Temperaturmåling og proces for Aarhusmål

Transkript

1 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 18. juni Resume Det er besluttet, at Magistraten skal forelægges en målemetode for de to om Aarhus er en god by for alle og I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab. Nærværende indstilling indeholder et oplæg hertil, som det indstilles, at Magistraten tiltræder. Borgmesterens Afdeling har været tovholder på oplægget, der er udarbejdet af et eksternt analyseinstitut, og drøftet med repræsentanter fra magistratsafdelingerne og Medborgerskabsudvalget. I indstillingen er ligeledes beskrevet en proces for opfølgning på målingen, som det indstilles, at magistraten tiltræder. 2. Beslutningspunkter At 1) der måles på de to mål I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab og Aarhus er en god by for alle som beskrevet i oplægget fra Epinion (bilag 1 og bilag 2). Der anbefales herunder en særskilt drøftelse af metoden til måling af En god by for alle At 2) der måles på de to mål hvert år, indtil andet besluttes. Der anbefales en særskilt drøftelse heraf At 3) Borgmesterens Afdeling i samarbejde med Direktørgruppen sammenfatter resultaterne og udpeger forslag til diskussionstemaer, som forelægges Magistraten side 1 af 7

2 3. Baggrund I indstillingen Fortællingen om Aarhus og Aarhus-mål (vedtaget i Byrådet den 22. oktober 2014) er det beskrevet, at det er Byrådet og Magistraten, der følger op på ene om: Der skal i Aarhus skabes flere arbejdspladser årligt frem til 2030 BNP-vækst i Business Region Aarhus / Østjylland skal ligge over landsgennemsnittet Aarhus skal være CO2-neutral i % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse Andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab Aarhus er en god by for alle ene er Byrådets mål for, hvor Aarhus skal bevæge sig hen. Det er Byrådet, der ejer målene og følger op på dem. Det er Byrådet, der sætter initiativer i værk for at nå målene, og som står på mål for, at de nås. Byrådet følger op på den samlede målopfyldelse i forbindelse med opfølgningen i regnskabet samt i forbindelse med budgetdrøftelserne, og på opfyldelsen af de enkelte mål via temadrøftelser omkring de enkelte mål. I de generelle bemærkninger til regnskabet for 2014 er der fulgt op på ene. For en del af ene vil de nyeste data endnu ikke være tilgængelige i regnskabet. Det vil derfor først være muligt at følge op på disse senere på året. I regnskabet for 2014 besluttede byrådet derfor, at der fremover følges nærmere op på ene i budgetforslaget, således at det kan indgå i budgetdrøftelserne. Den løbende opfølgning på målene er (jf. indstillingen fra oktober 2014) forankret i Magistraten, der: Løbende drøfter udviklingen i målene via temadrøftelser Inddrager og udbreder erfaringer om medborgerskab og samskabelse side 2 af 7

3 Sikrer fælles udnyttelse i hele kommunen af erfaringer fra medborgerskabsudvalgets arbejde I samarbejde med direktørgruppen koordinerer Borgmesterens Afdeling temadrøftelserne i Magistraten og i Byrådet. Magistraten skal desuden træffe beslutning om opfølgningen på de to mål: I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab og Aarhus er en god by for alle. Denne indstilling er sammen med materialet om målemetoden - oplæg hertil. Desuden skal magistraten tage stilling til frekvensen af temperaturmålingen om den skal gennemføres årligt eller hvert andet år. Som udgangspunkt foreslås det at gennemføre målingen hvert år, indtil erfaringerne med målingerne eventuelt medfører, at der besluttes noget andet. Magistraten anbefales at tage særskilt stilling hertil. Måling af den gode by og medborgerskab: For målene om en høj grad af medborgerskab og en god by for alle, har Borgmesterens Afdeling sammen med et eksternt analysefirma (Epinion) lavet et forslag til undersøgelses- og målemetode samt relevante baggrundsvariable. Repræsentanter fra magistratsafdelingerne og Medborgerskabsudvalget har bidraget til forslaget. For temperaturmålingen af En god by for alle er der tale om spørgsmål, der går direkte på målets ordlyd. Det lægges desuden frit op til deltagerne i målingen at kommentere på, hvad der gør Aarhus til en god by for dem, og hvordan de føler Aarhus kan gøres til en endnu bedre by for dem. Fordelen herved er, at der ikke på forhånd tages stilling til, hvad den enkelte forbinder med en god by. Desuden indgår der en række baggrundsvariable i undersøgelsen, og det interessante i resultaterne vil derfor være hvem, der er hhv. positive eller negative (alder, geografi, livssituation osv.), snarere end hvad der præcis ligger bag den enkeltes besvarelse. side 3 af 7

