Potentialeafklaring for hjemmeplejen Aalborg Kommune

Transkript

1 Potentialeafklaring for hjemmeplejen Aalborg Kommune Februar Udbudsportalen.dk Weidekampsgade København S Post@udbudsportalen.dk

2 Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet af Udbudsportalen i KL i regi af projektet Strategisk forankring af konkurrenceudsættelse. Projektet Strategisk forankring af konkurrenceudsættelse er igangsat af KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Erhvervs- og Vækstministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Formålet med projektet er, at bidrage til at sikre et politisk ejerskab og en strategisk forankring af konkurrenceudsættelse i kommunernes topledelser. Som led i projektet tilbydes vederlagsfri assistance til et fremadrettet strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse af kommunale serviceopgaver, herunder udarbejdelse af en potentialeafklaring. Potentialeafklaringen er et oplæg til politisk drøftelse og en analyse af, om en konkret opgave i en kommune er udbudsegnet, og hvilket potentiale, der er. Gennem potentialeafklaring belyses det, hvordan der ved et udbud kan tages hånd om relevante problemstillinger ved en eventuel konkurrenceudsættelse. Udbudsportalen i KL, februar

3 Potentialeafklaringen kort Baggrund og formål Den 1. april 2013 forventes nye regler for udbud og frit valg at træde i kraft. De nye regler giver i langt højere grad end tidligere kommunerne mulighed for at bruge udbud som redskab i effektiviseringen af hjemmeplejen. Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. for kommunerne under et. Potentialet vil variere for den enkelte kommune. Formålet med denne potentialeafklaring er at afdække, om det er muligt for Aalborg Kommune at realisere det beregnede potentiale ved at gennemføre et udbud af hjemmeplejen. I forlængelse af ovenstående er det hensigten, at potentialeafklaringen danner grundlag for en politisk beslutning om, hvordan de nye regler skal anvendes i Aalborg Kommune. Potentialeafklaringens konklusioner og anbefaling Potentialeafklaringen indeholder en drøftelse af henholdsvis fordele og udfordringer ved 3 mulige scenarier for Aalborg Kommune: 1. Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen 2. Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen sammen med et plejecenter 3. Udbud af hjemmeplejen i et bevillingsområde Scenarium 1 belyser den situation, hvor det som udgangspunkt kun er den del af hjemmeplejeopgaverne, der i dag løses af private leverandører, der udsættes for priskonkurrence. Det er vurderingen, at Aalborg Kommune har gode forudsætninger for at realisere et potentiale ved et sådant udbud, dog ikke det fulde potentiale, der er beregnet ved de nye regler. I Scenarium 2 er udbuddet udvidet i forhold til scenarium 1, idet et plejecenter er medtaget. Det er vurderingen, at dette scenarium medfører et større potentiale end scenarium 1, da der er tale om en markant større volumen. Potentialet vil forventeligt overstige det beregnede potentiale betydeligt. Scenarium 3 er lig med scenarium 1 i en mindre skala. Således udbydes hjemmeplejen kun i 1 af 3 bevillingsområder og igen vil det kun være den del af hjemmeplejeopgaverne, som i dag løses af private leverandører, der udsættes for priskonkurrence. Det er vurderingen, at udbuddet vil realisere et potentiale, men langt fra det beregnede potentiale. På baggrund af potentialeafklaringen er det Udbudsportalen i KL s anbefaling, at Aalborg Kommune vælger scenarium 2. 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Nye regler for udbud og frit valg Afgrænsning af potentialeafklaringen Organisering af ældreområdet Aalborg Kommunes levering af hjemmepleje Hjemmeplejen i Aalborg Kommune Rengøringscentrene Plejecentrene Ældreområdet i øvrigt Markedsanalyse Det lokale leverandørmarked Det regionale og nationale leverandørmarked Et leverandørperspektiv Erfaringer med offentligt-privat samarbejde Erfaringer med offentligt-privat samarbejde inden for hjemmepleje Erfaringer med offentlig-privat samarbejde om drift af ældrecentre Erfaringer med udbud af hjemmeplejen og et plejecenter Virksomhedsoverdragelse Virksomhedsoverdragelsesloven modeller for udbud Udbud af hjemmepleje. Kommunen forbliver leverandør Udbud af hjemmeplejen. Kommunen trækker sig som leverandør Udbud af plejecenter sammen med hjemmeplejen Medarbejdertilfredshed ved udlicitering Økonomi den indirekte vej Kommunens nuværende timepriser Økonomi på plejecentrene Konklusion og anbefaling Kommunale idealtyper Scenarium 1: Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen Variation af scenariet Scenarium 2: Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen sammen med et plejecenter Variation af scenariet Scenarium 3: Udbud af hjemmeplejen i et bevillingsområde Variation af scenariet Anbefaling

5 1 Indledning Denne potentialeafklaring er en del af Aalborg Kommunes grundlag for beslutningen om, hvorvidt og hvordan der skal ske et udbud af hjemmeplejen. Potentialeafklaringen er udarbejdet af konsulenter fra Udbudsportalen i KL i samarbejde med Ældreog Handikapforvaltningen i Aalborg Kommune. Desuden har der været bidrag fra KL s økonomiske sekretariat, KL s juridiske kontor og KL s kontor for Social og Sundhed. 1.2 Nye regler for udbud og frit valg De nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet forventes at træde i kraft pr. 1. april I forhold til det frie valg er der ingen ændringer. Kommunen vil stadig være forpligtet til at tilvejebringe et frit valg af leverandører for de borgere, der er visiteret til hjemmepleje, jfr. 83 i Serviceloven. Det frie valg betyder, at borgerne skal kunne vælge mellem minimum 2 leverandører, hvoraf den kommunale leverandør kan være den ene. De ny regler giver imidlertid kommunerne langt bedre mulighed for at benytte udbud som et redskab i organiseringen af en effektiv ældrepleje. Fremover kan kommunalbestyrelsen nemlig tilvejebringe det frie valg gennem udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler (Tilbudsloven og Udbudsdirektivet). De nuværende særregler på fritvalgsområdet ophører dermed. Lovforslaget følger af Moderniseringsaftalen 2013, som indgår i Aftalen om kommunernes økonomi for Lovforslaget indgår i Finansloven for Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. Kommunen kan også med hjemmel i de nye regler fortsætte med godkendelsesmodellen, som den kendes i dag, eller tilvejebringe det frie valg ved udstedelse af fritvalgsbeviser til borgerne. Men hverken et fortsat brug af godkendelsesmodellen eller udstedelse af fritvalgsbeviser, som det eneste redskab i tilvejebringelsen af det frie valg, vil realisere det økonomiske potentiale, der forventes at være. Potentialet realiseres kun gennem udbud. Udbudsportalen i KL driver frem til udgangen af 2013 et projekt, der har til formål at sikre en politisk forankring og et strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse i kommunerne. Projektet er finansieret af globaliseringsmidler. Inden for projektets rammer tilbyder Udbudsportalen i KL gratis assistance til en afklaring af, hvad de kommende regler for frit valg og udbud på ældreområdet har af potentialer. 39 kommuner har valgt at takke ja til den gratis assistance, herunder Aalborg Kommune. For så vidt angår Aalborg Kommune er det aftalt, at der udarbejdes en potentialeafklaring primo Lovforslaget, som er fremsat den 26. januar 2013, kan læses her: 5

6 1.3 Afgrænsning af potentialeafklaringen Det er Udbudsportalen i KL s afsæt, at potentialeafklaringen: Omhandler potentialet for kommunen i at tilvejebringe det frie valg gennem udbud, evt. suppleret med fritvalgsbeviser. Potentialeafklaringen omhandler således ikke kommunens fortsatte brug af godkendelsesmodellen og heller ikke udstedelsen af fritvalgsbeviser, når de benyttes som det eneste redskab i tilvejebringelsen af det frie valg. Indeholder anbefalinger i forhold til spørgsmålet, om kommunen forventes at kunne realisere det beregnede potentiale ved at udbyde hjemmeplejen, evt. kombineret med et udbud af andre dele af ældreområdet. Konkret vil potentialeafklaringen resultere i en række forskellige scenarier med forskellige potentialer. Potentialeafklaringen vil være centreret omkring en beskrivelse af følgende 4 emner: Figur 1: Potentialeafklaringens indhold På baggrund af en politisk drøftelse i Ældre- og Handicapudvalget er der sat følgende rammer for potentialeafklaringen vedrørende Aalborg Kommune: Kommunen fortsætter som leverandør Det er Aalborg Kommunes ønske, at den kommunale hjemmepleje bevares. At kommunen vælger at stå uden for udbuddet er af hensyn til forsyningssikkerheden og med henblik på, at viden om området fastholdes i kommunen. Desuden betyder det, at der (som udgangspunkt) ikke vil ske en 6

