j.nr U Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg
|
|
- Fredrik Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slutrapport j.nr U Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/ / Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm A/S, svineproducent Peter Kragh Andersen og Videncenter for Svineproduktion, L&F Resume Infarm A/S og Videncenter for Svineproduktionen har gennemført projektet Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg. Formålet var at udvikle en teknologi, der kan tilkobles et gylleforsuringsanlæg, hvorved man kan opnå reduktion af lugtgener fra slagtesvinestalde og samtidig undersøge effekt på emission af lugt, ammoniak og drivhusgasser fra stalden. I løbet af projektperioden har en de oprindelige deltager (BioAqua as) trukket sig fra projektet, Infarms A/S er blevet solgt fra af Grundfos, hvor både ledelsen i Infarm A/S, og dermed er projektledelsen også udskiftet i projektperioden. Projektperioden er derfor blevet forlænget, og projektet ændret jf. projektændringen af november I forbindelse med projektændringen blev svineproducent Peter Kragh Andersens rolle i projektet ændret fra besætningsvært til sparringspartner for Infarm A/S. Fagligt er der udviklet en teknologi der ved mekanisk separation, led i den daglige forsuringsproces, har vist sig i stand til at reducere lugten fra en slagtesvinestald med over 40 % uden, at det har påvirket den gode effekt af gylleforsuring på ammoniak og drivhusgasser. På baggrund af resultaterne opnået i projektet forventer Infarm A/S en stor efterspørgsel på produktet og en forøget intern beskæftigelse mere end 50 % over de næste 2 år. Baggrund Gylleforsuring med svovlsyre har en veldokumenteret effekt på emission af ammoniak fra svinestalde. Teknologien har siden 2004 været brugt i besætninger med både svin og kvæg og er optaget på Miljøstyrelsens Teknologilisten med en ammoniakreducerende effekt på 70 % for svin. Infarm A/S (og tidligere Starring Miljø) har gennem de sidste ti år leveret henved 100 anlæg til svine- og kvægbesætninger i hele Danmark. I flere tilfælde har etablering af gylleforsuring været en forudsætning for at kunne opnå miljøgodkendelser i
2 forbindelse med udvidelser og nybyggeri. Teknologien har dog ingen dokumenteret effekt på lugt, hvilket ville kunne styrke teknologiens udbredelse og løse problemer med nabogener for mange svineproducenter. VSP har i to Innovationslovsprojekter (j.nr og ) i samarbejde med firmaet Bio Aqua dokumenteret, at lugten fra gylle, og dermed også lugtemission fra stalde, kan reduceres med ca. 40 % ved at separere gyllen mekanisk og efterfølgende behandle den med gasarten ozon én gang om ugen. I det sidste projekt blev den lugtreducerende behandling koblet med forsuring ved en til to behandlinger om ugen. Resultatet af var dog ikke tilfredsstillende, idet der kun blev opnået 40 % reduktion af ammoniak. Dette formoder man skyldes en kombination af den nedsatte behandlingshyppighed med syre (fra daglig til to gange pr. uge), samt at bufferkapaciteten i gylle mindskes ved separation. Sidstnævnte bevirker, at phværdien i gylle er ustabil med højere ammoniakfordampning til følge. For at opnå den forventede effekt med 40 % lugtreduktion og 70 % ammoniakreduktion blev det vurderet, at det var nødvendigt at opretholde den daglige forsuring og kombinerer gyllebehandling med mekanisk separation og ozonbehandling én-to gange pr. uge. Opbygning af anlæg til samt dokumentation af denne gyllebehandlingsstrategi var baggrunden for gennemførslen af projektet. Formål og nytteværdi Formålet med nærværende projekt var at udvikle én teknologi, der løser flere problemer. Dels reducere lugt, ammoniak og drivhusgasser fra stalden, dels separere gyllen så den faste del kan anvendes til biogasproduktion. Endelig reduceres emissioner fra både lager og mark. Nytteværdi for Infarm A/S er øgede salgsmuligheder for nye forsuringsanlæg samt opgradering af eksisterende. Da teknologien giver mulighed for tilslutning af staldsektioner, der er betydeligt større, end det ellers ville være muligt, betyder det også, at det bliver billigere for landmanden at installere forsuring på ejendommen. Ydermere er teknologier til omkostningsbillig lugtbekæmpelse meget efterspurgt inden for landbruget. For VSP er nytteværdien, at svineproducenter får