Idékatalog til. FOLKESUNDHEDSPROGRAM indsamlet fra befolkningen, kommuner og foreninger mv. EM 2006/39 Jr

Transkript

1 Idékatalog til FOLKESUNDHEDSPROGRAM indsamlet fra befolkningen, kommuner og foreninger mv. EM 2006/39 Jr

2 1. Indledning...4 Folkesundhed er en fælles opgave Folkesundhed...6 Social ulighed og helbred Nye veje...10 Aktører...10 Forenede kræfter og ressourcer...10 Direktoratet for Sundhed...11 Sundhedsvæsenet...11 Forebyggelsesudvalgene...11 Obligatorisk sundhedsundervisning...12 Uddannelse og efteruddannelse af social- og sundhedspersonale...12 Partnerskabsaftaler om sund livsstil...12 Inuuneritta Pulje Alkohol & hash...14 Fakta...14 Den hidtidige indsats...14 Strategier og mål...15 De fremtidige initiativer Vold, voldtægter og seksuelle overgreb...24 Fakta...24 Den hidtidige indsats...24 Strategier og mål...25 De fremtidige initiativer Selvmord...29 Fakta...29 Den hidtidige indsats...29 Strategier og mål...31 De fremtidige initiativer Kost og fysisk aktivitet...38 Fakta...38 Den hidtidige indsats...38 Strategier og mål...39 De fremtidige initiativer Sexliv...47 Fakta...47 Den hidtidige indsats...47 Strategier og mål...48 De fremtidige initiativer Rygning...54 Fakta...54 Den hidtidige indsats...55 Strategier og mål...55 De fremtidige initiativer Børn og unge...64 Fakta...64 Den hidtidige indsats

3 Strategier og mål...66 De fremtidige initiativer Ældre...70 Fakta...70 Strategier og mål...70 De fremtidige initiativer Tandplejen...73 Fakta...73 Mål og fremtidige initiativer Evaluering, monitorering og forskning...76 Evaluering af Folkesundhedsprogrammets gennemførelse...76 Monitorering Afslutning Litteratur...81 Bilag Bilag

4 1. Indledning Vision: Inuuneritta Lad os få et godt liv! Sundhed skal handle om menneskets velbefindende, kraft og styrke samt et godt liv med fravær af sygdom. Behovet for et samlet Folkesundhedsprogram opstod i årene efter 2000, hvor det blev klart, at sygdomsmønsteret i tiltagende grad var præget af tilstande, der ikke lod sig behandle i sundhedsvæsenet eller hvor sundhedsvæsenet stod over for opgaver af en størrelse, der ikke var forenelig med budgettet. Der var et stigende behov for forebyggelse af f.eks. ungdomsselvmord, alkoholrelaterede sociale problemer, seksuelle overgreb, en stigende forekomst af fedme samt sygdom og dødsfald som følge af rygning. For at koordinere den forebyggende indsats tog Landsstyremedlemmet for Sundhed derfor i 2003 initiativ til at etablere et samlet Folkesundhedsprogram for Grønland. Folkesundhedsprogrammet har fået navnet Inuuneritta, der betyder lad os få et godt liv. Mange andre lande har siden 1980erne formuleret folkesundhedsprogrammer. Programmerne adskiller sig fra hinanden bl.a. ved deres valg af emner og fokus. Et folkesundhedsprogram har som regel fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, men kan også omfatte behandling; f.eks. kan en indsats mod hjertesygdom omfatte forebyggende initiativer for forbedrede kost- og motionsvaner, men kan også omfatte en forbedret behandling af blodpropper, genoptræning efter hjertetilfælde og forebyggelse af nye anfald. Det nuværende folkesundhedsprogram er ikke første gang man i Grønland har lavet en samlet plan for forebyggelse og sundhedsfremme. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev der taget initiativer til at nedbringe den store børnedødelighed ved en massiv uddannelsesindsats af nøgle personer på fødselsområdet. Indsatsen mod tuberkulosen i 1950erne var den tids Folkesundhedsprogram. Tuberkulose var datidens alt overskyggende sundhedsproblem, og indsatsen skete bredt inden for alle samfundets sektorer. Sundhedsvæsenet blev oprustet, Dronning Ingrids Sanatorium (Sana) blev åbnet i 1954, og der blev gennemført en landsdækkende screening og vaccination bl.a. ved hjælp af tuberkuloseskibet Misigssût, der hvert år fra 1955 til 1971 besøgte byer og bygder i hele landet. Smittefarlige patienter blev isoleret og behandlet, boligforhold, infrastruktur og ernæring blev væsentligt forbedrede, og tuberkulosens andel af dødsfald faldt fra 39% i 1951 til under 5% i I 1962 blev Sana omdannet til landshospitalet Dronning Ingrids Hospital, da der ikke længere var behov for et særligt tuberkulosehospital. Processen med at etablere Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta startede i efteråret 2003, og Direktoratet for Sundhed har haft ansvaret for arbejdets gennemførelse. I foråret 2004 blev der nedsat en styregruppe. Styregruppen har, bl.a. på baggrund af en ny rapport om folkesundhed, anbefalet, at Folkesundhedsprogrammet skulle fokusere på fire emner: Alkohol og vold Kost og fysisk aktivitet Rygning Sexliv Folkesundhedsprogrammet skulle endvidere bygge videre på de seneste par års handleplaner for andre væsentlige folkesundhedsproblemer: Selvmordsforebyggelse; Forebyggende tidlig indsats for børn og unge; Tandsundhed; Perinatale retningslinier samt ældre området. Styregruppen nedsatte fem arbejdsgrupper, en for hver af de fire valgte emner samt en tværgående arbejdsgruppe om evaluering, monitorering og forskning. Arbejdsgrupperne udarbejdede i løbet af foråret 2005 notater til styregruppen. Kommissoriet for Styregruppe, arbejdsgrupperne og gruppernes sammensætning findes som bilag 1. 4

5 Den centralt styrede proces med etablering af Folkesundhedsprogrammet har været ledsaget af en bred dialog og information til landets borgere og professionelle på sundhedsområdet. Landsstyremedlemmet for Sundhed har afholdt talrige borgermøder og møder på arbejdspladser i Nuuk, Maniitsoq, Kangaamiut, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq, Narsaq og Alluisup Paa. I resten af landet har sundhedsvæsenet og forebyggelsesudvalgene afviklet borgermøder om programmet. Referaterne fra Landsstyremedlemmets møder og de øvrige borgermøder er indgået i arbejdet med formuleringen af Folkesundhedsprogrammet. Folkesundhedsprogrammet er derfor et idékatalog, og består dermed af en bred vifte af forslag til hvilke aktiviteter der kan iværksættes for at højne folkesundheden. Disse forslag vedrører ikke kun sundhedsvæsenets ressortområde, men også områder der ressortmæssigt hører under andre direktorater eller kommunerne. Nogle af disse forslag er allerede, eller planlægges, igangsat indenfor andre direktoraters ressortområde, men ikke nødvendigvis i den form der er beskrevet i nærværende Folkesundhedsprogram. Disse er ikke er medtaget i Landsstyrets forslag til hvilke initiativer der skal iværksættes indenfor rammerne af Folkesundhedsprogrammet. Det er i udvælgelsen af aktiviteter derfor sikret, at der ikke er overlap med Landsstyrets øvrige og planlagte aktiviteter, og at de samtidig supplerer hinanden i henhold til de overordnede mål med styrkelse af sundheden. Folkesundhedsprogrammet er desuden blevet diskuteret med sundhedsvæsenets ledelse på Sundhedsvæsenets ledelseskonference i november 2004, med sundhedsvæsenets personale i Nuuk og på Kysten, på møder i Grønlandsmedicinsk Selskab og på Dansk Polarcenter. Folkesundhedsarbejdet har været præsenteret skriftligt i fagblade og publikationer rettet mod offentligheden; der har været tre TV programmer om henholdsvis alkohol, rygning og overvægt med efterfølgende radiodebat, og tre temauger i radioens Ord til Eftertanke. Landsstyret og Landstinget er løbende blevet informeret om arbejdet med Folkesundhedsprogrammet. Folkesundhedsprogrammet dækker perioden og indeholder overordnede mål og strategier for den videreudvikling af landets sundhed. Det har i arbejdet med programmet været væsentligt, at programmet fik en størrelse, der var realistisk at gennemføre. Det betyder, at Folkesundhedsprogrammet ikke kan forventes at omfatte alle sundhedsproblemer, men må fokusere på udvalgte problemstillinger af særlig vigtig karakter. Folkesundhedsprogrammet afstikker nogle rammer og præsenterer en række idéer for arbejdet med at forbedre folkesundheden i de kommende år, men de konkrete initiativer og handlinger skal udmøntes af de mennesker professionelle og almindelige borgere der kommer til at bære ansvaret for programmet og under hensyn til de ressourcer af menneskelig og økonomisk karakter, der stilles til rådighed. Under hensyn til Landsstyrets koalitionsaftale for ekstra indsats omkring familier, børn og handikappede vil Landsstyret prioritere initiativer der retter sig mod børn, unge og familier, se bilag 2. De her udvalgte initiativer er efter nøje overvejelser valgt af Direktoratet for Sundhed, og ligger i al væsentlighed indenfor Sundhedsvæsenets rammer. Den videre proces vil bestå i implementering af de foreslåede initiativer i tæt samarbejde med relevante partnere, både indenfor hjemmestyret og kommunerne. I tillæg hertil vil det tværfagligt blive besluttet om andre af hjemmestyrets aktiviteter kan falde ind under Folkesundhedsprogrammet og bør medtages herunder. Endeligt vil der tværfagligt blive udarbejdet en brochure, der nøje beskriver Landsstyrets samlede aktiviteter under Folkesundhedsprogrammet. Folkesundhed er en fælles opgave Folkesundhed handler om det hele menneske, hvor både fysisk og psykisk sundhed, levemåder og åndelig styrke samtænkes. 5

6 2. Folkesundhed Folkesundheden i dag skal ses i lyset af de store samfundsændringer siden begyndelsen af det 20. århundrede. Der er især to begivenheder, der har formet samfundsudviklingen. Den første af disse er opdagelsen af de store forekomster af torsk i de grønlandske farvande i 1920erne, der førte til en omlægning af det primære erhverv fra fangst til fiskeri og til dels fårehold i Sydgrønland, en erstatning af subsistensøkonomien med en pengeøkonomi, og en begyndende befolkningskoncentration i byerne i åbentvandsområdet. Den anden er den accelererede udvikling af infrastrukturen efter 1950 og åbningen af landet, der indtil 2. verdenskrig havde været isoleret mod omverdenen af en paternalistisk Grønlands Styrelse. De ændringer i samfundet, der har haft størst betydning for folkesundheden, er 1. Omstilling fra fangstbaseret økonomi til lønarbejde 2. Forbedring af boligforhold, renovation og fødevaresikkerhed 3. Øget kontakt med resten af verden 4. Indvandring af europæere, befolkningstilvækst og befolkningskoncentration 5. Ændringer i kost og reduktion i fysisk aktivitet 6. Øget adgang til alkohol og tobak 7. Forbedret adgang til et moderne sundhedsvæsen 8. Ændring af familiemønstret, fra 3 generationer til 2 generationer i samme husstand Folkesundheden er således helt afhængig af befolkningens grundlæggende sociale forhold. Talrige undersøgelser fra hele verden har vist, at forbedrede boligforhold, formindsket arbejdsløshed, øget uddannelsesniveau og reduktion i den sociale ulighed har den allerstørste betydning for folkesundheden. Disse problemstillinger kan ikke løses i det foreliggende Folkesundhedsprogram, og det er derfor af største vigtighed, at man i alle sektorer er klar over disse grundlæggende forhold og indtænker sundhed i sine aktiviteter. Ottawa charteret har i mange år haft en central position i den sundhedspolitiske diskussion i Grønland, og folkesundhedsarbejdet bygger i vid udstrækning på ideerne i charteret. Charteret blev udarbejdet af WHO ved den første internationale konference om sundhedsfremme, der blev afholdt i Ottawa, Canada, i Formålet var at skabe et handlingsprogram til støtte for "Sundhed for alle i år 2000" strategien. Ottawa charteret blev i 1988 udgivet i grønlandsk oversættelse; det understreger nødvendigheden af en sundhedsfremmende indsats i modsætning til en behandlende indsats for at opnå sundhed for alle. Sundhedsfremme defineres som den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. Sundhed betragtes som grundlag for det daglige liv og ikke som livets formål. Sundhed er et positivt begreb, som lægger vægt på sociale og personlige ressourcer såvel som på fysiske evner. Derfor er sundhedsfremme ikke kun sundhedsvæsenets ansvar, men et begreb, der går længere end sunde levevaner i retning af velvære. I Ottawa charteret betyder sundhedsfremme at udvikle en sundhedsfremmende politik at skabe støttende miljøer at styrke indsatsen i lokalsamfundet at udvikle personlige færdigheder at nyorientere sundhedsvæsenet Om folkesundheden i Grønland i dag er god eller dårlig afhænger af synsvinklen, men der er under alle omstændigheder plads til forbedringer. På den ene side har vi en jævnt faldende spædbarnsdødelighed, et faldende tobaksforbrug og mange fysisk aktive børn og unge; på den anden side er dødeligheden blandt børn og unge høj i sammenligning med f.eks. andre nordiske lande, middellevetiden er kort, forekomsten af selvmord og ulykker er høj, og der 6

7 er mange uønskede graviditeter, et højt alkoholforbrug og et stærkt stigende forekomst af overvægt og diabetes. Sundhedstilstanden hos den enkelte person afhænger meget af personens velbefindende i samfundet. Adskillige undersøgelser viser at social og økonomisk ulighed påvirker sundhedstilstanden i negativ retning. Sammenhængen mellem befolkningens uddannelsesniveau og bostedets størrelse spiller en væsentlig rolle for befolkningens sundhed. F.eks. har uddannede vurderet deres helbred på et højere niveau end ufaglærte og uden erhverv, mens bygdebefolkningen har vurderet deres helbred som nogenlunde, dårligt eller meget dårligt Figur 1. Model for sundhed i social sammenhæng. Figur 1 illustrerer, hvordan den enkeltes sundhed og helbred er et resultat af umiddelbare belastninger af helbredet, f.eks. tobak, alkohol og kost. Forekomsten af disse umiddelbare belastninger er bestemt af hverdagslivet, dvs. familie, arbejde og livsstil, og de bredere levevilkår i samfundet, de sociale, økonomiske og kulturelle forhold har igen stor indflydelse på hverdagslivet. I arbejdet med Folkesundhedsprogrammet har det har været en grundlæggende synsvinkel, at den primære målgruppe skal være familien, børn, unge og ældre, uden dog at glemme arenaer som f.eks. arbejdspladserne. Der er meget, der tyder på, at familiens rolle med hensyn til omsorg for børn og unge er under stort pres. De unge selv peger på alkohol og vold som de forhold, der gør deres tilværelse utryg. Samtidig tyder undersøgelser på, at alkoholmisbrug, omsorgssvigt og seksuelle overgreb skaber grobund for selvmordstanker og kan være en forklaring på den meget store forekomst af selvmord blandt unge i Grønland. 7

8 Der skal arbejdes på mange fronter for at forbedre forholdene for børn og unge, og Folkesundhedsprogrammet er kun en af dem. Social ulighed og helbred Sociale forskelle i Grønland kendes som i alle dele af verden. Forskellige undersøgelser verden over, har vist at helbredet bliver bedre for hvert lille trin opad på den sociale stige. (Bjerregård 2004, 105). Ofte er det livsbetingelserne der bestemmer den enkeltes helbred. I Grønland er bopæl og erhverv vigtige faktorer for helbredet. Undersøgelser fra viser, at folk der bor i byerne i den nordvestlige del (fra Kangaatsiaq kommune og nordover) havde færre gener end resten af befolkningen i Grønland, mens folk der bor i bygderne og i byerne i østkysten, havde de fleste gener, i forhold til resten af befolkningen (Bjerregaard et al. 1995). Samme undersøgelse viser, at erhverv har stor betydning for helbredet. Bjerregaard et al. skriver Personer, der ikke er i erhverv, har flere gener end personer i erhverv. Blandt de erhvervsaktive har fangere/fiskere flest gener, og herefter følger ufaglærte. (Bjerregaard et al. 1995, 35-36). Der er mange udfordringer, men styregruppen og Landsstyremedlemmet for Sundhed har besluttet at prioritere nedenstående emner: Alkohol, hash og andet misbrug, fordi dette misbrug har de allerstørste sociale og sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen. Vold og seksuelle overgreb, fordi vold, der ofte er relateret til alkohol, er uønsket i familien og i det offentlige rum, og fordi både vold og seksuelle overgreb forringer vores børns muligheder for at vokse op som sunde mennesker. Selvmord, fordi forekomsten af selvmord især blandt unge er alarmerende høj, og fordi selvmord blandt unge er et symptom på et samfund med alvorlige problemer. Kost og motion, fordi dårlige spisevaner, manglende motion og stigende overvægt truer med at øge forekomsten af hjertekarsygdom og diabetes drastisk i de kommende generationer. Sexlivet, fordi der er en alt for høj forekomst af kønssygdomme og uønskede graviditeter. Rygning, fordi tobak er årsag til en meget stor andel af dødsfald og sygdomstilfælde, og fordi rygning stadig er meget udbredt i befolkningen. Ældre, fordi ældre skal gives mulighed for at bevare et højt funktionsniveau langt ind i alderdommen. Tandsundhed, fordi der er behov for forbedring af befolkningens tandsundhed. Inden for disse emner sætter Folkesundhedsprogrammet fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og ikke på behandling og helbredelse. I denne sammenhæng er forebyggelse at forhindre specifikke sygdomme eller dårlige sundhedsvaner i at opstå eller forværres, mens sundhedsfremme er en generel styrkelse af individets, familiens og lokalsamfundets evne til at mestre livets mange udfordringer herunder sygdom og risikofaktorer. I kapitel 4-12 præsenteres en række konkrete forslag til forbedring af folkesundheden. Disse forslag stammer overvejende fra de fire arbejdsgrupper, der i foråret 8

9 2005 har arbejdet med hver sit emne, og fra de borgermøder, der i samme periode blev afholdt flere steder i landet. Den grundlæggende idé med Folkesundhedsprogrammet er at højne befolkningens livskvalitet, at værne menneskers liv og sundhed og at fremme ligeværdige relationer blandt mennesker. På møderne med borgerne kom det med stor tydelighed frem, hvor meget psykosociale livsvilkår og sociale problemer som misbrug og vold betyder for befolkningens selvoplevede helbred. I erkendelse af at det er en næsten uoverstigelig opgave i løbet af nogle få år at give en hel befolkning et socialt løft anviser Folkesundhedsprogrammet nogle veje og muligheder samt angiver mulige samarbejdspartnere til Inuuneritta lad os få et godt liv. 9

10 3. Nye veje Det er folkesundhedsprogrammets idé at give plads til nytænkning, der inkluderer både behandling, sundhedsfremme og forebyggelse. Der lægges vægt på en grundlæggende deltager- og handlingsorienteret tilgang, der sigter mod udvikling af børn, unge og voksnes sundhedsmæssige handlekompetence i forhold til de forhold, der truer sundheden. Som led heri planlægges indsatser, der sigter på at øge befolkningens handlingsorienterede viden om og skabe debat om de holdninger og normer, der omkranser sundhedsmæssige problemstillinger. Oplysning, indsigt, værdier, visioner og involvering er vigtige komponenter i de fremtidige indsatser. Aktører Folkesundhedsprogrammet tager udgangspunkt i, at sundhed skabes i et sammenspil mellem den enkelte, familien, lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner, kommuner, arbejdspladser, hjemmestyret osv., hvor en forbedring af folkesundheden kræver øget deltagelse og engagement fra de nævnte partere. Det er samtidig opfattelsen, at ansvaret for sundheden ikke alene kan forankres i sundhedsvæsenet, men derimod skal hele samfundet tage et medansvar. Således lægger Folkesundhedsprogrammet op til koordinerede indsatser fra alle sektorer i samfundet samt befolkningen. Både den enkelte, familien, skolen, arbejdspladsen, bygder og byer skal deltage og tage medansvar for sundheden. Der lægges således op til en markant styrkelse af det tværfaglige samarbejde mellem forskellige aktører og på alle niveauer. Øget samarbejde mellem ligestillede parter vil styrke det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og medvirke til at skabe nye veje og metoder i det forebyggende arbejde. Forenede kræfter og ressourcer. Ansvaret for bedre livskvalitet for befolkningen, kan ikke placeres på enkeltpersoner, enkelt institutioner eller sektorer. Skal hele befolkningens oplevelse af livskvalitet højnes, kan det kun lykkes i et tæt samarbejde på tværs af hidtidige faggrænser, og i en ophævelse af indgroede holdninger til relationen mellem det private ansvar og det offentliges ansvar. Der en lang tradition for foreningsliv og frivilligt arbejde og i de senere år har mange selvhjælps- og netværksgrupper set dagens lys. Den organiserede frivillige sektor og de mere spontane selv-hjælps- og netværksgrupper, har indtil nu fungeret som et supplement til det offentliges service- og behandlingstilbud. Nogle af disse initiativer er opstået spontant i situationer hvor mennesker med samme erfaringer og problemer har fundet sammen i grupper, hvor man gensidigt har hjulpet og støttet hinanden. Andre grupper er opstået på initiativ af personer, eller organisationer, som ikke selv har det samme problem, men som ud fra en faglig baggrund har kunnet iværksætte og lede sådanne grupper i en indledende fase. Selv om nogle grupper og organisationer er ledet eller iværksat af mere eller mindre professionelle, har alle disse initiativer og grupper det til fælles, at intentionen er igangsættelse af processer, som skal give såvel den enkelte og gruppen størst mulig handlingskompetence, størst mulig evne til at mestre eget liv og øge den enkeltes muligheder for indenfor fællesskabet at deltage aktivt i samfundslivet. 10

11 Processerne i sådanne grupper, organisationer og netværk er ikke blot af stor betydning for de enkelte deltagere, men udgør desuden en uvurderlig forlængelse af det offentlige systems service på det sociale og sundhedsfaglige område. Indsatserne i Folkesundhedsprogrammet vil i højere grad end før tilbyde disse initiativer støtte og ligeværdige partnerskabsaftaler om det sundhedsfremmende arbejde. En stor opgave og udfordring for ikke blot sundhedsvæsnet men også andre landsstyreområder, vil i den kommende tid være at lytte til de erfaringer, forslag, behov og ønsker der fra denne side måtte fremkomme i forbindelse med den praktiske implementering af Folkesundhedsprogrammet. Direktoratet for Sundhed Direktoratet for Sundhed er i januar 2006 omorganiseret med henblik på styrkelse af opgaverne med forebyggelse og sundhedsfremme. Etableringen af en Folkesundhedsafdeling skal sikre projektstyring og koordinering af initiativer, der opstår som følge af Folkesundhedsprogrammet. For sikring af udbredelsen vil alle byer og bygder blive indbudt til et netværkssamarbejde med Folkesundhedsafdelingen Sunde byer og bygder. Målet er på sigt at leve op til WHO s krav til Sund By. Sundhedsvæsenet I sundhedsvæsenet skal der øget fokus på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og sundhedsvæsenet skal gennem anvendelse af en systematisk forebyggelse som en del af kerneydelsen i alle patientforløb bidrage til en positiv udvikling i folkesundheden. Forebyggelse skal indtænkes aktivt i alle sundhedsvæsenets aktiviteter, som omfatter diagnostik, pleje, behandling og rehabilitering herunder skal der øget ske en systematisk opsporing af patienter i risiko (for f.eks. overvægt, alkoholmisbrug) også patienter, der henvender sig til sundhedsvæsenet i anden ledning. Sundhedsvæsenet skal endvidere styrke patientrådgivningen og patientundervisningen herunder videreformidle information om forebyggelses- og behandlingstilbud. Målet er gives patienterne viden og evner til at vælge sundt gennem information og støtte til på egen hånd at kunne træffe informerede valg. Udfordringen for sundhedsvæsenet består i at formidle objektiv information om sundhedsforhold og dels at inspirere og give patienterne redskaber til ændringer i sundhedsadfærd uden nogen form for tvang. Sundhedsvæsenet skal som led i den forebyggende indsats sikre, at den nødvendige kompetence er til stede på sygehuse og sundhedscentre. Uddannelse i forebyggelse bør tilbydes relevante personer. Forebyggelsesudvalgene Det lokale Forebyggelsesudvalg er nedsat i henhold til Landstingsforordning nr. 3 af 23. maj 2000 om sundhedsvæsenets styrelse og organisation. Lokale forebyggelsesudvalg 3. I hver kommune nedsætter Landsstyret et lokalt forebyggelsesudvalg, der har til opgave at styrke det lokale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, herunder inden for de af Landsstyret fastlagte rammer: 1) gennem det forebyggende arbejde, at styrke den lokale indflydelse på og ansvar for kommunens sundhedstilstand, 2) at fremme en sammenhængende tilrettelæggelse og prioritering af de forebyggende og sundhedsfremmende opgaver inden for kommunen, samt 11

