Fra Stevns til motorvejen en projektidé

Transkript

1 Forslag til ny linjeføring Fra Stevns til motorvejen en projektidé Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Beskrivelse af vejnet og trafik s. 3 Tiltag til implementering s. 5 Universitetssygehuset Køge s. 5 Femern Bæltforbindelsen og Unescos Verdens arv s. 6 Projekt Køge Kyst s. 7 De trafikale konsekvenser s. 8 Samfundsøkonomisk sammenhæng s. 8 Produktivitetsudvikling og Erhvervsfremme s. 9 Livskvalitet, sundhed og miljø s. 9 Skitsering af forslag til linjeføring s. 10 Regional sammenhængskræft på hele Sjælland s. 11 Byudvikling s. 12 Procesplan s. 13 Afrunding s. 15 Bilag: Avisartikler fra Dagbladet 10. september 2014

2 Indledning I Køge og på indfaldsvejen fra Stevns til Køge eksisterer en tæt og gennemkørende trafik, som på strækninger ligger med en hverdags årsdøgntrafik på hhv og biler. Det er en betragtelig trafikbelastning, der dagligt skaber flaskehalsproblemer og kødannelser ind i Stevns Kommune. Til sammenligning svarer det til trafikbelastningen på Øresundsbroen og overstiger dermed langt trafikbelastningen på hovedparten af landets Statsveje. Stevns rammes særlig hårdt på infrastrukturen, da kommunens pendlere er blandt dem som pendler længst i Danmark og samtidig tvinges til unødigt mange timer i kø. De massive trængselsproblemer er en afledt effekt af en bevidst og kontinuerlig satsning på en vækstplan med Køge, som et af landets knudepunkter. Det er sket med både lokal, regional og national opbakning. De trafikale udfordringer viser i det lys, at vækstplanen har været en succes, og Køge har fået øget muskelstyrke og centrifugalkraft. Det afledte flaskehalsproblem er imidlertid nu blevet så stort, at det er tvingende nødvendigt at anlægge en linjeføring fra Stevns og ud til motorvejen i Køge Kommune. En linjeføring Stevns Kommune opfatter som en nødvendig og integreret del af udmøntningen af den overordnede - og ellers succesfulde - vækstplan for Region Sjælland, Hovedstadsområdet og Femern Bæltkorridoren. Såfremt vækstplaner skal have en effekt, som spredes ud omkring vækstcentrene, er det en grundlæggende forudsætning, at også omkringliggende kommuner har rimelig adgang til de store trafikkorridorer, der ellers sikrer mobiliteten mellem landsdelene i Danmark og mellem metropolerne i Skandinavien og Nordeuropa. Stevns er en pendlerkommune og en arbejdskraftkommune med faggrupper, der i dag og langt ind i fremtiden arbejder med det, som landet primært lever af i form af produktion, landbrug og bygge og anlæg. Men pga. infrastrukturens tilsanding i Køge afskæres Stevns Kommune imidlertid mere og mere fra adgangen til vækstcentrene og det primære net. Derfor vil Stevns Kommune i dette oplæg beskrive og foreslå en linjeføring, som kan lede dele af trafikken uden om Køge og lette adgangen til flere vækstcentre og understøtte både regionale, den nationale og tværkommunale vækstplan.. Dette notat er udarbejdet på baggrund af det politiske arbejde, som er forgået i Økonomiudvalgene i denne valgperiode. Notatet tilstræber således at opsummere de interesser og potentialer, der især har haft nydt politisk opbakning i forløbet. På den baggrund tager notatet afsæt i den præmis, at Stevns Kommune er blevet indstillet på at arbejde for en linjeføring, som ligger mere sydligt end den, der straks ville flytte flest biler ud af Køge. En således nordligere linjeføring påvirker nemlig flere modsatrettede tværkommunale og nationale interesser, som til trods for årtiers forsøg, ikke har været til at forene i en farbar løsning. Dette forslag har opbakning i Køge Kommune, af formanden for Region Sjælland og af Vallø Stift. Side 2/17

