MILJØREDEGØRELSE. Fokus: Elbesparelser

Transkript

1 MILJØREDEGØRELSE Fokus: Elbesparelser

2 2 Esbjerg Forsyning A/S

3 Indhold 1. Esbjerg Forsyning A/S Ledelsens beretning Miljøpolitik Miljøarbejdet Organisationen Miljøaktiviteter og informationer til interessenter Miljøhændelser Vand A/S Stamdata for Vand Væsentlige processer, miljø- og risiko forhold for Vand A/S Miljødata Varme A/S Stamdata for Varme Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Varme A/S Miljødata Energibesparelser Spildevand Stamdata for Spildevand Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Spildevand A/S Miljødata Andre væsentlige miljøforhold Administrationsbygningen på Ravnevej Affald Resultat og målopfyldelse for Nøgleindikatorer (EMAS III) Miljømål for Verifikationserklæring og certifikat Miljøredegørelse

4 1. Esbjerg Forsyning A/S Navn: Ejerforhold: Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej Esbjerg Ø Aktieselskab ejet af Esbjerg Kommune Telefon: Fax: Hjemmeside: CVR-nr.: P-nummer: Administrerende direktør: Miljø kontaktperson: Jesper Frost Rasmussen Helle Bjerregaard, QSE-chef Antal ansatte: ca. 153 Hovedaktivitet: Forsyningsselskab for vand, varme og spildevand Esbjerg Forsyning A/S er et holdingselskab, der er ejet af Esbjerg Kommune, I Esbjerg Forsyning arbejdes der for at sikre kunderne en stabil, miljørigtig forsyning af fjernvarme, levering af rent drikkevand i høj kvalitet samt en sikker afledning af spildevand og overfladevand. Ved Esbjerg Forsyning er der ansat ca. 153 medarbejdere. Esbjerg Forsyning A/S har siden 1998 arbejdet systematisk med miljøledelse og er certificeret efter den international standard ISO 14001:2004 og er verificeret efter EMAS III-forordningen. 4 Esbjerg Forsyning A/S

5 2. Ledelsens beretning Esbjerg Forsyning A/S har som EMAS III-registreret virksomhed forpligtiget sig til løbende forbedringer på miljøområdet og til at udarbejde en miljøredegørelse som verificeres hvert år. Redegørelsen følger kalenderåret. Miljøredegørelsen omtaler alle væsentlige miljøpåvirkninger, forbrug af råvarer/ressourcer, inddrager virksomhedens tilladelser og miljøgodkendelser og oplyser om status på miljømål. I 2011 har ledelsen afholdt kvartalsvise evalueringsmøder. Dette har medført, at der systematisk følges på op miljøledelsessystemets effektivitet, status på miljømål og konstaterede forhold i den interne audit. Statusoplysninger, referater mm. er løbende blevet offentliggjort på Esbjerg Forsynings intranet hvorved medarbejderne har kunnet holde sig informeret om status på miljøområdet. Miljømålene for 2011 er opfyldt, bortset fra ét mål der er delvis opfyldt og to der ikke er opfyldt. Miljømålet der er delvis opfyldt mål 11 - er i administrationen, hvor der i 2011 er afdækket en del områder, hvor der er besparelsespotentialer på el-området. Besparelserne vil blive iværksat i forbindelse med renoveringen af administrationsbygningerne som påbegyndes i Ligeledes tages indregulering af varme og behov for efterisolering med i Mål der ikke er opfyldt: Mål 2 blev ikke gennemført i 2011, men er overført som miljømål for Årsagen er at det er fundet hensigtsmæssigt at afvente projektet for renovering af Skindermarkens Vandværk, som vil have indflydelse på den fremtidige indpumpning fra Lustrup Kildefelt. Det er i løbet af året ikke lykkedes at effektuere de anslåede besparingspotentialer, som stadig anses at være i størrelsesorden 1 mio. KWh. I afsnit 9 på side 34 ses en skematisk oversigt over miljømål for 2011 med uddybende forklaring på målenes status. En af Esbjerg Forsynings store miljøpåvirkninger er energiforbruget. Samlet set har Esbjerg Forsyning A/S i 2011 formået at nedsætte elforbruget fra 19,3 MWh til 18,3 MWh. Der er gennemført mange projekter i løbet af året med henblik på at reducere energiforbruget. Blandt andet kan nævnes isolering af kedelfronter og distributionspumper på Sædding Varmeværk, omfattende renovering med bedre isolerede varmeledninger, idriftsættelse af lavtemperaturdrift på varmeområdet til minimering af varmetabet, ændring af styring på indpumpning af råvand fra Holsted pumpestation mm. En af de store energibesparelser er opnået ved ændring af styringen af indpumpningen af råvand fra Holsted pumpestation til Spangsbjerg og Vognsbøl vandværker. Herved er elforbruget til indpumpningen reduceret med over 20 %. Til trods for de ovennævnte indsatser er energiforbruget stadig stort og Esbjerg Forsyning vil i 2012 fortsætte arbejdet med at skabe løbende forbedringer med specielt fokus på at gennemføre besparelser på energiområdet og der er opstillet nye miljømål for 2012, som kan ses i afsnit 11 startende på side 38. Mål nr. 10 om at reducere el-energiforbruget til 8 mio. KWh i Spildevand er ikke opfyldt. Forbruget blev på 8,7 mio. KWh. Jesper Frost Rasmussen Administrerende direktør Esbjerg d. 24. maj Miljøredegørelse