12 3) at udbygge og styrke samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og tilgrænsende sektorer. Stk. 2. Forebyggelsesudvalget behandler ikke konkrete personsager. Stk. 3. I områder udenfor den kommunale inddeling kan Landsstyret nedsætte lokale forebyggelsesudvalg. Stk. 4. Landsstyret fastsætter nærmere regler for de lokale forebyggelsesudvalgs sammensætning og virksomhed. Forebyggelsesudvalgenes sammensætning er beskrevet i Betænkning nr. 18 af 18. maj 2001 og består af sundhedsfaglig repræsentant fra sundhedsvæsenet, sundhedsfaglig repræsentant fra tandklinikken, forebyggelseskonsulenten, ledende repræsentant fra folkeskolen, politiet, socialforvaltningen og kriminalforsorgen. De lovgivningsmæssige rammer for forebyggelsesudvalgene skal tilpasses Folkesundhedsprogrammet. Direktoratet for Sundhed optager drøftelser med KANUKOKA om en hensigtsmæssig lovgivningsramme for det fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, hvor der sikres klar arbejdsdeling mellem centralt og lokalt niveau og en bredere sammensætning af det lokale udvalg. Obligatorisk sundhedsundervisning Der skal som led i folkesundhedsprogrammet etableres obligatorisk sundhedsundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Sundhedsundervisningen skal fokusere på relevante sundhedsproblemer herunder alkohol, hash, rygning, kost og motion og medvirke til at give den enkelte elev viden og redskaber til selv at kunne foretage sunde valg og vurderinger og understøtte, at eleverne udvikler handlekompetence i forhold til egen og andres fysisk og psykisk sundhed. Samtidig bør sundhedsundervisningen inddrage forældrene med henblik på at engagere forældre i børn og unges sundhed. I forbindelse med indførsel af sundhedsundervisning skal undervisningssektoren tilbydes sundhedspædagogisk kompetenceudvikling, så den enkelte underviser selvstændigt kan planlægge, begrunde og gennemføre sundhedsundervisning. Uddannelse og efteruddannelse af social- og sundhedspersonale Der skal samtidig gennemføres en analyse af behovet for opkvalificering af det social- og sundhedsfaglige personale inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Der skal endvidere udarbejdes en samlet plan for undervisning på social- og sundhedsuddannelserne og efteruddannelse af sundhedsfaglige vedr. de valgte indsatsområder i folkesundhedsprogrammet. Undervisningen skal give social- og sundhedspersonalet kompetencer til at planlægge, evaluere, og gennemføre sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Partnerskabsaftaler om sund livsstil En partnerskabsaftale er en forpligtigende aftale mellem to eller flere parter Forebyggelseskonsulenten kan, i tæt samarbejde med det lokale forebyggelsesudvalg, sikre indbydelser til partnerskabsaftaler, efter ønsker og behovet i lokalsamfundet. F.eks. kan en idrætsforening lave nogle gå- og løbeture for alle i byen, hvor der serveres frugter og vand, efter turen, ungdomsklubben kan lave røgfrie arrangementer, virksomhederne indgå sundhedskontrakter med medarbejderne. Gennemførelse af handleplanerne skal sikres gennem partnerskabsaftalen. En underskreven partnerskabsaftale forpligtiger alle parterne til at udforme og gennemføre konkrete handleplaner. Inuuneritta Pulje Inuuneritta Puljen vil sammen med partnerskabsaftalen sikre gennemførelse af forskellige lokale arrangementer. 12

13 Formålet med Inuuneritta Puljen, er at give tilskud til arrangementer i samtlige lokalsamfund, arrangementer der har relevans for initiativerne i folkesundhedsprogrammet og/eller som viser tværfaglig forståelse f.eks. ved medinddragelse af sundhedsmæssige, sociale og kulturelle aspekter. 13

14 4. Alkohol & hash Fakta Alkohol I 2005 var det gennemsnitlige alkoholforbrug for voksne over 15 år på omkring 12,5 liter om året, målt i ren alkohol. Dette svarer nogenlunde til forbruget i Danmark, men er langt over forbruget i de andre nordiske lande. Hash Hash vurderes at have en relativ stor udbredelse i Grønland og indgår ofte i et blandingsmisbrug med alkohol. Skadevirkningerne på sundheden er psykiske. Andre former for narkotika som heroin, kokain, amfetamin, ecstasy, LSD mv. er meget lidt udbredte og beslaglægges stort set aldrig af politiet. Forbruget af hash er mest udbredt blandt mænd og unge under 35 år. Den hidtidige indsats Det danske kolonistyre indførte i 1782 forbud mod at give eller sælge spiritus til den grønlandske befolkning. Forbudet blev dog løbende lempet og salget af spiritus blev helt frigivet for den vestgrønlandske befolkning i I 1960 var det gennemsnitlige forbrug af alkohol 6 liter ren alkohol pr. indbygger over 14 år. Dette forbrug steg op gennem 1960 erne, og Landsrådet nedsatte derfor en Ædruelighedskommission, der skulle undersøge problemets omfang og konsekvenser. Ædruelighedskommissionen konkluderede blandt andet i deres afsluttende betænkning fra 1971, at 37 % af samtlige husstande blev registreret som storforbrugere eller for alkoholisme. I 1974 var alkoholforbruget steget til 19 liter om året, men faldt efterfølgende til ca. 9 liter i årene , hvor der var indført landsdækkende rationering. Efter rationeringens ophør steg indførslen af alkohol og toppede med 22 liter i I dag er forbruget faldet til ca. 12,5 liter om året. Den første egentlige alkohollovgivning i Grønland vedtages i 1973, og siden er alkoholindførslen og forbruget søgt påvirket gennem en række lovændringer, der har sigtet på Rationeringer (herunder lokale forbud, begrænsninger af alkoholholdige drikke, rationering via pointsystem) Skærpede retningslinjer for tildeling og fratagelse af alkoholbevillinger Indskrænkninger i tidsrummet for udhandling og servering Forbud mod hjemmefremstilling Progressiv afgiftsskala for alkoholholdige drikke indføres i 1951 Det første behandlingscenter for alkoholmisbrug åbnes i 1995 i Nuuk og drives efter Minnesotamodellen. Der er efterfølgende åbent yderligere et behandlingscenter i Ilulissat. Der er i perioden påbegyndt 1327 offentlige behandlinger på de to centre. I 1999 er Alkohol- og Narkotikarådet blevet etableret. Rådet er et rådgivende organ indenfor forebyggelse, sundhedsfremme, kontrol og behandling. Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde omkring alkohol organiseres og udmøntes på nationalt niveau af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. PAARISA har de 14

15 senere år inden for alkohol koncentreret det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde inden for området om: Årlig markering af uge 18, som en tilbagevendende, landsomfattende og frivillig spiritusfri periode i Grønland. Formålet med Uge 18 er at sætte fokus på drikkevaner og drikkemønstre og samtidig skabe debat herom. Kampagner om brug af alkohol, hash og snifning rettet mod unge og deres forældre Udarbejdelse af oplysnings- og undervisningsmateriale om alkohol Kurser/uddannelse herunder uddannelse af nøglepersoner i alkoholpolitik på arbejdspladsen (APPA) Udbygning af behandlingstilbud for misbrugere Sundhedsvidenskabelig forskning om befolkningens alkoholforbrug og vaner i samarbejde med forskningsinstitutioner Rusmiddeltaske med undervisningsmaterialer omkring alkohol, hash og snifning Inden for narkotikaforebyggelse er der i 2005 etableret et øget samarbejde mellem grønlandske og danske toldmyndigheder med henblik på at intensivere og effektivisere kontrollen med indførslen af euforiserende stoffer. Der er samtidig sket en effektivisering og koordinering af samarbejdet mellem toldmyndigheder og politiet. Inden for det forebyggende arbejde er der iværksat en 3-årig kampagne fra 2004 til 2007 om alkohol, hash og snifning, der er målrettet de unge og deres forældre. Grønland har tilsluttet sig den fælles nordiske alkoholpolitik. Den overordnede alkoholpolitik bygger på værdier som værn om menneskelivet, respekt for værdien af det enkelte menneske, socialt og personligt ansvar, frihed for den enkelte og værn om familien. De nordiske lande forpligtiger sig til at påvirke det internationale samfund med den holdning, at alkohol ikke blot er en almindelig handelsvare, at styrke samarbejde om forskning, forebyggelse og behandling, at videreudvikle nationale alkoholpolitikker. Grønland arbejder sammen med de andre nordiske lande på at vedtage samarbejdsprogram på Narkotikaområdet. De nordiske lande har i vid udstrækning fælles holdning til grundlæggende narkotikaspørgsmål: Alle landene sigter mod en indsats, som hviler på forbudet mod den ikke-medicinske anvendelse af narkotika og den hertil knyttede kontrolindsats, men samtidig også med afgørende vægt på begrænsning af den ulovlige efterspørgsel via forebyggelse og via tilbud om social og lægelig behandling (fra udkast til Nordisk samarbejdsprogram om narkotika). Strategier og mål Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor alkohol og hash bygges på tre strategier: at udvikle befolkningens sundhedsmæssige handlekompetence i forhold til alkohol og hash at minimere rusdrikkeri, fremme et sundt miljø, sunde levevilkår og en sund livsstil brug og misbrug af euforiserende stoffer er uacceptabelt Målene for programperioden 2006 til 2012 er: børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler alkoholfrie miljøer skal fremmes og udvikles behandling af alkohol og rusmiddelmisbrug skal være gratis for personer behandling skal være flerstrenget indførsel af hash og handel med hash skal begrænses det samlede alkoholforbrug i samfundet skal begrænses 15

16 De fremtidige initiativer Den fremtidige indsats skal bygge på PAARISA s og Qaqiffiits nuværende initiativer der bygger på en kombination af oplysningsvirksomhed, forebyggelse, rådgivning og behandling. Initiativerne vil køre samtidigt med udvidelsen af det tværfaglige udvikles. Indsatser og initiativer skal være mangeartede, sigte bredt med mange forskellige tiltag og finde sted i tæt dialog med de professionelle, der på forskellig vis arbejder med alkohol og hash. Der tages udgangspunkt i PAARISA s handlingsstrategier, en deltager- og handlingsorienteret tilgang til forebyggelsen, der sigter mod udvikling af befolkningens sundhedsmæssige handlekompetence i forhold til brug og misbrug af alkohol og hash. Arbejdsgruppen omkring alkohol og rusmidler, Alkohol- og Narkotikarådet samt borgerne har afgivet en række anbefalinger til bekæmpelse af alkohol- og rusmiddelmisbrug i Grønland. Disse anbefalinger er indarbejdet i de foreslåede initiativer. MÅL at fremme og udvikle alkoholfrie miljøer børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler I programperioden fra 2006 til 2012 skal andelen af unge, der har oplevet at være fulde før det 14. år, falde til 10 % (20 procent i 2002). andelen af unge årige, der har prøvet at ryge hash, reduceres til under 10 % (25 procent i 2003). andelen af unge, der har prøvet at sniffe, reduceres mest muligt og principielt til 0. (21 procent I 1998) Initiativ 1) Metodeudvikling: Ung til ung metoder Overordnet mål: - børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler Konkrete mål: - at udvikle og afprøve forebyggende og sundhedsfremmende metoder på rusmiddelområdet, som bygger på unges relationer til unge Der skal videreudvikles og afprøves forebyggende metoder på rusmiddelområdet dvs. alkohol, hash og snifning, som bygger på unges relationer til unge. De nordiske lande har de senere år på baggrund af stigende rusmiddelproblemer blandt unge arbejdet med at udvikle metoder og tilbud specifikt rettet mod unge. Der er bl.a. udviklet metoder, som baserer sig på en frivillig social indsats fra unge til unge, hvilket har vist sig at være fordelagtigt i forhold til konventionelle forebyggelses, rådgivnings- og behandlingstilbud. På en lang række områder anses ung-til-ung relationer, hvor ressourcestærke unge kan være rollemodeller for mindre ressourcestærke unge at være en styrke bl.a., fordi de unge kan identificere sig med andre unge på en anden måde end med voksne professionelle. De kommunikationsformer, der anvendes, er bl.a. SMS og Internet. I lyset af den grønlandske geografi er det oplagt at udvikle metoder i arbejdet med unge, som udover at bygge på unges egne ressourcer, også bygges op omkring kommunikationsmetoder, som overskrider geografiske barrierer. 16

17 Metodeudviklingsprojekt forankres i PAARISA, Direktoratet for Sundhed og forventes implementeret over en 3-årig periode, hvorefter det forankres lokalt i f.eks. frivillige grupper af unge eller organisationer med støtte fra lokale forebyggelseskonsulenter. Projektet skal inddrage erfaringer fra andre lande men tilpasses grønlandske forhold. Der skal som en led i projektet udarbejdes en bedst-praksis vejledning i, hvordan børn og unges problemer med hash skal identificeres, forebygges og behandles. Initiativ 2) Rådgivningstilbud til unge om alkohol og rusmidler Overordnet mål: - børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler. - behandling skal være flerstrenget - oprettelse af særlige rådgivnings-/samtaletilbud til unge - tilbyde unge rådgivning og behandling i nærmiljøet Det formodes, at hashmisbruget blandt unge i Grønland er stigende lige som i Danmark. Der findes for tiden ikke særlige tilbud om rådgivning og behandling til unge, der er i begyndende misbrug/ risikozone for misbrug, og der efterspørges fra lokale aktører tilbud rettet specifikt mod unge. Der skal oprettes særlige rådgivnings-/samtaletilbud til unge, som er rettet mod den unges samlede livssituation (herunder familien) og ikke alene mod misbruget. Rådgivnings-/ samtaletilbudet kan tilbydes i nærmiljøet gennem etablering af lokale rådgivningsteams bestående af lokale professionelle, som gives efteruddannelse i relevante samtalemetoder så som motivationsskabende samtaleteknik, kognitiv terapi, social adfærdstræning, hashsamtalen. Rådgivningen kan finde sted på alle uddannelsesinstitutioner. I folkeskolen kan rådgivningen etableres i tilknytning til sundhedssamtaler mellem sundhedsplejersker og de unge, ligesom rådgivningen kan være en del af sundhedsundervisningen på de ældste klassetrin. Desuden kan der etableres samarbejdsflader til uddannelsesvejledningssystemet. Der kan endvidere laves opsøgende og problemafdækkende arbejde i relevante forebyggelsesmiljøer herunder samarbejdes med ungdomsklubber, idrætsforeninger, andre foreninger om opmærksomhed på og tidlig indsats over for unge på vej ud i misbrug. Initiativ 3) Alkoholpolitik i ungdomsforeninger og relevante uddannelsesinstitutioner Overordnet mål: - at fremme og udvikle alkoholfrie miljøer - indførsel af alkoholpolitikker i skoler, på ungdomsuddannelser, i ungdomsklubber og ungdomsforeninger Foreninger herunder idrætsforeninger, ungdomsklubber og andre fritidstilbud for de unge spiller en central rolle i forhold til dannelse af normer og adfærd hos de unge. Foreningerne m.v. kan som følge heraf have stor betydning for misbrugsforebyggelsen. Idrætsforeninger og ungdomsklubber skal opfordres til at indføre alkoholpolitikker og gennemføre flere alkohol- og røgfrie arrangementer. 17

18 Uddannelsessektoren opfordres til at udarbejde alkoholpolitikker med henblik på at udvikle en alkoholkultur i tilknytning til uddannelsen samt skabe rammer for tilbud om rådgivning til de unge. Alkoholpolitikken bør tydeligt klargøre om, og i givet fald hvornår, der kan drikkes alkohol ved arrangementer i uddannelsens regi. Rådgivningen til de unge kan ske gennem etablering af lokale rådgivningsteams bestående af lokale professionelle jf. initiativ 2. Arrangementer i folkeskolen skal være alkoholfrie. Direktoratet for Sundhed arbejder videre med nuværende initiativer ved at udarbejde ideoplæg om alkoholpolitikker til inspiration og yde konsulentbistand til ungdomsklubber, ungdomsforeninger og undervisningssektoren MÅL behandling af alkohol og rusmiddelmisbrug skal være gratis for personer behandling skal være flerstrenget Initiativ 4) Professionel støtte til gravide med et alkoholforbrug - behandling af alkohol- og rusmiddelmisbrug skal være gratis for personer - ingen børn skal fødes med abstinenser - stoppe alkoholmisbruget hos den gravide - tilbyde den gravide den rette støtte fra et tværfagligt team, således at hun kan tage vare på sit barn Den nuværende støtte til gravide med et alkoholmisbrug er beskrevet i de perinatale retningslinier. Såfremt alkoholindtaget hos den gravide overskrider anbefalingerne, optages der en mere fyldig misbrugsanamnese. Det tages endvidere hurtigst muligt kontakt til de lokale sociale myndigheder og udarbejdes en fælles plan for tidlig indsats, der har til hensigt: Sundhedsvæsenet skal løbende prioritere en videreudvikling og styrkelse af den perinatale omsorg for gravide med et alkoholmisbrug. Gravide med et alkoholmisbrug skal tilbydes behandling og opfølgende psykologisk rådgivning. Direktoratet for Sundhed skal endvidere sikre, at der blandt sundhedspersonalet og generelt i befolkningen er kendskab til alkohols skadelige virkninger på gravide. Initiativ 5) Øge sikkerhed til søs - alkoholfrie miljøer skal fremmes og udvikles - etablering af et samarbejde med bådforeninger, med henblik på udarbejdelse af og skærpelse af alkoholpolitikker samt gennemførelse af debat- og oplysningsarrangementer 18

19 Ulykker er den næsthyppigste årsag til tabte leveår i Grønland. Ofte er alkohol indblandet og ofte er der tale om drukneulykker. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har i 2004 igangsat en kampagne om sikkerhed til søs med henblik på at mindske antallet af ulykker. Formålet med kampagnen er at skabe øget opmærksomhed omkring sikkerhed og sejlads, og gennem oplysning søge at forebygge og minimere antallet af ulykker til søs. I forlængelse af denne kampagne skal der etableres et samarbejde med bådforeninger med henblik på udarbejdelse af og skærpelse af alkoholpolitikker i bådforeningerne samt gennemføres debat- og oplysningsarrangementer m.m. med foreningerne. Der skal endvidere ske en stramning af reglerne om alkohol til søs og indføres lave promillegrænser. Det vurderes, at en generel indsats mod alkohol og rusmiddelrelaterede ulykker til søs vil reducere antallet af ulykker i Grønland væsentligt. Som nævnt er drukning den hyppigste ulykkestype i landet, og ofte er alkohol involveret. MÅL det samlede alkoholforbrug i samfundet skal begrænses I programperioden fra 2006 til 2012 skal Det samlede alkoholforbrug pr. indbygger over 14 år reduceres til max. 10,0 liter om året inden år Alle virksomheder bør have en alkolholpolitik Initiativ 6) Uddannelse af dørmænd og restaurationspersonale - det samlede alkoholforbrug i samfundet skal begrænses - uddannelse af dørmænd og restaurationspersonale med henblik på at sikre overdreven alkohol indtagelse bliver kontrolleret samt øge kompetence til at håndtere voldepisoder Rusmiddelrelateret vold i restaurationsmiljøet skal minimeres gennem uddannelse af dørmænd og restaurationspersonale. Der sættes fokus på uddannelse og dygtiggørelse af personalet i restaurations- og værtshusbranchen omkring håndtering af vold og i konflikthåndtering. Initiativ 7) Begrænse synligheden af alkohol og rusmidler i det offentlige rum - det samlede alkoholforbrug i samfundet skal begrænses - begrænsning af alkoholindtagelse på gaden 19

20 Borgerne og arbejdsgruppen for alkohol og hash foreslår at alkoholen fremover skal være en mindre del af det offentlige rum. Der sættes fokus på uddannelse og dygtiggørelse af personalet i restaurations- og værtshusbranchen omkring håndtering af reglerne i alkohollovgivning om salg og udskænkning til berusede personer og i konflikthåndtering. Samtidigt skal kontrollen med og håndhævelsen af lovgivningen vedrørende alkohol og euforiserende stoffer styrkes gennem intensiveret politiindsats i restaurations- og værtshusmiljøet ved øget synlighed og patruljering. Initiativ 8) Alkoholpolitik på samtlige arbejdspladser Overordnet mål: - at fremme og udvikle alkoholfrie miljøer Konkrete mål: - udarbejde kommunale alkoholpolitikker - udarbejde alkoholpolitikker på arbejdspladser og foreninger, hvori indsatser overfor misbrugere indgår - APPA (alkoholpolitik på arbejdspladsen) ordningen skal fastholdes og styrkes - videreudvikling af ideoplæg om alkoholpolitikker til inspiration Indførsel af alkoholpolitikker på arbejdspladser, i foreninger herunder idrætsforeninger skal fremmes og udbygges med henblik på indsats overfor misbrugere. Fra 2008 indføres lov om alkoholpolitik på samtlige arbejdspladser. Kommunerne skal opfordres til at udarbejde kommunale alkoholpolitikker. Samtidig skal indførslen af alkoholpolitikker på arbejdspladser med henblik på at understøtte hensigtsmæssige alkoholvaner hos medarbejderne fremmes, og arbejdspladserne skal opfordres til at støtte og tage hånd om de medarbejdere, der har et egentlig alkoholproblem. APPA ordningen, hvor medarbejdere uddannes i alkoholpolitik på arbejdspladsen, skal fastholdes og styrkes. Foreninger herunder idrætsforeninger m.v. skal opfordres til at indføre alkoholpolitikker og gennemføre flere alkohol- og røgfrie arrangementer. Videreudvikling af ideoplæg om alkoholpolitikker til inspiration for offentlige institutioner, arbejdspladser, foreninger, idrætsklubber m.m. MÅL behandling af alkohol- og rusmiddelmisbrug skal være gratis for personer behandling skal være flerstrenget Initiativ 9) Et tostrenget behandlingssystem Overordnet mål: - behandling skal være flerstrenget - behandling af alkohol og rusmiddelmisbrug skal være gratis for personer Konkrete mål: - alkohol- og rusmiddelbehandling lokalt 20

21 - etablering af misbrugsbehandling til voksne misbrugere, der ikke ønsker, eller ikke profiterer af det eksisterende tilbud om Minnesotabehandling - familierettet behandling i tilknytning til individuelle behandlingsforløb - personer der ønsker behandling skal tilbydes behandling inden 14 dage efter henvendelse til social- eller sundhedsvæsenet (behandlingsgaranti) - behandlings centrene Qaqiffiit skal videreudvikles Alkohol og euforiserende stoffer udgør et stort socialt og sundhedsmæssigt problem, familielivet påvirkes af misbrug. En undersøgelse viser, at over halvdelen af de personer, som er født efter 1960 har oplevet alkohol som et problem i deres barndomshjem. Qaqiffiit tilbyder behandling af misbrugere og disses familier. Kommunerne finder dog generelt, at der er behov for familiebehandling lokalt, for lokale indsatser målrettet børn af misbrugere og for unge med begyndelse misbrug. En model, som er udviklet i samarbejde mellem Qeqertarsuaq og Qaqiffik Ilulissat, går ud på, at: - egentlig alkohol- og rusmiddelbehandling sker fortsat ved Qaqiffiit - lokalt sker en målrettet indsats, hvor hele kommunen og samtlige dennes ansatte gennemfører kurser sammen med borgere, der har misbrugsproblemer, Samarbejdsaftalen løber over en 3-årig periode. Mindrebemidlede kommuner, skal kunne søge hel eller delvis finansiering af samarbejdsaftale med Qaqiffiit. Det er vanskeligt på baggrund af videnskabelige undersøgelser af behandlingsmetoders effekt at fremhæve én behandlingsmetode frem for en anden, bl.a. fordi undersøgelserne ofte er usammenlignelige. Der er imidlertid forskel på hvilke grupper, der har gavn af et givent tilbud, og det bør derfor tilstræbes, at behandlingstilbuddet til alkoholmisbrugere er differentieret og som minimum tostrenget. Alkoholmisbrugere i Grønland tilbydes i dag primært behandling via Minnesotabehandling. Der skal i regi af sundhedsvæsenet etableres et yderligere tilbud om misbrugsbehandling til voksne misbrugere med henblik på at skabe et tostrenget behandlingstilbud. Projektet forankres på Dronning Ingrid Hospital, som udvikler behandlingstilbud. Der efteruddannes personale i sundhedssektoren, der kan varetage behandling af alkoholmisbrugere ved hjælp af. motivationsskabende samtaleteknik, brief interventions og kognitiv terapi. Personale på kysten superviseres via telemedicin. Familier med alkoholmisbrug anses som behandlingskrævende, og især børn skal sikres mulighed for at få hjælp og støtte i form af terapeutiske samtaleforløb. Minnesotabehandlingen har etableret familiebehandling, og det samme skal udvikles i det nye alternative behandlingstilbud. Det lokale sundhedsvæsen forpligtiges til at samarbejde med kommunen med henblik på at etablere tilbud om lokal familie- og efterbehandling i tilknytning til det individuelle behandlingsforløb. Familiedirektoratet udarbejder i samarbejde med PAARISA og sundhedsvæsenet en vejledning til kommunerne om familierettet vejledning. Initiativ 10) Misbrugsbehandling til personer med dobbeltdiagnose Overordnet mål: - behandling skal være flerstrenget - etablering af behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnoser 21

