Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
|
|
|
- Silje Poulsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision udarbejdet. Kommunen har som overordnet mål at lægge år til livet, at lægge liv til årene og mindske den sociale ulighed i sundhed. Med denne sundhedspolitik har Syddjurs Kommune lagt op til en forstærket indsats for at sikre borgerne i kommunen en bedre sundhed - dvs. et længere liv med bedre livskvalitet. Vi er opmærksomme på, at der skal arbejdes i et langt sejt træk - det tager tid at anlægge usunde livsvaner og usunde levevilkår - men det tager endnu længere tid at ændre dem. Derfor må vi indstille os på, at der ikke findes hurtige eller nemme løsninger Baggrund Når forebyggelse og sundhedsfremme politisk prioriteres, så skyldes det først og fremmest, at indsatser for at fremme en god sundhedstilstand i kommunen er en investering i fremtiden, der giver udbytte på flere måder. Udbyttet opnås først og fremmest for det enkelte individ ved, at år med sundhed og livskvalitet lægges til livet. For samfundet (kommunen) betyder en befolkning, der er rask og har det godt, at den skaber bedre forudsætninger for velstand eksempelvis gennem øget økonomisk vækst, mindre sygefravær og mindre fravær fra arbejdslivet. Der er altså gode argumenter for at fastholde / styrke en politisk prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategier. Nærværende Sundhedspolitiske Vision bygger overordnet på tanker og ideer fra henholdsvis Verdenssundhedsorganisationen WHO strategien Sundhed for alle i det 21. århundrede samt regeringens Folkesundheds-program for
2 Den Sundhedspolitiske Vision sætter fokus på primært den fysiske sundhed, og det skal derfor overvejes hvordan psykisk og mental sundhed tematiseres både i forhold til sundhedspolitiske visioner, og hvordan dette aspekt kommer med i formuleringer visioner på det sociale område. Hvad er sundhedsfremme og forebyggelse? I Syddjurs Kommune ser vi sundhed som et samspil mellem mange faktorer. Den enkeltes sundhed afhænger ikke kun af alder og arv, men også af de levevilkår og den livsstil man har. Konkret ser vi sundhed både som fravær af sygdom og som den enkeltes følte sociale og psykiske velvære. Sundhed er en ressource - et middel for det enkelte menneske til at få et godt liv, og denne ressource består i at yde omsorg for sig selv og andre, i at føle livsmod og livsglæde og i følelse af at kunne mestre hverdagens mange forskellige situationer. Forebyggelse betragter vi i denne Sundhedspolitiske Vision som den foranstaltning eller proces, hvorved en bestemt uønsket tilstand (eks. sygdom) forhindres eller reduceres. Sundhedsfremme vender opmærksomheden væk fra sygdom og over imod sundhed. Der fokuseres på, hvad der holder raske mennesker raske, i stedet for hvad der gør dem syge. Man fokuserer på ressourcer og handlemuligheder frem for på risici. Man sigter efter at mobilisere det overskud, der gør folk robuste overfor dagligdagens og livets vanskeligheder og udfordringer. Sundhed er i denne forstand et grundlag for det daglige liv og ikke livets egentlige formål. Perspektiver og sundhedsmål Syddjurs sætter i sin Sundhedspolitiske Vision fokus på 2 perspektiver for en forstærket sundhedsfremmende og forebyggende indsats: Et risikoperspektiv, der sætter fokus på de væsentligste risikofaktorer i den enkeltes livsstil: rygning, alkohol, kost, overvægt, manglende fysisk aktivitet, trafikulykker og hjemme- og fritidsulykker og 2
3 Et sundhedsfremmeperspektiv, hvor sundhed betragtes som den kraft og styrke, der sætter mennesket i stand til at mestre belastninger og udfordringer, og hvor det er forudsætningerne for sundhed, der er i fokus. Det kan f.eks. være uddannelse, jobmuligheder, boligforhold, trafik, grønne områder og økonomiske forudsætninger for at kunne leve sundt. Sundhedsmål Det er en kendsgerning, at årsagerne til sygdom og død i høj grad skyldes usund livsstil, men også social status, mestring af livet og omgivelsernes sundhedsfremmende hensyntagen har betydning for sygelighed og dødelighed. På baggrund heraf vil Syddjurs Kommune sundhedspolitisk arbejde på følgende: Borgernes middellevetid skal øges - lægge år til livet Livskvaliteten for borgerne skal højnes - lægge liv til årene Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres Disse overordnede sundhedsmål opdeles i specifikke indsatsområder med tilhørende delmål for hvert af disse. Med udgangspunkt i sundhedsmål iværksættes en lang række indsatsområder, der realiseres løbende over de næste år, og der vælges hvert år politiske indsatsområder. Ved valg af indsatsområder er det væsentligt at skelne mellem indsatsområder, der relateres til henholdsvis levevilkår og livsstil. Selv om grænsen kan være flydende er det vigtigt at præcisere, at levevilkårene er forhold, den enkelte har vanskeligt ved at ændre, mens livsstilen i højere grad er den enkeltes personlige valg. Livsstil beror i høj grad på egen vilje og egne valg. Det handler snarere om, at alle skal have mest muligt ud af livet, og ikke en kommune bestående af asketiske borgere. 3
