsteam, så du ved behov kan stille spørgsmål til dit behandlingsforløb. Recepten på de hormonpræparater, du skal anvende, ordineres af den ansvarlige læge på StorkKlinik og udleveres samme dag, som du er i klinikken. Der ligger et apotek tæt på StorkKlinik, hvor du oftest vil kunne købe de hormoner, du skal anvende. Efter 8-10 dage i hormonbehandling skal du skannes igen. Denne skanning kan vi foretage på klinikken, eller du kan få det gjort ved din egen gynækolog. Hvis det er din egen gynækolog, der skanner dig, er det vigtigt, at vi modtager resultatet af skanningen samme dag, den er blevet foretaget, så vi kan planlægge det videre forløb. Ofte kan vi efter denne skanning planlægge, hvornår du skal have din ægløsningssprøjte, og hvornår du skal insemineres. Men det kan også hænde, at du skal fortsætte med hormonstimuleringen yderligere et par dage, før en insemination kan planlægges ved en tredje ultralydsskanning. Nogle kvinder kan opleve bivirkninger i forbindelse med hormonstimulationen, oftest er der dog tale om lette bivirkninger Hormoner og evt. bivirkninger Generelt for hormonbehandling gælder det, at der er en større sandsynlighed for en tvillingegraviditet. Men ellers er det som ved de fleste former for medicin, at der kan være forskellige bivirkninger i forbindelse med hormonstimulationen. Bivirkningerne er oftest milde og ophører, når du stopper med at tage hormonerne. Det er vigtigt, at du henvender dig hos StorkKlinik eller hos din egen læge, hvis du føler dig utryg eller utilpas i forbindelse med hormonstimulationen. Her kan du læse lidt om de hormoner, vi typisk anvender i StorkKlinik samt de mest gængse bivirkninger. [11]

12 PERGOTIME (clomifen) Stimulerer hypofysen til at producere mere af det naturlige (endogene) FSH. Hermed stimuleres væksten af ægblærer (follikler) i æggestokkene. Bivirkninger; brystspænding, kvalme, varmefølelse, hovedpine, søvnløshed, mavesmerter, humørsvingninger, meget sjældent lever- påvirkning og tågesyn. Pergotime fås i tabletform. GONAL-F (FSH), PUREGON (FSH) og MENOPUR (FSH+LH) FSH, Follikel Stimulerende Hormon. LH, Luteniserende Hormon. Stimulerer æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Bivirkninger; lokalirritation ved indstiksstedet, træthed, oppustethed, hovedpine, brystspænding og trykken i underlivet, når æggestokkene vokser. Hormonerne skal injiceres i maveskindet. OVITRELLE (hcg) HCG, Humant Chorion Gonadotropin (også kendt som graviditetshormon). Ovitrelle sørger for, at ægget gennemgår den sidste modning og medfører ægløsning ca timer efter, at det er givet. Virker som det naturlige ægløsningshormon LH, Luteiniserende Hormon. Bivirkninger: lokalirritation på indstiksstedet, lette brystspændinger, træthed, kvalme, hovedpine og oppustethed. Nogle føler deres ægløsning mere intensivt end normalt. Hvis du tester for graviditet inden for dage efter, du har taget Ovitrelle, kan testen vise falsk-positiv. Hormonet injiceres i maveskindet. CRINONE LUTINUS Progesteron stabiliserer livmoderslimhinden og gør den modtagelig for det befrugtede æg. Anvendes kun ved inseminationsbehandling, hvis egenproduktionen af progesteron er for lav. Crione fås som vaginalgél. Lutinus fås som vaginal-tabletter. Bivirkninger: brystspænding, kvalme, væskeophobning, i sjældne tilfælde psykiske bivirkninger, holder på slimhinden og kan derfor medføre, at menstruationen ikke kommer på forventet tidspunkt, selvom du ikke skulle være blevet gravid. Man kan føle sig gravid uden at være det. Generelle faresignaler under hormonbehandling Tegn på infektion på injektionsstedet; rødme, hævelse, fortykkelse Tegn på lokal allergisk reaktion ved injektionsstedet; rødme, hævelse, kløe Tegn på begyndende overstimulation (er dog meget sjældent i forbindelse med insemination); udspilet mave, underlivssmerter, vægtøgning, væskeophobning, feber, opkastning, vandladningsbesvær, vejrtrækningsbesvær Hormonstimuleret cyklus trin for trin Når vi har modtaget alle dine prøvesvar, og det vurderes, at hormonstimuleret insemination kan øge dine chancer for at blive gravid, afventer vi blot 1. menstruationsdag. 1. menstruationsdag = 1. cyklusdag Er den første dag, hvor der ses ordentlig frisk blødning. Pletblødning op til menstruationen tæller ikke Starter din menstruation først om aftenen, er det den efterfølgende dag, der tæller som 1. cyklusdag. Det er på 1. cyklusdag, du skal ringe til klinikken på telefon eller maile os på [email protected] Hermed gør du os opmærksom på, at du er klar til at starte på din behandling, og vi kan sikre os, at alt er klar til, at du kan starte op på hormonbehandlingen på 2., 3. eller 4. cyklusdag. [12]

13 1. ultralydsskanning - på 2.eller 3. cyklusdag Vi skanner før behandling for at se, at forholdene i er i orden til dette. Du skal have afstødt den gamle slimhinde, og dine æggestokke skal være i ro til at starte på en frisk cyklus og uden cyster. De fleste kvinder danner ind imellem cyster, som er helt ufarlige, og som man ikke selv mærker, man har, som vi opdager ved skanning. De går som regel væk af sig selv ved næste menstruation. Men vi kan ikke hormonbehandle med cyster og må derfor udsætte behandlingen, hvis der findes cyster. Enkelte kvinder har mindre permanente cyster, som ikke forandrer sig, og så kan man nogle gange godt behandle alligevel. Hos StorkKlinik anvendes Pergotime tabletter eller indsprøjtninger med FSH (Puregon, Gonal-F eller Menopur). Disse præparater øger indholdet af FSH (follikelstimulerende hormon) i blodet og stimulerer dermed væksten af folliklerne i æggestokkene. 2. ultralydsskanning - på cyklusdag Ved anden ultralydsskanning under behandlingen måles folliklernes størrelse og antal samt livmoderslimhindens tykkelse. Ud fra disse målinger kan vi oftest beregne, hvornår vi kan forvente, at ægcellen er moden til befrugtning og dermed planlægge tidspunktet for den ægløsende injektion (Ovitrelle). 3. ultralydsskanning Det kan hænde, at der skal en tredje ultralydsskanning til, før vi kan vurdere tidspunktet for ægløsningssprøjten. Evt. aflysning af behandling Behandling aflyses, hvis der er mere end 3 follikler, der måler over14 mm. I specielle/individuelle tilfælde vil man kunne konvertere til akut IVF-behandling eller få lavet follikelreduktion (fjernelse af follikel ved punktur). Ægløsningssprøjten Tidspunktet for ægløsningen planlægges ved at give en indsprøjtning med et ægløsende hormon: Ovitrelle (eller Pregnyl), som medfører ægløsning ca timer senere. Inseminationen foretages oftest 36 timer efter indsprøjtningen, lige op til ægløsningen Sådan tager du hormoner Hormonstimuleringen gives enten som tabletform og/eller som injektioner i maveskindet lige under navleniveau. Du vil blive nøje instrueret af personalet fra StorkKlinik og du er altid velkommen til at henvende dig ved behov. Teknik ved indsprøjtning af hormon: lav en hudfold i maveskindet i området under navleniveau og stik nålen vinkelret indgiv medicinen langsomt Blanding af tørstof og væske fra ampuller eller hætteglas vask hænder saml sprøjte og nål knæk ampullerne/afsprit hætteglassene træk væsken op af ampullen/hætteglasset sprøjt væsken ned i pulveret og træk det tilbage i sprøjten skal der anvendes mere pulver, sprøjtes blandingen nu ned i næste ampul/hætteglas med pulver OBS: max 3 pulver pr. vand når de ordinerede enheder er blandet, skiftes til en tynd nål luftbobler lukkes ud, inden injektionen tages i maveskindet under navleniveau [13]

14 Anvendelse af injektionspenne Hos StorkKlinik anvender vi to forskellige former for penne til injektion af follikelstimulerende hormon. I den ene pen er medicinen integreret i pennen og man skal skifte hele pennen, når den er tom. I den anden pen isættes en patron med medicin ad gangen, og samme pen anvendes gennem hele forløbet. Patronen udskiftes, hvis/når den er tom. Princippet for begge penne er enkle og udførlig brugsvejledning udleveres på klinikken mundtligt, skriftligt og praktisk. pennens hætte fjernes en ny nål sættes på pennen i maveskindet dosis indstilles medicinen injiceres nålen fjernes og hætten sættes på igen Anvendelse af brugsfærdige injektionssprøjter Orgalutran/Ovitrelle Noget medicin leveres i færdigblandede sprøjter, der er klar til anvendelse. Her skal du altså ikke selv blande medicinen. Sprøjten er fyldt med den mængde medicin, der skal anvendes til en enkelt injektion. Dette gælder f.eks. ægløsningssprøjten. Ved tvivl eller ved behov er du altid velkommen til at kontakte StorkKlinik. Du kan ringe til os i vores åbningstid på telefon eller sende os en mail på [email protected] Ultralydsskanning i forbindelse med hormonstimulation I forbindelse med en hormonstimuleret insemination er det en forudsætning, at du får foretaget 2-3 ultralydsskanninger pr. cyklus. Ved hjælp af ultralydsskanningerne kan vi følge follikelvæksten, antallet af follikler samt vurdere, hvorvidt hormonbehandlingen har den ønskede effekt. Vi anvender ligeledes ultralydsskanningerne til at planlægge det optimale tidspunkt for insemination. Den første skanning foretages på din 2. eller 3. cyklusdag, og du skal skannes igen på 8. til 10. cyklusdag. Oftest vil vi kunne planlægge datoen for inseminationen ved denne anden ultralydsskanning, men det kan også ske, at det er nødvendigt med en ny ultralydsskanning igen få dage efter. Hvis du bliver skannet ved din egen gynækolog, er det vigtigt, at du kontakter os med skanningsresultatet samme dag, som du er blevet skannet, så vi kan planlægge dit videre forløb. Hos StorkKlinik tilbydes insemination på maximalt tre modne follikler (dog afhængigt af din alder) der insemineres ikke uden forudgående ultralydsskanning, hvis du er blevet hormonstimuleret, da der nogen gange ses for mange modne follikler på én gang. Hvis der er mange modne follikler i en cyklus, øges sandsynligheden for at flere æg bliver befrugtet, hvilket kan resultere i en såkaldt flerfoldsgraviditet (dvs. en graviditet med flere fostre). Nogle kvinder er særligt følsomme over for behandlingen med hormoner, og denne øgede følsomhed kan øge risikoen for, at der dannes for mange follikler. Er der mere end tre modne follikler, må vi aflyse inseminationen - alternativt i individuelle tilfælde tilbyde at reducere antallet af follikler i æggestokkene ved punktur eller konvertere til akut IVF-behandling Ægløsningssprøjte i forbindelse med hormonstimulation Ved hormonstimulering sker det af og til, at folliklen ikke brister af sig selv på trods af, at størrelsen på folliklen er optimal. Det betyder, at det modne æg ikke løsner sig og ikke sendes afsted via æggelederen. Derfor anbefales en ægløsningssprøjte altid i forbindelse med hormonstimulering. Når vi på ultralyd kan se en follikel af en vis størrelse, kan vi beregne, hvornår ægløsningssprøjten skal tages i forhold til, hvornår der skal insemineres. [14]