3 Beskrivelse af vejnet og trafik På Stevns Kommunes primære færdselsårer kommer trafikbelastningen i den nordlige halvdel op på hhv. godt og køretøjer pr. døgn. Hvor de løber sammen er årsdøgnstrafikken i 2005 oppe på , og ledes endnu videre og gennem to færdselsåre i Køge by. De nævnte strækninger har alle en trafikbelastning, der er på niveau eller højere end på store dele statsvejene, men i den nordligste del højere end på Øresundsbroen. Til sammenligning kørte der tilbage i 2005 dagligt biler over Øresundsbroen mens trafikbelastningen på Øresundsbroen i 2013 kom op på og dermed op på niveau med trafikbelastningen på Stevns tilbage i Af nedenstående figur 1 ses trafikbelastningen på landets statsveje i Stevns Årsdøgntrafik (2005) Figur 1: Statsvejnettet 2012 Side 3/17

4 Trafikbelastningen ud af Stevns er nu så massiv, at flaskehalsproblemer i Køge begrænser kommunens pendlere i sin adgang til det primære transportnet. Sammenhængskraft og ensidig orientering mod Køge og København, har sammen med den tydelige infrastruktur forstærket centrifugalkraften. Således er Køge og Roskilde i dag de to kommuner i Region Sjælland, der dagligt trækker suverænt flest arbejdstager til sit område, mens Stevns Kommune er Køges største bidragsyder af arbejdstagere - skarpt forfulgt af Faxe. Dette afføder et naturligt og entydigt tryk på den samme del af vejnettet Figur 2: Trafikbelastning i stevns Stevns Kommune har en meget mobil arbejdsstyrke. kommune Til illustration ligger Stevns kommune i toppen af de mest udprægede pendlerkommuner i Region Sjælland, med en Figur 3: Pendling til Køge arbejdsstyrke hvor hele 60 % pendler ud af kommune og kører nord på. 90 % kører enten til Køge eller videre gennem Køge centrum, hvormed Stevns tydeligt bidrager til trængselsproblemerne i og omkring Køge by Stevns Kommunes primære trafikåre (rute og rute 209) fra hhv Store Heddinge og Karise løber med Tryggevælde å, et Natura 2000 område, imellem sig, men bliver til én indfaldsvej mod Køge i den nordligste del af kommunen. Rute 261 og rute er tosporede kommunale landeveje med en generel hastighedsbegrænsning på 80 km/t. På strækninger er der flere byzoner med Side 4/

5 hastighedsbegrænsning på 50 km/t samt lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t i åbent land. Vejene støder op til to af Stevns Kommunes store skoler med mange bløde trafikanter i området. Udover at være en Bosætnings- og pendlerkommune er et af kommunens største erhverv landbruget. De to vejstrækninger benyttes derfor i stor grad også af langsomme landbrugskøretøjer, hvilket skaber kødannelser og øger risikoen for uheld. Figur 2 viser trafikbelastningen fra 2005 i en række snit på Strandvejen, Køgevej og Stevnsvej. Trafikbelastningen er siden steget med 2,5 % pr. år, hvilket læner sig op ad den generelle stigning på statsvejene (1,5 til 3 %). Fremadrettet mod 2022 vurderes trafikken i området at stige forholdsvist hurtigere, da der er truffet beslutning om en række tiltag, der vil forstærke det eksisterende trafikmønster. Herunder gælder eksempelvis etableringen af Universitetssygehuset i Køge, Femern bæltforbindelsen, etablering af den nye jernbane mellem Ringsted og København, Stevns Klints optagelse på Unesco Verdensarvsliste samt Køge Kommunes byudviklings- og trafikstrategiske planer. Disse forhold beskrives overordnet her, men bør vurderes nærmere ved en senere analyse, efter forslaget har været forelagt Transportudvalget. Tiltag til implementering Universitetssygehuset - Køge I 2020 står Universitetssygehuset færdigt og i 2021 er det fuldt ud i drift. Det bliver et akutsygehus, som optager et område med borgere, og som samtidig varetager specialiserede behandlinger for hele regionens borgere. Dette vil uomtvisteligt øge trafikmængden i området væsentligt. Antallet af senge stiger fra godt 300 til 800 og der etableres parkeringspladser. Universitetssygehuset vil forstærke den eksisterende centrifugalkraft og vil både fortætte og understøtte det eksisterende trafikmønster. Figur 4: Universitetssygehuset Køge Side 5/17