6 3. Miljøpolitik Esbjerg Forsynings miljøpolitik: At Forbygge forurening og løbende arbejde med miljøforbedringer. Miljøbelastningen reduceres gennem en aktiv inddragelse af medarbejderne og samarbejdspartnere Kompetenceudvikling af medarbejderne skal medvirke til at sikre opfyldelse af miljømålsætninger Fastholde forbrugerens tillid ved dokumentation, service og forbrugerinformation Være i åben dialog med myndigheder, borgere og andre interessenter og yde informationer omkring vores miljømæssige forhold Overholde gældende relevante lovmæssige krav. Miljøpolitikken er offentliggjort på Esbjerg Forsynings hjemmeside på og det samme gør sig gældende med forskellige diplomer, certifikater og redegørelser. Miljøpolitikken omsættes til målsætninger og miljømål, som munder ud i konkrete handlingsplaner. Der følges op på de årlige fastsatte mål gennem fastlagte procedurer i miljøstyringssystemet. 4. Miljøarbejdet 4.1 Organisationen Esbjerg Forsyning påtager sig det nødvendige ansvar for: En sikker og stabil vand- og varmeforsyning samt håndtering af spildevand med respekt for mennesker og miljø En adfærdsregulerende information af kunderne med henblik på begrænsning af energi- og ressourceforbruget Vedligeholdelse af aktiviteterne ved bedst mulig udnyttelse af hver miljøkrone Esbjerg Forsyning opfatter miljøarbejdet som en naturlig og nødvendig del af hverdagen for at drive en forsyningsvirksomhed. Arbejdet med miljøstyring sikrer desuden, at miljøforholdene i både teori og praksis er dokumenteret og i orden. Esbjerg Forsyning A/S har haft et miljøledelsessystem siden Opstarten af miljøstyring i Vandforsyningen skete i et samarbejde med brancheforeningen DANVA og 5 andre vandforsyninger. I Vand og Varme er systemet blevet implementeret i løbet af Det samme gør sig gældende i Spildevand, hvor især Renseanlæg Vest er gået i spidsen med både arbejdsmiljø- og miljøcertificering af anlægget i Ovennævnte systemer er efterfølgende samlet i ét system: QSEsystem (Quality, Safety, Enviroment-system). Sammenlægningen af systemerne foregik i hele 2007 og i november 2008 skete den endelig launching af systemet på Esbjerg Kommunes intranet. Det samlede system blev certificeret efter den internationale standard ISO 14001:2004 i april Systemet er bygget op således, at Esbjerg Forsyning A/S efterlever de krav, der er i ISO og EMAS forordningen, men 6 Esbjerg Forsyning A/S

7 væsentlig er, at systemet er tilpasset Esbjerg Forsynings organisation og den kultur, der er opbygget gennem mange års virke. Systemet tilpasses løbende de aktuelle behov. Ansvar og kompetence i forhold til miljøledelsessystemet (QSEsystemet) følger de almindelige ledelsesmæssige strukturer i Es- bjerg Forsyning. Dog er der nedsat grupper til styring og drift af miljøledelsessystemet. Diagrammet herunder viser QSE organisationen: ESBJERG FORSYNING A/S KVALITETSCHEF OG Formand for QSE-system Miljø/kvalitet ADMINISTRATION QSE-Styregruppemedlem ØKONOMI QSE-Styregruppemedlem Ledelsessystemer KUNDESERVICE VAND QSE-Styregruppemedlem VARME QSE-Styregruppemedlem SPILDEVAND QSE-Styregruppemedlem Vandteknik Varmeteknik Tek/Adm support DRIFT DRIFT ANLÆG Produktion Produktion Distribution Produktion Distribution Måler Figur 4.1: Gul kasse viser organisatorisk enhed på niveau 3, grøn kasse viser organisatorisk enhed på niveau 4, blå kasse viser organisatorisk enhed på niveau 5, mens orange oval viser funktioner/opgave placering. QSE-organisationen og ansvarsforhold er nærmere beskrevet i QSE-systemets dokumenter, dog har Esbjerg Forsynings administrerende direktør det overordnede ansvar for QSE-systemet. Miljøredegørelse

8 4.2 Miljøaktiviteter og informationer til interessenter Miljøaktiviteter Fokus: Elbesparelser Vi har i år valgt at fokusere på udviklingen af Esbjerg Forsynings el-forbrug over de seneste 5 år. Baggrunden herfor er at brancheforeningen DANVA, med hjælp fra Elsparefonden, i 2008 udmeldte et meget ambitiøst mål med en besparelse på elforbruget på 25 % på 5 år. Dette mål har været end- og meget svært for branchen at opnå, men vi har ved Esbjerg Forsyning arbejdet målrettet og opnået meget flotte resultater. Vand og Spildevand har siden 2007 reduceret elforbruget med over 22 % eller 3,5 GWh/år, hvilket svarer til over 800 husstandes forbrug. Elforbrug hos Esbjerg Forsyning A/S (Esbjerg Forsyning) i perioden 2007 til 2011 El-besparelser har gennem de seneste 5 år været et væsentligt og gennemgående tema i hele virksomhedens miljøarbejde og i miljømålene specifikt. Der måles og vurderes elforbrug i næsten alle processer i virksomheden i dag og ved nyanlæg og nyanskaffelser vægtes elforbrug meget højt. At Esbjerg Forsynings samlede elforbrug kun er faldet med 12 % fra , skyldes at Varmeforsyningen har taget et bevidst valg, om at øge elforbruget til pumpning for derved reduceres varmetabet væsentligt fra fjernvarme-rørene i jorden. Se yderligere herom side 9. Mwh Arbejdet omkring nedbringelse af elforbruget i virksomheden vil i fremtiden ikke længere kun handle om at reducere elforbruget til de enkelte processer, men lige så meget om muligheden for at producere el i forbindelse med vores anlæg. Renseanlæggene har i mange år produceret el og varme ved forbrænding af biogas i gasmotorer, men disse processer kan optimeres yderligere og endnu mere el/energi kan produceres. At producere el på anlæggene ved hjælp af vindmøller og solceller vil også være en mulighed, og generelt vil idégenerering på dette område være gavnligt for virksomheden Vandforsyningen: 0 Total Spildevand* Varme Vand Administration** Over de seneste 5 år ( ) har Vandforsyningen opnået en el-besparelse på ca. 28,3 % på den samlede opgave med at levere vand til vores kunder. Nedgangen i vandforbruget på over 10 % har været stærk medvirkende til denne flotte elbesparelse, hvilket vi kan takke vores kunders vandspare tiltag Elforbrug hos Esbjerg Forsyning A/S ( Esbjerg Forsyning) i perioden 2007 til 2011 Mwh Besparelse Besparelse % Vand ,3 Varme ,3 Spildevand* ,8 Administration** ,4 Total ,1 * 2007 og 2010 forbruget for spildevand er blevet korrigeret i forhold til redegørelsen for ** Forbruget halveres fra 2009 til 2010 og fremefter pga. reel fordeling af forbruget mellem Syd Energi og Esbjerg Forsyning. 8 Esbjerg Forsyning A/S

9 for. De 28 % svarer til i alt 1,1 GWh som spares hvert år, hvilket svarer til elforbruget for ca. 275 parcelhuse. De 28 % skal i øvrigt sammenlignes med det meget ambitiøse mål på 25 % som brancheforening DANVA satte i Hvis vi kikker lidt nærmere på nøgletallet for hvor meget el der bruges til at fremskaffe, behandle og levere 1 m 3 vand til kunderne, er besparelsen mere end 18 % over de 5 år. Denne besparelse er opnået ved gennemførelse af mange forskellige elspare-projekter gennem årene og ved at tænke energiforbrug med ind i alle beslutninger. Nye mere energieffektive pumper, mere energibesparende beluftning, nedlæggelse af vandværker, optimering af indpumpningen fra Holsted pumpestation er nogle af de vigtige projekter som medarbejderne i Vand har gennemført de sidste 5 år. Varmeforsyningen: Varmeforsyningen besluttede i 2009 at indføre Termis Temperaturoptimering (TO). Målet var en betydelig sænkning af varmetabet i ledningsnettet som følge af en lavere temperatur i fjernvarmevandet. Til gengæld var forventningen, at elforbruget i vores blandekredse ville blive øget, da der ved det samme energibehov vil optræde en større vandmængde når temperaturen sænkes. TO blev officielt idriftsat d , og har siden undtagen i de koldeste perioder - temperaturoptimeret på hele Esbjergs forsyningsområde minus centrum som udestår. Projektet med at implementere TO i centrum startede i 2012 Samtidig med indførelsen af TO gik Varmeforsyningen sammen med Niras, Fjernvarme Fyn og Gentofte Forsyning ind i et forsknings- og udviklingsprojekt under Dansk Fjernvarme, som skulle kvantificere dels varmetabsbesparelsen dels den øgede udgift til pumpeenergi. Opgørelsen baserede sig på faktiske historiske SRO målinger, som efter en graddageregulering blev holdt op mod hinanden. Hjerting og Tjæreborg blev udvalgt til opgørelsen som strakte sig fra til Vi har fortsat fokus på udskiftning af de sidste gamle jævnstrøms- & vekselstrøms motordrevne pumper til mere energieffektive VLT styrede motorløsninger, som hidtil ikke har været udskiftningsklare grundet forholdsvis få driftstimer. En fortsat sænkning af fremløbstemperaturen har dog krævet et større pumpebehov generelt, således at tilbagebetalingstiden for disse også har kunnet svare sig i forhold til investeringerne. Spildevand: El-energiforbruget i spildevand er i perioden reduceret fra 10,8 til 8,6 GWh svarende til knap 21%. Reduktionen er primært sket på Renseanlæg Øst hvor forbruget er reduceret fra 3,3 til 1,9 GWh. De primære kilder til reduktionen er reduceret luftindblæsning i bioreaktorerne som følge af ændret styring af blæsere og ændring af procesparametre. Der ud over er omrøring i bioreaktorer reduceret og returslamføringer er reduceret. På Renseanlæg Vest er forbruget reduceret fra 4,3 til 3,7 GWh ved at ændre på procesparametre og ved at reducere omrøring i bioreaktorer. Omrøring i bioreaktorer er også reduceret på flere af de øvrige renseanlæg. I ledningsdriften er el-energiforbruget reduceret med kwh ved optimering af pumpedriften. Vandets Dag 2011 Esbjerg Forsyning markerede Vandets Dag 2011 på Torvet i Esbjerg med et arrangement, der satte fokus på klimaforandringer, separatkloakering og regnvand. De fremmødte kunne blandt andet høre om, hvordan Esbjerg Forsyning er i fuld gang med at forny kloaknettet i kommunen. Det viste eksempel er fra JydskeVestkysten. Rapporten blev færdig i november 2011 og konkluderede følgende for Esbjerg Varmeforsyning: I Hjerting og Tjæreborg blev der samlet sparet KWh, mens den ekstra pumpeenergi blev opgjort til KWh, altså kun ca. 2% af den sparede energi på varmetabet. Skaleres den opgjorte besparelse op til hele Esbjerg inklusiv Centrum, som forventes at komme med i 2012, vil den samlede årlige besparelse i varmetab være KWh, mens merudgifterne til øget pumpenergi vil være KWh. Miljøredegørelse

10 Informationer til interessenter og leverandører Formidling af information om Esbjerg Forsynings miljøforhold i 2011 er primært sket via miljøredegørelsen, gennem møder med interne og eksterne samarbejdsparter og via pressen. I 2011 har der været en del presseomtale, bl.a. om indvielsen af Esbjerg Forsynings nye biooliebaserede fjernvarme-reservelastcentral samt om Renseanlæg Øst, der vandt Miljønetværk Syds miljøpris 2011 for at reducere elforbruget betragteligt. De to viste eksempler er fra JydskeVestkysten. 10 Esbjerg Forsyning A/S

11 4.3 Miljøhændelser 2011 I 2011 har der været 2 miljøhændelser begge hændelser er sket i Spildevand da hverken Vand eller Varme har haft miljøhændelser, der har medført overskridelser af vilkår, tilladelser eller resulteret i klager (miljøklager) af nogen art. Den ene miljøhændelse var udledningen af ammonium fra Ribe Renseanlæg, der gav anledning til overskridelse af udlederkravet. Grunden var lav temperatur i biotankene kombineret med lav slamalder. Den anden var en tilstoppet kloak, der forårsagede forurening af et regnvandsvandsbassin i Tarp med urenset spildevand. 4.4 Medarbejderinddragelse Informationen til medarbejderne i afdelingerne foregår i forbindelse med de afholdte audits og via virksomhedens intranet. Medarbejderne arbejder miljø og energi bevidst i deres daglige arbejde, hvor de kommer med input til mulige miljøforbedringer. Herudover er der udarbejdet et strategipas og plakater, der er tilpasset afdelingerne, hvor informationer om virksomhedens strategiske -, taktiske -, drifts- og miljø mål for 2011 er beskrevet. 5. Vand A/S Esbjerg Forsyning leverer drikkevand i primært Esbjerg, Ribe og Bramming. Vandindvindingen til Esbjerg foregår overvejende i Brørup/Holsted området. Vandet gennemgår en simpel vandbehandling, hvorefter det pumpes ud til ledningsnettet til distribution. Esbjerg Forsyning leverer vand til ca. 80 % af kommunes indbyggere. De resterende 20 % dækkes af private vandværker og private boringer. Esbjerg Forsyning er også en servicevirksomhed, der har til opgave at opfylde borgernes behov for godt og rent drikkevand. Opgaven indebærer, at Esbjerg Forsyning sørger for planlægning, etablering, drift og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæg samt kontrol af vandkvaliteten. Desuden yder Esbjerg Forsyning vejledning og service til forbrugerne og sørger for måling af vandforbruget til afregning. 5.1 Stamdata for Vand CVR-nummer: Branche: Vandforsyning (360000) P-nummer: Tilsynsmyndighed: ESBJERG VAND A/S Industri Miljø, Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Natur, miljø og byg, Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen.. Indvindingstilladelser I henhold til Vandforsyningsplanen fra skal den samlede indvindingstilladelse ligge 15 % højere end det faktiske forbrug, netop for at sikre dækningsbehovet og reservere ressourcen af vand til indvinding. Esbjerg Forsynings indvinding ligger på 7,2 mio. m³ det seneste år. Den samlede tilladelse overstiger således forbruget med 28 %. Excl. Forums tilladelse er rummeligheden 22 %. Udledningstilladelser Når vand udledes til recipient, kræver det tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Esbjerg Forsyning har følgende udledningstilladelser fra vandværker: Forum Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand efter genbrugsanlæg Astrup Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand efter genbrugsanlæg og efter nedsivning gennem bassin Spangsbjerg Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand Aike Vandværk: tilladelse til nedsivning Vand har i 2011 haft 6 vandværker i drift: 1 i Ribe, 1 i Bramming og 4 i Esbjerg. Miljøredegørelse