15 Stimuleres du hos egen læge/gynækolog er det denne, der skal tage stilling til om - og hvornår - ægløsningssprøjten skal tages. Oftest skal du insemineres timer efter du har taget ægløsningssprøjten Relevante hormoner Hvis du har et hormonniveau, der afviger fra det normale, er det ikke utænkeligt, at du har en uregelmæssig, kort eller lang menstruationscyklus. Det kan også være, at det er svært at finde ud af, hvornår du har ægløsning, når du anvender ægløsningstest. Dine hormonelle forhold kan vurderes på basis af blodprøver, hvor de mest basale hormonundersøgelser er vurdering af de overordnede kønshormoner: AMH (Anti-Müllerian Hormon), Prolaktin, FSH (Follikel Stimulerende Hormon), LH (Luteiniserende Hormon) og Østradiol. Din FSH og LH værdi kan måske fortælle os om eventuelle årsager til, at det ikke er lykkedes at blive gravid, hvis det er tilfældet. Værdierne er også nyttige, når vi skal lægge en plan for, hvilken type hormonbehandling du skal have og hvilken dosis du skal have af de enkelte hormonpræparater. Blodprøverne skal tages på cyklusdag. Hos StorkKlinik ønsker vi også svar på supplerende blodprøver, som f.eks. Prolaktin, TSH (Thyreoidea Stimulerende Hormon), Testosteron (det mandlige kønshormon) og i nogle tilfælde vil vi gerne have, at du får målt insulin og C-peptid. Prøveresultaterne vil ofte afvige fra de normale referencerammer ved f.eks. uregelmæssige menstruationer og manglende ægløsning. Blodprøverne kan foretages via egen læge eller gynækolog eller her i klinikken. Når vi anvender hormonbehandling, er det med henblik på at øge din chance for at opnå og fuldføre en graviditet. Hormonbehandlingen går i store træk ud på at forstærke, hæmme eller erstatte de naturlige hormoner. Størstedelen af de overordnede kønshormoner dannes i hypofysen, der er en kirtel i hjernen, hvorfra de transporteres via blodet ud til bestemmelsesstedet i kroppen. Hormonerne er indbyrdes afhængige af hinanden og for nogle hormoner gælder det, at en stigning af et hormon medfører et fald af et andet. Eksempler på hormonbehandling Ved manglende ægløsning kan behandling med Clomifen -tabletter (som får hypofysen til at danne mere af det naturlige FSH) eller Tamoxifen -tabletter (som får æggestokkene til at stimulere folliklerne til at vokse) hos nogle kvinder være nok til at stimulere til en god ægudvikling, som også fører til ægløsning. Andre kan have brug for FSH-injektioner (Menopur, Gonal-F, Puregon ). Der suppleres altid med en ægløsningssprøjte (Ovitrelle ) med hcg for at sikre ægløsningen. Ved let nedsat sædkvalitet eller endometriose eller uforklaret infertilitet vil man ofte behandle med insemination. Her anvendes ligeledes Clomifen -tabletter, Tamoxifen -tabletter og/eller FSHinjektioner til at stimulere en god ægudvikling, og her gives altid en ægløsningssprøjte, så inseminationstidspunktet kan planlægges med ægløsningstidspunktet. Hormoner, der kan være afgørende for fertiliteten AMH, Anti Müllerian Hormon giver en indikation af hvor stor din ægreserve er TSH, Thyroideastimulerende hormon et hormon, der er styrende for skjoldbruskkirtlens produktion og frisætning af hormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3) GnRH, Gonadotropinreleasing hormone medfører frigørelse af FSH og LH i hypofysen [15]

16 FHS, Follikelstimulerende hormon dannes i hypofysen og stimulerer væksten af folliklerne, som modner æggene. Stimulerer ligeledes sædproduktionen hos manden LH, Luteiniserende hormon dannes i hypofysen og medfører ægløsning. LH ses også hos manden, hvor det aktiverer produktionen af det mandlige kønshormon testosteron, der skal være til stede i kroppen, for at sædcellerne kan dannes Prolaktin dannes i hypofysen og er i samspil med brysterne og æggestokkene. Medfører vækst af brystkirtlen under graviditeten og stimulation af mælkeproduktionen efter fødslen. Et for højt niveau af prolaktin kan hæmme ægløsningen Østradiol dannes i æggestokkene. Under en menstruationscyklus skaber østradiol vækst af livmoderslimhinden. Et højt østradiolniveau i midten af cyklus medfører en stigning i LH, der medfører ægløsning Progesteron under menstruation er progesteron sammen med østradiol med til at gøre livmoderslimhinden klar til at modtage det befrugtede æg. Under en graviditet støtter Progesteron livmoderslimhinden, så den ikke afstødes Androgener dannes i æggestokkene og stimulerer hårvækst og kønsdrift. En overproduktion af androgener hæmmer ægløsningen HCG, Humant choriongonadotropin dannes i moderkagen og forhindrer æggestokkene i at stimulere til fortsat produktion af Progesteron. Det er dette hormon, der måles, når en graviditet skal bekræftes ved en urinprøve eller en blodprøve 2.2. Hormonstimulation gennem din egen gynækolog Hvis det er din egen gynækolog, der ordinerer din hormonbehandling, skal du være opmærksom på følgende: I forbindelse med opstart af hormonbehandling, skal din gynækolog foretage en ultralydsskanning på din cyklusdag 2-3. På cyklusdag 8-10 skal du have foretaget en ny ultralydsundersøgelse. På cyklusdag 8-10 kan din gynækolog se, hvor mange ægblærer (follikler), der er modne, hvor store de er, og hvor tyk livmoderslimhinden er. Med denne skanning kan din egen gynækolog bestemme det optimale tidspunkt for ægløsningssprøjten. Hvis du er blevet hormonstimuleret, SKAL du have foretaget ultralydsskanning, før vi kan tilbyde insemination. Der skal tages ægløsningssprøjte ca. 36 timer forud for inseminationen. Det er den læge, der ordinerer Ovitrelle, der har ansvaret for, at den gives på det rette tidspunkt og med rette indikation. Det er den læge, der ordinerer hormonbehandlingen og Ovitrelle, der har ansvaret for forløbet, og at Ovitrelle gives på det rette tidspunkt og med rette indikation. StorkKlinik kan ikke stilles til ansvar for din behandling hos din egen gynækolog. Hvis din gynækolog har spørgsmål, er han/hun velkommen til at kontakte StorkKlinik og snakke med en af vores fertilitetslæger. [16]

17 3. IVF-behandling IVF er en forkortelse af In Vitro Fertilisering Dette betyder, at befrugtningen (fertiliseringen) sker uden for kroppen (in vitro) i et reagensglas. IVF-behandling kaldes også for reagensglasbehandling eller kunstig befrugtning. Ved IVF-behandling udtages æg fra æggestokkene. Disse befrugtes og dyrkes i laboratoriet og opsættes efterfølgende i livmoderen. Overskydende befrugtede æg kan nedfryses til anvendelse på et senere tidspunkt. Denne behandling kaldes FER. Hvornår kan der tilbydes IVF-behandling? Når kvinden har lukkede eller beskadigede æggeledere som følge af underlivs- eller blindtarmsbetændelse, tidligere kejsersnit eller operationer i maven Ved svær endometriose Når kvinden eller manden er steriliseret Ved uforklarlig barnløshed Når det ikke er lykkedes at blive gravid med insemination med partner- eller donorsæd Når manden har nedsat sædkvalitet eller ingen sædceller har i ejakulatet Ved mislykket hormonstimulering eller insemination hos kvinder med hormonforstyrrelser (anovulation, dvs. manglende ægløsning eller PCO) Desuden må kvinden ikke være fyldt 46 år, og du/i skal have modtaget mundtlig og skriftlig information om konsekvenser, mulige risici og bivirkninger ved IVF-behandling. Vi tilbyder følgende former for behandling: IVF-behandling med egen partners sæd, med donorsæd, i naturlig cyklus og med hormonstimulation. ICSI mikroinsemination, hvor en sædcelle injiceres direkte ind i ægcellen TESA udtagning af sæd fra testiklerne FER oplægning af optøede befrugtede æg AHA assisteret hatching, hvor man ridser æggeskallen, for at sædcellen nemmere kan trænge ind Et behandlingsforløb begynder altid med en uforpligtende indledende samtale. Inden denne samtale kan blive booket, vil vi bede dig/jer om at indsende resultat af hormonprøver/sædprøve for på den måde at kunne vejlede dig/jer bedst muligt ved samtalen. Der kan læses mere om hormonprøverne på side Den indledende samtale Den indledende samtale er en uforpligtende samtale og det første skridt i processen. Samtalen har til formål at klarlægge din/jeres situation og drøfte et evt. udrednings- og behandlingsforløb. Måske er du/i allerede afklarede og klar til at gå i gang med et egentligt behandlingsforløb. Vi vil tale om din/jeres infertilitet og drøfte eventuelle helbredsmæssige udfordringer, som har betydning for fertilitetsbehandlingen. Som kvinde vil du også få foretaget en ultralydsskanning af livmoder og æggestokke. Endvidere vil vi skabe et overblik over, hvilke undersøgelser du/i mangler at få foretaget i forbindelse med en udredning for at kunne igangsætte et egentligt behandlingsforløb. Hvis du/i tidligere har modtaget en eller anden form for barnløshedsbehandling, vil det være en fordel, hvis vi får en kopi af journalnotat, stimulationsskemaer og laboratorieskemaer, som beskriver æggenes udvikling og din eventuelle partners sædkvalitet. [17]

