Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

Transkript

1 Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Af Jørgen Pedersen, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Søndergaard Birkmose og Peter Kai, AgroTech RAPPORT 20. september 2013

2 INDHOLD 1. Overblik nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for månegrisprojektet Projektliste: reduktion og måling af emission Projektliste: ikt og overvågning Projektliste: energioptimering og -produktion Projektliste: indeklimastyring Projektliste: udnyttelse af restprodukter Projektliste: teknologier til reduktion af næringsstofoverskud Projektliste: andet Projektbeskrivelser Delrensning af staldluft Luftreduktion i biologisk luftrenser fra dorset milieutechniek b.v. meddelelse nr Test af tre trins luftrenser i slagtesvinestalde Gulvudsugning og gulvtyper Reduceret gulvudsugning Kildeseparering i slagtesvinestalde Separation af gylle og støbejernsspalter i slagte- svinestalde Hyppig gylleudslusning Forsuringsanlæg til slagtesvinestalde Synliggørelse af elforbrug via online trådløs kommunikation med en bygningselmåler Energieffektiv styringsvenlig staldventilator-unit Energieffektivitet Klimastyring i slagtesvinestalde Flokstørrelse og gulvudformning Fremtidens produktionssystemer til svin Sorteringsvægte i storstier Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

3 1. OVERBLIK NYESTE VIDEN BASERET PÅ OFFENTLIGE BEVILLINGER RELEVANT FOR MÅNEGRISPROJEKTET Sammendrag Der er udarbejdet en liste over offentligt støttede forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, som vurderes at have relevans for realiseringen af Månegrisens målsætninger. Listen er et resultat af en grundig screening af landbrugsrelaterede projektbevillinger gennem de sidste 10 år der er udført med støtte fra syv offentlige bevillingsgivere. Der er i alt ca. 80 projekter på listen, og de omhandler en række teknologiområder med relevans for Månegrisprojektet. Gennemgangen og vurderingen af et stort antal offentligt støttede forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter er med til at sikre, at den nyeste og mest veldokumenterede viden kan inddrages i de scenarier, der udarbejdes for Månegrisstalden. Metode De sidste 10 års projektbevillinger fra syv offentlige bevillingsgivere er gennemgået, og projekter med relevans for Månegrisprojektet er udvalgt med henblik på inddragelse af de pågældende projektresultater i realiseringen af Månegrisprojektet. Forskning-, udviklings- og demonstrationsprojekter af teknologier der vedrører følgende temaer/emner er gennemgået i forbindelse med listen: 1. Reduktion og måling af emissioner fra svineproduktion (gasser og restprodukter etc., jf. projektbeskrivelsen), herunder lugt, dvs. phenoler, svovlforbindelser, VFA mv. 2. IKT, herunder især i relation til sundheds- og velfærdsovervågning samt management (måling og styring) af emissioner og restprodukter fra staldanlæg samt generel produktionsoptimering og samspil mellem forskellige teknologier 3. Energioptimering og -produktion (fx biogas) 4. Indeklimastyring 5. Udnyttelse af restprodukter fra gødningshåndtering 6. Teknologier til reduktion af næringsstoroverskud, herunder fx gyllerensning samt evt. afbrænding af fiberfraktion 7. Andre områder af interesse for månegrisens målsætninger Analysen forholder sig til resultaterne af såvel afsluttede som igangværende projekter. Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

4 Antal bevilligede projekter Projekter under følgende bevillingsgivere er inddraget i udarbejdelsen af en projektoversigt: 1. NaturErhvervstyrelsen (Innovationslov og GUDP) 2. Miljøstyrelsen (Grønne Teknologier (MUDP)) 3. Energistyrelsen (EUDP, Elforsk og forskel) 4. FIVU (diverse forsknings- og innovationsprogrammer) 5. Højteknologifonden 6. Markedsmodningsfonden 7. Svineafgiftsfonden For en række bevillingsgivere er gennemgangen af relevante projekter løst via anvendelse af fælles eller egne søgeportaler på de enkelte bevillingsgiveres hjemmesider. Hvor dette ikke var muligt eller gav det ønskede resultat, er der rettet kontakt direkte til bevillingsgiveren. Hvad angår bevillinger fra Svineafgiftsfonden har Videncenter for Svineproduktion (VSP) hjulpet med at tilvejebringe projektoversigter, hvorfra der er foretaget udvalg af projekter, der har relevans for Månegrisprojektet. Udvælgelse af projekter med relevans for månegrisprojektet. Ud fra det samlede antal projekter bevilget af de forskellige bevillingsgivere blev der udvalgt en bruttoliste på i alt 215 projekter omhandlende teknologier med relevans for miljøneutral intensiv svineproduktion med høj dyrevelfærd. Projekterne i denne bruttoliste blev efterfølgende opdelt i ovennævnte tema/emne grupper afhængig af projekternes primære fokusområde. Hver af bruttolistens projekter blev efterfølgende vurderet mht. deres direkte relevans for Månegrisprojektet. Resultatet af denne vurdering kan ses i nedenstående figur Vurderet uden direkte relevans for månegrisprojektet Vurderet potentielt relevante for månegrisprojektets kerneområder Vurderet relevante for månegrisprojektet Figur 1. Vurdering af offentlige bevillinger med relevans for månegrisprojektet. Antallet af bevillinger som enten blev vurderet til at have direkte relevans, potentiel relevans, eller ingen direkte relevans er vist med henholdsvis grønt, gult og rødt. Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

5 Gruppen af projekter som vurderes mest relevante for Månegrisprojektet blev efterfølgende listet i en nettoliste på i alt 84 projekter. Disse projekter er oplistet i de forskellige teknologi/temaområde i projektlisterne på de følgende sider. Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

