Klimastrategi og Klimaplan

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 28. november 2016 fremsendes til byrådets godkendelse som opfølgning på Aarhusmålet om et CO 2 -neutralt samfund i Resume Teknik og Miljø har i samarbejde med mere end 300 aktører udarbejdet forslag til Klimastrategi og forslag til Klimaplan Klimastrategien lægger sporet for, hvordan Aarhusmålet om CO 2 -neutralitet i 2030 kan realiseres. Klimaplan er den konkrete udmøntning af strategien. Her beskrives de handlinger, som flytter kommunen og samfundet de næste skridt mod Aarhusmålet om CO 2 - neutralitet. At opnå CO 2 -neutralitet og på sigt fossilfrihed i Aarhus er ikke bare en stor opgave. Det kræver en grundlæggende transformation af samfundet: grøn omstilling. Grøn omstilling handler om mange ting, f.eks. nye teknologier, bedre ressourceudnyttelse, nye forretningsmodeller og en høj grad af samfundsinvolvering. Det tager tid, og det handler ikke nødvendigvis om at skabe størst effekt i dag eller i morgen - men om at være i stand til at skabe den nødvendige effekt på sigt. Indsatsen realiseres gennem den eksisterende bevilling samt udmøntning af midler afsat i budgetforliget for Et element i indsatsen er energirenoveringsprojektet Aa+. Det anbefales at ændre den konkrete, byrådsvedtagne målsætning for dette projekt. side 1 af 9

2 2. Beslutningspunkter At 1) Klimastrategi vedtages. At 2) Klimaplan vedtages. At 3) Målopfyldelse for projektet Aa+ med energirenovering af Aarhus Kommunes egne bygninger ændres fra 30 % reduktion i CO 2 -udledning til i stedet at være 25 % reduktion i energiforbruget frem til Baggrund Den 3. december 2008 vedtog byrådet Aarhusmålet om et CO 2 -neutralt samfund i Et ambitiøst mål, der har skabt tydelige resultater. Seneste fremskrivninger viser således, at nuværende og igangværende tiltag vil bringe Aarhus ca. halvvejs mod målet. Aarhus Kommune er nået langt i energirenoveringen af egne bygninger, i 2017 tages den første letbanestrækning i brug, og i løbet af 2016 og 2017 omlægges fjernvarme og el-produktion til biomasse. Vedlagte forslag til Klimastrategi og forslag til Klimaplan bygger videre på disse resultater. Klimastrategien (bilag 1) danner den overordnede ramme for arbejdet frem mod Klimaplan (bilag 2) beskriver de konkrete aktiviteter, der definerer indsatsen i de kommende fire år. I klimaplan beskrives særligt to temaer, som er forudsætninger for at nå Aarhusmålet: Vi når kun i mål sammen Trefjerdedele af CO 2 -udledningen i Aarhus ligger uden for kommunens direkte indflydelse. Det er derfor afgørende at skabe et samfundsmæssigt fællesskab om klimaindsatsen. Energibalancen Energibalancen vil ændre sig meget i de kommende år. I takt med et stigende behov for el, f.eks. til transportsektoren, øges presset på side 2 af 9

3 energiinfrastrukturen og den mængde vedvarende energi, der er til rådighed. Det stiller nye krav til arbejdet med byudvikling, infrastruktur og energiforbruget i bygninger. De foreslåede aktiviteter i klimaplanen bygger på dialog med mere end 300 interne og eksterne aktører, herunder: Møder med fagpersoner på tværs af alle magistratsafdelinger Møder og workshops med eksterne fageksperter, herunder fire faglige seminarer med deltagere fra byggebranchen, industrien, energibranchen og transportsektoren (jævnfør bilag 6: Referat fra klimaplanseminarer). Involvering af Børn og Unge-byrådet, som har givet input til, hvordan de ser mulighederne i Aarhus. Klimaplan bygger desuden på viden fra samarbejde med Siemens og de analyser og scenarier, der er beskrevet i rapporten Carbon Neutral Aarhus (bilag 5). 4. Effekt I Klimaplan er der opsat følgende overordnede milepæle for arbejdet frem mod : - CO 2 -udledning på 2,3 ton pr. indbygger i Svarende til en samlet reduktion på ca. 60% fra 2008, da Aarhusmålet blev vedtaget. - Energiforbrug på 19 MWh pr. indbygger i Svarende til et samlet fald i byens energiforbrug på ca. 10% siden 2008 Oversigt over udviklingen siden 2008 og scenarie for udviklingen frem til 2030 kan ses på side 6 i klimaplanen. Klimaplanen beskriver desuden en række milepæle og forventede effekter under hvert hovedspor, som nås gennem de anførte aktiviteter over planens fireårige periode. I Aktivitetskataloget (bilag 3) beskrives oplæg til nye aktiviteter med henvisning til formål, leverancer, økonomi side 3 af 9