22 Dobbeltdiagnose-patienter dvs. personer, der både lider af sindslidelse og misbrug, modtager i dag alene tilbud om behandling af deres psykiatriske lidelse. Det primære ansvar for behandling af personer med dobbeltdiagnoser placeres i det psykiatriske behandlingssystem. Der etableres en 2-årig forsøgsordning på den psykiatriske afdeling på Dronning Ingrids Hospital med henblik på udvikling af behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnoser. Som led i forsøgsordningen skal der udvikles planer for udbredelse af behandlingstilbuddet til kysten. Det skal endvidere overvejes om telemedicin kan anvendes som led i behandlingen i relation til denne målgruppe. Initiativ 11) Uddannelse af ansatte i social- og sundhedssektoren Overordnet mål: - børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler - alkoholfrie miljøer skal fremmes og udvikles - uddannelse af ansatte i social- og sundhedssektoren med henblik på at sikre, at personer med alkoholproblemer opspores tidligere og tidligere tilbydes behandling/hjælp Opkvalificering af sundheds- og socialfaglige personales kompetencer i forhold til tidligere identificering af misbrugere, forbedret forebyggende indsats og øget viden om hjælpemulighederne. Ansatte i social- og sundhedssektoren har kontakt til mange borgere, der har problemer med et for stort alkoholforbrug. Der skal igangsættes et opkvalificeringsforløb, der kan udvikle det sundheds- og socialfaglige personales kompetencer i forhold til en tidligere identificering af misbrugere, forbedret forebyggende indsats og øget viden om hjælpemulighederne. Målgruppen er personer ansat i sundheds- og socialvæsenet. MÅL børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler indførsel af hash og handel med hash skal begrænses I programperioden fra 2006 til 2012 skal andelen af unge årige, der har prøvet at ryge hash, reduceres til under 10 % (25 procent i 2003). Initiativ 12) Begrænsning af handlen med hash Overordnet mål: - indførsel af hash og handel med hash skal begrænses Konkrete mål: - reducering af muligheden for at akkumulere og omsætte hashpenge - ændring af samfundets holdning til hashrygning og hashpenge 22

23 - videreudvikling af de eksisterende indsatser - sundhedsfremmende og forebyggende dialog om hash i lokale, sociale og fysiske rammer Udbudet af hash har en væsentlig indflydelse på forbruget af hash, og den eksisterende indsats for begrænsning af hashhandlen hos Politiet skal derfor fastholdes og videreudvikles med henblik på at bekæmpe indførslen af illegale rusmidler. Samtidig skal kontrollen med og håndhævelsen af lovgivningen vedr. euforiserende stoffer og alkoholudskænkning styrkes gennem en intensiveret politiindsats i restaurationsmiljøet i form af en mere synlig og øget patruljering. Med henblik på at begrænse muligheden for at omsætte hashpenge skal Skattevæsenet fremover foretage øget udgående kontrol hos både skattepligtige og firmaer. Skattevæsenet kan i dag ved de skattepligtige indhente dokumentation for større anskaffelser f.eks. køb af bil, hus og båd. Skattevæsenet kan endvidere ved en begrundet formodning om anskaffelser af f.eks. bil, båd, snescoter og hus, foretage udgående kontrol til de firmaer, der har solgt formuegoderne med henblik på at undersøge om, hvorvidt købet er sket kontant. Den øgede udgående kontrol hos både skattepligtige og firmaer skal gennemføres med henblik på at imødegå brug af hashpenge til større anskaffelser. Indsatserne, der overvejende har kontrolmæssig karakter, skal ikke isoleres fra en deltagerog handlingsorienteret indsats, der sigter mod udvikling af befolkningens holdninger og normer i forhold til handel med hash. De kontrollerende indsatser skal underbygges med holdningsændring, hvor man sigter mod udvikling af sundhedsfremmende normer, der reducerer misbrug og illegaliserer handel med hash. Initiativ 13) Etablering af tilbud om døgnbehandling i Danmark for særligt belastede unge hashmisbrugere - behandling skal være flerstrenget - tilbud om døgnbehandling i Danmark for særligt belastede unge hashmisbrugere Der skal være mulighed for at tilbyde særligt belastede unge døgnbehandling i Danmark (evt. indtil døgnbehandling kan realiseres her i landet). Der indgås aftaler med døgnbehandlingssteder i Danmark, som er specialiseret i behandling af unge med tunge alkohol- og hashmisbrugsproblematikker. Visitation via visitationsnævnet. 23

24 5. Vold, voldtægter og seksuelle overgreb Fakta Vold er udbredt i det grønlandske samfund. 48 % af mænd og 47 % af kvinder har på et eller andet tidspunkt i deres liv været udsat for vold eller alvorlige trusler om vold. I blev voldsforhold anmeldt til politiet 1. For 30 % af mændene og 27 % af kvinderne var der tale om grov vold som f.eks. spark, slag med knyttet hånd eller en genstand, kast ind i møbler, vægge eller ned ad trapper eller grov vold som kvælningsforsøg eller angreb med kniv eller skydevåben. Sammenlignes med Danmark og Færøerne er antallet af voldsanmeldelser mellem 6 og 7 gange så højt i Grønland målt i forhold til antallet af indbyggere. På samme vis var antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser i Grønland i 2003 mellem 14 og 18 gange højere end på Færøerne og i Danmark. Det skal dog bemærkes, at anmeldelser ikke er et optimalt mål for udbredelsen af vold, da der kan være forskelle i anmeldepraksis landene imellem. 5 % af kvinder og 6 % af mænd har oplyst at være blevet seksuelt misbrugt heraf har henholdsvis 7 og 3 % oplevet at blive seksuelt misbrugt som børn. Personer, der har været udsat for vold eller seksuelt misbrug har oftere et dårligt helbred herunder dårligt selvvurderet helbred, langvarig sygdom og psykiske symptomer. Den hidtidige indsats Vold og især seksuelle overgreb på børn har gennem de senere år fyldt meget i den offentlige debat og anerkendes i dag som et meget alvorligt problem i samfundet. Som led i den hidtidige sundhedsfremmende og forebyggende indsats mod vold, voldtægter og seksuelle overgreb mod børn har PAARISA, Direktoratet for Sundhed bl.a. etableret en anonym telefonrådgivning Børne-Ungetelefonen, hvor børn, unge og forældre gratis kan tale med professionelle rådgivere. Der blev i 2005 registreret 440 opringninger - de hyppigste brugere er unge piger mellem 14 og 16 år. Hyppigste henvendelsesårsag er seksuelt misbrug, alkoholmisbrug og problemer med forældre, men også emner som mobning, homoseksualitet og kærestesorg tages op. Rådgiverne har registreret en større hyppighed af forældre og voksne med behov for vejledning omkring børn og unge gennem de sidste par år. PAARISA har endvidere udarbejdet en grønlandiseret version af undervisningsmaterialet Min krop er min, som bl.a. består af et undervisningsmateriale målrettet 5. til 7. klassetrin i folkeskolen. Her fokuseres på følelser bl.a. retten til at sige nej, børns ret til egen krop og retten til hjælp, hvis voksne krænker dem seksuelt. Til dette materiale følger et teaterstykke, hvor to skuespillere gennem Katuaq kan bestilles til skolerne. Teaterstykket er sendt ud på DVD som en del af undervisningsmaterialet. Af andre initiativer kan nævnes: Etablering af grønlandsksproget ungdomsradio Inuussutut Akisuunerat med tilhørende hjemmeside på både dansk og grønlandsk, hvor unge har mulighed for at bede om råd gennem en brevkasse samt mulighed for at kommentere hinandens indlæg. Her kan 1 Kilde: Politimester embedet 24

25 radioens udsendelser og temaer kommenteres og der gives mulighed for at bidrage med idéer til kommende temaer. Udarbejdelse af pjece om sikker chat på Internettet i samarbejde med Nuuk Kommune Sundhedsvidenskabelig forskning om Unges trivsel med særligt fokus på karakteren og omfanget af unges seksuelle erfaringer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed og PAARISA. Der er afholdt en konference om seksuelt misbrug af børn i Grønland med udgivelse af en hvidbog fra konferencen. Tre pjecer til målgrupper fra 3 til 16 år udsendt. I 2006 indleder PAARISA en kampagne mod sexmisbrug af børn og unge, som skal bidrage til en holdningsændring i den brede befolkningsgruppe generelt samtidig med at den er rettet specifikt mod såvel ofre som krænkere. Kampagnen vil inddrage forskellige metoder med fokus på vidensformidling og med dialogen som udgangspunkt. Samarbejdet med kommunens forebyggelseskonsulenter prioriteres som en væsentlig link til det forebyggende arbejde i lokalområderne. Strategier og mål Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor vold, voldtægter og seksuelle overgreb bygges på tre strategier: at bryde tabuer om vold, voldtægt og andre seksuelle overgreb og skabe større åbenhed og viden om, hvordan man bedste hjælper voldsramte børn, unge og voksne at etablere forståelse for, at vold og overgreb ikke accepteres at styrke befolkningens handlekompetence i forhold til at drage omsorg for hinanden, forhindre vold og overgreb og hjælpe voldsramte Målene for programperioden 2006 til 2012 er: vold og voldtægter skal begrænses børne- og ungdomsliv uden vold, voldtægter og seksuelle overgreb offentlig debat om voldens omfang, karakter og konsekvenser borgernes ansvarsfølelse og omsorgskompetence styrkes behandlings- og rådgivningstilbud for både offer og gerningsmand sikres De fremtidige initiativer Der er i dag behov for en markant og kontinuerlig indsats for mindskelse af vold, voldtægter og seksuelle overgreb. Der bør derfor udarbejdes en National Strategi til forebyggelse af vold, voldtægter og seksuelle overgreb. Oplysning, vedvarende politisk fokusering og en omfattende tværfaglig indsats, der sigter mod både forebyggelse, behandling og kontrolpolitiske foranstaltninger, er alle nødvendige aspekter i bekæmpelsen af vold og overgreb. Samtidig er øget forskning i volden og overgrebenes omfang, karakter og konsekvenser afgørende forudsætninger for en mere målrettet forebyggelse på området. Målet er en indsats, der bidrager til at forebygge vold, overgreb og seksuelle overgreb gennem et stærkere fokus på forebyggelse, støtte til ofrene og udvikling af omsorgskompetence i befolkningen. Initiativerne og metoderne skal skabe mulighed for at 25

26 engagere befolkningen, bryde tabuer og udvikle nye redskaber til at handle ved vold, voldtægter og seksuelle overgreb. Borgerne har på de mange borgermøder, der er afholdt i forbindelse med folkesundhedsprogrammets tilblivelse, fremhævet behovet for at fokusere på såvel fysisk som psykisk vold samt borgernes evne til at tale samme og løse konflikter frem for en ensidig fokusering på vold og de negative aspekter heraf. Det er endvidere blevet fremhævet, at der i forbindelse med seksuelt misbrug er behov for bedre samarbejde mellem socialforvaltning og politi, viden om rådgivningsmuligheder og professionel rådgivning til ofrene. Borgernes forslag vil blive inddraget i de fremtidige initiativer. MÅL vold og voldtægter skal begrænses børne- og ungdomsliv uden vold, voldtægter og seksuelle overgreb borgernes ansvarsfølelse og omsorgskompetence styrkes Initiativ 1) National strategi - vold og voldtægter skal begrænses - børne- og ungdomsliv uden vold, voldtægter og seksuelle overgreb - nedsætte en ekspertgruppe der skal udarbejde en National Strategi til forebyggelse af vold, voldtægter og seksuelle overgreb mod børn - forebyggende indsatser mod vold i hjemmet Der skal udarbejdes en National Strategi til forebyggelse af vold, voldtægter og seksuelle overgreb mod børn i det grønlandske samfund. Strategien skal udarbejdes af en arbejdsgruppe bestående af eksperter med indgående kendskab til ovenstående problemstillinger. Strategien skal sikre en målrettet igangsættende indsats, som forankres i en tværsektoriel projektorganisation under ledelse af en åremålsansat projektledelse. Der sigtes til en model i lighed med den tre-årige projektindsats til implementering af National Strategi til forebyggelse af selvmord. MÅL vold og voldtægter skal begrænses offentlig debat om voldens omfang, karakter og konsekvenser borgernes ansvarsfølelse og omsorgskompetence styrkes 26

27 Initiativ 2) Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn - offentlig debat om voldens omfang, karakter og konsekvenser - etablering af et videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn i forbindelse med MIPI Vidensindsamling og forskning i overgrebenes omfang, karakter og konsekvenser er afgørende forudsætninger for en mere målrettet forebyggelse på området. Initiativ 3) Oplysning og debat - vold og voldtægter skal begrænses - offentlig debat om voldens omfang, karakter og konsekvenser - borgernes ansvarsfølelse og omsorgskompetence styrkes - forebyggende undervisning i daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner om fysisk og psykisk vold - oplysningskampagner om voldens karakter og omfang via TV og radio, opfølges af offentlig debat Forebyggelse og bekæmpelse af fysisk og psykisk vold skal ske via undervisning i daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner. Oplysningskampagner om voldens karakter og omfang. Kampagnerne skal tilrettelægges debatskabende og afvikles via radio og TV således at de løbende opfølges af offentlig debat. Udvikling af metoder til nedbringelse af vold i hjemmet, på arbejdspladsen, i skolen og i andre offentlige og private institutioner. Sikring af et trygt daginstitutions- og skolemiljø, hvor mobning og chikane minimeres, dette kan ske gennem undervisning og oplysning. Initiativ 4) Psykisk arbejdsmiljø - borgernes ansvarsfølelse og omsorgskompetence styrkes - etablering af aktiv personale politik på samtlige arbejdspladser - etablering af kollega støtte ordning (kso) på samtlige arbejdspladser - oplysningskampagne om det fælles ansvar Et trygt arbejdsmiljø med gode kolleger der støtter hinanden er en forudsætning af et sundt liv hos den enkelte. Blandt andet ved etablering af kollega støtte ordning samt aktive personale politikker i samtlige arbejdspladser, kan et godt psykisk arbejdsmiljø opnås. Sikring af et trygt psykisk arbejdsmiljø, hvor mobning og chikane minimeres kan ske gennem aktiv personalepolitik. Oplysning og kampagne om det fælles ansvar er vigtige for at opnå et godt psykisk arbejdsmiljø på samtlige arbejdspladser. 27

28 MÅL behandlings- og rådgivningstilbud for både offer og gerningsmand sikres Initiativ 5) Krisecentre for voldsramte i alle byer og bygder - behandlings- og rådgivningstilbud for både offer og gerningsmand sikres - etablering af krisecentre og tilflugtssteder Alle voldsramte bør have mulighed for at søge tilflugt ved trusler om vold eller for rådgivning i forbindelse med fysisk og psykisk vold. Etablering af krisecentre og tilflugtssteder. Initiativ 6) Konfliktråd og familierådslagning - behandlingstilbud for både offer og gerningsmand sikres - etablering af et konfliktråd og familierådslagning i udvalgte kommuner Mulighederne for konfliktråd og familierådslagning, med hensyn til fysisk og psykisk vold, skal afsøges og forsøg igangsættes i udvalgte kommuner. Initiativ 7) Etablering af lokale kriseberedskaber og behandlingstilbud til ofre og vidner - behandlingstilbud for både offer og gerningsmand sikres - etablering af lokale psykisk-kriseberedskaber - behandling for psykiske følger af vold, voldtægter og seksuelle overgreb Etablering af lokale kriseberedskaber skal støttes fra centralt hold. Der bør i alle kommuner være tilgængeligt psykisk kriseberedskab, som kan træde til ved sager der rækker ud over det almindelige rådgivningstilbud i kommunen. Alle kommuner skal have retningslinjer for psykisk kriseberedskab. Ved større sager skal hjælp gives fra Det centrale Kriseberedskab. Samtlige voldsofre samt vidner skal tilbydes behandling for psykiske følger af vold, voldtægter og seksuelle overgreb. Den fremtidige indsats skal udvikles og implementeres i samarbejde med professionelle, der har kendskab til og arbejder med vold og overgreb, herunder skal der sættes fokus på børnenes bearbejdning af voldsepisoder. 28

29 Initiativ 8) Behandlingsdomme til gerningsmænd - behandlingstilbud for både offer og gerningsmand sikres - sikre behandlingsdomme ved alle seksualforbrydelser Lovgivningstiltag skal sikre behandlingsdomme ved alle grove seksualforbrydelser og i alle tilfælde, hvor der er udøvet seksuelt misbrug af børn. 6. Selvmord Fakta Selvmord er i dag årsag til langt de fleste tabte leveår, og Grønland har sammen med Inuit i Canada en rekordhøj forekomst af ungdomsselvmord. Antallet af selvmord og specielt selvmord blandt unge mænd har vist en dramatisk stigning gennem de seneste 50 år, men har i 1990 erne stabiliseret sig på et gennemsnit på 50 om året. For mænd er selvmordshyppigheden 3-4 gange så høj som kvinders, og gruppen med de højeste selvmordsrater er unge mænd. Halvdelen af befolkningen har oplevet selvmord i familien eller blandt venner. 27 % af de 18 til 29-årige har i en spørgeskemaundersøgelse oplyst at have haft alvorlige selvmordstanker. Selvmordstanker forekommer særlig hyppigt blandt unge, der har oplevet problemer med alkohol i deres barndomshjem eller som har været udsat for seksuelle overgreb. Blandt de, som i barndommen er vokset op med både forældres alkoholmisbrug og seksuelt misbrug, angav 80 % at have haft alvorlige selvmordstanker. Der er store regionale forskelle i selvmordsforekomsten. Østkysten er det område, der har haft og fortsat har den højeste selvmordsrate, og forekomsten af selvmord er nu langt højere i Østgrønland end i resten af landet. Den hidtidige indsats En stor del af den hidtidige selvmordsforebyggelse er foregået lokalt med udspring i engagerede ildsjæle og uden central styring. Der er dog siden 1995 gennemført en række initiativer fra centralt hold. I 1995 afholdte det daværende Direktorat for Arbejdsmarked og Sociale Anliggende en temadag med en række fagfolk og frivillige for at få overblik over de eksisterende tiltag. I forlængelse heraf udviklede PAARISA i samarbejde med psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital Projekt Qanilaassuseq. Projekt Qanilaassuseq sigtede på en bred oprustning af lokale ressourcepersoner og frivillige i at kunne identificere og tale med selvmordstruede. Evaluering af projektet i 1998 viste dog, at hovedparten af de etablerede Qanilaassuseq-grupper var gået i sig selv igen. Siden 1999 har PAARISA haft selvmordsforebyggelse som et særligt arbejdsområde med en normering på 1/3 årsværk. Dette har bl.a. udmøntet sig i en række initiativer: Kurser for netværks- og ressourcepersoner i Sisimiut, Ilulissat og Nuuk 29

30 Udarbejdelse af det kombinerede undervisningsmateriale Imminut for skoleelever og lærere, der sigter på at styrke elevernes evne til at håndtere konflikter og stå ved deres følelser Konsulenthjælp og rådgivning til kommuner, der har oplevet mange selvmord og selvmordsforsøg Udgivelse af Cd en Inuuneq i samarbejde med ULO og senere rockvideoen Sialiut Supervision af netværksgrupper via telemedicin Faglig baggrundsgruppe for ungdomsradioen Inuusuttut Akisunnerat med tilhørende hjemmeside Etablering af Børne- og Ungetelefonen Støtte til Inuit Youth International til markering af Livets Dag den 16. maj Samarbejde og kontakt til andre institutioner, der arbejder med forebyggelse af selvmord herunder institutioner i de arktiske områder I sundhedsvæsenet er indsatsen på det ungdomspsykiatriske område blev opprioriteret, og der er bl.a. igangsat et pionerarbejde med at etablere et ungdomspsykiatrisk team med funktioner i både Nuuk og distrikterne. Endvidere er der på Dronning Ingrids Hospital ansat en psykolog med særlig kompetence indenfor ungdomspsykiatrien. I 2004 besluttede Landsstyret at udarbejde en national strategi for selvmordsforebyggelse. I marts 2004 blev der nedsat to arbejdsgrupper og en styregruppe, som fik til opgave at fremkomme med forslag til en National Strategi for Selvmordsforebyggelse med afsæt i de anbefalinger, som WHO har opstillet for det selvmordsforebyggende arbejde. Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse blev forelagt Landstinget i efteråret I den Nationale Strategi for Selvmordsforebyggelse søges indsatsen mod selvmord og selvmordsforsøg styrket gennem en øget koordinering og styrkelse af tiltag på tre niveauer for forebyggelse. De tre niveauer er: Specifik selvmordsforebyggelse: Initiativer eller handlinger, der griber ind i selve selvmordsprocessen dvs. i forhold til personer, der er tydeligt selvmordstruede ved det, at de overvejer eller har forsøgt selvmord. Forebyggelse i forhold til særlige risikofaktorer og risikogrupper: Initiativer eller indsatser overfor faktorer, der øger risikoen for selvmordsadfærd (f.eks. tilgængelighed af selvmordsmidler) og i forhold til befolkningsgrupper, der er kendetegnet ved en sådan øget risiko. Generel forebyggelse: Forskellige støttende og afhjælpende tiltag af psykologisk, pædagogisk og social art med det formål generelt at højne menneskers livskvalitet og mulighed for at påvirke eget liv. Fokus er her på styrkelse af den enkeltes ressourcer og evne til at mestre livskriser og de uundgåelige problemer, livet giver. Generel forebyggelse handler også om bearbejdning af den enkeltes og den offentlige holdning til selvmordsadfærd. I foråret 2005 blev der i regi af PAARISA, Direktoratet for Sundhed nedsat en 3-årig projektgruppe, bestående af tre koordinatorer, som arbejder på strategiens implementering. Projektet er finansieret inden for sundhedsvæsenets egen ramme samt med støtte fra Inuuneq Nakuuneq-puljen. Der er i projektets treårlige periode afsat kr. årligt til strategiens implementering. 30

31 Borgerne og de mange ressourcepersoner fra politi, sundhedsvæsen, foreninger, kommunalbestyrelser osv., der i forbindelse med folkesundhedsprogrammets tilblivelse har bidraget med forslag og ideer til folkesundhedsprogrammet har bl.a. peget på behovet for viden om, hvor selvmordstruede kan få hjælp, kvalificerede rådgivere, hjælp til pårørende og oprustning af lokale kræfter i selvmordsforebyggelsen. Disse forslag vil blive inddraget i det videre arbejde med at udmønte den Nationale Strategi for Selvmordsforebyggelse. Strategier og mål Den fremtidige forebyggelsesindsats indenfor selvmord bygges på fire sundhedsfremmende strategier, der sigter på: at højne livskvaliteten og muligheden for at påvirke eget liv herunder at mestre livets konflikter at modarbejde holdningen til at selvmord kan være en løsning på livets problemer at øge borgere og lokalsamfunds handlekompetence i forhold til selvmordsforebyggelse og synliggøre nytten af hjælp at koordinere lokale og landsdækkende initiativer, og synliggøre og formidle bedste praksis Mål og delmål for programperioden : MÅL ved forenede kræfter at gøre livet værd at leve, også når det gør ondt at styrke den enkeltes evne og muligheder for at udnytte egne og andres ressourcer, mestre eget liv og deltage aktivt i samfundet at støtte en proces hvor den enkelte er aktiv deltager i eget og fælles liv at nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg at integrere indsatsområdet i programperioden , så det videreføres efter projektperiodens udløb, på baggrund af en ekstern løbende evaluering af processen DELMÅL sikre opsporing af selvmordstruede sikre rådgivnings- og behandlingsmuligheder øge den professionelle kompetence hos relevante faggrupper modvirke, at selvmord opfattes som en brugbar løsning af livets problemer medvirke til højnelse af borgernes trivsel og evne til at mestre konflikter og tackle livets udfordringer styrke lokalsamfundenes og frivilliges muligheder for at arbejde forebyggende med selvmord sikre forskningsbaseret viden om de grønlandske selvmord sikre evaluering af igangsatte aktiviteter og handlingsplanen som helhed Den enkeltes rolle i processen hen imod et bedre liv: Psykisk sundhed er et centralt begreb i folkesundhedsperspektivet og hænger meget nøje sammen med begreber som mestring, konflikthåndtering og livskvalitet. Den enkeltes mentale og sjælelige ressourcer i det daglige liv og evnen til at aktivere psykisk og fysisk modstandskraft er afgørende for den enkeltes succes med mestring af eget liv. Det offentliges rolle i processen hen imod et bedre liv: Mennesker er ikke lige. Der findes ikke en fælles vej til det gode liv, og forebyggelse og sundhedsfremme må tage hensyn til forskellighed. Derfor må det offentlige være med til at etablere rammer, som giver mulighed for forskellige indgangsvinkler til støtte af 31