6 Femern Bæltforbindelsen og Unescos Verdens arv Stevns Klint Den faste forbindelse over Femern Bælt vil skabe øget tilgængelig til det tyske såvel som det øvrige globale marked, og derigennem øge handel og erhvervsudvikling. Det er samtidig et regionalt anlæg, der vil påvirke trafikmønstret bredt ud i Femern Bælt regionen. Forbindelse vil imidlertid yderligere afskære Stevns Kommune, såfremt adgangen til det øvrige transportnet ikke etableres. Figur 5: Femern Bælt korridoren Stevns Klint Femern Bælt forbindelsen vil give landet en gennemgribende forbedring af tilgængelighed for turister. De kortere og hurtigere forbindelser mellem danske og tyske turistdestinationer vil skabe helt nye potentialer på turismeområdet. I den forbindelse vil en linjeføring fra Stevns, som sikrer nemmere adgang til motorvejsnettet, spille en central rolle efter Stevns Klint er optaget på Unesco Verdensarvsliste. Her vil Stevns geologiske lokalitet i verdensklasse kunne tiltrække nye udenlandske markeder med turister, som ønsker at mærke det historiske vingesus, fra da asteroiden ramte jorden for 66 millioner år siden og halvdelen af alle dyrearter, herunder dinosaurerne, uddøde. Side 6/17

7 Projekt Køge Kyst Den Stevnske trafik motiveres væk fra Strandvejen. Køge Kommune har et ambitiøst udviklings- og planstrategisk projekt, der opererer med et potentiale på nye boliger og omkring nye arbejdspladser omkring stationerne i Køge i Indenfor den nærme fremtid vil Køge Kyst projektet blive etableret og det vurderes at genererer flere persontransporter om dagen, arbejdspladser og nye indbyggere i udviklingsområdet Sønder Havn (Lokalplan 1040, Søndre Havn s. 23). Den fremtidige trafikmængde er naturligvis et skøn, men et fagligt skøn og alt andet lige må Figur 6: Den forventede trafikstigning på 40 % pga. Søndre Havns udbygning (afsæt i trafikmålingen fra 2005). byudviklingen på Søndre Havn generere en betydelig mængde trafik. Strandvejen mod Køge Havn kan allerede i dag ikke tage flere biler og derfor vil den nye trafik i sig selv tvinge de stevnske bilister væk fra Strandvejen. Med gennemførslen af Køge Kyst projektet er det også hensigten at lave tiltag, der gør det relativt mere attraktivt at køre over Søndre Viaduktvej end Strandvejen. Strandvejen vil fremadrettet få en ny karakter i et andet tracé, og få en underføring for de bløde trafikanter, for at skabe et byrum, der binder Havnen, Sønder Havn og Køge Bymidte sammen. Miljøet omkring vejen ændres i en grad, der vil begrænse de stevnske bilisters adgang til den ene af de to trafikårer, der i dag leder trafikken videre gennem Køge. Side 7/17

8 Det hører til billedet af trafikmængden og dens afvikling, at Køge Kommune etablerer intelligente trafiklys, som skal lette trafikafviklingen på Ringvejen (Den stiplede blå linje). Sigtet er at øge kapaciteten med 20 % på strækningen. Figur 7: Intelligente lyskryds på Ringvejen og Søndre Viaduktvej Effekten står imidlertid ikke mål med behovet. En forsigtig vurdering af behovet viser, at alene Søndre Havn vil forøge belastning med 40 % på Sønderviaduktvej. Optimeringen af signalanlæggene vil blot afhjælpe for øjeblikket, men er ikke en langsigtet og holdbar løsning. Samtidig er forholdene allerede i dag stærkt urimelige for bilister, omgivelser og borgernes velfærd. Trafikale konsekvenser Samfundsøkonomisk sammenhæng Kommuner som Stevns rammes særligt hårdt på infrastrukturen. Pendlere fra Stevns har 10 km. længere til arbejde end landsgennemsnittet og er den kommune i Danmark, som pendler fjerde længst. Når en unødvendig lang transporttid rammer dem, som i forvejen transporterer sig langt, begynder det at blive svært at få hverdagen til at hænge sammen, og rent samfundsøkonomisk er tid i bilkøer en dårlig disponering af Figur 8: Pendlerafstand for bopælskommuner. Kilde: Danmarks Statistik landets ressourcer. Her gælder det både tiden på transport, men også usikkerheden om hvor lang tid transporten vil vare, da erhvervsdrivende og arbejdstagere må tage af sted i uforholdsmæssig god tid. Side 8/17

