Ottawa Charter. Om sundhedsfremme
|
|
|
- Ada Andreasen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet ved den første internationale konference om Health Promotion, som afholdtes i Ottawa, Canada i november Grundlaget for charteret er en række tidligere WHO-dokumenter og de diskussioner, der fandt sted på konferencen. Hensigten med charteret er at skabet et dynamisk, internationalt handlingsprogram om sundhedsfremme til støtte for Sundhed for alle i år strategien. Oversættelsen søger at holde sig meget tæt op ad den originale engelske tekst. Dette forhold kan i nogle tilfælde medføre et ikke helt elegant sprog, men vi har valgt at prioritere loyalitet overfor tekstens ordlyd frem for sproglig lethed. Charterets nøglebegrebet er Health Promotion, som vi har oversat til Sundhedsfremmet. Vi har valgt at bibeholde den engelske betegnelse: charter, frem for at oversætte ordet til erklæring eller deklaration. Publikationen indeholder også den engelske originaludgave af teksten. Januar 1988 Komiteen for Sundhedsoplysning Charter Den første internationale konference om sundhedsfremme (Health Promotion), afholdt i Ottawa den 21. november 1986, fremlægger hermed et charter om indsats for at opnå Sundhed for alle i år 2000 og fremover. Konferencen var i første række et svar på de voksende forventninger om en ny verdensomspændende indsats for folkesundheden. Diskussionerne drejede sig mest om de industrialiserede landes behov, men tog lignende problemer i alle andre regioner med betragtning. Konferencens udgangspunkt var de fremskridt, der er sket på baggrund af Alma Ata Deklarationen om primær sundhedstjeneste, Verdenssundhedsorganisationen, WHO s måldokument om Sundhed for alle, og den nyligt stedfundne debat på WHO s generalforsamling om tværfaglig indsats for sundhed. Sundhedsfremme Sundhedsfremme er den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. For at nå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende, må den enkelte eller gruppen være i stand til at identificere og realiser mål, at tilfredsstille behov og at ændre eller at kunne klare omverdenen. Sundhed betragtes derfor som grundlag for det daglige liv og ikke som livets formål. Sundhed er et positivt begreb, som lægger vægt på sociale og personlig ressourcer såvel som på fysiske evner.
2 Derfor er sundhedsfremme ikke kun sundhedsvæsenets ansvar, men et begreb, der får længere end sunde levevaner i retning af velvære. Forudsætninger De grundlæggende forudsætninger for sundhed er: fred, bolig, uddannelse, mad indkomst, et stabilt øko-system, mulighed for at opretholde en tilfredsstillende levefod, social retfærdighed og rimelighed. Tilstedeværelsen af disse grundlæggende forhold er en betingelse for en forbedret sundhedstilstand. At fremme Et godt helbred er en vigtig forudsætning for social, økonomisk og personlig udvikling og en vigtig dimension i begrebet livskvalitet. Politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, miljømæssige, adfærdsmæssige og biologiske faktorer kan alle fremme sundheden eller skade den. Sundhedsfremmende indsats stræber imod at gøre disse faktorer gunstige for sundheden gennem aktiv støtte. At muliggøre Sundhedsfremme sigter imod at give alle lige muligheder for at opnå sundhed. Sundhedsfremmende initiativer har til formål at reducere forskelle i den nuværende sundhedstilstand og sikre alle lig muligheder og midler til at opnå deres bedst mulige sundhedstilstand. Dette indebærer en sikker forankring i et støttende miljø, adgang til viden, samt kunnen og muligheder for at foretage sunde valg. Mennesker kan ikke opnå deres bedst mulige sundhedstilstand, medmindre de er i stand til at få herredømme over de ting, der er afgørende for deres sundhed. Dette gælder for både kvinder og mænd. At formidle Forudsætningerne og fremtidsudsigterne for sundheden kan ikke sikres af sundhedsvæsenet alene. Det er vigtigt at understrege, at sundhedsfremme kræver en koordineret indsats af alle berørte parter; af regeringer, af sundhedssektoren og af andre sociale sektorer, af private og frivillige organisationer, af kommuner, af industrien og af medierne. Mennesker fra alle samfundslag er involveret som enkeltpersoner, familier og lokalsamfund. Fagfolk, private foreninger, græsrødder og sundhedspersonale har et stort ansvar for at få modstridende interesser i samfundet forenet i en fælles stræben mod sundhed. Sundhedsfremmende strategier og planer bør tilpasses de lokale behov og muligheder i forskellige lande og regioner og tage hensyn til forskelle i sociale, kulturelle og økonomiske systemer. Sundhedsfremmende indsats betyder: - at udvikle en sundhedsfremmende politik Sundhedsfremme er mere end sundhedsvæsen. Det sætter sundheden på dagsordenen hos politisk ansvarlige i alle sektorer og på alle niveauer og gør dem opmærksomme på de sundhedsmæssige konsekvenser af deres beslutninger og får dem til at acceptere deres ansvar for sundheden. En sundhedsfremmende politik skaber forbindelse mellem forskelligartede, men indbyrdes afhængige områder som lovgivning, finanspolitiske foranstaltninger, skattelovgivning og