6 2. PROJEKTLISTE: REDUKTION OG MÅLING AF EMISSION Bevillingsgiver Titel Projektperiode Deltager - hovedansvarlig Kontaktperson Optimeret gulvudsugning for effektiv fjernelse af lugt og ammoniak GUDP 1/ /2013 AU - DJF Guoqiang.zhang@agrsci.dk GUDP GUDP Farm specific strategies to reduce environmental impact by improving health, welfare and nutrition of organic pigs 11/ /2014 AU Tine Rousing IntelliFarm - Demonstration af nyt intelligent staldkoncept til storskala svineproduktion 7/2011-6/2014 MT Højgaard A/S Erling Friis Pedersen, efp@mth.dk Olfaktometri og kemiske analyser til videreudvikling af miljøteknologi GUDP (OL i lugtreduktion) 9/2011-9/2014 Infarm A/S Leo Østergård, leo@skov.dk GUDP BioPunkt (Biologisk luftrensning til stalde med punktudsugning) 9/2013-3/2016 Skov A/S anders.feilberg@agrisci.dk Strategiske Forskningsråneproduktionen Omkostningseffektive biofiltre til reduktion af lugtgener fra svi AU-Foulum Morten Dam Rasmussen Fornyelsesfonden OdourGuard - lugtreduktion i åbne stalde MT Højgaard A/S Agri Erling Friis Pedersen, efp@mth.dk VMP-3 VMP-3 Function of Biological Airfilters / Bedre biologiske luftfiltre til staldene AU-Dep. of Biological Sciences Lars Peter Nielsen Reduction of Odor Source in and Emission from Swine buildings (ROSES) / Mindre lugt fra svinestalde AU-DJF Guoquiang Zhang Forskning i anvendelse af base til reduktion af lugt ved kemisk luftrensning 9/2010-3/2012 Landbrug & Fødevarer Kristoffer Jonassen Rensning af afgangsluft fra stalde - opfølgning og realisering. 7/2002-9/2004 Aarhus Universitet Arne Møller Landbrugsmaskiner/-udstyr: Luftvasker til rensning af staldluft. 7/ /2004 Fuoso A/S Peter Brauer Landbrugsmaskiner/-udstyr: luftrensning på basis af ozon produceret af UV-lamper 7/2003-6/2005 Claus Bang Andersen Claus Bang Andersen Stalde - Integreret - fælles ventilationskanal 11/2003-9/2005 Landsudvalget for Svin Lindhardt Bryder Nielsen Landbrugsmaskiner/-udstyr - Rensning af staldluft i slagtesvinestalde 5/2004-4/2006 Samson Bimatech Peter Brauer Lugtreduktion 10/2005-4/2006 ozonering af gylle Jens Nielsen Landbrugsmaskiner/-udstyr. Luftrenser med vandforstøvning og biologisk filtrering 6/2006-5/2008 Turbovent Anders Didriksen Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

7 Bevillingsgiver Titel Projektperiode Deltager - hovedansvarlig Kontaktperson Svineafgiftsfonden Svineafgiftsfonden Hybrid-staldluftvasker til fjernelse af lugt og patogener i ventilationsluft fra svinestalde 11/2006-6/2009 Det Jordb.Videnskab. Fakultet Hisamitsu Takai Svinestald med kildeseparering og optimeret opbevaring af ajle og staldgødning opfølgning 1/ /2009 Perstrup Beton Industri A/S Niels Søndergaard Begrænsning af lugt fra stalde ved brug af polymer i forbindelse med gyllebehandling med ozon. 12/ /2009 Bio Aqua A/S Effekten af gyllekøling i slagtesvinestier med drænet gulv i lejeareal 2013 Videncenter for Svineproduktion Anders Leegaard Riis Tryk og temperaturforhold i og omkring central udsugningskanal med luftrenser fra Skov A/S 2007 Videncenter for Svineproduktion Thomas Ladegaard Jensen Svineafgiftsfonden og LDP Luftreduktion i biologisk luftrenser fra Dorset Milieutechniek B.V 2005 Videncenter for Svineproduktion Karen Sørensen Vandmiljøplan III-midler Separation af ajle og fast gødning med gødningsbånd 2012 Videncenter for Svineproduktion Peter Kai Svineafgiftsfonden og LDP Forsuringsanlæg og luftrensning i drift 2012 Videncenter for Svineproduktion karen Sørensen Svineafgiftsfonden JH forsuringsanlæg i slagtesvinestald med drænet gulv 2012 Videncenter for Svineproduktion Poul Pedersen Svineafgiftsfonden Test af Farm AirClean 3-trins BIO FLEX fra SKOV A/S i en slagtesvinestald 2012 Videncenter for Svineproduktion Anders Leegaard Riis Svineafgiftsfonden Afprøvning af biologisk luftrenser fra Dorset Milieutechniek B.V Videncenter for Svineproduktion Karen Sørensen Svineafgiftsfonden Svineafgiftsfonden Svineafgiftsfonden Ammoniakreduktion og driftsomkostninger ved Farm AirClean BIO System fra SKOV A/S 2011 Videncenter for Svineproduktion Anders Leegaard Riis Reduceret lugtemission fra slagtesvinestald ved hyppig udslusning af gylle 2011 Videncenter for Svineproduktion Kristoffer Jonassen Sommermålinger ved Farm AirClean 3-trins BIO Flex fra SKOV A/S 2011 Videncenter for Svineproduktion Anders Leegaard Riis Svineafgiftsfonden Central luftrenser fra ScanAirClean A/S afprøvet i en kombineret smågrise- og poltestald 2009 Videncenter for Svineproduktion Anders Leegaard Riis Svineafgiftsfonden Afprøvning af vertikalt biofilter efter amerikansk princip 2008 Videncenter for Svineproduktion Anders Leegaard Riis Svineafgiftsfonden BIO-REX Hartmann Bio-Filter afprøvet ved en slagtesvinestald 2007 Videncenter for Svineproduktion Anders Leegaard Riis Svineafgiftsfonden Slagtesvinestald med biologisk luftrensning fra SKOV A/S 2006 Videncenter for Svineproduktion Thomas Ladegaard Jensen Svineafgiftsfonden Svovlsyrebehandling af gylle i slagtesvinestald med drænet gulv 2004 Videncenter for Svineproduktion Poul Pedersen Svineafgiftsfonden Ammoniakreduktion fra slagtesvinestalde ved delrensning 2008 Videncenter for Svineproduktion Poul Pedersen Svineafgiftsfonden Kildesepareringsstald med gulvudsugning 2008 Videncenter for Svineproduktion Poul Pedersen Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

8 3. PROJEKTLISTE: IKT OG OVERVÅGNING Bevillingsgiver Titel Projektperiode Deltager - hovedansvarlig Kontaktperson GUDP Det økonomiske grundlag og perspektiv for brug af IKT i svinebrug 1/ /2013 Landbrug og Fødevarer Niels-Peter Nielsen, np@lf.dk Husdyrgødnings sammensætning og gødningsværdi bestemt ved NIR analyse. 11/ /2005 Det Jordbrugs Vidensk. Fakultet Peter Sørensen GUDP Svin i storflokke på stk. fodret vha. robot 1/ /4-05 Kristoffer Larsen Innovation A/S Jesper K. Larsen Storstier med vejestystemer til slagtesvin 1/ /6-08 Dansk Svineproduktion Torben Jensen Svineproduktion. Udnyttelse af lugtsensor for minimering af lugtgener 1/ /12-06 Danske Slagterier Merete Lyngbye Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