9 Produktivitetsudvikling og Erhvervsfremme Vækst og produktivitet er centralt for alle landets kommuner. Imidlertid er Region Sjælland i den forbindelse hårdere ramt og ligger med en lavere produktivitetsudvikling end de øvrige regioner. I Region Sjælland ligger Stevns Kommune yderligere svagt. Det er især en afledt effekt af konjunkturerne for kommunens erhvervssammensætning, men denne er igen afledt af infrastrukturen. Derfor ligger en af de helt centrale nøgler til øget produktivitet og vækst netop i infrastrukturen. Livskvalitet, sundhed og miljø Med en trafikbelastning på hhv og biler rammes områder i Køge og Stevns hårdt og belastes både miljø- og støjmæssigt i en uhørt grad. I lighed med andre kommuner finder både Køge og Stevns Kommuner disse miljø- og sundhedsmæssige belastninger uacceptable gennem beboelsesområder. Det fremgår eksplicit af Køges reviderede Trafik- og Miljø plan, at der er behov for en linjeføring, der leder trafikken fra Stevns udenom Køge. Behovet forstærkes, når tal fra Miljøministeriet dokumenterer, at der hvert år dør 500 mennesker pga. støj og pga. partikelforurening, som især kommer fra biler. Samtidig er pendling den aktivitet i livet, som folk i forskning dømmer værst, og det sænker vores generelle livskvalitet. Pendling over 45 min. hver vej gør mennesker ulykkelige og ensomme, fordi pendlere bliver så udmattede, at det stjæler tiden fra sociale relationer og nærvær med familien (Meik Wiking, direktør for Lykkeforskning). Undersøgelser i Danmark viser da også, at ved forbedret infrastruktur, så vælger pendlere at veksle op mod ¾ af den sparede transporttid til fritid. imidlertid veksles også op mod ¼ til arbejdstid, som øger det samlede arbejdsudbud og gavner samfundsøkonomien. Side 9/17

10 Skitsering af forslag til linjeføring Der har været arbejdet på en linjeføring fra Stevns udenom Køge siden før kommunesammenlægningen. I nyere tid ( ) har Stevns og Køge Kommuner i fællesskab fået udarbejdet 3 rapporter med forskellige forslag til linjeføringer, som fremgår af nedenstående figur 9. Figur 9: Alternative linjeføringer Analysearbejdet blev foretaget af ekstern konsulentbistand. Dengang strandede arbejdet imidlertid, da Stevns og Køge Kommuner ikke kunne opnå enighed om linjeføringen. I 2012 genoptog Stevns og Køge arbejdet og nedsatte en styregruppe bestående af de to kommuners økonomiudvalg. Endnu en rapport blev udarbejdet og Økonomiudvalgene kom i fællesskab frem til at anbefale alternativ 6. Efter kommunalvalget er det nye politiske flertal i Økonomiudvalget indstillet på at anbefale alternativ 3 (i groft tracé), og kan derfor nu også få Vallø Stift til at bakke op om løsningsforslaget. Vallø Stift er jordbesidder med agerbrug og skov på store dele af de arealer, som linjeføringen berører. I indeværende år, har formanden for Region Sjælland nu også tilkendegivet sin opbakning til forslaget. Således er alternativ 3 den linjeføring, der mindst muligt kolliderer med kommunernes øvrige og modstridende interesser og som opnår den bredest mulige opbakning. Linjeføringen går fra Klippinge til motorvejstilkørsel 34 på Syd motorvejen, nord om Hårlev, og forbinder Syd motorvejen med Vest motorvejen ved Slimmingeafkørsel nr vest for Side 10/17

11 Bjæverskov. Linjeføringen krydser Tryggevælde å og Natura 2000 området, Tryggevælde Ådal, i Stevns Kommune på et eksisterende vejstykke. Forslaget til linjeføring forløber i øvrigt på såvel eksisterende som på nyetableret vej. Eksisterende veje opgraderes til landeveje, og der etableres cykelstier langs store dele af strækningen. Vejen bør anlægges som en tosporet statsvej, men både Stevns og Køge kommuner er også indstillet på at bidrage økonomisk til vejens etablering. Regional sammenhængskræft på hele Sjælland. Sjælland er knudepunkt for trafikstrømme fra Øst og vest Danmark og mellem Skandinavien og det øvrige Nordeuropa, og der eksisterer derfor et stort pres på veje og jernbaner i Region Sjælland. Femern Bælt forbindelsen og den kommende jernbane mellem København og Ringsted, med en station i Køge Nord, letter adgangen til København, men også Hamborg og Malmø kan nås indenfor få timer. Såfremt disse tiltag også skal understøtte en lokal og regional udvikling kræver det adgang til disse primære trafikkorridorer. Alternativt bliver det en yderligere katalysator, der understøtter tilflytning og vækstpotentialer i de få og meget store byer. Kommunerne på Sjælland har sammen med Region Sjælland udarbejdet et fælles Trafikudspil Sjælland baner vejen frem, hvor hovedambitionen er, at man højst skal bruge Figur 10: Forslag til linjeføring, alternativ 3 en time på at køre til København. Med det sigte er det fortsat nødvendigt og at fokusere på de tre sjællandske trafikkorridorer og en kobling mellem disse, men tilsvarende skal der fokuseres på en tæt og hensigtsmæssig sammenhæng med det lokale og regionale net, hvilket dette notats forslag til linjeføring også understøtter. Side 11/17

12 Linjeføringen understøtter på en gang både adgangen til en række vækstcentre og fastholder samtidig en decentral og lokal bosætningsprofil. Således supplerer linjeføringen Region Sjællands muligheder for dynamik og vækst ved at øge sammenhængen samt konkurrencen mellem flere områder med stor økonomisk vækst. Det gælder kraftcentret omkring Ringsted med adgangen til Vest Motorvejen, og Køge og København ved at lette adgangen til Syd Motorvejen. Linjeføringen vil imidlertid også lette adgangen til den kollektive trafik med den direkte adgang til det kommende Parker og Rejs anlæg ved Station Køge Nord. Linjeføring er et løsningsforslag, som ikke blot er et forsøg på at løse trafikale problemer ved at forhindre trafikken i de områder, hvor folk alligevel klumper sig sammen. Det er en langsigtet trafikløsning, som kan ændre det grundlæggende trafikmønstrer og derfor også på den lange bane understøtte en decentral bosætningsprofil, hvor erhvervsaktive borgere har reel mulighed for at bo, hvor de vil,. By- og erhvervsudvikling En linjeføring fra Stevns ud til motorvejen vil understøtte hele Stevns Kommune i sin tydelige bosætningsprofil. Imidlertid bør Strøby Egede her nævnes, da Stevns Kommune har gennemført et omfangsrigt strategi- og planlægningsarbejde for at udvikle byområdet i tæt samarbejde med områdets borgere. Strøby Egede er ét af kommunens fire vækstcentre og byudviklingsområder, da det ligger særligt attraktivt med sin nærhed til kysten. Projektet omfatter blandt andet gennemgribende tiltag, som af hensyn til bosætning og centerdannelse vil gøre rute 261 til sivegade gennem Strøby Egede bymidte. Dette arbejde bremses imidlertid også så længe, at trafikbelastningen mod Køge fortsat er så massiv. Hårlev har sammen med Store Heddinge den største del af erhverv og industri. Den forbedrede infrastruktur vil påvirke produktiviteten direkte og give helt nye udviklings- og vækstmuligheder. I forbindelse med Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommunes udarbejdelse af den Erhvervspolitiske redegørelse i 2013, kom det også frem igen, at det netop er en væsentlig forbedring af infrastrukturen, som står øverst på ønskesedlen hos erhvervslivet i Stevns. Netop infrastrukturen er også den faktor, som vægtes tungest af Dansk Industri og Dansk Byggeri, når de skal vurdere kommunernes erhvervsvenlighed. Side 12/17

13 Procesplan Et projekt som en ny statsvej skal gennem mange faser og flere milepæle skal falde på plads, før vejen står klar til brug. Til illustration er processen skitseret i figur 11 og hvoraf processen tre hovedetaper fremgår. En kommunal fase (blå), Folketingets beslutningsfase (grøn) og en anlægsfase (grå). Figur 11: Milepæle i den typiske beslutningsproces for statslige investeringer i transportinfrastruktur Stevns Kommune befinder sig i den kommunale fase, som også kan kaldes en idéfase. I denne fase har Stevns Kommune, sammen med Køge Kommune, arbejdet sig frem til et fælles forslag til linjeføring med Vallø Stift. Herved står Stevns Kommune stærkere, når kommunerne, sammen med formanden for Region Sjælland, i enighed kan bakke op om linjeføringen overfor Transportudvalget, og tilmed støttes af den største lodsejer i projektet. Således er den næste helt store milepæl, hvorvidt Folketingets Transportudvalg beslutter, at Fase 1 igangsættes og gennemføres af Vejdirektoratet. Forinden foretræde for Transportudvalget skal den kommunale fase gennemføres. Det konkrete forslag hertil fremgår af figur 12 på næste side. Side 13/17