12 Vandværk Adresse Indvindingstilladelse [m³] Udløbsdato Spangsbjerg Slåenvej 5, Esbjerg Gjesing Grønlandsparken 22, Esbjerg Forum Forum Hovedvej 177, Esbjerg Astrup Forum Hovedvej 125, Esbjerg Vognsbøl Gl. Vardevej, Esbjerg Ribe Nørremarksvej 49, Ribe Aike Vandværk og Hunderup kildefelt Risagervej 12, Gørding Kildefelt, Sekær Holsted Kildefelt, Bøgeskov Brørup Sum Anden indvinding Kildefelt, Vognsbøl Teknisk vand, Esbjerg Kildefelt, Kjersing Teknisk vand, Esbjerg Sum Noter til ovenstående tabel: 1) Ved ændring af lov om Vandforsyning af 15. december 2009 er vandindvindingstilladelser, der er gældende 1. januar 2010 forlænget til at gælde til 1 år efter vedtagelsen af den første kommunale handleplan i medfør af Miljømålsloven. 2) Ude af drift hele Tabel 5.1: Indvindingstilladelser Vand. 12 Esbjerg Forsyning A/S

13 Ca. 30% af vandet til Brammings forsyningsnet leveres fra Bjøvlund Vandværk I/S, der ejes af vandværkerne i det tidligere Bramming Kommune i fællesskab. Fordeling af udpumpet vandmængde 2011 For at udnytte grundvandsressourcerne bedst muligt er der udarbejdet en vandforsyningsplan for årene I fremtiden satser vi på 3 indsatsområder, som er: 4,3% 6,1% Husholdning Erhverv Institutioner, hospitaler Tab at beskytte indvindingsområder at begrænse vandspild 38,1% 51,5% at spare på vandet Handlingsplan for Vand af 1. juli 2008 følges. Det betyder, at kapaciteterne gradvist tilpasses det nuværende lavere vandforbrug. Planen sikrer, at denne tilpasning sker under stadig sikring af forsyningssikkerhed og vandkvalitet i alle tre forsyningsnet. Figur 5.1: Fordeling af vandforbruget i Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Vand A/S Vands miljøkortlægning illustreres i nedenstående figur. Til vurdering og prioritering er der benyttet flere forskellige kriterier som lovkrav, bæredygtighed, krav fra interessenter mm. Ud fra disse kriterier er der opstillet en prioriteringsliste. Både kriterier og prioriteringslisten er gældende for hele Esbjerg Forsyning og procedurer/instruktioner for dette findes i QSEsystemet. Procesdiagram Esbjerg Vandforsyning El Risiko Hærværk Bakterier Anden forurening El Risiko Hærværk Bakterier Luft Anden forurening Støj Lugt Luftudblæsning El Risiko Brud Hærværk Bakterier Vira Defekte installationer Fejltilslutninger Grundvand Vandindvinding Kildepladser Råvand Rentvand Drikkevand Vandværker Distribution Forureningstrusler Pesticider Olietanke Industri Lossepladser Klorerede opløsningsmidler Grundvandskvalitet Nikkel, clorid, nitrat m.v. Tilsætningsstoffer Kalk, CO 2, luft Fældningsmiddel Forbrugsstoffer Rengøringsmidler Olie, klor, maling Papir Affald Slam Spildevand Filtersk. vand Vandtab Affald Støj Forurenet jord Overskudsjord Figur 5.2: Procesdiagram Vand A/S. Miljøredegørelse

14 5.3 Miljødata Vands data for produktion og forbrug Metode 1 Enhed Indvinding M m³ Udpumpet M m³ El-forbrug M kwh El-forbrug B kwh/ m³ 0,492 0,466 0,452 0,447 0,399 Skyllevand, netto B m³ Forbrug af brugsvand (værker) S m³ Kalkforbrug M kg Slam* B kg Solgt mængde R/B m³ Købt vand, Bjøvlund M m³ Tab R/B m³ Tab % R/B % 4,4 7,7 4,1 6,7 6,1 Registreret og afregnet teknisk vand ** M m³ ) M, B, R og S står henholdsvis for målt, beregnet, registreret på SCADA (SRO) og skønnet, og angiver den metode der er anvendt til opgørelse af data. *) Slammængden opgøres fra 2011 som bortkørt mængde tørstof tidligere blev det angivet ud fra jernindholdet i råvandet. I 2011 er der bortskaffet slam for 2 år. **) Teknisk vand bliver pumpet direkte op af kildefelt og sendt urenset ud til erhvervsvirksomheder der anvender vandet til køling. Tabel 5.3: Miljødata Vand. Tabstallene skal tages med et vist forbehold, da de altid vil være behæftet med en vis usikkerhed, som opstår når mange tusinde målere med dels automatisk dels manuel aflæsning fratrækkes aflæsningen fra få store målere på vandværkerne. 14 Esbjerg Forsyning A/S

15 Indvinding-Udpumpning-kWh Esbjerg Forsyning Elforbrug pr. m 3 udpumpet vand Indvinding Udpumpning Elforbrug , , , m 3 x kwh x kwh/m 3 0,430 0,410 0, , , Figur Vandindvinding og udpumpning for Vand. Figur 5.3.2: Nøgletal for elforbruget pr. m³ udpumpet vand. Vands indvinding og udpumpning er faldet. Det samlede fald i udpumpningen i perioden er 12 %. Det mindre forbrug skyldes besparelser både hos virksomheder og private. Det markante fald i specifikt forbrug de seneste år kan tilskrives forbedringer på eksisterende vandværker, nedlæggelse af værker og at lavere forbrug giver mindre flow og dermed lavere modstand i de lange råvandsledninger. Faldet fra 2010 til 2011 skyldes hovedsagelig en anden styring og drift af kildefelterne i Holsted og Brørup. Miljøredegørelse