4 Præsentation af fokusområder Kost (tidlig indsats) Motion Kronikere Stanford modellen patientskole Rygning Kost og overvægt (tidlig indsats) I EU landene stiger antallet af overvægtige børn med ca om året. I Danmark er ca. 14 % af de 7 til 11 årige overvægtige og tallet stiger. Overvægt kan være årsag til blandt andet hjerte - karsygdomme, diabetes og kræft. Der er konstateret forekomst af diabetes type 2 og karsygdomme hos børn. Disse sygdomme fandtes tidligere udelukkende hos voksne Fedme hos børn har også psykosociale udfald i form af isolation, mobning og manglende selvværd. Det er nemmere at holde vægten frem for at skulle tabe sig, og overvægtige børn har også en større risiko for at blive overvægtige voksne. Som følge deraf, er det vigtigt (allerede som barn), at lære sig gode og sunde kostvaner. Ofte er sund kost en opgave for hele familien og sågar også for arbejdspladsen. Sund mad drejer sig om andet og mere end ernæring. Det er også en social aktivitet, hvor duft, smag og former spiller en vigtig rolle. Mål: Antallet af børn i Syddjurs Kommune, der spiser sundt, skal øges Antallet af svært overvægtige børn i kommunen skal nedbringes Motion For lidt motion øger risikoen for især hjerte-karsygdomme. Det er veldokumenteret, at regelmæssig, tilstrækkelig fysisk aktivitet har stor betydning for folkesundheden - både ved at fremme og bevare et sundt helbred og ved at forebygge sygdomme. Syddjurs Kommune vil prioritere trafiksikkerheden højt både for at beskytte og også for at fremme den cyklende og gående trafik. Endvidere vil der sættes fokus på tilgængelighed for handicappede og gangbesværede. 4
5 Det, man konkret ved om det forebyggende aspekt ved fysisk aktivitet, er at det: Mindsker risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme, sukkersyge, forhøjet blodtryk, kræft i tyktarmen Hjælper med at holde vægten under kontrol, at opbygge og vedligeholde stærke knogler, muskler og sener Hjælper ældre med at blive stærkere og bedre i stand til at bevæge sig uden at falde Mindsker tilstande med depression, angst, stress og nervøsitet Forbedrer det psykiske og sociale velvære, herunder søvnkvalitet, humør, energi samt mulighed for netværksdannelse. I Syddjurs Kommune vil vi derfor iværksætte tiltag, der kan bidrage til opfyldelse af følgende mål. Mål: Antallet af fysisk aktive borgere i Syddjurs Kommune skal øges Kroniske - og langtidssygdomme Ca. 1/3 del af befolkning lever med en eller flere kroniske sygdomme og ca. 80 % af de samlede sundhedsudgifter anvendes til behandling af kroniske sygdomme med sukkersyge, åreforkalkning, kræft, lungesygdomme, gigtsygdomme og psykiske sygdomme som de dominerende. Indsatsen for de mennesker, der er ramt af kroniske og/ eller langtidssygdomme er langvarig og kompleks. 5
6 Syddjurs Kommune har forskellige muligheder for at ligestille sine borgere i forhold til sundhedstilbudene og ved behov målrette enkelte tilbud der, hvor trangen er størst. Sundhedsprofiler, udarbejdet af Region Midtjylland og tæt tværfaglig og - sektoriel samarbejde er værktøjer, som kommunen kan anvende med henblik på at målrette tilbudene, der hvor behovet er størst. Etablering af patientuddannelse efter Stanford modellen og patientnetværk er nogle af de midler der kan anvendes med henblik på at opprioritere indsatsen for de kroniske syge Mål Antallet af kroniske og langtidssyge borgere der er i stand til at mestre deres sygdomme øges Rygning Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst indflydelse på helbredsudsigter og levetid. På landsplan er dødsfald årligt relateret til rygning. Rygere lever i gennemsnit 7-8 år kortere end ikke-rygere og rygning er en af de væsentligste risikofaktorer for hjerte-karsygdomme, flere kræftformer og luftvejssygdomme. Rygning koster årligt flere menneskeliv end trafikulykker, drukneulykker, aids, alkohol, narkotika, selvmord og ildebrande tilsammen. Tobaksrygning er også den livsstilsfaktor, som er mest forbundet med social ulighed / har social slagside. Syddjurs Kommune ønsker at ændre på disse forhold i kommunen og opstiller derfor følgende mål Mål Antallet af rygere i Syddjurs Kommune skal reduceres Borgere i Syddjurs Kommune - især børnene - skal kunne færdes i røgfrie miljøer. Alle offentlige bygninger skal være røgfri 6