32 forandringsprocesser for det enkelte menneske. På det meget overordnede plan betyder dette også, at de almene social og økonomiske levevilkår til enhver tid opfylder borgernes basale behov. De frivilliges rolle i processen hen i mod et bedre liv: Det er vigtigt, at den tidlige og opfølgende indsats ikke udelukkende overlades til fagfolk, men i højere grad forankres i lokalsamfundet ved udnyttelse af familierelationer og/eller etablering af frivillige og netværks- og selvhjælpsgrupper. Selvmordsforebyggelse er alles ansvar, og alle kan lære at hjælpe selvmordstruede, støtte efterladte og ikke mindst at huske og stole på, at der er hjælp at hente. De fremtidige initiativer Initiativ 1) Styrkelse af kompetence hos faggrupper - sikre opsporing af selvmordstruede - sikre rådgivnings- og behandlingsmuligheder - øge de professionelle kompetence hos relevante faggrupper - styrke lokalsamfundenes og frivilliges muligheder for at arbejde forebyggende med selvmord - udarbejde undervisningsmateriale - opkvalificering af faggrupper i form af kursusforløb om selvmordsforebyggelse Styrkelse af kompetence hos faggrupper (f.eks. pædagoger, lærere, præster, lokale, politi, sundhedsfagligt personale, telefonrådgivere) til tidlig opsporing og evne til proaktiv kommunikation med selvmordstruede. En effektiv forbyggende indsats hviler blandt andet på kompetent og kvalificeret indsats fra forskellige faggrupper, så hurtig hjælp og støtte kan iværksættes. Derfor er der brug for en opkvalificering af faggrupper, som kommer i berøring med selvmordstruede, således at disse hurtigt kan identificere tegn på selvmordsadfærd, og viden om hvilke hjælpemuligheder, der kan henvises til. Til dette formål er det nødvendigt at integrere et obligatorisk kursusforløb om selvmordsforebyggelse på alle relevante uddannelser. I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne skal der udvikles undervisningsmateriale, som indeholder et bredt spektrum af relevante emner: risikofaktorer ved selvmord og selvmordsforsøg, teoretiske forklaringsmodeller, tegn og signaler på selvmordsadfærd, samtaleteknik, viden om henvisningsmuligheder, efteromsorg, holdninger og etik. Dette arbejde har en længere tidshorisont, men der afholdes allerede korterevarende kurser på politiskolen og PI. Initiativ 2) Udarbejdelse af klare checklister og vejledninger for sundhedspersonale og andet relevant personale - at sikre rådgivnings- og behandlingsmuligheder - at øge den professionelle kompetence hos relevante faggrupper 32

33 - udarbejdelse af interne retningslinier i de sundhedsvæsener og andet relevant personale, for hvordan man skal tage hånd på selvmordstruede Udarbejdelse af klare checklister og vejledninger for sundhedspersonale og andet relevant personale, feks. de social myndigheder og politiet i forbindelse med kontakt med mennesker med selvmordsadfærd, således at der kan foretages en hurtig og kvalificeret afklaring af personens helhedstilstand. Også her er det vigtigt, at de fagpersoner, som kommer i berøring med mennesker med selvmordsadfærd, ved, hvilke handlings- og behandlingsmuligheder der findes, og hvem der gør hvad, og hvem der er mulige samarbejdspartnere i lokalsamfundet. Såkaldte behandlingskæder. Desuden er det vigtigt at disse fagpersoner kender til de lokale muligheder for deltagelse i selvhjælpsgrupper. Initiativ 3) Styrkelse af lokale frontpersoners/ressourcepersoners kompetence til opfølgning efter selvmord - sikre rådgivnings- og behandlingsmuligheder - styrke lokalsamfundenes og de frivilliges muligheder for at arbejde forebyggende med selvmord - tilbyde kurser der omhandler, den svære samtale, tab og traume, til frontpersoner/ressourcepersoner - tilbyde supervision til lokale frontpersoner/ressourcepersoner Styrkelse af lokale frontpersoners/ressourcepersoners (f.eks. PPR) kompetence til opfølgning efter selvmord hos udsatte grupper (pårørende, venner, kolleger), som har brug for støtte Disse grupper skal tilbydes støtte i form af supervison, kurser i den svære samtale, tab og traume eller andre relevante kurser, enten lokalt eller ved en mere koordineret kursusindsats. Disse grupper skal ikke varetage behandlingsopgaver, men kan varetage en vigtigt og væsentlig funktion i forbindelse med at yde omsorg og kontakt Initiativ 4) Kortlægning og styrkelse af eksisterende henvendelses- og rådgivnings- og selvhjælpsmuligheder lokalt og på landsplan - sikre rådgivnings- og behandlingsmuligheder - øge dem professionelle kompetence hos relevante faggrupper - medvirke til højnelse af borgernes trivsel og evne til at mestre konflikter og tackle livets udfordringer - styrke lokalsamfundenes og de frivilliges muligheder for at arbejde forebyggende med selvmord - kortlægning og styrkelse af eksisterende henvendelses- og rådgivnings- og selvhjælpsmuligheder lokalt og på landsplan Der skal dannes et overblik over hvad der allerede eksisterer af henvendelses- og rådgivningsmuligheder. Alle disse henvendelsessteder, skal synliggøres både i 33

34 lokalsamfundet og på landsplan, således at personer i krise eller berørte hurtigt kan danne sig et overblik over støtte og rådgivningsmuligheder i nærmiljøet eller på landsplan. Alle relevante henvendelsessteder og rådgivningsmuligheder skal dels fremgå af Direktoratets Sundhedsportal, kommunernes hjemmesider, MIPI s hjemmeside, Inuusuttut Akisunnerat s hjemmeside, skoler, uddannelsesinstitutioner og andre relevante steder, eventuelt også i form af foldere. Initiativ 5) Etablering af en landsdækkende anonym telefonrådgivning - sikre opsporing af selvmordstruede - sikre rådgivnings- og behandlingsmuligheder - modvirke, at selvmord opfattes som en brugbar løsning af livetsproblemer - medvirke til højnelse af borgernes trivsel og evne til at mestre konflikter og tacle livets udfordringer - udvikling af Børn- og ungetelefonen 134 så den også kan benyttes af voksne Børn- og ungetelefonen 134 oplever en udvikling, hvor også voksne benytter denne rådgivningsmulighed. I lyset af dette behov, skal der arbejdes på at oprette en anonym landsdækkende telefonrådgivning for voksne. Modellen bag Børne-ungetelefonen kan benyttes, med op til 8 fagpersoner ( Psykologer og/eller socialrådgiverer eller lignende) fra kysten, som på skift har telefonvagt. Initiativ 6) Etablering af psykologisk studenterrådgivning i Nuuk - sikre rådgivnings- og behandlingsmuligheder - at medvirke til højnelse af borgernes trivsel og evne til at mestre konflikter og tackle livets udfordringer - etablering af psykologisk studenterrådgivning i Nuuk Unge under uddannelse i Grønland må ofte flytte fra deres oprindelige bosted for at uddanne sig ud over folkeskolens niveau. Mange undersøgelser viser, at netop disse overgangsperioder til byer, hvor de unges netværk ikke umiddelbart er så stærkt som i deres hjemsted, og hvor både leveforhold, uddannelses- og sociale forhold er anderledes end vanligt, kan betyde vanskeligheder for de unge. Disse problemer er ofte af lettere psykisk art, som skolens rådgivningslærere ikke magter at håndtere ud over den faglige rådgivning. Problemerne kan fører til livskriser og frafald fra studierne. Derfor er der taget initiativ til at oprette en studenterrådgivning for unge under uddannelse i Nuuk, på lige fod med andre initiativer i andre uddannelsesbyer. Initiativ 7) Afholdelses af et seminar for fagpersoner om tavshedspligt og indberetningspligt - øge den professionelle kompetence hos relevante faggrupper - afholdelse af et seminar om tavshedspligt og indberetningspligt 34

35 Selvmord og selvmordsadfærd involverer mange offentlige instanser, sundheds- og socialvæsen, skolevæsen og politi. Det er vigtigt, at klargøre hvorledes tavshedspligt håndteres og præcisere hvor grænserne mellem tavshedspligt og indberetningspligt går. Initiativ 8) Etablering af en manderådgivning og mande-selvhjælps-grupper - sikre rådgivnings- og behandlingsmuligheder - modvirke, at selvmord opfattes som en brugbar løsning af livets problemer - medvirke til højnelse af borgernes trivsel og evne til at mestre konflikter og tackle livets udfordringer - etablering af manderådgivning og mande-selvhjælps-grupper Vi ved, at især unge mænd mellem 15 og 25 år er den mest udsatte gruppe i forhold til selvmordsrisiko, og at det er de færreste, som begår selvmord, som før har været i forbindelse med sundhedsvæsnet f.eks. som følge af erkendte psykiske lidelser. Kønsrollerne i Grønland har undergået en stor forandring i de seneste 50 år, og kvinders muligheder for at leve et økonomisk uafhængigt liv, har ændret manderollen betydeligt. Der har i flere år været krisecentre for kvinder i Grønland, og i de seneste år har også mænd henvendt sig til krisecentrene for at få hjælp, både i forhold til voldelige hustruer men også på grund af behovet for at samtale og rådgivning. Derfor har Ligestillingsrådet taget initiativ til at etablere en manderådgivning og selvhjælpsgrupper for mænd. Direktoratet for Sundhed har grebet muligheden for at indgå i et tæt samarbejde omkring dette initiativ Initiativ 9) Etablering af et lokalt kriseberedskab - sikre rådgivnings- og behandlingsmuligheder - styrke lokalsamfundenes og de frivilliges muligheder for at arbejde forebyggende med selvmord - etablering af et lokalt kriseberedskab - uarbejde beredskabsplaner i tilfælde af traumatiske hændelser I samarbejde med de lokale forebyggelsesudvalg og tværfaglige grupper, skal det sikres, at der alle relevante steder er udarbejdet beredskabsplaner i tilfælde af traumatiske hændelser, som fordre rådgivning og krisehåndtering. Initiativ 10) Forebyggelse gennem information, dialogskabende formidling af holdningsændrende budskaber i medierne - modvirke, at selvmord opfattes som en brugbar løsning af livets problemer - udarbejde kampagner til medierne Medierne har en stor indflydelse på menings, holdnings- og adfærdsdannelse. Derfor skal der til stadighed udarbejdes kampagner til medierne. 35

36 Initiativ 11) Støtte også af økonomisk art, til lokale initiativer til højnelse af selvværd og livsbekræftende aktiviteter - modvirke, at selvmord opfattes som en brugbar løsning af livets problemer - rådgivning til lokale initiativer til højnelse af selvværd og livsbekræftende aktiviteter - økonomisk støtte til lokale initiativer til højnelse af selvværd og livsbekræftende aktiviteter Lokalt producerede musikvideoer og kulturelle arrangementer koordineres ofte af forebyggelseskonsulenterne. Initiativ 12) Årlig markering af WHO s internationale dag til forebyggelse af selvmord d modvirke, at selvmord opfattes som en brugbar løsning af livets problemer - støtte til lokale initiativer omkring WHO s internationale dag til forebyggelse af selvmord - udarbejde informationsmateriale omkring WHO s internationale dag til forebyggelse af selvmord - landsdækkende konkurrence om en T-shirt og armbånd, der formidler budskabet om at livet skal leves - udgivelse af en bog med breve og digte fra arrangementet i Nuuk og Sisimiut d Markering af WHO s internationale dag til forebyggelse af selvmord d skal styrkes. Initiativ 13) Formidling af information og debatskabende dialog - modvirke, at selvmord opfattes som en brugbar løsning af livets problemer - medvirke til højnelse af borgernes trivsel og evne til at mestre konflikter og tackle livets udfordringer - udarbejde informerende og debatskabende sketches og/eller teaterstykker Der skal laves sketches og/eller teaterstykker, som kan benyttes til formidling af information og debatskabende dialog i lokalsamfundene og evt. i KNR Initiativ 14) Videreudvikling af Inuusuttut Akisunnerat - sikre rådgivnings- og behandlingsmuligheder - modvirke, at selvmord opfattes som en brugbar løsning af livets problemer - medvirke til højnelse af borgernes trivsel og evne til at mestre konflikter og tackle livets udfordringer 36

37 - sikre at hjemmesiden og radioudsendelsen Inuusuttut Akisunnerat udvikles hele tiden Stadig udvikling af Inuusuttut Akisunnerat som debat og informationsredskab Hjemmesiden og den tilhørende radioudsendelse i KNR hver anden søndag skal hele tiden udvikles og udnyttes som inspiration til at udforske, hvad der optager de unge. Initiativ 15) Videndeling med det øvrige arktiske område - øge den professionelle kompetence hos relevante faggrupper - sikre forskningsbaseret viden om de grønlandske selvmord - deltagelse i relevante konferencer - udbygning af relevant netværk Det selvmordsforebyggende arbejde har forskellig karakter i de arktiske områder, og der er ingen tvivl om at man kan lære af hinandens eksempler og erfaringer. Derfor deltager Direktoratet for Sundhed i relevante konferencer med søsterinitiativer i det arktiske område for at udbygge relevant netværk Initiativ 16) Afholdelse af international konference om selvmordsforebyggelse i Nuuk øge den professionelle kompetence hos relevante faggrupper - sikre forskningsbaseret viden om de grønlandske selvmord - afholdelse af international konference om selvmordsforebyggelse i Nuuk 2007 Projektet vil løbende blive eksternt evalueret af konsulent Jack Hicks, Nunavut Mulige samarbejdspartnere: Direktoratet for Sundhed, IWGIA, Nunavut v/ Jack Hicks, ICC 37

38 7. Kost og fysisk aktivitet Fakta Kosten i Grønland har mere end 100 år bestået af landets egne produkter og importerede varer. Den største risiko ved kosten i dag er et for stort energiindtag, der hovedsageligt skyldes stort indtag af sukkerholdige drikke og fedtrig mad. Dette kan medføre overvægt og fedme og påvirker også tandsundheden i negativ retning. Der importeres i dag ca. 100 gram frugt og grønt pr. person pr. dag og mindst lige så meget sukker. Det er to til tre gange så meget sukker som anbefalet og en sjettedel af den anbefalede mængde frugt og grønt. Antallet af overvægtige i Grønland var i ca. 50 % for både mænd og kvinder heraf var henholdsvis 16 % overvægtige og 22 % svært overvægtige. Diabetes er i stærk stigning som følge af fysisk inaktivitet, overvægt og genetiske forhold. Grønlandske skolebørn ligger sammenlignet med skolebørn i andre europæiske lande i top med hensyn til overvægt. 20 % af drengene blev i 2002 vurderet til at være overvægtige mod 19 % af pigerne. Relativt set er der flest overvægtige skoleelever i bygderne, hvor henholdsvis 31 % af drengene og 33 % af pigerne er overvægtige. Undersøgelsen Sundhed og helbred hos skolebørn i Grønland fra 1994 til 2002 viser, at kun ca. 70 % af skolebørnene får frokost 4-5 skoledage i ugen. Blandt de 11 og 15-årige får henholdsvis 67 % og 56 % morgenmad på alle skoledage. Motion forebygger en lang række sygdomme. En undersøgelse har vist, at befolkningen i Grønland er væsentlig mere fysisk aktiv end befolkningen i Danmark, dog dyrker 14 % af mænd og 30 % af kvinder ingen motion i deres fritid. Den hidtidige indsats I 1997 blev Ernæringsrådet, et rådgivende organ for landstyret, nedsat. Rådet arbejder for, at sundhed i forhold til kost og aktiv levevis synliggøres, og at børn og familier gives særlig prioritet i dette arbejde. I april 2004 præsenterede Ernæringsrådet sine 10 kostråd, og der gennemføres i 2006 en informationskampagne. I 2000 udgav Ernæringsrådet Mad til småbørn 0-3 år samt gravide og ammende, en vejledning til forældre og daginstitutioner. Denne genoptrykkes i en redigeret udgave i I 2004 udarbejdede Landsstyret en fødevarepolitisk redegørelse, som Landstinget har tilsluttet sig. Det er målet i redegørelsen, at det skal være muligt for alle mennesker i Grønland at vælge en sund, varieret kost, bestående af sikre fødevarer, hvoraf så mange som muligt er produceret her i landet af egne råvarer, fremskaffet på en bæredygtig måde. Redegørelsen er en langsigtet strategi, og der arbejdes nu på en konkret handlingsplan for de enkelte initiativer, handleplanerne inddrager PAARISAS nuværende aktiviteter. I 2005 udkom Ernæringsrådets bog Sunde Råd, der er en vejledning til forældre, daginstitutioner og skoler om kost og bevægelse for børn i alderen 4 10 år. Ligeledes har PAARISA udarbejdet og distribueret en tegneserie inklusiv læreroplæg om sund livsstil i 2006 for de 11 til 16-årige. 38

39 I 2006 udkommer et kostspil for mindre og deres voksne, hvor udgangspunktet er Ernæringsrådets 10 kostråd. Endvidere planlægges TV kampagner med oplysning om de 10 kostråd. Strategier og mål Strategien for den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme inden for kost og fysisk aktivitet er at sundhed i forhold til kost og aktiv levevis skal synliggøres Målene for programperioden 2006 til 2012 er: fremme viden om kost og fysisk aktivitet fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet styrke tilgængeligheden af et varieret udbud af sunde grønlandske og importerede fødevarer at skabe rammer for fysisk aktivitet ældres viden om ernæringsrigtig kost og fysisk aktivt liv skal øges ældres handlekompetence i forhold til sund og aktiv livsstil skal forstærkes De fremtidige initiativer Den fremtidige indsats bygger på en kombination af strukturelle indsatser (lovgivning, mærkning osv.), oplysning herunder uddannelse og motivation samt normative indsatser (vejledninger, kostpolitikker osv.). Indsatser og initiativer skal være mangfoldige og sigte på at gøre det sunde valg til det værdifulde valg. Indsatsen skal gennemføres på alle niveauer i samfundet. Der sigtes på at skabe muligheder og rammer i dagligdagen, hvor borgerne kan få erfaring med fysisk aktivitet, værne om den aktive levevis samt få sund og ernæringsrigtig kost og derigennem støtte til selv at etablere sunde kost- og fysisk aktivitetsvaner. For børn og unge er rammen primært familien, daginstitutioner, skoler, fritidssteder, ungdomsuddannelser og foreninger, mens det for voksne primært er arbejdspladser og foreninger, der udgør en vigtig ramme om indsatsen. Den primære målgruppe er den almene befolkning. Anbefalingerne fra Landsstyrets fødevarepolitiske redegørelse er indarbejdet i de fremtidige initiativer. Det samme er de forslag, der er kommet fra Ernæringsrådet, arbejdsgruppen for kost og fysisk aktivitet og borgerne i forbindelse med folkesundhedsprogrammets tilblivelse. I forbindelse med forebyggelse af brystkræft, skal kampagner om kvinders selvundersøgelse gennemføres i programperioden. En sådan kampagne vil skabe bevidsthed hos kvinderne, så de kan undersøge, om der findes en knude, som Sundhedsvæsenet skal undersøge nærmere. MÅL fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet styrke tilgængeligheden af et varieret udbud af sunde grønlandske og importerede fødevarer 39

40 Initiativ 1) Varieret udbud af sund kost - fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet - styrke tilgængeligheden af et varieret udbud af sunde grønlandske og importerede fødevarer - sætte fokus på sunde madtilbud hvor børn, unge og voksne færdes i fritiden - lette adgang til frisk drikkevand i skoler, uddannelsessteder, arbejdspladser og andre steder, hvor børn, unge og voksne færdes f.eks. ved opstilling af vandhaner- - etablering af madklubber på arbejdspladser uden kantine, så medarbejdernes muligheder for at spise sundt og varieret gennem fælles indkøb og tilberedning styrkes Ovenstående søges fremmet gennem information og oplysning til skoler, ungdomsuddannelser, fritidssektoren, arbejdspladser og idrætshaller. Endvidere skal kommunerne opfordres til lokalt at yde tilskud til sund mad i ungdomsklubber og sportshaller osv. Initiativ 2) Gratis skolemad i folkeskolen - fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet styrke tilgængeligheden af et varieret udbud af sunde grønlandske og importerede fødevarer - indføre gratis skolemad i folkeskolen evt. i form af tilskud til skolekantiner Der skal indføres gratis skolemad i folkeskolen. Dette vil give eleverne mulighed for at få et ernæringsmæssigt rigtigt måltid i løbet af skoledagen, medvirke til at øge elevernes koncentration i skolen og give eleverne et alternativ til køb af slik, færdigretter, chips og sodavand i skoletiden. Initiativ 3) Videreudvikle mærkningerne af lokalt fremstillede fødevarer Overordnet mål: - fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet - styrke tilgængeligheden af et varieret udbud af sunde grønlandske og importerede fødevarer - let og forståelig mærkning af grønlandske fødevarer - gøre grønlandske fødevare produkter mere attraktiv - forfine produktionerne - opreklamere brætsalg og højne hygiejne Forbrugerne skal sikres en let og forståelig mærkning, som gør det nemt for forbrugerne at få oplysninger om produktet og sammensætte en sund kost. Mærkningen af lokalt fremstillede fødevarer skal revurderes herunder skal det undersøges om den gældende mærkningsbekendtgørelse overholdes, og om der er behov for at ændre vægtningen mellem hensynet til befolkningen og hensynet til virksomhederne. 40

41 Skoleelever skal som led i sundhedsundervisningen lære om mærkning af fødevarer herunder næringsdeklarationer, så eleverne kan forholde sig til kostens indhold og sammensætning. Undervisningen skal sigte mod at give eleverne kundskaber og færdigheder, der sætter eleverne i stand til at komme med løsningsforslag og handlemuligheder i forhold til sund mad, diskutere, hvordan næringsindhold med negative indvirkninger på kosten kan undgås samt tage stilling til forskellige kostalternativer på baggrund af en analyse af næringsdeklarationer. Initiativ 4) Samarbejde med detailhandlen om et varieret udbud af ernæringsrigtige fødevarer - fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet - styrke tilgængeligheden af et varieret udbud af sunde grønlandske og importerede fødevarer - etablering af et samarbejde med detailhandlen om at sikre et bredt og varieret udbud ar ernæringsrigtige fødevarer til en rigtig pris - etablering af et samarbejde med detailhandlen om gratis uddeling af sunde ernæringsrigtige madopskrifter Der skal etableres et samarbejde med detailhandlen med henblik på at sikre et bredt og varieret udbud af ernæringsrigtige fødevarer udfra de centralt udmeldte kostråd til en rimelig pris, herunder frossen frugt og grønt. Der skal samtidig etableres et samarbejde med detailhandlen om gratis uddeling af sunde ernæringsrigtige madopskrifter med fokus på anvendelse af grøntsager og grønlandske produkter i madlavningen. Opskrifterne kan f.eks. ligge frit tilgængelige for interesserede forbrugere i butikkerne. MÅL fremme viden om kost og aktiv levevis fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og aktiv levevis styrke tilgængeligheden af et varieret udbyd af sunde grønlandske og importerede fødevarer Initiativ 5) Videreudvikling af information om sund kost og fysisk aktiv levevis og deres betydning for sundheden - fremme viden om kost og aktiv levevis - fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og aktiv levevis - fremme befolkningens handlekompetence i forhold til kost og fysisk aktivitet - rådgivning via sundhedsfremmende aktiviteter og oplysningskampagner - oplysning af forældre af vigtigheden af børnenes kost og fysisk aktivitet 41

42 Tilstrækkelig fysisk aktivitet og en rigtig sammensat kost har stor betydning for folkesundheden, da det både fremmer et godt helbred og forebygger sygdomme. Børn, unge og voksnes viden om betydningen af kost og aktiv fysisk levevis skal søges styrket gennem oplysning på både grønlandsk og dansk om betydningen af sunde madvaner og fysisk aktivitet herunder Ernæringsrådets 10 kostråd. Dette skal ske gennem rådgivning samt lokale sundhedsfremmende aktiviteter og oplysningskampagner. Der skal i oplysningsarbejdet inddrages en lang række aktører herunder Ernæringsrådet, dagligvarehandlen, arbejdspladser, institutioner, kommuner, forebyggelseskonsulenter og sundhedsvæsenet. Budskaberne skal videreformidles til borgerne i et samarbejde med journalister, kommunikationsrådgivere, skuespiller osv. og indtænke nye veje for oplysning af borgerne. Her skal vi have de tre oplysnings pjecer Som en del af oplysningsarbejdet bør der fokuseres på forældrene med henblik på at oplyse om fordelene ved at begrænse den tid, som børn og unge bruger foran computeren og på TV gøre den daglige transport aktiv (til og fra daginstitution, skole, arbejde og i fritiden) dyrke motion sammen i familien begrænse det daglige forbrug af slik og sodavand hos børn og unge Forældre har hovedansvaret for, at børn udvikler sunde vaner, men også det offentlige skal medvirke til at fremme denne udvikling. Sundhedsplejen skal styrke familiernes viden om kost, madvaner og mulige forbedringspunkter, gennem vejledning. Vejledning kan eventuelt foregå i forældregrupper. Sammen med familier og pædagoger skal sundhedsplejen være krumtappen i bestræbelserne på at fremme sunde madvaner hos børn i førskolealderen f.eks. ved at deltage i forældremøder i daginstitutionerne med oplæg om en kritisk stillingtagen til madvaner samt diskussioner af visioner og alternativer. Samtidig skal undervisningssektoren tilbydes sundhedspædagogisk kompetenceudvikling, så den enkelte underviser selvstændigt kan planlægge, begrunde og gennemføre sundhedsundervisning om mad og bevægelse, deres betydning for sundheden og indflydelse på kroppens udvikling. Undervisningen skal medvirke til at give den enkelte elev viden og redskaber til selv at kunne foretage sunde valg og vurderinger og understøtte, at eleverne udvikler handlekompetence i forhold til egen og andres sundhed. Forældrene bør også inddrages i skolerne og daginstitutionernes arbejde med sund mad og bevægelse. Initiativ 6) Kostpolitikker i institutioner og arbejdspladser - fremme viden om kost og aktiv levevis - styrke tilgængeligheden af et varieret udbud af sunde grønlandske og importerede fødevarer - tilbyde offentlige institutioner kostpolitikker og konkrete kostplaner - udarbejde vejlednings- og oplysningsmateriale om kostpolitikker til institutioner og arbejdspladser Alle offentlige institutioner (f.eks. daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner, fritidssteder, hospitaler og plejehjem) skal tilskyndes til at formulere lokale kostpolitikker og konkrete kostplaner. Kostpolitikkerne skal forbinde lokale prioriteringer af og erfaringer med kost og tilberedning med de overordnede kostråd. Kostplanerne skal fremme sund og ernæringsrigtig kost og brugen af grønlandske produkter i institutionernes madlavning. Alle arbejdspladser med kantine opfordres til at udarbejde lokale kostpolitikker og konkrete kostplaner, som indeholder visioner og både kortsigtede og langsigtede mål for 42

43 sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til sund kost. Kostpolitikkerne kan med fordel udarbejdes i fællesskab med medarbejderne, der på denne vis sikres involvering og medbestemmelse. Kostpolitikken bør afspejles i institutionens/arbejdspladsens daglige kostplaner og formidles synligt til alle. Formålet er at opnå fælles forståelse for sunde madvaner og tage stilling til de generelle anbefalinger for sund kost. En kostpolitik kan f.eks. indeholde grundlæggende overvejelser om lokale fødevarer og værdier, visioner om sund kost og konkretiserede mål for disse visioner samt handlingsanvisninger og beskrivelser af ressourcer. For skolernes, fritidssteder og ungdomsuddannelserne vedkommende bør der i kostpolitikken være fokus på reduktion i børn og unges indtag af slik, sodavand og chips. Det kan overvejes at nedsætte et skolepolitisk sundhedsråd bestående af lærere, ledelse, forældre, børn og unge med henblik på at udarbejde en sundhedspolitik for skolen. Ernæringsrådet og PAARISA skal i samarbejde udarbejde vejlednings- og oplysningsmateriale om kostpolitikker til institutioner og arbejdspladser herunder den ernæringsmæssige sammensætning af madtilbud. Vejlednings- og oplysningsmaterialet skal være tilgængelig for institutioner, der måtte ønske at formulere en kostpolitik. Sundhedsplejen bør inddrages i udarbejdelsen af småbørnsinstitutioners kostpolitik. Initiativ 7) Kost- og motionskonsulent - fremme viden om kost og aktiv levevis - ansættelse af en kost- og motionskonsulent i Direktoratet for Sundhed Der skal ansættes en kost- og motionskonsulent i Direktoratet for Sundhed, som skal igangsætte og gennemføre de beskrevne initiativer indenfor kost og motion i samarbejde med Ernæringsrådet. Konsulenten skal bl.a. medvirke ved udarbejdelse af kost- og motionspolitikker i institutioner, skoler og på arbejdspladser. Kost- og motionskonsulenten skal endvidere etablere en interaktiv hjemmeside med ugentlige mad- og indkøbsplaner for både familier og madklubber og med mulighed for registrering af familiens målopfyldelse. Konsulenten skal fungere i hele kysten. MÅL fremme viden om kost og aktiv levevis fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet at skabe rammer for fysisk aktivitet 43

44 I programperioden skal Småbørn være fysisk aktive udendørs mindst 1 time om dagen Skolebørn være fysisk aktive mindst 1 time om dagen i skolen Alle voksne være fysisk aktive (moderat intensitet) mindst 1 time om dagen Initiativ 8) Leg og bevægelse som en del af hverdagen - fremme viden om kost og aktiv levevis - fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet - at skabe rammer for fysisk aktivitet - opkvalificering af personale der arbejder med børn i forhold til fysisk aktivitet - etablering af hensigtsmæssige legepladser - muliggøre fysisk udfoldelse i trafikken; gang- og cykelstier - skabe rammer og muligheder for, at børn og unge kan stimuleres til øget fysisk aktivitet i daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner - skabe rammer og muligheder for, at voksne kan stimuleres til øget fysisk aktivitet på deres arbejdsplads - skabe muligheder og rammer for, at børn, unge og voksne kan stimuleres til øget fysisk aktivitet i forenings- og idrætslivet Der skal udarbejdes en samlet strategi for at forbedre rammerne og mulighederne for fysisk aktivitet i dagligdagen i institutioner, på job og i fritiden, således at den enkelte får mulighed for at være fysisk aktiv i hverdagen. Strategien bør sikre, at der gennemføres den nødvendige kvalificering af personale der arbejder med børn og evt. opnormering, etableres hensigtsmæssige legepladser, indtænkes muligheder for fysisk udfoldelse i trafikplanlægningen, lokalplaner osv. Bl.a. bør strategien vurdere behovet for udbygning, sikring og vedligeholdelse af vandreruter, gang- og cykelstier, således at borgerne får bedre muligheder for fysisk udfoldelse herunder kan gå og cykle sikkert til og fra skole/ job/ fritidsaktiviteter. Strategien bør samtidig med udgangspunkt i befolkningens viden og værdier udarbejde anbefalinger til, hvordan der kan sættes fokus på en fysisk aktiv hverdag og levevis og opbygges handleerfaringer og handlekompetence hos børn, unge og voksne. Som led i strategien bør der skabes rammer og muligheder for, at børn og unge kan stimuleres til øget fysisk aktivitet i daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner f.eks. gennem Spændende udfordringer på legepladsen og adgang til faciliteter (hal, fællesrum osv.) i frikvarterer og fritimer Bevægelse som indsatsområde og afholdelse af flere fælles idrætsaktiviteter (motions-, løbe- og skidage, fjeldture, mm.) Opprioritering af idrætsfaget i skolen Deltagelse i WHO-projektet Den sundhedsfremmende skole Mulighed for motion på uddannelsesinstitutionen f.eks. kondirum Gå / cykelkampagner Strategien bør endvidere sætte fokus på at skabe rammer og muligheder for, at voksne kan stimuleres til øget fysisk aktivitet på deres arbejdspladser f.eks. gennem 44

45 Mulighed for motion på arbejdspladsen, f.eks. kondirum eller tilbud om rabatordninger til byens eksisterende motionstilbud Fælles motionsarrangementer og nedsættelse af motionsudvalg, der sætter fokus på fysisk aktivitet Firma sportskonkurrencer og personalearrangementer med fokus på fysisk aktivitet Gå/ cyklekampagner Endelig bør strategien fokusere på at skabe muligheder og rammer for, at børn, unge og voksne kan stimuleres til øget fysisk aktivitet i forenings- og idrætslivet f.eks. gennem: Foreningslivets samarbejde med skolerne Gratis deltagelse i aktiviteter, hvor interesserede kan snuse til idrætten Brede tilbud under mottoet Idræt er for alle i samarbejde med kommunerne Initiativ 9) Idræts klasser og børnehaver Overordnet mål: - fremme viden om kost og aktiv levevis - fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet - at skabe rammer for fysisk aktivitet - idrætsbørnehaver som forsøg eller permanent tilbud - køre forsøg med oprettelse af egentlige idrætsklasser/idrætsskoler - øge budget til idrætsfremmende formål (uddannelse, bedre faciliteter, tilskud til foreninger) - økonomisk støtte til leder og instruktører samt Grønlands Idræts-Forbund s lederuddannelse - målrettet økonomisk støtte til foreninger MÅL ældres viden om ernæringsrigtig kost og fysisk aktivt liv skal øges ældres handlekompetence i forhold til sund og aktiv livsstil skal forstærkes Initiativ 10) Oplysning til ældre om betydningen af sund og aktiv livsstil - ældres viden om ernæringsrigtig kost og fysisk aktivt liv skal øges - ældres handlekompetence i forhold til sund og aktiv livsstil skal forstærkes - udarbejde kost- og motionspolitikker på pleje- og alderdomshjem Kost- og motionskonsulenten som skal igangsætte og gennemføre de beskrevne initiativer indenfor kost og motion i samarbejde med Ernæringsrådet, skal også have fokus rettet mod 45

46 gruppen af ældre og gamle. Konsulenten skal medvirke ved udarbejdelse af kost- og motionspolitikker på pleje- og alderdomshjem. Initiativ 11) Højere kvalitet i sundhedsvæsenet forebyggende indsats overfor ældre - ældres viden om ernæringsrigtig kost og fysisk aktivt liv skal øges - ældres handlekompetence i forhold til sund og aktiv livsstil skal forstærkes - styrke sundhedsvæsenets forebyggende indsats over for ældre En stor del af de ældre har ofte kontakt med sundhedsvæsenet, og sundhedsvæsenet spiller således en afgørende rolle i forhold til den forebyggende indsats over for ældre. Der skal gennemføres en opfølgning på og kvalificering af sundhedsvæsenets kontakt med de ældre. Samtidig skal sundhedsvæsenet aktivt videreformidle viden til de ældres om fordelene ved ernæringsrigtig kost og et fysisk aktivt liv. Der skal samtidig ske en styrkelse og udvidelse af tilbudene til de ældre vedr. genoptræning og vedligeholdelsestræning. Initiativ 12) Flere tilbud om motion, socialt og kulturelt samvær for ældre - ældres viden om ernæringsrigtig kost og fysisk aktivt liv skal øges - ældres handlekompetence i forhold til sund og aktiv livsstil skal forstærkes - der skal etableres flere muligheder for fysisk aktiv levevis og kulturelt samvær i lokalsamfundene Forenings- og idrætslivet bør opfordres til at etablere flere tilbud til ældre i form af kulturelt og åndeligt samvær, ældregymnastik, fælles gåture osv. Tilbudene bør tage udgangspunkt i de ældres værdier og interesser og gerne indeholde tilbud om forskellige aktiviteter på forskellige niveauer. Rådgivning skal gives fra centralt hold. Se kapitel 7 om kost- og motionskonsulent. Forebyggelsesudvalgene skal medvirke til, at der etableres flere tilbud til de ældre med fokus på socialt samvær og fysisk aktivitet. Initiativ 13) Motion og gymnastik via TV og radio - ældres viden om ernæringsrigtig kost og fysisk aktivt liv skal øges - ældres handlekompetence i forhold til sund og aktiv livsstil skal forstærkes - radio og TV udsendelse af formiddagsgymnastik Formiddagsgymnastik målrettet ældre og gamle udsendes via radio og TV. Ældrekonsulenten, Sundhedsvæsenets fysioterapeuter medvirker sammen med Grønlands Idrætsforbund til indsamling af relevante øvelser. 46

47 8. Sexliv Fakta Forskning i seksuallivet tager ofte udgangspunkt i uønskede følgevirkninger af et aktivt sexliv i form af kønssygdomme, uønskede graviditeter og HIV/AIDS, mens der kun i mindre grad forskes i de mere positive sider af et aktivt sexliv. Konsekvensen af denne tilgang er, at det som oftest er det negative ved sexlivet det vi ved noget om, der fremhæves, mens de positive aspekter af sexlivet ikke berøres. Uønskede graviditeter er et stort sundhedsproblem i Grønland, og næsten hver anden graviditet ender i en abort. Det er både ældre og unge kvinder, der får foretaget abort, og kvinderne kommer fra alle samfundslag dog med en lille tendens til social slagside. Forekomsten af kønssygdomme som gonorré og klamydia er faldende, men den ligger fortsat meget højt sammenlignet med andre lande som f.eks. Danmark. Klamydia og gonore kan ubehandlet medføre underlivsbetændelse og nedsat fertilitet. Den seksuelle debut sker som regel i alderen år, og 63 % af de 15-årige i Grønland har haft deres seksuelle debut. Kondom er den foretrukne form for prævention, men benyttes ikke konsekvent % af de seksuelt aktive unge brugte ikke prævention ved deres sidste samleje. Frem til 2004 har 137 personer fået påvist HIV/AIDS. Gennemsnitsalderen er 45 år, og der er endnu ikke set en spredning til de yngre aldersgrupper. Sygdommen er hovedsageligt begrænset til Sisimiut og Nuuk. Prævention er gratis i Grønland og distribueres via sundhedsvæsenet. Den hidtidige indsats Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde omkring uønskede graviditeter, prævention, forebyggelse af HIV/AIDS og kønssygdomme organiseres og udmøntes på nationalt niveau af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. PAARISA har siden 1998 arbejdet med forebyggelse af seksuelt overførbare kønssygdomme, og siden 2003 bl.a. haft særligt fokus på uønskede graviditeter, som følge af det høje aborttal. Målet er, at reducere aborttallet med 50 % inden for en 5-årig periode. De senere år, har PAARISA koncentreret det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde om følgende initiativer: Kampagner i radio og tv og udgivelse af temanumre om abort og prævention Uddeling af kondomer til folkeskolens ældste elever, studerende på uddannelsesinstitutioner og kollegier samt til hotel-, restaurationer og beværtninger Konsulentbistand til sygehuse og sundhedscentre Udsendelse af novellesamlingen Paaraluta, som blev udarbejdet på baggrund af en novellekonkurrence gennemført i Novellerne er skrevet af unge mellem 15 til 18 år og er egne fortællinger om deres sexliv Udsendelse af præventionstasken Paaraluta til forebyggelseskonsulenter og sundhedsvæsenet med materiale til seksualundervisning i folkeskolen Oprettelse af telefonrådgivningen AIDS-linien Kursus vedr. HIV/AIDS for frivillige rådgivere i AIDS-linien og interesserede forebyggelseskonsulenter Markering af international AIDS-dag 47

48 Udgivelse af bogen Livet er også dit historier om HIV og AIDS Uddannelse af unge frivillige i Nuuk til at forestå undervisning og oplysningsarbejde blandt unge også kaldet Inuusuit-Oqaloqatigiitta/Ung-Dialog Udgivelse af informationsmaterialer om prævention og kønssygdomme Debatskabende TV- og radio udsendelser om sexliv Der er endvidere i regi af sundhedsvæsenet etableret venereaklinikker på alle sygehuse, hvor der tilbydes behandling, rådgivning og vejledning om kønssygdomme, kontaktopsporing, rådgivning omkring smitteforebyggelse, prævention m.m. På en del af venereaklinikkerne findes særligt uddannet personale, der har gennemgået et uddannelsesforløb med henblik på, at kunne vejlede om kønssygdomme, prævention, abort osv. Lægerne i sundhedsvæsenet vejleder endvidere abortsøgende kvinder i henhold til den gældende lovgivning om provokeret abort. Hjemmestyret har i 1998 etableret en AIDS Fond, som PAARISA er sekretariat for. AIDS Fondens formål er, at yde støtte til mennesker med HIV/AIDS samt at støtte oplysning om og forskning inden for HIV/AIDS. Strategier og mål Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor emnet sexliv skal bygges på en strategi om, at enhver seksuel handling skal være baseret på lyst, gensidighed og fravær af seksuelt overført sygdom at enhver graviditet skal være ønsket at fremme befolkningens handlekompetence i forhold til sunde sexvaner Målene for programperioden 2006 til 2012 er: de unge kan træffe kompetente valg omkring deres seksualitet alle seksuelle handlinger skal være frivillige og lovlige mænd og kvinders forudsætninger for at planlægge graviditet styrkes enhver graviditet skal være ønsket alle abortsøgende tilbydes rådgivning og vejledning seksuelt overførebare sygdomme skal reduceres HIV/AIDS smittede skal sikres kompetencer til at føre et sikkert sexliv De fremtidige initiativer Centrum for de fremtidige initiativer er børn og unge, deres egne ressourcer og mestringsevne. Det er i barndommen og ungdommen, at sundhedsvaner etableres, og derfor også her, at en skærpet og samlet indsats må forventes at have den største effekt. En forstærket sundhedspædagogisk indsats i flere af de miljøer, som børn og unge færdes i, er afgørende for, at nå de unge og give dem nødvendig viden og redskaber til egenindsats og egenomsorg. Samtidig er åbenhed og oplysning vigtige parametre, når målet er at ændre holdninger, forebygge og bidrage til, at børn og unge opsøger hjælp og viden så tidligt som muligt. Det handler især om, at styrke børn og unges egen identitet, JEG-følelse, handleformåen og ikke mindst evne til, at sige fra overfor krænkelser og overgreb. De vigtigste miljøer i forhold til målgruppen er: hjem og familie, skole, daginstitution, ungdomsklubber, sundhedsvæsen og kommune. Disse skal alle vedkende sig et ansvar og indgå i et forpligtende og helhedsorienteret samarbejde som ligestillede parter. 48

49 Borgerne har på borgermøder fremhævet behovet for en indsats mod de mange aborter og seksuelt overførbare sygdomme. Der foreslås bl.a. en styrkelse af rådgivningen til abortsøgende kvinder, forbedret seksualoplysning til unge og bedre rådgivning i sundhedsvæsenet om kønssygdomme herunder om lettere adgang til gratis prævention i sundhedsvæsenet. Borgernes forslag er indarbejdet i de fremtidige initiativer. MÅL de unge kan træffe kompetente valg omkring deres seksualitet alle seksuelle handlinger skal være frivillige og lovlige enhver graviditet skal være ønsket seksuelt overførbare sygdomme skal reduceres Initiativ 1) Videreudvikling af seksualundervisningen - de unge kan træffe kompetente valg omkring deres seksualitet - seksuelle handlinger især hos unge er frivillige og lovlige - enhver graviditet skal være ønsket - seksuelt overførbare sygdomme skal reduceres - lærere og sundhedsprofessionelle skal få kompetence til at undervise og rådgive om seksualitet, seksuelt overførbare sygdomme og prævention - undervisningen skal ske i samarbejde med sundhedsprofessionelle med sundhedspædagogiske kompetencer og forebyggelseskonsulenter - seksualundervisning tilpasses det grønlandske forhold og med et sundhedspædagogisk udgangspunkt - seksualundervisning bidrager til mestring og tilpasses drenge og pigers forskellige behov og forudsætninger - forældre inddrages og får kompetencer til, at tale om seksuallivet med deres børn der formidler et åbent syn på seksualitet og på menneskers forskellige seksuelle tilhørsforhold - prioritering og opgradering af de kommende læreres/pædagogers og rådgiveres kompetencer indenfor seksualundervisning i ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser Børn og unge har ret til en kompetent sundhedsundervisning herunder en kompetent præventions- og seksualundervisning, og unge, der forlader folkeskolen, skal have kompetencer til, at føre et sundt og naturligt sexliv. De skal kunne vurdere konsekvenser af egen adfærd i forhold til risikoen for seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter og kunne handle efter denne vurdering. Folkeskolens undervisning er blandt de unges primære informationskilde til viden om sexsygdomme og uønskede graviditeter. Systematisk undervisning i seksuallivet, uønskede graviditeter og sexsygdomme skal derfor medvirke til, at sikre eleverne seksuelle kompetencer og relevant præventionsvalg. Samtidig skal seksualundervisningen medvirke til at fremme et åbent syn på seksualitet i samfundet, der bl.a. imødegår et fornedrende syn på kvinders seksualitet samt fordomme og diskriminering af mennesker, som er homo- og biseksuelle. Undervisningen, som afvikles i faget personlig udvikling, bør opbygges efter metoder tilpasset det grønlandske forhold og fagbeskrives i forhold til de enkelte klassetrin. 49

50 Sundhedsplejen skal efter samråd med skolen tilbyde rådgivning om pubertetsproblemer, misbrugsproblemer, kønsroller og prævention til børn og unge i 6. klasse og opefter 2. Spørgsmål om unges sexliv og seksualundervisning skal følges op i ungdomsklubberne med organiserede programmer, hvor unge vejleder og rådgiver andre unge. På ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser bør der gennemføres seksualundervisning samtidig med en prioritering og opgradering af de kommende læreres/pædagogers og rådgiveres kompetencer indenfor seksualundervisningen. Forældre bør inddrages i undervisningen og udstyres med kompetencer, så de kan tale om seksuallivet med deres børn. Unge skal have kendskab til og mulighed for at søge viden og informationsmateriale døgnet rundt via Internetsider, chatrum og/ eller telefonrådgivning for børn og unge mv. men skal også tilbydes vejledning hos sundhedsprofessionelle. Initiativ 2) Seksuelle krænkelser og seksuelt sprogbrug hos ældste elever i folkeskolen og på uddannelsesinstitutioner minimeres - de unge kan træffe kompetente valg omkring deres seksualitet - alle seksuelle handlinger skal være frivillige og lovlige - oplysning og undervisning gennem elektroniske medier, skuespil, spots, tv- og radiokampagner, rollespil mv. Forekomsten af seksuelle krænkelser, seksuelt sprogbrug og kønsrelateret mobning i skolerne bør kortlægges, og følges op med programmer mod mobning og antisocial adfærd. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og seksuel vold bør ske via oplysning og undervisning fx gennem elektroniske medier, skuespil, spots, TV- og radiokampagner, rollespil mv. Seksuelle krænkelser og seksuelt sprogbrug på uddannelsesinstitutioner bør endvidere indgå i seksualundervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Initiativ 3) Den seksuelle lavalder skal respekteres - de unge kan træffe kompetente valg omkring deres seksualitet - alle seksuelle handlinger skal være frivillige og lovlige - igangsætte oplysningskampagner om den seksuelle lavalder En stor del af de unge i Grønland (48 %) har deres seksuelle debut før den seksuelle lavalder. 2 6 i de sundhedsfremmende ordninger 50

51 Der bør igangsættes oplysningskampagner om den seksuelle lavalder med henblik på, at sikre at den seksuelle lavalder på 15 år overholdes og respekteres, og at kendskabet til aldersgrænsen øges. Oplysningskampagnerne skal afspejle nytænkning og indeholde nye ideer og metoder til at nå unge og voksne. MÅL mænd og kvinders forudsætninger for at planlægge graviditet styrkes enhver graviditet skal være ønsket alle abortsøgende tilbydes rådgivning og vejledning Initiativ 4) Reorganisering af venereaklinikker - mænd og kvinders forudsætninger for at planlægge graviditet styrkes - enhver graviditet skal være ønsket - alle abortsøgende tilbydes rådgivning og vejledning - omorganisering af venereaklinikker - uddanne unge frivillige til at vejlede og rådgive andre unge (ung til ung rådgivning) fx i ungdomsklubberne eller som supplement til seksualundervisningen i skolerne. De nuværende venereaklinikker foreslås omorganiseret efter Lysthusmodellen. Dvs. en cafe, hvor man kan få oplysning og rådgivning om sex i sjove og afslappede omgivelser, og hvor der samtidig er mulighed for test og behandling for kønssygdomme, test for graviditet, gratis adgang til forskellige præventionsformer, fortrydelsespiller osv. Her skal unge såvel som voksne kunne søge oplysning og rådgivning både enkeltvis, men også i grupper fx skoleklasser. Venereaklinikkerne skal kunne levere undervisning og lave arrangementer for lærere, pædagoger, sundhedspersonale osv., der har brug for at vide mere om sex og/eller videreformidle til unge og voksne. Samtidig skal klinikkerne uddanne unge frivillige til at vejlede og rådgive andre unge (ung til ung rådgivning) fx i ungdomsklubberne eller som supplement til seksualundervisningen i skolerne. Der skal endvidere - udover de nuværende tilbud om diagnosticering, smitteopsporing og behandling også oprettes dialogrum i venereaklinikkerne. Dette skal ses som et sundhedsfremmende tilbud, der kan medvirke til at styrke mænds og kvinders kompetencer indenfor seksuallivet og familieplanlægning i de perioder af livet, hvor præventionsspørgsmålet er relevant. I de nye klinikker skal der være sundhedsprofessionelle med sundhedspædagogiske kompetencer og faglig relevant og opdateret viden. Sundhedsvæsenet skal endvidere have et dialogtilbud om familieplanlægning til alle kvinder/par, der henvender sig for at få foretaget en graviditetstest, og som er lettede over, at den er negativ. Endvidere bør alle nybagte familier have et tilbud om en samtale med en jordemoder eller sundhedsplejerske om familieplanlægning. 51

52 Sundhedsvæsenet skal sikre, at der er adgang til et varieret og attraktivt udvalg af præventionsformer herunder et ensartet og ligeligt tilbud med nem tilgængelighed til fortrydelsespillen. Sundhedsvæsenet skal endvidere sikre, at alle borgere har kendskab til, at prævention får gratis hos sundhedsvæsenet. Der skal forskes yderligere i området uønsket graviditet og udarbejdes nye strategier mhp. nedbringelse af antallet af uønskede graviditeter. Initiativ 5) Revision af lov om svangerskabsafbrydelse - enhver graviditet skal være ønsket - alle abortsøgende tilbydes rådgivning og vejledning - lovgrundlaget for svangerskabsafbrydelse skal revideres - rådgivningen og vejledningen af alle abortsøgende skal styrkes og forbedres i henhold til lovgivningen Lovgrundlaget for provokeret abort er lov nr. 232 af 12. juni 1975 for Grønland om svangerskabsafbrydelse. Lovgrundlaget for svangerskabsafbrydelse skal revideres, således at lovgivningen i højere grad tydeliggøre ansvaret med henblik på at finde alternativer til abort. Der skal samtidig ske en revision af indsatsen omkring legale aborter på det sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende niveau med henblik på at styrke og forbedre rådgivningen og vejledningen af alle abortsøgende i henhold til lovgivningen. Der skal bl.a. udarbejdes retningslinier/standarder i Sundhedsvæsenet, som kvalitetssikrer den rådgivning og vejledning, der skal gives i forbindelse med abortsøgning. Rådgivningen og vejledningen skal som minimum indeholde dialog om abortindgrebet, fremtidig brug af prævention samt afdækning af muligheder for at gennemføre graviditeten. Der skal etableres et samarbejde mellem sundhedsvæsnet og socialvæsnet med henblik på at finde løsninger, der sikrer, at alle ønskede graviditeter ikke afbrydes pga. økonomiske, uddannelsesmæssige eller sociale forhold. Initiativ 6) Etiske spørgsmål om livet - de unge kan træffe kompetente valg omkring deres seksualitet - alle seksuelle handlinger skal være frivillige og lovlige - enhver graviditet skal være ønsket - de etiske spørgsmål vedrørende livet, og det at tage vare på hinanden, skal sættes på dagsorden og kunne diskuteres af alle Etiske spørgsmål skal inddrages i skolens undervisning i relevante fag. Formålet er at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over etiske spørgsmål om liv og død, vurdere etiske principper og moralsk praksis samt etiske spørgsmål omkring det at tage vare på hinanden. 52

53 MÅL de unge kan træffe kompetente valg omkring deres seksualitet mænd og kvinders forudsætninger for at planlægge graviditet styrkes enhver graviditet skal være ønsket seksuelt overførbare sygdomme skal reduceres HIV/AIDS smittede skal sikres kompetencer til at føre et sikkert sexliv Initiativ 7) Uddannelse af venereaassistenter og screening for kønssygdomme - seksuelt overførbare sygdomme skal reduceres - videreudvikling af uddannelse af venereaassistenter - venereaassistenter skal findes på hvert distriktssygehus, sundhedscenter og sygeplejestation - landsdækkende systematisk screening for kønssygdomme Oplysning, tidlig diagnose og behandling samt smitteopsporing er vigtige midler i forebyggelsen af alle seksuelt overførbare sygdomme. Den høje forekomst af klamydia og gonore og de potentielt medfølgende problemer med underlivsbetændelse, graviditet udenfor livmoderen og nedsat fertilitet, medfører store personlige omkostninger og er en ikke uvæsentlig økonomisk belastning for sundhedsvæsenet. Det er derfor nødvendigt med en målrettet indsats på området. Uddannelse af venereaassistenter med opsporings-, diagnosticerings-, behandlingsmæssige og sundhedspædagogiske kompetencer skal videreudvikles, og uddannet personale skal findes på hvert distriktssygehus, sundhedscenter og sygeplejestation. Landsdækkende og systematisk screening for kønssygdomme samt efterfølgende og vedholdende kontaktopsporing skal iværksættes. Initiativ 8) Kampagner om sikker sex - de unge kan træffe kompetente valg omkring deres seksualitet - mænd og kvinders forudsætninger for at planlægge graviditet styrkes - enhver graviditet skal være ønsket - seksuelt overførbare sygdomme skal reduceres - kampagner om sikker sex - uddeling af kondomer Kampagner med positivt og oplysende indhold til unge og voksne om sikker sex, og det at tage vare på hinanden bør løbende initieres, og der bør være lettere adgang til kondomer. Der skal indledes et samarbejde mellem Sundhedsvæsenet, forebyggelseskonsulenter og idrætsforeninger om oplysning og uddeling af kondomer i forbindelse med afvikling af ungdomstræffer fx ved sportsarrangementer for at få de unge til at dyrke sikker sex. 53

54 MÅL HIV/AIDS smittede skal sikres kompetencer til at føre et sikkert sexliv Initiativ 9) Etablering af HIV/AIDS patientskole - HIV/AIDS smittede skal sikres kompetencer til at føre et sikkert sexliv - etablering af patientskoler for HIV/AIDS patienter Der bør i forbindelse med behandling af HIV/AIDS patienter etableres et tilbud om patientskoler mhp. rådgivning om det at leve med og beskytte andre mod HIV/AIDS. Som led i patientskolen skal patienterne undervises i sygdommen, dens udvikling, medicinering, beskyttelse mod smittespredning og møde andre HIV/AIDS patienter. Formålet er at give patienterne bedre kompetencer til at leve et liv med HIV/AIDS. 9. Rygning Fakta Forbruget af tobak er højt i Grønland. I perioden var ca. 70 % af kvinder og mænd i Grønland rygere, mens andelen af rygere ifølge en enkelt undersøgelse i dag er nede på 50 %. Til sammenligning er andelen af rygere i Danmark 25 %. De unge begynder tidligt at ryge, og ca. 40 % af de unge har haft deres rygedebut som 11 til 12-årige. I Danmark har 15 % af drengene og 9 % pigerne deres rygedebut som 11- årige. Halvdelen af de 15 til 17-årige skolebørn ryger dagligt, og pigerne ryger mere end drengene. De tilsvarende tal for unge 15-årige i Danmark fortæller, at 14 % af drengene og 16 % af pigerne er daglige rygere. Også her ryger pigerne mere end drengene. Tobak øger risikoen for en lang række sygdomme bl.a. hjertesygdomme, åreforkalkning, blodprop i hjernen, lungekræft og rygerlunger. I Danmark skyldes en femtedel af alle dødsfald rygning. I Grønland, hvor flere ryger, er tallet sandsynligvis større. Bl.a. har forekomsten af lungekræft i Grønland været stærkt stigende siden 1960 erne for både mænd og kvinder, og var i 1990 erne dobbelt så høj som i Danmark. 54

55 Den hidtidige indsats Den første Landstingsforordning om tobak trådte i kraft 1. januar Forordningen er siden hen revideret i 1998, 2000 og 2005, hvor den seneste Landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer trådte i kraft. Af den seneste Landstingsforordning fremgår det, at rygning ikke er tilladt i offentlige bygninger, i folkeskoler, sportshaller, svømmehaller samt dag- og døgninstitutioner for børn og unge. (I offentlige bygninger kan rygning dog tillades i særlige rygerum). Endvidere er salg af tobaksvarer ikke tilladt til personer, der er under 18 år, og alle tobaksvarer skal være tydeligt mærket med advarsel om tobaksvareanvendelsens sundheds- og helbredsskadelige virkninger. Advarslen skal være affattet på grønlandsk og dansk. Pr. 1. august 2005 er alle sygehuse i Grønland røgfrie, og rygeforbudet gælder såvel de ansatte som patienterne. Patienter tilbydes hjælpemidler til rygeafvænning såsom nikotintyggegummi og plaster. Der kan dispenseres fra rygeforbudet for psykiatriske og terminale patienter, hvis det skønnes nødvendigt for patientens psykiske tilstand eller velbefindende. Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde omkring rygning organiseres og udmøntes på nationalt niveau af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. PAARISA har gennem årene koncentreret det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde om: Udarbejdelse af oplysnings- og informationsmateriale om rygning og dets skadelige virkninger Skolekonkurrencer, f.eks. Røgfrie klasser, der forløber fra Uddannelse af rygestopinstruktører blandt sundhedspersonale og forebyggelseskonsulenter, herunder udarbejdelse af materiale til grønlandsksproget rygestop-instruktører Udarbejdelse af oplysningsmateriale om rygnings skadelige virkninger til unge sportsudøvere i samarbejde med Grønlands Idrætsforbund Afholdelse af rygestopkurser Rådgivning og vejledning til arbejdspladser i forbindelse med rygepolitik og rygestopindsatser Kurser for forebyggelseskonsulenter i rygepolitik Afholdelse af lokale temaarrangementer om rygning i byer og bygder Strategier og mål Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme inden for rygning bygges på fem strategier: at skabe en sund livsstil og et sundt miljø gennem flere røgfrie miljøer at styrke unge og voksnes viden om rygning og dens skadelige virkninger at fremme befolkningens holdning i forhold til rygning at skabe en hensynsfuld rygekultur blandt rygere og deres ikke-ryger-omgivelser at skabe sikre og røgfrie miljøer for gravide og småbørnsfamilier Målene for programperioden 2006 til 2012 er: færre bliver rygere flere holder op med at ryge begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet gøre Grønland røgfrit for ikke-rygere styrke behandlingen af rygere i sundhedsvæsnet Målet er at højst 40% af befolkningen er rygere i 2012, mod 70% i

56 De fremtidige initiativer Den fremtidige indsats inden for rygning tager udgangspunkt i en deltager- og handlingsorienteret tilgang til forebyggelse, der sigter mod at udvikle befolkningens sundhed og handlekompetence i forhold til rygning. Som led heri planlægges en indsats, der søger at øge borgernes viden om tobak og skabe debat om de holdninger og normer, der omkranser det at ryge. De fremtidige initiativer vil bygge på både lovgivning, undervisning og oplysning, hjælp og støtte til rygestop, forskning samt udvidet tværfagligt samarbejde. Indsatsen vil være mangeartet, sigte bredt og med forskellige tiltag, hvor befolkningen vil blive aktivt involveret. Det er mange små skridt i samme retning, der skal til for at påvirke rygeadfærden. Medbestemmelse, ejerskab og aktiv deltagelse vil være nøgleordene i de fremtidige initiativer. Der vil i forbindelse med den fremtidige indsats blive etableret et samarbejde med WHO om implementering af WHO s anbefalinger, Framework Convention on Tobacco Control. WHO har stor erfaring og viden om rygning og sundhed og stor viden om praktisk gennemførsel af initiativer mod rygning, som Grønland kan drage nytte af. Et samarbejde med WHO vil give Grønland mulighed for udadtil at markere, at Grønland ønsker og har viljen til at iværksætte initiativer rettet mod rygning, samtidig give Grønland mulighed for at efterprøve WHO s forslag til handlestrategier sammen med befolkningsgrupper, der ryger. Det endelige mål med initiativerne er at reducere antallet af rygere og skabe en mere hensynsfuld rygekultur, hvor færre udsættes for røg. Borgerne har i forbindelse med folkesundhedsprogrammets tilblivelse givet en række bud på initiativer, der kan medvirke til at påvirke tobaksforbruget. Borgerne har bl.a. peget på behovet for politisk holdningsændring, flere røgfrie arrangementer, rygepolitikker på arbejdspladser og i sportsklubber samt rygestopkurser og viden om disse. Endvidere har borgerne peget på trænernes funktion som rollemodeller for de unge i forbindelse med sport og rygning, og behovet for oplysning til de unge om rygning. Borgernes og arbejdsgruppens forslag er indarbejdet i de fremtidige initiativer. MÅL færre bliver rygere begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet gøre Grønland røgfrit for ikke-rygere Initiativ 1) Videreudvikling af information om rygning blandt børn og unge - færre bliver rygere - begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet - udarbejde undervisningsmateriale om rygning til brug for obligatorisk sundhedsundervisning i folkeskolen - tilbud om ungdoms-rygestopinstruktører - inddragelse af forældrene i skolernes arbejde med forebyggelse af rygning 56

57 - lokale sundhedsfremmende aktiviteter og oplysningskampagner om rygning - udarbejde informations- og undervisningsmateriale om rygning, herunder edb baserede rygestopprogrammer og en hjemmeside Rygevaner etableres som oftest i den tidlige ungdom, og indsatsen mod rygning skal derfor koncentreres her for at forebygge rygning blandt unge. Samtidig gælder det, at jo tidligere man begynder at ryge, jo større er tobaksrygningens skadevirkninger. Dette skyldes, at personer, der starter på at ryge tidligt, har større problemer med at holde op igen, er i højere risiko for at blive storrygere og har større risiko for at udvikle en rygerelateret sygdom. Det fremgår af en undersøgelse fra , at ca. en fjerdedel af de adspurgte unge i undersøgelsen har erklæret sig uvidende om risikoen ved rygning. Der skal med henblik på at øge vidensniveauet blandt unge udarbejdes let tilgængeligt undervisningsmateriale på grønlandsk og dansk om rygning til brug for obligatorisk sundhedsundervisning i folkeskolen. Undervisningen kan evt. ske i samarbejde med uddannede ungdoms-rygestopinstruktører (se initiativ 4) og følges op af tilbud om rygestopkurser. Samtidig bør forældrene inddrages i skolernes arbejde med forebyggelse af rygning. Der skal løbende gennemføres lokale sundhedsfremmende aktiviteter og oplysningskampagner om rygning i samarbejde med kommuner, forebyggelseskonsulenter, sundhedsvæsen, ungdomsklubber, foreninger og andre relevante partnere. Sundhedsarbejdet bør foregå lokalt og viden om de skadelige virkninger ved rygning skal diskuteres i et tillidsfuldt miljø med de unge. Det er målet med kampagnerne og sundhedsaktiviteterne at få unge til at støtte andre unge i at forholde sig bevidst til rygnings skadelige virkninger, og de unges deltagelse skal danne udgangspunkt for såvel de sundhedsfremmende som de forebyggende aktiviteter omkring rygning. Der skal udarbejdes informations- og undervisningsmateriale om rygning i Grønland således, at brugere kan anvende Internet baserede rygestopprogrammer og gå til diverse hjemmesider omhandlende rygning. Dette materiale skal være målrettet såvel unge som voksne. Initiativ 2) Røgfrit i de unges forenings- og idrætsliv - færre bliver rygere - begrænse samlede forbrug af tobak i samfundet - gøre Grønland røgfrit for ikke-rygere - røgfrit miljø i sportsarenaer - afholdelse af røg- og alkoholfrie idrætsstævner - udpegning af ikke-ryge frontpersoner for enkelte idrætsgrene - udarbejde kampagne materiale rettet mod forenings- og idrætslivet 3 ESPAD undersøgelse fra

58 Der skal etableres dialog med Grønlands Idrætsforbund om unges rygning i relation til sportsudøvelse med henblik på at skabe mulighed for, at børn, unge og voksne kan færdes i et fuldstændigt røgfrit miljø, når de dyrker sport. Der kan bl.a. sættes fokus på afholdelse af røg- og alkoholfrie stævner og udpegning af ikke-ryge ambassadører for de enkelte idrætsgrene, der kan fungere som frontløbere for andre unge. Der bør endvidere etableres dialog omkring trænernes funktion, som rollemodel for de unge i forbindelse med sport og rygning. Behovet for udarbejdelse af kampagnemateriale specifikt rettet mod forenings- og idrætslivet vil løbende blive vurderet i samarbejde med Grønlands Idrætsforbund. MÅL færre bliver rygere flere holder op med at ryge begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet Initiativ 3) Rygestoptilbud til unge - færre bliver rygere - flere holder op med at ryge - begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet - internetbaserede rygestopkonkurrencer, hvor unge dyster om præmier mod at holde sig røgfrie en i nærmere defineret periode - lokale sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, der planlægges og gennemføres sammen med børn og unge - forebyggelseskampagner i samarbejde med kommuner, forebyggelseskonsulenter, sundhedsvæsenet, ungdomsklubber osv. om rygnings skadelige virkninger med særlig vægt på kommunikationsformer, der tiltrækker unge (se også initiativ 1) - udarbejde oplysnings- og undervisningsmaterialer (se også initiativ 1) - hjemmeside om rygning med unge som målgruppe - uddannelse af ungdoms-rygeinstruktører og afholdelse af rygestopkurser på uddannelsesinstitutioner, i ungdomsklubber og lign. (se initiativ 4) Rygestop blandt unge er påvirket af en lang række forhold herunder venners rygning, forældres og søskendes rygning, debutalder, afhængighed, opvækstvilkår og generel trivsel. Der skal fremover afprøves og tilvejebringes en vifte af rygestoptilbud til unge, der tager højde for ovenstående relationer. De forebyggende initiativer skal afspejle nytænkning og indeholde nye ideer og metoder til at nå og involvere de unge. Initiativerne skal gennemføres i et samarbejde med forskellige kreative mennesker, der kan være mediatorer eller rollemodeller, der på en positiv måde indvirker på rygernes bevidsthed og handlinger. Initiativerne skal inddrage de unge på nye måder fx via Internettet, SMS og andre kommunikationsformer rettet mod unge. 58

59 Initiativ 4) Uddannelse af ungdoms-rygestopinstruktører - flere holder op med at ryge - begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet - uddanne ungdoms-rygestopsinstruktører på alle uddannelsesinstitutioner Der skal uddannes egentligt ungdoms-rygestopinstruktører, som i deres uddannelse får særlig undervisning i grundlæggende kommunikation med de unge om rygning. Ungdomsrygestopinstruktørerne skal i samarbejde med alle uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber og andre foreninger for unge etablere tilbud om hjælp til rygestop til eleverne/ brugerne og gennemføre rygestopkurser målrettet uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber eller lignende f.eks. i skoletiden som en art valgfag og i institutionernes lokaler. Der bør på sigt være tilbud om hjælp til rygestop på alle uddannelsesinstitutioner. Mulige samarbejdspartnere: Direktoratet for Sundhed, Rygestopinstruktører, Kommuner, bygdesundhedsarbejdere, Direktoratet for Kultur, uddannelseinstitutioner, Forskning og Kirke, uddannelsesinstitutionerne, ungdomsklubber og andre foreninger for unge MÅL færre bliver rygere flere holder op med at ryge begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet gøre Grønland røgfrit for ikke-rygere Initiativ 5) Højere vidensniveau om konsekvenserne af rygning - færre bliver rygere - flere holder op med at ryge - begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet - gøre Grønland røgfrit for ikke-rygere - udarbejde informationsmateriale om rygning herunder passiv rygnings sundhedsskadelige virkninger, afhængigheden, suppleret med information om alternativer og muligheder for hjælp til rygestop Der skal udarbejdes information om rygning herunder passiv rygnings sundhedsskadelige virkninger især på børn samt om afhængigheden af nikotin. Informationsmaterialet bør suppleres med information om alternativer og muligheder for hjælp til rygestop. Informationsmaterialet skal være målrettet voksne og forældre og medvirke til at åbne for diskussioner om normer, værdier og vaner over mod en mere hensynsfuld rygekultur. Samtidig skal der fokuseres på forældres forståelse af, at egne værdier, normer, viden og handling spiller en stor rolle i forhold til forebyggelse af rygning hos børn og unge samt på forældrenes mulighed for gennem tillidsfulde samtaler, at påvirke rygevaner eller helt at undgå rygestart hos deres børn. 59

60 Sundhedsplejen skal i forbindelse med hjemmebesøg advare om passiv rygnings negative betydning for børns helbred og sygelighed. Desuden skal sundhedsplejen have blik for børn og unges handlekompetence og invitere til sundhedssamtaler i skolen, der handler om rygning i forhold til kammerater og valgmuligheder. Initiativ 6) Regelmæssige tilbagevendende rygestopkurser i alle distrikter - flere holder op med at ryge - begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet - koordinering af rygestoptilbud - udarbejdelse af rygepolitikker på arbejdspladser - rygestopkurser for sundhedspersonale og virksomhedernes medarbejdere Der er i dag ca. 120 uddannede rygestopinstruktører i landet. Dette antal skal løbende suppleres for, at kunne dække efterspørgslen og behovet for landsdækkende rygestoptilbud. Der skal fremover ske en koordinering af rygestoptilbudene, således at der gives et tilbud om regelmæssige tilbagevendende rygestop-gruppekurser i alle sundhedsdistrikter ved uddannede rygestopinstruktører, suppleret med nikotin-substitutionsbehandling. Rygestopinstruktørerne skal i samarbejde med PAARISA i forbindelse med udarbejdelse af rygepolitikker på arbejdspladser tilbyde rygestopkurser for virksomhedernes medarbejdere og rådgivning i rygereduktion (se nærmere under initiativ 8). Forebyggelseskonsulenterne skal virke opsøgende i forhold til forenings- og idrætslivet for voksne med henblik på tilbud om rygestopkurser og afholdelse af flere alkohol- og røgfrie arrangementer. Initiativ 7) Rygepolitik og rygestoptilbud på samtlige arbejdspladser - flere holder op med at ryge - begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet - gøre Grønland røgfrit for ikke-rygere - indførsel af rygepolitik på samtlige arbejdspladser - tilbud om rygestopkurser på samtlige arbejdspladser Rygepolitik på arbejdspladser har til hensigt at skabe bedre indeklima og sundere arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at der iværksættes initiativer, der virker fremmende for 60

61 indførsel af rygepolitik på samtlige arbejdspladser i landet, og at rygepolitikken bliver et emne, hvor medarbejderne aktivt inddrages i udformningen. Det er forventningen, at rygepolitiske initiativer på arbejdspladserne vil kunne medvirke til, at nedbringe andelen af især storrygere. Afgørende herfor er dog medarbejdernes følelse af medejerskab og tilslutning til rygepolitikken. Arbejdspladserne skal motiveres til indførsel af rygepolitik og samtidig tilbydes rygestopkurser. Der skal forberedes lovgivning om obligatorisk rygepolitik på samtlige arbejdspladser i Grønland. Arbejdspladserne skal motiveres til udarbejdelse af frivillige rygepolitikker. PAARISA og de lokale forebyggelseskonsulenter vil i samarbejde sikre lokal opfølgning i forhold til virksomheder og i forbindelse hermed tilbyde arbejdspladserne støtte til formulering af og indføring i rygepolitik. Endvidere formidles kontakt mellem virksomheder og lokale rygestopinstruktører med henblik på at tilbyde virksomhederne og deres medarbejdere rygestopkurser og rådgivning til rygereduktion i forbindelse med udformning af rygepolitik. Arbejdsmiljørådet har de sidste fem år udskrevet en konkurrence om, at blive Årets Arbejdsplads. Som led i konkurrencen opfordres ledelse og medarbejder til, at yde en indsats for at gøre arbejdspladsen mere sikker og sundere, at fastholde fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljøarbejde og fremover at sætte yderligere fokus på virksomhedens sociale ansvar. Fra 2006 bør udarbejdelse og indførsel af en egentlig rygepolitik på arbejdspladsen i samarbejde med medarbejderne indgå som en eksplicit parameter i dommerkomiteens vurdering. Initiativ 8) Rygeforbud på værtshuse, restaurationer og barer - begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet - gøre Grønland røgfrit for ikke-rygere - aftalen om røgfrie sektioner udbredes til hele landet - lovgivning til indførelse af rygeforbud på værtshuse, restaurationer og barer Landsstyremedlemmet for Sundhed har i foråret 2005 på vegne af Landsstyret indgået de første frivillige aftaler om røgfrie sektioner på værtshuse, restaurationer og barer i Nuuk. Dette er sket i samarbejde med restauratørerne i Nuuk. Gennem restauratørernes brancheforeninger opfordres de øvrige medlemmer nu, til at tilslutte sig aftalen. Aftalen er en forlængelse af Landstingsforordningen nr. 10 af 14. november 2004 om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer, hvor rygning forbydes i offentlige bygninger. Der skal forberedes lovgivning til indførelse af rygeforbud på værtshuse, restaurationer og barer. Der skal arbejdes for at udbrede aftalen om røgfrie sektioner til hele landet og som en gradvis udbygning af dette, skal der gennem frivillige aftaler med branchen arbejdes for indførsel af helt røgfrie miljøer. 61

62 Rygeforbud på værtshuse, barer og restaurationer er allerede indført i adskillige lande. Initiativ 9) Afgifter på tobak - færre bliver rygere - flere holder op med at ryge - begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet - løbende vurdering af tobaksafgifter Den hidtidig indsats: Indførslen af tobak har siden 1. oktober 1951 været afgiftsbelagt. I 2003 var hver cigaret belagt med en afgift på 1,89 kr. pr. stk., og tobaksafgifterne udgør en væsentlig indtægtskilde for Landskassen, i 2005 var tobaksafgiften på kr. (Grønlands Hjemmestyre, 2005) Tobaksafgifterne og dermed prisen på tobak skal løbende vurderes, således, at en eventuel afgiftsforhøjelse i givet fald kan sættes ind, såfremt afgiftsinstrumentet skønnes relevant for at nedbringe tobaksforbruget væsentligt og på en social rimelig måde. MÅL flere holder op med at ryge begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet styrke behandlingen af rygere i sundhedsvæsenet Initiativ 10) Professionel støtte til gravide om rygestop - flere holder op med at ryge - begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet - styrke behandlingen af rygere i sundhedsvæsenet - professionel støtte til gravide til rygestop Det eksisterende tilbud om professionel støtte til gravide til rygestop skal løbende evalueres med henblik på, at vurdere behovet for videreudvikling af rygeafvænning eller rygestop hos gravide og familien. Den nuværende støtte til gravide rygere er beskrevet i de perinatale retningslinier og er integreret i de forebyggende svangerskabsundersøgelser, som kan afholdes ugentligt som et egentligt "rygestopkursus". Der er endvidere udstedt bemyndigelse til uddannede rygestopinstruktører til udskrivelse af recept på nikotinsubstitution til gravide og deres mænd i forbindelse med rygeafvænning. En række jordemødre i det grønlandske jordemodervæsen er uddannede rygestopinstruktører. Der forelægger i dag ikke opgørelser over andelen af gravide, der ryger, men det vurderes til at være mere end halvdelen. Siden 1. januar 2004 er antallet af rygere ved fødslen samt antallet af gravide, der er ophørt med at ryge under graviditeten blevet registreret. En oversigt over dette vil i løbet af 2005/2006 blive udarbejdet. 62

