Tilsynsrapport. Bofællesskabet Lykke Marie Anmeldt tilsyn 21. maj 2014

Transkript

1 Tilsynsrapport Bofællesskabet Lykke Marie Anmeldt tilsyn 21. maj 2014

2 Organisation, ledelse og personale Tilsynet vurderer, at personale og ledelse besidder relevante faglige kompetencer i forhold til opgaven og målgruppen. Det vurderes, at tilbudsstedet har fokus på den organisatoriske og kompetencemæssige udvikling. Tilsynet vurderer, at der er behov for en forventningsafstemning mellem tilbuddet og de pårørende. Det vurderes, at ledelsen har taget relevante initiativer i forhold til dette bl.a. i form af ydelsesbeskrivelser samt udarbejdelse af en pårørendepolitik. Tilsynet vurderer, at den nykonstituerede bestyrelse er bredt sammensat og tilsammen besidder relevante kvalifikationer for at drive et tilbud af denne art. Fysiske rammer Bofællesskabet er nyindrettet og fremtræder som sådan. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er rummelige og særdeles egnede til kørestolsbrugere. Økonomi Vurdering af årsregnskabet vil blive foretaget særskilt. Aktiviteter Tilsynet vurderer, at der bliver lyttet til beboernes ønsker vedrørende aktiviteter. Det vurderes, at aktiviteterne, der finder sted i bofællesskabet, er relevante. Det vurderes desuden, at tilbudsstedet, når opstartsperioden afløses af en mere stabil drift, vil tage initiativer til udvikling af nye aktiviteter. Pædagogiske metoder og praksis Det vurderes, at tilbudsstedet er i sin opstart, når det gælder implementering af pædagogiske metoder. Det vurderes, at tilbudsstedets fokus på kommunikation, neuropædagogik og sanseintegration er relevant i forhold til målgruppen. Det vurderes, at ledelse og medarbejdere har særligt øje for, at den kommunikative opgave og opbygning af en tillidsfuld relation, er grundlaget for, at der kan ske en pædagogisk indsats. Pædagogiske handleplaner Det vurderes, at skabelonen for de pædagogiske handleplaner er overskuelig og brugbar. Tilsynet vurderer, at de udleverede eksempler på handleplaner indeholder konkrete og evaluerbare mål. Tilsynet bemærker, at det ikke fremgår af handleplanerne, hvorvidt eller hvordan beboeren har været involveret i udarbejdelsen af målene/planerne. Dokumentation af den pædagogiske indsats Det vurderes, at der via Bosted-systemet er gode vilkår for daglig journalisering og dokumentation af den pædagogiske indsats. Det er indtrykket, at dokumentation har høj prioritering på tilbudsstedet. Det bemærkes, at leder ønsker et øget fokus på effektmåling. Kommunikation og omgangsformer Tilsynet vurderer, at medarbejderne i tilbudsstedets opstartsfase er særligt optagede af at lære beboerne at kende rent kommunikativt med henblik på at etablere en tillidsfuld relation. Tilsynet vurderer, at kommunikation i bofællesskabet tænkes i meget bred forstand, og at der benyttes mangfoldige kommunikationsmidler. Tilsynet oplever, at kommunikationen mellem medarbejdere og beboere er præget af nærvær, respekt og empati. Brugerindflydelse Tilsynet vurderer, at beboerne via beboermøder har formel indflydelse på deres hverdag. Det bemærkes også, at tilbudsstedet bruger totalkommunikation med henblik på at have særlige opmærksomhed på, at beboernes individuelle behov og ønsker tilgodeses. Sundhed Tilsynet vurderer, at der er etableret hensigtsmæssige samarbejdsaftaler til eksterne sundhedsfaglige samarbejdspartnere, i form af sygeplejerske og fysioterapeuter. Det vurderes, at medicinhåndtering er forsvarlig, og at der er relevant praksis og opfølgning ved utilsigtede hændelser. Tilbudsportal og hjemmeside Det vurderes, at tilbudsstedets hjemmeside er informativ og velstruktureret. Der opfordres til, at tilbuddet påbegynder indberetning på den nye tilbudsportal. Opfølgning fra seneste tilsynsbesøg Tilbuddet har forholdt sig til bemærkning fra seneste tilsyn. 2/16