7 Motivation Det er vigtigt at holde fokus på, at en persons opfattelse af sammenhæng er styrende for de sundhedsvalg vedkommende træffer. Aktiviteter som motion, rygning og sund kost er værktøjer, der kan benyttes for at opnå den sammenhæng, og dermed kan ikke alene være en målsætning for sundhedsadfærd. Fortsættelse af nuværende indsatsområder Rygning, kost og overvægt, fysisk aktiviteter og kroniske sygdomme er sundhedstemaer i dette handlingsprogram. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke skal arbejdes med andre væsentlige indsatsområder som misbrug (alkohol og stoffer), trafikulykker, ulighed i sundhed samt hjemme - og fritidsulykker i fremtiden. Der har i det hidtidige sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde været iværksat en række projekter og aktiviteter, som vi fortsat ønsker at fastholde. Desuden må det naturligvis også forudses, at der vil opstå behov for at bevæge sig uden for visionens rammer, f.eks. i forbindelse med udvikling af nye forebyggelsesinitiativer på baggrund af ny viden. Handlingsplaner for indsatsområder Politisk udvælges hvert år et eller flere indsatsområder med udgangspunkt i ovenstående temaer. For hvert tema nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af relevante faglige discipliner og forvaltninger. Denne arbejdsgruppe er ansvarlig for konkretisering og effektuering af implementeringen. Gruppen opstiller således en handlingsplan indeholdende den tidsmæssige ramme for, hvornår de enkelte delmål skal gennemføres på det aktuelle indsatsområde, en konkretisering af de opstillede mål i kvantitative, målbare størrelser samt en plan for evaluering af målene. Indsatsen på fokusområdet afsluttes med en kort statusredegørelse 7
8 Afslutning Når det Sundhedspolitiske Handlingsprogram skal have en positiv effekt på borgernes sundhed i Syddjurs Kommune, er det nødvendigt, at programmet er ambitiøst, at det tager fat på årsagerne til de nuværende sundhedsproblemer og at de ønskede indsatsområder prioriteres. Samtidig skal Sundhedspolitikken være realistisk og tage afsæt i den virkelighed en sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi skal fungere i. Dette er en vanskelig, men nødvendig balancegang. Syddjurs Kommune vælger med denne Sundhedspolitiske Vision at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ud fra den kendsgerning, at afsættes der ikke tid og ressourcer til forebyggelse og sundhedsfremme nu - så skal der i stedet afsættes tid og ressourcer til sygdom senere. 8
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Morsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende
gladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?
Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved
Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune
Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Sundhedspolitik. Svendborg Kommune
Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er
3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014
Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.
Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune
2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent
Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Handleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 [email protected] Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Det handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Randers Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet
1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND
FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG
Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10
Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen
Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre
Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
RESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx
Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester
