Idékatalog til. FOLKESUNDHEDSPROGRAM indsamlet fra befolkningen, kommuner og foreninger mv. EM 2006/39 Jr

Transkript

1 Idékatalog til FOLKESUNDHEDSPROGRAM indsamlet fra befolkningen, kommuner og foreninger mv. EM 2006/39 Jr

2 1. Indledning...4 Folkesundhed er en fælles opgave Folkesundhed...6 Social ulighed og helbred Nye veje...10 Aktører...10 Forenede kræfter og ressourcer...10 Direktoratet for Sundhed...11 Sundhedsvæsenet...11 Forebyggelsesudvalgene...11 Obligatorisk sundhedsundervisning...12 Uddannelse og efteruddannelse af social- og sundhedspersonale...12 Partnerskabsaftaler om sund livsstil...12 Inuuneritta Pulje Alkohol & hash...14 Fakta...14 Den hidtidige indsats...14 Strategier og mål...15 De fremtidige initiativer Vold, voldtægter og seksuelle overgreb...24 Fakta...24 Den hidtidige indsats...24 Strategier og mål...25 De fremtidige initiativer Selvmord...29 Fakta...29 Den hidtidige indsats...29 Strategier og mål...31 De fremtidige initiativer Kost og fysisk aktivitet...38 Fakta...38 Den hidtidige indsats...38 Strategier og mål...39 De fremtidige initiativer Sexliv...47 Fakta...47 Den hidtidige indsats...47 Strategier og mål...48 De fremtidige initiativer Rygning...54 Fakta...54 Den hidtidige indsats...55 Strategier og mål...55 De fremtidige initiativer Børn og unge...64 Fakta...64 Den hidtidige indsats

3 Strategier og mål...66 De fremtidige initiativer Ældre...70 Fakta...70 Strategier og mål...70 De fremtidige initiativer Tandplejen...73 Fakta...73 Mål og fremtidige initiativer Evaluering, monitorering og forskning...76 Evaluering af Folkesundhedsprogrammets gennemførelse...76 Monitorering Afslutning Litteratur...81 Bilag Bilag

4 1. Indledning Vision: Inuuneritta Lad os få et godt liv! Sundhed skal handle om menneskets velbefindende, kraft og styrke samt et godt liv med fravær af sygdom. Behovet for et samlet Folkesundhedsprogram opstod i årene efter 2000, hvor det blev klart, at sygdomsmønsteret i tiltagende grad var præget af tilstande, der ikke lod sig behandle i sundhedsvæsenet eller hvor sundhedsvæsenet stod over for opgaver af en størrelse, der ikke var forenelig med budgettet. Der var et stigende behov for forebyggelse af f.eks. ungdomsselvmord, alkoholrelaterede sociale problemer, seksuelle overgreb, en stigende forekomst af fedme samt sygdom og dødsfald som følge af rygning. For at koordinere den forebyggende indsats tog Landsstyremedlemmet for Sundhed derfor i 2003 initiativ til at etablere et samlet Folkesundhedsprogram for Grønland. Folkesundhedsprogrammet har fået navnet Inuuneritta, der betyder lad os få et godt liv. Mange andre lande har siden 1980erne formuleret folkesundhedsprogrammer. Programmerne adskiller sig fra hinanden bl.a. ved deres valg af emner og fokus. Et folkesundhedsprogram har som regel fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, men kan også omfatte behandling; f.eks. kan en indsats mod hjertesygdom omfatte forebyggende initiativer for forbedrede kost- og motionsvaner, men kan også omfatte en forbedret behandling af blodpropper, genoptræning efter hjertetilfælde og forebyggelse af nye anfald. Det nuværende folkesundhedsprogram er ikke første gang man i Grønland har lavet en samlet plan for forebyggelse og sundhedsfremme. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev der taget initiativer til at nedbringe den store børnedødelighed ved en massiv uddannelsesindsats af nøgle personer på fødselsområdet. Indsatsen mod tuberkulosen i 1950erne var den tids Folkesundhedsprogram. Tuberkulose var datidens alt overskyggende sundhedsproblem, og indsatsen skete bredt inden for alle samfundets sektorer. Sundhedsvæsenet blev oprustet, Dronning Ingrids Sanatorium (Sana) blev åbnet i 1954, og der blev gennemført en landsdækkende screening og vaccination bl.a. ved hjælp af tuberkuloseskibet Misigssût, der hvert år fra 1955 til 1971 besøgte byer og bygder i hele landet. Smittefarlige patienter blev isoleret og behandlet, boligforhold, infrastruktur og ernæring blev væsentligt forbedrede, og tuberkulosens andel af dødsfald faldt fra 39% i 1951 til under 5% i I 1962 blev Sana omdannet til landshospitalet Dronning Ingrids Hospital, da der ikke længere var behov for et særligt tuberkulosehospital. Processen med at etablere Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta startede i efteråret 2003, og Direktoratet for Sundhed har haft ansvaret for arbejdets gennemførelse. I foråret 2004 blev der nedsat en styregruppe. Styregruppen har, bl.a. på baggrund af en ny rapport om folkesundhed, anbefalet, at Folkesundhedsprogrammet skulle fokusere på fire emner: Alkohol og vold Kost og fysisk aktivitet Rygning Sexliv Folkesundhedsprogrammet skulle endvidere bygge videre på de seneste par års handleplaner for andre væsentlige folkesundhedsproblemer: Selvmordsforebyggelse; Forebyggende tidlig indsats for børn og unge; Tandsundhed; Perinatale retningslinier samt ældre området. Styregruppen nedsatte fem arbejdsgrupper, en for hver af de fire valgte emner samt en tværgående arbejdsgruppe om evaluering, monitorering og forskning. Arbejdsgrupperne udarbejdede i løbet af foråret 2005 notater til styregruppen. Kommissoriet for Styregruppe, arbejdsgrupperne og gruppernes sammensætning findes som bilag 1. 4