14 Figur 12: Forslag til procesplan Datoer i sep. 30. sep. Primo oktober Stevns Køge Fælles Økonomiudvalg PTU behandler projektidé samt procesplan Økonomiudvalget behandler projektidé samt procesplan 9. oktober Kommunalbestyrelsen behandler projektidé samt procesplan. Primo oktober Primo oktober Medio oktober Medio november Ultimo november Primo december Projektidé fremsendes til Region Sjælland for yderligere kommentarer og input. Borgmester Mogens Haugaard Nielsen inviterer udover Køges Borgmester også Borgmestre og Tekniske Direktører fra Ringsted og Faxe Kommuner til møde, for at drøfte samarbejdsmulighederne om den foreslåede linjeføring. Borgermøde Borgmester Mogens Haugaard Nielsen inviterer til borgermøde i Hårlevhallen. Her vil Borgmesteren præsentere forslaget til linjeføring og efterspørge synspunkter hertil. Borgere fra omkringliggende kommuner vil ligeledes være meget velkomne. PTU og ØU evaluerer borgermødet og drøfter det endelige oplæg til Transportudvalget Beskrivelse af Projektidé fremsendes til udvalgsbehandling i Køge Kommune. (Dato for udvalgsbehandling afventer) Køge inviteres til fælles møde sammen med Ringsted og Faxe. Køge inviteres til Borgermøde i Hårlevhallen Fælles Økonomiudvalgsmøde, hvor der træffes beslutning om, hvilken linjeføring, der skal arbejdes videre med. Økonomiudvalgene fra Køge og Stevns Kommuner holder et fællesmøde og træffer beslutning om den endelige fremlæggelse for Transportudvalget Foretræde for transportudvalget. Her deltager som minimum Stevns, Køge, Vallø Stift og formanden for Region Sjælland. Side 14/17

15 Afrunding Stevns kommune er kendetegnende ved bosætning, naturperler og det at være både en produktions- og arbejdskraft kommune, men infrastrukturen ud af kommunen er sandet til og adgangen til vækstcentrene problematiseres mere og mere pga. flaskehalsproblemer. En trafikbelastning i Strøby Egede på biler og på på indfaldsvejen mod Køge, anser Stevns Kommune på lige fod med andre kommuner som urimelig. Derfor noteres det også med glæde, når Folketinget så sent som i april 2011 vedtog Anlægsloven, hvor eksempelvis Næstveds omfartsvej indgår, med en trafikbelastning på omkring biler målt i årsdøgntrafik. Stevns Kommune er afhængige af Køges planmæssige interesser samt trafikmæssige prioriteringer, der er med til af skabe flaskehalsproblemer ind i Stevns Kommune. Samtidig lukkes Stevns også inde af Naturstyrelsen, da de afviser, at vores Natura 2000 område mod vest må krydses. De trafikmæssige udfordringer er imidlertid nu af en karakter, der gør det tvingende nødvendigt for vores pendlere samt Stevns Kommunes generelle fremtidsmuligheder, at der handles og igangsættes konkrete tiltag, som vil afhjælpe de trafikmæssige ulemper. Dette notat foreslår en linjeføring, som ligger mere sydligt end den, der vurderes at flytte flest bilister i Køge nu og her. Til gengæld har denne linjeføring samtidig en tydelig dimension af regional udvikling omkring flere vækstcentre. Linjeføringen understøtter både erhverv, turisme og regional sammenhængskraft og vil på den måde ændre kommunens mere grundlæggende trafikmønster og derfor også på den lange bane afhjælpe flaskehalsproblemet i Køge yderligere. Således beskriver dette notat, det fælles løsningsforslag, der kan fremme en stribe af kommunernes individuelle mål og samtidig varetage mange hensyn. Dette dokument berører i overordnede temaer de væsentligste udfordringer og potentialer, som bør indgå i en nærmere analyse af forslaget til linjeføring, Alternativ 3. I første omgang virker notatet imidlertid som afsæt til det videre arbejde, som er skitseret i procesplanen side 14. Det er vigtigt at holde sig for øje, at dokumentet er et dynamisk dokument, som vil blive revideret og præciseret yderligere, som processen skrider frem. Den dybdegående analyse af linjeføringens konsekvenser og potentialer vil således først igangsættes, når Transportudvalget har forholdt sig til løsningsforslaget. Side 15/17

16 Bilag Side 16/17

17 Side 17/17