9 4. PROJEKTLISTE: ENERGIOPTIMERING OG -PRODUKTION Bevillingsgiver Titel Projektperiode Deltager - hovedansvarlig Kontaktperson ELFORSK Coating af ventilationskomponenter - analyse af virkemåde og effekt samt demonstration 1/ /2006 LOKALENERGI HANDEL A/S Göthe, Claus ELFORSK Energieffektiv biologisk luftrensning til staldventilation 3/2010-3/2013 SKOV A/S Morsing, Svend ELFORSK Energieffektiv styringsvenlig stald-ventilator-unit 1/ /2009 SKOV A/S Morsing, Svend ELFORSK Spændingsstyring i erhvervsvirksomheder - værktøj til fastlæggelse af muligheder og besparelsespotentialer 3/ /2012 DANSK ENERGI ANALYSE A/S Johansson, Mogens ELFORSK Synliggørelse af elforbrug via online trådløs kommunikation med en bygnings elmåler 1/2006-9/2009 NRGI Rådgivning A/S Dam Wied, Martin EUDP Landmænd kan spare 19% på energien 9/2009-8/2011 SKIOLD A/S Stougaard, Peter Fornyelsesfonden Pig City - Miljøløsning til store svinebedrifter Stjær østergård ApS ForskEL Smart Grid i Landbrug på Samsø 6/2012-3/2014 Teknologisk Institut ForskEL Rationel montage og planlægning af solcelleanlæg i tagflader - komponent- og konceptudvikling 2/2005-6/200 Teknologisk Institut Poulsen, Henrik ForskEL Information og uddannelse af fremtidens elforbruger 3/2011-3/2015 Østkraft A/S Bendtsen, Maja Felicia Svineafgiftsfoden Simulering af energiforbrug for Dynamic Multistep i kombination med LPC-ventilatorer fra SKOV A/S 2012 Anders Leegaard Riis Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

10 5. PROJEKTLISTE: INDEKLIMASTYRING Bevillingsgiver Titel Projektperiode Deltager - hovedansvarlig Kontaktperson ELFORSK ELFORSK Svineafgiftsfonden GUDP Naturlig køling og ventilation via diffus loftsindblæsning og termoaktive konstruktioner 3/ /2016 Aalborg Universitet Per Heiselberg CLEAN-AIR Heat Pump - Reduceret energiforbrug til ventilation af bygninger ved luftrensning integreret med luft varmepumpe - TASK 2 3/2011-3/2013 Danmarks tekniske Universitet Fang, Lei Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en sommerperiode 2010 Videncenter for Svineproduktion Poul Pedersen Gulvudsugningskapacitet på 60 kontra 15 m3/time pr. stiplads i en slagtesvinestald 2010 Videncenter for Svineproduktion Poul Pedersen Svineafgiftsfonden og LDP Svineafgiftsfonden og LDP Demonstration af klimastyring til forbedret stifunktion i slagtesvinestalde med delvist fast gulv Videncenter for Svineproduktion Thomas Ladegaard Jensen Optimeret klimastyring og anvendelse af loftventiler i diffus ventileret slagtesvinestald med delvist fast gulv Videncenter for Svineproduktion Anders Leegaard Riis Svineafgiftsfonden og LDP Svineafgiftsfonden og LDP Svineafgiftsfonden og LDP Afprøvning af supplerende luftindtag og øget luftskifte i slagtesvinestalde med delvist fast gulv 2011 Videncenter for Svineproduktion Erik Damsted Punktudsugning ved forskellige gulvtyper til slagtesvin i en vinterperiode 2012 Videncenter for Svineproduktion Poul Pedersen Temperering af ventilationsluften i en farestald med et jordkøle-varmeanlæg 2012 Videncenter for Svineproduktion Anders Leegaard Riis Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

11 6. PROJEKTLISTE: UDNYTTELSE AF RESTPRODUKTER Bevillingsgiver Titel Projektperiode Deltager - hovedansvarlig Kontaktperson GUDP Optimeret gasproduktion 1/2011-1/2014 AU Henrik B. Møller, Henrikb.moller@agrsci.dk GUDP RETROMAX - gyllebehandling der gør biogasanlæg og markgødskning lønsom 01/12-07/14 Nordic Bioenergy APS Strategiske Forskningsråd Cleanwaste SDU Sven Sommer Per Thostrup, perthostrup@web.de GUDP N-recover - nyttiggørelse af kvælstofressourcen i spildevand Green Water Solutions ApS Karsten Poulsen VMP-3 Separation of animal slurry - optimising harmony in plant nutrient cycling and reducing odour and ammonia emmission / Separation af husdyrgødning AU-DJF Morten Dam Rasmussen (Bent T. Christensen) Farm Tech TPO. Udvikling af koncept for Total Produktinos Optimering i svinestalde 1/ /1-08 Hans Højer Farmtech Bo Schøler, bs@farmtech.dk Bedre gylle: Udvikling og afprøvning af enzymer 1/ /9-10 CBMI Innovationsog driftsselskabet Foulum Michael Støckler Miljøeffektiv samdrift af svine- og tomatproduktion med staldluftvasker som bindeled. 1/ /6-11 Det Jordbrugs Vidensk. Fakultet Peter Kai Landbrugsmaskiner/-udstyr: Forprojekt: Afbrænding af tørstof fra gyllesepareringsanlæg 14/ /3-04 Bio Energi Danmark A/S Landbrugsmaskiner/-udstyr - Inddampning af gylle med separation af NPK efter termisk forgasning af gylletørstof 11/ /1-06 Fase II Steffen Nørgård Svinestald med kildeseparering og optimeret opbevaring af ajle og staldgødning 1/ /9-07 Perstrup Beton Industri A/S Flemming Brun Anlæg til fjernelse af lugt fra gylle vha. brintoverilte 16/ /12-05 Landbonord Nicolaj H. Nørgård Nyt højteknologisk anlæg til reducering eller borteliminering af lugt og støv i svinestalde. 1/ /6-05 Turbovent A/S Thomas Krogh Hansen Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

12 7. PROJEKTLISTE: TEKNOLOGIER TIL REDUKTION AF NÆRINGSSTOFOVERSKUD Bevillingsgiver Titel Projektperiode Deltager - hovedansvarlig Kontaktperson GUDP Internationalt patent til rensning af gylle på naturens præmisser 1/2012-8/2013 Inter Aqua Advance A/S Jens Ole Olsen, joo@interaqua.dk Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

13 8. PROJEKTLISTE: ANDET Bevillingsgiver Titel Projektperiode Deltager - hovedansvarlig Kontaktperson Optimeret dyreproduktion som følge af bedre inde-/opdrætsklima 5/ /6-09 Bio Aqua A/S Erik Jessen Jürgensen Svineafgiftsfonden og LDP Erfaringsundersøgelse af slagtesvin i storstier med sorteringsvægte Videncenter for Svineproduktion Henriette Viuf Steinmetz GUDP Areal til slagtesvin 2012 Videncenter for Svineproduktion Torben Jensen Beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin. Velfærd og praktiske løsninger 2012 Videncenter for Svineproduktion Helle Pelant Lahrmann Svineafgiftsfonden og LDP Flokstørrelse og gulvudformning i slagtesvinestier med delvist spaltegulv 2003 Videncenter for Svineproduktion Torben Jensen Svineafgiftsfonden og LDP Fast gulv er ikke driftsikkert for all svineproducenter 2010 Videncenter for Svineproduktion Poul Pedersen Charlotte Sonne Kristensen Svineafgiftsfonden og LDP Filtrering af indsugningsluften forhindrer smitte med sygdomme 2011 Videncenter for Svineproduktion Landdistriktsprogrammet Vurdering af fremtidens produktionssystemer til svin 2010 Videncenter for Svineproduktion Torben Jensen Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

14 9. PROJEKTBESKRIVELSER Med henblik på at kunne benytte resultater af offentligt finansierede projekter i den videre udvikling af månegrisprojektet, er der udvalgt en række projekter, som vurderes særligt relevante for månegrisprojektet. I den forbindelse er der udarbejdet kortfattede beskrivelser af en række af de projekter, som er nævnt på listen over offentlige bevillinger relevant for månegrisprojektet, se listen nedenfor. I alt er der lavet beskrivelser af 16 projekter. Beskrivelserne følger alle den samme skabelon og er begrænset til én A4 side pr. teknologi. De beskrevne projekter omhandler teknologi og/eller metoder, som indgår i de beskrevne månegrisscenarier herunder luftrensning, gylleforsuring, kildeseparering af husdyrgødningen, indretning af stier til storflokke, energibesparelse samt overvågning af energiforbrug. Projekterne er udvalgt da de teknologier/systemer, der indgår i projekterne, vurderes at have særlig relevans for de fire scenarier for månegrisstalden og dermed den fortsatte udvikling af månegriskonceptet. Scenarierne er beskrevet i leverance 2.0. Scenarieberegninger blev også præsenteret på konferencen den 25. september De beskrevne projekter har direkte relevans for de strategiske målsætninger om lav miljøbelastning, lavt energiforbrug og god dyrevelfærd, som er opstillet for månegrisstalden. For hvert af de beskrevne projekter indgår der en beskrivelse af projektets hovedresultater samt en vurdering af projektets relevans for månegrisprojektet og eventuelle sideeffekter af teknologiens anvendelse. Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

15 10. DELRENSNING AF STALDLUFT Delrensning, ventilation, ammoniak Ammoniakreduktion ved delrensning af staldluft I slagtesvinestalde er der overskud af varme året rundt, og stalden køles ved at ventilere med udeluft. Om sommeren, når udetemperaturen er høj, skal der anvendes store luftmængder til at køle stalden. Om vinteren, når udetemperaturen er lav, skal der anvendes en betydeligt mindre luftmængde til at køle stalden sammenlignet med om sommeren. Ventilationsanlægget ventilerer med under 25 % af maksimum kapacitet cirka halvdelen af året. Dvs. at hvis man projekterer sit ventilationsanlæg, således at 25 % af luften renses, vil al udsugningsluft blive renset omkring halvdelen af året. Luftrensning øger svineproduktionens omkostninger og energiforbrug. Ved at dimensionere luftrensningen, således at den er tilpasset det gennemsnitlige ventilationsbehov kan omkostningsniveauet og energiforbruget reduceres. Delrensning betyder, at kun en andel af afkastningsluften renses i perioder med et stort ventilationsbehov. Herved reduceres udledningen af lugt og ammoniakemissionen i disse perioder. Bevillingsgiver/program: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri under. Projektperiode: Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: Poul Pedersen, Merete Lyngbye VSP, Peter Kai AU Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

16 11. LUFTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Luftrensning, reduktion af lugt og ammoniakemission fra slagtesvinestalde. Lugtreduktion i biologisk luftrenser fra Dorset Milieutechniek Formålet med denne afprøvning var at fastlægge Dorset luftrenserens lugtreduktion. På 10 måledage i sommerperioden blev der fundet, at luftrenseren reducerede lugtemissionen fra en slagtesvinestald med 74 %. Prøverne blev analyseret på det tyske laboratorium, LUFA Nord-West. Denne lugtreduktion er i samme størrelsesorden som lugtreduktionen i andre biologiske luftrensere, når lugtprøverne analyseres på det tyske laboratorium. Lugtkoncentrationen blev reduceret fra en gennemsnitlig koncentration på 380 OUE/m 3 /1.000 kg dyr til 100 OUE/m 3 /1.000 kg dyr. Luftrenseren reducerede ammoniakemissionen med 92 %, når koncentrationen af ammoniak på 6 dage blev målt som døgnmålinger med infrarød spektroskopi, og med 87 %, når koncentrationen af ammoniak på 10 måledage blev målt som punktmålinger med sporgasrør ved maksimal ventilation. Luftrensning af afkastluften er en forudsætning for at reducere miljøgenen af slagtesvineproduktionen. Biologisk luftrensning indgår derfor også som lugt- og ammoniakreducerende teknologi i hhv. miljø-, V- og velfærdsstaldsscenarierne. En forudsætning for at kunne indregne og opnå effekten er imidlertid, at der er tilstrækkelig dokumentation for de forskellige teknologiers driftssikkerhed og miljøeffekt. Luftrensningsteknologier øger ventilationssystemets luftmodstand, hvilket øger det samlede energiforbrug. Biologisk luftrensning kan desuden øge potentialet for udledning af drivhusgassen lattergas. Disse parametre er ikke fastlagt i undersøgelsen. Bevillingsgiver/program: Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram Projektperiode: Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: Karen Sørensen, Videncenter for Svineproduktion %20Publikationer/Meddelelser%202013/Meddelelse_966_Lugtreduktion_i_biologisk_luftrenser_fra _Dorset_Milieutechniek_bv.ashx Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

17 12. TEST AF TRE TRINS LUFTRENSER I SLAGTESVINESTALDE Biologisk luftrensning, ammoniak, lugt og støvemission, energi og driftsomkostninger. Test af Farm AirClean BIO Flex 3-trins fra Skov A/S i en slagtesvinestald. Formålet med afprøvningen var at dokumentere SKOV A/S Farm AirClean BIO Flex 3-trins luftrensers lugt-, støv- og ammoniakreduktion ved målinger gennem et helt år i en slagtesvinestald, samt at dokumentere luftrenserens driftsstabilitet og -omkostninger. Resultaterne viste, at luftrenseren over året reducerede ammoniakemissionen med gennemsnitlig 94 %. Analyseresultaterne fra det tyske laboratorium LUFA Nord-West viste, at lugtkoncentrationen i luften fra stalden efter det 3. filtertrin var reduceret med i alt 80 % om sommeren og 84 % om vinteren. Vandforbruget til luftrenseren var 339 l. vand pr. produceret gris. Elforbruget til luftrenser og ventilering af stalden udgjorde 13,9 kwh pr. produceret gris. De samlede forbrugsomkostninger til drift af luftrenseren udgjorde 7,40 kr. pr. produceret gris, når der fratrækkes 5,5 kwh pr. produceret gris til ventilering af en stald uden luftrensning. Service- og vedligeholdelsesomkostningerne for luftrenseren i afprøvningsperioden udgjorde 23,70 kr. pr. produceret gris. Inklusiv forbrugsomkostningerne og filterskift udgjorde driftsomkostninger 35,00 kr. pr. produceret gris. Luftrensning af afkastluften har veldokumenteret miljøreducerende effekter af slagtesvineproduktionen. Biologisk luftrensning indgår derfor også som lugt- og ammoniakreducerende teknologi i hhv. miljø-, V- og velfærdsstald scenarierne. En forudsætning for at kunne indregne og opnå effekten er imidlertid, at der er tilstrækkelig dokumentation for de forskellige teknologitypers driftssikkerhed, omkostning og miljøeffekt. Luftrensning øger investerings- og serviceomkostninger samt vand- og energiforbruget ved slagtesvineproduktion. Biologisk luftrensning kan desuden potentielt øge udledningen af drivhusgassen lattergas, men dette er ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Bevillingsgiver/program: Fødevareministeriets landdistrikts program og Svineafgiftsfonden Projektperiode: Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: Anders Legaard Riis, Videncenter for Svineproduktion %20Publikationer/Meddelelser%202012/Meddelelse%20930_Farm%20AirClean%203- trins%20bio%20flex%20fra%20skov%20as%20i%20en%20slagtesvinestald.ashx Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

18 13. GULVUDSUGNING OG GULVTYPER Gulvudsugning, forskellige gulvtyper, ammoniak, lugt Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning Afprøvningen viste, at koncentration af ammoniak og lugt i staldluften var lavere ved drænet gulv med gulvudsugning end ved delvist fast gulv uden gulvudsugning. Uden gulvudsugning var koncentration og emission af lugt, ammoniak og svovlbrinte mindre ved delvist fast gulv sammenlignet med drænet gulv i lejeareal. Effekten af gulvudsugning blev først og fremmest vurderet på baggrund af svovlbrintekoncentration. I måleperioden med en gulvudsugningsydelse på 20 m 3 /t pr. gris var emissionen af lugt, svovlbrinte og ammoniak reduceret med henholdsvis 66 %, 93 % og 85 %. Samlet set gav en forøgelse af gulvudsugningens ydelse fra 10 til 20 m 3 /t pr. gris kun en beskeden større reduktion af emissionen af lugt og ammoniak fra loftudsugningen. Hvilken ydelse på gulvudsugningen, der vil være optimalt, vil kræve yderligere målinger af emission og koncentration i relation til luftydelse på gulvudsugning. En effektiv gulvudsugning med en luftydelse på 10 m 3 /t pr. gris giver et stort potentiale for at udvikle et staldkoncept, der både forbedrer arbejdsmiljøet i stalden og giver mulighed for en høj ammoniak- og lugtreduktion. Det kræver, at gulvudsugningsanlæg kan dimensioneres således, at luften kan suges ensartet ud i store staldanlæg, og at luften efterfølgende renses via en effektiv luftrenser. Fordelen ved gulvudsugningsanlægget er, at det samtidig giver en markant forbedring af luftkvaliteten og arbejdsmiljøet i stalden. Gulvudsugning har en positiv effekt på svineproduktionens miljøpåvirkning. Gulv- og punktudsugning af staldluft via gyllekanaler indgår derfor i flere af de beskrevne månegrisscenarier. Tilsvarende har gulvtypen betydning for staldens miljøpåvirkning, dette indgår derfor også i de beskrevne scenarier. Gulvudsugning og luftrensning kan med fordel kombineres for at opnå synergieffekten af de to teknologier. Bevillingsgiver/program: Fødevareministeriets landdistrikts program Projektperiode: Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen, Videncenter for Svineproduktion Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

19 14. REDUCERET GULVUDSUGNING Gulvudsugning, kapacitet, ammoniak, lugt Gulvudsugning på 60 kontra 15 m3 luft/time per stiplads i en slagtesvinestald I sommer- og efterårsperioden 2009 blev der i en slagtesvinestald med linespilsanlæg gennemført en afprøvning for at afklare effekten af forskellig gulvudsugningskapacitet på koncentration og emission af ammoniak og lugt. I kontrolsektionen blev der tilstræbt en gulvudsugningskapacitet på 60 m 3 /t pr. stiplads mod 15 m 3 /t pr. stiplads i forsøgssektionen ud af en samlet ventilationskapacitet på knap 100 m 3 /t pr. stiplads. Ventilationsydelsen på gulvudsugningen havde en markant effekt på både emission af ammoniak og lugt. Ved at reducere ydelsen fra 54 til 16 m 3 /t pr. stiplads blev ammoniakemissionen halveret fra 138 g NH 3 -N/t til 69 g NH 3 -N/t pr. sektion (P<0,001). Emissionen af lugt blev ligeledes næsten halveret fra 269 til 150 OU E /s pr kg dyr (P<0,001). Afprøvningen har således vist, at en reduktion af gulvudsugningskapaciteten fra 54 til 16 m 3 /t pr. stiplads i den aktuelle staldtype ikke forringer arbejdsmiljøet i stalden, men det giver til gengæld en markant reduktion af ammoniak- og lugtemission. Hvis gulvudsugningen tilsluttes en effektiv luftrenser, er der således potentiale for at opnå en stor reduktion af ammoniak- og lugtreduktion ved blot at rense en lille del af afgangsluften. Projektet har fået tilskud fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri under. Gulvudsugning har en positiv effekt på svineproduktionens miljøpåvirkning. Gulv- og punktudsugning af staldluft via gyllekanaler indgår derfor i flere af de beskrevne månegrisscenarier. En optimering af kapaciteten af gulvudsugningen har betydning for emissionen og for omkostningerne ved en luftrensning af den udtagne udsugede luft. Gulvudsugning og luftrensning kan med fordel kombineres for at opnå synergieffekten af de to teknologier. En optimeret gulvudsugningskapacitet har betydning for teknologiens miljøeffekt og omkostning. Bevillingsgiver/program: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri under. Projektperiode: Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: Poul Pedersen, Videncenter for Svineproduktion Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