5 Den centralt styrede proces med etablering af Folkesundhedsprogrammet har været ledsaget af en bred dialog og information til landets borgere og professionelle på sundhedsområdet. Landsstyremedlemmet for Sundhed har afholdt talrige borgermøder og møder på arbejdspladser i Nuuk, Maniitsoq, Kangaamiut, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq, Narsaq og Alluisup Paa. I resten af landet har sundhedsvæsenet og forebyggelsesudvalgene afviklet borgermøder om programmet. Referaterne fra Landsstyremedlemmets møder og de øvrige borgermøder er indgået i arbejdet med formuleringen af Folkesundhedsprogrammet. Folkesundhedsprogrammet er derfor et idékatalog, og består dermed af en bred vifte af forslag til hvilke aktiviteter der kan iværksættes for at højne folkesundheden. Disse forslag vedrører ikke kun sundhedsvæsenets ressortområde, men også områder der ressortmæssigt hører under andre direktorater eller kommunerne. Nogle af disse forslag er allerede, eller planlægges, igangsat indenfor andre direktoraters ressortområde, men ikke nødvendigvis i den form der er beskrevet i nærværende Folkesundhedsprogram. Disse er ikke er medtaget i Landsstyrets forslag til hvilke initiativer der skal iværksættes indenfor rammerne af Folkesundhedsprogrammet. Det er i udvælgelsen af aktiviteter derfor sikret, at der ikke er overlap med Landsstyrets øvrige og planlagte aktiviteter, og at de samtidig supplerer hinanden i henhold til de overordnede mål med styrkelse af sundheden. Folkesundhedsprogrammet er desuden blevet diskuteret med sundhedsvæsenets ledelse på Sundhedsvæsenets ledelseskonference i november 2004, med sundhedsvæsenets personale i Nuuk og på Kysten, på møder i Grønlandsmedicinsk Selskab og på Dansk Polarcenter. Folkesundhedsarbejdet har været præsenteret skriftligt i fagblade og publikationer rettet mod offentligheden; der har været tre TV programmer om henholdsvis alkohol, rygning og overvægt med efterfølgende radiodebat, og tre temauger i radioens Ord til Eftertanke. Landsstyret og Landstinget er løbende blevet informeret om arbejdet med Folkesundhedsprogrammet. Folkesundhedsprogrammet dækker perioden og indeholder overordnede mål og strategier for den videreudvikling af landets sundhed. Det har i arbejdet med programmet været væsentligt, at programmet fik en størrelse, der var realistisk at gennemføre. Det betyder, at Folkesundhedsprogrammet ikke kan forventes at omfatte alle sundhedsproblemer, men må fokusere på udvalgte problemstillinger af særlig vigtig karakter. Folkesundhedsprogrammet afstikker nogle rammer og præsenterer en række idéer for arbejdet med at forbedre folkesundheden i de kommende år, men de konkrete initiativer og handlinger skal udmøntes af de mennesker professionelle og almindelige borgere der kommer til at bære ansvaret for programmet og under hensyn til de ressourcer af menneskelig og økonomisk karakter, der stilles til rådighed. Under hensyn til Landsstyrets koalitionsaftale for ekstra indsats omkring familier, børn og handikappede vil Landsstyret prioritere initiativer der retter sig mod børn, unge og familier, se bilag 2. De her udvalgte initiativer er efter nøje overvejelser valgt af Direktoratet for Sundhed, og ligger i al væsentlighed indenfor Sundhedsvæsenets rammer. Den videre proces vil bestå i implementering af de foreslåede initiativer i tæt samarbejde med relevante partnere, både indenfor hjemmestyret og kommunerne. I tillæg hertil vil det tværfagligt blive besluttet om andre af hjemmestyrets aktiviteter kan falde ind under Folkesundhedsprogrammet og bør medtages herunder. Endeligt vil der tværfagligt blive udarbejdet en brochure, der nøje beskriver Landsstyrets samlede aktiviteter under Folkesundhedsprogrammet. Folkesundhed er en fælles opgave Folkesundhed handler om det hele menneske, hvor både fysisk og psykisk sundhed, levemåder og åndelig styrke samtænkes. 5

6 2. Folkesundhed Folkesundheden i dag skal ses i lyset af de store samfundsændringer siden begyndelsen af det 20. århundrede. Der er især to begivenheder, der har formet samfundsudviklingen. Den første af disse er opdagelsen af de store forekomster af torsk i de grønlandske farvande i 1920erne, der førte til en omlægning af det primære erhverv fra fangst til fiskeri og til dels fårehold i Sydgrønland, en erstatning af subsistensøkonomien med en pengeøkonomi, og en begyndende befolkningskoncentration i byerne i åbentvandsområdet. Den anden er den accelererede udvikling af infrastrukturen efter 1950 og åbningen af landet, der indtil 2. verdenskrig havde været isoleret mod omverdenen af en paternalistisk Grønlands Styrelse. De ændringer i samfundet, der har haft størst betydning for folkesundheden, er 1. Omstilling fra fangstbaseret økonomi til lønarbejde 2. Forbedring af boligforhold, renovation og fødevaresikkerhed 3. Øget kontakt med resten af verden 4. Indvandring af europæere, befolkningstilvækst og befolkningskoncentration 5. Ændringer i kost og reduktion i fysisk aktivitet 6. Øget adgang til alkohol og tobak 7. Forbedret adgang til et moderne sundhedsvæsen 8. Ændring af familiemønstret, fra 3 generationer til 2 generationer i samme husstand Folkesundheden er således helt afhængig af befolkningens grundlæggende sociale forhold. Talrige undersøgelser fra hele verden har vist, at forbedrede boligforhold, formindsket arbejdsløshed, øget uddannelsesniveau og reduktion i den sociale ulighed har den allerstørste betydning for folkesundheden. Disse problemstillinger kan ikke løses i det foreliggende Folkesundhedsprogram, og det er derfor af største vigtighed, at man i alle sektorer er klar over disse grundlæggende forhold og indtænker sundhed i sine aktiviteter. Ottawa charteret har i mange år haft en central position i den sundhedspolitiske diskussion i Grønland, og folkesundhedsarbejdet bygger i vid udstrækning på ideerne i charteret. Charteret blev udarbejdet af WHO ved den første internationale konference om sundhedsfremme, der blev afholdt i Ottawa, Canada, i Formålet var at skabe et handlingsprogram til støtte for "Sundhed for alle i år 2000" strategien. Ottawa charteret blev i 1988 udgivet i grønlandsk oversættelse; det understreger nødvendigheden af en sundhedsfremmende indsats i modsætning til en behandlende indsats for at opnå sundhed for alle. Sundhedsfremme defineres som den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. Sundhed betragtes som grundlag for det daglige liv og ikke som livets formål. Sundhed er et positivt begreb, som lægger vægt på sociale og personlige ressourcer såvel som på fysiske evner. Derfor er sundhedsfremme ikke kun sundhedsvæsenets ansvar, men et begreb, der går længere end sunde levevaner i retning af velvære. I Ottawa charteret betyder sundhedsfremme at udvikle en sundhedsfremmende politik at skabe støttende miljøer at styrke indsatsen i lokalsamfundet at udvikle personlige færdigheder at nyorientere sundhedsvæsenet Om folkesundheden i Grønland i dag er god eller dårlig afhænger af synsvinklen, men der er under alle omstændigheder plads til forbedringer. På den ene side har vi en jævnt faldende spædbarnsdødelighed, et faldende tobaksforbrug og mange fysisk aktive børn og unge; på den anden side er dødeligheden blandt børn og unge høj i sammenligning med f.eks. andre nordiske lande, middellevetiden er kort, forekomsten af selvmord og ulykker er høj, og der 6