63 Der vil i sundhedsvæsenet løbende blive prioriteret en videreudvikling og styrkelse af den perinatale omsorg for gravide, der ryger. Som led heri skal der udvikles en ny evalueringsstrategi med metoder, der indfanger effekterne af den professionelle støtte til gravide, hvor der ikke blot fokuseres på rygestop, men på de gravides handlekompetence i forhold til rygning, graviditet og ansvar for det nyfødte barn. På baggrund af den nye evalueringsstrategi og ovennævnte registrering opstilles konkrete målsætninger for en reduktion i andelen af gravide rygere frem til Direktoratet for Sundhed skal endvidere sikre, at der blandt sundhedspersonalet og generelt i befolkningen er kendskab til rygnings skadelige virkninger under graviditet. Initiativ 11) Rygehistorie og referenceprogrammer - flere holder op med at ryge - begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet - styrke behandlingen af rygere i sundhedsvæsenet - patientrådgivning, patientstøtte og patientundervisning herunder rådgivning om konsekvenserne af rygningen og et rygeophørs betydning for sygdom og behandling Der kan opnås betydelige forbedringer af mange patienters livskvalitet ved en mere systematisk indsats med patientrådgivning, patientstøtte og patientundervisning. Sundhedsvæsenet skal medvirke til at sikre, at den enkelte får den nødvendige viden og de nødvendige redskaber til at tage vare på egen sundhed. Alle patienter, der er rygere eller er ophørt med at ryge inden for det sidste halve år, skal ved indlæggelse på sygehus eller sundhedscenter have udarbejdet en grundig rygehistorie gennem individuel samtale. Det er formålet med rygehistorien at støtte patienterne i totalt rygeophør og fastholdelse af rygestoppet. Samtalen skal omfatte patientens rygehistorie der omfatter tidligere erfaringer med rygestop, erfaringsgrundlag, nuværende rygeprofil og forbrug, og en vurdering af patientens motivation for rygeophør. Patienten skal endvidere gives oplysning og rådgivning om konsekvenserne af rygningen og et rygeophørs betydning for sygdom og behandling. Patienter, som ønsker rygereduktion eller helt at holde op med at ryge, skal have tilbudt individuel støtte, deltagelse i rygestopkurser og vejledning om nikotinsubstitution. Alle sygehuse og sundhedscentre skal have konkrete tilbud om rygeafvænning til alle patienter. Som led i etablering af røgfrie sygehuse i Grønland tilbydes patienterne gratis hjælpemidler til rygeafvænning såsom nikotintyggegummi og plaster. Den støtte og rådgivning, der er påbegyndt under indlæggelsen, skal følges op i mindst en måned efter indlæggelsen. Der skal etableres referenceprogrammer og standardbehandling for KOL, lungekræft, osteoporose og rygerelaterede hjerte-karsygdomme. 63

64 10. Børn og unge Fakta Et stort flertal af de grønlandske unge har overordnet set et godt helbred og gode opvækstvilkår og fremhæver selv, at de har et godt liv. En del børn lider dog under opvækstvilkår, der langt fra er ideelle herunder ses omsorgssvigt i forbindelse med forældres alkoholmisbrug ikke sjældent. Omsorgssvigt defineres her som: at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske udvikling er i fare. (Killén 2000, s. 35) 60 % af de unge, der er født efter 1970, angiver at have oplevet alkoholproblemer i deres barndomshjem. 5 % af de voksne født før 1930 angiver det samme. En del unge udviser risiko- og misbrugsadfærd forstået således, at de har et højt forbrug af alkohol, tobak og/ eller hash/snifning. Samtidig er der en del af de årige unge, der aldrig har røget, drukket sig fulde eller røget hash. Samlet set tegner der sig et billede af børn og unges sundhedsproblemer som primært værende forbundet med alkohol, tobak, hash, overvægt, kønssygdomme, seksuelle overgreb og selvmord. Blandt småbørn er luftvejsinfektioner samt akutte og kroniske øresygdomme meget hyppige. Grønland deltager sammen med 35 andre lande og regioner i undersøgelsen Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC). Der kan på baggrund af undersøgelsen tegnes et billede af de grønlandske elever i forhold til elever i en lang række andre lande. Lidt færre er tilfredse med deres liv Har rekord i rygning Flere har prøvet hash, men færre har et hyppigt forbrug Grønlandske elever Drikker sjældnere, men har oftere været fulde Har mest seksuel erfaring Spiser mindst frugt hver dag Spiser relativt ofte grøntsager Har fleste venner Dyrker mere sport Drikker meget sodavand Spiser meget slik Ligger i top med overvægt Den hidtidige indsats Der har gennem årene været gennemført en omfattende forebyggende indsats i sundhedsvæsenet overfor børn og unge i form af børneundersøgelser, vaccinationer, skolesundhedstjeneste og socialt samarbejde. 64

65 De senere år har sundhedsvæsenet bl.a. implementeret nye perinatale retningslinier for den forebyggende, sundhedsfremmende og behandlende indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode. Formålet med retningslinierne er at reducere spædbarnsdødeligheden samt øge kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser for de gravide kvinder og deres familier således, at graviditeten opleves så tryg og sikker som mulig for kvinden, barnet og den øvrige familie. Pr. 1. marts 2005 har sundhedsvæsenet udarbejdet nye retningslinier for den sundhedsfremmende indsats over for børn og unge. Formålet med retningslinierne er gennem tværfagligt samarbejde at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe forudsætninger for en sund voksentilværelse. Retningslinierne fastlægger et basistilbud til alle familier med børn i form af helbredsundersøgelser og sundhedspleje samt særlig individuel hjælp til udsatte grupper af gravide og børn med særlige behov. I PAARISA, Direktoratet for Sundhed gennemføres en lang række forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod børn og unge. Der er bl.a. etableret en anonym telefonrådgivning Børne-Ungetelefonen, hvor børn, unge og deres forældre kan ringe ind og tale med professionelle rådgivere. De hyppigste brugere er unge piger mellem 14 og 16 år, og de hyppigste henvendelsesårsager er seksuelt misbrug, alkoholmisbrug og problemer med forældre men også emner som mobning, homoseksualitet og kærestesorg fremhæves ofte. PAARISA gennemfører en række andre initiativer for børn og unge herunder: Grønlandsksproget ungdomsradio Inuussutut Akisunnerat med tilhørende hjemmeside på både dansk og grønlandsk Sundhedsvidenskabelig forskning om unges trivsel med særligt fokus på karakteren og omfanget af unges seksuelle erfaringer med voksne. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed og PAARISA Udarbejdelse af det kombinerede undervisningsmateriale Imminut for skoleelever og lærere, der sigter på at styrke elevernes evne til at håndtere konflikter og stå ved deres følelser Udgivelse af Cd en Inuuneq i samarbejde med ULO og senere rockvideoen Sialuit i forbindelse med forebyggelse af selvmord blandt unge Udgivelse af filmen At skabe en fremtid med tilhørende undervisningsmateriale, der handler om familieliv i Grønland. Filmen er bl.a. til brug for de forskellige sundhedsog socialuddannelser samt i forbindelse med fødselsforberedelse og familievejledning. Projekt Børn er også mennesker, som er et kursus- og behandlingstilbud til børn af alkoholikere Kostvejledning til forældre, institutioner og skoler. Målgruppe 0-16 år Der er endvidere i regi af Familiedirektoratet etableret et videnscenter om børn og unges levevilkår i Grønland (MIPI), der indsamler, ajourfører og formidler viden om grønlandske børn og unge herunder børn og unges familiemæssige, sociale, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold. For yderligere om sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter rettet mod børn og unge, se beskrivelsen af den hidtidige indsats i kapitel 4 til 9. 65

66 Strategier og mål Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor børn- og ungeområdet bygges på fire strategier: at fremme tidlig indsats og opfølgning overfor gravide og deres familie, nyfødte og børn i særlig risiko og/eller med særlige behov, når barnets behov trues eller tilsidesættes at sikre tidlig indsats overfor unge med risiko- og misbrugsadfærd at højne børn og unges livskvalitet og trivsel at fremme børn og unges handlekompetence i forhold til en generel sund livsstil Målene for programperioden 2006 til 2012 er: tidlig indsats at spædbarnsdødeligheden falder styrke indsatsen overfor omsorgssvigtede børn og deres familier skabe øget fokus på omsorg for hinanden særligt i forhold til børn og unge udvikle børn og unges handlekompetence i forhold til sund livsstil De fremtidige initiativer Den fremtidige tidlige indsats for børn og unge bygger på, at voksenalderens sundhedsvaner med hensyn til alkohol, rygning, kost, motion osv. grundlægges i barndommen og ungdommen. Det er således afgørende, at der så tidligt som muligt etableres en målrettet indsats for gode vaner. En målrettet indsats forudsætter, at de unge selv, deres forældre, vuggestuer, børnehaver, uddannelsesinstitutioner, foreningslivet og lokalsamfundene engagerer sig og medvirker til at skabe muligheder og rammer, der understøtter en sund livsstil og sunde levevilkår. Der er tale om en opgave, der skal løftes i fællesskab af alle. Der skal i nærmiljøet være tilbud om rådgivning, et alsidigt fritidstilbud, holdningsmæssige markeringer og inddragelse af forældrene. Samtidig skal daginstitutioner og uddannelsessystemet spille en væsentlig rolle dels ved at sikre børn kompetent sundhedsundervisning i daginstitutionerne, folkeskolen og på ungdomsuddannelserne samt forebygge, at de unge forlader uddannelsessystemet uden fremtidsvisioner. Inuuneritta pulje B øremærkes lokale børn og unge initiativer i henhold til koalitionsaftalen. Målet er gennem fælles indsats at udvikle og styrke børn og unges handlekompetence i forhold til sund livsstil, misbrugsproblemer og risikoadfærd. Der skal i forhold til unge, der er i risiko for marginalisering, risiko- og misbrugsadfærd sættes særligt ind med forebyggende initiativer. Borgerne har på borgermøder fremhævet en række forhold omkring børn og unge, som de gerne ønsker inddraget i folkesundhedsprogrammet. Det fremhæves bl.a., at der er behov for øget oplysning til gravide om alkohol, rygning og hash under graviditeten. Endvidere ønsker borgerne en øget forebyggende indsats overfor nyfødte og børn, således at børn får den bedst mulige start på livet. I forhold til forældrene peger borgerne på behovet for fokus på opdragelse og omsorgssvigt, og forældrenes deltagelse i deres børn skolegang og generelle trivsel. Borgernes mange forslag omkring børn og unge er så vidt muligt søgt indarbejdet i de fremtidige initiativer. 66

67 Der gives i nærværende kapitel en samlet beskrivelse af de fremtidige initiativer rettet mod børn og unge. MÅL tidlig indsats at spædbarnsdødeligheden falder Initiativ 1) Omsorg i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode Overordnet mål: - tidlig indsats - at spædbarnsdødeligheden falder - sikre muligheder for gravide at træffe reelle valg om undersøgelsestilbud, behandlingstilbud, fødemåde og anvendelse af teknologi - tilbyde gravide minimum 7 jordemoderkonsultationer - sikre et fortsat fokus på forbedring af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for gravide - tilbyde gravide med alkoholproblem den rette støtte fra et tværfagligt team, de sociale myndigheder og andre, således at hun kan tage vare på sit barn Den perinatale omsorg i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode er udformet med henblik på, at sundhedsvæsenets indsats såvel medicinsk, psykisk som socialt er tilpasset brugernes individuelle behov og erfaringsgrundlag. Den gravide kvinde skal sikres muligheder for at træffe reelle valg om undersøgelsestilbud, behandlingstilbud, fødemåde og anvendelse af teknologi. Der vises særlige opmærksomhed overfor kvinder/familier, hvis livsvilkår eller livsstil medfører særlige risici for mor og/eller barn, og overfor kvinder, hvor graviditeten eller fødslen kan forventes at blive kompliceret. Som en del af sundhedsvæsenet tilbud til gravide tilbydes minimum 7 jordemoderkonsultationer, der bl.a. fokuserer på sund levevis, arbejdsmiljømæssige risikofaktorer, rygning og rusmidlers skadelige virkninger, øget viden om graviditet, fødsel og barsel hos kvinden/familien, risikoopsporing og deltagelse i fødselsforberedelse samt kliniske undersøgelser af kvinden og fosteret. De perinatale retningslinier skal løbende evalueres med henblik på at sikre et fortsat fokus på forbedring af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for gravide herunder skal særligt udviklingen i gravides forbrug af alkohol og tobak følges. Såfremt alkoholindtaget hos den gravide overskrider anbefalingerne, optages der en mere fyldig misbrugsanamnese. Det tages endvidere hurtigst muligt kontakt til de lokale sociale myndigheder og udarbejdes en fælles plan for tidlig indsats, der har til hensigt: Forslaget er at i sundhedsvæsenet løbende prioriteres en videreudvikling og styrkelse af den perinatale omsorg for gravide med et alkoholmisbrug. Gravide med et alkoholmisbrug skal tilbydes behandlingstilbud og opfølgende psykologisk rådgivning. 67

68 Initiativ 2) Forebyggende indsats overfor omsorgssvigt - fra graviditet indtil barnet er fyldt 2 år Overordnet mål: - tidlig indsats - tværfagligt samarbejde mellem sundhedsvæsenet og socialforvaltningen med henblik på en tidlig forebyggende indsats overfor familier og børn i risikozone for omsorgssvigt - forskning i omfanget og karakteren af omsorgssvigt Der skal i alle kommuner etableres et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsvæsenet (jordemødre, sygeplejersker, læger, sundhedsplejen) og socialforvaltningen med henblik på en tidlig forebyggende indsats overfor familier og børn i risikozone for omsorgssvigt. Indsatsen kræver deltagelse af professionelle i et udvidet tværfagligt samarbejde med en indsats, der iværksættes så tidligt som muligt. Dette forudsætter et velfungerende samarbejde mellem sundhedsvæsenet og socialforvaltningen omkring gravide og nybagte mødre/forældre. Den forebyggende indsats skal især fokusere på støtte til forældre, som selv har oplevet omsorgssvigt forældre, der er misbrugere psykisk syge forældre familier, der har andre børn anbragt uden for hjemmet meget unge forældre Det tværfaglige samarbejde etableres straks efter den første kontakt med den gravide eller nybagte mor indenfor ovennævnte målgrupper. Det er hensigten med indsatsen, at der ved kontakt til gravide/forældre i risikozone etableres et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsvæsenet og socialforvaltningen, der i samarbejde med moderen/forældrene udarbejder en handleplan. Handleplanen skal sigte på at styrke moderen/forældrene i rollen som mor/ forældre og sikre passende indsatser så tidligt som muligt. Det er målet med indsatsen, at flere børn får mulighed for at vokse op i trygge rammer hos egne forældre. Der bør endvidere etableres forskning i omfanget og karakteren af omsorgssvigt med henblik på at målrette den forebyggende indsats over for børn og forældre. Initiativ 3) Sundhedsundervisning i daginstitutionerne, folkeskolen og på ungdomsuddannelserne Overordnet mål: - skabe øget fokus på omsorg for hinanden særlig i forhold til børn og unge - at udvikle børn og unges handlekompetence i forhold til sund livsstil - sundhedsundervisning i daginstitutionerne, folkeskolen og på ungdomsuddannelserne - sundhedspædagogisk kompetenceudvikling hos pædagoger og undervisere Der skal som led i folkesundhedsprogrammet etableres obligatorisk sundhedsundervisning i daginstitutionerne, folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Sundhedsundervisningen skal 68

69 fokusere på relevante sundhedsproblemer tilpasset barnets alder og medvirke til at give det enkelte barn viden og redskaber til selv at kunne foretage sunde valg og vurderinger og understøtte, at børnene udvikler handlekompetence i forhold til egen og andres sundhed. Skolerne og daginstitutionerne skal aktivt inddrage forældrene i undervisningen og i skolernes generelle arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge. I forbindelse med indførsel af sundhedsundervisning skal undervisningssektoren tilbydes sundhedspædagogisk kompetenceudvikling, så den enkelte pædagog og underviser selvstændigt kan planlægge, begrunde og gennemføre sundhedsundervisning. Initiativ 4) Indsats mod unges marginalisering i uddannelsessystemet og arbejdslivet Overordnet mål: - skabe øget fokus på omsorg for hinanden særlig i forhold til børn og unge - at udvikle børn og unges handlekompetence i forhold til sund livsstil - styrkelse af uddannelsesvejledningssystemet og større fokus på godt skolemiljø Der skal iværksætte initiativer, der sikrer unge mod marginalisering i uddannelsessystemet og i arbejdsliv En stor del af de unge i Grønland gennemfører i dag en uddannelse og etableres i gode og stabile job på arbejdsmarkedet. Der er dog fortsat en gruppe af unge, der helt mangler fremtidsvisioner efter endt folkeskole, falder ud af uddannelsessystemet og ikke opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal tages initiativ til at sikre, at færre unge falder ud af uddannelsessystemet og ikke opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette skal bl.a. ske gennem en styrkelse af uddannelsesvejledningssystemet og større fokus på godt skolemiljø. Et godt skolemiljø medvirker til at fastholde elever i uddannelsessystemet ved at styrke de unges sammenhold og selvfølelse. Der bør således i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skabes nye muligheder for socialt samvær på skolerne gennem fælles aktiviteter såsom kulturelle tilbud og sport. Der skal især tages initiativ til, at motion bliver en del af undervisningen og skolemiljøet både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. 69

70 11. Ældre Fakta Gruppen af ældre er en meget uensartet gruppe, der lever under meget forskellige vilkår. En stor del af de yngre i gruppen er fortsat i arbejde og i fuld funktion, mens de ældste i tiltagende grad er plaget af sygdom og nedsat funktionsevne. De ældres funktionsevne i det daglige beskrives bl.a. ud fra syn, hørelse og tyggefunktion. 10 % af mænd og 25 % af kvinder over 60 år havde (i ) besvær med at læse en almindelig tekst. 40 % af mænd og kvinder over 60 år havde besvær med at tygge hårde madvarer og henholdsvis 31 % af mænd og 55 % af kvinder brugte tandprotese. Blandt personer på 65 år og derover har 43 % af mænd og 49 % af kvinder enten diabetes eller nedsat glukosetolerance ( ). Mange af de ældre med diabetes var ikke klar over, at de havde diabetes. Forhøjet blodtryk er en anden meget almindelig tilstand hos ældre. En stor del af de ældre er generet af gigtsmerter i arme og ben og en del ældre klager over nervøsitet og nedtrykthed. 60 % af de ældre over 55 år lider af en langvarig lidelse, der dog også kan omfatte mindre alvorlige tilstande. 18 % af de ældre mænd er kraftigt overvægtige, mens dette gælder for 32 % af de ældre kvinder ( ). Der er færre rygere og storrygere blandt ældre end blandt de 18 til 59-årige. Strategier og mål Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme inden for ældreområdet bygges på tre strategier: at højne de ældres livskvalitet og trivsel at etablere tilbud til de ældre, der giver mulighed for at forbedre/genopbygge livskvalitet og fysiske funktion at sikre høj kvalitet i sundhedsvæsenets forebyggende indsats over for ældre Målene for programperioden 2006 til 2012 er: et værdigt og indholdsrigt liv for alle ældre og gamle ældres funktionsniveau i det daglige forbedres og forekomsten af symptomer og langvarig sygdom blandt ældre reduceres De fremtidige initiativer Den fremtidige indsats på ældreområdet skal bygge på respekt for de ældre i samfundet og sikre dem et værdigt liv. Indsatsen skal være deltager- og handlingsorienteret og respektere de ældres selvstændighed samt ansvar og selvbestemmelse over eget liv. De ældres livserfaringer, visdom og værdier skal inddrages langt mere aktivt og målrettet i samfundet end tilfældet er i dag. Samtidig skal de ældre gives muligheder for at udnytte, udvikle og forny deres mange evner. De fremtidige initiativer skal inddrage såvel socialvæsenet, sundhedsvæsenet og de frivillige organisationer / foreninger. Ved at igangsætte flere aktiviteter, der kan understøtte ældres muligheder for et højt funktionsniveau langt ind i alderdommen, vedligeholdes og fremmes de ældres livskvalitet og levevilkår således, at de bedre bliver i stand til at mestre hverdagen. 70

71 Aktiviteterne skal udvikles i samarbejde med de ældre gennem ældreforeninger eller ældregrupper dannet lokalt og nationalt. Mange foreninger og organisationer yder i dag en stor indsats for de ældre i form af tilbud om aktiviteter og besøgsordninger. Disse tilbud til de ældre skal udbredes og der skal sikres rammer for sociale kontakter generationerne imellem. Vigtigst er dog at spørge de ældre og at planlægge sammen med og ikke for de ældre. Dette kan dels ske ved afholdelse af ældrekonference, men også ved målrettet at spørge både raske og syge ældre om hvilke faktorer, der er betydende for styrkelse af livskvalitet. Det er målet med indsatsen, at de give ældre mulighed og vilkår for langt ind i alderdommen at opretholde en høj livskvalitet og et godt helbred. Der skal samtidig iværksættes forskning i ældres levevilkår og livsstil med henblik på fremover i højere grad at kunne målrette de forebyggende og sundhedsfremmende initiativer. MÅL et værdigt liv og indholdsrigt liv for alle ældre og gamle Initiativ 1) Videnscenter for ældre - et værdigt liv og indholdsrigt liv for alle ældre og gamle - opbygning af Videnscenter for ældre - iværksætte forskning på ældre området - udformning af standardiserede kvalitetskrav til pleje- og alderdomshjem Der er behov for forskning i ældres levevilkår herunder funktionsevne, faldulykker, social isolation, kost og fysisk aktivitet Der har i de hidtidige befolkningsundersøgelser ikke været fokus på ældres forhold og samfundet mangler derfor viden om de ældres levevilkår og livskvalitet. I lighed med Børnevidenscentret MIPI opbygges et Videnscenter for ældre. Herfra skal iværksættes forskning på området med henblik på at få en bedre viden om de ældres vilkår i samfundet. Videnscentret skal inddrage de ældre dels ved at afholde konference for raske ældre og dels ved systematisk vidensindsamling blandt funktionshæmmede ældre og gamle. Videnscentret skal udforme standardiserede kvalitetskrav til pleje- og alderdomshjem og en ældrekonsulent skal føre tilsyn med disse institutioner. Videnscentret skal gennemføre oplysningskampagne om fordelene ved at planlægge alderdommen. Videnscentret skal initiere en etisk debat om Livskvalitet og Et værdigt Liv. 71

72 Initiativ 2) Pulje til lokale arrangementer - et værdigt og indholdsrigt liv for alle ældre og gamle - sikre lokale arrangementer for ældre og gamle bliver til realitet Livskvalitet i alderdommen er modsætningen til ensomhed. Det er vigtigt at der sikres mulighed for at foretage forskellige lokale arrangementer, der højner de ældres livskvalitet. Initiativ 3) Ældre skal have gode briller - at ældres funktionsniveau i det daglige forbedres og at forekomsten af symptomer og langvarig sygdom blandt ældre reduceres - sikre årligt tilskud til briller for alle over 70 år Et godt syn medvirker til god livskvalitet og til at forebygge faldulykker. Der er uensartet service i kommunerne omkring tilskud til briller. Alle personer over 70 år bør sikres årlig synsprøve. Der bør være landsdækkende ensartede brilletilskud til alle over