16 6. Varme A/S Varmeleverancen fremskaffes overvejende ved køb af spildvarme /overskudsvarme (ca.98 %) fra det kulfyrede Esbjergværket (50-55 %) og fra L90 Affaldsforbrændingen (45-50 %). Produktionen på spids- og reservelastanlæg var i 2011 primært baseret på bioolie. Fordeling af produktion på anlæg og de miljømæssige konsekvenser ses i figur 6.2. side 19 og tabel på side 20. Til distribution er der anlagt ca. 750 km dobbelt ledninger med et volumen på ca m³ og med forbindelse til ca kunder. Ledningsnettet renoveres løbende og i forbindelse med renovering anvendes isoleringsklasser, som er bedre end standarden, for at mindske varmetabet. 6.1 Stamdata for Varme CVR-nummer: Branche: Varmeforsyning (353000) P-nummer: ESBJERG Varme A/S Tilsynsmyndighed: Industri Miljø, Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Varmeværk Adresse Miljøgodkendelse (meddelt dato) Underlagt CO 2 kvoteordning P-nummer Gjesing Østervangsvej 18, Esbjerg N 20. nov Sædding Sædding Ringvej 18, Esbjerg V 22. feb jun Hjerting Bytoften 4, Esbjerg V 19. jun Tjæreborg Skolevej 5, Tjæreborg 19. jun Tarp Hammeren 7, Esbjerg N 19. jun Andrup Majgårdsparken 7, Esbjerg Ø 19. jun Hedelund Hedelundvej 25, Esbjerg Ø 22. okt Vester Nebel Hygumvej 23, Esbjerg N ** Citycentralen* Stikvejen 5, Esbjerg Ø 27. okt *) Taget i brug 1/ **) Kræver ikke Miljøgodkendelse under 1 MW Tabel 6.1: Værkoversigt - Varme. 16 Esbjerg Forsyning A/S

17 Udledningstilladelserne for CO 2, af 1. oktober 2004 er forlænget, således at tilladelsen også gælder allokeringsperiode: samt allokeringsperiode 3 omfattende 2013 til Der er igangsat en fornyelse af miljøgodkendelserne for alle varmeværker, udover citycentralen. Det er i samråd med tilsynsmyndigheden lavet en prioritering af rækkefølgen således de værker med fleste driftstimer prioriteres først. Inden udgangen af 2013 forventes det at alle miljøgodkendelserne for egne værker er revurderet. Varme leverance fordeling ,1% 45,4% 53,8% Esbjergværket L90 Egne værker Industriel overskudsvarme Det totale varmeforbrug i forsyningsområdet er generelt ikke forøget siden energikrisen i 1970erne trods udbygningen og forøgelsen af dækningsgraden til ca. 96 % i forsyningsområdet. Effektivisering og driftsoptimering samt den løbende energibesparende indsats har fuldt ud kompenseret for merforbruget. Siden ca. år 2000 har Varmeforsyningen desuden haft fokus på at lægge så små varmeledninger i jorden, som det tilgængelige differenstryk har tilladt. Dette har naturligvis også betydet et øget energiforbrug til pumpning, men som Termis Temperaturoptimering projektet viser, er det en fornuftig disposition energimæssigt. 0,7% Figur 6.1: Fordeling af varmeforbrug I 2011 er der, som et pilotprojekt, blevet etableret boosterpumper på 2 mindre områder (Guldagergårdsvej i Guldager og Niels Storgårdsvej i Tjæreborg), som begge er blevet byggemodnet inden for de sidste 5 år, og som af forskellige årsager har haft trykproblemer. På Guldagergårdsvej er der efterfølgende konstateret et årligt sparet varmetab på KWh i forhold til et øget årligt pumpeenergi behov på KWh (estimeret ud fra 6 mdr. aflæsning). Det sparede varmetab er i forhold til, hvis dimensioneringen var udført efter standard principper. De tilsvarende tal for Niels Storgårdsvej er et årligt sparet varmetab på KWh, og et øget pumpenergi behov på 547 KWh (estimeret ud fra 5 mdr. aflæsning) Etableringen af boosterpumperne har desuden haft den afledte effekt, at man har kunnet undgå at hæve det generelle tryk på ledningsnettet for at tilgodese de pågældende yderområder. Besparelsen ved dette forhold er ikke opgjort, men det vurderes at være af en betydelig størrelse. Ideen med boosterpumper tænkes nu fremadrettet ind i nyudstykninger, hvor der bl.a. lægges tomrør ned i forbindelse med byggemodningen. Viser det sig senere nødvendigt med en boosterpumpeløsning kan denne etableres forholdsvis billigt, da der ikke igen skal graves op. Fordelingen af den solgte varmemængde mellem virksomheder og private er ca. 65 % til private boliger og 35 % til virksomheder/institutioner. Varmeleverancerne er hovedsagelig baseret på to hovedleverandører: L90 Affaldsforbrændingen (Leverandørforeningen af 1990) producerer grundlasten, omkring 50 MJ/sekundet i mere end timer pr. år, hvilket dækker en stor del af Esbjergs behov uden for fyringssæsonen - juni, juli og august måned. Affaldsmængden, ca ton, leveres af de kommuner, der er tilsluttet L90. Anvendelsen af overskudsvarmen ved forbrænding af affald, har reduceret varmeleverancen fra det kulfyrede centrale kraftvarmeværk Esbjergværket - med %. DONG Energy A/S, Esbjergværket Blok 3 Værket leverer overskudsvarmen fra el-produktionen, som dækker det resterende varmebehov (op til 350 MJ/sekund om vinteren). Udover ovennævnte leveres en mindre mængde varme som overskudsvarme fra rensningsprocessen af røggassen på Krematoriet i Novrup, fra Rensningsanlæg Øst og Vest, hvor gasmotorer omsætter lossepladsgas og gas fra rådnetanke til el og varme, samt industriel overskudsvarme fra de lokale virksomheder Arovit og Scancoat. Miljøredegørelse