3 organisatoriske ændringer. Det er koordineret indsats, som fører til en mere retfærdig sundheds-, indkomst- og socialpolitik. Fælles indsats bidrager til sikrere og sundere offentlig sektor og renere, mere indbydende omgivelser. En sundhedsfremmende politik kræver, at man finder frem til barrierer, som hindrer, at sundhedspolitikken når ind i alle sektorer uden for sundhedsvæsenet og finder måder at fjerne dem på. Målet må være at gøre de sundere valg til de lettere valg også for politisk ansvarlige. - at skabe støttende miljøer Vort samfund er komplekse og indbyrdes forbundne. Sundhed kan ikke adskilles fra andre mål. De stærke bånd mellem mennesker og deres miljø er grundlaget for en socio-økologisk vej til sundhed. Det overordnede ledermotiv såvel for verden, som for de enkelte nationer, landsdele og lokalsamfund er nødvendigheden af at opmuntre til gensidig opretholdelse at tage vare på hinanden, på vort lokalsamfund og på den omgivende natur. Det bør understreges, at bevarelsen af de naturlige ressourcer over hele jorden er et globalt ansvar. Når vores livs,- arbejds- og fritidsmønstre ændres, har det en afgørende indflydelse på sundheden. Arbejde og fritid bør være en kilde til sundhed for mennesker. Den måde, samfundet organiserer sig på, bør være med til at skabe et sundt samfund. Sundhedsfremme skaber livs- og arbejdsbetingelser, som er sikre, stimulerende, tilfredsstillende og behagelige. Det er vigtigt at få en systematisk evaluering af, hvad det betyder for sundheden, at samfundet ændrer sig i hastig takt især inden for områder som teknologi, arbejde, energiproduktion og urbanisering. Den må følges op af indsats, som sikrer, at resultatet bliver positivt for folkesundheden. Beskyttelsen af de naturlige og menneskeskabte omgivelser og bevarelsen af de naturlige ressourcer må indgå in enhver sundhedsfremmende strategi. - at styrke indsatsen i lokalsamfundet sundheden fremmes gennem en konkret og effektiv indsats I lokalmiljøet, hvor man prioriterer, tager beslutninger, planlægger og gennemfører strategier for at opnå en bedre sundhedstilstand. Centralt i denne proces er styrkelsen af lokalsamfundene, deres ret til selvforvaltning og til at styre deres egne projekter og skæbne. I udviklingen af lokalsamfundet trækkes der på de menneskelige og materielle ressourcer, der finder der, for at øge menneskers evne til at hjælpe sig selv og andre og for at udvikle fleksible systemer, som styrker befolkningens deltagelse i og opmærksomhed på sundhedsspørgsmål. Dette kræver fri og vedvarende adgang til information, mulighed for at lære om sundhed og for økonomisk støtte. - at udvikle personlig færdigheder sundhedsfremme støtter personlig og social udvikling ved at sikre adgang til information, undervisning om sundhed og styrkelse af livsfærdigheder. Herved øges menneskers muligheder for at have større indflydelse på deres egen sundhed og deres omgivelser og for at foretage sunde valg. At give mennesker mulighed for at lære hele livet, at forberede sig på alle livets stadier og at kunne magte kroniske sygdomme og ulykkestilfælde er af afgørende betydning. Dette må støttes gennem en indsats i skole, hjem, arbejdsmiljø og i lokalsamfundet. Det kræver indsats i uddannelsesmæssige, professionelle, kommercielle og frivillige sammenhænge og inden for de enkelte institutioner. - at nyorientere sundhedsvæsenet
4 Ansvaret for sundhedsfremme inden for sundhedsvæsenet påhviler I lige høj grand enkeltpersoner, private foreninger og græsrødder, sundhedspersonale, sundhedsvæsenet og regeringer. De må sammen arbejde hen imod et sundhedssystem, som gør noget for at fremme sundheden. Sundhedssektorens rolle må i højere grad bevæge sig hen imod sundhedsfremme ud over ansvaret for den kliniske og sygdomsbehandlende service. Sundhedsvæsenet er nødt til at påtage sig et udvidet mandat, så det bliver mere følsomt og respekterer kulturbestemte behov. Med dette mandat bør der gives støtte til enkeltpersoners og lokalsamfunds behov for et sundere liv og etableres åbne kanaler mellem sundhedssektoren og breder sociale, politiske og økonomiske dele af det omgivende samfund. At nyorientere sundhedsvæsenet kræver også større opmærksomhed på sundhedsforskning ligesom på ændringer i faglig uddannelse og oplæring af sundhedspersonale. Dette må medføre en ændring i holdning og organisation som sætter fokus på individets totale behov som et helt menneske. På vej ind I fremtiden Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de til daglig lærer, arbejder, leger og elsker. Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at kunne tage beslutninger og være herre over sine livsvilkår og ved at sikre, at det samfund, man lever i, skaber betingelse, som giver alle mulighed for at opnå sundhed. Omsorg, holisme og økologi er væsentlig begreber for udviklingen af sundhedsfremmende strategier. Derfor bør alle involverede opstille det som et ledende princip for enhver planlægningsfase og ved gennemførelse af evaluering af sundhedsfremmende aktiviteter, at kvinder og mænd skal være ligestillede. Forpligtelsen over for sundhedsfremme Deltagerne i denne konference lover: At gå ind i det sundhedspolitiske område og støtte en klar politik forpligtelse over for sundhed og ligestilling i alle sektorer, At modarbejde udbredelsen af skadelige produkter, udarmelse af ressourcer, usunde livsbetingelser og miljøer og dårlig ernæring; og at rette opmærksomheden mod sundhedsproblemer som f.eks. forurening, arbejdsskader og boligproblemer, At reagere på sundhedskløften inden for og mellem samfund og at tage fat på de uligheder i sundhed, som fremkaldes af samfundenes regler og praksis, At anerkende mennesker som den væsentligste ressource som sundhed; gennem økonomisk og anden støtte at sætte dem i stand til at opretholde sundheden for sig selv, deres familie og venner og at acceptere lokalsamfundet betydelige rolle i spørgsmål om sundhed, levevilkår og trivsel, At nyorientere sundhedsvæsenet og dets ressourcer hen imod sundhedsfremme; hen imod at dele magten med de andre sektorer, andre fagområder og vigtigst af alt med befolkningen selv,
5 At anerkende, at sundhed og opretholdelsen af sundheden er en vigtig social investering og udfordring; og at påpege de overordnede økologiske spørgsmål, som er knyttet til den måde, vi lever på. Konferencen opfordrer indtrængende alle til at stå sammen I arbejde for en bedre folkesundhed. Opfordring til international handling Konferencen opfordrer WHO og andre internationale organisationer til at støtte sundhedsfremme I alle relevante sammenhænge og at støtte lande I at udforme strategier og planer for sundhedsfremme. Konferencen er fast overbevist om, at hvis mennesker i alle samfundslag, private og frivillige organisationer, regeringer, WHO og alle andre interesserede samler deres kræfter om at indføre strategier for sundhedsfremme, i overensstemmelse med de moralske og sociale værdier, der udgør grundlage for dette charter, vil Sundhed for alle i år 2000 virkelig blive en realitet.
Glostrup Kommunes. Sundhedspolitik
Glostrup Kommunes Sundhedspolitik Hvissingestenen Glostrup Kommunes Sundhedspoli k Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse 14.8.2013 Layout: Center for It og Udvikling 2 Glostrup Kommunes Sundhedspolitik
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Handicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik
Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:
Er du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Et kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Pædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Morsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Politik for seniorliv
Politik for seniorliv Hvorfor en politik for seniorliv? I løbet af de næste 10 år møder Aalborg Kommune væsentlige udfordringer på ældreområdet blandt andet i form af en ændret alderssammensætning i befolkningen.
http://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,
REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE
REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted
Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...
SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Når jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Fagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014
Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller
Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en
Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)
Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,
Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½
Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Funktionsevnemetoden
Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Ældrepolitik. Brøndby Kommune
Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...
MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Strategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn
Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Forord... 2 En fagforening der er til for medlemmerne... 2 Vi er én fagforening... 3 Vi er en ambitiøs fagforening... 3 3F Sydfyn er åben
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
At lede frivillige. V/ Rie Frilund Skårhøj. Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. At lede frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO En social opgave Vær opmærksom på de frivilliges