4 og forventet effekt. Vurderingen af effekt af den enkelte aktivitet er bredere end direkte CO 2 -reduktion og omfatter også relevante indirekte og afledte effekter: CO 2 -udledning. Erhvervsudvikling. Bedre by. Energi- og ressourceoptimering. Teknologiudvikling. Synlighed /Oplysning. Arbejdet med klimadagsordenen støtter således ikke alene visionen om Aarhus som et CO 2 -neutralt samfund, men har et bredere fokus, som understøtter byens udvikling. Ændring i effektmål for Aa+ Da Aarhus i løbet af 2017 forsynes med grøn varme og el, vil effekten af CO 2 -udledning ved energibesparelser i kommunens bygninger ikke længere være et relevant mål. Energibesparelser er imidlertid fortsat en vigtig hjørnesten i den grønne omstilling, da det er forudsætningen for at kunne give plads til at omstille transporten til vedvarende energi. Det er ligeledes med til at mindske behovet for investeringer i flere vedvarende energianlæg som f.eks. vindmøller. Energibesparelser rummer ligeledes et stort potentiale for besparelser for kommunen. Målet for Aa+ foreslås derfor ændret fra det nuværende mål om 30% reduktion af CO 2 -udledning til i stedet at være 25% reduktion i energiforbruget. Ændringen i målet er ikke en ændring i projektets ambitionsniveau og giver ikke ændringer i investeringsbehov m.m. 5. Ydelse Aarhus Kommunes klimaindsats har seks hovedspor: Spor Nye aktiviteter i klimaplanen Klimaplanens milepæle for Energi. Frem mod 2030 skal der tages store beslutninger i - Strategisk energiplan for Aarhus - Tilvejebringe langsigtet og strategisk plangrundlag for fremtidens energiinfrastruktur i side 4 af 9

5 forhold til forsyningen for at sikre energibalance baseret på vedvarende energi. Aarhus Kommune - Genanvende 4500 ton affald mere om året Transport. Transporten er fremadrettet den største bidragsyder til CO 2 -udledningen - Fra 1000 fossile biler til 250 eldelebiler - Fortræng 1000 fossile biler - Andel af elbiler ligger fortsat over landsgennemsnittet - Fortsat øget andel af borgere der cykler, går og benytter den kollektive transport Bygninger. Bygningsmassen er afgørende, når der skal sikres balance mellem produktion og forbrug af energi. - Smart energi i erhvervsbyggeri - Grøn omstilling gennem byplanlægning - Øget klimaindsats i almene boliger - Styrket lokal byggebranche - Fortsat reduktion i energiforbruget i bygninger - Styrket samarbejde om grønt byggeri i den lokale byggebranche Industri. Der er et stort potentiale i reduktion af ressourceforbrug og udfasning af fossile brændsler i industriprocesser. - Industri Task Force og udvidet miljøtilsyn - Cirkulær økonomi og forretningsmodeller - Reduktion af olieforbrug i industriens processer Lokalt engagement og Vækst. Det meste af CO 2 - udledningen foregår i samfundet, så klimaindsatsen kræver øget ejerskab hos borgere og virksomheder. Vores arbejdsplads. Aarhus Kommune skal påvirke udviklingen gennem egne initiativer, samarbejder og - Strategi for borgerinvolvering - Fremtidens grønne borgere - Energi på skoleskemaet - International besøgstjeneste - Klimakonference og prisuddeling - Best practice, transport - Transportplan for Aarhus Kommune - Tværfagligt indsatsteam, indkøb/udbud - Målopfølgning for kommunens egne selskaber - Øget kendskab til klimaindsatsen blandt aarhusianerne - Stærke og aktive klimapartnerskaber - Byrådsvedtaget plan for at opnå fossilfri transport i kommunens egen flåde og tilkøbte transportydelser i % reduktion i energiforbrug i kommunens bygninger (2009 reference) - Minimum 2% årlig CO 2 -reduktion side 5 af 9

6 rammer for byudvikling. Og kommunen arbejder for som arbejdsplads at være CO 2 -neutral i Klima i øjenhøjde en formidlingsindsats - Viden- og kompetenceopbygning i kommunen for Aarhus Kommune svarende til maks tons i (2008 reference). Alle nye aktiviteter er samlet i Aktivitetskataloget (Bilag 3) med beskrivelse af formål, leverancer, økonomi og effekt for at give byrådet et billede af, hvordan de skaber resultater i praksis. I klimaplan beskrives også eksisterende aktiviteter, hvor relaterede fagområder og igangværende projekter understøtter klimaindsatsen. Som eksempel kan nævnes de fem store projekter: READY, Aa+, Letbanen i Aarhus, Fossilfri fjernvarme og Aarhus Cykelby. I perioden frem til er der fokus på at udvide indsatsen og skabe grundlag for at tage de næste store skridt. F.eks. med rettidig omhu at sikre at Aarhus bliver klar til at være en fossilfri by uden unødige ekstraomkostninger. Dette sker igennem strategisk energiplanlægning. Herudover tages der hul på en stærkere involvering af borgere og virksomheder. F.eks. igennem en styrket indsats over for almene boliger og byens industri. Nye fremskrivninger viser, at det er realistisk, at kommunen, som den største arbejdsplads i byen, bliver CO 2 -neutral i Det vil være en vigtig milepæl ift. at inspirere og vise andre, at det kan lade sig gøre. En forudsætning for dette er, at de 25% energibesparelser fra Aa+ realiseres og fastholdes frem til En anden forudsætning er, at kommunens egen transport omlægges til vedvarende energi. En hjørnesten under hovedsporet Vores arbejdsplads er derfor udarbejdelsen af en grøn transportplan. Fremskrivningerne viser, at CO 2 -udledning fra transport vil udgøre ca. halvdelen af byens CO 2 -udledning efter Teknologiskifte fra fossile brændsler til vedvarende energi side 6 af 9