7 er mange uønskede graviditeter, et højt alkoholforbrug og et stærkt stigende forekomst af overvægt og diabetes. Sundhedstilstanden hos den enkelte person afhænger meget af personens velbefindende i samfundet. Adskillige undersøgelser viser at social og økonomisk ulighed påvirker sundhedstilstanden i negativ retning. Sammenhængen mellem befolkningens uddannelsesniveau og bostedets størrelse spiller en væsentlig rolle for befolkningens sundhed. F.eks. har uddannede vurderet deres helbred på et højere niveau end ufaglærte og uden erhverv, mens bygdebefolkningen har vurderet deres helbred som nogenlunde, dårligt eller meget dårligt Figur 1. Model for sundhed i social sammenhæng. Figur 1 illustrerer, hvordan den enkeltes sundhed og helbred er et resultat af umiddelbare belastninger af helbredet, f.eks. tobak, alkohol og kost. Forekomsten af disse umiddelbare belastninger er bestemt af hverdagslivet, dvs. familie, arbejde og livsstil, og de bredere levevilkår i samfundet, de sociale, økonomiske og kulturelle forhold har igen stor indflydelse på hverdagslivet. I arbejdet med Folkesundhedsprogrammet har det har været en grundlæggende synsvinkel, at den primære målgruppe skal være familien, børn, unge og ældre, uden dog at glemme arenaer som f.eks. arbejdspladserne. Der er meget, der tyder på, at familiens rolle med hensyn til omsorg for børn og unge er under stort pres. De unge selv peger på alkohol og vold som de forhold, der gør deres tilværelse utryg. Samtidig tyder undersøgelser på, at alkoholmisbrug, omsorgssvigt og seksuelle overgreb skaber grobund for selvmordstanker og kan være en forklaring på den meget store forekomst af selvmord blandt unge i Grønland. 7

8 Der skal arbejdes på mange fronter for at forbedre forholdene for børn og unge, og Folkesundhedsprogrammet er kun en af dem. Social ulighed og helbred Sociale forskelle i Grønland kendes som i alle dele af verden. Forskellige undersøgelser verden over, har vist at helbredet bliver bedre for hvert lille trin opad på den sociale stige. (Bjerregård 2004, 105). Ofte er det livsbetingelserne der bestemmer den enkeltes helbred. I Grønland er bopæl og erhverv vigtige faktorer for helbredet. Undersøgelser fra viser, at folk der bor i byerne i den nordvestlige del (fra Kangaatsiaq kommune og nordover) havde færre gener end resten af befolkningen i Grønland, mens folk der bor i bygderne og i byerne i østkysten, havde de fleste gener, i forhold til resten af befolkningen (Bjerregaard et al. 1995). Samme undersøgelse viser, at erhverv har stor betydning for helbredet. Bjerregaard et al. skriver Personer, der ikke er i erhverv, har flere gener end personer i erhverv. Blandt de erhvervsaktive har fangere/fiskere flest gener, og herefter følger ufaglærte. (Bjerregaard et al. 1995, 35-36). Der er mange udfordringer, men styregruppen og Landsstyremedlemmet for Sundhed har besluttet at prioritere nedenstående emner: Alkohol, hash og andet misbrug, fordi dette misbrug har de allerstørste sociale og sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen. Vold og seksuelle overgreb, fordi vold, der ofte er relateret til alkohol, er uønsket i familien og i det offentlige rum, og fordi både vold og seksuelle overgreb forringer vores børns muligheder for at vokse op som sunde mennesker. Selvmord, fordi forekomsten af selvmord især blandt unge er alarmerende høj, og fordi selvmord blandt unge er et symptom på et samfund med alvorlige problemer. Kost og motion, fordi dårlige spisevaner, manglende motion og stigende overvægt truer med at øge forekomsten af hjertekarsygdom og diabetes drastisk i de kommende generationer. Sexlivet, fordi der er en alt for høj forekomst af kønssygdomme og uønskede graviditeter. Rygning, fordi tobak er årsag til en meget stor andel af dødsfald og sygdomstilfælde, og fordi rygning stadig er meget udbredt i befolkningen. Ældre, fordi ældre skal gives mulighed for at bevare et højt funktionsniveau langt ind i alderdommen. Tandsundhed, fordi der er behov for forbedring af befolkningens tandsundhed. Inden for disse emner sætter Folkesundhedsprogrammet fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og ikke på behandling og helbredelse. I denne sammenhæng er forebyggelse at forhindre specifikke sygdomme eller dårlige sundhedsvaner i at opstå eller forværres, mens sundhedsfremme er en generel styrkelse af individets, familiens og lokalsamfundets evne til at mestre livets mange udfordringer herunder sygdom og risikofaktorer. I kapitel 4-12 præsenteres en række konkrete forslag til forbedring af folkesundheden. Disse forslag stammer overvejende fra de fire arbejdsgrupper, der i foråret 8

9 2005 har arbejdet med hver sit emne, og fra de borgermøder, der i samme periode blev afholdt flere steder i landet. Den grundlæggende idé med Folkesundhedsprogrammet er at højne befolkningens livskvalitet, at værne menneskers liv og sundhed og at fremme ligeværdige relationer blandt mennesker. På møderne med borgerne kom det med stor tydelighed frem, hvor meget psykosociale livsvilkår og sociale problemer som misbrug og vold betyder for befolkningens selvoplevede helbred. I erkendelse af at det er en næsten uoverstigelig opgave i løbet af nogle få år at give en hel befolkning et socialt løft anviser Folkesundhedsprogrammet nogle veje og muligheder samt angiver mulige samarbejdspartnere til Inuuneritta lad os få et godt liv. 9