3 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Påbud: Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor en angivet tidsfrist fremsender en redegørelse til tilsynet om, hvordan de har taget hånd om problemet. Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Tilsynet bemærker, at tilbudsstedet går i gang med at udarbejde kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser for stedet. Tilsynet bemærker, at der er behov for en forventningsafstemning mellem tilbuddet og de pårørende. Det bemærkes også, at ledelsen har taget relevante initiativer i forhold til dette bl.a. i form af ydelsesbeskrivelser samt udarbejdelse af en pårørendepolitik. Det bemærkes, at leder ønsker et øget fokus på effektmåling. Tilsynet bemærker, at det ikke fremgår af handleplanerne, hvorvidt eller hvordan beboeren har været involveret i udarbejdelsen af målene/planerne. Det bemærkes, at ledelse og personale vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis handleplanerne kan lægges elektroniske i stedets journaliseringssystem. Det bemærkes, at der i interviewet med de pårørende gives udtryk for et ønske om flere individuelle aktiviteter for beboerne. Det bemærkes, at kommunikation i bofællesskabet tænkes i meget bred forstand og at der benyttes mangfoldige kommunikationsmidler. Tilsynet bemærker, at kommunikationen mellem medarbejdere og beboere er præget af nærvær, respekt og empati. Der opfordres til, at tilbuddet påbegynder indberetning på den nye tilbudsportal. Det bemærkes, at personalet skal deltage i et supervisionsforløb, hvor arbejdet i krydsfeltet mellem de pårørende og fagligheden er særligt i fokus. 3/16

4 Anbefalinger Påbud Det anbefales, at der indgås aftaler med beboernes dagtilbud med det formål at sikre, at bofællesskabet modtager al væsentlig information. Der udstedes ingen påbud. 4/16

5 Oplysninger Navn og hjemsted Leder Tilbudstype og lovgrundlag Bofællesskabet Lykke Marie Hauge Møllevej Slangerup Forstander Kirsten Borst Bofællesskabet Lykke Marie er etableret efter Lov om friplejeboliger og er organiseret som en selvejende institution med egen bestyrelse, som er institutionens øverste ledelse. Der ydes personlig støtte, praktisk bistand til beboerne, genoptræning og ledsagelse iht. Servicelovens 83, 85, 86, 87 og 97. Bofællesskabet er af Servicestyrelsen certificeret som friplejeboligleverandør i Takst Den godkendte døgntakst er opdelt i fire beboerprofiler. Taksten er udregnet på baggrund af støttebehovet. I 2014 er følgende takster godkendt: Opholdsbetaling Profil 1 kr ,- pr. døgn Opholdsbetaling Profil 2 kr ,- pr. døgn Opholdsbetaling Profil 3 kr ,- pr. døgn Opholdsbetaling Profil 2 til kr ,- pr. døgn Antal pladser og belægningsgrad Tilbuddet har 24 pladser. Belægningsgraden er på tilsynsdagen 83 %, idet der er fire ledige pladser. Nuværende fordeling i forhold til takstgrupper: Takstgruppe 2: 2 beboere Takstgruppe 3: 7 beboere Takstgruppe 4: 11 beboere Målgruppebeskrivelse Ifølge hjemmesiden er Lykke Marie et botilbud til voksne med multiple funktionsnedsættelse. Ifølge Tilbudsportalen er målgruppen voksne imellem år med følgende funktionsnedsættelser: Synsnedsættelser, hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, udviklingshæmning, medfødt hjerneskade og erhvervet hjerneskade. Antal ansatte og personalesammensætning Personalesammensætning: Forstander, uddannet pædagog og har lederuddannelse Stedfortræder, uddannet socialrådgiver 5/16

6 15 pædagoger (34-37 timer), heraf 1 på barselsorlov og 2 med neuropædagogisk efteruddannelse 2 ergoterapeuter (34-35 timer) 7 omsorgsmedhjælpere (28-37 timer), heraf 1 barselsvikar 1 SOSU medhjælper (34 timer) 2 SOSU assistenter (34 35 timer) 2 husassistenter (25 timer) 1 husassistent/køkken (37 timer) 1 teknisk serviceleder (37 timer) 1 administrativ medarbejder (25 timer) Herudover er der ansat 6 nattevagter (34-35 timer), og stedet har et vikarkorps bestående af 12 timelønnede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Sidste tilsyn Dato og tidspunkt for tilsyn Deltagere i tilsynet Tilrettelæggelse af tilsynet, herunder metodevalg 12. november 2013 (uanmeldt) 21. maj 2014 kl samt opsamlingsmøde med ledelsen d. 27. maj. Forstander og stedfortræder 3 medarbejdere (én fra hvert hus, heraf en med neuropædagogisk efteruddannelse og en anden er medicinansvarlig medarbejder) Beboere tilsynet hilste på, på rundvisningen 3 pårørende til beboere fra de tre huse/boenheder Tilsynet haft fokus på følgende hovedpunkter: Organisation, ledelse og personale Pædagogiske handleplaner Dokumentation af den pædagogiske indsats Pædagogisk metode og praksis Kommunikation Brugerindflydelse Opfølgning på seneste tilsyn På tilsynet har leder, stedfortræder, medarbejdere, og pårørende deltaget i interview. Deltagerne har repræsenteret både nye og gamle medarbejdere og pårørende fra alle tre huse. Tilsynet har desuden hilst på og talt med flere beboere under rundturen i bofællesskabet, herunder set tre lejligheder. Tilsynet havde inden besøget orienteret sig i tilgængelig information på Tilbudsportal og hjemmeside. På anmodning fra tilsynet har tilbudsstedet udleveret eller sendt diverse skriftlige retningslinjer, eksempler på handleplaner og skabeloner samt regnskab og protokollat for Tilsynsførende Lykke Bomholt Rasmussen, tilsynskonsulent Solvej Mose Mailund, tilsynskonsulent 6/16