mulighed for at opgradere eksisterende (og kommende) forsuringsanlæg, således at der i forbindelse med udvidelser kan opnås de nødvendige lugtreduktioner uden, at der skal investeres i yderligere miljøteknologier. Gennemførsel Projektet er gennemført i fem arbejdspakker (AP), som beskrevet i projektændring fra november 2011 (godkendt af NaturErhverv 28. december 2011). I den oprindelige ansøgning skulle AP 3 og AP 4 være gennemført hos svineproducent Peter Kragh Andersen. Som beskrevet i projektændringen blev projektgruppen, i løbet af det første år af projektet på Møllegaarden, opmærksom på en række problemstillinger, der vanskeliggjorde gennemførslen af projektet i den oprindelige form. Projektgruppen foreslog derfor, at projektet blev ændret, således at add-on teknologien kun omfattede mekanisk separation af den forsurede gylle og at hele projektet (inkl. AP 3 og AP 4) blev gennemført på Videncenter for Svineproduktions forsøgsstation Grønhøj. På baggrund af de erfaringer der blev draget på Møllegaarden i det første år af projektperioden, bidrog Peter Kragh Andersen fremadrettet som sparringspartner for Infarm A/S vedr. indretning af gyllesystemer. I nedenstående beskrives kort aktiviteterne i de enkelte arbejdspakker.
3 AP 1 Ammoniak- og lugtreduktion fra stalde med daglig forsuring af gylle i kombination med add-on teknologi baseret på ozontilsætning Der er i klimakamre (små eksperimentelle staldsektioner med to stier med i alt 32 dyr pr. sektion) gennemført forsøg med daglig forsuring i kombination med en ugentlig separation og ozonbehandling af gyllen. Gyllen blev i forsøgsstationen blev dagligt udsluset til en fortank, hvor ph blev justeret til 5,5 med svovlsyre, inden gyllen efterfølgende blev pumpet retur til gyllekummerne i stalden. Én gang om ugen blev gyllen efter forsuring pumpet gennem add-on anlægget til yderligere behandling. Her blev den forsurede gylle først separeret i to trin under tilsætning af polymer, og efterfølgende blev der tilsat ozon til gyllen i et lukket system, inden gyllen blev pumpet retur til stalden. Add-on behandlingen foregik delvist automatisk under overvågning og løbende visuel kontrol af slutproduktet. Effekten på ammoniak- og lugtemissionen fra klimakamrene blev bestemt dagen efter add-on behandling og igen dagen umiddelbart inden næste behandling. Målinger blev gennemført over to hold grise. AP2 Identifikation af målbare styringsparametre for add-on teknologien Forsøgene er gennemført med en tromlesi fra firmaet Stjernholm a/s. Den anvendte tromlesi havde en spalteåbning på hhv. 1 og 2 mm. Derudover blev der testet: ydelse på fødepumpen behandlingstid på separatoren samt hældning på separatoren Der er lavet test af ph værdi før og efter processen, ligeledes er der testet tørstofprocenter i hhv. gylle og rejektvand. AP3 Ombygning af eksisterende gyllebehandlingsanlæg på Forsøgsstation Grønhøj I det videre forsøg på Forsøgsstation Grønhøj indgik der tre grupper med to klimakamre i hver: Daglig forsuring uden separation Daglig forsuring efterfulgt af separation og Kontrol, hvor gyllen blev sluset ud, når kummerne var fulde (to gange pr. hold grise) Gyllesystemet blev ændret, så kamrene to og to blev koblet på samme anlæg/fortank, i alt blev der etableret fire fortanke (to som procestanke til forsuringsanlæg, en holdetank til add-on samt fortank til almindelig gylleudslusning fra kontrolgruppen). Styring til forsuring blev etableret i alle seks kamre. Etablering af separationsanlæg i form af tromlesi samt opsætning af containere (inkl. rør og spjæld) til opsamling af fraktioner. Endelig blev der opstillet pallevægte til vejning af syreforbrug og produktion af fiberfraktion fra separation. AP4 Procesoptimering og målinger af lugt- og ammoniakreduktioner samt drivhusgasser på Forsøgsstation Grønhøj Efter ombygningen af separationsanlægget på Grønhøj blev processen optimeret ud fra de i AP2 fastsatte styringsparametre. Add-on anlægget kørte fuldautomatisk efter tidsstyring, dog overvåget både via fjernovervågning og af staldpersonalet på Grønhøj. I vinteren blev projektet ramt først af sygdomsudbrud på Forsøgsstation Grønhøj, der medførte total sanering, og sidenhen af hård frost (som forsøgsanlæg var rørføringen ikke gravet ned og frostsikret). I alt stod projektet stille fra december 2012-marts 2013.
4 Der blev gennemført forsøg over tre hold grise (oktober 2012-september 2013), hvor ammoniak- og lugtreduktioner blev kvantificerede. Der blev desuden målt klimagasser (kuldioxid, lattergas og metan) i en tre-ugers periode under stabil drift. Der indgik, som beskrevet under AP3, tre grupper i forsøget. AP5 Klarlægning af gødningsværdi i gyllen og mulige anvendelse af fraseparerede produkter Under stabil drift af separationsanlægget i sommeren 2013 blev mængden af den fraseparerede fiberfraktion bestemt. Der blev udtaget prøver af gyllen før og efter separation af fiberfraktionen af den forsurede gylle uden separation samt af gyllen i kontrolkamrene. Gødningsprøverne blev analyserede for indhold af kvælstof, kalium, fosfor, svovl samt tørstof og ph. Endvidere blev biogaspotentialet af fiberfraktionen vurderet ud fra metanproduktion. Resultater I nedenstående redegøres for resultaterne af målingerne gennemført i AP1, 4 og 5. Vedr. AP 2 og 3 henvises til ovenstående gennemgang af projektet. AP 1 Ammoniak- og lugtreduktion fra stalde med daglig forsuring af gylle i kombination med add-on teknologi baseret på ozontilsætning Lugt- og ammoniakreduktion Lugt- og ammoniakemissionerne blev målt i over to hold slagtesvin i klimakamre på Forsøgsstation Grønhøj. Der blev målt på fire måledage pr. hold, med to prøver pr. klimakammer pr. måledag. Gyllen blev behandlet i to klimakamre, mens et tredje kammer fungerede som kontrol. Gyllen i de to kamre med behandling blev behandlet med add-on teknologien på to forskellige ugedage, således at gyllen i det ene kammer var behandlet dagen før måling af emissioner, mens gyllen i det andet kammer blev behandlet dagen efter måling. På den måde blev der altid målt på både best-case og worst-case. Resultatet af målingerne viste, at der ikke var forskel på lugtemissionen dagen efter den lugtreducerende behandling og 6 dage efter lugtreducerende behandling. Samlet blev der opnået en halvering af lugtemissionen 130 til 64 OU E /s/1.000 kg dyr. Tilsvarende blev ammoniakemissionen reduceret med 45 %. AP4 Procesoptimering og målinger af lugt- og ammoniakreduktioner samt drivhusgasser på Forsøgsstation Grønhøj Lugt- og ammoniakreduktion Nedenstående tabel viser de beregnede middelværdier (med 95 % konfidensinterval i parentes) for lugt- og ammoniakemission målt i over tre hold slagtesvin i klimakamre på Forsøgsstation Grønhøj. Der blev målt på 14 måledage med to prøver pr. klimakammer pr. måledag. I hver gruppe indgik der to klimakamre (i alt 56 målinger pr. gruppe). Endvidere er effekten på lugtemissionen angivet i tabellen.
5 Tabel 1. Beregnede middelværdier for lugt- og ammoniakemission (med 95 % konfidensinterval i parentes) samt relativ effekt på lugtemissionen. Lugtemission (OU E /s/1000 kg dyr) Lugtemission Reduktion (%) Ammoniakemission (g NH 3 -N/time/gris) Antal prøver (N) Kontrol, Gr. 1 Forsuring, Gr. 2 Forsuring og separation (Add-on), Gr a ( ) 170 b ( ) 110 c (93-130) 0,29 a (0,27-0,30) 15 0,13 b (0,11-0,15) 43 0,13 b a,b,c : Forskellig bogstav i samme kolonne angiver, at værdierne er signifikant forskellige (P < 0,05) (0,11-0,15) Lugt Resultaterne viser, at lugtemission fra sektionerne, hvor gylle dagligt blev separeret og forsuret, var 43 % lavere end fra kontrolsektionerne uden gyllebehandling. Endvidere blev det vist, at lugtemissionen fra sektionerne med gylleforsuring uden separation var 15 % lavere end fra kontrolsektionerne. I en tidligere undersøgelse af gylleforsuring er der observeret tilsvarende effekter (Meddelelse 932, VSP 2012). Ammoniak Separation i forbindelse med den daglige forsuringsproces havde ingen målbar effekt på ammoniakemissionen fra stalden i f.t. forsuring uden separation. Dog viste målingerne for grupperne med gylleforsuring ikke den forventede 70 % reduktion i f.t. kontrol-gruppen, men kun 55 %. Der foreligger ingen umiddelbart forklaring på, hvorfor der ikke kunne opnås den forventede effekt, idet ph i gyllen samt indholdet af ammonium-n i gyllen fra kontrol-gruppen ikke adskiller sig fra, hvad der normalt ses. Drivhusgasser Drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), lattergas (N 2 O) og metan (CH 4 ) blev målt med Innova-udstyr i en tre-ugers periode i alle seks kamre. Resultaterne for CO 2 og N 2 O er vist i tabel 2 sammen med ventilationsydelsen. Som det ses, var der en mindre reduktion af CO 2 ved gyllebehandling, mens der ingen effekt var at se på N 2 O. Ventilationsydelsen i de tre grupper var ikke væsentlig forskellig, så det er rimeligt at sammenligne koncentrationerne som et udtryk for effekt. For metan er der tvivl om koncentrationsniveauet og værdierne er derfor ikke medtaget i tabellen. Ved sammenligning med andre målinger, antages det dog, at de absolutte forskelle kan anvendes ved sammenligning af de forskellige behandlingstyper. Numerisk var der ikke forskel på de to grupper med gyllehandling, så separationen gav ikke som forventet yderligere effekt på metan-emissionen end forsuring alene. Forskellen i metan-koncentration de to behandlingsgrupper og kontrol-gruppe var 6,6 ppm.
6 Tabel 2. Beregnede middelværdier for koncentrationen af kuldioxid (CO 2), lattergas (N 2O) og ventilationsydelsen målt i ventilationsafkastene i seks klimakamre over en periode på tre uger i sommeren Standard afvigelse af angivet i parentes. CO 2 (ppm) N 2 O (ppm) Ventilationsydelse (m 3 /time) Antal dage (N) Kontrol, Gr. 1 Forsuring, Gr. 2 Forsuring og separation (Add-on), Gr (42) 0,34 (0,01) 2980 (230) 910 (70) 0,32 (0,01) 3120 (180) 905 (91) 0,33 (0,01) 3050 (260) I det følgende regneeksempel er effekten af gylleforsuring på svineproduktionens klimabelastning anskueliggjort under forudsætning af, at den opnåede reduktion er repræsentativ for svineproduktion i DK. I regneeksemplet sættes middelventilationsydelsen til 50 m3 h -1 dyr -1, middelvægt pr. gris til 60 kg og produktionstid (32-107kg) til 11 uger. Da 6.6 ppm svarer til 139 ppm CO 2 eq (omregningsfaktor: 21), kan ændring i emission af CO 2 eq pr. gris beregnes ved brug af gassernes tilstandsligning : ( ) ( ) ( ) Omregnet pr. kg levende dyr svarer det til 390 g CO 2 eq pr. kg levende dyr. Til sammenligning er onfarm emission af CH 4 fra svin angivet til 497 g CO 2 eq og total on-farm emission 662 g CO 2 eq (AU, Report 103, 2011, tabel S2). Er der hold i ovenstående antagelser og beregninger, reduceres drivhusgasemissionen fra stalden med 60 % ved gylleforsuring (med/uden separation) i f.t. ingen gyllebehandling. Sammenholdt med den samlede CO 2 eq belastning pr. kg levende dyr (2.184 kg CO 2 eq) udgør effekten ca. 18 %. AP5 Klarlægning af gødningsværdi i gyllen og mulige anvendelse af fraseparerede produkter Separation og tørstof Der blev i slutningen af det sidste hold grise produceret ca. 120 kg fiberfraktion ved fraseparering pr. dag, svarende til 2 kg pr. gris pr. dag, og tørstofindholdet var 12 % (w/w), svarende til at der blev frasepareret 0,24 kg TS pr. gris. dag. I følge Normtal for Husdyrgødning (AU, 2013) producerer et slagtesvin 0,52 tons gylle med et tørstofindhold på 6,1 %, svarende til 31,7 kg TS. Fordelt på en 11 ugers produktionsperiode giver det 0,4 kg TS pr dag. Det vil sige, at den valgte separationsmetode ikke var i stand til at fjerne den daglige TS-produktion med henblik på biogasproduktion. I forbindelse med separationen kunne der ikke måles forskel på tørstofindholdet gyllen/rejektvandet før og efter separation. Dette skyldes primært, at volumenet af den behandlede gylle (9 m 3 ) var me-
7 get større end den fraseparerede fiberfraktion (120 kg). Målingerne viste, at tørstofindholdet før og efter separation var 6 % (w/w) i den behandlede gylle. Til sammenligning var den 8 % (w/w) i den forsurede gylle. Dvs. en noget dårligere separation end beregnet ud fra normtallene. Gødningsværdi Ud fra de analyserede gylleprøver kunne der ikke ses en omfordeling eller opkoncentrering af næringsstofferne i de forskellige fraktioner i f.t. forsuret gylle uden separation (se tabel 3). Tabel 3. Middelværdier for koncentrationer af næringsstofferne i de forskellige fraktioner i f.t. forsuret gylle uden separation. Standard afvigelse af angivet i parentes. Før separation (n=4) Efter separation (n=6) Fiberfraktion (n=6) Forsuring u. separation (n=2) Total N (kg/tons) TAN (kg/tons) P (kg/tons) K (kg/tons) S (kg/tons) 5,6 (0,2) 4,0 (0,1) 1,0 (0,04) 2,8 (0,0) 3,9 (0,25) 5,8 (0,25) 4,2 (0,2) 1,1 (0,08) 2,8 (0,07) 4,2 (0,4) 5,5 (0,2) 3,8 (0,2) 1,0 (0,07) 2,7 (0,05) 3,7 (0,3) 6,3 (0,7) 4,0 (0,02) 1,0 (0,06) 2,7 (0,1) 4,0 (0,0) Biogaspotentiale Biogaspotentialet (over 90 dage) i fiberfraktionen blev målt 43 L CH4 pr. kg. fiberfraktion. Til sammenligning blev biogaspotentialet på ubehandlet gylle fra Grønhøj målt til 8 CH4 L pr. kg gylle. Forventede effekter Vi forventer en meget stor efterspørgsel på teknologien alene med baggrund i den høje effekt i f.t. omkostninger. Derudover har værdien som add-on til traditionelle forsuringsanlæg vist sig særdeles stor alene på grund af, at rejektvandet (den tynde gylle) er betydeligt nemmere at håndtere. Et sideløbende projekt på Foulum har desuden påvist, at værdien af den fraseparerede del er særdeles værdifuld i biogasproduktionen, hvilket også er vist i AP 5. Vi forventer øget beskæftigelse internt på 50 % over de næste 2 år med baggrund i resultaterne fra dette projekt. Resultaterne vil give danske producenter af forsuringsanlæg (automatisk gyllehåndtering) forbedret konkurrenceevne. Ikke mindst med henblik på eksport. Implementering af teknologien vil medføre lavere lugtpåvirkning fra stalden, hvilket giver mulighed for udvikling af svinebesætninger uden yderligere lugtgener for naboer. M.h.t.omliggende natur og ammoniakbidrag fra svineproduktion bidrager teknologien ikke yderligere end gylleforsuring uden det lugtreducerende tiltag. Det samme gør sig gældende for klimagassen metan, dog er effekten ved forsuring på både ammoniak og metan markant. I f.t. dyrevældfærd/sundhed vurderes teknologien ikke at have effekt. Dog er luftkvaliteten i stalden forbedret, hvilket påvirker arbejdsmiljøet. Offentliggjort materiale: USBnøgle er afleveret sammen med regnskab fra VSP Annonce fra Infarm A/S (vedlagt) Annonce fra Infarm A/S VSP-kongres 2013 i Herning (vedlagt)
8 Annonce fra Infarm A/S Nutrifair 2014 i Fredericia (vedlagt) Foredrag på Kongres for svineproducenter oktober 2013 i Herning ( ndres_miljoegodkendelsen_del_2.ashx), side 13 (vedlagt) Foredrag for miljøkonsulenter på Grønhøj 22. maj 2013 (vedlagt) Årsberetning fra Videncenter for Svineproduktion 2012 ( %20Aarsberetning%20VSP/VSP_aarsberetning_2012_DK.ashx) side 27 (vedlagt) Årsberetning fra Videncenter for Svineproduktion 2013 ( %20Aarsberetning%20VSP/VSP_Årsberetning%202013_DK.ashx) side 33 (vedlagt) Meddelelse fra VSP (publiceres sommer eftersendes)
Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereDriftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereMange har/får behov for
Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereJH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereHvad er klima-effekten af forsuring?
Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling
Læs mereSvinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion
Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereDAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereMiljøteknologi til svinestalde
Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs mereINFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56
Læs mereStatus på miljøteknologi
Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg
Læs mereHYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission
Læs mereEFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL
EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereTEST AF FORSURINGSHYPPIGHED I SVINESTALDE
TEST AF FORSURINGSHYPPIGHED I SVINESTALDE MEDDELELSE NR. 1130 Ved at reducere behandlingshyppigheden ved gylleforsuring i en slagtesvinestald fra dagligt til to gange om ugen steg ph i gyllen fra 5,6 til
Læs mereEFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN
EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.
Læs mereLUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE
Støttet af: LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE MEDDELELSE NR. 1080 Der blev målt 43 % mindre lugt fra en slagtesvinestald med gylleforsuring kombineret med daglig separering af gyllen end fra
Læs mereKILDESEPARERING I SVINESTALDE
INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM
Læs mereMiljøpotentialer ved gylleforsuring
Miljøpotentialer ved gylleforsuring Indlæg v. Allan Skovgaard, administrerende direktør i Infarm A/S Infarm A/S, grundlagt i 2004. Hjemsted i Aalborg Beskæftiger i DK pt. 25 personer med udvikling, salg,
Læs mere1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid.
Kvik-manual 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver 4. uge jf. manualen. Version
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs mereEFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE
EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereAFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER
AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereBygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4
Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret
Læs mereGyllekøling på Bornholm
Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereEFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV
EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %
Læs mereHOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia
HOT OM MILJØ Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia EMNER Luftrensning Forsuring af gylle Emissioner fra drægtighedsstalde 2.. LUFTRENSNING Fuld luftrensning/delrensning Punktudsugning Munters - MAC 2.0
Læs mereJH SMELLFIGHTERS EFFEKT PÅ LUGT I TO SLAGTESVINESTALDE
JH SMELLFIGHTERS EFFEKT PÅ LUGT I TO SLAGTESVINESTALDE MEDDELELSE NR. 1132 I to slagtesvinestalde blev lugtemissionen reduceret med henholdsvis 53 pct. og 49 pct. målt over hele året ved at forsure og
Læs merePUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE
PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i
Læs mereTilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3
Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3 Denne tilsynsrapport vil i henhold til bekendtgørelse om miljøtilsyn blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk under erhverv på landet, landbrug
Læs mereSPACE MÅNEGRIS PROJEKT
SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE Syst ems Månegris Projektet Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har besluttet, hvem der skal bygge modelstalden i Månegrisprojektet og dermed
Læs mereFORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT
FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk
Læs mereJ.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.
J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af
Læs mereMiljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
Læs mereAFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING
Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereSTRAWELL - STRAW APPLICATION FOR IMPROVED ANIMAL WELLFARE AND REDUCED ENVIRONMENTAL IMPACT
STRAWELL - STRAW APPLICATION FOR IMPROVED ANIMAL WELLFARE AND REDUCED ENVIRONMENTAL IMPACT Anders Peter Adamsen & Lisbeth Ulrich Hansen Innovation, Videncenter for Svineproduktion, SEGES Aarhus 27-06-2016
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereMÅNEGRIS Teknologibeskrivelser samlet
MÅNEGRIS Teknologibeskrivelser samlet Af Peter Kai, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Birkmose, Mathias Andersen, Kurt Hjort Gregersen og Jørgen Pedersen, AgroTech RAPPORT 20. september 2013 INDHOLD 1.
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBedre klima og økonomi gennem hurtig udslusning af gyllen Foreningen Biogasbranchen, Økonomiseminar 10. dec. 2018
Bedre klima og økonomi gennem hurtig udslusning af gyllen Foreningen Biogasbranchen, Økonomiseminar 10. dec. 2018 Projektleder Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Planenergi.dk, Tlf.
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereLuftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker
Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,
Læs mereI BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv.
NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Miljøstyrelsen Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNIN- GER AF BAT
Læs mereMiljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis
Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Disposition Tilskudsordninger (Bent Ib Hansen): Tilskud til miljøteknologi i 2014 Tilskud til løsgående diegivende
Læs mereCenter Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl.
Sara Teknisk Korzen, Dialog Specialkonsulent Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013 november kl. 9-11 1 Indhold Deltagere Formål
Læs merePLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING
Støttet af: PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING ERFARING NR. 1505 Når punktudsugning anvendes har loftsventiler placeret over grisenes lejeareal ingen indvirkning på andelen af
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 24. januar 2016. Revideret den 31. maj 2016. - i - Forord
Læs mereVejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen
Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereRapport. Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen. Margit D. Aaslyng og Pia Brandt
Rapport Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen Margit D. Aaslyng og Pia Brandt 1. oktober 2015 Proj.nr. 2000265-15 Version 1 MDAG/PBT/MT Sammenfatning På slagtedagen udsættes
Læs mereBygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305
Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise
Læs mereBeretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år
Beretning Nr. 47 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Projektstart: januar 2010 Projektafslutning: december 2011 Projektstart: 28.04.10 Projektafslutning:
Læs mereScreening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereSvovlsyrebehandling af gylle
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 19.05.2009 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Svovlsyrebehandling af gylle
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereEnergivenlig ventilation til svineproduktion
Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene
Læs mereKultur, Plan og Erhverv Afgørelse om ændring af dyreholdet på Horseskovvej 1, 5700 Svendborg. Afgørelse fra 30,8 DyreEnheder (DE), til 31,0 DE
Lars Stougaard Horseskovvej 10 5700 Svendborg Mail: lars-mosegaarden@hotmail.com Kultur, Plan og Erhverv Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå sidestilling med
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereKan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereFORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD
Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52
Læs mereResultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj
Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mere