1. Juridisk bindende tryghedsaftale (job- og boligplan)

Transkript

1 NARSARSUAQS FREMTID - Forslag fra foreningen Bevar Narsarsuaq Juridisk bindende tryghedsaftale (job- og boligplan) Første prioritet er at få udarbejdet en juridisk bindende tryghedsaftale med kommunen og Nalakkersuisut om en fælles job- og boligplan for beboerne i Narsarsuaq, som skal træde i kraft ved lukning eller nedgradering af lufthavnen. Dette vil give befolkningen i Narsarsuaq tryghed og sikkerhed indtil en ny lufthavn i Qaqortoq bliver en realitet. Udgangspunktet er den hensigtserklæring, som blev udarbejdet i 2013 mellem foreningen Bevar Narsarsuaq, Kommune Kujalleq og Naalakkersuisut (se bilag 1). Her står følgende: 1)...der indledes samarbejde om en fælles job- og boligplan, samt at mulighederne for økonomisk kompensation for beboernes privatejede ejendomme undersøges... 2)...beboerne (er) frit stillede med hensyn til, hvorvidt de ønsker at deltage i dette udviklingsarbejde. Spørgsmålet om mulighederne for evt. økonomisk ejendomskompensation til beboerne i Narsarsuaq bør afklares inden da... Der er for tiden 124 indbyggere i Narsarsuaq, hvoraf 74 er ansat i Mittarfeqarfiit, 7 i kommunen og resten andre steder. Ved nedgradering eller lukning af Narsarsuaq må det antages, at de fleste stillinger nedlægges. Spørgsmålet bliver da, om de ansatte kan få nyt arbejde i lignende stillinger i den nye lufthavn i Qaqortoq samt i Nuuk og Ilulissat lufthavne. Borgerne i Narsarsuaq bor overvejende i lejeboliger, der administreres af Mittarfeqarfiit. Udover disse findes der otte privatejede boliger, samt tre huse, der tilhører Air Greenland. Endelig findes der tre ejendomme, der tilhører lokale virksomheder. (vandrerhjem, café og værksted). Ved lukning eller nedgradering af lufthavnen må det antages, at de fleste ansatte fraflytter Narsarsuaq og forlader boligerne, der herefter må anses for at være uden værdi. Transportkommissionen betænkning fra 2011 indeholder et afsnit, der behandler de økonomiske konsekvenser af en flytning af lufthavnen i Sydgrønland fra Narsarsuaq til Qaqortoq (s. 233, se bilag 2). Det er her angivet, at udgiften til opførelse af nye boliger for de ansatte, der skal flyttes til andre byer vil udgøre 106 mio. kr for det grønlandske samfund. Beboere, der lejer boliger i Narsarsuaq, bør således tilbydes nye tilsvarende boliger i de byer, hvor de tilbydes nyt arbejde, samt hjælp til dækning af flytteomkostninger. De borgere, der ejer egen bolig bør tilbydes en erstatning svarende til hvad et lignende hus vil koste i byerne. Virksomhederne bør tilbydes en tilsvarende erstatning, så de kan erhverve sig tilsvarende bygninger i andre byer. Alle ejendomme i Narsarsuaq vil herefter tilhøre kommunen eller selvstyret, og beboerne er efterfølgende frit stillede i forhold til om de vil flytte eller blive i Narsarsuaq og eventuelt involveres i erhvervsprojekter eller overdragelsesplaner. Styregruppen bedes på denne baggrund undersøge, om Mittarfeqarfiit og Kommune Kujalleq kan og vil garantere, at de ansatte i Narsarsuaq kan tilbydes nye stillinger i de andre lufthavne efter lukning eller nedgradering. Desuden bør det undersøges, om kommunerne eller Naalakkersuisut kan og vil tilbyde nye lejeboliger i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat. Endelig bedes styregruppen undersøge og fastlægge vilkårene for erstatning til private boligejere og virksomheder.

2 2. Projektering af vejforbindelse mellem Narsarsuaq og Qassiarsuk Anden prioritet er, at der projekteres og etableres vej- og broforbindelse mellem Narsarsuaq og Qassiarsuk. Selvom Narsarsuaq lufthavn bliver nedlagt, vil vejen være en længe tiltrængt gave til området, der vil binde regionen tættere sammen og skabe nye muligheder. Vejforbindelsen er i øvrigt prioriteret i Kommune Kujalleqs kommuneplanstrategi Foreningen Bevar Narsarsuaq havde i august måned 2018 kontakt til en projektgruppe med tilknytning til Center for Arktisk Teknologi. De foreslog at udføre projekteringen af nye vejforbindelser omkring Narsarsuaq og Qassiarsuk. Projekterne tænktes i den forbindelse at kunne indgå i diverse specialer og opgaver, og vil derfor kunne udføres uden omkostninger for det grønlandske samfund. Efter projekteringen kan man på denne baggrund indhente tilbud fra entreprenørvirksomheder, og endelig træffe politisk beslutning om evt. etablering af vejene. Gruppen består af Kåre Hendriksen, Ulrik Jørgensen og Birgitte Hoffmann (bhof@plan.aau.dk, tlf ). Styregruppen bedes i denne forbindelse beslutte, om man vil etablere kontakt til projektgruppen og indlede et samarbejde, eller om man vil påbegynde projekteringen på anden vis. Der bør samtidig udarbejdes en hensigtserklæring mellem Kommune Kujalleq og Naalakkersuisut, hvori der udtrykkes ønske om at etablere vejforbindelsen efter projekteringsperioden. 3. Opgørelse af aktiver i Narsarsuaq inkl. en 'salgsopstilling'. I forbindelse med en eventuel overdragelse eller privatisering af hele eller dele af infrastrukturen i Narsarsuaq bør der udarbejdes en detaljeret opgørelse over alle bygninger og øvrige anlæg i Narsarsuaq. Idet Mittarfeqarfiit administrerer langt størstedelen af Narsarsuaqs infrastruktur, vil det være naturligt at bede Mittarfeqarfiit om at udarbejde opgørelsen. Efterfølgende bør der udarbejdes en slags 'salgsopstilling', der præsenterer Narsarsuaq og stedets muligheder. Tanken er at salgsopstillingen kan anvendes i forbindelse med eventuelt salg eller overdragelse til en større virksomhed eller offentlig institution. Som inspiration henvises til den præsentation, som kommunen udarbejdede for Arktisk Kommando i Styregruppen bedes sørge for, at der bliver udarbejdet en opgørelse over Narsarsuaqs infrastruktur indeholdende oplysninger om samtlige bygninger, anlæg og øvrige installationer. Desuden skal der udarbejdes en pæsentation til brug ved eventuelt salg eller overdragelse af Narsarsuaq lufthavn til tredjepart.

3 BILAG 1:

4 BILAG 2:

5