7 Opfølgning på tidligere tilsyn Transporttid til dagtilbud Ved seneste tilsyn d. 12. november 2013 havde tilsynet følgende bemærkning: Tilsynet bemærker, at nogle af beboerne har en relativ lang transportvej til deres beskæftigelsestilbud/skole. Det bemærkes samtidig, at stedet overvejer at finde dagtilbud i nærområdet. Tilsynet oplyses om, at nogle af de beboere, der har lang transporttid er midt i STU-forløb, som de ikke ønsker at afbryde. En beboer har flyttet dagtilbud, og 5 beboere er startet i AKUcenter Ejegod. Organisation, ledelse og personale Tilbuddets organisering og organisering Tilbuddet som blev oprettet i 2013 er organiseret i tre sammenhængende boenheder (hus A, B og C) med 8 lejligheder i hver boenhed. Beboerne er flyttet ind pr. 1. august. I øjeblikket er ledelsen i samarbejde med bestyrelsen i gang med at udarbejde kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser. Dette sker med henblik på at tydeliggøre tilbudsstedets ydelser og øge gennemsigtigheden i disse. Planen er, at arbejdet er færdigt til september 2014, og at materialet til den tid bl.a. skal videreformidles bl.a. til de pårørende. I den forbindelse overvejes det at afholde pårørendemøder. Tilbudsstedet er i gang med at udarbejde diverse politikker og retningslinjer for stedet. Nogle er allerede udarbejdet (jf. afsnittet om sikkerhed og arbejdsmiljø), andre er under udarbejdelse, herunder pårørendepolitik, kompetenceudvikling og alkoholpolitik. Ledelsen er desuden gået i gang med at formulere jobbeskrivelser for de forskellige medarbejdergrupper på Lykke Marie. Det oplyses, at basismedarbejderne i hvert team vil få ensartet jobbeskrivelse, uafhængig af uddannelsesbaggrund. Brugersituation Der er aktuelt 20 beboere i bofællesskabet og 4 ledige pladser. Leder oplyser, at der er kontakt til interesserede borgere. Der er overvejende interesse fra borgere, der matcher profil 3 og 4. Alle beboere undtaget en enkelt, er i dagtilbud, og de fleste beboere er i gang med STU-forløb. Dagen starter tidligt for de fleste beboeres vedkommende, og det beskrives, at der er meget run på om morgenen, hvorfor man har opnormeret morgenbemandingen. Ledelse Bestyrelse Forstander og stedfortræder blev ansat hhv. 1. marts og 1. juni Begge ledelsesrepræsentanter har mangeårig erfaring i ledelse og offentligt forvaltningsarbejde inden for det sociale område. Ledelsen oplever, at de har forskellige kompetencer og dermed supplerer hinanden godt. Lykke Maries bestyrelse er nykonstitueret. Konstitueringen er sket på baggrund 7/16