18 I spids- og reservelastsituationer anvendes 9 egne centraler, som primært anvender bioolie som brændsel. Disse forhold sikrer, at Esbjerg Forsyning i stort set alle tænkelige situationer vil være i stand til at opretholde varmeforsyningen. I foråret 2011 blev den nye reservelast central på havnen officielt taget i anvendelse. Her har vi afløst en aftale indgået med Esbjerg Fiskeindustri siden år 2000 om levering af op til 90 MW fjernvarme effekt baseret på naturgasfyrede industri dampkedler, til 100 MW reservelast baseret på CO 2 neutral vegetabilsk bioolie. Ud over kommissioneringen har der ikke været behov for indsats/drift af anlægget i hele 2011 idet der ikke har forekommet større afbrydelser af de primære varmeleverancer fra hverken Esbjergværket eller L90 i perioden som har nødvendiggjort egenproduktion. Processer, miljø- og risikoforhold samt grønne regnskaber for vores hovedleverandører er tilgængelige på: L 90 s hjemmeside: Esbjergværkets hjemmeside: 18 Esbjerg Forsyning A/S

19 6.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Varme A/S Procesdiagram Esbjerg Varmeforsyning Husholdningsog industriaffald Vand Fuelolie El L90 affaldsforbrænding kraft/varme prod. Bioolie Støj Spildevand Nordby Fjernvarme Varde Fjernvarme Emissioner Fjernvarme Spilde vand Emissioner Flyveaske Slagger Lækager El Esbjergværket Kulbaseret kraft/varme prod. Fjernvarme Spids og Reservelast Produktion & Distribution Forbrugere Varmetab Emission Kul Teknisk vand Fyringsgasolie Fueloile Fjernvarme El El Industriel overskudsvarme Naturgas Vand Kemikalier Rengøringsmidler Losseplads gas (Rens Øst) Fyringsgasolie Naturgas El Slam Figur 6.2: Procesdiagram Varme Miljøredegørelse

20 6.3 Miljødata Varmes data for produktion, forbrug og emissioner Metode 1 Enhed Forbrug af fyringsgasolie M liter Forbrug af naturgas M Nm³ Forbrug af bioolie M liter Produktion egne værker 2 B Gjoule Elforbrug egne værker M kwh tot. Elforbrug inkl. Transmission M kwh tot. Elforbrug exc. Transmission B kwh tot. Elforbrug kwh/gjoule (inkl. transm.) B 1,65 1,63 1,71 1,82 1,87 tot. Elforbrug kwh/gjoule (ekskl. transm.) B 1,37 1,41 1,41 1,48 Emission af CO 2 3 værker med > 20 MW indfyret effekt, omfattet af CO 2 kvoter (Sædding, Gjesing, Hjerting og Hedelund) Emission af CO 2 3 værker med < 20 MW indfyret effekt, ikke omfattet af CO 2 kvoter (Andrup, Tarp, Tjæreborg og Vr. Nebel) B ton B ton Emission af CO 2 alle værker B ton Emission af SO 2 B kg Forbrug af spædevand (Esbjerg) M m³ Forbrug af brugsvand (værker) M m³ Produktion Esbjergværket R Gjoule Produktion L90 Affaldsforbrænding R Gjoule Reservelastproduktion TripleNine R Gjoule Industriel overskudsproduktion Arovit R Gjoule Industriel overskudsproduktion Rens Øst + Vest R Gjoule Industriel overskudsproduktion Scan Coat R Gjoule Total produceret R/B Gjoule Graddage R , Solgt mængde R/B Gjoule Tab B Gjoule Tab % B % 24,9 22,6 21,5 21,0 18,0 1) M, B, R og S står for henholdsvis: målt, beregnet, registreret på SCADA og skønnet, og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data. 2) Produktion på værker er beregnet ud fra brændselsforbrug, indregnet med standardbrændværdi for anvendt brændsel samt en gennemsnitlig virkningsgrad på 0,85. 3) Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie og/eller naturgas på egne værker. Emissionsberegningerne er baseret på formler/nøgletal anvendt i Miljøstyrelsens Luftvejledning nr samt nøgletal fra leverandører (SO2). For året 2006 og 2007 er Energistyrelsens standardfaktorer for brændværdier og CO 2 -emission anvendt. 4) Brud på vandinstallation Tjæreborg Varmeværk (ca. 270m ³) + defekt hane på Hedelund Varmeværk (ca. 68 m³). 5) Gasolien anvendes på ny Citycentral som og opstarts-og stilstands olie, der af det større forbrug. Forbruget af fyrringsolie svarer til ca. 20 parcelhuses årlige varmeforbrug. 6) Det mindre forbrug af bioolie skyldes stabil drift hos vores leverandører og der med mindre behov for drift på egne værker. 7) Manglende tilførelse af fremmede produkter til rådnetank, har medført nedgang i overskudsvarme produktion. Tabel 6.3.0: Miljøkortlægning Varme. 20 Esbjerg Forsyning A/S

21 Esbjerg Forsyning bruger så meget miljøvenlig bioolie som muligt som erstatning for naturgas og fyringsolie. Som det ses af tabel er elforbruget fortsat stigende i takt med den fortsatte indsats for at sænke fremløbstemperaturen yderligere i forbindelse med fuld implementering af Termis temperatur optimerings programmet. Denne indsats har medvirket til at øge flowet i ledningsnettet betragteligt, for at fremføre den samme energimængde ved den lavest mulige fremløbstemperatur. En graddag er et udtryk for en forskel på 1 C mellem døgntemperaturen indendørs (17 C) og den udendørs døgnmiddeltemperatur i et givent døgn. Brændselsforbrug og CO 2 emission på egne værker (L90 og Esbjergværket ikke medregnet) Fyringsgas olie Naturgas Bioolie CO 2 udledning m 3 spædevand/år m 3 /år m 3 N naturgas/liter olie Tons CO * Figur 6.3.2: Brændselsforbrug og emission Varme Energibesparelser Figur 6.3.1: Spædevandstab Som det ses af figur er spædevandsforbruget faldende. Årsagen hertil er en målrettet renoveringsstrategi for distributionsnettet, samt en forbedret styring af tryk og temperatur. Varierende forbrug grundet vekslen mellem grønne og hvide vintre må dog fortsat forventes at kunne medføre spring i spædevandforbruget. Den totale energiproduktion er meget afhængig af det samlede antal graddage pr. år. Fra 2006 til 2009 har Esbjerg Forsyning årligt skullet indberette realiserede energibesparelser på MWh/år til Energistyrelsen. Besparelserne skulle dengang alene findes ved slutbrugerne. For perioden 2010 til og med 2012 blev målet for de realiserede energibesparelser ændret til MWh/år, og vi måtte medregne besparelser i ledningsnettet. Esbjerg Forsyning har i år 2011 haft et budget på ca. 3 mio. kr. til indfrielse af årets energibesparelser. Pengene er primært blevet anvendt til at yde tilskud til energibesparelserne ude ved brugerne, for at få retten til at indberette de realiserede energibesparelser til Energistyrelsen. Miljøredegørelse