7 er det enkeltstående indsatsområde, der vil skabe størst effekt. Der er dog i processen med udarbejdelsen af planen vurderet, at der med de afsatte midler og inden for de gældende rammevilkår ikke vil kunne opnås nogen væsentlig effekt af at igangsætte nye større kommunale tiltag, der skal fremme omstilling i privatbilismen, f.eks. fremme af elbiler. Planen indeholder derfor ikke større indsatser inden for dette område, men fokuserer primært på at skabe resultater ved fortsat at understøtte eksisterende initiativer på transportområdet, f.eks. fremme brugen af cykler og kollektiv transport. De fleste aktiviteter igangsættes løbende hen over Organisering Kommunens klimaindsats er en fælles opgave, der skal løses på tværs af alle kommunens magistratsafdelinger og i tæt samarbejde med borgere, virksomheder og vidensinstitutioner. Indsatsen koordineres af klimasekretariatet i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Klimaplan er udarbejdet med udgangspunkt i visionen om Kommune forfra, hvor alle aarhusianere ses som en aktiv del af det fællesskab, der skal skabe grundlaget for det gode liv. Den grønne omstilling er en del af fundamentet for det gode liv, og klimaindsatsen er en fælles opgave for alle aarhusianere. Medborgerskab og aktiv inddragelse står derfor centralt i alle spor i Klimaplanen. Der har været en offentlig høring af udkast til strategi og plan på dialogportalen og på de sociale medier kombineret med diskussioner og indsamling af input ved gadeevents. Der er i alt indkommet 12 høringssvar i den offentlige høring. Disse gav ikke anledning til væsentlige ændringer i materialet men er relevante input til flere af de foreslåede aktiviteter. (Jævnfør bilag 4: Høringssvar og kommenterede bidrag fra Teknik og Miljø). Der er igangsat dialog med flere af de aktive aktører fra høringsprocessen. 7. Ressourcer side 7 af 9

8 I henhold til budgetforliget for 2017 afsættes 18 mio. kr. i som supplement til allerede afsatte midler. Heraf stammer 10 mio. kr. fra ikke-gennemførte projekter i seneste klimaplan. Herudover bidrager AffaldVarme Aarhus med initiativer for ca. 16 mio. kr. over fire år. Den konkrete disponering af midlerne over fire år fordelt på skat og takst fremgår af Aktivitetskataloget (bilag 3). Det samlede budget til Klimaplanen fremgår af nedenstående tabel kr. (2017- prisniveau) Eksisterende bevilling (Skat) Ekstrabevillin g (Skat) Ekstrabevillin g, Varme (Takst) Ekstrabevillin g, Affald (Takst) Samlet budget klimaplan ÅR 2017 ÅR 2018 ÅR 2019 År I alt Som oplæg til budgetforhandlingerne for 2017 blev der opsat tre scenarier, som beskrev forskellige ambitionsniveauer for klimaindsatsen. Rammen fra budgetforliget muliggør en øget indsats, som omfatter størstedelen af det midterste scenarie Smart energi. Miljøvurdering Klimaplan skaber yderligere reduktioner i CO 2 - udledningen i Aarhus, jævnfør afsnit 4. Effekter. Den side 8 af 9

9 realiserede effekt opgøres gennem den løbende CO 2 - kortlægning. Camilla Fabricius / Erik Jespersen Bilag Bilag 1: Klimastrategi Bilag 2: Klimaplan Bilag 3: Aktivitetskatalog Bilag 4: Høringssvar og kommenterede bidrag Bilag 5 Carbon Neutral Aarhus Bilag 6: Referat fra Klimaplanseminarer Tidligere beslutninger Aarhus Byråd vedtog den 3. oktober 2007 budgettet for 2008, hvori det fremgår, at Aarhus Kommune skal være CO2-neutral i Aarhus Byråd vedtog den 24. juni 2009 Miljøhandlingsplan og Klimaplan Aarhus Byråd vedtog Klimaplan , i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for Aarhus Byråd vedtog den 25. august 2010 videreførelse af klimaindsatsen fra 2012 og frem Aarhus Byråd vedtog den 26. oktober 2011 Klimaplan Aarhus Byråd vedtog den 6. marts 2013 energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger Aarhus Byråd vedtog den 20. maj 2015 tilpasninger i energirenoveringsprojektet Aa+. Sagsnummer: 16/ Center for Miljø og Energi Tlf.: E-post: [email protected] Antal tegn: Sagsbehandler: Henrik D. H. Müller Tlf.: E-post: [email protected] side 9 af 9