73 12. Tandplejen Fakta I hvert sundhedsdistrikt ledes tandplejen af en chefdistriktstandlæge, der i de mindre distrikter er ene-tandlæge. I de større distrikter er der desuden en eller flere distriktstandlæger. I Kangaatsiaq, Qaanaaq og Illoqqortoormiut er der dog kun tandlægebetjening en del af året. De fleste bygder betjenes med transportabelt udstyr, som kan opstilles, hvor der er mulighed for det, fx i skolen eller på sygeplejestationen. I større bygder indrettes nu tandklinikker i bygdekonsultationerne. Tandsundheden er da også meget varierende. Tandplejerens højest prioriterede opgave har været, og er fortsat, at opretholde og udbygge et systematisk behovsorienteret forebyggende og behandlende tandplejetilbud til småbørn, skolebørn og i et vist omfang unge. Af ressourcemæssige årsager har det ikke været muligt at yde den voksne befolkning en systematisk tandpleje. Voksenbefolkningen må selv henvende sig til tandplejen, hvor der ydes almindelig tandbehandling omfattende forebyggelse og tandbehandling med visse begrænsninger. (Grønlands Statistik, 2000) Mål og fremtidige initiativer forbedre både kvaliteten i tandplejen og den samlede tandsundhed i befolkningen fremme handlekompetence i forhold til tandsundhed og kost Initiativ 1) Det lovmæssige grundlag for tandplejen revideres - forbedre både kvaliteten i tandplejen og den samlede tandsundhed i befolkningen - intensiveret rekrutteringsindsats på tandlæger - konference for fastansatte chefdistriktstandlæger Det lovmæssige grundlag for tandplejen revideres, herunder udarbejdes en bekendtgørelse, der beskriver, hvilke tandbehandlingstilbud sundhedsvæsenet kan tilbyde. Intensiveret rekrutterings-indsats især over for tandlæger med baggrund i den store mangel på ikke mindst fastansatte tandlæger herunder oplæg til overenskomstforhandlinger. Et flertal af væsentlige funktioner i distrikterne er afhængige af kontinuiteten i tandlægeansættelserne. Tæt dialog med distrikterne med besøg i disse samt konference for fastansatte chefdistriktstandlæger. Drøftelse af gennemførelse af strategier for tandplejen, herunder ønske om genindførelse af tandplejemøder hvert andet år med alle uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter samlet, som et væsentligt element i bestræbelserne på igen at få tandplejen til at føle sig som et hele. Intensiveret indsats meget påkrævet. 73

74 Initiativ 2) Tandsundheden på distriktsniveau - forbedre både kvaliteten i tandplejen og den samlede tandsundhed i befolkningen - fremme handlekompetence i forhold til tandsundhed og kost - udarbejde mål for tandsundheden, service og sundhedsfremmende aktiviteter på distriktsniveau - registrering af tandsundhed - digitalisering af røntgenfunktionen Retablering af registrering af tandsundhed som et uundværligt værktøj i planlægning og udførelse af hensigtsmæssig tandpleje på kortere og længere sigt. Kvalificeret planlægning og målsætning er afhængig af valide tandsundhedsdata. Initiativ 3) Årlige tandsundhedsinformationer fra alle brugere i tandplejen - forbedre både kvaliteten i tandplejen og den samlede tandsundhed i befolkningen - fremme handlekompetence i forhold til tandsundhed og kost - opprioritering af sundhedsfremmende aktiviteter i tandplejen - fornyelse af den gældende funktionsbeskrivelse for specialtandlæge i ortodonti Fastlæggelse af administrative retningslinier for tandplejen med udgangspunkt i den nye bekendtgørelse om tandpleje sandsynligvis i Planlægning og valg af elektronisk patientjournal, herunder kortlægning af praktiske og økonomiske muligheder. Revurdering af gældende funktionsbeskrivelse for specialtandlægen i ortodonti med henblik på mere hensigtsmæssig dækning på landsplan samt realistisk finansiering Oplæg til Bekendtgørelsen er udformet. Faglige retningslinier samt funktionsbeskrivelse for chefdistriktstandlæge følger tilsvarende for opnåelse af ens retningslinier og tilbud over hele landet. Initiativ 4) Indsats for egenomsorg - forbedre både kvaliteten i tandplejen og den samlede tandsundhed i befolkningen - fremme handlekompetence i forhold til tandsundhed og kost - grund- og efteruddannelse for kigutigissaasut og klinikassistenter - særligt vægt på det sundhedspædagogiske arbejdsområde ved uddannelsen til kigutigissaasoq - opprioritering af tandplejens forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter 74

75 Fra politisk niveau gives opbakning til førsteprioritet af indsats over for de patienter, der udviser den nødvendige egenomsorg. Fastholdelse og i nødvendigt omfang udbygning af grund- og efteruddannelse for kigutigissaasut og klinikassistenter. Udfærdige funktions- og stillingsbeskrivelse af ny landsdækkende kigutigissaasoq. Kostoplysning indgår naturligt i kigutigissaasoq-uddannelsen. Endvidere skal uddannelsen lægge vægt på det sundhedspædagogiske arbejdsområde med henblik på at kvalificere kigutigissaasut til at øge befolkningens forståelse for den nødvendige egenomsorg. Initiativ 5) Oplysningskampagner omkring tandsundhed - forbedre både kvaliteten i tandplejen og den samlede tandsundhed i befolkningen - fremme handlekompetence i forhold til tandsundhed og kost - kampagner om caries forebyggende effekt af flour i tandpasta - inddragelse af uddannelsessystemet i en kostoplysningsstrategi Der gennemføres en oplysningskampagne i medierne for at få udbredt kendskabet til den caries-forebyggende effekt af fluor i tandpasta. Initiativ 6) Nyvurdering af normeringer af tandplejen - forbedre både kvaliteten i tandplejen og den samlede tandsundhed i befolkningen - fremme handlekompetence i forhold til tandsundhed og kost - løbende vurdering af tandplejens normeringer Normeringen for tandlæger, kigutigissaasut og klinikassistenter nyvurderes med henblik på at sikre en tilfredsstillende tandpleje i relation til de forskellige målgrupper og tandplejeydelser. Initiativ 7) Uddannelserne til klinkassistent og kigutigissaasoq flyttes til Center for Sundhedsuddannelser - forbedre både kvaliteten i tandplejen og den samlede tandsundhed i befolkningen - fremme handlekompetence i forhold til tandsundhed og kost - flytte klinikassistent og kigutigissaasoq uddannelserne til Peqqissaanermik Ilinniarfik/Center for Sundhedsuddannelser Regi for klinikassistent og kigutigissaasoq uddannelserne vurderes med henblik på de mest hensigtsmæssige løsninger. 75

76 13. Evaluering, monitorering og forskning Når Folkesundhedsprogrammet sættes i værk i løbet af 2006, skal der fra starten findes retningslinier for, hvorledes gennemførelsen af programmet følges. Det er af største betydning allerede i forbindelse med vedtagelsen af programmet at etablere en ramme for monitorering og evaluering og at sørge for en passende finansiering heraf. I forbindelse med Folkesundhedsprogrammet er der en glidende overgang mellem evaluering af programmet og monitorering af de opstillede sundhedsmål. Ved evaluering forstås en vurdering af, om programmet forløber, som det skal, dvs. i hvilket omfang de planlagte aktiviteter gennemføres. Evalueringen skal omfatte Folkesundhedsprogrammet som helhed og de konkret iværksatte initiativer på lokalt plan og på landsplan. Ved monitorering forstås en overvågning af, om de sundhedsmål, der er opstillet for folkesundheden, kommer nærmere. Monitoreringen bør omfatte en løbende overvågning af udvalgte, overordnede mål for folkesundheden såvel som monitorering af de specifikke mål, der opstilles i programmet. Ved forskning forstås skabelse af ny viden baseret på kritisk anvendelse af anerkendte metoder. Der skal etableres en løbende evaluering og monitorering af Folkesundhedsprogrammet og hvert år skrives en Folkesundhedsrapport med nøgletal herfra. Folkesundhedsrapporten udgives af Direktoratet for Sundhed, første gang i efteråret Evaluering af Folkesundhedsprogrammets gennemførelse Evalueringen foretages af Direktoratet for Sundhed og bør omfatte følgende komponenter: Hvilke konkrete aktiviteter er beskrevet og søgt finansieret? Hvilke aktiviteter er finansierede og parat til gennemførelse? Hvorledes skrider gennemførelsen af de påbegyndte aktiviteter frem? Hvilke aktiviteter er afsluttede? I hvilket omfang er de beskrevne mål nået for igangværende og afsluttede aktiviteter? Monitorering Monitoreringen af Folkesundhedsprogrammet sker ved hjælp af data fra eksisterende registre samt befolkningsundersøgelser blandt voksne og skolebørn. Det vil i et vist omfang, bl.a. af økonomiske hensyn, være datakilderne, der bestemmer indholdet af monitoreringen. Grønland indgår i et nordisk samarbejde om udvikling af fælles indikatorer på folkesundhedsarbejdet, og de foreslåede nationale indikatorer omfatter også de nordiske indikatorer. Monitoreringer kan i et vist omfang trække på de eksisterende, landsdækkende registre: dødsårsagsregisteret, landspatientregisteret, cancerregisteret, fødselsregisteret, embedslægeinstitutionens registre over smitsomme sygdomme og aborter, samt visse af Grønlands Statistiks registre. Registrene har den svaghed, at de for sundhedsvæsenets registres vedkommende i sagens natur kun omfatter patienter og ikke befolkningen, mens f.eks. importstatistikken (alkohol, tobak) er aggregeret på landsniveau og ikke giver mulighed for at vurdere indikatorerne på kommuneniveau endsige individniveau (f.eks. alder, køn, socialgruppe). Kommunerne ligger inde med oplysninger om aktiviteter på folkesundhedsområdet; disse oplysninger er kun i begrænset omfang systematiserede og tilgængelige uden for kommunen. 76

77 Mange oplysninger kan kun indhentes ved egentlige befolkningsundersøgelser. Det gælder en lang række oplysninger om sundhedsrelateret adfærd på individuelt niveau (alkohol, rygning, kost, overvægt mv.). Befolkningsundersøgelser er imidlertid ressourcekrævende at gennemføre og bør kun bruges, hvor registeranalyser ikke kan give de ønskede oplysninger, som f.eks. om selvvurderet helbred eller om fordelingen af alkoholforbruget i befolkningen. Der er i mange lande etableret et løbende program for befolkningsundersøgelser, f.eks. i Danmark siden I Grønland er gennemført en Sundhedsprofil blandt voksne i , og siden 1994 er der gennemført en række survey af skolebørn (ESPAD, HBSC). Den grønlandske Sundhedsprofil bliver fulgt op i med indsamling af interviewdata, kliniske undersøgelser og blodprøver fra 2500 voksne i udvalgte byer og bygder. Resultaterne giver mulighed for at vurdere udviklingen i sundhedsadfærd (kost, rygning, motion, alkohol mv), sygelighed, tilfredshed med sundhedsvæsenet og meget andet siden 1993 og for sammen med efterfølgende befolkningsundersøgelser at følge udviklingen i de opstillede indikatorer for Folkesundhedsprogrammet. Undersøgelsen vil endvidere give information om befolkningens viden om Folkesundhedsprogrammet, og den kliniske del af undersøgelsen vil uddybe vores viden om diabetes og hjertekarsygdom. Det må understreges, at befolkningsundersøgelserne ikke kan bruges til at tegne individuelle sundhedsprofiler på kommuneniveau. Dette skyldes dels, at ikke alle kommuner indgår i undersøgelserne, dels at antallet af deltagere i de enkelte kommuner er så lille, at den statistiske usikkerhed på resultaterne bliver meget stor. Initiativ 1) Projektleder på Folkesundhedsprogrammet - sikre implementeringen af Folkesundhedsprogrammet - oprette en permanent AC-fuldmægtig stilling Der er i forbindelse med udarbejdelsen af selve Folkesundhedsprogrammet afsat midler til en midlertidig stilling som AC-fuldmægtig. Stillingen er finansieret intern i sundhedsvæsenet, ved en midlertidig bevillingsreduktion på Peqqissaanermik Ilinniarfik/Center for Sundhedsuddannelser og Kystledelsens og Direktoratet for Sundhed s anvarsområder. For at sikre en løbende implementering af initiativerne i Folkesundhedsprogrammet, ønskes den nuværende midlertidige stilling som AC-fuldmægtig oprettet permanent. ACfuldmægtigen skal sammen med en tværsektoriel følgegruppe for Inuuneritta medvirke ved den løbende monitorering af målopfyldelse og evalueringen af selve programmet. Initiativ 2) Årsrapport for Folkesundhedsprogrammet - sikre implementeringen af Folkesundhedsprogrammet - årlige rapporter for Folkesundhedsprogrammet Under forudsætning af at der oprettes en stilling som projektleder, forventes der kun begrænsede udgifter til udarbejdelsen af årsrapporten. Projektlederen forventes at skulle afsætte arbejdstid svarende til 20 arbejdsdage det første år, og 10 arbejdsdage de følgende år. 77

78 Initiativ 3) Kommunale sundhedsmæssige selvangivelser - sikre implementeringen af Folkesundhedsprogrammet - etablering af kommunale selvangivelser Det antages at de kommunale selvangivelser vil indgå som et element i årsrapporterne. Kommunerne skal angive hvilke initiativer der blev gennemført, hvordan de blev finansierede, hvem der arrangerede (foreninger, arbejdspladser, den lokale sygehus, forebyggelseskonsulenter m.m.). Initiativ 4) Befolkningsundersøgelser - sikre implementeringen af Folkesundhedsprogrammet - empiriske undersøgelser af befolkningen Det foreslås at der gennemføres befolkningsundersøgelser i 2009 og Disse vil sammen med allerede gennemførte befolkningsundersøgelser i 1993, 1999 og 2006 give et præcist billede af udviklingen i folkesundheden uden og med et folkesundhedsprogram. Det er forventningen at der gennemsnitligt skal foretages 100 interviews pr. kommune. Initiativ 5) Evaluering af Folkesundhedsprogrammet - sikre implementeringen af Folkesundhedsprogrammet - løbende evaluering af Folkesundhedsprogrammet Det anbefales at der foretages procesevaluering af etableringen af Folkesundhedsprogrammet, og en løbende evaluering af selve Folkesundhedsprogrammets gennemførsel i årene Evalueringen af selve etableringen af FSP skal foretages i 2007, mens den løbende evaluering af FSP foreslås foretaget i 2008, 2010 og Initiativ 6) Kursus i forskningsmetode - sikre implementeringen af Folkesundhedsprogrammet - kursus i forskningsmetode For at styrke forskning i selve Folkesundhedsprogrammet, anbefales der afholdt et kursus i forskningsmetode. Kurset kan afholdes ved Peqqissaanermik Ilinniarfik/Center for Sundhedsuddannelser, og vil have en varighed på to gange én uges varighed. Der forventes 18 deltagere. Selve kurset vil blive gennemført af 3 kursusholdere fra Danmark. 78

79 Initiativ 7) Seminar om Folkesundhedsforskning - sikre implementeringen af Folkesundhedsprogrammet - seminar om folkesundhedsforskning af forskere og praktikanter For ydermere at styrke forskning i selve folkesundhedsprogrammet, anbefales det at der afholdes et seminar om folkesundhedsforskning, med deltagelse af forskere og praktikanter udefra. Seminaret vil have en varighed på 3 dage. Der forventes ca. 30 deltagere, heraf 15 fra Grønland. 79

80 14. Afslutning Vi ved positivt at der er sygdomme på vej, der med tiden vil belaste sundhedsvæsenet urimeligt. Dette er affødt af en stærk stigning i livsstilsygdomme, herunder afhængighed af blandt andet alkohol og hash, samt igangværende kostændringer. Tab af kultur, identitet og en svækkelse af de bærende sociale netværk har ført sårbarhed på legeme og helbred med sig. Derfor er det Landsstyrets klare langsigtede Sundhedspolitiske målsætning at højne sundhedstilstanden og øge livskvaliteten. Et af de væsentlige redskaber hertil er Folkesundhedsprogrammet. Folkesundhedsprogrammet er udarbejdet på baggrund af en bred dialog med landets borgere, bl.a. ved afholdelse af borgermøder og møder på arbejdspladser. De mange forslag er efterfølgende behandlet af de nedsatte arbejdsgrupper og samlet i Folkesundhedsprogrammet. Nogle af disse forslag er allerede eller planlægges igangsat indenfor andre direktoraters ressortområde, men ikke nødvendigvis i den form der er beskrevet i nærværende Folkesundhedsprogram. Disse forslag er derfor ikke er medtaget i Landsstyrets forslag til prioritering af initiativer der skal iværksættes indenfor rammerne af Folkesundhedsprogrammet, men kan medtages gennem et tværfagligt samarbejde. Landsstyret har besluttet, at Folkesundhedsprogrammet løbende monitoreres og evalueres af en af Direktoratet for Sundhed nedsat gruppe, og at der etableres en tværsektoriel følgegruppe bestående af medlemmer fra relevante instanser, herunder KANUKOKA, som skal medvirke ved den løbende monitorering af målopfyldelse og evalueringen af selve programmet og følge projektet frem til og med Folkesundhedsprogrammets i bilag 2 foreslåede initiativer finansieres ved en særskilt bevilling, hvor Landsstyret for 2007 og budgetoverslagsårene har anbefalet afsat 8 mio. kr., som fordeles i henhold til Bilag 2. Dersom en større del af Folkesundhedsprogrammet skal gennemføres, er det nødvendigt at yderligere søge om ekstern finansiering eventuelt at indgå partnerskabsaftaler med offentlige og private interessenter. Der vil ikke i forbindelse med implementering af anbefalinger fra Folkesundhedsprogrammet blive påført andre direktorater eller kommuner merudgifter. 80

81 15. Litteratur Bjerregaard, Peter (2004): Folkesundhed i Grønland. INUSSUK, Arktisk forskningsjournal 1, 2004, Atuagkat, Nuuk. Bjerregaard, Peter & Frank Senderovitz, Laila Ramlau-Hansen (1995): Kalaallit Nunaanni inuit peqqinnerlu Mennesker og sundhed i Grønland. DIKE & Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø og Forskning, Nuuk Grønlands Hjemmestyre (2005): Forslag til Landstingsfinanslov for Grønlands Hjemmestyre, Nuuk Grønlands Statistik (2000): Grønland Statistisk Årbog. Grønlands Hjemmestyre Killén, Kari (2000): Omsorgssvigt er alles ansvar. Hans Reitzels Forlag, København Kystledelsen (2004): Forslag til strategi for tandpleje. Nuuk

82 Bilag 1 Kommissorium for Styregruppen Baggrund Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed ønsker at udarbejde et folkesundhedsprogram for perioden Folkesundhedsprogrammet skal sætte fokus på folkesygdomme, risikofaktorer, målgrupper, forebyggelse og sundhedsfremme. Udarbejdelsen af folkesundhedsprogrammet skal ske i et samarbejde mellem Direktoratet for Sundhed, Afdeling for Grønlandsforskning, Statens Institut for Folkesundhed og en styregruppe bestående af repræsentanter fra sundhedsvæsenet samt relevante direktorater. Formålet med folkesundhedsprogrammet er at udvælge og definere en række konkrete mål for folkesundheden for perioden , at opstille strategier og udvælge konkrete initiativer til forbedring af folkesundheden, at sætte øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i befolkningen, at øge befolkningens medansvar for egen sundhed, at få information om befolkningens oplevelse af egen sundhed og sygdomme. Styregruppens formål og opgaver Styregruppen har en rådgivende opgave i forhold til Direktoratet for Sundhed. Styregruppen skal fremkomme med forslag til samt deltage i udformningen af det kommende folkesundhedsprogram. Konkret skal styregruppen medvirke til, at udvælge og definere, hvilke mål, der skal være fokus på i folkesundhedsprogrammet, at opstille strategier for arbejdet med folkesundhed, at tilrettelægge konkrete initiativer til forbedring af folkesundheden. Styregruppen forventes at afslutte sit arbejde i foråret Styregruppens sammensætning * Tre repræsentanter for Direktoratet for Sundhed En repræsentant for Direktoratet for Boliger og Infrastruktur En repræsentant for Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke En repræsentant for Direktoratet for Fiskeri og Fangst En repræsentant for Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked En repræsentant for Direktoratet for Selvstyre En repræsentant for Direktoratet for Miljø og Natur En repræsentant for Familiedirektoratet En repræsentant for Økonomidirektoratet En repræsentant for Kystledelsen En repræsentant for Center for Sundhedsuddannelser En repræsentant for Dronning Ingrids Hospital En repræsentant for Embedslægeinstitutionen En repræsentant for KANUKOKA Direktoratet for Sundhed har formandskabet. Sekretariatsfunktionen er placeret i Direktoratet for Sundhed. Mødereferater udsendes efter godkendelse til medlemmerne af styregruppen. 82

83 Styregruppens arbejdsform Styregruppen fastsætter selv sin arbejdsform samt mødefrekvens. Grønlands Hjemmestyre, den 7. marts 2004 Asii Chemnitz Narup / Jørgen Dreyer Landsstyremedlem Direktør * Det skal bemærkes, at Skattedirektoratet på foranledning af Landsstyret også har deltaget i Styregruppen. Direktoratet for Selvstyre og Direktoratet for Fiskeri og Fangst har ikke ønsket at deltage i Styregruppens arbejde pga. ressourcemangel. Arbejdsgruppernes sammensætning Arbejdsgruppen Alkohol og Vold Arbejdsgruppens deltagere: Bodil Karlshøj Poulsen, PAARISA Kisea Bruun, KANUKOKA Helge Tang Niels Henrik Simonsen Lone Juul Rasmussen Anders Lønvig Martha Lund Olsen, ISI Ellen Fencker Anne Mette Larsen Anne Marie Dahler-Larsen Arbejdsgruppen Kost og fysisk aktivitet Arbejdsgruppens deltagere: Ellen Kraglund, chefsygeplejerske i Kystledelsen (tovholder) Finn Mathiassen, cheftandlæge i Kystledelsen Anne Ulrich-Lynge, Lektor, Ilinniarfissuaq Jesper Olesen, Læge, Dronning Ingrids Hospital Suzanne Møller, sygeplejelærer, Peqqissaanermik Ilinniarfik Lasse Holm, ledende dyrlæge Rasmus Hansen, fysioterapeut, Maniitsoq Sundhedscenter (deltagelse via telekonference) Trine Horsfeldt Jespersen, fysioterapeut, Dronning Ingrids Hospital Kirsten Høg, diætist, Dronning Ingrids Hospital Peter Bjerregaard, prof. på Institut for Folkesundhed Birgit Niclasen, læge, Lægeklinikken i Nuuk Karin Ladefoged, læge, Dronning Ingrids Hospital Mette Kirkeskov Jensen, dyrlæge, har deltaget i arbejdsgruppen under Lasse Holms fravær Marit Eika Jørgensen, Institut for Folkesundhed, har ikke deltaget i møderne. Derudover er følgende blevet inviteret til at deltage i arbejdsgruppens arbejde: Kim Godtfredsen, idrætsmand 83

84 Makka Johansen, Grønlands Idrætsforbund blev inviteret til at deltage i arbejdsgruppen, men har på grund af tidspres kun kunnet deltage i et enkelt møde. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke er blevet inviteret, men har valgt ikke at sende en repræsentant. Arbejdsgruppen sexliv Arbejdsgruppens deltagere: Marianne Arnfjord, sygeplejefaglig konsulent, Direktoratet for Sundhed (tovholder). Ann B. Kjeldsen, centerleder, Peqqissaanermik Ilinniarfik. Sofie Jessen, specialkonsulent, Paarisa. Anne Marie Agerskov, oversygeplejerske psykiatrisk afdeling, Dronning Ingrids Hospital. Ruth Montgomery, afdelingsjordemoder fødeafdelingen, Dronning Ingrids Hospital. Jette Eistrup, projektkoordinator, Paarisa. Karoline Olsen, sundhedsmedhjælper, Maniitsoq sygehus. Turid Bjarnason Skifte, sygeplejerske, Embedslægeinstitutionen. Sofie Petersen, biskop, Bispekontoret. Ove Rosing Olsen, chefdistriktslæge i Sisimiut, var inviteret til at deltage i gruppen, men har ikke kunnet afsætte tid til dette. Arbejdsgruppen Rygning Arbejdsgruppens deltagere: Direktør for Skattedirektoratet, Kaare Hagemann Adm. Overlæge, med. afd. DIH, Karin Ladefoged Specialkonsulent, Paarisa, Sofie Jessen, Forebyggelseskonsulent, Nuup kommunea, Line Dalentoft, Forlagsredaktør, Formand i Den grønlandske Lungeforening PUAK, Abia Abelsen Juridisk fuldmægtig, Direktoratet for Sundhed, Jess Madsen, Adm. Embedslæge, Embedslægeinstitutionen, Knud Brinkløv Jensen, 84

85 Bilag 2 Landsstyrets anbefaling til prioritering af initiativerne, 2007 Prioritet Afsættes i 2007 kr. Implementering af Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet Projektleder + kontor + rejser + konsulentbistand Alkohol og hash Initiativ 1) Metodeudvikling: Ung til ung Pulje til konkrete aktiviteter Initiativ 2) Rådgivning til unge om alkohol og rusmidler Vold, voldtægter og seksuelle overgreb Pulje til konkrete aktiviteter Selvmord Initiativ 5) Etablering af en landsdækkende telefonrådgivning Kost og fysisk aktivitet Initiativ 7) Kost- og motionskonsulent Pulje til konkrete aktiviteter Sexliv Initiativ 8) Kampagner om sikker sex Pulje til konkrete aktiviteter Initiativ 3) Den seksuelle lavalder skal respekteres Rygning Initiativ 1) Videreudvikling af information om rygning blandt børn og unge Initiativ 7) Rygepolitik og rygestoptilbud på samtlige arbejdspladser + Initiativ 8) Rygeforbud på værtshuse, restaurationer og barer Pulje til konkrete aktiviteter Børn og unge Initiativ 2) Forebyggende indsats overfor omsorgssvigt - fra graviditet indtil barnet er fyldt 2 år Pulje til konkrete aktiviteter Ældre Initiativ 1) Videnscenter for ældre Pulje til konkrete aktiviteter Tandplejen Initiativ 5) Oplysningskampagne omkring tandsundhed I alt