7 virksomhedsoverdragelse af medarbejderne og at de borgere, der i dag modtager hjælp fra kommunen, ikke tvinges til at skulle vælge ny leverandør. Madservice holdes ude for udbuddet Det er Aalborg Kommunes ønske, at et eventuelt udbud af fritvalgsområdet (Servicelovens 83) alene omfatter praktisk hjælp og personlig pleje. Madservice skal således ikke medtages som en del af udbuddet. Fordelen ved at holde madservice uden for et udbud er bl.a., at der sættes en grænse for hvor mange forskellige kompetencer de private leverandører kræves at have, hvilket kan gøre opgaven attraktiv for flere leverandører. Antallet af private leverandører maksimeres til 4 Det er Aalborg Kommunes ønske at begrænse antallet af private leverandører fra de nuværende 18 på praktisk hjælp og 11 på personlig pleje. En begrænsning af antallet af private leverandører betyder dels en mindre tung administration, dels at leverandørernes potentielle kundegrundlag øges, hvilket forventeligt vil afspejle sig i prisen. Aalborg Kommune har besluttet at samarbejde med op til 3-4 private leverandører i alt. Et plejecenter kan eventuelt indgå i udbuddet Det er Aalborg Kommunes ønske, at udbuddet af fritvalgsområdet udbydes sammen med et plejecenter såfremt det forventes, at tiltrække markant flere relevante leverandører eller generere markant skarpere priser, end når fritvalgsområdet udbydes alene, givet at den private leverandør sikres et kundegrundlag. Andre tilstødende ydelser på ældreområdet, dvs. ydelser, der ikke hører under Servicelovens 83, men som leveres til samme borgergruppe, fx hjemmesygepleje eller træning, ønskes udeholdt for udbuddet. Årsagen hertil er, at der er andre initiativer i gang for så vidt angår disse ydelser. Fritvalgsbeviser udstedes ikke Det er Aalborg Kommunes ønske, at undlade brugen af fritvalgsbeviser. Med op til 3-4 private leverandører og den kommunale hjemmepleje på markedet er det vurderingen, at borgerne har et udpræget frit valg. 7

8 2 Organisering af ældreområdet Når det skal vurderes, hvorledes en konkurrenceudsættelse optimalt skrues sammen, er det væsentligt at have en god indsigt i opgaven og i snit- og samarbejdsflader til andre opgaver. Nedenfor beskrives organiseringen af ældreområdet i Aalborg Kommune. Hjemmeplejeområdet (ekskl. madservice) og plejecentrene har potentialeafklaringens primære henholdsvis sekundære fokus. Tilstødende opgaver på ældreområdet beskrives kort. I Aalborg Kommune hører sociale og sundhedsmæssige opgaver og optræning, motion og aktivitet samt tilbud om bo-, støtte og aktivering for ældre under Ældre- og Handicapforvaltningen. Ældre- og Handicapforvaltningen har tilknyttet ca medarbejdere, heraf er de ca er ansatte på fuld tid. Forvaltningen ledes administrativt af en direktør, der har tilknyttet et sekretariat med en sekretariatschef samt en administrationsafdeling, som ledes af en vicedirektør. Forvaltningen har endvidere 3 afdelinger: Myndighedsafdelingen, Ældreafdelingen og Handicapafdelingen. Handicapafdelingen (eller handicapområdet i øvrigt) beskrives ikke nærmere i det følgende. Ved organiseringen af ældreområdet i henholdsvis en Myndigheds- og en Ældreafdeling følger Aalborg Kommune den klassiske BUM-model. Myndighedsafdelingen ledes af en myndighedschef. Der er ca. 140 medarbejdere i afdelingen som dels varetager en sekretariatsrolle i forhold til rådgivning i forbindelse med bevillinger, dels udfører tilsyn af hjemmeplejen i kommunen, jfr. kommunens tilsynspolitik. Myndighedsafdelingen består af 4 bevillingsenheder, hvoraf den ene vedrører handicapområdet. De 3 andre bevillingsområder er Nord, Vest og Øst. Hvert bevillingsområde har en bevillingschef. Bevillingsenhederne i Aalborg Kommune har ansvaret for bevillinger og tildeling af samtlige opgaver på hjemmeplejeområdet. Tildelingen af hjælp støtter sig til Ældre- og Handicapforvaltningens 3 værdier: nærvær, ansvarlighed og respekt. I praksis betyder det bl.a., at der visiteres med baggrund i princippet Træning før pleje. Ældreafdelingen varetager kommunens udførerrolle inden for ældreområdet, herunder hjemmepleje og hjemmesygepleje samt aktivitet og motionstilbud på aktivitetscentrene. Ældreafdelingen driver desuden kommunens 43 plejehjem (ca plejehjemsboliger). Der er ca medarbejdere i Ældreafdelingen, der har tilknyttet et centralt sekretariat og ledes af en ældrechef. Ældreområdet er organiseret i 5 geografisk opdelte områder: Nord, Sydvest, Vest, Centrum og Øst. De geografisk opdelte områders placering i kommunen vises nedenfor: 8

9 Figur 2: Aalborg Kommunes 5 ældreområder Sammenhængen mellem de geografisk opdelte områder og bevillingsenheder på ældreområdet er som følger: Tabel 1: Sammenhæng mellem områder og bevillingsenheder Bevillingsenhed Nord Vest Øst Område(r) Nord Vest Sydvest Øst Centrum 2.2 Aalborg Kommunes levering af hjemmepleje Kommunerne har jfr. Servicelovens 83 pligt til at levere hjemmepleje til borgere i eget hjem. Hjemmepleje udgøres af: 1) personlig hjælp og pleje [Personlig pleje] 2) hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og [Praktisk hjælp] 3) madservice 9

10 De forskellige ydelser indenfor personlig pleje er blandt andet personlig hygiejne, medicingivning, og hjælp til at indtage mad og drikke. Praktisk hjælp omfatter hjælp til rengøring og tøjvask. Hjemmeplejen i Aalborg Kommune leverer den kommunale personlige pleje, mens den kommunale praktiske hjælp leveres af 3 rengøringscentre. Madservice Aalborg står for den kommunale levering af mad til borgere i eget hjem. 2.3 Hjemmeplejen i Aalborg Kommune Samlet set består hjemmeplejen i Aalborg Kommune som organisatorisk enhed af ca medarbejdere. Hjemmeplejen følger ældreafdelingens opdeling i 5 geografiske områder, der er således 5 hjemmeplejeområder. Hvert hjemmeplejeområde har tilknyttet en områdechef. Hjemmeplejen i henholdsvis Centrum, Sydvest og Vest har 3 hjemmeplejegrupper med hver deres leder. Hjemmeplejen i Øst og i Nord har 4 grupper med tilhørende leder. Hjemmeplejegrupperne inden for det enkelte område samarbejder ved afvikling af kurser og ferie og omkring borgere i forskellige vagter. Samarbejdet koordineres af lederne. På tværs af områder samarbejdes om temadage og lignende. CARE-systemet benyttes af hele hjemmeplejen og er omdrejningspunkt for samarbejde i øvrigt. Geografisk adskiller områderne sig. Nord, Sydvest og Øst er alle forholdsvis store områder (Nord er størst), mens Centrum og Vest udgøres af et meget begrænset geografisk område (Centrum er mindst), men dækker til gengæld over et byområde. Centrum består næsten udelukkende af by. Antallet af visiterede borgere er nogenlunde jævnt fordelt på områderne 2, dog har Område Nord en større andel end de andre områder, jfr. tabel 2, hvilket hænger sammen med områdets geografiske størrelse der er en større befolkning i området. 2 Forskelle på distrikterne i forhold til økonomi og antallet af private leverandører behandles i potentialeafklaringens andre kapitler. 10

11 Tabel 2: Antal borgere, der modtager personlig pleje, fordelt på alder og områder Alder 0-66 pct pct pct. >85 pct. I alt pct. af visiterede i alt Område Nord Bevillingsområde Nord Sydvest Vest Bevillingsområde Vest Øst Centrum Bevillingsområde Øst I alt Note: Tal fra okt. 2012, Aalborg Kommune Sammenlignes i stedet på tværs af de 3 bevillingsområder, som geografisk set er tilnærmelsesvist lige store sker der mere end en udjævning af forskellen. Område Nord har nu en andel af de visiterede, der ligger en smule under en 1/3 hvilket kan forklares ved at de 2 andre bevillingsområder dækker over et byområde, hvor der er en tættere befolkning. Således er bevillingsområde Øst også det område, der har den største andel af de visiterede borgere. I forhold til alderssammensætning har Område Vest henholdsvis bevillingsområde Vest borgere med en lidt større gennemsnitsalder end de andre områder. 2.4 Rengøringscentrene Den kommunale praktiske hjælp leveres af 3 rengøringscentre med ca. 240 medarbejdere. Opgaven er således organisatorisk adskilt fra Hjemmeplejen i Aalborg kommune (leveringen af personlig pleje). Medarbejderne bruger ligesom hjemmeplejen omsorgssystemet CARE, som fungerer som omdrejningspunkt for samarbejdet mellem medarbejderne i Hjemmeplejen og rengøringscentrene. Herudover er der ikke noget formaliseret samarbejde mellem enhederne. 2.5 Plejecentrene Der er 43 plejecentre plejehjem i Aalborg Kommune, svarende til ca plejehjemsboliger, dvs. boliger med servicearealer til et tilknyttet personale, der yder døgndækning. 11

12 Størrelsesmæssigt svinger plejehjemmene fra 4 boliger (Bøgen i område Syd) til 83 boliger (Solsidecentret i område Syd). Plejehjemmenes geografiske placering i kommunen fordelt på de 5 områder er som angivet nedenfor. Tabel 4: Plejehjem fordelt på områder Område Nord Vest Sydvest Øst Centrum Antal plejehjem Knap halvdelen af de 43 plejehjem har et demensafsnit. Et af plejehjemmene i område Nord Liselund er privat drevet jf. friplejehjemsloven. Samarbejdet mellem hjemmeplejen og plejecentrene sker bl.a. via omsorgssystemet CARE. I øvrigt er der et tæt samarbejde på en række områder - fx omkring udlån af medarbejdere. 2.6 Ældreområdet i øvrigt Den resterende hjemmepleje, dvs. madservice leveres af Madservice Aalborg. Madservice Aalborg leverer ligeledes mad til boenheder og plejehjem. I køkkenerne er der ca. 130 medarbejdere, der leverer mad til ca plejehjemsbeboere og ca daglige brugere i eget hjem (deraf ca. 975 kommunale leverancer). Hjemmesygepleje iværksættes efter anmodning fra praktiserende læge, lægevagt eller sygehus. Visitationen sker således decentralt, hjemmesygeplejen visiterer selv til deres ydelser. Hjemmesygeplejen følger ligesom hjemmeplejen ældreområdets opdeling i 5 geografiske områder. For hvert område er der en områdesygeplejeske (område Nord har dog 2 områdesygeplejesker) og 1 eller flere sygeplejeteams. Træningsenheden Aalborg Kommune udfører al kommunal genoptræning, dvs. dels genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1, som der er visiteret til via bevillingsenheden, dels genoptræning efter sundhedslovens 140 som er lægebegrundet. Træningsenheden Aalborg Kommune består af en træningsenhed for hvert bevillingsområde, dvs. 3 i alt. Hver træningsenhed/bevillingsområde har en række træningscentre, hvor træningen udføres. I visse tilfælde udføres træningen på et af kommunens aktivitetscentre. 12