18 Kopierne kan medbringes til samtalen, mailes eller faxes på Du/I bestiller tid til samtalen ved at ringe til os på tlf Inden samtalen bedes du/i udfylde en elektronisk journal og sende den til os. Du finder den elektroniske journal på vores hjemmeside storkklinik.dk Fertilitetsudredning For at en fertilitetsbehandling har de bedste forudsætninger, og du/i dermed får de bedste chancer for at opnå graviditet, er det vigtigt, at der bliver foretaget en udredning Årsager til barnløshed kan nemlig være mange. Årsagen kan ligge hos kvinden. Det kan være pga. lukkede æggeledere, manglende ægløsning, endometriose, muskelknuder eller polypper i livmoderen. Årsagen kan også ligge hos manden i form af nedsat sædkvalitet. En kombination af årsager hos både mand og kvinde ses dog ofte. Derudover findes også den såkaldte uforklarlige barnløshed, hvor alle undersøgelser viser normalitet både hos kvinden og manden Udredning kvinde I forbindelse med en udredning skal der foretages flere prøver. Disse prøver omfatter: HIV, Hepatitis B (HBsAG + anti-hbc) og Hepatitis C. Disse blodprøver skal ifølge krav fra lægemiddelstyrelsen analyseres på et laboratorium, som er certificeret ifølge Vævsloven. Virusblodprøverne vil blive taget her på klinikken. Har du fået foretaget disse prøver indenfor de seneste 2 år, kan du anmode om at få en udskrift fra sygehus eller egen læge. Prøvesvar, som skal foreligge inden opstart af behandling. Analyse af hormonerne FSH, LH og østradiol, skal tages på 2. til 3. cyklus dag AMH (Anti-Müllerin Hormon) Har du uregelmæssige menstruationer, anbefaler vi en udvidet hormonstatus inkluderende en androgenstatus TSH, prolaktin Celleprøve fra livmoderhalsen (Smear; som max. må være 3 år gammel) Podning for klamydia (som max. må være 6 måneder gammel) Rubella, for at teste om du er immun, dvs. dannet antistoffer, efter en tidligere infektion eller vaccination mod "røde hunde" (Rubella), da det kan give svære misdannelser, hvis du skulle blive smittet med røde hunde, når du er gravid Alle ovenstående udredningsprøver kan foretages på StorkKlinik eller hos egen læge eller gynækolog Udredning mand I forbindelse med en udredning skal der foretages flere prøver. Disse prøver omfatter: HIV, Hepatitis B (HBsAG + anti-hbc) og Hepatitis C Disse blodprøver skal ifølge krav fra lægemiddelstyrelsen analyseres på et laboratorium, som er certificeret ifølge Vævsloven (i København er det blodbanken på Rigshospitalet). [18]

19 Har du fået foretaget disse prøver indenfor de seneste 2 år kan du anmode om at få en udskrift fra sygehus eller egen læge. Prøvesvar skal foreligge inden opstart af behandling. Blodprøverne kan foretages på StorkKlinik. 2. Sædanalyse Vi foretrækker, at sædanalysen er lavet hos os. Det koster kroner og kræver, at vi har modtaget og godkendt førnævnte virusprøver. Bor du langt væk, kan vi i nogle tilfælde acceptere en sædanalyse lavet på et laboratorium tættere på din bopæl. Prøven giver os et billede af, hvilken form for befrugtning vi skal foretage IVF eller ICSI. Sædanalysen må ikke være mere end én måned gammel. Hvis antallet af sædceller er stærkt nedsat, vil du blive tilbudt en række supplerende undersøgelser såsom hormonanalyse, kromosomanalyse og ultralydsundersøgelse (inkl. en fysisk undersøgelse). Er du bosiddende i Danmark, vil vi vurdere, om du bør henvises til klinikken for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Er du ikke bosiddende i Danmark, vil vi hjælpe dig ved at foreslå en tilsvarende klinik i dit hjemland ICSI Mikroinsemination ICSI = Intra Cytoplasmatisk Sperm Injektion Ved mikroinsemination tages en enkelt sædcelle og stikkes direkte ind i kvindens æg under mikroskop. ICSI tilbydes i de tilfælde: Hvor manden har få levende sædceller Hvis sæden er taget ud af testiklerne (TESA) Hvor meget få eller ingen æg er blevet befrugtet ved IVF ICSI bør derfor forsøges, hvis almindelig IVF-behandling ikke er mulig eller ikke har givet resultat. At få udført ICSI koster et ekstrabeløb ud over prisen for IVF-behandling TESA Udtag af sædceller fra Testiklerne TESA = Testikulær Sperm Aspiration Selvom nogle mænd ikke har levende sædceller i sædprøven, kan de godt have levende sædceller i testiklerne. TESA er en metode til udtagning af sædceller fra testiklerne. Metoden er derfor også anvendelig for mænd, som tidligere har valgt at lade sig sterilisere. Ved TESA udhentes en lille vævsprøve ved hjælp af en tynd kanyle, som med det samme undersøges på laboratoriet. Sommetider er en enkelt prøve ikke nok, og man vil forsøge med endnu et indstik eller udtage sædceller fra den anden testikel. [19]

20 Forudsætning for at udføre TESA er, at manden er blevet udredt, og at det er blevet vurderet, at der foreligger en reel chance for at udtage sædceller. Der er dog en risiko for, at der ikke findes levende sædceller, som kan anvendes. I det tilfælde kan muligheden for anvendelse af donorsæd overvejes. TESA medfører altid anvendelse af ICSI FER Oplægning af optøede, befrugtede æg FER = Frozen Embryo Replacement Oplægning af optøede befrugtede æg foregår som ved en almindelig gynækologisk undersøgelse. Har du tidligere prøvet at blive insemineret, vil du opleve, at proceduren næsten er den samme. Et lille plasticrør med befrugtede æg føres op i livmoderen. Som regel vil du blive stimuleret med tabletter forud for oplægningen. Vi lægger som oftest ét til to æg tilbage. Beslutningen om det er ét eller to æg, der bliver lagt tilbage, drøftes med dig/jer, men afhænger bl.a. af æggenes kvalitet, æggenes udviklingsstadie ved nedfrysningen, din alder, antal tidligere forsøg og årsagen til din infertilitet AHA Assisted hatching Assisted Hatching er en metode, hvor det befrugtede ægs overflade behandles således, at ægget, når det lægges tilbage, muligvis lettere kan sætte sig fast i livmoderslimhinden og etablere en graviditet. Metoden kan anvendes ved: Tidligere manglende opnåelse af graviditet ved IVF/ICSI trods gode befrugtede ægkvaliteter Kvinder, hvor æggeskallen (zona pellucida) forekommer at være fortykket. Der findes forskellige metoder til AHA. På StorkKlinik anvendes en mekanisk metode, hvor man laver et lille hul i æggeskallen i håb om, at ægget nemmere kan klække ("hatche") og sætte sig fast (implanteres i livmoderslimhinden). Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen sikre videnskabelige data på, at metoden skulle give større chance for en levende graviditet Ægdonation Mange ufrivilligt barnløse par har brug for en ægdonor for at kunne få opfyldt deres største ønske om at få et barn. Da der er stor mangel på ægdonorer i Danmark, venter disse par ofte op til flere år, og nogle opgiver ventetiden og vælger i stedet at tage til udlandet. Med din hjælp kan disse par hurtigere få deres drøm opfyldt her i Danmark. Er du selv i behandling og producerer flere æg, end du selv har brug for, må du også meget gerne donere dine overskydende æg ("egg-sharing"). Giv os besked, inden din ægudtagning, så vi kan tale med dig om, hvordan vi gør på StorkKlinik. [20]

21 Der kan være mange forskellige årsager til, at et par er afhængige af at kunne modtage donoræg for at kunne få et barn. Her er nogle af de eksempler, der kan være til grund for at skulle anvende donoræg: Kvinden er gået meget tidligt i overgangsalder, og dermed er hendes egne æg kvalitetsmæssigt for gamle Kvinden har haft kræft, og derfor er hendes egne æganlæg ødelagt eller måske bortopereret Kvinden er bærer af en kromosomfejl, der gør, at hun aldrig vil kunne få et rask barn med egne æg Som ægdonor skal du: Helst være højst 35 år være rask og uden arvelige sygdomme i familien (er du i tvivl, så kontakt os stadig) have foretaget gynækologisk undersøgelse inkl. ultralyd og podning have taget blodprøver møde på klinikken ca. 4-5 gange, som dækker over opstartssamtale, skanninger og endelig ægudtagning Detaljerne omkring blodprøver, podninger, hormonstimuleringen og hele forløbet i forhold til planlægning og timing med ægmodtager vil blive grundigt gennemgået med dig. Skulle du være i tvivl om noget i forhold til, om du vil kunne blive godkendt som ægdonor, eller blot har spørgsmål til ægdonation, så skriv endelig til [email protected], og vi vil vende tilbage med svar hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe til Anita på telefon Modtager af donoræg I Danmark er det ikke lovligt med dobbeltdonation, dvs. at skulle modtage både donoræg og donorsæd på samme tid. Derfor tilbydes i Danmark kun ægdonation til heteropar, hvor mandens sæd kan anvendes. Der gælder også (som i anden fertilitetsbehandling), at behandlingen ophører, når kvinden fylder 46 år. Enlige og lesbiske par henvises fortsat til udlandet, men kontakt os gerne, hvis I har brug for rådgivning i forhold til dette. Vi har oprettet en venteliste, hvis I har brug for anonym eller åben ægdonation. Desværre er der i Danmark generelt mangel på ægdonorer, men vi arbejder aktivt på at skaffe flere donorer. Skulle I kende nogen, der overvejer ægdonation, men som mangler noget information, så arrangerer vi gerne et individuelt møde med pågældende eller informationsmøde med flere. Pr. oktober 2012 er der åbnet mulighed for at anvende kendt ægdonor. Det kan eksempelvis være veninde, kollega, familie eller anden. Dog må det ikke være mor/datter-donation. Er kendt donor et ønske for jer, vil I som modtagere samt jeres mulige ægdonor skulle komme til hver jeres opstartssamtale. Ring eller skriv til os for nærmere aftale herom. Som modtager af donoræg skal kvinden "times" med donor, således at modtagerens slimhinde er optimalt modtagelig for ægoplægning, når donoræggene er klar. Dette gøres ved at opbygge slimhinden med østradiol og senere progesteron (evt. nedregulering inden østradiolbehandlingen). På dagen for donors ægudtagning skal manden aflevere en frisk sædprøve til befrugtning af donoræggene. [21]

22 Derefter vil de befrugtede æg blive dyrket i 2-5 (evt. 6) dage inden ægoplægning. Hele forløbet vil blive grundigt gennemgået med jer, når I skal i gang med planlægningen for en kommende ægdonation. Kontakt vores donationskoordinator på mail: [email protected] eller [email protected], hvis I ønsker at blive skrevet op på listen, eller hvis I har spørgsmål angående ægdonation Embryoscope EmbryoScope er en inkubator, der beskytter æggene under befrugtningen og udviklingen og tager billeder af æggene under hele deres udvikling. Det giver mulighed for at se celledelingerne på film og dermed vælge de embryoner, der deler sig bedst undervejs Medicin Præparat Opbevaring før anbrud Opbevaring efter anbrud Synarela næsespray Under 25 C Under 25 C beskyttet mod lys Suprefact/Buserelin Under 25 C Under 25 C beskyttet mod lys Orgalutran Under 30 C beskyttet mod lys Ej relevant Holdbarhed efter anbrud Se dato på flasken 28 dage Ej relevant Cetrotide Under 25 C Anvendes umiddelbart efter blanding Elonva 2-8 C 1 måned under 25 C Bruges med det samme, men kan holde sig en måned, hvis opbevaret under 25 C Puregon 2-8 C Under 25 C 28 dage Gonal-F Pergoveris Under 25 C 2-8 C beskyttet mod lys (3 måneder under 25 C Under 25 C i højst 1 måned 3 måneder Fostimon Under 25 C Under 25 C 3 timer efter blanding Menopur pulver Under 25 C Anvendes umiddelbart efter blanding Menopur multidose 2-8 C Under 25 C 28 dage Bravelle Under 25 C Under 25 C beskyttet mod lys Ovitrelle 2-8 C (under 25 C i 30 dage) Ej relevant Anvendes umiddelbart efter åbning Ej relevant Pregnyl 2-8 C Ej relevant Ej relevant Lutinus Ingen krav Til udløbsdato Til udløbsdato Crinone Under 25 C Til udløbsdato Til udløbsdato Utrogestan Under 25 C Til udløbsdato Til udløbsdato [22]

23 4. Donor 4.1. Donorvalg Hvad skal jeg/vi vælge? I forhold til eventuelle donorønsker skal du/i huske, at uanset hvordan sæddonor og moderen selv ser ud, kan barnet få helt andre farver. Generne kan hoppe mellem generationer på uforudsigelig vis. Dette gør sig også gældende for barnets højde. Der er ingen garanti for, hvor høj eller lav et kommende barn kommer til at blive. Det kan derfor være en idé oprigtigt at spørge sig selv, HVOR vigtigt det er med eventuelle donorønsker. Selv om man finder ud af, at det faktisk ER vigtigt, skal man stadig være helt åben for, at barnet kan komme til at se meget anderledes ud. Du/I kan komme med ønsker om den kommende sæddonors karakteristika såsom øjenfarve, hårfarve og højde, men det er ikke altid sikkert, at alle ønsker kan opfyldes hos en donor. Ønsker du/i at være sikre på at få de ønskede karakteristika, eller ønsker du/i en helt speciel donor, kan et depot oprettes hos StorkKlinik med den valgte donorsæd. Kontakt os gerne, vi har rabatkoder til de to danske sædbanker. Sædbankerne tilbyder valg af forskellige donortyper og dertilhørende forskellige muligheder for oplysninger om donor. Ikke-kontaktbar donor (som vi tidligere kaldte anonym donor) er en sæddonor, der for altid er fuldstændig anonym i forhold til den kvinde/det par, donorsæden anvendes hos. Benytter man ikke-kontaktbar donorsæd, kan man få karakteristikaene hårfarve, øjenfarve og højde oplyst. Kvinden/parret eller de børn, der måtte komme ud af behandlingen, kan aldrig få oplyst donors identitet, og donor kan aldrig få oplysning om, hvem der bliver behandlet med hans sæd, eller om de børn, der kommer ud af behandlingen. Det er sædbanken, der modtager, kontrollerer og distribuerer sædportionerne videre til de behandlende klinikker. Hvis du/i har ønsker til karakteristika for den ikke-kontaktbare donor, skal det meddeles til os ved journalsamtalen eller i en mail. Kontaktbar sæddonor (som vi tidligere kaldte åben donor) har indgået en aftale med sædbanken om, at donorbørn via sædbanken kan få yderligere informationer og en kontakt med deres donor, efter det fyldte 18. år, såfremt de måtte ønske dette. Den kontaktbare donor har ingen juridiske forpligtelser eller rettigheder over for barnet. For eksempel har den kontaktbare donor ingen forsørgerpligt, og barnet har ikke arveret fra donor. Brugere af kontaktbar donorsæd må derfor selv indhente detaljerede informationer fra sædbanken i relation til hvilken aftale, der er lavet med netop dén valgte donor om, at børn (opstået ved behandling med hans sæd) senere kan komme i kontakt med ham. Hvis du/i har ønsker til karakteristika for den kontaktbare donor, skal det meddeles til os ved journalsamtalen eller i en mail. Sæddonor med Udvidet donorprofil/extended profile Hos en sæddonor med Udvidet donorprofil foreligger der oplysninger ud over de basale oplysninger (jf. basisprofilen). Donorer med Udvidet profil er per definition ikke-anonyme, men donors identitet kendes ikke på donationstidspunktet. "Udvidet donorprofil" oplysninger kan for eksempel være blodtype, oplysninger om barndom, håndskrift, familieforhold, erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, babyfotos, etc. [23]

24 Kvinden/parret eller de børn, der måtte komme ud af behandlingen, får ikke oplyst donors identitet. Ligeledes får donor ikke oplysning om, hvem der bliver behandlet med hans sæd eller om de børn, der måtte komme ud af behandlingen. Kendt sæddonor En kendt sæddonor er en donor, som kvinden/parret selv kender, og som har accepteret at donere sæd til kunstig befrugtning af kvinden, selv om kvinden og donor ikke er gift eller danner par. En kendt sæddonor skal testes for smitsomme sygdomme (podninger og blodprøve), gennemgå en undersøgelse af en sundhedsperson uddannet hertil samt samtale/interview ud fra et udfyldt spørgeskema på samme vis som andre sæddonorer. Denne undersøgelse af en kendt sæddonor foregår dels på StorkKlinik og dels via en sædbank. Når donor er færdigundersøgt og godkendt, kan frossen sæd fra sædbanken overføres til brug i klinikken. En kendt donor er i juridisk forstand far til det/de barn/børn, der opstår ved behandlingen. For eksempel har den kendte donor forsørgerpligt over for barnet, og barnet har arveret fra den kendte donor. Såfremt den kendte donor og kvinden/parret ønsker en anden forælder (fx. medmor), kan der ifølge dansk lovgivning udarbejdes et dokument (udfyldes en blanket), inden selve behandlingen med assisteret reproduktion begynder. Du kan læse mere om at benytte kendt donor på side Donorinformation Donorer Donorerne er skandinavisk/europæisk udseende mænd med en gennemsnitsalder på ca. 25 år. I særlige tilfælde kan vi rekvirere donorsæd af anden etnisk oprindelse. De fleste sæddonorer er studerende ved de højere læreanstalter i Danmark, og deres bevæggrunde er typisk både idealistiske og økonomiske. For at blive godkendt som sæddonor skal donorerne igennem flere medicinske undersøgelser, være raske og ikke have sygdom i deres familie. I Sundhedsstyrelsens Vejledning af kan man læse udførligt om de lægeundersøgelser, donorerne skal igennem, før et fåtal (8-10%) bliver godkendt og kan benyttes som sæddonorer. Inden donorsæden frigives til salg, skal den have været i karantæne, hvor donorerne skal aflevere negative HIV-test tre og seks måneder efter selve donationen. Dette er den danske Sundhedsstyrelses krav til sædbankerne for at nedsætte risiko for at overføre smitsomme sygdomme, herunder HIV. Ifølge dansk lovgivning skal følgende information gives forud for behandling med donorsæd, og som du/i skal give skriftligt samtykke til før behandlingen: Ved udvælgelse af donorer er risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v. søgt begrænset ved kun at anvende donorer, som har oplyst, at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres familie, og hvor der af en erfaren sundhedsperson er udspurgt og undersøgt for at belyse dette. Trods disse forsigtighedsregler er alle arverisici ikke udelukket. Hvis barnet mod forventning fejler noget ved fødslen eller i de første leveår, som du får at vide kan være arveligt, er det derfor vigtigt, at du melder tilbage til klinikken eller den sundhedsperson, der har behandlet dig, så der kan tages stilling til, om donor fortsat kan anvendes. Det samme gælder, hvis du får at vide, at det kan dreje sig om smitteoverførsel fra donorsæd eller -æg. Selvom donor er testet fri for overførbare sygdomme, for eksempel HIV og hepatitis, er risikoen aldrig nul. Sundhedsministeriets Bekendtgørelse om assisteret reproduktion, kap.5 [24]

25 Fra 1. december 2013 har sundhedspersoner, der behandler et barn, der er blevet til ved hjælp af sædeller ægdonation, eller som behandler en person, der har doneret sæd eller æg, en pligt til at indberette genetisk sygdom hos barnet eller personen til relevante vævscentre og Sundhedsstyrelsen efter vævslovens 13, stk. 3 og 4. Hvis StorkKlinik modtager meddelelse fra en sædbank om, at en donor er midlertidigt blokeret/er omfattet af en karantæne, må vi som sundhedspersoner ikke anvende denne donor til fertilitetsbehandling, før sædbanken meddeler StorkKlinik, at karantænen er ophørt, og donor frit kan anvendes igen. Dette gælder også, hvis den pågældende donor ligger i en kvindes/et pars eget depot i klinikken. Hvis den pågældende donor ikke frigives til brug, dvs. blokeres permanent, må vi ikke længere anvende denne donor, med mindre den behandlede kvinde/par har samtykket til anvendelse efter information om risikoen for en eventuel kendt genetisk sygdom og de eventuelle konsekvenser heraf. En donor blokeres permanent, hvis der er konstateret en øget risiko for overførsel af arvelig sygdom til et barn. StorkKlinik kan ikke gøres ansvarlig for resultatet eller følger af behandlingen (udover hvad der måtte følge af Dansk Rets almindelige regler om sundhedspersoners ansvar for fejl og forsømmelser) eller for det kommende barns karakteristika, fysiske og/eller psykiske status. Vi køber sæd hos de to danske anerkendte sædbanker: Nordic Cryobank Cryos International ApS dk.cryosinternational.com Kendt donor Har du en kendt sæddonor? Ønsker man at benytte egen eller dedikeret donor (der ikke er partner), kaldet kendt donor, til behandling på StorkKlinik, vil den kendte donor være underlagt Sundhedsstyrelsens praksis og lovkrav for screening gennem interview, fysisk undersøgelse og blodprøver samt podninger for udvalgte smitsomme sygdomme. 1. Screening gennem interview ved sæddonation fra kendt donor Alle kendte donorer skal igennem en vurdering, som foretages af en sundhedsfaglig person på StorkKlinik. Vurderingen går på risikoen for smitte med sygdomme og risikoen for videregivelse af eventuelle arvelige sygdomme. Donor skal udfylde og underskrive en erklæring, hvor han på tro og love fortæller om sit helbred. Derudover er der en fysisk undersøgelse i forbindelse med samtalen. Såfremt der ikke er noget, som tyder på arvelige sygdomme, og at der ikke kan vurderes nogen infektionsrisiko og donoren vurderes egnet, kan StorkKlinik henvise den kendte donor til en sædbank, som vil udføre de relevante podninger og blodprøver samt foretage en sædanalyse. 2. Udførelse af biologiske test (podning/blodprøver) og nedfrysning af sæd hos en sædbank Der skal gennemføres en række blodprøver: Hiv 1+2, Hepatitis B og C, syfilis, gonorré og klamydia. Prøverne skal tages på tidspunktet for donationen. Sædstråene fryses ned og frigives, når alle test er negative. [25]

26 Hvis der er behov for at nedfryse flere sædstrå, skal alle test gentages, da de skal være taget i forbindelse med den aktuelle donation. 3. Der udleveres en skriftlig vurdering samt mundtlig information om evt. risici og resultater I skal underskrive et informeret samtykke, hvorefter fertilitetsbehandlingen kan begynde. Tænker I på at komme hertil med en kendt donor, beder vi jer ringe eller skrive til os først, så vi kan informere jer bedst muligt på telefon eller på mail [email protected] Reservationer Hvis du/i ønsker at bestille specifik donorsæd hjem, kan du/i selv sørge for dette eller overlade det til StorkKlinik. Dette skal gøres efter samtalen og før behandlingsstart. Donorsæden vil så blive reserveret i dit/jeres navn. Der betales for det antal portioner donorsæd, du/i ønsker sendt til StorkKlinik, et fragt gebyr og en årlig administrationsafgift for at opbevare 1-10 portioner i depotet/år. På StorkKlinik har du/i også mulighed for at reservere donorsæd fra samme donor, som du er blevet gravid med. Dermed kan du/i bruge samme donor til søskende. For nogle kvinder/par er det dog ikke vigtigt ud fra en betragtning om, at børn, der vokser op sammen, altid vil være søskende uanset genetik. Har du/i fået et barn via behandling med donorsæd ved en anden klinik, kan StorkKlinik undersøge, om det kan lade sig gøre at rekvirere donorsæd fra den samme donor. Det kræver, at du/i får oplyst donornummeret fra den tidligere klinik. [26]

27 5. Fertilitet Infertilitet, barnløshed og fertilitetsbehandling kan fylde sindet på forskellig vis hos den enkelte, og kan have forskellig betydning for både hverdagsliv og fremtidsdrømme. Det kræver ofte mange tanker, overvejelser og beslutninger undervejs. De psykiske aspekter Selvom det i perioder kan være hårdt, så prøv også at fokusere på dit/jeres liv som en helhed med mange andre facetter. Husk at livet indeholder meget mere end det at være barnløs og at vente på at blive gravid. Derfor skal du/i naturligvis tænke på at leve sundt, men også så normalt som muligt. Hold den ferie eller pause, du/i trænger til. Og planlæg så vidt muligt at deltage i festligheder, kurser og lignende. Vær åben og realistisk - også når det er svært Den videnskabelige forskning er kommet langt, men vi kan ikke styre alt. Der er formentlig mange aspekter omkring befrugtningen, som vi fortsat ikke kender til, men der foregår en løbende udvikling indenfor fertilitet, som vi holder os opdaterede med. Det kan naturligt nok føles meget provokerende og frustrerende, især når du/i gør alle "de rigtige ting", og graviditeten stadig udebliver. Prøv at finde din egen balance. Vedkend dig de følelser, du nu engang har, men forsøg også at være åben for andre spændende ting i dit liv udover menstruationscyklus, ægløsning, hormoner og ventetid. Vi vil meget gerne hjælpe med at tilpasse fertilitetsbehandlingen, så den passer til netop dig/jer i forhold til det liv, du/i i øvrigt lever Kvinden Kvindelige årsager til infertilitet De kvindelige årsager til barnløshed skyldes oftest: Alder Manglende ægløsning Lukkede æggeledere PCO polycystiske ovarier Endometriose Alder I takt med at kvindens alder stiger forringes kvindens fertilitet. Dette skyldes, at antallet af æg i æggestokkene samt produktionen af kønshormoner falder ligesom ægkvaliteten reduceres i takt med, at en kvinde bliver ældre. Dertil kommer den øgede abortrisiko, der desværre følger med kvindens stigende alder. Abortrisikoen skyldes ofte kromosomfejl i æggene. Mandens alder har også en vis betydning, men ikke i samme grad. Det kan være meget vanskeligt at forudsige succesraten for graviditeter for det enkelte individ men groft skitseret, så er der generelt ca. 10 % chance for at opnå en graviditet for en kvinde på 40 år, ca. 25 % chance for en kvinde på 30 år og 40 % chance for en kvinde på 20 år. Manglende ægløsning Manglende ægløsning skyldes som regel polycystisk ovarie syndrom (PCOS), tidlig overgangsalder, for højt niveau af prolaktin eller for lavt niveau af hormonerne FSH og LH. Oftest kan man hjælpe kvinder, der har problemer med modning af æggene og ægløsning ved hjælp af [27]

28 hormonstimulering (inkl. en ægløsningssprøjte) og/eller kostomlægning. Typisk vil den uregelmæssige ægløsning/menstruationscyklus blive regelmæssig og vi vil kunne følge op med insemination eller IVFbehandling. Lukkede æggeledere Er æggelederne lukkede eller er passagen nedsat, kan det være svært at blive gravid, da ægget enten ikke kan trænge igennem æggelederen eller slet ikke opfanges af æggelederen. Det kan også tænkes, at sædcellerne har svært ved at trænge igennem æggelederen, hvis passagen er nedsat eller helt lukket. Der kan være flere årsager til lukkede æggeledere eller æggeledere med nedsat passage. Typisk skyldes det tidligere underlivsinfektioner som f.eks. klamydia. Man kan godt have haft en såkaldt stum infektion, dvs. en infektion uden symptomer. En infektion kan forårsage sammenvoksninger i æggelederne. Nogle kvinder kan være født med en snæver passage eller have fået det efter en operation i underlivet. Ligeledes kan én eller begge æggeledere være blevet bortopereret. Endometriose kan også forårsage nedsat passage eller tillukkede æggeledere. På trods af lukkede æggeledere, kan en graviditet godt opnås alligevel. Dog kan det ikke ske ved naturlig befrugtning, men må ske ved IVFbehandling. PCO PCO står for PolyCystisk Ovarie. PCO betyder reelt, at der er mange ægblærer i æggestokkene. PCO er en lidelse, mange kvinder døjer med i større eller mindre grad. PCO er den hyppigste årsag til uregelmæssig menstruation (ofte med lange intervaller mellem hver menstruation: mere end 35 dages cyklus) og manglende ægløsning. Kvinder med PCO kan have et højere niveau af testosteron (det mandlige kønshormon), hvorfor man ofte kan se øget hårvækst og tendens til uren hud hos disse kvinder. En tendens til overvægt, hvor fedtet specielt er centreret omkring maven, ses også ofte blandt kvinder med PCO. Har du PCO, anbefaler vi, at du ændrer dine kostvaner og måske også din livsstil. Hensigten med kostomlægningen er at ændre på den hormon-ubalance, der typisk ses hos kvinder med PCO. Tal eventuelt. med os i klinikken, hvis du vil høre mere om dette. Endometriose Endometriose kan være en smertefuld og kronisk sygdom og menes at påvirke op til 10% af kvinder. Endometriose opstår, når dele af livmoderslimhinden også findes udenfor livmoderen. Endometriose sidder typisk på æggestokkene (og danner eventuelt cyster de såkaldte endometriomer også kaldet chokoladecyster ), på æggelederne, i blæren, på tarmene eller indvendigt på bughinden. Vævet påvirkes af hormonerne på samme måde som livmoderslimhinden - og vokser frem mod menstruation. Endometriosevævet vil også reagere/ bløde under en menstruation, og når dette sker, kan det være smertefuldt. Ikke alle kvinder har symptomer på deres endometriose. Typiske symptomer på endometriose er: Smerter før og under menstruation Smerter i forbindelse med ægløsning Smerter i forbindelse med samleje Barnløshed Grundet de forskellige grader af endometriose samt, at det kan sidde forskelligt fra kvinde til kvinde, er det en individuel vurdering, hvilken behandling der er den bedste. Ved endometriose anbefaler vi, at du taler med én af klinikkens læger, din egen læge eller gynækolog for videre forløb. [28]

29 Hormoner der kan være relevante for fertiliteten Hvis du har et hormonniveau, der afviger fra det normale, er det ikke utænkeligt, at du har en uregelmæssig, kort eller lang menstruationscyklus. Det kan også være svært at finde din ægløsning, når du anvender ægløsningstest. Dine hormonelle forhold kan vurderes på basis af blodprøver, hvor de mest basale hormonundersøgelser er vurdering af de overordnede kønshormoner: FSH (Follikel Stimulerende Hormon), LH (Luteiniserende Hormon) og østradiol. Din FSH og LH værdi kan måske fortælle os om eventuelle årsager til, at det ikke er lykkedes at blive gravid, hvis det er tilfældet. Værdierne er også nyttige, når vi skal lægge en plan for, hvilken type hormonbehandling du skal have og hvilken dosis du skal have af de enkelte hormonpræparater. Blodprøverne skal måles på cyklusdag. Hos StorkKlinik ønsker vi også svar på supplerende blodprøver, som f.eks. prolaktin, TSH (Thyreoidea Stimulerende Hormon), AMH (Anti Müllerian Hormon), testosteron (det mandlige kønshormon) og i nogle tilfælde vil vi gerne have, at du får målt insulin og C-peptid. Prøveresultaterne vil ofte afvige fra de normale referencerammer ved f.eks. uregelmæssige menstruationer og manglende ægløsning. Blodprøverne kan foretages via egen læge, gynækolog eller her på StorkKlinik. Når vi anvender hormonbehandling, er det med henblik på at øge din chance for at opnå graviditet. Hormonbehandlingen går i store træk ud på at forstærke, hæmme eller erstatte de naturlige hormoner. Størstedelen af de overordnede kønshormoner dannes i hypofysen, der er en kirtel i hjernen, hvorfra de transporteres via blodet ud til bestemmelsesstedet i kroppen. Hormonerne er indbyrdes afhængige af hinanden og for nogle hormoner gælder der, at en stigning i et hormon medfører et fald af et andet. Eksempler på hormonbehandling Ved manglende ægløsning og/eller PCO kan behandling med Clomifen -tabletter (som får hypofysen til at danne mere af det naturlige FSH) hos nogle kvinder være nok til at stimulere til en god ægudvikling. Andre kan have brug for FSH-injektioner (Menopur, Gonal-F, Puregon ). Der suppleres altid med en ægløsningssprøjte (Ovitrelle ), for at sikre ægløsningen. Ved let nedsat sædkvalitet, mild grad af endometriose eller uforklaret infertilitet vil man ofte behandle med insemination. Her anvendes ligeledes Clomifen -tabletter eller FSH-injektioner til at stimulere en god ægudvikling. Der suppleres altid med en ægløsningssprøjte (Ovitrelle ), for at sikre ægløsningen, når vi stimulerer med hormoner. Hormoner, der kan være afgørende for fertiliteten GnRH, Gonadotropinreleasing hormone medfører frigørelse af FSH og LH i hypofysen. FSH, Follikelstimulerende hormon dannes i hypofysen og stimulerer væksten af folliklerne (ægblærerne). Stimulerer ligeledes sædproduktionen hos manden. LH, Luteiniserende hormon dannes i hypofysen og medfører ægløsning. LH ses også hos manden, hvor det aktiverer produktionen af det mandlige kønshormon testosteron, der skal være til stede, for at sædcellerne kan dannes. Prolaktin dannes i hypofysen og er i samspil med brysterne og æggestokkene. Medfører vækst af brystkirtlen under graviditeten og stimulation af mælkeproduktionen efter fødslen. Et for højt niveau af Prolaktin (hyperprolaktinæmi) kan hæmme ægløsningen. Østradiol dannes i æggestokkene. Under en menstruationscyklus skaber østradiol vækst af livmoderslimhinden. Et højt østradiolniveau i midten af cyklus medfører en stigning i LH, der medfører ægløsning. Progesteron under menstruation er progesteron sammen med østradiol med til at gøre livmoderslimhinden klar til at modtage det befrugtede æg. Under en graviditet støtter progesteron livmoderslimhinden, så den ikke afstødes. Androgener dannes i æggestokkene og stimulerer hårvækst og kønsdrift. En overproduktion af androgener hæmmer ægløsningen. HCG, humant choriongonadotropin dannes i moderkagen. Det er dette hormon, der måles, når en graviditet skal bekræftes ved en urinprøve eller en blodprøve. [29]

30 Det kvindelige reproduktive system Det kvindelige reproduktive system er kort fortalt bygget op omkring det hormonelle samspil mellem hypofysen i hjernen og æggestokkene, hvor æggene modnes og ægløsningen sker Æggelederne, hvor æggene befrugtes og transporteres til livmoderen Livmoderen, hvor det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderslimhinden og kan udvikle sig til en graviditet Kvindens indre kønsorganer Når man starter i fertilitetsbehandling kan det næsten ikke undgås, at man bliver klogere på, hvordan vi er indrettet både anatomisk og fysiologisk. Undervejs i behandlingen skal man (måske) skannes, og man vil i den forbindelse få vist og fortalt om livmoderen, æggeledere, æggestokke m.m. Her kan du læse lidt om kvindens indre kønsorganer, der alle på hver sin måde har indflydelse på kvindens fertilitet. Kvindens indre kønsorganer består af skeden, livmoderen med livmoderhalsen, æggelederne og æggestokkene. Livmoderen Livmoderen er den største del i de kvindelige kønsorganer og har til opgave at optage det befrugtede æg, ernære fosteret under dets udvikling og medvirke ved barnets fødsel. Den består overvejende af muskelvæv og er på indersiden beklædt med slimhinde og på ydersiden af bughinden. Livmoderen har form og størrelse som en lille pære i ikke-gravid tilstand, hvor den er ca cm lang, har en omkreds på ca cm og vejer gr. Under en graviditet vokser livmoderen, og ved terminen vejer den omkring 1000 gr. Efter fødslen vil den næsten få sin normale størrelse igen. Efter overgangsalderen bliver livmoderen som regel noget mindre. Hos de fleste kvinder er livmoderen bøjet fremover, men det er ikke unormalt, at den hos nogle er bagudbøjet og hos andre er lige op og ned. Hvordan livmoder ligger, har ingen betydning for chancerne for graviditet. Livmoderen understøttes af bækkenbundens muskulatur. Den runde del kaldes for livmoderhulen, mens den smalle del af "pæren" kaldes for livmoderhalsen. Livmoderens hulrum er beklædt med en slimhinde, som påvirkes af kroppens skiftende kønshormoner. I løbet af en menstruationscyklus gennemgår livmoderslimhinden forskellige faser under påvirkning af de varierende kønshormoner, der dannes i æggestokkene. En menstruationscyklus starter den dag, en kvinde har første blødningsdag. Blødningen skyldes, at [30]

31 livmoderslimhinden afstødes, fordi der ikke er et befrugtet æg, der har sat sig fast i slimhinden. Når slimhinden er afstødt, genopbygges en ny slimhinde, der gradvist vil vokse sig tykkere. Omkring ægløsningstidspunktet er slimhinden ved at være klar til at tage imod et befrugtet æg, der kan sætte sig fast i og fortsætte sin udvikling. Hvis ægget ikke er blevet befrugtet, vil livmoderslimhinden blive afstødt, hvilket igen vil vise sig som en menstruationsblødning. Denne proces gentager sig hver måned frem til kvindens overgangsalder. Efter overgangsalderen bliver slimhinden tyndere og afstødes ikke længere. Menstruationen ophører altså. Livmoderhalsen Livmoderhalsen er ca. 2 cm i diameter og ca. 3 cm lang og danner overgangen mellem livmoderhulen og skeden. Livmoderhalsen sidder forneden af livmoderen og ned i skeden, hvor den nederste del både kan ses og føles ved en gynækologisk undersøgelse. Når der skal insemineres eller lægges befrugtede æg tilbage i livmoderen, indføres et kateter gennem livmoderhalsens kanal. Indføringen af det tynde kateter (enten med sæd ved insemination eller befrugtede æg ved IVF-behandling) lettes og gøres bedst, når man møder til denne del af behandlingen med en fyldt blære. Dette skyldes, at livmoderhalskanalens bøjning udlignes ved fyldt blære. Æggestokkene Æggestokkene producerer kønshormoner og indeholder små æganlæg. I æggestokkene modnes og frigives (ægløsning) normalt kun ét æg i hver cyklus. De findes normalt i par og svarer til testiklerne hos en mand. En kvindes æggestokke er små ovale knudrede kirtler og måler ca. 3 x 1,5 x 1,5 cm. Æggestokkene er beliggende i bækkenet tæt på livmoderen og æggelederne. Æggestokkene skannes altid i forbindelse med IVF-behandling eller hormonstimuleret insemination. Det gør vi bl.a. for at se, hvor aktive æggestokkene er, og for at sikre os, at der ikke er cyster. Udover at producere, opbevare og frigive modne æg i kvindens fertile alder fungerer æggestokkene også som endokrine kirtler ved at producere kønshormoner, primært østrogen, progesteron og androgener. Æggelederne Æggelederne er to smalle rør, der forbinder æggestokkene med livmoderen. De er ca. 0,5-10 mm. i diameter (varierer dog langs forløbet) og ca cm. lange. Efter ægløsningen bevæger det modne æg sig fra æggestokken gennem æggelederen til livmoderen. Det er i æggelederne, at befrugtningen normalt foregår. Er der ingen passage i æggelederne, kan ægget og sædcellerne ikke mødes - og ægget befrugtes ikke. Det samme kan ses ved nedsat passage i æggelederne. Der vil være en større risiko for at få en graviditet udenfor livmoderen ved manglende passage i æggelederne Kvindens menstruationscyklus Den hyppighed, hvormed æg dannes og løsnes, bestemmes af hormoner i et regelbundet samspil, bedre kendt som kvindens menstruationscyklus. En kvindes æganlæg dannes allerede i fosterstadiet, hvor der allerede i den tidlige graviditet skønnes at være op mod 7 millioner æganlæg. Dog ses der ligeledes i fosterstadiet - en naturlig reduktion af æganlæggene, og ved fødslen indeholder en nyfødt piges æggestokke normalt op mod 1 million æganlæg. Når pigen opnår fertil alder, indeholder æggestokkene tilsammen omkring æganlæg, hvoraf blot når til fuld modning og kan befrugtes. De øvrige æganlæg går gradvist til grunde uden at nå modning og ægløsning. Når æganlæggene stort set er forbrugt, indtræder kvindens overgangsalder, og kvindens menstruation ophører. Dette sker typisk, når kvinden er omkring år. Den første menstruation er starten på den fertile alder, der i den vestlige verden oftest indtræder, når pigen er omkring år. [31]

32 Menstruationscyklus En menstruationscyklus varer i gennemsnit 28 dage og begynder ved, at hypofysen, der er en kirtel i hjernen, udskiller hormonet FSH (Follikel Stimulerende Hormon). FSH stimulerer æggestokkene til at påbegynde modningen af 8-10 follikler. En follikel er en væskefyldt blære, hvori et æg befinder sig. Omkring 7. cyklusdag vil der som regel være en follikel, der er dominerende, dvs. en follikel, der er lidt større end de andre follikler og det vil formentligt være den follikel, der vil briste og sende et æg af sted senere i cyklus. Denne follikel vil undertrykke de øvrige follikler i vækst og de vil gå til grunde. Den dominerende follikel vil vokse videre, og ægget heri vil modnes, alt imens folliklens celler (granulosacellerne)/æggestokken producerer hormonet østrogen. Østrogen hindrer hypofysen i at fortsætte produktionen af det follikelstimulerende hormon, så der ikke modnes flere æg i den igangværende cyklus. Når Østrogen når et vist niveau, udløses ægløsningshormonet luteiniserende hormon (LH) fra hypofysen. Østrogen får også livmoderslimhinden til at ændre sig og blive tykkere, så slimhinden er parat til at modtage det æg, der gerne skulle briste ud af folliklen cirka 14 dage før første menstruationsdag. Cirka timer efter at LH er udløst fra hypofysen, vil ægget tage den sidste modningsproces (udstødelse af pollegeme), folliklen brister, og ægget løsnes og sendes af sted med follikelvæske. Ægget vil trækkes af fimrehår ind i æggelederens lange kanal. For at blive gravid skal ægget, der knapt nok kan ses med det blotte øje, mødes med sædcellerne i æggelederen indenfor få timer efter ægløsningen. I æggelederen skal en normal sædcelle trænge ind i ægget, og det befrugtede æg skal bevæge sig gennem æggelederen ned til livmoderen, hvor det skal sætte sig fast i slimhinden. Folliklen, der indeholdt ægget, omdannes til "Det Gule Legeme" eller "Corpus Luteum". Det gule legeme begynder nu at producere hormonet Progesteron, der bygger videre på livmoderslimhinden, således at den er klar til at modtage det befrugtede æg, der ankommer til livmoderen og sætter sig fast en uges tid efter ægløsningen. Hvis ægget ikke befrugtes, tørrer det gule legeme ind, og progesteronproduktionen går i stå. Det medfører, at livmoderslimhinden nedbrydes, og en ny menstruation påbegyndes. Processen gentages måned efter måned, indtil overgangsalderen indtræder Manden Mandlige årsager til infertilitet Infertilitet kan skyldes nedsat sædkvalitet og igennem de senere år er danske mænds sædkvalitet faldet markant. De danske mænds sædkvalitet er desværre en af de dårligste i Europa, uden at vi helt kender årsagen hertil. 15 % af alle heteroseksuelle par er ufrivillig barnløse og i 50 % af tilfældene skyldes det helt eller delvist en mandlig faktor (nedsat sædkvalitet). Den nedsatte sædkvalitet kan skyldes flere faktorer: Hormonforstyrrelser Ubalance i de overordnede kønshormoner FSH og LH samt testosteron kan forårsage manglende eller suboptimal sædcelleproduktion. FSH (og indirekte LH) styrer sædcelledannelsen, og i tilfælde, hvor der er uorden i disse, kan man forsøge hormonbehandling for at reetablere fertiliteten dog afhængig af årsagen til ubalancen i ens kønshormoner. [32]

33 Varme Ved brug af sauna og spa kan varmen skade sædcellerne og derved nedsætte kvaliteten. Det samme gælder brug af laptop, hvis man sidder med den i skødet. Brug af stramt undertøj og stramme bukser kan skabe friktion og derved varme og kan derfor også nedsætte sædkvaliteten. Anabole steroider Ved misbrug af anabole steroider vil man kunne risikere en nedsat sædkvalitet, som dog i de fleste tilfælde vil kunne forbedres igen, men først efter flere måneders ophør af misbruget. Manglende sædcelledannelse i testiklerne Manglende produktion af sædceller eller svært nedsat sædkvalitet kan ses hos mænd med små testikler og/eller hos mænd med tidligere kryptorkisme (dvs. manglende nedstigning af den ene eller begge testikler efter fødslen). Dette vil være kombineret med et forhøjet niveau af det overordnede kønshormon FSH samt lavt niveau af inhibin B. Genetiske faktorer Nogle kromosomfejl og skader på Y-kromosomet kan være associeret med nedsat sædkvalitet eller helt manglende produktion af sædceller. I nogle af disse tilfælde kan det være arveligt. Miljømæssige faktorer En række miljømæssige kemikalier er mistænkt for at være risikofaktorer for mandlige reproduktionsforstyrrelser. F.eks. alkylphenoler (sæber, plast), bisphenol A (sodavandsflasker af hård plast), parabener (kosmetik, fødevarekonservation), kemiske UV-filtre (solcreme, udendørsplast), naturlige og syntetiske østrogener. Erhvervsekspositioner med sprøjtemidler, tungmetaller, organiske opløsningsmidler og svejsning kan muligvis også påvirke sædkvaliteten. Medicin Noget medicin vides at påvirke evnen til at få rejsning, en normal antegrad ejakulation og/eller sædkvaliteten. Vi vil anbefale, at man snakker med ens egen læge, som har ordineret den aktuelle medicin. Alternativt kan I altid drøfte dette med en af vores læger på klinikken. Forstyrrelse af det mandlige reproduktionssystem i fosterstadiet, hvilket kan forårsage øget forekomst af testikelcancer, dårlig sædkvalitet, kryptorkisme og hypospadi Det mandlige reproduktive system Stamcellerne til mandens sædceller bliver anlagt tidligt i fosterstadiet, og antallet af stamceller vil være nogenlunde konstant resten af livet. Selve sædproduktionen starter omkring 12- års alderen - og fortsætter livet igennem. Sædproduktionen reguleres af forskellige hormoner, der bliver udskilt af hypofysen, der er en hormonproducerende kirtel i hjernen. Hormonerne, der regulerer sædproduktionen, er hhv. FSH (Follikel Stimulerende Hormon) og LH (Luteiniserende Hormon). FSH er det hormon, der stimulerer til sædcelleproduktionen, og LH aktiverer produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Sædcellen Selve sædcellen består anatomisk af et hoved på ca. 6 x 3 mikrometer stort, et mellemstykke og en hale. Sædcellerne svømmer den lange vej gennem kvindens livmoderkanal, livmoder og ud gennem æggelederne med henblik på, at én enkelt sædcelle når frem til ægcellen for at befrugte denne. Der dannes ca sædceller i sekundet, hvilket betyder, at en voksen mand dagligt producerer millioner af sædceller. Sædcellen, der er den mandlige kønscelle, produceres i mandens testikler i tynde kanaler, der fører over i bitestiklerne. Her lagres de, alt imens de gennemgår en modningsproces. [33]

34 Bitestiklen går over i sædstrengen, der ved sædudtømning sender sædceller opblandet i sekret fra sædblæren og prostata videre over i urinrøret, hvorfra sæden udløses. Det tager omkring 3 måneder at producere en sædcelle fra forstadiet til en fuldmoden sædcelle. Ved en udløsning udtømmes der normalt mellem 2-6 ml. sædvæske, der typisk indeholder millioner sædceller. Mængden af sædvæske siger nødvendigvis ikke noget om sædcellernes kvalitet og kan variere mellem 2-8 ml og stadig betragtes som normal. Gennemsnitlig er volumen på en udløsning omkring 3 ml. Sædkvaliteten er påvirkelig af mange faktorer inklusiv udløsnings-abstinenstiden. Desuden er der stor variation fra sædprøve til sædprøve fra samme mand. Det anbefales derfor, at der foretages mindst to sædanalyser over en periode på 3-4 uger, såfremt den første sædprøve findes nedsat, før en egentlig konklusion drages vedrørende sædkvaliteten. Skal man vide noget om selve sædkvaliteten, ser man nærmere på sædcellernes bevægelighed og udseende. Sædkvantiteten er ikke tilstrækkelig til at kunne udlede konklusioner. Referenceværdier fra WHO laboratory manual, 5 edn for normal sædkvalitet: Volumen: > 1,5 ml Sædcellekoncentration: > 15 mill/ml Totalantal sædceller: > 39 mil/ml Vitale (levende) sædceller: > 50 % Andel af sædceller med normale former: > 4 % Bevægelige sædceller: > 40 % Leukocytter (hvide blodlegemer): < 1 mill/ml Hvis mandens sæd skal anvendes til insemination eller IVF-behandling på StorkKlinik, skal der foreligge en sædprøve, så vi kan rådgive og anbefale jer om den mest optimale fertilitetsbehandling. Så vidt man ved, bevarer friske sædceller evnen til at befrugte et æg i op til 72 timer, måske længere. Sædceller, der har været igennem en oprensning i forbindelse med insemination, menes at kunne befrugte et æg i timer, måske længere. Og sædceller, der har været frosset ned, menes at kunne befrugte et æg i op til 24 timer Følelser Vær åben og realistisk - også når det er svært At forsøge at blive gravid opleves af mange, som en særlig tid fyldt med ønsker, håb og drømme for fremtiden. Hvad kan vi kontrollere? Selv om du er sund og rask, og alle ydre og indre omstændigheder er perfekte, er det ikke sikkert, du bliver gravid efter første insemination eller IVF-behandling. Den videnskabelige forskning er kommet langt, men vi kan ikke styre alt. Det er f.eks. ikke alle vores æg, der er befrugtningsdygtige, og der er aspekter omkring befrugtningen, der ikke er under vores kontrol. Det kan føles meget provokerende og frustrerende. Nogle kvinder bliver meget påvirkede i deres dagligdag af fertilitetsprocessen. Det kan opleves belastende at gå og ønske, håbe og tælle dage. Hvordan takler jeg mine følelser? For nogle kan det være en hjælp at tale med andre i samme situation. Der dannes jævnligt forskellige grupper gennem os af de kvinder, der går eller har gået her. Mange kvinder har stor glæde af at være med i en gruppe og diskutere alt mellem himmel og jord med andre kvinder i samme situation. [34]

35 For andre kan det være bedre at tænke og beskæftige sig med alt muligt andet, der ikke har med insemination, fertilitetsbehandling og en evt. graviditet at gøre. Prøv at finde din egen balance. Vedkend dig de følelser, du nu engang har, men forsøg også at være åben for andre spændende ting i dit liv ud over menstruationscyklus, ægløsning, hormoner og ventetid Livsstil Livsstilsfaktorer som rygning, alkohol og overvægt nedsætter chancen for graviditet. Det er vigtigt at leve sundt måske skal du ændre vaner! Der er flere og flere undersøgelser, som viser en sammenhæng mellem livsstil og fertilitet. Derfor er det en god idé at spise sundt samt at nedsætte eller helt undgå forbruget af stimulanser (kaffe, cigaretter og alkohol). Ændringer i din levevis Vil du ændre vaner med hensyn til kost, rygning, kaffe og alkohol, skal du gøre det af lyst, og fordi det føles rigtigt. Desuden kan det sagtens ske, at du gør alt det rigtige og alligevel ikke bliver gravid ved de første behandlinger. Det kan føles frustrerende, især hvis tiden, der er gået, har været præget af alvorlige afsavn. Spis sundere, nedsæt forbruget af stimulanser og gør det i dit eget tempo. Undtagen rygning for din egen og for barnets skyld anbefaler vi, at du stopper nu Kost før graviditeten Sundhedsstyrelsen og vi anbefaler, at du minimum spiser 600 gr. grøntsager om dagen kartofler tæller ikke med. Derudover også gerne frugt hver dag. Det er vigtigt, at du får så få hvide kulhydrater som muligt, dvs. hellere brune ris, fuldkornspasta, kartofler og fuldkornsbrød end hvide ris/pasta/brød. Spis masser af fisk og vegetabilske proteiner som bønner, linser, kikærter osv., kød af god kvalitet i moderate mængder og masser af rå grøntsager og det sunde fedt. I en sund og varieret kost indgår fedtsyrer, som er vigtigt for den måde, vores cellers stofskifte foregår på. Omega-3 (n-3): Fiskeolie, rapsolie, hørfrøolie, græskarolie og valnøddeolie Omega-6 (n-6): Tidselolie, solsikkeolie, mandelolie, majsolie og vindruekerneolie NB: Ved opvarmning mister disse olier deres sundfremmende egenskaber. Vitaminer og folinsyre For at forebygge visse sjældne typer af misdannelser af hjerne og rygmarv hos fostre anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle kvinder, der planlægger graviditet, dagligt indtager 400 mikrogram af B- vitaminer og folinsyre, fra graviditeten planlægges til 3 graviditetsmåned. Dette anbefales, da det er vanskeligt at opnå tilstrækkeligt folinsyre via kosten. Ved mistanke om lavt D-vitamin indhold i blodet anbefales det at supplere med D-vitaminer. Indholdet af D-vitamin kan testes hos lægen, og ud fra resultatet kan det ses, hvor stor dosis er anbefalet. Dette gælder for både kvinden og manden. Specielt hvis manden har nedsat sædkvalitet, kan dette anbefales Medicin og tilskud Hvis du indtager nogen form for medicin, skal du være opmærksom på, om den kan påvirke dine muligheder for at blive gravid, og om den kan være skadelig. Tal med din læge eller med os om dette. [35]

36 Naturlægemidler På StorkKlinik synes vi, at det er godt, at du styrker din krop optimalt inden graviditeten. Men vi kender ikke opbygning eller virkning af samtlige former for naturmedicin, kosttilskud, m.m. Du skal vide, om de naturpræparater, du eventuelt måtte tage under selve behandlingen, understøtter eller forstyrrer hormonbehandlingen. Derfor er det vigtigt, at du rådfører dig med din naturbehandler, hvis du tager naturpræparater eller andre tilskud, de dage du også er i hormonbehandling. Er din naturbehandler i tvivl, om naturpræparatet er optimalt for din medicin, skal du undgå præparatet Vægt Det er af stor betydning at være nogenlunde normalvægtig. Både overvægt og undervægt kan have betydning. Det kan være sværere at opnå graviditet, og risikoen for abort eller gaviditets-/fødselskomplikationer øges. Er dit BMI over 29, vil det være en stor fordel for dig at tabe dig, inden du begynder din fertilitetsbehandling. Er dit BMI over 35, vil vi tale med dig om konkrete planer for et kommende vægttab til at nå et BMI på under 35, før du starter fertilitetsbehandlingen. BMI (Body Mass Index) udregnes således: Vægt i kilogram: (højde i meter) x (højde i meter) F.eks. 59 kg: 1,68 x 1,68 = 20, Motion Motion er godt for mange ting Det betyder, at du får større velvære fysisk og psykisk både nu og under din graviditet. Du vil have mere energi og mere muskelmasse, og du vil dermed ikke være så belastet under din graviditet. Hvis du gerne vil fortsætte med konditions- og styrketræning, bør du undgå den hårde og høje intensitet. Sport, hvor der er risiko for fald, styrt eller slag mod maven, bør du helt undgå. Undersøgelser tyder på, at risikoen for ufrivillig abort øges en lille smule, hvis man dyrker bestemte former for motion som jogging, boldspil, workout/fitness og ketcher sport. Ved svømning, cykling, gang/vandring og ridning tyder det ikke på, at der er den samme risiko for abort. Vi mener, du skal have det i tankerne, når du motionerer, fra du får lagt æg op, frem til du er gravid og senere har født Rygning Vi anbefaler kraftigt, at du ophører med rygning, før du starter på din fertilitetsbehandling. Nikotin har en lang række negative konsekvenser for barnet. Nogle kvinder vil først holde op med at ryge, når graviditeten er indtruffet. Men det er en meget bedre idé at holde op allerede, inden man forsøger at blive gravid, så kroppen kan nå at afgifte, inden graviditeten indtræder. Det er vigtigt, at din krop har så få giftstoffer i sig som muligt, når barnets hjerne, centralnervesystem og andre vitale organer skal dannes i de allerførste uger af graviditeten. Hvorfor holde op? Rygning er den største enkeltfaktor, der påvirker graviditeten i negativ retning. Rygning forårsager markant lavere fødselsvægt, hyppigere forekomst af spontan abort, for tidlig fødsel, øget forekomst af sen fosterdød, dvs. at barnet dør efter 28. graviditetsuge. Rygning forårsager også hyppigere forekomst af foranliggende moderkage og moderkageløsning, der gør, at barnets ilttilførsel helt eller delvist afbrydes. Desuden ældes æggestokkene hurtigere hos kvinder, der ryger. [36]

37 Hvad med barnet? Hvis en kvinde ryger under sin graviditet, øger hun risikoen for, at barnet på et tidligt tidspunkt i livet bliver ramt af type 2-sukkersyge. Overvægt opstår også hyppigere hos børn af rygende mødre. Jo flere cigaretter daglig, desto højere risiko for overvægt hos barnet, formentlig fordi der opstår en livslang fejlregulering i stofskiftet. Nikotinplastre og andre hjælpemidler Nikotinhjælpemidler kan have en fosterskadende virkning, og gravide bør derfor undgå at bruge nikotinpræparater. Hvis det ikke er muligt at stoppe med at ryge uden hjælp fra nikotinhjælpemidler, udtaler Sundhedsstyrelsen dog, at nikotinerstatning er at foretrække frem for cigaretter. Hvad skal jeg gøre før insemination? For at nedsætte risikoen for den eventuelle fosterbeskadigende effekt af nikotinhjælpemidler, anbefaler vi, at du trapper helt ud af dit forbrug af nikotinhjælpemidler nogle uger før, du påbegynder din inseminationsproces. Husk at en eventuel kæreste kan støtte projektet ved også at holde op med at ryge. Du bør absolut stoppe rygning 1-2 måneder, før du skal insemineres. Rygning nedsætter frugtbarheden med op til 50%! For mænd Hvis manden har nedsat sædkvalitet, anbefales det kraftigt at stoppe med at ryge, da det kan påvirke sædcellernes DNA Alkohol Alkohol påvirker evnen til at blive gravid, og selv et beskedent indtag kan have betydning. Når du er blevet gravid frarådes det helt, at du drikker alkohol, da det formentlig selv i små mængder kan være skadeligt for fostrets udvikling. For manden er indtagelsen af alkohol af mindre betydning. Høj indtagelse kan dog nedsætte sædkvaliteten. Skærpet anbefaling Sundhedsstyrelsen har ud fra en samlet vurdering valgt at skærpe anbefalingen om alkohol og graviditet både når det gælder den gravide, og når det gælder kvinder, der planlægger at blive gravide Koffein Drikker du mere end 3 kopper kaffe om dagen, kan det have en negativ indflydelse på din evne til at blive gravid. Et stort forbrug kan muligvis også have en negativ indflydelse på selve graviditeten. Vær opmærksom på, at koffein også findes i cola, sort the, chokolade m.m PCO PCO står for polycystiske ovarier (æggestokke) og betyder, at der dannes unormalt mange ægblærer i æggestokkene, og at disse ægblærer i stedet for at være placeret jævnt i æggestokken, oftest ligger som en perlerække i yderkanten, mens midten er fyldt med et tæt væv. Selve æggestokken er også større end normalt. At have sådanne æggestokke, behøver ikke at give nævneværdige symptomer - og mange kvinder lever hele deres liv uden at opdage det. Det typiske billede ved PCO er ofte, at ægblærerne starter fint med at vokse, men på et tidligt tidspunkt går de i stå, og ægløsningen forstyrres. Nogle kvinder med PCO får dog indimellem en helt almindelig ægløsning, og derfor er der chance for at blive gravid på helt almindelig vis faktisk er der en del, der aldrig opdager deres PCO og får deres børn på helt naturlig vis. [37]

38 PCO kan udvikle sig til PCOS Hver 7. kvinde i den fødedygtige alder har PCOS. PCOS står for polycystisk ovariesyndrom og betyder, at man ud over at have de karakteristiske polycystiske ovarier, nu også har tegn på: Forhøjet mængde mandligt kønshormon og/eller Sjældne eller manglende ægløsninger. Forhøjet mængde mandligt kønshormon viser sig ved: Tendens til øget hårvækst (hirsutisme), det vil sige dunet skægvækst i ansigtet og øget behåring på kroppen mens håret på hovedet godt kan blive noget tyndt. Øget tendens til uren hud (acne). Hvor store hud- og hårproblemerne bliver, afhænger af den enkelte kvindes følsomhed overfor de mandlige kønshormoner. Måske er det netop disse problemer, der får kvinden til at gå til lægen. Sjælden eller manglende ægløsning kan ikke ses direkte, men kan give symptomer som: Forstyrret menstruationscyklus: Der er ofte meget lange intervaller mellem blødningerne, på over 35 dage, eller måske udebliver menstruationen helt. De manglende ægløsninger medfører, at det kan være svært at blive gravid. Hvad er årsagen til PCO? og hvorfor udvikler PCO sig til PCOS? Man mener PCO er arveligt og måske er nogle kvinder mere arveligt disponeret for at udvikle PCOS end andre men udvikling af overvægt sammen med for lidt fysisk aktivitet er klart disponerende faktorer. Overvægt Desværre er det en kendsgerning, at man har øget tendens til at tage på i vægt, når man har PCO, og at al overskydende fedt især lægger sig omkring maven også kaldet æblefacon. Kendetegnet med æblefacon gælder også, hvis ens vægt er normal. Halvdelen af kvinder med PCOS er overvægtige og overvægt kan forværre alle tilstande indenfor PCOS. Konsekvens ved overvægt, når man har PCOS Fra fedtvævet udskilles nogle stoffer, som nedsætter følsomheden for insulin (insulinresistens). Insulin produceres i bugspytkirtlen, og hvis følsomheden er nedsat, producerer bugspytkirtlen som kompensation en større mængde insulin. Der også øget risiko for sukkersyge senere i livet. Der ses også: mængden af de mandlige kønshormoner i blodet stiger hud- og hårproblemerne forværres manglende ægløsning eller nedsat æg kvalitet uregelmæssig menstruation der opstår barnløshedsproblemer Konsekvens ved manglende motion, når man har PCOS? Dyrker man ikke motion, kan man blive insulinresistent af denne ene grund også selv om man ikke er overvægtig. Dette skyldes, at vi har brug for nogle vigtige stoffer, der frigives fra arbejdende muskler. Disse stoffer sikrer, vedligeholder eller øger følsomheden overfor insulin. Jo mere motion man dyrker, desto større mængde af de vigtige stoffer frigives, og jo større insulinfølsomhed opnår man. Men bruger man sine muskler for lidt, svækkes insulinfølsomheden. Mulige konsekvenser på længere sigt ved overvægt Type 2 Diabetes også hos normalvægtige. [38]

39 Hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at styrke sin insulinfølsomhed ved at holde sin vægt normal og dyrke motion, da det er den bedste forebyggelse. Forebyggelse Hvis man er normalvægtig (BMI højst 25), skal man sørge for at holde sin vægt altså undgå overvægt. Er man overvægtig, er vægttab den mest effektive behandling. Uanset vægt har alle rigtig meget gavn af motion gerne en halv time dagligt. Medicinsk behandling af den nedsatte insulinfølsomhed Hvis man, som følge af sin PCOS, har udviklet insulinresistens (uanset om man er tynd, normalvægtig eller overvægtig), kan man anvende et præparat mod Type 2 Diabetes (metformin). Denne medicin øger følsomheden overfor insulin. Det er dog ikke alle, der har gavn af metformin. P-piller kan anvendes for at regulere menstruationscyklus. Tal med din læge om muligheden for disse behandlinger Fertilitetsrådgivning Hos StorkKlinik kan du også få en udredning og rådgivning omkring din fertilitet - du behøver ikke starte i behandling nu Ved en fertilitetsrådgivning får du og en evt. partner en vurdering af din fertilitet. Dvs. du får en indikation på dine/jeres muligheder for at få barn. Undersøgelserne består af blodprøver, ultralydsskanning af kvinden, evt. sædanalyse. Desuden anbefaler vi, at du også får foretaget en HSU (passageundersøgelse af æggelederne). Rådgivningen inkluderer også en samtale med en af vores fertilitetsspecialister. [39]

40 6. Kontakt StorkKlinik Klinikken har åbent hver dag, hele året: Hverdage: Weekend og helligdage: StorkKlinik Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K [email protected] Telefon: Fax: Telefontid Mandag - fredag: Weekend og helligdage: Akut telefontid til insemination Den akutte telefontid er kun for dig, der skal insemineres samme dag eller dagen efter: Hverdage: Weekend og helligdage: Når du er i inseminationsproces: Der er ALTID mulighed for at lægge en besked på telefonsvareren om aftenen med dit navn og fødselsdag samt tidspunktet for, hvornår du vil kunne være her på StorkKlinik til insemination. Så vil vi reservere en tid til dig, og du kan tage af sted hjemmefra allerede om morgenen velvidende, at vi nok skal inseminere dig, når du ankommer indenfor vores åbningstid. Bankoplysninger: Bankkonto: IBAN: DK SWIFT: NYKBDKKK Stork IVF Klinik IVF klinikken har åbent hverdage og lørdage, hele året: Hverdage: Lørdag: Søndag: lukket Vores telefon er dog åben for IVF relaterede henvendelser om søndagen på telefon: Du er desuden altid velkomne til at sende os en mail på: [email protected] Bankoplysninger: Bankkonto: IBAN: DK SWIFT: NYKBDKKK [40]