10 3. Nye veje Det er folkesundhedsprogrammets idé at give plads til nytænkning, der inkluderer både behandling, sundhedsfremme og forebyggelse. Der lægges vægt på en grundlæggende deltager- og handlingsorienteret tilgang, der sigter mod udvikling af børn, unge og voksnes sundhedsmæssige handlekompetence i forhold til de forhold, der truer sundheden. Som led heri planlægges indsatser, der sigter på at øge befolkningens handlingsorienterede viden om og skabe debat om de holdninger og normer, der omkranser sundhedsmæssige problemstillinger. Oplysning, indsigt, værdier, visioner og involvering er vigtige komponenter i de fremtidige indsatser. Aktører Folkesundhedsprogrammet tager udgangspunkt i, at sundhed skabes i et sammenspil mellem den enkelte, familien, lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner, kommuner, arbejdspladser, hjemmestyret osv., hvor en forbedring af folkesundheden kræver øget deltagelse og engagement fra de nævnte partere. Det er samtidig opfattelsen, at ansvaret for sundheden ikke alene kan forankres i sundhedsvæsenet, men derimod skal hele samfundet tage et medansvar. Således lægger Folkesundhedsprogrammet op til koordinerede indsatser fra alle sektorer i samfundet samt befolkningen. Både den enkelte, familien, skolen, arbejdspladsen, bygder og byer skal deltage og tage medansvar for sundheden. Der lægges således op til en markant styrkelse af det tværfaglige samarbejde mellem forskellige aktører og på alle niveauer. Øget samarbejde mellem ligestillede parter vil styrke det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og medvirke til at skabe nye veje og metoder i det forebyggende arbejde. Forenede kræfter og ressourcer. Ansvaret for bedre livskvalitet for befolkningen, kan ikke placeres på enkeltpersoner, enkelt institutioner eller sektorer. Skal hele befolkningens oplevelse af livskvalitet højnes, kan det kun lykkes i et tæt samarbejde på tværs af hidtidige faggrænser, og i en ophævelse af indgroede holdninger til relationen mellem det private ansvar og det offentliges ansvar. Der en lang tradition for foreningsliv og frivilligt arbejde og i de senere år har mange selvhjælps- og netværksgrupper set dagens lys. Den organiserede frivillige sektor og de mere spontane selv-hjælps- og netværksgrupper, har indtil nu fungeret som et supplement til det offentliges service- og behandlingstilbud. Nogle af disse initiativer er opstået spontant i situationer hvor mennesker med samme erfaringer og problemer har fundet sammen i grupper, hvor man gensidigt har hjulpet og støttet hinanden. Andre grupper er opstået på initiativ af personer, eller organisationer, som ikke selv har det samme problem, men som ud fra en faglig baggrund har kunnet iværksætte og lede sådanne grupper i en indledende fase. Selv om nogle grupper og organisationer er ledet eller iværksat af mere eller mindre professionelle, har alle disse initiativer og grupper det til fælles, at intentionen er igangsættelse af processer, som skal give såvel den enkelte og gruppen størst mulig handlingskompetence, størst mulig evne til at mestre eget liv og øge den enkeltes muligheder for indenfor fællesskabet at deltage aktivt i samfundslivet. 10

11 Processerne i sådanne grupper, organisationer og netværk er ikke blot af stor betydning for de enkelte deltagere, men udgør desuden en uvurderlig forlængelse af det offentlige systems service på det sociale og sundhedsfaglige område. Indsatserne i Folkesundhedsprogrammet vil i højere grad end før tilbyde disse initiativer støtte og ligeværdige partnerskabsaftaler om det sundhedsfremmende arbejde. En stor opgave og udfordring for ikke blot sundhedsvæsnet men også andre landsstyreområder, vil i den kommende tid være at lytte til de erfaringer, forslag, behov og ønsker der fra denne side måtte fremkomme i forbindelse med den praktiske implementering af Folkesundhedsprogrammet. Direktoratet for Sundhed Direktoratet for Sundhed er i januar 2006 omorganiseret med henblik på styrkelse af opgaverne med forebyggelse og sundhedsfremme. Etableringen af en Folkesundhedsafdeling skal sikre projektstyring og koordinering af initiativer, der opstår som følge af Folkesundhedsprogrammet. For sikring af udbredelsen vil alle byer og bygder blive indbudt til et netværkssamarbejde med Folkesundhedsafdelingen Sunde byer og bygder. Målet er på sigt at leve op til WHO s krav til Sund By. Sundhedsvæsenet I sundhedsvæsenet skal der øget fokus på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og sundhedsvæsenet skal gennem anvendelse af en systematisk forebyggelse som en del af kerneydelsen i alle patientforløb bidrage til en positiv udvikling i folkesundheden. Forebyggelse skal indtænkes aktivt i alle sundhedsvæsenets aktiviteter, som omfatter diagnostik, pleje, behandling og rehabilitering herunder skal der øget ske en systematisk opsporing af patienter i risiko (for f.eks. overvægt, alkoholmisbrug) også patienter, der henvender sig til sundhedsvæsenet i anden ledning. Sundhedsvæsenet skal endvidere styrke patientrådgivningen og patientundervisningen herunder videreformidle information om forebyggelses- og behandlingstilbud. Målet er gives patienterne viden og evner til at vælge sundt gennem information og støtte til på egen hånd at kunne træffe informerede valg. Udfordringen for sundhedsvæsenet består i at formidle objektiv information om sundhedsforhold og dels at inspirere og give patienterne redskaber til ændringer i sundhedsadfærd uden nogen form for tvang. Sundhedsvæsenet skal som led i den forebyggende indsats sikre, at den nødvendige kompetence er til stede på sygehuse og sundhedscentre. Uddannelse i forebyggelse bør tilbydes relevante personer. Forebyggelsesudvalgene Det lokale Forebyggelsesudvalg er nedsat i henhold til Landstingsforordning nr. 3 af 23. maj 2000 om sundhedsvæsenets styrelse og organisation. Lokale forebyggelsesudvalg 3. I hver kommune nedsætter Landsstyret et lokalt forebyggelsesudvalg, der har til opgave at styrke det lokale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, herunder inden for de af Landsstyret fastlagte rammer: 1) gennem det forebyggende arbejde, at styrke den lokale indflydelse på og ansvar for kommunens sundhedstilstand, 2) at fremme en sammenhængende tilrettelæggelse og prioritering af de forebyggende og sundhedsfremmende opgaver inden for kommunen, samt 11

12 3) at udbygge og styrke samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og tilgrænsende sektorer. Stk. 2. Forebyggelsesudvalget behandler ikke konkrete personsager. Stk. 3. I områder udenfor den kommunale inddeling kan Landsstyret nedsætte lokale forebyggelsesudvalg. Stk. 4. Landsstyret fastsætter nærmere regler for de lokale forebyggelsesudvalgs sammensætning og virksomhed. Forebyggelsesudvalgenes sammensætning er beskrevet i Betænkning nr. 18 af 18. maj 2001 og består af sundhedsfaglig repræsentant fra sundhedsvæsenet, sundhedsfaglig repræsentant fra tandklinikken, forebyggelseskonsulenten, ledende repræsentant fra folkeskolen, politiet, socialforvaltningen og kriminalforsorgen. De lovgivningsmæssige rammer for forebyggelsesudvalgene skal tilpasses Folkesundhedsprogrammet. Direktoratet for Sundhed optager drøftelser med KANUKOKA om en hensigtsmæssig lovgivningsramme for det fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, hvor der sikres klar arbejdsdeling mellem centralt og lokalt niveau og en bredere sammensætning af det lokale udvalg. Obligatorisk sundhedsundervisning Der skal som led i folkesundhedsprogrammet etableres obligatorisk sundhedsundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Sundhedsundervisningen skal fokusere på relevante sundhedsproblemer herunder alkohol, hash, rygning, kost og motion og medvirke til at give den enkelte elev viden og redskaber til selv at kunne foretage sunde valg og vurderinger og understøtte, at eleverne udvikler handlekompetence i forhold til egen og andres fysisk og psykisk sundhed. Samtidig bør sundhedsundervisningen inddrage forældrene med henblik på at engagere forældre i børn og unges sundhed. I forbindelse med indførsel af sundhedsundervisning skal undervisningssektoren tilbydes sundhedspædagogisk kompetenceudvikling, så den enkelte underviser selvstændigt kan planlægge, begrunde og gennemføre sundhedsundervisning. Uddannelse og efteruddannelse af social- og sundhedspersonale Der skal samtidig gennemføres en analyse af behovet for opkvalificering af det social- og sundhedsfaglige personale inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Der skal endvidere udarbejdes en samlet plan for undervisning på social- og sundhedsuddannelserne og efteruddannelse af sundhedsfaglige vedr. de valgte indsatsområder i folkesundhedsprogrammet. Undervisningen skal give social- og sundhedspersonalet kompetencer til at planlægge, evaluere, og gennemføre sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Partnerskabsaftaler om sund livsstil En partnerskabsaftale er en forpligtigende aftale mellem to eller flere parter Forebyggelseskonsulenten kan, i tæt samarbejde med det lokale forebyggelsesudvalg, sikre indbydelser til partnerskabsaftaler, efter ønsker og behovet i lokalsamfundet. F.eks. kan en idrætsforening lave nogle gå- og løbeture for alle i byen, hvor der serveres frugter og vand, efter turen, ungdomsklubben kan lave røgfrie arrangementer, virksomhederne indgå sundhedskontrakter med medarbejderne. Gennemførelse af handleplanerne skal sikres gennem partnerskabsaftalen. En underskreven partnerskabsaftale forpligtiger alle parterne til at udforme og gennemføre konkrete handleplaner. Inuuneritta Pulje Inuuneritta Puljen vil sammen med partnerskabsaftalen sikre gennemførelse af forskellige lokale arrangementer. 12

13 Formålet med Inuuneritta Puljen, er at give tilskud til arrangementer i samtlige lokalsamfund, arrangementer der har relevans for initiativerne i folkesundhedsprogrammet og/eller som viser tværfaglig forståelse f.eks. ved medinddragelse af sundhedsmæssige, sociale og kulturelle aspekter. 13

14 4. Alkohol & hash Fakta Alkohol I 2005 var det gennemsnitlige alkoholforbrug for voksne over 15 år på omkring 12,5 liter om året, målt i ren alkohol. Dette svarer nogenlunde til forbruget i Danmark, men er langt over forbruget i de andre nordiske lande. Hash Hash vurderes at have en relativ stor udbredelse i Grønland og indgår ofte i et blandingsmisbrug med alkohol. Skadevirkningerne på sundheden er psykiske. Andre former for narkotika som heroin, kokain, amfetamin, ecstasy, LSD mv. er meget lidt udbredte og beslaglægges stort set aldrig af politiet. Forbruget af hash er mest udbredt blandt mænd og unge under 35 år. Den hidtidige indsats Det danske kolonistyre indførte i 1782 forbud mod at give eller sælge spiritus til den grønlandske befolkning. Forbudet blev dog løbende lempet og salget af spiritus blev helt frigivet for den vestgrønlandske befolkning i I 1960 var det gennemsnitlige forbrug af alkohol 6 liter ren alkohol pr. indbygger over 14 år. Dette forbrug steg op gennem 1960 erne, og Landsrådet nedsatte derfor en Ædruelighedskommission, der skulle undersøge problemets omfang og konsekvenser. Ædruelighedskommissionen konkluderede blandt andet i deres afsluttende betænkning fra 1971, at 37 % af samtlige husstande blev registreret som storforbrugere eller for alkoholisme. I 1974 var alkoholforbruget steget til 19 liter om året, men faldt efterfølgende til ca. 9 liter i årene , hvor der var indført landsdækkende rationering. Efter rationeringens ophør steg indførslen af alkohol og toppede med 22 liter i I dag er forbruget faldet til ca. 12,5 liter om året. Den første egentlige alkohollovgivning i Grønland vedtages i 1973, og siden er alkoholindførslen og forbruget søgt påvirket gennem en række lovændringer, der har sigtet på Rationeringer (herunder lokale forbud, begrænsninger af alkoholholdige drikke, rationering via pointsystem) Skærpede retningslinjer for tildeling og fratagelse af alkoholbevillinger Indskrænkninger i tidsrummet for udhandling og servering Forbud mod hjemmefremstilling Progressiv afgiftsskala for alkoholholdige drikke indføres i 1951 Det første behandlingscenter for alkoholmisbrug åbnes i 1995 i Nuuk og drives efter Minnesotamodellen. Der er efterfølgende åbent yderligere et behandlingscenter i Ilulissat. Der er i perioden påbegyndt 1327 offentlige behandlinger på de to centre. I 1999 er Alkohol- og Narkotikarådet blevet etableret. Rådet er et rådgivende organ indenfor forebyggelse, sundhedsfremme, kontrol og behandling. Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde omkring alkohol organiseres og udmøntes på nationalt niveau af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. PAARISA har de 14