8 af, at bestyrelsen har haft afholdt en strategidag, hvor der er blevet udarbejdet en analyse af bestyrelsens kompetencebehov. Med baggrund i strategidagen er der blevet optaget to nye medlemmer i bestyrelsen (2 medlemmer er fratrådt). Bestyrelsen er nu sammensat af 5 medlemmer og har fået ny formand. I bestyrelsen sidder to af Lykke Marie hjemmets stiftere. Der er udarbejdet vedtægter for bofællesskabet. Vedtægterne er underskrevne. Den nye bestyrelse har samlet set kompetencer inden for det specialpædagogiske fagområde samt inden for ledelse, jura, drift og økonomi. Leder beskriver samarbejdet med bestyrelsen som rigtig godt og oplever den ledelsesmæssige sparring med bestyrelsen som meget givende. Personalesituation Ledelsen lægger vægt på at have en fagligt og alders/erfaringsmæssigt bredt sammensat personalegruppe. Personalegruppen er sammensat med en overvægt af pædagoger/socialpædagoger. Ergoterapeuter og SOSU-assistenter er øvrige faggrupper. Leder oplyser, at det har vist sig at være vanskeligt at rekruttere sundhedsfagligt uddannet personale, som både har relevante kompetencer og interesse for Lykke Maries målgruppe. 10 af de nuværende 39 ansatte har været ansat siden tilbuddets opstart i juli. Der er løbende blevet ansat personale i takt med beboeres indflytning. Siden tilbuddets start er der dog samtidig også sket en del udskiftning i personalegruppen. I øjeblikket er to stillinger vakante. Leder oplyser, at der som udgangspunkt er 1 personale til to beboere. Om morgenen møder 2 medarbejdere ind i hvert hus kl Om morgenen hjælper både nattevagten og husassistenter til i de enkelte huse. Aftenpersonalet møder kl /15.00 og afløses af nattevagterne. Nattevagten er blevet opnormeret fra 2 til 3 vågne nattevagter, hvilket betyder, at der nu er 1 nattevagt pr. hus. Opnormeringen er en bestyrelsesbeslutning, som er sket på baggrund af, at det opleves, at der er langt fra hus til hus, hvor man ikke er i høreafstand. Leder oplyser, at sygefraværet er på 9,8 %, inkl. to langtidssygemeldinger. Der er udarbejdet en liste over, hvad nye medarbejdere skal introduceres til i starten af deres ansættelse. Listen fungerer sådan, at den nye medarbejder selv skal være opmærksom på, at han/hun kommer igennem alle introduktioner. Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne, der deltager i tilsynet, oplever at de har et godt samarbejde med hinanden, og at man hjælper hinanden på tværs af husene. De fortæller desuden, at de oplever et godt samarbejde med ledelsen og at de møder støtte og forståelse fra ledelsen i forhold til alle slags oplevede udfordringer i det daglige arbejde. En del af den daglige kommunikation foregår via dagbogsnotater i det elektroniske journaliseringssystem Bosted, som også de pårørende som værger har adgang til. Leder fortæller, at det kan være svært for personalet at nå at læse dagbogsnoter om morgenen. 8/16

9 Kompetenceudvikling og Faglig udvikling Det oplyses, at personalet i hvert team (hus) i juni 2014 skal deltage i et 2 x 3 timers supervisionsforløb, hvor arbejdet i krydsfeltet mellem de pårørende og fagligheden er særligt i fokus. Leder oplyser, at man er i gang med at uddanne superbrugere inden for specifikke kommunikationsmidler, bl.a. Rolltalk. Undervisningen foregår udenfor bofællesskabet. Det er en forventning, at alle medarbejdere kommer til at kunne mestre de grundlæggende færdigheder i totalkommunikation. I den faglige udvikling ønsker man i fremtiden at sætte fokus på sanseintegration. Leder beskriver, at det er tanken, at alle medarbejdere skal have en kompetencebog, hvor medarbejderens formelle kompetencer kan indskrives. Arbejdsmiljø og sikkerhed Der er valgt to arbejdsmiljørepræsentanter, og det oplyses, at der skal udarbejdes en APV ultimo maj 2014 (Arbejdstilsynets mellemlange APV). APV en går både på det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Adspurgt, hvad der kan være en udfordring i arbejdsmiljøet beskriver personalet, at de af og til oplever, at det kan være svært at leve op til de pårørendes forventninger, og at dette opleves som et pres i det psykiske arbejdsmiljø. Det beskrives i den forbindelse, at der ofte er pårørende til stede i de enkelte huse, og at der derfor er daglig kontakt med mange af de pårørende. Der gives udtryk for forskellige erfaringer i samarbejdsrelationen med de pårørende, herunder at det rummer mange dilemmaer, men det beskrives også som både tæt og godt samt hjælpsomt i tilbuddets opstartsfase. Der er udarbejdet følgende politikker og retningslinjer på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet: Individuelle forflytningsvejledninger Fraværspolitik Vejledning til kollegial psykisk 1. hjælp Ambulanceplan for personalet Brand- og evakueringsinstruks Retningslinjer for håndtering af vasketøj (hygiejne) Samarbejde med beboernes dagtilbud Leder oplyser, at tilbudsstedet særligt har et tæt samarbejde med AKUcenter Ejegod, hvortil man har daglig kontakt, idet de 5 beboere, der benytter AKUcenteret følges dertil af personalet. Adspurgt, hvilke udfordringer der kan være i samarbejdet med beboernes dagtilbud, beskriver ledelse og personale, at nogle af dagtilbuddene i tilfælde af behov for at videregive information, tager kontakt til de pårørende frem for bofællesskabet, hvilket betyder, at bofællesskabet ikke altid er opdateret på vigtige informationer. 9/16