22 Registrerede energibesparelser i perioden Krav til realiserede besparelser pr. år fra og med 2006 til og med 2009: Krav til realiserede besparelser pr. år fra 2010 til og med 2012: Mål for realiserede energibesparelser fra 2006 til og med 2011: Samlet realiserede energibesparelser frem til og med 2011: MWh MWh MWh MWh De realiserede besparelser i MWh fordeler sig som følgende: Område/år I alt Husholdning Erhverv Handel og service Produktionserhverv Offentlig sektor Ledningsnet Konverteringer I alt Tabel 6.3.2: Energibesparelser i MWh forperioden Esbjerg Forsyning har samlet set registreret væsentligt flere realiserede energibesparelser end målet. Vi har som følge heraf mindsket tilskuddets størrelse uden for Esbjerg Forsynings område og dermed ændret budgettet til ca. 3 mio. kr. for år Vi skal i fremtiden vurdere yderligere på, hvilke dele af indsatsen, der har størst udbytte i forhold til omkostningen/ indsatsen. 22 Esbjerg Forsyning A/S

23 Miljøredegørelse

24 7. Spildevand Esbjerg Spildevand A/S modtager og renser ca. 90 % af den samlede mængde spildevand i Esbjerg Kommune. De sidste 10 % bortskaffes ved private foranstaltninger. Omkring 60 % af forureningsbelastningen i spildevandet stammer fra industrien, mens resten stammer fra husholdninger. Desuden renses spildevand fra Fanø. Spildevandet transporteres i kloakledninger til renseanlæggene, hvor selve rensningen foregår. De 3 store renseanlæg: Esbjerg Renseanlæg Øst og Esbjerg Renseanlæg Vest samt Ribe Renseanlæg renser 90 % af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæggene. De resterende 10 % renses på 8 mindre renseanlæg, som er beliggende i de tidligere Ribe og Bramming Kommuner. På alle renseanlæg foregår en effektiv nedbrydning af organiske stoffer, og på de større anlæg foregår der ligeledes en effektiv fjernelse af kvælstof (typisk 90 %) og fosfor (typisk 95 %). Slam fra spildevandsrensningen søges nyttiggjort til jordbrugsformål. Som biaktivitet produceres der el og varme på Renseanlæg Øst og Vest i Esbjerg. Energien produceres ved forbrænding af biogas fra rådnetanke og fra lossepladsen i Måde. Der fremstilles el svarende til forbruget i ca husstande, mens varmeproduktionen svarer til forbruget i ca. 400 husstande. 7.1 Stamdata for Spildevand CVR-nummer: Branche: P nummer Opsamling og behandling af spildevand (370000) Spildevand A/S Tilsynsmyndighed: Naturstyrelsen Ribe, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Anlæg Adresse Kapacitet (PE) Godkendelser, meddelt P-nummer Endrup Vibækvej 17, Bramming 935 Påbud 1 af 1/ Bramming Syd Mulvadvej 53, Brammming Påbud af 1/ Bramming Nord Gabelsvej 26, Bramming / Gørding Engvej 2, Gørding / St. Darum Sviegade 47, Bramming Påbud af 1/ Vejrup Elmevej 4, Bramming Påbud af 1/ Gredstebro Vilslevvej 7, Gredstebro / Ribe Bjerrumvej 10, Ribe / Roager 2 Vestermarksvej 29, Ribe 590 Påbud af 16/ Spandet 2 Toftlundvej 110, Ribe Påbud af 16/ Mandø Midtvej/Mandø Toftevej / Rens Øst Mådevej 52, Esbjerg Ø / Rens Vest Vognbøl Engvej, Esbjerg / ) Der foreligger ingen udledningstilladelse for de mindre anlæg, men der er meddelt påbud om afløbskontrol, herunder udtagelse af prøver til egenkontrol. 2) Nedlagt i 2. kvartal 2011 Tabel 7.1 Anlægsoversigt Spildevand 24 Esbjerg Forsyning A/S

25 7.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Spildevand A/S Transport af spildevand i kloaksystemet: I forbindelse med transport og rensning af spildevand er der adskillige miljøforhold, der styres og håndteres. Pumpestationer og renseanlæg kræver kontinuerlig overvågning, og der er vagtberedskab året rundt. De væsentlige miljøparametre ved transport og rensning af spildevand er: Ressourceforbrug - særligt energiog brændstofforbrug. Aflastning af spildevand under kraftig regn. Udledning af renset spildevand. Produktion af slam og affald. Transport af spildevand i kloaksystemet 7.3 Miljødata De væsentligste miljødata for 2011 er nedenfor og på næste side illustreret og kommenteret for hhv. transport af spildevand i kloaksystemet og rensning på renseanlæggene. Efterfølgende findes en mere detaljeret opgørelse af miljødata for perioden 2007 til Mængden af transporteret spildevand er opgjort som summen af spildevand modtaget på renseanlæggene og spildevand udledt som regnvandsbetinget udløb. Regnvandsbetingede udløb forekommer ved kraftig regn, når kloaksystemet ikke kan håndtere den vandmængde, som tilledes. Forbruget af brændstof til biler er stort, idet kloaksystemet med tilhørende pumpestationer er spredt over et geografisk stort område. Der er således meget transport forbundet med driften af kloaksystemet. Elforbruget til pumpning af spildevand ligger på samme niveau som i Mængden af affald er ca. 590 ton større end sidste år. Den væsentligste grund hertil er oprensning af regnvandsbassinet beliggende ved Tarp Hovedvej, der blev forurenet med urenset spildevand. Transporteret spildevand 24,2 mio. m 3 Regnvandsbetinget udløb 4,8 mio m 3 3,3 ton fosfor 12,8 ton kvælstof Recipient l brændstof biler Håndtering Pumpning af spildevand 673 ton affald kwh El-energi Spildevand 19,4 mio m3 137 ton fosfor 810 ton kvælstof ton BI 5 Renseanlæg Figur Procesdiagram for transport af spildevand i kloaksystemet Miljøredegørelse

26 Rensning af spildevand Atmosfæren 559 ton kvælstof 19,4 mio m ton fosfor 810 ton kvælstof ton BI 5 Renset vand 9,4 ton fosfor 79 ton kvælstof 42 ton BI 5 Recipient 7,9 mio kwh El ton hjælpestoffer Mekanisk, Biologisk, Kemisk behandling ton slamtørstof 128 ton fosfor 172 ton kvælstof Landbrug Anden afsætn ton fedt 829 ton affald 1,7 mio m 3 biogas 0,9 mio m 3 losseplads gas Gasmotor 4,4 mio kwh El 7,3 mio kwh varme Figur Procesdiagram for rensning af spildevand på renseanlæg Det samlede el-forbrug ligger på niveau med forbruget i Elforbruget er fejlagtigt opgivet til 7,5 mio kwh sidste år, hvor det reelt var 7,8 mio kwh. Den større energiproduktion kan tilskrives 1 helt års drift med den nye mere energieffektive gasmotorinstallation på Renseanlæg Vest. Resultatet af den gennemførte egenkontrol af udløbet fremgår af tabel side 27, i form af udnyttelsen af udlederkravet pr. stof pr. anlæg angivet i %. På basis af egenkontrolmålingerne udregnes et kontroltal. Forholdet mellem dette kontroltal og kravværdien er udnyttelsen af udlederkravet. Ligeledes er udregnet et indeks for kravoverholdelse. Indekset er en simpel middelværdi af alle udnyttelser for gældende krav undtagen temperatur - jo lavere værdi, jo bedre. 26 Esbjerg Forsyning A/S

27 Egenkontrol 2011 Kontrolværdi i forhold til kravværdi i % ph SS Total-N NH4-N Total-P BI 5 COD Temperatur Ilt Bramming Nord OK OK Bramming Syd Ok OK Gørding OK OK Darum OK OK Endrup Lav ph OK Vejrup Lav ph OK Ribe OK Lav ilt% Gredstedbro OK OK Spandet OK OK Roager OK 22 OK Mandø OK Esbjerg Øst OK Esbjerg Vest OK Indeks for kravoverholdelse Røde tal symboliserer over 100%, mens gule tal symboliserer over 50% af kontrolværdien. Tabel Egenkontrol Indeks for kravoverholdelse er lidt lavere end i 2010, men der har været problemer ammonium i udløbet fra renseanlæggene i Ribe og Gredstedbro p.g.a. en kombination af lav temperatur og lav slamalder. Transport af spildevand i perioden Transport af spildevand i perioden Parameter Enhed Transporteret spildevand mio. m 3 25,5 20, ,2 Regnvandsbetinget udløb 1 mio. m 3 4,8 4,8 4,8 4,8 Regnvandsbetinget udløb COD 1 tons Regnvandsbetinget udløb Total-kvælstof 1 tons 12,8 12,8 12,8 12,8 Regnvejrsbetinget udløb Total-fosfor 1 tons 3,3 3,3 3,3 3,3 1) Mængder i henhold til Spildevandsplanen Tabel Transport af spildevand i perioden Miljøredegørelse

28 Forbrug af energi- og hjælpestoffer Parameter Enhed El MWh 875 1) Vandværksvand m Brændstof til biler Liter ) Skønnet forbrug. Ændret i forhold til tidligere redegørelse. Tabel Forbrug Produktion Parameter Enhed Affald tons Tabel Produktion Miljøforhold Parameter Enhed Henvendelser vedr. lugtgener Antal Borgerhenvendelser Antal Arbejdsulykker Antal Tabel Miljøforhold Rensning af spildevand for perioden Spildevand, som ledes ind på renseanlæggene, bliver løbende analyseret af både eksternt akkrediteret laboratorium og Esbjerg Forsynings eget driftslaboratorium. Alle egenkontrolresultater udført af akkrediteret laboratorium bliver læst ind i databasen Winspv på Danmarks Miljøportal. Sammenligning af de opnåede resultater fra de 2 laboratorier stemmer overens. Dog er der for mængden af BI5 tilledt til renseanlæggene en afvigelse, som tilskrives en ikke nærmere identificeret uoverensstemmelse ved indlæsning i WINspv. Det betyder, at den tilledte mængde BI5 bliver mindre, end vores egne beregninger viser. Idet forholdet mellem COD- og BI5 belastningen erfaringsmæssigt ligger mellem 2 og 3 vurderes den i WINspv beregnede værdi at være for lav. 28 Esbjerg Forsyning A/S

29 Belastningen af anlæggene opgøres på basis af 6-12 stikprøver afhængig af anlæggets størrelse. Det betyder, at den belastning der opgøres ikke er absolut, men at den reelle belastning med stor sikkerhed ligger i området ±15 % af den angivne værdi. På dette grundlag er det ikke relevant at kommentere de udsving der er i de angivne belastninger fra år til år. Spildevand og slam ind på rensningsanlæggene Parameter Enhed Spildevand mio. m 3 22,2 20,7 15,9 17,2 19,4 COD Tons BI 5 Tons Total-kvælstof Tons Total-fosfor Tons Fedt og flotationsslam Tons Tabel Spildevand og slam mængder Forbrug af energi- og hjælpestoffer Parameter Enhed El MWh * Naturgas 1000 Nm 3 14, Flaskegas Tons 2,9 2,9 3,4 4,2 3,1 Lossepladsgas 1000 Nm Hjælpestoffer Tons Vandværksvand m Brændstof til biler Liter *) Elforbrug for 2010 ændret fra til Tabel Forbrug af ressourcer på renseanlæggene Miljøredegørelse

30 Udledning og produktion Parameter Enhed Renset spildevand mio. m 3 21,7 20,1 15, ,8 COD Tons BI 5 Tons Total-kvælstof Tons Total-fosfor Tons 7,6 7,7 4,9 5 9 Suspenderet stof Tons Slam Tons tørstof (TS) Affald Tons Biogas 1000 Nm El MWh Varme GJ Tabel Udledning og produktion Miljøforhold Parameter Enhed Indeks for kravoverholdelse* Rensningsgrad Total N % 89 89,5 91,2 90,4 90,3 Rensningsgrad Total P % 94,1 94,2 96,1 95,8 93,1 Rensningsgrad BI 5 % 99,1 99,2 99,3 98,9 99,2 Rensningsgrad COD % 95,2 95,7 95,6 95,9 96,4 Lugtklager Antal Støjklager Antal Arbejdsulykker Antal *) Middel af alle kontroldata/kravværdi Tabel Miljøforhold for renseanlæggene 30 Esbjerg Forsyning A/S