15 senere år inden for alkohol koncentreret det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde inden for området om: Årlig markering af uge 18, som en tilbagevendende, landsomfattende og frivillig spiritusfri periode i Grønland. Formålet med Uge 18 er at sætte fokus på drikkevaner og drikkemønstre og samtidig skabe debat herom. Kampagner om brug af alkohol, hash og snifning rettet mod unge og deres forældre Udarbejdelse af oplysnings- og undervisningsmateriale om alkohol Kurser/uddannelse herunder uddannelse af nøglepersoner i alkoholpolitik på arbejdspladsen (APPA) Udbygning af behandlingstilbud for misbrugere Sundhedsvidenskabelig forskning om befolkningens alkoholforbrug og vaner i samarbejde med forskningsinstitutioner Rusmiddeltaske med undervisningsmaterialer omkring alkohol, hash og snifning Inden for narkotikaforebyggelse er der i 2005 etableret et øget samarbejde mellem grønlandske og danske toldmyndigheder med henblik på at intensivere og effektivisere kontrollen med indførslen af euforiserende stoffer. Der er samtidig sket en effektivisering og koordinering af samarbejdet mellem toldmyndigheder og politiet. Inden for det forebyggende arbejde er der iværksat en 3-årig kampagne fra 2004 til 2007 om alkohol, hash og snifning, der er målrettet de unge og deres forældre. Grønland har tilsluttet sig den fælles nordiske alkoholpolitik. Den overordnede alkoholpolitik bygger på værdier som værn om menneskelivet, respekt for værdien af det enkelte menneske, socialt og personligt ansvar, frihed for den enkelte og værn om familien. De nordiske lande forpligtiger sig til at påvirke det internationale samfund med den holdning, at alkohol ikke blot er en almindelig handelsvare, at styrke samarbejde om forskning, forebyggelse og behandling, at videreudvikle nationale alkoholpolitikker. Grønland arbejder sammen med de andre nordiske lande på at vedtage samarbejdsprogram på Narkotikaområdet. De nordiske lande har i vid udstrækning fælles holdning til grundlæggende narkotikaspørgsmål: Alle landene sigter mod en indsats, som hviler på forbudet mod den ikke-medicinske anvendelse af narkotika og den hertil knyttede kontrolindsats, men samtidig også med afgørende vægt på begrænsning af den ulovlige efterspørgsel via forebyggelse og via tilbud om social og lægelig behandling (fra udkast til Nordisk samarbejdsprogram om narkotika). Strategier og mål Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor alkohol og hash bygges på tre strategier: at udvikle befolkningens sundhedsmæssige handlekompetence i forhold til alkohol og hash at minimere rusdrikkeri, fremme et sundt miljø, sunde levevilkår og en sund livsstil brug og misbrug af euforiserende stoffer er uacceptabelt Målene for programperioden 2006 til 2012 er: børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler alkoholfrie miljøer skal fremmes og udvikles behandling af alkohol og rusmiddelmisbrug skal være gratis for personer behandling skal være flerstrenget indførsel af hash og handel med hash skal begrænses det samlede alkoholforbrug i samfundet skal begrænses 15

16 De fremtidige initiativer Den fremtidige indsats skal bygge på PAARISA s og Qaqiffiits nuværende initiativer der bygger på en kombination af oplysningsvirksomhed, forebyggelse, rådgivning og behandling. Initiativerne vil køre samtidigt med udvidelsen af det tværfaglige udvikles. Indsatser og initiativer skal være mangeartede, sigte bredt med mange forskellige tiltag og finde sted i tæt dialog med de professionelle, der på forskellig vis arbejder med alkohol og hash. Der tages udgangspunkt i PAARISA s handlingsstrategier, en deltager- og handlingsorienteret tilgang til forebyggelsen, der sigter mod udvikling af befolkningens sundhedsmæssige handlekompetence i forhold til brug og misbrug af alkohol og hash. Arbejdsgruppen omkring alkohol og rusmidler, Alkohol- og Narkotikarådet samt borgerne har afgivet en række anbefalinger til bekæmpelse af alkohol- og rusmiddelmisbrug i Grønland. Disse anbefalinger er indarbejdet i de foreslåede initiativer. MÅL at fremme og udvikle alkoholfrie miljøer børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler I programperioden fra 2006 til 2012 skal andelen af unge, der har oplevet at være fulde før det 14. år, falde til 10 % (20 procent i 2002). andelen af unge årige, der har prøvet at ryge hash, reduceres til under 10 % (25 procent i 2003). andelen af unge, der har prøvet at sniffe, reduceres mest muligt og principielt til 0. (21 procent I 1998) Initiativ 1) Metodeudvikling: Ung til ung metoder Overordnet mål: - børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler Konkrete mål: - at udvikle og afprøve forebyggende og sundhedsfremmende metoder på rusmiddelområdet, som bygger på unges relationer til unge Der skal videreudvikles og afprøves forebyggende metoder på rusmiddelområdet dvs. alkohol, hash og snifning, som bygger på unges relationer til unge. De nordiske lande har de senere år på baggrund af stigende rusmiddelproblemer blandt unge arbejdet med at udvikle metoder og tilbud specifikt rettet mod unge. Der er bl.a. udviklet metoder, som baserer sig på en frivillig social indsats fra unge til unge, hvilket har vist sig at være fordelagtigt i forhold til konventionelle forebyggelses, rådgivnings- og behandlingstilbud. På en lang række områder anses ung-til-ung relationer, hvor ressourcestærke unge kan være rollemodeller for mindre ressourcestærke unge at være en styrke bl.a., fordi de unge kan identificere sig med andre unge på en anden måde end med voksne professionelle. De kommunikationsformer, der anvendes, er bl.a. SMS og Internet. I lyset af den grønlandske geografi er det oplagt at udvikle metoder i arbejdet med unge, som udover at bygge på unges egne ressourcer, også bygges op omkring kommunikationsmetoder, som overskrider geografiske barrierer. 16

17 Metodeudviklingsprojekt forankres i PAARISA, Direktoratet for Sundhed og forventes implementeret over en 3-årig periode, hvorefter det forankres lokalt i f.eks. frivillige grupper af unge eller organisationer med støtte fra lokale forebyggelseskonsulenter. Projektet skal inddrage erfaringer fra andre lande men tilpasses grønlandske forhold. Der skal som en led i projektet udarbejdes en bedst-praksis vejledning i, hvordan børn og unges problemer med hash skal identificeres, forebygges og behandles. Initiativ 2) Rådgivningstilbud til unge om alkohol og rusmidler Overordnet mål: - børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler. - behandling skal være flerstrenget - oprettelse af særlige rådgivnings-/samtaletilbud til unge - tilbyde unge rådgivning og behandling i nærmiljøet Det formodes, at hashmisbruget blandt unge i Grønland er stigende lige som i Danmark. Der findes for tiden ikke særlige tilbud om rådgivning og behandling til unge, der er i begyndende misbrug/ risikozone for misbrug, og der efterspørges fra lokale aktører tilbud rettet specifikt mod unge. Der skal oprettes særlige rådgivnings-/samtaletilbud til unge, som er rettet mod den unges samlede livssituation (herunder familien) og ikke alene mod misbruget. Rådgivnings-/ samtaletilbudet kan tilbydes i nærmiljøet gennem etablering af lokale rådgivningsteams bestående af lokale professionelle, som gives efteruddannelse i relevante samtalemetoder så som motivationsskabende samtaleteknik, kognitiv terapi, social adfærdstræning, hashsamtalen. Rådgivningen kan finde sted på alle uddannelsesinstitutioner. I folkeskolen kan rådgivningen etableres i tilknytning til sundhedssamtaler mellem sundhedsplejersker og de unge, ligesom rådgivningen kan være en del af sundhedsundervisningen på de ældste klassetrin. Desuden kan der etableres samarbejdsflader til uddannelsesvejledningssystemet. Der kan endvidere laves opsøgende og problemafdækkende arbejde i relevante forebyggelsesmiljøer herunder samarbejdes med ungdomsklubber, idrætsforeninger, andre foreninger om opmærksomhed på og tidlig indsats over for unge på vej ud i misbrug. Initiativ 3) Alkoholpolitik i ungdomsforeninger og relevante uddannelsesinstitutioner Overordnet mål: - at fremme og udvikle alkoholfrie miljøer - indførsel af alkoholpolitikker i skoler, på ungdomsuddannelser, i ungdomsklubber og ungdomsforeninger Foreninger herunder idrætsforeninger, ungdomsklubber og andre fritidstilbud for de unge spiller en central rolle i forhold til dannelse af normer og adfærd hos de unge. Foreningerne m.v. kan som følge heraf have stor betydning for misbrugsforebyggelsen. Idrætsforeninger og ungdomsklubber skal opfordres til at indføre alkoholpolitikker og gennemføre flere alkohol- og røgfrie arrangementer. 17