4 Et alternativ kunne have været at nedbryde målet i dimensioner, der til sammen antages at udgøre en god by. Fordelen herved kan være, at det bliver mere tydeligt hvilke dimensioner, der bliver bedømt hhv. positivt og negativt, og at det dermed bliver lettere at følge op på efterfølgende. Ulempen kan være, at den enkelte ikke svarer ud fra egen vurdering, men ud fra nogle dimensioner, der på forhånd er udvalgt som væsentlige. Der kan også blive et uheldigt overlap med undersøgelser, der allerede foretages i kommunen. Et eksempel: Hvis personer med børn i folkeskolen svarer anderledes på fx en dimension om kommunal service, end på en tilfredshedsundersøgelse i MBU hvordan skal svarene så tolkes? Der er derfor valgt et generelt holdningsspørgsmål, der så kan kobles med baggrundsvariable, og som efterfølgende kan ses i sammenhæng med de målinger/data, der i forvejen findes i kommunen. Den proces, der skal følge, når målingen er gennemført, beskrives nærmere nedenfor. Magistraten anbefales at tiltræde forslaget til målemetode, som er beskrevet i bilag 1 og bilag 2, men det skal i forlængelse af ovenstående anbefales, at målemetoden for En god by for alle i samme forbindelse drøftes nærmere. 4. Effekt Der er tale om en temperaturmåling, hvor sigtet er at komme med én indikator for hvert af de to mål en indikator, som man ved årlige målinger kan følge udviklingen i. Derudover vil resultatet kunne nedbrydes på delspørgsmål og ikke mindst på en række baggrundsvariable: Køn, alder, etnicitet, bopæl, uddannelsesstatus, indkomstforhold osv. Temperaturmålingen er således ikke en brugerundersøgelse om, hvordan borgeren vurderer konkrete servicetilbud eller indsatser fra Aarhus Kommune. Brugerundersøgelser laves i forvejen i de enkelte magistratsafdelinger. side 4 af 7

5 For at kunne følge udviklingen bør temperaturmålingerne som udgangspunkt være bygget op omkring de samme spørgsmål ved hver måling. Dog vil det være formålstjenstligt at betragte den første måling som en pilotundersøgelse, og eventuelle ændringer i de næste målinger må afvejes i forhold til at kunne følge udviklingen over tid. For målet om medborgerskab har drøftelser med repræsentanter for medborgerskabsudvalget ført til, at det anbefales, udover de tilbagevendende spørgsmål, at give mulighed for stille et specifikt spørgsmål i relation til medborgerskab, som er oppe i tiden og prikker lidt til folk. På baggrund af målingen vil der kunne udpeges temaer, som kan være relevante at arbejde videre med eller følge nærmere op på. I denne proces kan der inddrages eksisterende materiale og viden i de enkelte afdelinger (herunder sammenhæng til afdelingernes effektmål og resultater) og i Medborgerskabsudvalget. 5. Ydelse Der gennemføres en temperaturmåling for de to Aarhus er en god by for alle og I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab. Temperaturmålingen gennemføres via et eksternt analysefirma. Ligeledes tilrettelægges en proces for opfølgning på ene. 6. Organisering Den første temperaturmåling foreslås gennemført i oktober / november måned Herefter vil Borgmesterens Afdeling i samarbejde med Direktørgruppen sammenfatte resultaterne og udpege indsatsområder. Et forslag til diskussionstemaer og en plan for drøftelserne heraf vil blive forelagt Magistraten sammen med målingens resultater. Resultaterne vil desuden indgå i afrapporteringen til Byrådet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for Rådata fra målingen bliver stillet til rådighed for kommunen. Afdelingernes egne data kan derfor beriges side 5 af 7

6 med data fra målingen (og omvendt), således at afdelingerne kan dyrke resultaterne til at afdække årsagssammenhænge el.lign. (inden for de gældende datasikkerhedsregler). Desuden vil det være muligt at anvende GIS til at illustrere resultaterne. Eksempler på diskussionstemaer, der kan beriges med eksisterende data kunne være: En kobling af resultaterne om En god by for alle fra de unge aldersgrupper med data om uddannelse. Eller en kobling af resultaterne om medborgerskab med de data, der findes om inklusion. En kvalificering med afdelingernes egne data kan både være med til at pege på diskussionstemaer og mulige indsatsområder. Efterfølgende vil det være den/de relevante magistratsafdelinger, der skal arbejde videre med de udpegede indsatsområder. Det kan være via ændrede budgetmål eller sektorpolitikker og via nye indikatorer, som vurderes vigtige at følge. 7. Ressourcer Udgifterne til det eksterne analysefirmas bistand ved gennemførelse af temperaturmålingen afholdes indenfor den ramme på 0,5 mio. kr. til udvikling af mål for Aarhus og bystrategi, som blev afsat ved budgetforliget for Jacob Bundsgaard / Niels Højberg Bilag Bilag 1: Oplæg til analysedesign for Bilag 2: Spørgeskemaudkast Tidligere beslutninger Byrådet vedtog d. 22. oktober 2014 indstillingen Fortællingen om Aarhus og Magistraten besluttede d. 26. maj 2014, at sende et udkast til Fortællingen om Aarhus og i side 6 af 7

7 høring (indstillingen Fortællingen om Aarhus og Høring ) I budgetforliget 2014 fremgår det, at de nuværende mål for Aarhus i 2014 skal drøftes og udvikles sammen med borgere, virksomheder og foreninger Sagsnummer: 14/ Budget og Planlægning Tlf.: E-post: [email protected] Lix: 39 Sagsbehandler: Martin Karkov Kristiansen Tlf.: E-post: [email protected] side 7 af 7