13 Hvert af de 5 geografisk opdelte områder har en række aktivitetscentre. Der er i alt 40 aktivitetscentre i kommunen. Der er ansat personale på aktivitetscentrene, men den daglige drift foregår i tæt samarbejde med centerrådene. En del af centrene er direkte brugerstyrede. Aalborg Kommune har endvidere et sundhedscenter: Sundhedscenter Aalborg. Sundhedscenter Aalborg er en kommunal virksomhed, der rummer kommunale aktører på sundhedsområdet, blandt andet medarbejderne fra hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Centeret tilbyder forebyggende kurser samt en lang række rehabiliteringsforløb til borgere, der lever med en sygdom. Sundhedscenteret hører under Sundhed og Bæredygtig Udvikling, som er en politik- og strategiforvaltning, der har tværgående og koordinerende funktioner i relation til kommunens øvrige forvaltninger samt eksterne samarbejdspartnere Alle faggrupper på ældreområdet benytter omsorgssystemet CARE. Herudover er der en formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjemmeplejen i Aalborg (eller rengøringscentrene) og de øvrige opgaver/enheder på ældreområdet. På uformelt plan samarbejdes omkring de enkelte borger efter behov. 13

14 3 Markedsanalyse En væsentlig forudsætning for at en konkurrenceudsættelse bliver en succes er, at der er eller kan skabes en god konkurrencesituation. Nedenfor belyses dels, hvilke private leverandører Aalborg Kommune i dag samarbejder med, og hvorvidt disse ville være potentielle leverandører efter et udbud, dels hvorledes leverandørsituationen ser ud på regionalt og nationalt plan. Det private marked inden for praktisk hjælp og personlig pleje udvikler sig hastigt i disse år. Der findes i dag mange lokale virksomheder på fritvalgsområdet, men flere og flere større danske og udenlandske virksomheder, der kan favne både personlige pleje, praktisk hjælp og madservice, viser samtidig interesse for at komme ind på markedet. I de skandinaviske lande findes store virksomheder som Attendo, Aleris, Carema, Forenede Care og Norlandia, hvoraf flere allerede er trådt ind på det danske marked. Fx driver Forenede Care et plejecenter i Syddjurs Kommune og fra maj 2013 også et i Holbæk Kommune. 3.1 Det lokale leverandørmarked Aalborg Kommune har i dag godkendt 18 private leverandører til personlig pleje og/eller praktisk hjælp samt 4 leverandører til madservice (okt. 2012, Aalborg Kommune): Figur 3: Private leverandører på det lokale marked Borgerne har valgt at få leveret personlig pleje og praktisk hjælp fra 17 af de 18 godkendte leverandører, jfr. nedenstående tabel, der også viser, hvor mange borgere de enkelte leverandører leverer til. 11 af leverandørerne leverer både personlig pleje og praktisk hjælp, mens 6 af leverandørerne kun leverer praktisk hjælp. 14

15 Tabel 4: Personlig pleje og praktisk hjælp leveret af de godkendte leverandører, okt Leverandør Personlig pleje antal borgere Praktisk hjælp antal borgere Aalborg Pleje og Rengøring Ak-service Bruhn/Nørgaard 25 City Rent 21 Dansk Plejeservice Delta Rengøring og Service 45 Flexteam Intensiv Pleje 12 9 JK Plejeservice 9 26 Kærkommen Molbjerg Service 216 O P Service Plejekompagniet Privatplejen Rengøring v/gurli Christensen 67 Vendsyssel Service 1 11 Zimmerlund 165 I alt Note: Opgjort ultimo oktober 2012, Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, indeholder leverandører, der har registeret tid i CARE. Der er stor forskel på, hvor mange borgere leverandørerne leverer til, men der er to store leverandører af udelukkende praktisk hjælp (Molbjerg Service og Zimmerlund) og fire store leverandører af både personlig pleje og praktisk hjælp (Dansk Plejeservice, Kærkommen, Plejekompagniet og Privatplejen). 15

16 I Aalborg Kommune har de private leverandører en markedsandel på 15 pct. af den personlige pleje og 38 pct. af den praktiske hjælp målt på antal borgere (okt. 2012). Til sammenligning har de private leverandører en markedsandel på 5 pct. af den personlige pleje og 45 pct. af den praktiske hjælp og/eller madservice på landsplan. Tabel 5 viser, at markedsandelen blandt de private leverandører svinger en del mellem de 3 bevillingsområder i Aalborg Kommune. Og der er ikke tale om et entydigt billede. For så vidt angår den personlige pleje er de private leverandørers markedsandel størst i bevillingsområde Nord, men bevillingsområde Nord er samtidig det område, hvor den private leverandørandel er klart lavest i forhold til den praktiske hjælp. Det modsatte billede gør sig gældende for bevillingsområde Øst. Tabel 5: De private leverandørers markedsandel målt på antal timer Bevillingsområde Nord Bevillingsområde Vest Bevillingsområde Øst Personlig pleje 20,2 pct. 16,91 pct. 13,52 pct. Praktisk hjælp 30,5 pct. 37,63 pct. 40,07 pct. Note: Tal fra okt. 2012, Aalborg Kommune. Bevillingsområde Bevillingsområde Bevillingsområde Øst Nord Vest Kommunal Privat Kommunal Privat Kommunal Privat Personlig pleje 79,67% 20,33% 82,96% 17,04% 86,35% 13,65% Praktisk hjælp 69,09% 30,91% 61,99% 38,01% 59,58% 40,42% 3.2 Det regionale og nationale leverandørmarked Nedenfor er det illustreret, hvor mange leverandører der opererer nationalt og regionalt (i minimum to kommuner yderligere i regionen) ud fra Aalborg Kommunes perspektiv 3. Figur 4: Private leverandører på det regionale og nationale marked 3 d

17 Landsdækkende Region Nordjylland Madservice - Det Danske Madhus Madservice - Det Danske Madhus og Dronninglund Hotel Praktisk hjælp - Falck hjemmepleje - Elite Miljø Praktisk hjælp - Dansk plejeservice, Kærkommen, Privatplejen Himmerlands hjemmeservice og Vendsyssel Service Personlig pleje og Praktisk hjælp - Falck hjemmepleje Personlig pleje og Praktisk hjælp - Dansk plejeservice, Kærkommen, Privatplejen Himmerlands hjemmeservice og Rengøring v. Gurli Christensen Oversigten viser, at der er et velfungerende regionalt marked i forhold til både den personlige pleje og praktiske hjælp. 3 af leverandørerne leverer ydelser i nabokommunerne til Aalborg Kommune (Dansk Plejeservice, Rengøring v/ Gurli Christensen og Vendsyssel Service). 3.3 Et leverandørperspektiv DI Service har i september 2012 formuleret nogle konkrete politiske anbefalinger i relation til udbud af hjemmeplejen. Den primære anbefaling til kommunerne er, at de udbyder hovedleverandørrollen for henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje i hvert distrikt. Dette vil give de private og selvejende leverandører mulighed for at opnå en større markedsandel. Udbud efter en sådan model vil, ifølge DI, gøre det attraktivt for virksomhederne at investere i udviklingen af løsninger 4. Gennem interviews af en række af de større fritvalgsleverandører i Aalborg Kommune, herunder Dansk Plejeservice, blev det oplyst, at leverandørerne er i stand til at levere hjemmeplejeydelser i et område eller flere kombineret med drift af et plejecenter, såfremt en sådan konstellation kom i udbud. Leverandørerne oplyste i øvrigt, at en reduktion af antallet af leverandører ville betyde, at de kunne tilbyde nogle skarpere priser på hjemmeplejeydelserne. Leverandørerne efterlyste endvidere muligheden for at kunne få lov til at levere flere ydelser, såsom sygeplejeopgaver og rehabilitering. 3.4 Erfaringer med offentligt-privat samarbejde Reglerne om frit leverandørvalg betyder, at samtlige kommuner skal have et samarbejde med en eller flere private virksomheder om levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. 4 d

18 Greve Kommune har gennemført et udbud på fritvalgsområdet, mens de resterende 97 kommuner tilvejebringer det frie valg i hjemmeplejen ved brug af godkendelsesmodellen. Ved brug af godkendelsesmodellen kan borgeren, efter at være blevet visiteret til hjælp, vælge mellem de leverandører, som er godkendt til at udføre opgaven i kommunen. Kommunen er til gengæld frit stillet med hensyn til at vælge, om kommunen selv vil stå for personlig pleje og praktisk bistand, sygepleje mv. i kommunens plejecentre, eller om kommunen vil samarbejde om opgaverne med en privat leverandør Erfaringer med offentligt-privat samarbejde inden for hjemmepleje Brugen af godkendelsesmodellen har nogle udfordringer. Først og fremmest ligger det i godkendelsesmodellen, at priserne afregnes på baggrund af den kommunale timepris. Der har således ikke været en afprøvning af markedet med en priskonkurrence til følge. For en række kommuner er det desuden en udfordring at få private leverandører til at lade sig godkende, fordi leverandørerne især i de tyndtbefolkede områder ikke kan opstille en holdbar business case på grund af det usikre kundegrundlag. Det gælder specielt i forhold til den personlige pleje, der er mere kompleks og stiller flere krav til medarbejdernes kompetencer end den praktiske hjælp. På landsplan leverede de private leverandører i forlængelse heraf kun 5 pct. af timerne inden for personlig pleje i 2011, mens det tilsvarende tal var 45 pct. inden for praktisk hjælp. Andre kommuner oplever omvendt overvældende interesse for opgaven hos de private leverandører, hvilket er en administrativ og tilsynsmæssig stor opgave, ligesom det kan være en udfordring i forhold til det faglige samarbejde om borgerne. Et udbud af hjemmeplejen kan tage hånd om udfordringerne. Jævnfør nedenstående punkter udsættes opgaven for priskonkurrence, det er muligt at begrænse antallet af leverandører, og gennem sammensætningen af udbuddet kan det gøres attraktivt for leverandørerne at byde på opgaven: 1. Kommunen får testet priserne på kommunens opgaveløsning i konkurrence med private leverandører. På den måde kan kommunen sikre, at kommunen får ydelserne leveret bedst og billigst. 2. Den leverandør, som vinder udbuddet, vil få mulighed for at opnå forretningsmæssige fordele og kan dermed give kommunen en bedre pris. 3. Ydelserne bliver grundigt beskrevet og alle relevante krav bliver fastlagt i kontrakten. Kommunen tager aktivt stilling til de ydelser, som leverandøren skal levere. Eventuelle overflødige delopgaver og uhensigtsmæssigheder kan skæres bort. 4. Udbud af kontrakten skaber tydelighed og gennemsigtighed omkring ydelser, kvalitet og service. 5. Der er generelt udmærkede erfaringer med de ydelser, som private leverandører leverer på hjemmeplejeområdet. 18

19 6. Der vil gennem udbuddet blive mulighed for at den private leverandør kan købe tilgrænsende ydelser hos hjemmeplejen, hvorved kommunens forretning styrkes. 7. Der kan arbejdes med at skabe større fokus på effekt gennem kommunens kvalitetskrav, opfølgning og kontraktstyring. Byrådet i Greve Kommune valgte på årets sidste møde i 2012 at sende hjemmeplejen i den nordlige del af kommunen i udbud i Baggrunden er en forventning om, at et udbud kan give grundlag for yderligere kvalitetsudvikling af hjemmeplejen og en årlig besparelse på 1 mio. kr. Udbuddet vil blive gennemført sådan, at visiterede borgere i det nordlige område af kommunen fremover kan vælge mellem 2 leverandører af hjemmepleje. De 2 leverandører vil enten være den kommunale leverandør og en privat leverandør eller 2 private leverandører. Efter udbuddet vil der være færre leverandører at vælge imellem i den nordlige del af kommunen end der er i dag. Til gengæld vil der hos den enkelte leverandør være mere at vælge imellem. Det skyldes, at kommunen har valgt, at de private, udover praktisk hjælp og personlig pleje, også skal løse nogle typer af sygepleje- og rehabiliteringsopgaver. Derudover skal de tilbyde forskellige muligheder for tilkøb af ydelser Erfaringer med offentlig-privat samarbejde om drift af ældrecentre Som det fremgår af kapitel 5, er det for usikkert entydigt at fastslå, at det er billigere at lade private drive plejecentre, selvom en række erfaringer peger i den retning. Kommunernes hidtidige inddragelse af private leverandører i driften af plejecentre har dog heller ikke kun været økonomisk motiveret. Kommunerne er også motiveret af, at de private plejeøjne kan bidrage til kvalitetsudvikling og videndeling, skabe synergieffekter og øge fleksibiliteten og variationen i kommunens tilbud. 6 Syddjurs Kommune er en af de kommuner, der har de nyeste erfaringer, efter at kommunen i 2011 udbød plejecentret Søhusparken. Formålet med udbuddet var at få en privat samarbejdspartner ind, der kunne være med til at sikre den gode service og til en god pris. Opgaven blev udbudt som et servicepartnerskab, der indebærer en samarbejdsform, hvor den kommunale institution og den valgte partner samarbejder og udnytter hinandens viden til beboernes bedste. Det blev Forenede Care, der vandt opgaven, og virksomheden har drevet plejecentret siden 1. februar Erfaringer med udbud af hjemmeplejen og et plejecenter Når det kan give god mening at udbyde et eller flere plejecentre sammen med hjemmeplejen, skyldes det, at leverandøren på den måde kan opnå en base i form af et plejecenter og dermed et fast kunde- og Kommunale erfaringer med private leverandører i ældreplejen, KL,

20 indtjeningsgrundlag, som kan gøre det rentabelt at have usikkert antal borgere at levere hjemmepleje til. Det må alt andet lige forventes at føre til, at leverandøren kan skærpe prisen på hjemmeplejeydelserne. Derved kan det at pulje et plejecenter og ydelserne i hjemmeplejen i ét samlet udbud både føre til lavere priser og gøre det attraktivt for private leverandører at byde ind i kommuner, der med de hidtidige regler har haft svært ved at tiltrække private leverandører og dermed tilvejebringe borgerne et frit valg. I 2012 valgte Holbæk Kommune at sende et plejecenter samt et hjemmeplejedistrikt i udbud. Holbæk Kommune har netop indgået en kontrakt med Forenede Care som pr. 1. maj 2013 skal stå for Plejecentret Kastanjely i Svinninge og Hjemmeplejen Øst. Sammenlagt forventer Holbæk Kommune en økonomisk gevinst på op mod 5 mio. kr. årligt. 7 Baggrunden for udbuddet var at få flere forskellige modeller i spil for at udvikle den kommunale service. Leverandøren skal leve op til de politisk vedtaget kvalitetsstandarder, men har ellers fået frie hænder til at finde nye måder at levere servicen på. 8 Gribskov Kommune er lige nu i gang med det største kommunale udbud på velfærdsområdet. Baggrunden for udbuddet er, at kommunen på linje med næsten alle andre kommuner står over for en markant demografisk udfordring og samtidig er underlagt begrænsede økonomiske rammevilkår. Formålet med udbuddet er at få inddraget den private sektor i nytænkningen og innovationen på området med henblik på fx færre indlæggelser blandt ældre borgere, øget hjælp til selvhjælp gennem den rette indsats og højere værdighed og livskvalitet for borgere med fysisk handikap ved anvendelse af fx velfærdsteknologiske løsninger i botilbud. Udbuddet forventes at indeholde følgende portefølje: 9 Hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning og relaterede ydelser for borgere i eget hjem Genoptræning efter sundhedsloven Socialpædagogisk støtte til borgere med handikap og stærkt nedsat funktionsniveau i eget hjem Deltagelse i et udviklingspartnerskab med Gribskov Kommune og andre samarbejdspartnere. 7 aadet.aspx d d forventede%20omfang%20v.%20Mette%20Bierbaum%20(Centerchef).pdf d

21 4 Virksomhedsoverdragelse Der gælder en række regler for information og inddragelse af medarbejdere i forbindelse med gennemførelse af et udbud og en efterfølgende udlicitering. Nedenfor skitseres, hvilke regler der gælder ved en konkurrenceudsættelse for så vidt angår medarbejderne, i hvilke situationer der vil være tale om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere og hvad effekten af en virksomhedsoverdragelse kan være i forhold til medarbejdertilfredshed. I tilfælde, hvor medarbejdere påvirkes af en udlicitering eller skal overdrages til en ny leverandør, skal kommunen sikre information af ledelse og berørte medarbejdere samt inddrage samarbejdsudvalgene efter gældende regler og retningslinjer. Kommunen skal bl.a. være opmærksom på, at SU/MED skal inddrages, inden der træffes endelig beslutning om udbud af opgaven, og at de i øvrigt skal inddrages løbende i processen. Generelt er det en god idé, at kommunen informerer både medarbejdere, der er direkte og indirekte berørte af udbuddet. Det anbefales derfor, at kommunen tidligt i processen fastlægger en informationsstrategi, der sikrer, at medarbejderne løbende bliver informeret om udbudsprocessen og eventuelle følger heraf. 4.1 Virksomhedsoverdragelsesloven Forud for et udbud skal kommunen vurdere, om medarbejderne er omfattet af Lov om virksomhedsoverdragelse (VOL). Hvis loven finder anvendelse, har medarbejderne ret og pligt til at følge med opgaven og overgå til ansættelse hos den/de eksterne leverandør/leverandører. Kort fortalt er der tre betingelser for, at loven finder anvendelse: overførslen skal indebære et arbejdsgiverskifte, overførslen skal ske ved aftale, og overførslen skal vedrøre en virksomhed eller en del heraf, dvs. der skal ske overførsel af en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet. VOL regulerer vilkårene for medarbejdernes overgang til en ny leverandør og kommunens informationspligt over for de berørte medarbejdere. Loven beskytter bl.a. medarbejderne mod afskedigelse med begrundelse umiddelbart i udliciteringen og sikrer, at den enkelte medarbejder tager sine individuelle løn- og ansættelsesvilkår med sig over til den nye leverandør. Medarbejderen bevarer som udgangspunkt disse rettigheder i den periode, der resterer i den kommunale kollektive overenskomst. Den eksterne leverandør vil kunne ændre i vilkårene i samme omfang, som kommunen kunne have gjort. For leverandøren gælder det her, at denne skal respektere de varsler, der gælder ved gennemførelse af ændringer i løn- og arbejdsvilkårene. Når overenskomstperioden er udløbet, er det udgangspunktet, at medarbejderen overgår til leverandørens kollektive overenskomster. Loven pålægger kommunen en pligt til at indlede forhandlinger med lønmodtagerrepræsentanten, hvis der i forbindelse med overdragelsen sker væsentlige vilkårsændringer for medarbejderne. Det kan fx være en væsentlig ændring i arbejdsopgaverne eller arbejdstid, eller væsentlig ændring i løn- og 21