20 15. KILDESEPARERING I SLAGTESVINESTALDE Kildeseparering, gylleseparering, gulvudsugning ammoniakemission Kildesepareringsstald med gulvudsugning Der er gennemført en afprøvning af en nyudviklet gødningskanal til kildeseparering med naturlig separering af gødningen i en fast og en flydende fraktion. Betonelementet var udviklet af Perstrup Betonindustri A/S, og det blev kombineret med et linespilsanlæg med en specialskraber fra Skiold Mullerup. Afprøvningen blev gennemført i en nybygget slagtesvinestald med knap 800 stipladser fordelt på en kontrolsektion med gylle og en forsøgssektion med kildeseparation. Stalden var indrettet med to tredjedel fast gulv, diffust luftindtag og luftafgang via både gulvudsugning og loftudsugning hhv. ca. 65 pct. og 35 pct. af maks. ventilationskapacitet. Der blev ikke fundet forskel i ammoniakkoncentration og -emission mellem kildeseparationsstalden og kontrolstalden. Det gælder både koncentration målt i staldrum og i gulvudsugningskanal. Med hensyn til lugtkoncentrationen i staldrummet var der heller ingen forskel mellem kildeseparationsstalden og kontrolstalden. Separationen var ikke tilfredsstillende med hensyn til fordelingen af mængderne i en fast og flydende fraktion, idet lidt over halvdelen af den samlede gødningsmængde fulgte den faste fraktion. Hvis kildeseparationssystemet skal blive praktisk og økonomisk realistisk, skal den faste fraktion koncentreres væsentlig mere. Kildeseparering af gødning under stier er en mulig metode til at få en tidlig og energibesparende separering af gylle i en fast og flydende fraktion. Dette muliggør en hurtig afdræning af ajle og dermed mulighed for reduktion af staldens ammoniaktab. Teknologien indgår derfor i flere af de foreslåede scenarier i månegrisprojektet. Kildeseparering indebærer etablering af mekaniske systemer under staldgulvet. Dette kan øge omkostninger til etablering, service og vedligehold af disse systemer. Driftssikkerheden og omkostningerne til dette kendes ikke. Bevillingsgiver/program: Fødevareministeriets VMP 3 program Projektperiode: Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: Peter Kai, DJF, Poul Pedersen VSP. Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

21 16. SEPARATION AF GYLLE OG STØBEJERNSSPALTER I SLAGTE- SVINESTALDE Gylleseparering, kildeseparation, støbejernsspalter, lugt og ammoniakemission Separation af ajle og fast gødning med gødningsbånd Afprøvningen viste, at et gødningsbånd i kombination med støbejernsspaltegulv var i stand til at reducere koncentrationen og emissionen af både ammoniak og lugt. Emissionen af ammoniak blev reduceret med 31 % (p<0,001), mens lugtemissionen blev reduceret med 47 % (p<0,001) fra forsøgssektionen i forhold til kontrolsektionen. Afprøvningen giver imidlertid ikke noget svar på, om effekten skyldtes separation med gødningsbånd eller anvendelse af støbejernsspaltegulv i stedet for betonspaltegulv. Gødningsbåndet var i stand til effektivt at separere fæces, urin, halmstrøelse og vandspild i to fraktioner hhv. en fast tørstofrig fiberfraktion og en tynd tørstoffattig ajlefraktion. Den faste fraktion udgjorde i gennemsnit 36 % af den samlede gødningsmængde og indeholdte hhv. 90 % af den samlede mængde tørstof og 88 % af den udskilte mængde fosfor. Den opnåede masseseparering var imidlertid væsentlig ringere end konventionelle separeringsmetoder, hvor gyllen separeres uden for stalden. En høj separeringseffektivitet på gødningsmængden er en afgørende faktor for en rentabel udnyttelse af husdyrgødningen til biogasproduktion, da dette påvirker såvel transportomkostninger som biogasudbyttet. Kildeseparering af gødning ved gødningsbånd under spalter og støbejernsspalter indgår som lugt og ammoniakreducerende teknologier i flere af de foreslåede miljøstald scenarier i månegrisprojektet. Effekterne og driftsikkerheden af teknologierne og specielt kombinationen af teknologierne er kun sparsomt dokumenteret. Kildeseparering indebærer etablering af mekaniske systemer under staldgulvet. Dette kan øge omkostninger til etablering og service og vedligehold af disse systemer. Driftssikkerheden og omkostningerne til dette kendes ikke. Bevillingsgiver/program: Fødevareministeriets VMP 3 program Projektperiode: Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: Peter Kai AU og Poul Petersen Videncenter for Svineproduktion %20Publikationer/Meddelelser%202012/Meddelelse_958_Separation%20af%20ajle%20og%20fast %20gødning%20med%20gødningsbånd.ashx Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

22 17. HYPPIG GYLLEUDSLUSNING Gyllehåndtering, ammoniak, lugt, udslusning Test af Farm AirClean 3-trins BIO Flex fra Skov A/S i en slagtesvinestald Lugtemissionen var statistisk sikkert lavere fra en staldsektion, hvor gyllen blev sluset ud hver uge, sammenlignet med en tilsvarende staldsektion hvor gyllen blev sluset ud hhv. 6 uger efter indsættelse og efter levering. Lugtemissionen fra kontrolsektionen var 170 OU E /s pr kg dyr og fra forsøgssektionen med hyppig udslusning 87 OU E /s pr kg dyr målt dagen efter udslusning. Der er en tæt sammenhæng mellem dannelsen af svovlbrinte i gylle og lugt fra stalde, og svovlbrinteemissionen fra forsøgssektionen var statistisk sikker lavere end fra kontrolsektionen. Hyppig udslusning havde en marginal men statistisk sikker effekt på emissionen af ammoniak. Undersøgelsen blev gennemført i to identiske staldsektioner i en slagtesvinebesætning med 136 slagtesvin i hver sektion. Alle emissionsmålinger blev gennemført i vægtintervallet kg ligeligt fordelt over to hold slagtesvin. Hyppig udslusning af gylle har både positiv effekt på svineproduktionens miljøpåvirkning og biogaspotentialet af gyllen, hvis den indgår som biomasse på biogasanlæg. Hyppig udslusning af gylle indgår derfor i flere af de beskrevne månegrisscenarier. Hyppigheden og effektiviteten af udslusningen afhænger dog af det installerede gyllekummesystem. Hyppig udslusning af gylle kan have en reducerende effekt på udledningen af drivhusgassen metan fra staldanlægget. Effekten er ikke endelig dokumenteret. Bevillingsgiver/program: Fødevareministeriets landdistrikts program og Svineafgiftsfonden Projektperiode: Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: Christoffer Johansen, Videncenter for Svineproduktion Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