18 Uddannelsessektoren opfordres til at udarbejde alkoholpolitikker med henblik på at udvikle en alkoholkultur i tilknytning til uddannelsen samt skabe rammer for tilbud om rådgivning til de unge. Alkoholpolitikken bør tydeligt klargøre om, og i givet fald hvornår, der kan drikkes alkohol ved arrangementer i uddannelsens regi. Rådgivningen til de unge kan ske gennem etablering af lokale rådgivningsteams bestående af lokale professionelle jf. initiativ 2. Arrangementer i folkeskolen skal være alkoholfrie. Direktoratet for Sundhed arbejder videre med nuværende initiativer ved at udarbejde ideoplæg om alkoholpolitikker til inspiration og yde konsulentbistand til ungdomsklubber, ungdomsforeninger og undervisningssektoren MÅL behandling af alkohol og rusmiddelmisbrug skal være gratis for personer behandling skal være flerstrenget Initiativ 4) Professionel støtte til gravide med et alkoholforbrug - behandling af alkohol- og rusmiddelmisbrug skal være gratis for personer - ingen børn skal fødes med abstinenser - stoppe alkoholmisbruget hos den gravide - tilbyde den gravide den rette støtte fra et tværfagligt team, således at hun kan tage vare på sit barn Den nuværende støtte til gravide med et alkoholmisbrug er beskrevet i de perinatale retningslinier. Såfremt alkoholindtaget hos den gravide overskrider anbefalingerne, optages der en mere fyldig misbrugsanamnese. Det tages endvidere hurtigst muligt kontakt til de lokale sociale myndigheder og udarbejdes en fælles plan for tidlig indsats, der har til hensigt: Sundhedsvæsenet skal løbende prioritere en videreudvikling og styrkelse af den perinatale omsorg for gravide med et alkoholmisbrug. Gravide med et alkoholmisbrug skal tilbydes behandling og opfølgende psykologisk rådgivning. Direktoratet for Sundhed skal endvidere sikre, at der blandt sundhedspersonalet og generelt i befolkningen er kendskab til alkohols skadelige virkninger på gravide. Initiativ 5) Øge sikkerhed til søs - alkoholfrie miljøer skal fremmes og udvikles - etablering af et samarbejde med bådforeninger, med henblik på udarbejdelse af og skærpelse af alkoholpolitikker samt gennemførelse af debat- og oplysningsarrangementer 18

19 Ulykker er den næsthyppigste årsag til tabte leveår i Grønland. Ofte er alkohol indblandet og ofte er der tale om drukneulykker. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har i 2004 igangsat en kampagne om sikkerhed til søs med henblik på at mindske antallet af ulykker. Formålet med kampagnen er at skabe øget opmærksomhed omkring sikkerhed og sejlads, og gennem oplysning søge at forebygge og minimere antallet af ulykker til søs. I forlængelse af denne kampagne skal der etableres et samarbejde med bådforeninger med henblik på udarbejdelse af og skærpelse af alkoholpolitikker i bådforeningerne samt gennemføres debat- og oplysningsarrangementer m.m. med foreningerne. Der skal endvidere ske en stramning af reglerne om alkohol til søs og indføres lave promillegrænser. Det vurderes, at en generel indsats mod alkohol og rusmiddelrelaterede ulykker til søs vil reducere antallet af ulykker i Grønland væsentligt. Som nævnt er drukning den hyppigste ulykkestype i landet, og ofte er alkohol involveret. MÅL det samlede alkoholforbrug i samfundet skal begrænses I programperioden fra 2006 til 2012 skal Det samlede alkoholforbrug pr. indbygger over 14 år reduceres til max. 10,0 liter om året inden år Alle virksomheder bør have en alkolholpolitik Initiativ 6) Uddannelse af dørmænd og restaurationspersonale - det samlede alkoholforbrug i samfundet skal begrænses - uddannelse af dørmænd og restaurationspersonale med henblik på at sikre overdreven alkohol indtagelse bliver kontrolleret samt øge kompetence til at håndtere voldepisoder Rusmiddelrelateret vold i restaurationsmiljøet skal minimeres gennem uddannelse af dørmænd og restaurationspersonale. Der sættes fokus på uddannelse og dygtiggørelse af personalet i restaurations- og værtshusbranchen omkring håndtering af vold og i konflikthåndtering. Initiativ 7) Begrænse synligheden af alkohol og rusmidler i det offentlige rum - det samlede alkoholforbrug i samfundet skal begrænses - begrænsning af alkoholindtagelse på gaden 19

20 Borgerne og arbejdsgruppen for alkohol og hash foreslår at alkoholen fremover skal være en mindre del af det offentlige rum. Der sættes fokus på uddannelse og dygtiggørelse af personalet i restaurations- og værtshusbranchen omkring håndtering af reglerne i alkohollovgivning om salg og udskænkning til berusede personer og i konflikthåndtering. Samtidigt skal kontrollen med og håndhævelsen af lovgivningen vedrørende alkohol og euforiserende stoffer styrkes gennem intensiveret politiindsats i restaurations- og værtshusmiljøet ved øget synlighed og patruljering. Initiativ 8) Alkoholpolitik på samtlige arbejdspladser Overordnet mål: - at fremme og udvikle alkoholfrie miljøer Konkrete mål: - udarbejde kommunale alkoholpolitikker - udarbejde alkoholpolitikker på arbejdspladser og foreninger, hvori indsatser overfor misbrugere indgår - APPA (alkoholpolitik på arbejdspladsen) ordningen skal fastholdes og styrkes - videreudvikling af ideoplæg om alkoholpolitikker til inspiration Indførsel af alkoholpolitikker på arbejdspladser, i foreninger herunder idrætsforeninger skal fremmes og udbygges med henblik på indsats overfor misbrugere. Fra 2008 indføres lov om alkoholpolitik på samtlige arbejdspladser. Kommunerne skal opfordres til at udarbejde kommunale alkoholpolitikker. Samtidig skal indførslen af alkoholpolitikker på arbejdspladser med henblik på at understøtte hensigtsmæssige alkoholvaner hos medarbejderne fremmes, og arbejdspladserne skal opfordres til at støtte og tage hånd om de medarbejdere, der har et egentlig alkoholproblem. APPA ordningen, hvor medarbejdere uddannes i alkoholpolitik på arbejdspladsen, skal fastholdes og styrkes. Foreninger herunder idrætsforeninger m.v. skal opfordres til at indføre alkoholpolitikker og gennemføre flere alkohol- og røgfrie arrangementer. Videreudvikling af ideoplæg om alkoholpolitikker til inspiration for offentlige institutioner, arbejdspladser, foreninger, idrætsklubber m.m. MÅL behandling af alkohol- og rusmiddelmisbrug skal være gratis for personer behandling skal være flerstrenget Initiativ 9) Et tostrenget behandlingssystem Overordnet mål: - behandling skal være flerstrenget - behandling af alkohol og rusmiddelmisbrug skal være gratis for personer Konkrete mål: - alkohol- og rusmiddelbehandling lokalt 20