22 ansættelsesforhold i øvrigt. Medarbejderen er ikke forpligtet til uden varsel at tåle sådanne vilkårsændringer, og kan efter omstændighederne afslå at blive overdraget til den eksterne leverandør og fratræde med det individuelle opsigelsesvarsel. Kommunen har desuden en informationspligt over for medarbejderne. Det betyder, at kommunen i rimelig tid inden overdragelsen skal informere repræsentanter for medarbejderne om: dato for overdragelsen, årsagen til overdragelsen, overdragelsens juridiske, økonomiske og sociale følger og eventuelle foranstaltninger for medarbejderne, fx omlæggelse af arbejdstid. De nærmere krav til leverandørerne med hensyn til overtagelse af medarbejdere fastlægges som led i udarbejdelse af udbudsmaterialet. Kommunen skal være opmærksom på, at tjenestemænd ikke er omfattet af VOL og ikke har pligt til at følge med over til en privat leverandør. Kommunen vil derfor skulle finde en ordning for eventuelle tjenestemænd, fx i form af en udlånsaftale. I øvrigt skal det bemærkes, at medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår ikke er et konkurrenceparameter, som leverandørerne kan konkurrere på i forbindelse med en udlicitering. Lønog ansættelsesvilkår fastlægges nemlig i kontrakten. Kommunen kan derimod godt lade forhold som samarbejde og processen for overdragelse af medarbejdere indgå i tilbudsvurderingen modeller for udbud Hvorvidt der skal ske virksomhedsoverdragelse af de kommunale medarbejdere i forbindelse med udliciteringen afhænger af, hvilke opgaver der udliciteres, og hvad kommunens rolle fremadrettet vil være. Nedenfor er oplistet 3 modeller for udbud med en kort skitsering af de forpligtelser, kommunen har over for de berørte medarbejdere/medarbejderrepræsentanter i de forskellige situationer: Udbud af hjemmeplejen. Kommunen forbliver leverandør Udbud af hjemmeplejen. Kommunen trækker sig som leverandør Udbud af et plejecenter sammen med hjemmeplejen Da Aalborg Kommune fastholder leverandørrollen i hjemmeplejen vil VOL som udgangspunkt alene finde anvendelse, hvis kommunen vælger at udbyde hjemmeplejen sammen med et plejecenter (model 3) Udbud af hjemmepleje. Kommunen forbliver leverandør Fortsætter kommunen som leverandør, vil de kommunale medarbejdere som udgangspunkt ikke skulle overdrages til nye leverandører i forbindelse med udliciteringen. Det må nemlig forventes, at de borgere, der allerede har valgt den kommunale leverandør, ikke vælger en ny ekstern leverandør, og at 22

23 den kommunale opgaveløsning og volumen derfor er uændret. Opstår der en situation, hvor en række borgere efter endt udbud vælger at overgå fra kommunen til en privat leverandør, således at kommunen evt. må reducere i antallet af medarbejdere, opstår spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne har krav på at blive overdraget til den private leverandør efter reglerne i VOL. Svaret afhænger af de faktiske forhold. Dog vil det kræve, at størstedelen af de borgere, som en medarbejder er tilknyttet, skal vælge en ny leverandør. Hvis der alene er en mindre procentdel af borgere, der skifter til en ekstern leverandør, vil medarbejderen ikke være omfattet af VOL. Ovenstående gælder også, hvis en gruppe af borgere skifter fra en privat leverandør til kommunen. Dvs. at kommunen kan blive forpligtet til at overtage en medarbejder fra en privat virksomhed, hvis opgavevolumen skifter som følge af det frie leverandørvalg. Dette kan være tilfældet, hvis en leverandør opsiger kontrakten (hvis kontrakten giver mulighed for det), eller hvor leverandøren misligholder kontrakten, så kommunen kan opsige samarbejdet og borgerne skal vælge ny leverandør. Situationen kan i øvrigt også opstå med den nuværende organisering, hvis der er private godkendte leverandører Udbud af hjemmeplejen. Kommunen trækker sig som leverandør Ønsker kommunen ikke fremadrettet at være leverandør, vil de kommunalt ansatte medarbejdere være omfattet af VOL s bestemmelser, hvis de er fuldt eller væsentligst beskæftiget med den udbudte opgave. Hvis udbuddet alene omfatter et distrikt, vil vurderingen bygge på, hvorvidt der er medarbejdere, der primært er tilknyttet borgere i det udbudte distrikt. Hvis der er tale om virksomhedsoverdragelse efter VOL, vil medarbejderne efter endt udbud skulle fordeles til de private leverandører. Fordelingen kan imidlertid først ske, når borgerne har valgt leverandør, og der er klarhed om, hvordan opgaven fordeles mellem leverandørerne. Udbudsprocessen kan imidlertid tilrettelægges, så medarbejderne ved kontraktstart har vished for, hvem der bliver deres nye arbejdsgiver Udbud af plejecenter sammen med hjemmeplejen Hvis et plejecenter udbydes sammen med hjemmeplejen, vil medarbejderne på plejecentret være omfattet af VOL, hvis de er fuldt eller væsentligst beskæftiget med det arbejde, der skal overdrages til den private leverandør. Dette vil typisk være tilfældet for de fleste medarbejdere på et plejecenter. Undtagelsen kan fx være ledere eller grupper af medarbejdere (fx sygeplejersker), der er tilknyttet andre plejecentre end det udbudte. I forhold til de kommunale medarbejdere i hjemmeplejen, vil håndteringen af medarbejderne afhænge af, hvorvidt kommunen fortsætter som leverandør eller ej. Se nærmere herom i afsnit og

24 4.3 Medarbejdertilfredshed ved udlicitering Som tidligere nævnt er erfaringerne med at udbyde såvel hjemmeplejen som plejecentre begrænsede. Det er derfor vanskeligt at lave målinger på, hvad effekterne af en virksomhedsoverdragelse har været for medarbejderne på området. I stedet er der nedenfor inddraget analyser af medarbejdertilfredshed på andre serviceområder. I 2012 undersøgte Udbudsrådet medarbejderforhold i forbindelse med udlicitering af rengøringsopgaver cases/kommuner indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at medarbejdertilfredsheden efter en udlicitering generelt er steget i 3 cases, faldet i 3 cases og uændret i 1 case. I 1 case var det ikke muligt at måle medarbejdertilfredsheden. Medarbejderne har oplevet såvel forbedringer som forringelser som følge af udliciteringen. Af forbedringer nævner medarbejderne bl.a.: Højere uddannelses- og kompetenceniveau som følge af uddannelse og kompetenceudvikling Nye muligheder, fx nye arbejdsopgaver eller forfremmelser Tættere kontakt til nærmeste leder Af forringelser nævner medarbejderne bl.a.: Højere arbejdstakt, dvs. at medarbejderne skal arbejde hurtigere Ændrede arbejdstider, fx fra dagstimer til morgen- eller eftermiddagstimer Forringede løn-, pensions- og barselsvilkår De ændrede lønvilkår skyldes bl.a., at medarbejderne er gået fra fast løn til timeløn. På rengøringsområdet har dette bl.a. betydning for rengøringspersonale på skoler, der i skolernes sommerferie ikke har arbejdstimer og derfor må søge offentlig forsørgelse. Samme sæsonudsving vil ikke opleves på ældreområdet, hvor behovet for arbejdskraft må anses som mere eller mindre konstant over året. Undersøgelsen viser også, at medarbejderne i udgangssituationen ikke er positivt indstillede over for ufrivilligt at skulle skifte arbejdsgiver. Utilfredsheden skyldes bl.a. en usikkerhed om og mangel på information om ændringerne, udsigten til nye arbejdsforhold og en ny arbejdsgiver, samt følelsen af at blive omgået i en beslutningsproces. På længere sigt viser 4 ud af 5 målte cases derimod, at medarbejderne opnår samme eller højere niveau af tilfredshed med jobbet. Tilfredsheden skyldes bl.a. mere varierede arbejdsopgaver og mulighed for flere timer og højere timeløn, bedre styring af opgaverne, og tættere kontakt til nærmeste leder, jf. også ovenstående. 10 Udbudsrådet: Effekterne af konkurrencen om kommunal rengøring,

25 En undersøgelse 11 foretaget af det daværende Udliciteringsråd i 2006 viser samme tendens som Udbudsrådets undersøgelse. Udliciteringsrådets undersøgelse tager udgangspunkt i 5 brancher; bustransport, catering, ældrepleje, rengøring og vaskerier, og er en måling på, hvordan en udlicitering påvirker medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdssituation, trivsel, arbejdsmiljø og personaleforhold, såsom løn- og ansættelsesforhold 12. Undersøgelsen viser, at medarbejderne i udgangspunktet er negative over for at skulle overgå til en ny leverandør, og helst vil undgå det. Denne undersøgelse viser imidlertid også, at den gruppe af medarbejdere, som stadig er ansat hos de private arbejdsgivere, de overgik til, i det store og hele er lige så tilfredse med deres nuværende job og ansættelsesforhold som med deres tidligere ansættelse. Medarbejdernes tilfredshed må betegnes som høj, idet 74 procent svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejde alt i alt. 11 Udliciteringsrådet: Undersøgelse af medarbejdertilfredshed ved udlicitering, Undersøgelsen blev foretaget for Udliciteringsrådet, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, 3F, HK/Privat, RBF, Sanitørerne under DFF-S, Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros samt Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser. 25

26 5 Økonomi den indirekte vej Det er ikke muligt at udregne i kroner og øre, hvor stort det økonomiske potentiale vil være ved forskellige former for udbud. Men økonomiske nøgletal, kommunens timepriser på hjemmehjælpsområdet og udgifter på plejecenterområdet kan bidrage til at tegne billedet af, hvilken form for udbud der må formodes at rumme det største økonomiske potentiale. Nedenfor gennemgås relevante økonomiske aspekter for Aalborg Kommune. I et økonomisk perspektiv er et udbud en succes, hvis udbuddet fører til, at en opgave løses på en mere effektiv måde. Det vil sige, at opgaven løses på det samme kvalitetsniveau med lavere omkostninger (til forskel fra en besparelse, hvor der sker en serviceforringelse for at nedbringe omkostningerne). I Aalborg Kommune har Ældre- og Handicapforvaltningen et budget på ca. 2,5 mia. kr. Jævnfør tabel 6 har de 3 bevillingsenheder en omsætning på 443 mio. kr. på den personlige pleje og praktiske hjælp i hjemmeplejen. Bevillingsenhed Nord har en lidt lavere omsætning end de to øvrige bevillingsenheder inden for den personlige pleje. Tabel 6: Omsætning på bevillingsenhedsniveau personlig pleje og praktisk hjælp Bevillingsenhed Nord Vest Øst I alt Omsætning personlig pleje (mio. kr.) Omsætning praktisk hjælp (mio. kr.) I alt (29 pct.) Note: 2012-tal, Aalborg Kommune (33 pct.) (38 pct.) Kommunens nuværende timepriser De ændrede regler for frit valg og udbud indgår i Moderniseringsaftalen 2013, der er en del af aftalen om kommunernes økonomi for Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. 26

27 I beregningen af potentialet indgår bl.a., at det for alle landets kommuner under et vil være muligt at sænke timeprisen pr. hjemmehjælpstime med 20 kr. i gennemsnit som følge af priskonkurrence. 13 Nedenfor er Aalborg Kommunes timepriser sammenlignet med timepriserne på landsplan og i forskellige grupper af kommuner. Det er dog væsentligt at være opmærksom på de forbehold, der knytter sig til at sammenligne de kommunale timepriser, jfr. at definitionen på, hvad en visiteret time indeholder kan variere. Tabel 7: Aalborg Kommunes timepriser sammenlignet med timepriserne på landsplan Kategori Pris pr. time / enhed i Aalborg Kommune Aalborg Kommunes placering på landsplan i forhold til den billigste kommune Kommune med billigste pris pr. time / enhed Kommune med dyreste pris pr. time / enhed Praktisk hjælp 348,75 12 Dragør, 290,00 Albertslund, 535,00 Personlig pleje, hverdagstimer Personlig pleje, øvrig tid 475,63 58 Rebild, 329,00 Solrød, 610,00 529,38 25 Lejre, 387,00 Kalundborg, 926,00 Note: Tal fra Fritvalgsdatabasen, dec Sammenligningen af Aalborg Kommunes timepriser med landets øvrige kommuner viser, at Aalborg Kommune har en relativ lav timepris for praktisk hjælp og personlig pleje på øvrige tider, mens timeprisen for personlig pleje i hverdagstimerne ligger noget højere. 13 Da reglerne om frit valg blev indført i 2003, skønnes det, at prisen pr. hjemmehjælpstime steg med 20 kr. i de kommuner, der havde udbudt opgaven, men som konsekvens af de nye regler valgte at overgå til godkendelsesmodellen og dermed afregne de private leverandører efter den kommunale timepris. 27

28 Tabel 8-11: Aalborg Kommunes timepris på praktisk hjælp sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Brønderslev 378,75 Jammerbugt 476,25 Mariagerfjord 426,46 Rebild 329,00 Vesthimmerland 382,00 Aalborg 348,75 Kommuner med lignende indbyggertal Kommune Indbyggertal Timepris i kr. Esbjerg ,92 Odense ,39 Aalborg ,75 Aarhus ,00 København ,25 Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 Timepris i kr. Vejle ,50 Thisted ,25 Aalborg ,75 Tønder ,00 Varde 1, ,29 Note: Tal fra Fritvalgsdatabasen, dec Kommuner med lignende andel +65-årige Kommune Andel i pct. Timepris i kr. Horsens 16,42 393,08 Egedal 16,62 428,75 Aalborg 16,80 348,75 Hvidovre 16,80 400,00 Herning 16,84 429,38 Sammenligningen viser ret entydigt, at Aalborg Kommunes timepris på praktisk hjælp også er relativ lav, når timeprisen holdes op imod timepriserne i de kommuner, der ligger tæt på Aalborg Kommune, og som har et lignende indbyggertal, areal og andel af +65-årige. 28

29 Tabel 12-15: Aalborg Kommunes timepris på personlig pleje i hverdagstimerne sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Brønderslev 410,00 Jammerbugt 518,75 Mariagerfjord 469,30 Rebild 329,00 Vesthimmerland 398,00 Aalborg 475,63 Kommuner med lignende indbyggertal Kommune Indbyggertal Timepris i kr. Esbjerg ,29 Odense ,78 Aalborg ,63 Aarhus ,00 København Pris ikke oplyst Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 Timepris i kr. Vejle ,25 Thisted ,00 Aalborg ,63 Tønder ,00 Varde ,56 Note: Tal fra Fritvalgsdatabasen, dec Kommuner med lignende andel +65 årige Kommune Andel i pct. Timepris i kr. Horsens 16,42 416,39 Egedal 16,62 531,25 Aalborg 16,80 475,63 Hvidovre 16,80 400,00 Herning 16,84 481,25 Aalborg Kommuner placerer sig i den halvdel af landets kommuner, der har den dyreste timepris på personlig pleje i hverdagstimerne. Og Aalborg Kommune placerer sig også i den dyre ende, når man sammenligner med nabokommunerne og landets øvrige store kommuner målt på indbyggertal. Til gengæld placerer Aalborg Kommune sig i midten i forhold til kommuner med et lignende areal og en lignende andel af +65-årige.

30 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune Tabel 16-19: Kommunes timepris på personlig pleje på øvrige tider sammenlignet med andre kommune Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Brønderslev 522,50 Jammerbugt 782,50 Mariagerfjord 632,73 Rebild 420,00 Vesthimmerland 485,00 Aalborg 529,38 Kommuner med lignende indbyggertal Kommune Indbyggertal Timepris i kr. Esbjerg ,25 Odense ,67 Aalborg ,38 Aarhus ,00 København Pris ikke oplyst Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 Timepris i kr. Vejle ,75 Thisted ,50 Aalborg ,38 Tønder ,00 Varde ,59 Note: Tal fra Fritvalgsdatabasen, dec Kommuner med lignende andel +65 årige Kommune Andel i pct. Timepris i kr. Horsens 16,42 543,24 Egedal 16,62 782,50 Aalborg 16,80 529,38 Hvidovre 16,80 556,25 Herning 16,84 Pris ikke oplyst Aalborg Kommunes timepris på personlig pleje på øvrige tider ligger i den lave ende i forhold til kommuner med et lignende areal eller en lignende andel +65-årige. Billedet et mindre entydigt, når der sammenlignes med nabokommunerne eller kommuner med lignende indbyggertal. 5.3 Økonomi på plejecentrene Udbudsrådet offentliggjorde i 2009 en rapport, der dokumenterede, at de samlede omkostninger til drift af et konkurrenceudsat plejecenter er pct. lavere end omkostningerne til driften af et tilsvarende kommunalt plejecenter, der ikke er blevet konkurrenceudsat. 14 Rapporten bygger dog kun på 3 kommuners erfaringer, så tallene kan ikke umiddelbart generaliseres, da potentialet ved at udbyde et plejecenter afhænger af en række lokale forhold fx plejecenterets størrelse og kompleksiteten i plejen. Aalborg Kommune har plejeboliger fordelt på 43 centre i kommunens 5 områder (38 boliger i snit pr. sted). Plejecentrene har tilsammen et budget på 560 mio. kr. (2012). Nedenfor fremgår antallet af boliger på det enkelte plejecenter, plejecentres forbrug, udgiften pr. dag pr. borger og den årlige udgift pr. bolig. 14 Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne, Udbudsrådet,

31 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune Tabel 20: Plejecentre Bevillingsområde Øst Sted Antal boliger Forbrug (mio. kr.) Udgift pr. dag pr. bolig (kr.) Udgift pr. år. pr. bolig (kr.) Kongerslev (aflastning) Hellashøj Storvorde* Mou* Skovbrynet* Rishøjcentret Lundsbyesgade* Smedegården* Egestadhus Hans Egede Umanak Danahøj Hans Egede Gl Torv Thomasminde Aagaarden Gug (inkl. gerontopsyk)* Lollandshus Område Øst i alt Note: 2012-tal, Aalborg Kommune, * Botilbud til demensramte. 31

32 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune Tabel 21: Plejecentre Bevillingsområde Vest Sted Antal boliger Forbrug (mio. kr.) Udgift pr. dag pr. borger (kr.) Udgift pr. år. pr. bolig (kr.) Støberiet Absalongård Anneberg Centret* Otiumgården* Vestergaarden* Thulebakken* Bøgen Litvadhus Bøgemarkscentret Kærby Hvilehjem* Drachmannshave* Lykkevang Birkebo* Sofiegården Skipper Klement* Solsidecentret Område Vest i alt Note: 2012-tal, Aalborg Kommune, * Botilbud til demensramte. 32

33 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune Tabel 22: Plejecentre Bevillingsområde Nord Sted Antal boliger Forbrug (mio. kr.) Udgift pr. dag pr. borger (kr.) Udgift pr. år. pr. bolig (kr.) Ulstedparken Gabrielsværk Solgården Toftehaven Lindholm Solvang* Uttrupgård Fjordparken* Hassinghave* Lions Parken* Elmely* Område Nord i alt Note: 2012-tal, Aalborg Kommune, * Botilbud til demensramte. Oversigten viser, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem størrelsen på plejecentrene og udgiften pr. år. pr. bolig. Der kan være en lang række forhold, der har betydning for det enkelte plejecenters udgiftsniveau, men der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem, om plejecentret har botilbud til demensramte og plejecentrets udgiftsniveau. Bevillingsområde Vest skiller sig ud ved i gennemsnit at have noget lavere udgifter pr. år pr. bolig og udgifter pr. dag pr. borger end de tre andre bevillingsområder. 33

34 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune 6 Konklusion og anbefaling 6.1 Kommunale idealtyper Kommunerne i Danmark har forskellige forudsætninger for at hente det potentiale, der er i de nye regler. Nogle kommuner vil umiddelbart kunne hente potentialet ved at skabe priskonkurrence på de privat leverede timer i hjemmeplejen - evt. ved en samtidig begrænsning i antallet af private leverandører. Andre kommuner vil ikke kunne realisere potentialet med mindre hjemmeplejeopgaven gøres attraktiv ved at udbyde noget andet i sammenhæng med den. På idealtypeplan kan man tale om 3 forskellige kommuner i relation til muligheden for at indhente potentialet: Figur 5: Idealtyper Meget begrænsede muligheder for at realisere potentialet i de nye regler, hvis udbuddet kun omfatter de timer, der i dag leveres af private leverandører Begrænsede muligheder for at realisere potentialet i de nye regler, hvis udbuddet kun omfatter de timer, der i dag leveres af private leverandører Gode muligheder for at realisere potentialet i de ny regler. Det handler primært om at begrænse antallet af private leverandører Idealtypebetragtningen tager udgangspunkt i en vurdering af flere forhold: Hvordan ser befolkningstætheden/geografien ud? Store landområder med spredte småbyer og en hovedby => rød Landkommune med spredte småbyer og en større hovedby => gul Bykommune med få eller ingen landområder / Storbykommune med landområder => grøn Hvor mange private leverandører er der? Der er så få private leverandører, at det ikke er muligt at tilvejebringe borgerne et frit valg inden for alle ydelser => rød Borgerne har i dag et frit valg inden for alle ydelser, men antallet af private leverandører er begrænset, og det er svært at tiltrække nye leverandører => gul Der er et velfungerende marked med flere godkendte leverandører inden for alle ydelser => grøn 34

35 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune Hvor stor markedsandel har de private leverandører? De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger markant under landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => rød De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger omkring landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => gul De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger markant over landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => grøn Hvordan ser timepriserne ud? Kommunen har timepriser, der ligger blandt den laveste tredjedel af timepriserne på landsplan inden for personlig og/eller praktisk hjælp => rød Kommunen placerer sig i den tredjedel af kommunerne med de laveste timepriser inden for personlig og/eller praktisk hjælp => gul Kommunen har timepriser, der ligger blandt den øverste tredjedel af timepriserne på landsplan inden for personlig og/eller praktisk hjælp => grøn Der vil formentlig ikke være mange af Danmarks kommuner, der kan beskrives som en af idealtyperne, jfr. ovenstående. Altså nogle kommuner, som over hele linjen kan kategoriseres som rød, gul, eller grøn. Udbudsportalen i KL har vurderet, at Aalborg Kommune har følgende farvekoder: Figur 6: Aalborg Kommunes farvekoder Befolkningstæthed/geografi Antal private leverandører (praktisk hjælp) Antal private leverandører (personlig pleje) Privat leverandørandel (praktisk hjælp) Privat leverandørandel (personlig pleje) Timepriser (praktisk hjælp) Timepriser (personlig pleje) Ovenstående betyder, at Aalborg Kommune ligger meget tæt på den grønne idealtype, dvs. den idealtype, der har gode forudsætninger for at realisere potentialet i de ny regler. 35

36 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune Nedenfor gennemgås 3 scenarier med afsæt i den vurdering. I alle scenarier gælder, at kommunen fortsætter som leverandør, at antallet af private leverandører sættes til op til 3-4 stykker, at personlig pleje og praktisk hjælp udbydes samlet. For alle scenarier gælder endvidere, at fritvalgsbeviser kan indgå som supplement til udbuddet. Brugen af fritvalgsbeviser er imidlertid forbundet med nogle udfordringer af økonomisk og styringsmæssig karakter. I øvrigt vil den øgede valgfrihed formentlig resultere i nogle højere priser. De 3 scenarier vurderes op imod, at de private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje Aalborg Kommune i de første 10 måneder af 2012 leverede timer pr. måned. Det svarer til timer for hele Hvis disse timer var blevet leveret efter et udbud og dermed priskonkurrence og ikke efter en godkendelsesmodel med en kommunalt fastsat timepris, ville det give Aalborg Kommune en årlig effektiviseringsgevinst på 5 mio. kr., hvis det antages, at timeprisen derved ville være 20 kr. lavere. Hvorvidt det er muligt at realisere et fald i timeprisen på 20 kr. vil variere fra kommune til kommune. Det vil bl.a. afhænge af kommunens nuværende timepriser, markedssituationen og tilrettelæggelsen af udbuddet. I det følgende vil der blive henvist til effektiviseringsgevinsten på 5 mio. kr. som det beregnede potentiale, jfr. at det er lig med Aalborg Kommunes andel af det beregnede potentiale på 132 mio. kr. i Moderniseringsaftalen. 6.2 Scenarium 1: Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen Den private markedsandel er i dag på henholdsvis 15 pct. og 38 pct. for personlig pleje og praktisk hjælp, hvilket svarer til henholdsvis 524 og borgere. Når Aalborg Kommune har valgt at fortsætte som leverandør, må det forventes, at det kun vil være den del af timerne, der i dag leveres af private leverandører, der vil blive udsat for priskonkurrence det forventes ikke, at de borgere, der i dag har valgt en kommunal leverandør, vil vælge om, blot fordi kommunen gennemfører et udbud. I forhold til den nuværende situation, vil et udbud skærpe konkurrencen om hjemmeplejeopgaverne blandt de private leverandører betydeligt, når antallet af leverandører reduceres med op til 7 for så vidt angår den personlige pleje og op til 14 for så vidt angår den praktiske hjælp. Det må forventes at afspejle sig i lavere timepriser og dermed realiseringen af et økonomisk potentiale i figur 7 er dette illustreret ved den røde stiplede linje. Udsigten til en leverandørsituation med 3-4 leverandører udover den kommunale leverandør forventes dog ikke at få de private leverandører til at skærpe prisen i et omfang, der vil realisere et økonomisk potentiale på 5 mio. kr. i figur 7 er dette illustreret ved forskellen mellem cirklen som helhed og den røde stiplede linje. Dels er timeprisen på praktisk hjælp meget lav i dag, og dels vil leverandørernes kundegrundlag fortsat være af en begrænset størrelse og meget usikkert. 36

37 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune Omfanget af borgernes frie valg har med andre ord betydning for muligheden for at realisere det beregnede potentiale i de nye regler. Jo friere det politisk besluttes, at valget skal være, des højere må leverandørernes priser formodes at blive. Den samme logik vil gøre sig gældende, hvis det besluttes at supplere et udbud med udstedelsen af fritvalgsbeviser. Figur 7: Illustration af potentiale, scenarium 1 Beregnet potentiale (= 5 mio. kr.) Potentiale med 1 privat leverandør Potentiale med 3-4 private leverandører Hvis det i stedet for 3-4 private leverandører besluttes, at borgerne fremover kun skal kunne vælge mellem den kommunale leverandør og én privat leverandør, må det i forlængelse heraf forventes, at det vil være muligt at realisere et større potentiale i figur 7 er potentialet ved denne model illustreret ved den grønne stiplede linje. Forskellen i potentialet fra denne model og modellen, hvor der er 3-4 private leverandører i spil illustreres i figuren ved forskellen i mellem den stiplede røde linje og den stiplede grønne linje. Jfr. figur 7 forventes det imidlertid ikke, at modellen med blot én privat leverandør vil realisere det fulde potentiale på 5 mio. kr. i hjemmeplejen i figur 7 illustreres dette ved forskellen på cirklen som helhed og den cirkel, der afgrænses af den stiplede grønne linje. Årsagen til dette er Aalborg Kommunes lave timepris på praktisk hjælp. En række af især de store nuværende lokale leverandører har både kapacitet til og interesse i at byde ind på opgaven på linje med flere store regionale og nationale leverandører uanset om det vælges at gennemføre et udbud med 3-4 leverandører eller én leverandør. I øvrigt skal det bemærkes, at såfremt det besluttes at gennemføre et udbud, hvor der efterfølgende vil være 3-4 private leverandører, kan udbuddet skrues sammen på 2 måder: 37

38 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune 1) der kan vælges en model, hvor en privat leverandør vinder udbuddet, hvorefter 2-3 andre leverandører bliver godkendt, eller 2) der kan vælges en model, hvor der vælges 3-4 leverandører samtidigt (og ingen godkendelse efterfølgende) Den første model forventes at ville realisere det største potentiale, hvilket for det første hænger sammen med, at den pris, udbudsprocessen resulterer i ved model 1, bliver afregningsprisen for alle leverandører. I den anden model vil der være en afregningspris for hver af leverandørerne. Og leverandørerne, der bliver henholdsvis nummer 2, 3 og 4 i konkurrencen, vil have budt ind med priser, der er højere end nr. 1. For det andet vil leverandørerne formentlig byde ind med en lavere pris i model 1, end de vil gøre, når de bare skal sikre sig at være blandt de 3-4 bedste. Vinderen af udbuddet i første model får nemlig en slags forrang over borgerne, idet der vil gå noget tid, inden de 2-3 andre leverandører bliver godkendt. Forskellen på potentialet afhængigt af om udbudsmodel 1 eller 2 vælges er ikke illustreret i figur 7. Men det er omkredsen på den cirkel der er markeret med en stiplet rød linje, der er i spil. Ved udbudsmodel 1 vil den stiplede linje være tættere på den stiplede grønne linje end ved udbudsmodel 2. Af andre potentialer end økonomiske kan nævnes muligheden for at sætte et større fokus på udvikling i samarbejdet med private leverandører og gensidig læring. Færre leverandører med hver især en større andel af markedet end tidligere (såfremt leverandørerne var godkendte i Aalborg Kommune i forvejen) betyder forventeligt, at leverandørerne er indstillet på et udviklingssamarbejde med kommunen. Man kan således benytte udbudsprocessen til at signalere, at et udviklingsfokus er vigtigt for kommunen og samtidig forpligte de private leverandører på at levere nogle timer på et formaliseret samarbejde. Fordele og udfordringer ved scenariet kan opsummeres som følger: 38

39 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune Figur 8: Fordele og udfordringer, scenarium 1 Kommunen realiserer et potentiale Priserne for de privat leverede ydelser i hjemmeplejen optimeres Mulighed for at fokusere mere på udvikling Gensidig læring Stadig forholdsvis mange leverandører Kun en mindre andel af opgaverne udsættes for priskonkurrence Administrations- og tilsynsopgaven bliver ikke reduceret så meget som muligt Variation af scenariet Med henblik på at øge den andel af markedet, der konkurrenceudsættes, kan det overvejes i forbindelse med udbuddet at bede borgerne på ny om at vælge leverandør. Således er det principielt muligt for de private leverandører at sætte sig på en større andel af markedet end den, der i dag ligger hos de private. Erfaringer viser dog, at de fleste borgere vil forblive hos den kommunale leverandør. I øvrigt vil det betyde, at borgeren bliver forstyrret. 6.3 Scenarium 2: Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen sammen med et plejecenter. Scenarium 2 er mere indgribende end scenarium 1, idet en større andel af ældreområdet medtages i udbuddet. Formålet ved denne model er at øge volumen med henblik på at gøre opgaven mere interessant for det private marked og skærpe priserne på hjemmeplejeydelserne. Med et plejecenter sikres leverandøren en base og dermed et sikkert kunde- og indtjeningsgrundlag. Der er et velfungerende marked på dette område, og både aktører på lokalt, regionalt og nationalt plan, vil kunne løfte opgaven. Figur 9 nedenfor illustrer scenariet. Det er jfr. figuren ikke forventningen, grundet den lave timepris på praktisk hjælp i Aalborg Kommune, at udbuddet nedbringer timeprisen med 20 kr. på trods af den forhøjede volumen og det sikre kundegrundlag i figur 9 illustreres dette ved at der er en forskel mellem den blå cirkel, som symboliser det beregnede potentiale for hjemmeplejen og cirklen, der afgrænses af den stiplede røde linje, og som symboliserer effektiviseringsgevinsten i hjemmeplejen. 39

40 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune Til gengæld vil det forhold, at langt flere timer udsættes for priskonkurrence i form af timerne på plejecentret gøre, at der realiseres et potentiale på mere end 5 mio. kr. Dvs. uden at timeprisen i hjemmeplejen nødvendigvis falder med 20 kr. i figur 9 er det samlede potentiale illustreret ved den sorte stiplede linje. Figur 9: Illustration af potentiale, scenarium 2 Potentiale, udbud i alt Beregnet potentiale (5. mio. kr.) Potentiale, hjemmeplejen Af andre potentialer end økonomiske kan nævnes muligheden for at sætte et større fokus på udvikling. Det gælder både i relation til hjemmeplejen men også i relation til plejecenteret. Der er efterhånden flere gode erfaringer med samarbejde med private om driften af plejecentre. I en række kommuner har man både kommunal og privat drift af plejecentre. Og nogle af de fordele, der nævnes i den forbindelse er gensidig læring mellem plejehjemspersonalet i henholdsvis den kommune og private enhed. En udbudsproces er en god anledning til at få sat et sådan fokus på dagsordenen. Udvælgelsen af et plejecenter bør være genstand for grundige overvejelser, hvor det blandt andet drøftes, om udbuddet skal omfatte et plejecenter med et demensafsnit, som gør plejeopgaven mere kompleks. Umiddelbart kan det anbefales, at vælge et af de større plejecentre i Område Nord, da de private leverandører i forvejen har en høj markedsandel i området på de komplekse plejeydelser og udgiften på plejecentrene både målt pr. dag pr. borger og pr. bolig pr. år relativt høje. Fordele og udfordringer ved scenariet kan opsummeres som følger: 40

41 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune Figur 10: Fordele og udfordringer, scenarium 2 Der realiseres et potentiale (som er større end ved et rent udbud af hjemmeplejen) Mulighed for fokus på udvikling Gensidig læring Synergi (mellem hjemmepleje og plejecentre og plejecentrene imellem) Administrations- og tilsynsopgaven bliver ikke reduceret mest muligt (Valg af plejecenter) (Håndtering af medarbejdere i forbindelse med virksomhedsoverdragelse) Variation af scenariet Med henblik på at øge potentialet kan det overvejes at medtage flere plejecentre i udbuddet, fx et pr. område. Udbudsteknisk er der ikke noget i vejen for at skrue udbuddet sammen på en sådan måde, at samtlige at de 3-4 private leverandører opnår driften af et plejecenter som en del af deres portefølje. 6.4 Scenarium 3: Udbud af hjemmeplejen i et bevillingsområde Scenarium 3 er lig med scenarium 1 i en mindre skala. Således udbydes kun et af 3 områder. Godkendelsesmodellen bevares i de andre 2 områder. Udbud af et enkelt bevillingsområde vil formentlig ikke generere et større potentiale, så længe det fastholdes at der skal være op til 3-4 private leverandører sammen med kommunen. Og uanset om antallet af private leverandører sættes til 3-4 stykker eller en enkelt vil potentialet langt fra være i nærheden af det beregnede potentiale på 5 mio. kr. Der er forventeligt et marked, bl.a. bestående af de mellemstore lokale leverandører, der vil finde opgaven interessant at byde på. Men der vil ikke egentligt kunne høstes nogen stordriftsfordele og de store private leverandører vil finde opgaven mindre interessant (med mindre de er godkendt i de andre distrikter i forvejen) så udbuddet forventes ikke at skærpe konkurrencen betydeligt med en prisreduktion til følge. Scenarium 3 kan illustreres ved nedenstående figur. Scenariet minder som tidligere nævnt om scenarium 1blot er der tale om en mindre skala. I figur 11 gælder det således at cirklerne, der afgrænses af henholdsvis en rød og en grøn stiplede linje er markant mindre end de tilsvarende linjer i figur 7, som illustrer scenarium 1. 41

42 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune Figur 11: Illustration af potentiale, scenarium 3 Beregnet potentiale (= 5 mio. kr.) Potentiale med 1 privat leverandør Potentiale med 3-4 private leverandører Udvælgelsen af et konkret bevillingsområde til udbuddet bør blandt andet indeholde en vurdering af betydningen af spredningen af borgerne og dermed køretiden og af kundegrundlaget og indtjeningsmuligheden. Umiddelbart anbefales at vælge bevillingsområde Øst, da området har den klart største omsætning og de private leverandører i forvejen har en høj markedsandel i området på de mere komplekse plejeydelser. Fordele og udfordringer ved scenariet kan opsummeres som følger: 42

43 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Aalborg Kommune Figur 12: Fordele og udfordringer, scenarium 3 Evt. realiseres et mindre potentiale Der opnås læring der kan benyttes ved et senere udbud Synergier mellem det udvalgte distrikt og de andre distrikter Omstændig proces i forhold til det forventede potentiale Den administrative byrde er ikke lettet (muligvis forværres den) Borgerens valgmuligheder afhænger af, hvilket område de bor i Uoptimal styring i bevillingsområdet Variation af scenariet Med henblik på at øge potentialet kan der udbydes et plejecenter sammen med hjemmeplejen i bevillingsområdet. Ved gode erfaringer, kan modellen bredes ud til hele kommunen. Et sådan scenarium vil forventeligt betyde et potentiale der overstiger det beregnede potentiale på 5 mio. kr. Det kan også overvejes, om man vil udbyde området men alene vælge en privat leverandør. Det vil skabe et bedre kundegrundlag og forventeligt skarpere priser. 6.5 Anbefaling I relation til en vurdering af, hvorvidt og hvorledes Aalborg Kommune kan realisere et potentiale på mindst 5 mio. kr., svarende til kommunes andel af det beregnede potentiale i Moderniseringsaftalen anbefaler Udbudsportalen i KL: - at Aalborg Kommune udbyder hjemmeplejen i hele kommunen kombineret med udbud af (minimum) et plejecenter jfr. scenarium 2 43