23 18. FORSURINGSANLÆG TIL SLAGTESVINESTALDE Gylleforsuring, lugt og ammoniakemission JH forsuringsanlæg i slagtesvinestald med drænet gulv Et nyudviklet forsuringsanlæg fra Jørgen Hyldgaard Staldservice blev testet i en slagtesvinebesætning med fire identiske sektioner indrettet med hver 192 stipladser med drænet gulv i lejeareal, vådfodring og undertryksventilation med luftindtag via vægventiler. Forsuringsanlægget blev styret, så ph i den behandlede gylle var 5,5, hvilket medførte et forbrug af 7,1 kg koncentreret svovlsyre pr. produceret slagtesvin. Analyser af gylleprøver udtaget i stalden viste et gennemsnitligt ph på 5,7. Forsuringen medførte en reduktion af ammoniakfordampningen med 71 % (p<0,001). Lugtemissionen blev reduceret med 32 % (p<0,001), mens svovlbrinteemissionen blev reduceret med 70 %. Disse punktmålinger af lugt- og svovlbrinte kan dog ikke bruges til at fastslå, om forsuringen giver en generel reduktion af lugt og svovlbrinte hen over døgnet. Målinger af svovlbrintekoncentrationen omkring den daglige behandling af gylle viste en markant højere koncentration ved forsuring af gylle sammenlignet med ubehandlet gylle. Tilsvarende var der i perioder betydelige lugtgener specielt fra behandlingstanken i forbindelse med den daglige behandling af gylle i visse tilfælde kunne det også medføre lugtgener inde i stuehuset. Forsuring af gylle er effektiv teknologi til reduktion af ammoniakfordampning. Forsuring indgår derfor som ammoniakreducerende teknologi i flere af de foreslåede miljøstald scenarier i månegrisprojektet. Forsuring af gylle kan føre til periodevise lugtproblemer ved gyllens håndtering. Forsuring kan ligeledes reducere gyllens kvalitet, hvis denne ønskes benyttet som biomasse i biogasanlæg. Teknologien er herudover behæftet med øgede omkostninger til etablering, service og vedligehold, samt omkostning til indkøb af syre. Bevillingsgiver/program: Svineafgiftsfonden Projektperiode: Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: Poul Petersen og Kim Albrectsen, Videncenter for Svineproduktion %20Publikationer/Meddelelser%202012/Meddelelse%20932_JH%20Forsuringsanlæg%20i%20slagt esvinestald%20med%20dr%20gulv.ashx Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

24 19. SYNLIGGØRELSE AF ELFORBRUG VIA ONLINE TRÅDLØS KOMMUNIKATION MED EN BYGNINGSELMÅLER Overvågning af energiforbrug Synliggørelse af elforbrug via online trådløs kommunikation med en bygningselmåler I projektet er udviklet et elmålersystem, der kan aflæse eleffekt belastningen direkte fra hoved- eller bi-elmåler og vises som display på en mobiltelefon. Det har været nødvendigt at udvikle alt hardware og relateret software til systemet, hvorfor der ikke har været ressourcer til at belyse de oprindeligt planlagte brugerrelaterede funktionaliteter, og systemet er derfor alene testet på de tilknyttede energirådgivere. Systemet har vist sig at være mest anvendeligt til tomgangsjagt, eksempelvis i bygninger med enkeltstående storforbrugende udstyr (såsom ventilation og pumpeudstyr) eller produktionsprocesser. Løbende overvågning af elforbruget er et værktøj til sikring af energieffektivitet og dermed relevant for månegrisstalden. Elforbrugsovervågning giver nemt og hurtigt overblik over elforbruget og detekterer hurtig unormal drift. Ingen. Bevillingsgiver/program: ELFORSK Projektperiode: 1/2006-9/2009 Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: NRGI Rådgivning A/S Projektbudget, herunder bevillingens størrelse: 1,20 mio. kr. (0,86 mio. kr.) alue=&start=&slut=&field_status_value=all&keyword=elforbrug&field_company_nid=all&with_part ners=1&field_partner_nid=all&page=26 Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

25 20. ENERGIEFFEKTIV STYRINGSVENLIG STALDVENTILATOR-UNIT Energieffektivitet Energieffektiv styringsvenlig staldventilator-unit Ved at optimere ventilatorvinge og -motor samt forbedre styringsstrategien er det lykkedes at udvikle et ventilationssystem til svinestalde, der giver en energibesparelse på 46 % i forhold til de nuværende produkter på markedet. Merinvesteringen på det nyudviklede system vil være tilbagebetalt på mindre end tre år. Den udviklede prototype er sat i kommerciel produktion hos SKOV A/S og kommer på markedet i 2. halvår Vingen skal produceres af MultiWing og den specialfremstillede motorstyring af Motron, begge danske virksomheder. Projektet vandt ELFORSK prisen 2010 for sin evne til at bringe ny viden hurtigt i anvendelse. Ventilation andrager en væsentlig andel af energiforbruget i slagtesvinestalde. Energibesparende teknologi herunder energieffektiv ventilation er derfor afgørende for målsætningen om at producere slagtesvin med et lavt energiforbrug. Ingen. Teknologen er sandsynligvis dyrere end andre typer af ventilationsenheder. Beregning må vise, om merprisen kan betales af energibesparelsen. Bevillingsgiver/program: ELFORSK Projektperiode: 1/ /2009 Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: SKOV A/S. Teknologisk Institut; Aarhus Universitet. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet; Danish Exergy Technology; LokalEnergi Horsens Projektbudget, herunder bevillingens størrelse: 2,44 mio. kr. (1,39 mio. kr.) alue=&start=&slut=&field_status_value=all&keyword=stald&field_company_nid=all&field_partner_ nid=all&page=1 Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

26 21. ENERGIEFFEKTIVITET Energieffektivitet Landmænd kan spare 19 % på energien Projektet har overvåget energiforbruget i svinebesætninger og udviklet, afprøvet og demonstreret fire nye teknologier, der kan reducere energiforbruget i svinestalde. Projektet har vist, at det er muligt at opnå reduktion af landbrugets energiforbrug på 19 % ved udbredt brug af de nye teknologier. De fire teknologier er: 1. Nye såkaldte EC-ventilatorer, der kan reducere strømforbruget til ventilation med over 50 % sammenlignet med traditionelle frekvensregulerede ventilatorer. 2. Reguleret overdækning af smågrisehuler. Den nye overdækning regulerer varmen i forhold til grisenes temperaturbehov, der registreres vha. en infrarød sensor. Teknologien kan skære varmeforbruget med 43 %. 3. Elspot er et timebaseret energistyringssystem, der kan aktivere og deaktivere energiforbrugende udstyr ud fra el-prisen. En anvendelse af Elspot på en fodermølle viste en besparelse på 25 % på udgiften til el. 4. En webbaseret overvågningsplatform, der gør det muligt for landmanden at overvåge ejendommens energiforbrug på en overskuelig og brugervenlig måde. Lavest muligt energiforbrug i svineproduktionen er et af målene med månegrisstalden. Det er derfor relevant at anvende energibesparende teknologi og systemer, der løbende overvåger energiforbruget. Lavt energiforbrug pr. produceret slagtesvin er en gevinst i form af sparede omkostninger. Ingen. Bevillingsgiver/program: EUDP Projektperiode: 9/2009-8/2011 Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: SKIOLD A/S. Møller Mouridsen; VengSystem; IKT Agro. Projektbudget, herunder bevillingens størrelse: 2,27 mio. kr. (1,08. mio. kr.) alue=&start=&slut=&field_status_value=all&keyword=landbrug&field_company_nid=all&field_part ner_nid=all&page=0 Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

27 22. KLIMASTYRING I SLAGTESVINESTALDE Klimastyring, ventilation, gødeadfærd Optimeret klimastyring og anvendelse af loftsventiler i diffus ventileret slagtesvinestald med delvist fast gulv. Formålet med erfaringsundersøgelsen var at demonstrere, at optimeret klimastyring og anvendelse af loftsventiler som supplerende ventilation kan reducere graden af svineri i en slagtesvinestald med delvist fast gulv. Resultaterne viste, at det er muligt at begrænse graden af svineri på det faste gulv ved anvendelse af loftsventiler, når åbning af loftsventilerne reguleres i forhold til udetemperaturen. Ved det første hold grise var forekomsten af svineri i forsøgssektionen med loftsventiler større end i kontrolsektionen uden loftsventiler. Der var ved det første hold grise ikke mulighed for at regulere åbning af loftsventilerne i forhold til udetemperaturen, hvilket formentlig var årsagen til mere svineri i forsøgssektionen. Til gengæld viste resultaterne ved hold 3, at graden af svineri var lavere i forsøgssektionen sammenlignet med kontrolsektionen uden loftsventiler, når netop loftsventilernes åbning kunne reguleres i forhold til udetemperaturen. Gødeadfærden i svinestalde har stor betydning for svinenes velfærd miljøpåvirkning. Optimering af gødeadfærden er derfor central med henblik på at sikre høj dyrevelfærd og reducere staldens miljøpåvirkning. Optimering af gødeadfærden indgår derfor som emissionsbegrænsende miljøteknologi i månegrisprojektets velfærdsscenarie. Klimastyring ved anvendelse af loftsventiler betyder, at der ikke kan ske en rensning af den luft, der ventileres via disse. Bevillingsgiver/program: Fødevareministeriets landdistriktsprogram og Svineafgiftsfonden. Projektperiode: Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: Anders Legaard Riis og Thomas Ladegaard Jensen VSP Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

28 23. FLOKSTØRRELSE OG GULVUDFORMNING Flokstørrelse, gulvudformning, produktionsforhold, driftsforhold Flokstørrelse og gulvudformning i slagtesvinestier med delvist spaltegulv Effekten af gruppestørrelse og gulvtype på produktionsresultater, stifunktion og arbejdsindsats i slagtesvinestier blev undersøgt i to besætninger. I hver besætning indgik seks forsøgsgrupper. Flokstørrelsen og gulvudformning varierede mellem grupperne. Flokstørrelserne i besætning 1 var lidt mindre end i besætning 2. Undersøgelsen viste, at der generelt blev opnået den højeste tilvækst, den laveste vægtspredning og den bedste stifunktion ved at fastholde en flokstørrelse på grise pr. sti og en indretning med 1/3 fast gulv, som er almindelig i danske slagtesvinestalde i dag. Ved at øge flokstørrelsen fra 17/21 grise pr. sti til 66/84 grise pr. sti blev tilvæksten reduceret med 33 og 50 g pr. dag i henholdsvis besætning 1 og 2. Med hensyn til svineri i stierne og grisenes renhed var den traditionelle sti med 1/3 fast gulv bedst. Vurderet ud fra denne afprøvning må det fortsat anbefales at indrette slagtesvinestier til en flokstørrelse på grise pr. sti. Hvis stien samtidig indrettes med 1/3 fast gulv er der mindst risiko for svineri i stierne. I månegrisens velfærdsscenarie indgår der storstier. Storstier kan have fordele, men den optimale indretning er central for at sikre optimale produktions og velfærdsforhold. I storstier skal svinene forholde sig til langt flere dyr end i traditionelle staldsystemer. Dette kan føre til større risiko for sygdomsudbrud og mere aggressivitet, antal døde og skader som halebid etc. Bevillingsgiver/program: Svineafgiftsfonden Projektperiode: Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: Torben Jensen VSP. Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

29 24. FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEMER TIL SVIN Produktionssystem, klima, ventilation, miljøteknologi Vurdering af fremtidens produktionssystemer til svin Rapporten giver et bud på, hvordan produktionssystemer bør bygges i dag for at tilgodese udviklingen over de næste år. Der er opstillet scenarier, som i videst muligt omfang tilgodeser bedste produktionspraksis inden for sundhed, velfærd, etc. Projektet giver et bud på, hvordan produktionssystemet kan bygges i dag med hensyn til at tilgodese udviklingen over de næste år. Dette er tæt ved de målsætninger, der er i månegrisprojektet. Bevillingsgiver/program: Svineafgiftsfonden og Fødevareministeriets landdistriktsprogram. Projektperiode: Projektansvarlig og evt. øvrige projektdeltagere: Torben Jensen mfl. VSP Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet