Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Transkript

1 BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet. Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Efterfølgende beskrives indholdet af Udbudsportalen i KL s potentialeafklaringsprodukt. Endeligt behandles en række strategiske forhold, som har betydning for, hvad potentialeafklaringen konkret skal indeholde for så vidt angår Tønder Kommune. Besvarelsen af de spørgsmål, der stilles under behandlingen af de strategiske forhold, danner med andre ord grundlag for afgrænsningen af potentialeafklaringen. Den 14. januar 2013 Jnr 0 0 Sagsid Ref ANB trk@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /6 Konkret skal den politiske drøftelse munde ud i en afklaring af følgende: Skal kommunen fortsætte som leverandør ved et udbud? Hvor mange leverandører ønskes? Hvilke ydelser skal være indeholdt i et udbud? Skal borgerne tilbydes fritvalgsbeviser?

2 De nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet skulle være ændret pr. 1. januar Som følge af en længere forhandlingsproces på Christiansborg fremsættes lovforslaget dog først i starten af 2013 med forventet ikrafttrædelse den 1. april I forhold til det frie valg er der ingen ændringer. Kommunen vil stadig være forpligtet til at tilvejebringe et frit valg af leverandører for de borgere, der er visiteret til praktisk hjælp, personlige pleje og madservice i eget hjem ( 83 i serviceloven). Det frie valg betyder, at borgerne skal kunne vælge mellem minimum to leverandører, hvoraf den kommunale leverandør kan være den ene. De nye regler giver imidlertid kommunerne langt bedre mulighed for at benytte udbud som et redskab i organiseringen af en effektiv ældrepleje. Fremover kan kommunalbestyrelsen nemlig tilvejebringe det frie valg gennem udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler (Tilbudsloven og Udbudsdirektivet) og/eller ved udstedelse af fritvalgsbeviser til borgerne. De nye regler giver desuden kommunen mulighed for at fortsætte med en godkendelsesmodel, som den kendes i dag. En fortsat brug af godkendelsesmodellen eller udstedelse af fritvalgsbeviser vil dog ikke realisere det økonomiske potentiale i de nye regler. Potentialet realiseres gennem den priskonkurrence, der opnås ved udbud. Lovforslaget følger af Moderniseringsaftalen 2013, som indgår i aftalen om kommunernes økonomi for Lovforslaget indgår desuden i Finansloven for Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. Potentialeafklaringens rammer og indhold Udbudsportalen i KL driver frem til midten af 2013 et projekt, der har til formål at sikre en politisk forankring og et strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse i kommunerne. Projektet er finansieret af globaliseringsmidler. Inden for projektets rammer tilbyder Udbudsportalen i KL gratis assistance til en afklaring af, hvad de kommende regler for frit valg og udbud på ældreområdet har af potentialer. 2

3 Tønder Kommune har takket ja til den gratis assistance, og det er aftalt at der udarbejdes en potentialeafklaring i foråret Potentialeafklaringen omhandler potentialet i at tilvejebringe det frie valg gennem udbud eventuelt kombineret med udstedelsen af fritvalgsbeviser. Potentialeafklaringen omhandler således ikke kommunens tilvejebringelse af det frie valg gennem en fortsat brug af en godkendelsesmodel eller udstedelsen af fritvalgsbeviser i en ren form (hvor det frie valg udelukkende tilvejebringes gennem fritvalgsbeviser). Som udgangspunkt vil potentialeafklaringen sætte fokus på og behandle fire emner: 1. Organisering Med udgangspunkt i kommunens nuværende organisering af ældreområdet afdækkes, om det er sandsynligt, at der gennem et udbud kan opnås en mere effektiv organisering herunder hvordan der kan fastholdes nok viden i kommunen til at sikre kvaliteten og forsyningssikkerheden. 2. Markedsanalyse Med afsæt i en analyse af de lokale markedsforhold og markedssituationen generelt for ydelser inden for ældrepleje beskrives det, hvordan den mest optimale konkurrencesituation sikres ved et udbud. 3. Virksomhedsoverdragelse Det beskrives, hvordan kommunen inden for rammerne af virksomhedsoverdragelsesloven finder den mest optimale løsning for medarbejderne (og de nuværende aktiver), hvis det bliver nødvendigt i forbindelse med et udbud. 4. Økonomi Med udgangspunkt i nøgletal vedrørende bl.a. timepriser, de private leverandørandele, fordeling af visiterede timer og plejecenterstruktur analyseres det, hvilke ydelser der kan indgå i et udbud, og hvor stor en del af kommunens ældrepleje geografisk set, der kan indgå i et udbud. På baggrund heraf opstilles et antal mulige udbudsscenarier med en beskrivelse af, hvilket scenarium der forventes at realisere potentialet i de nye regler bedst muligt. Det endelige indhold i og de endelige rammer for potentialeafklaringen vil blive aftalt af Tønder Kommune og Udbudsportalen i KL i fællesskab. 3

4 Afgrænsning af potentialeafklaringen Tilvejebringelsen af det frie valg ved brug af udbud kan gå flere veje, fordi kommunen kan vælge en række forskellige måder at tilrettelægge udbuddet på. Kommunens egen rolle som leverandør, antallet af private leverandører, sammensætningen af ydelser og brugen af fritvalgsbeviser har fx betydning for udbuddet. Det er væsentligt, at potentialeafklaringen har det rette fokus, så Tønder Kommune kan benytte den målrettet i sit videre arbejde med udbud på ældreområdet. Nedenfor gennemgås derfor en række strategiske forhold af betydning for et eventuelt udbud. Kommunalbestyrelsens drøftelser om disse forhold vil danne udgangspunkt for udarbejdelsen af potentialeafklaringen. Skal kommunen fortsætte som leverandør ved et udbud? Med de nye regler ophæves særreglerne for udbud på ældreområdet. Det betyder, at kommunen kan vælge at stå uden for udbuddet og dermed være sikker på at fortsætte som leverandør. Fortsætter kommunen som leverandør, realiseres det fulde økonomiske potentiale ved de nye regler ikke, da de timer i hjemmeplejen, der leveres af den kommunale leverandør, ikke vil have været udsat for priskonkurrence. Omvendt kan der argumenteres for, at kommunen ved at fortsætte som leverandør opnår en større sikkerhed i forsyningen, og at viden på området fastholdes. Hvis kommunen vælger ikke at fortsætte som leverandør, skal de borgere, der i dag har valgt kommunen som leverandør, desuden vælge en ny leverandør, ligesom det skal afklares, hvorvidt de medarbejdere, der har været ansat i hjemmeplejen, kan virksomhedsoverdrages. Hvor mange leverandører ønskes? Med de nye regler kan kommunen frit beslutte, hvor mange leverandører der skal udvælges. 4

5 Erfaringerne fra godkendelsesordningen er, at de administrative byrder øges betydeligt med antallet af leverandører. Desuden giver et større antal leverandører udfordringer i samarbejdet om den enkelte borger. Det kan derfor være en fordel med et begrænset antal leverandører. Der er ikke et entydigt svar på, hvor mange leverandører, det er optimalt at have i spil. Men det frie valg er dyrere, jo friere borgernes valg er. Borgernes mulighed for at vælge mellem flere leverandører vil mindske de private leverandørers sikkerhed for kundegrundlaget, hvilket vil afspejle sig i prisen. Hvilke ydelser skal være indeholdt i udbuddet? Kommunen kan med de nye regler frit beslutte, hvilke ydelser der skal indgå i udbuddet. Det betyder, at ydelserne kan bundles fx kan praktisk hjælp og personlig pleje udbydes samlet, hvilket kan sikre lavere priser som følge af stordriftsfordele. Der kan også opnås stordriftsfordele ved at inddrage et eller flere plejecentre i udbuddet sammen med ydelserne i hjemmeplejen. Et plejecenter vil give den private leverandør et sikkert kundegrundlag, hvilket især i de tyndtbefolkede områder af kommunen kan være afgørende for, om det er rentabelt for en privat leverandør at levere ydelser i hjemmeplejen. Der kan være fordele ved at holde enkeltydelser, fx madservice, ude fra et udbud af selve ældreplejen. Madservice stiller således krav om nogle andre kompetencer hos leverandøren end fx personlig pleje. Og det er tvivlsomt, hvor mange stordriftsfordele der vil kunne opnås. Til gengæld giver de nye regler mulighed for at foretage et samlet udbud af madservice i hele kommunen på tværs af sektorområder. Et andet opmærksomhedspunkt er sygeplejeplejeydelser, træning og andre tilstødende ydelser ydelser der ikke hører under Servicelovens 83, men som leveres til samme borgergruppe. Erfaringerne i nogle kommuner er, at der kan være udfordringer i at etablere et godt samarbejde mellem sygeplejen og det personale, der leverer personlig pleje og praktisk hjælp i særdeleshed når sidstnævnte leveres af private leverandører. En mulighed er derfor at inddrage leveringen af sygeplejeydelser i udbuddet. Alternativt kan udbuddet tilrettelægges således, at der tages hånd om samarbejdsdelen. 5

6 Skal borgerne tilbydes fritvalgsbeviser? Vælger kommunalbestyrelsen at tilbyde borgerne et fritvalgsbevis, skal borgeren selv tilvejebringe det frie valg ved, at borgeren vælger en cvr-registreret virksomhed til at levere de ydelser, vedkommende er visiteret til. Der knytter sig en række udfordringer af økonomisk og styringsmæssig karakter til anvendelsen af fritvalgsbeviser. Eksempelvis er der er ingen sikkerhed for, at den leverandør, borgeren vælger, besidder de nødvendige kompetencer. Fritvalgsbeviser kan imidlertid sagtens fungere som et supplement til brugen af udbud, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at øge borgernes valgfrihed fx indkøb og levering af varer inden for praktisk hjælp. 6