21 - etablering af misbrugsbehandling til voksne misbrugere, der ikke ønsker, eller ikke profiterer af det eksisterende tilbud om Minnesotabehandling - familierettet behandling i tilknytning til individuelle behandlingsforløb - personer der ønsker behandling skal tilbydes behandling inden 14 dage efter henvendelse til social- eller sundhedsvæsenet (behandlingsgaranti) - behandlings centrene Qaqiffiit skal videreudvikles Alkohol og euforiserende stoffer udgør et stort socialt og sundhedsmæssigt problem, familielivet påvirkes af misbrug. En undersøgelse viser, at over halvdelen af de personer, som er født efter 1960 har oplevet alkohol som et problem i deres barndomshjem. Qaqiffiit tilbyder behandling af misbrugere og disses familier. Kommunerne finder dog generelt, at der er behov for familiebehandling lokalt, for lokale indsatser målrettet børn af misbrugere og for unge med begyndelse misbrug. En model, som er udviklet i samarbejde mellem Qeqertarsuaq og Qaqiffik Ilulissat, går ud på, at: - egentlig alkohol- og rusmiddelbehandling sker fortsat ved Qaqiffiit - lokalt sker en målrettet indsats, hvor hele kommunen og samtlige dennes ansatte gennemfører kurser sammen med borgere, der har misbrugsproblemer, Samarbejdsaftalen løber over en 3-årig periode. Mindrebemidlede kommuner, skal kunne søge hel eller delvis finansiering af samarbejdsaftale med Qaqiffiit. Det er vanskeligt på baggrund af videnskabelige undersøgelser af behandlingsmetoders effekt at fremhæve én behandlingsmetode frem for en anden, bl.a. fordi undersøgelserne ofte er usammenlignelige. Der er imidlertid forskel på hvilke grupper, der har gavn af et givent tilbud, og det bør derfor tilstræbes, at behandlingstilbuddet til alkoholmisbrugere er differentieret og som minimum tostrenget. Alkoholmisbrugere i Grønland tilbydes i dag primært behandling via Minnesotabehandling. Der skal i regi af sundhedsvæsenet etableres et yderligere tilbud om misbrugsbehandling til voksne misbrugere med henblik på at skabe et tostrenget behandlingstilbud. Projektet forankres på Dronning Ingrid Hospital, som udvikler behandlingstilbud. Der efteruddannes personale i sundhedssektoren, der kan varetage behandling af alkoholmisbrugere ved hjælp af. motivationsskabende samtaleteknik, brief interventions og kognitiv terapi. Personale på kysten superviseres via telemedicin. Familier med alkoholmisbrug anses som behandlingskrævende, og især børn skal sikres mulighed for at få hjælp og støtte i form af terapeutiske samtaleforløb. Minnesotabehandlingen har etableret familiebehandling, og det samme skal udvikles i det nye alternative behandlingstilbud. Det lokale sundhedsvæsen forpligtiges til at samarbejde med kommunen med henblik på at etablere tilbud om lokal familie- og efterbehandling i tilknytning til det individuelle behandlingsforløb. Familiedirektoratet udarbejder i samarbejde med PAARISA og sundhedsvæsenet en vejledning til kommunerne om familierettet vejledning. Initiativ 10) Misbrugsbehandling til personer med dobbeltdiagnose Overordnet mål: - behandling skal være flerstrenget - etablering af behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnoser 21

22 Dobbeltdiagnose-patienter dvs. personer, der både lider af sindslidelse og misbrug, modtager i dag alene tilbud om behandling af deres psykiatriske lidelse. Det primære ansvar for behandling af personer med dobbeltdiagnoser placeres i det psykiatriske behandlingssystem. Der etableres en 2-årig forsøgsordning på den psykiatriske afdeling på Dronning Ingrids Hospital med henblik på udvikling af behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnoser. Som led i forsøgsordningen skal der udvikles planer for udbredelse af behandlingstilbuddet til kysten. Det skal endvidere overvejes om telemedicin kan anvendes som led i behandlingen i relation til denne målgruppe. Initiativ 11) Uddannelse af ansatte i social- og sundhedssektoren Overordnet mål: - børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler - alkoholfrie miljøer skal fremmes og udvikles - uddannelse af ansatte i social- og sundhedssektoren med henblik på at sikre, at personer med alkoholproblemer opspores tidligere og tidligere tilbydes behandling/hjælp Opkvalificering af sundheds- og socialfaglige personales kompetencer i forhold til tidligere identificering af misbrugere, forbedret forebyggende indsats og øget viden om hjælpemulighederne. Ansatte i social- og sundhedssektoren har kontakt til mange borgere, der har problemer med et for stort alkoholforbrug. Der skal igangsættes et opkvalificeringsforløb, der kan udvikle det sundheds- og socialfaglige personales kompetencer i forhold til en tidligere identificering af misbrugere, forbedret forebyggende indsats og øget viden om hjælpemulighederne. Målgruppen er personer ansat i sundheds- og socialvæsenet. MÅL børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler indførsel af hash og handel med hash skal begrænses I programperioden fra 2006 til 2012 skal andelen af unge årige, der har prøvet at ryge hash, reduceres til under 10 % (25 procent i 2003). Initiativ 12) Begrænsning af handlen med hash Overordnet mål: - indførsel af hash og handel med hash skal begrænses Konkrete mål: - reducering af muligheden for at akkumulere og omsætte hashpenge - ændring af samfundets holdning til hashrygning og hashpenge 22