10 Samarbejde med beboernes pårørende Deltagerne i tilsynet beskriver, at der siden tilbuddets opstart har været et tæt samarbejde med beboernes pårørende. I forbindelse med beboernes indflytning har de pårørende oftest været flyttet ind hos beboeren i nogle dage/uger med henblik på at skabe en god overgangsfase og sikre en tryg indflytning for beboeren. Det oplyses, at de pårørende har udarbejdet fx informationsmapper og vejledninger, som har været en støtte for personalet, når de har skullet lære den nye beboer at kende. Leder beskriver, at de pårørende, hvoraf næsten alle også fungerer som værger for beboerne, er aktive og engagerede og en stor ressource for stedet. Ledelse og personale oplever også, at de pårørende generelt har høje forventninger til den pædagogiske indsats og til de ressourcer, der stilles til rådighed for den enkelte beboer. Leder beskriver, at især de pårørendes forventninger til ansigt til ansigt -tid ikke altid matcher med de ressourcer, som tilbuddet har mulighed for at stille til rådighed. Tilsynet vurderer, at personale og ledelse besidder relevante faglige kompetencer i forhold til opgaven og målgruppen. Det vurderes, at tilbudsstedet har fokus på tilbuddets organisatoriske og kompetencemæssige udvikling. Tilsynet vurderer, at det er positivt, at tilbudsstedet går i gang med at udarbejde kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser for stedet. Tilsynet vurderer, at der er behov for en forventningsafstemning mellem tilbuddet og de pårørende. Det vurderes, at ledelsen har taget relevante initiativer i forhold til dette bl.a. i form af ydelsesbeskrivelser samt udarbejdelse af en pårørendepolitik. Tilsynet vurderer, at den nykonstituerede bestyrelse er bredt sammensat og tilsammen besidder relevante kvalifikationer for at drive et tilbud af denne art. Det anbefales, at der indgås aftaler med beboernes dagtilbud med det formål at sikre, at bofællesskabet modtager al væsentlig information. Fysiske rammer Fysiske rammer Bofællesskabet Lykke Marie er nybygget, og de første beboere flyttede ind i august Der er i alt 24 lejligheder med et nettoareal på 41 kvadratmeter. Lejlighederne har eget bad, toilet og tekøkken. Alle boligerne har mobil skabsvæg, så de kan opdeles i sove- og opholdsareal. De har alle en mindre opholdsterrasse. Bofællesskabet er opdelt i tre boenheder. Hver af de tre enheder har egen fælles indgang/vindfang og rummer otte boliger. Boenhederne er indbyrdes forbundet med brede gangarealer, så beboerne har mulighed for at komme rundt og besøge hinanden. Fællesrummene, som ligger i tilknytning til hver boenhed, indeholder køkken og opholdsstue. Fra opholdsstuerne er der desuden udgang til en atriumgård, hvoraf 2 af de 3 nu er blevet indrettet. Det ene er indrettet i street ungdomsstil med basketkurve, musik og sidde/liggemuligheder. Det andet er indrettet i et maritimt tema, bl.a. er der placeret en båd, man kan ligge i, i midten af rummet. Det oplyses, at det er en gruppe af pårørende, der har stået for indretningen af de to atriumgårde. Fællesarealerne og gangarealerne fremtræder store og rummelige og er indrettet, så der er plads til kørestole. I hver boenhed er der indrettet personale- 10/16

11 rum/-kontor samt personaletoilet. Bofællesskabet er tilpasset til borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Bofællesskabet er udstyret med Smart Home Teknologi (IT udstyr der gør boligerne mere tilgængelige for personer med handicap). Dette er valgt for at give den enkelte beboer mulighed for at beherske sin egen hverdag. Teknologien gør det fx muligt for personer med fysisk funktionsnedsættelse via en fjernbetjening at åbne og lukke vinduer m.v. Udover de tre boenheder, er der indrettet produktionskøkken, fællesvaskeri, stort fællesrum, som kan opdeles med skydevæg og kontorer bl.a. til ledergruppen, samt omklædnings- og badefaciliteter til personalet. Leder oplever, at kontorfaciliteterne er i underkanten størrelsesmæssigt. I tilknytning til boenhederne er der pedelværksted. Bofællesskabet har ikke fælles bus el. lign, men det oplyses, at mange af beboerne har egen bil. Tilsynet observerer, at der er ryddeligt alle vegne, samt at der umiddelbart er et fint rengøringsniveau. Bofællesskabet er nyindrettet og fremtræder som sådan. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er rummelige og særdeles egnede til kørestolsbrugere. Økonomi Regnskab og budget Tilsynet har som led i dette efterfølgende fået tilsendt underskrevet regnskab for Vurdering af årsregnskabet vil blive foretaget særskilt. Aktiviteter Aktiviteter Alle beboere på nær en enkelt er i dagtilbud i løbet af dagen. De fleste beboere er fortsat i eksisterende dagtilbud, bl.a. med henblik på, at der ikke skulle ske mere end ét miljøskift på en gang. Desuden er de fleste i STU-forløb, som man ikke ønsker at afbryde. Personalet, der deltager i tilsynet, beskriver, at aktiviteter, der finder sted på beboernes hjemmedage eller om aftenen, når beboerne er kommet hjem fra deres dagtilbud, tager afsæt i beboernes behov og ønsker. På dagen for tilsynet skal tre beboere på musikfestival. En af dem, som tydeligvist glæder sig meget, viser tilsynet festivalprogrammet på sin IPad. Af andre aktiviteter, der finder sted i bofællesskabet nævnes musik, cykling, keglefodbold, filmaftner, månedlig fællesspisning og gåture i nærområdet. 11/16

12 En af de pårørende, der deltager i tilsynet fortæller, at beboerne er glade og tilfredse, og at der bliver lyttet til deres ønsker med hensyn til aktiviteter, men giver udtryk for, at vedkommendes forventninger til aktivitetsniveauet ikke helt er blevet indfriet. En anden pårørende oplever, at tiden om eftermiddagen går med pleje frem for aktiviteter. De pårørende oplever generelt, at beboerne får den omsorg, hjælp og pleje, de har behov for. Der gives dog også udtryk for en oplevelse af, at der på nogle tidspunkter af døgnet godt kunne bruges flere hænder. De pårørende tilkendegiver samtidig, at bofællesskabet fortsat er i en opstartsfase, hvor mange nye opgaver og rutiner skal integreres, og at det vil tage tid inden alt fungerer optimalt. Det bemærkes, at der i interviewet med de pårørende gives udtryk for et ønske om flere individuelle flere aktiviteter for beboerne. Tilsynet vurderer, at der bliver lyttet til beboernes ønsker vedrørende individuelle aktiviteter. Det vurderes, at aktiviteterne, der finder sted i bofællesskabet, er relevante. Det vurderes desuden, at tilbudsstedet, når opstartsperioden afløses af en mere stabil drift, vil tage initiativer til udvikling af nye aktiviteter. Pædagogiske metoder og praksis Pædagogiske metoder og praksis Ledelsen lægger i beskrivelsen af bofællesskabet vægt på, at tilbudsstedet er et pædagogisk tilbud og ikke bare et plejetilbud. Ledelse og personale beskriver, at den vigtigste opgave i den pædagogiske indsats er at understøtte den enkelte beboers medbestemmelse/selvforvaltning. Målet er, at hver enkelt beboers individuelle ønsker og behov tilgodeses og udvikles, og det beskrives, at en forudsætning herfor er, at personalet formår at indgå i en tillidsfuld og tryg relation med beboeren. Da en stor del af beboerne ikke har verbalt sprog, beskrives det som en stor og udfordrende pædagogisk opgave at sikre, at beboerne får valgmuligheder i relevante situationer. Neuropædagogik nævnes som en pædagogisk referenceramme, hvor den enkeltes ressourcer/hjerneskade danner grundlag for den pædagogiske indsats, på den måde, at indsatsen søger hhv. at kompensere for eventuelle skader og at støtte beboerens udvikling på den pågældendes stærke sider. Det er tanken, at den neuropædagogiske indsats skal dokumenteres i udviklingsprofiler og forudsætningsanalyser. Der er to medarbejdere, der har en neuropædagogisk efteruddannelse. En af medarbejderne, der deltager i tilsynet, fortæller, at der er igangsat en proces, hvor man i første omgang har formidlet den neuropædagogiske metode til hvert hus og derefter skal medarbejderne introduceres til at anvende den neuropædagogiske metode. Udover det neuropædagogiske lægges der i den pædagogiske indsats vægt på sanseoplevelser. Personalet giver eksempler på, hvordan fx en tur i kørestol/på cykel eller til fods i naturen og stisystemet uden for bofællesskabet kan byde på mange forskellige sanseoplevelser. 12/16

13 Det vurderes, at tilbudsstedet er i sin opstart, når det gælder implementering af pædagogiske metoder. Det vurderes, at tilbudsstedets fokus på kommunikation, neuropædagogik og sanseintegration er relevant i forhold til målgruppen. Det vurderes, at ledelse og medarbejdere har særligt øje for, at den kommunikative opgave og opbygning af en tillidsfuld relation, er grundlaget for, at der kan ske en pædagogisk indsats. Pædagogiske handleplaner Pædagogiske handleplaner Som en del af den pædagogiske indsats udarbejdes handleplan/pædagogisk plan for den enkelte beboer. Hensigten er, at handleplanen fungerer som et redskab, der skal styrke og sikre samarbejdet mellem medarbejdere, beboere og handlekommuner. I handleplanen formuleres beboernes ønsker og mål samt den valgte strategi for at arbejde med og opnå disse. Det oplyses, at alle beboere efterhånden har fået udarbejdet en handleplan. Hensigten er, at den neuropædagogiske del med tiden vil blive indarbejdet i den enkelte handleplan. Tilsynet har fået tilsendt eksempler på handleplaner. Handleplanerne er opbygget efter en fast skabelon og indeholder beskrivelse af hhv. mål og succeskriterier, personalets opgave samt beskrivelse af, hvordan der skal effektevalueres, samt hvornår målene skal evalueres. Tilsynet konstaterer, at målene i handleplanerne er konkrete og evaluerbare. Der er angivet tidshorisont for målene, og succeskriterierne er tydelige. Det fremgår ikke, hvorvidt/hvordan beboerne har været inddraget i udarbejdelsen af målene/planerne. Både ledelse og personale giver udtryk for, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis handleplanerne kan lægges ind i Bosted-systemet. Der har endnu ikke været afholdt handleplansmøder med beboernes sagsbehandlere fra hjemkommunen. Der har dog været afholdt opfølgningsmøder efter indflytning. Hensigten er, at der skal afholdes handleplansmøder en gang årligt. Det vurderes, at skabelonen for de pædagogiske handleplaner er overskuelig og brugbar. Tilsynet vurderer, at de udleverede eksempler på handleplaner indeholder konkrete og evaluerbare mål. Tilsynet bemærker, at det ikke fremgår af handleplanerne, hvorvidt eller hvordan beboeren har været involveret i udarbejdelsen af målene/planerne. Det bemærkes, at ledelse og personale vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis handleplanerne kan lægges elektroniske i stedets journaliseringssystem. 13/16

14 Dokumentation af den pædagogiske indsats Dokumentation af den pædagogiske indsats Der skrives journal af alle ansatte, herunder noteres både daglige praktiske informationer og den pædagogiske indsats for den enkelte beboer (jf. den pædagogiske handleplan). Det er aftalt, at alle medarbejdere læser i Bosted inden de møder ind i bogruppen. Det kan dog være svært at nå om morgenen. Der er med beboernes samtykke mulighed for at give de pårørende adgang til at følge dagligdagen i en afgrænset del af Bostedsystemet og også skrive i systemet. Det oplyses, at det pt. er alle beboernes pårørende, der har denne mulighed. Dagbogsfunktionen bruges som en kontaktbog mellem bofællesskabet og de pårørende. I Bosted-systemet ligger også regnskab for de enkelte beboeres økonomi samt registrering af medicinudlevering. Leder fortæller, at man gerne vil finde et system, der kan være en støtte i forbindelse med effektmåling. Det vurderes, at der via Bosted-systemet er gode vilkår for daglig journalisering og dokumentation af den pædagogiske indsats. Det er indtrykket, at dokumentation har høj prioritering på tilbudsstedet. Det bemærkes, at leder ønsker et øget fokus på effektmåling. Brugerindflydelse Brugerindflydelse Mange af beboerne kommunikerer ved hjælp af andre udtryk end et verbalt talesprog. Det beskrives, at man derfor ser en stor sammenhæng mellem brugerindflydelse og kommunikation/ kommunikationsformer i bofællesskabet. Det er en værdi, at beboernes individuelle ønsker og behov tilgodeses. Der afholdes beboermøder med fast dagsorden hver anden uge i hvert hus. Dagsorden indeholder punkter som: positiv runde, sociale aftaler og menuforslag. De pårørende, der deltager i tilsynet giver udtryk for, at medarbejderne er vedholdende og dygtige i forhold til at opfange beboernes signaler i forhold til ønsker og behov. De pårørende oplever også, at ledelsen er lydhøre, hvis de som pårørende har et kritikpunkt eller har behov for en snak. Tilsynet vurderer, at beboerne via beboermøder har formel indflydelse på deres hverdag. Det bemærkes også, at tilbudsstedet bruger totalkommunikation med henblik på at have særlig opmærksomhed på, at beboernes individuelle behov og ønsker tilgodeses. 14/16

15 Kommunikation og omgangsformer Kommunikation og omgangsformer Ledelsen og medarbejderne beskriver kommunikationen med beboerne som noget essentielt på Lykke Marie. De beskriver, at de i bofællesskabets opstartsperiode især har været optaget af at lære beboerne at kende rent kommunikativt, idet kommunikation betragtes som afgørende for beboernes mulighed for indflydelse på eget liv. Erfaringen er, at beboerne er aktive i kommunikationen. De VIL kommunikere. Kommunikation i bofællesskabet er totalkommunikation, dvs. at det en værdi på tilbudsstedet, at man er opmærksomme på alle brugbare kommunikationsformer, det kan være kropssprog, fx øjenaflæsning, lyde eller elektroniske hjælpemidler. Der benyttes bl.a. Tegn Til Tale, elektroniske og/eller visuelle tale/kommunikationsprogrammer, fx IPads eller Rolltalk. Tilsynet observerer, at kommunikationen og omgangsformen mellem personale og beboere er omsorgsfuld og respektfuld. Medarbejderne virker nærværende, empatiske og rolige i deres kontakt med beboerne. Under samtale med en beboer observerer tilsynet, at beboeren støttes af medarbejderen via Tegn Til Tale både i det rent sproglige udtryk, men også i forhold til at sige fra på et tidspunkt, hvor beboeren ikke længere ønsker at tale med tilsynet. Det observeres, at der ikke er ophængt billedtavler, fotos eller anden information i fællesarealerne. Det oplyser, at fravalget af dette skyldes, at man ønsker at signalere, at bofællesskabet er et hjem og ikke en institution. De pårørende, der deltager i tilsynet giver udtryk for, at deres pårørende er glade og tilfredse med at være i bofællesskabet. Tilsynet vurderer, at medarbejderne i tilbudsstedets opstartsfase er særligt optagede af at lære beboerne at kende rent kommunikativt med henblik på at etablere en tillidsfuld relation. Tilsynet vurderer, at kommunikation i bofællesskabet tænkes i meget bred forstand og at der benyttes mangfoldige kommunikationsmidler. Tilsynet oplever, at kommunikationen mellem medarbejdere og beboere er præget af nærvær, respekt og empati. Sundhed Sundhed, kost og motion Leder oplyser, at bofællesskabet har fået etableret et fast samarbejde med en fysioterapeutisk klinik i lokalområdet, hvorfor 3 fysioterapeuter jævnligt kommer i bofællesskabet. Samarbejdet beskrives som godt, og det er meget tilfredsstillende, at terapeuterne er gennemgående og samtidig er særligt interesserede i at arbejde med Lykke Maries beboere. Bofællesskabet er tilknyttet hjemmeplejen i Frederikssund Kommune, som leverer den sygeplejefaglige behandling til beboerne. Som noget nyt sker dette i form af en bosteds-sygeplejerske, der kommer fast på stedet. Man er p.t. i gang med at udvikle en samarbejdsform med angivelse af ansvars- og forpligtelsesområder, og ordningen skal evalueres i november Løsningen har fungeret siden 1. maj 2014 og vurderes umiddelbart som positiv af ledelsen. 15/16

16 Bofællesskabet har et centralkøkken, hvor der hver dag laves mad til hele huset. Køkkenpersonalet forbereder mad til weekenden, som opvarmes i de enkelte huse. Beboerne kommer med forslag til menuen. Leder oplyser, at køkkenet netop har fået uddelt en super-smiley af Levnedsmiddelkontrollen. Det oplyses, at 1/3 af beboerne er sondeernærede. Medicin Medicin opbevares i medicinskab i de enkelte boliger, og der skal anvendes en særlig nøgle for at få adgang til skabet. Tilsynet observerer medicinopbevaring i én af de lejligheder, der besøges. Medicinen opbevares som foreskrevet, og der er medicinliste og vejledning. Medicinudlevering registreres i Bostedsystemet. Der er udarbejdet en generel vejledning for medicinhåndtering i bofællesskabet. Der er 4 medicinansvarlige medarbejdere i bofællesskabet. Medarbejderne, der deltager i tilsynet giver udtryk for, at medicinhåndteringen er meget tidskrævende. Med hensyn til utilsigtede hændelser (UTH) er der på stedet praksis for, at de indrapporteres i Dansk Patient Sikkerheds Database, som foreskrevet. Leder beskriver, at UTH samles kvartalsvist og gennemgås med de(n) medicinansvarlige medarbejder(e) med henblik på opmærksomhedspunkter eller evt. ændring af praksis. Tilsynet vurderer, at der er etableret hensigtsmæssige samarbejdsaftaler til eksterne sundhedsfaglige samarbejdspartnere. Det vurderes, at medicinhåndtering er forsvarlig, og at der er relevant praksis og opfølgning ved utilsigtede hændelser. Tilbudsportal og hjemmeside Tilbudsportal Tilbuddets takster og målgrupper er beskrevet på Tilbudsportalen. Derudover er der en del oplysninger, tilbuddet skal i gang med at indberette til den nye portal. Hjemmeside Stedets hjemmeside er informativ og velstruktureret. Det vurderes, at tilbudsstedets hjemmeside er informativ og velstruktureret. Der opfordres til, at tilbuddet påbegynder indberetning på den nye tilbudsportal. 16/16