Husk det benyt det Reg.nr.: 9541 Kontonr.: Boligfonden for enlige mødre og fædre Heimdalsgade 4, 2200 København N

Transkript

1 Rådgivningskontoret Heimdalsgade 4, 2200 København N Telefon , telefax boligfonden@boligfonden.com Mandag-torsdag kl. 9-15, fredag kl og 3. onsdag i måneden desuden kl Husk det benyt det Reg.nr.: 9541 Kontonr.: Boligfonden for enlige mødre og fædre Heimdalsgade 4, 2200 København N SE nr.: / DESIGNGRAFIK.DK / FO TOS: KL AUS MØLLER OG PRIVATE / GREFTA TRYK

2 Boligfonden Boligfonden er en privat organisation, hvis hovedformål er at yde støtte til løsning af enlige forsørgeres boligproblemer. Støtte kan endvidere ydes til uddannelse samt andre områder med det formål at hjælpe enlige forsørgere igennem særlig kritiske perioder. Boligfondens protektor er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Boligfonden er godkendt efter Ligningslovens 8 A til at modtage gaver m.v. med fradragsret for giver efter bestemte regler. Indhold Som følge af Boligfondens godkendelse efter Ligningslovens 8 A er Boligfonden berettiget til at modtage arv m.v. afgiftsfrit jfr. Boafgiftslovens 3, stk. 1 litra f år med kollegiehuset på Virginiavej af Lene Fiorini og Ellen Hansen 6 Fra Hvilehjem til Kollegiehus 9 Virginiavej et kært minde 10 Følelsen af at være tryg 13 En ny chance 14 Mit nye liv 16 Vores pusterum 17 Fastelavn på Virginiavej 18 Bofællesskabet Rosenly af Marianne Honoré 23 Resultatopgørelse 24 Tilskud Repræsentantskabets medlemmer, protektor, frivillige medarbejdere, medarbejdere og bestyrelsen 28 Boligfondens fundats 32 Oversigt over Boligfondens virksomhed Boligfondens SE nr.: Boligfondens fondsregister nr.:

3 25 år med kollegiehuset på Virginiavej I år er det 25 år siden, de første enlige mødre flyttede ind i Boligfondens kollegiehus på Virginiavej. Og i år regner vi med, at Boligfondens kollegiehus nr. to bliver en realitet. Det kan vi takke JL-Fonden for, der har tilbudt at købe og istandsætte et hus, vi kan råde over som kollegium for enlige forsørgere under uddannelse. Derfor kommer denne årsberetning til at handle om de bofællesskaber, der er en del af Boligfondens tilbud: kollegiehuset på Virginiavej og Rosenly, bofællesskabet for voldsramte etniske minoritetskvinder og deres børn. Men først lidt om året der er gået I forbindelse med Boligfondens repræsentantskabsmøde i maj måned sagde vi farvel til advokat H. Bolt Jørgensen, det sidste bestyrelsesmedlem, der har været med siden Boligfondens start. Det er en mærkelig følelse ikke længere at have denne direkte linje til fondens begyndelsefor godt 41 år siden. Nu må vi andre stå på egne ben, det tror vi også på, vi kan, for vi har haft nogle gode læremestre. Og skulle der være et hul i hukommelsen, så sidder Bolt Jørgensen fortsat i repræsentantskabet, så vi slipper heldigvis ikke kontakten helt. 2 3

4 Den nye forældreansvarslov har nu fungeret i godt et år på godt og ondt. Det er godt, at det nu ligger helt fast, at mor og far har et fælles ansvar for de børn, de sætter i verden. Men det bliver rigtig svært at føre ud i praktis, hvis ikke de to voksne kan tale sammen. Vi har hørt om eksempler på, at en mor, der har søgt tilflugt på et krisecenter med sit barn, har fået frataget forældremyndigheden, fordi det er obstruktion af faderes mulighed for at være sammen med barnet. Det er ganske vist i strid med de retningslinjer, Familiestyrelsen har givet, men det viser, hvor vanskeligt det kan være, når sagerne spidser til. Skolevalg skal der være enighed om, og udgifterne til samvær skal nu deles. Det kan være indlysende rigtigt, men hvis den ene forælder ønsker konfrontationen og f.eks. vælger at flytte langt væk, kan det give store problemer. I vores førstehjælpslejligheder har vi fået problemer med, at nogle af dem, der flytter ind, ikke kan tilmelde sig adressen og dermed ikke kan få boligsikring fordi den anden forælder ikke vil tillade, at barnet skifter folkeregisteradresse. Og så er der de sager, hvor en forælder er blevet fradømt forældremyndigheden disse har nu ret til at få prøvet sagen igen. Det har ført mange ulykkelige omstændigheder med sig, når en så følelsesladet sag genoptages ikke mindst for børnene. I Boligfonden forsøger vi at medvirke i de undersøgelser, der er relevante for enlige forsørgere. Således deltog vi sidste år i den store hjemløse-undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet stod for. Det var en udskældt undersøgelse, men vi syntes, det var vigtigt at deltage og få sat fokus på det problem, at der også er enlige forsørgere, der er hjemløse. Vi forsøger også at være imødekommende, når pressen eller studerende henvender sig for at få vores mening om problemer, der relaterer sig til vores målgruppe. Det er tidskrævende, men vi mener, vi har en vigtig viden og erfaring at give videre, så vi gør det i videst muligt omfang. Det er en kendt sag, at Boligfonden ikke kunne eksistere uden vores frivillige medarbejdere, vores trofaste bidragydere og de nye der kommer til samt dem der forærer os gode brugte ting. I året, der er gået, har vi fået dejlige møbler til kontoret, kollegiet på Virginiaven og til vores lejligheder fra: Lægeforeningen, der skulle flytte og ikke skulle have alle deres ting med, fra Jurainformation, da de skulle flytte fra et meget stort kontor til et meget mindre samt fra JL-Fonden. Fra Copy Tosh har vi fået en super printer til kollegiehuset, og de har stillet os i udsigt, at de formentlig også kan finde en fax til vores kontor. Willis er stadig vores back up i forhold til vores forsikringer. Jurainformation holder os opdateret i lovstof. Kgl. Hoffotograf Klaus Møller tager billeder for os, det har en ny fotointeresseret beboer i kollegiehuset på Virginiavej også gjort, og igen i år har vi fået dejlige tegninger fra mange børn til denne årsberetning. Og ikke mindst Designgrafik, der nu i et kvart århundrede har stået for layoutet af vores årsberetning. Som nævnt vil denne årsberetning fortrinsvist handle om Boligfondens bofællesskabstilbud. Og i anledning af at kollegiehuset på Virginiavej i år fylder 25 år, vil der være fokus på det hus. Vi håber, I vil læse de udsagn, vi har modtaget fra tidligere beboere og en nuværende og derigennem se, at det arbejde, I direkte eller indirekte er med i her i Boligfonden, nytter! Lene Fiorini Formand Ellen Hansen Leder og socialrådgiver 4 5

5 Virginiavej FAKTA 158 voksne og 196 børn har boet i huset siden starten i Huset har i dag 13 lejligheder. Hver lejlighed er på 2 værelser + køkken. Bad og toilet er fælles. Huset er beliggende i en stor, lukket, gammel have. Fællesrum Lege-/hyggerum på hver etage Havestue Vaskekælder m. vaskemaskiner og tørretumbler Aktivitets- og studierum m. computer og printer Diverse lofts- og kælderrum til opbevaring fra Hvilehjem til Kollegiehus Boligfondens stifter, Lis Møller var meget optaget af, at enlige mødre fik en uddannelse. Hvilehjem for lærerinder var et stort gammelt hus på Virginiavej med tretten små to-værelses lejligheder, to et- værelses og en tre-værelses lejlighed med eget køkken men fælles bad og toilet på gangene. Hvilehjemmet var bygget i 1870-erne på initiativ af Maria Bojesen, født i Maria Bojesen blev uddannet lærerinde, og hun arbejdede hele sit liv for pigers og kvinders uddannelse. Maria Bojesen blev tidligt enke og viede derefter sit liv til at bedre forholdene i alderdommen for enlige kvinder, specielt for tidligere lærerinder. Til det formål blev Hvilehjemmet bygget. Da behovet for Hvilehjemmet ikke længere var så stort, ønskede hjemmets bestyrelse at afhænde huset, men helst så det fortsat kom kvinder til gode og her fandt bestyrelsen og Lis Møller sammen. Det blev et lykkeligt samarbejde. Men fordi Den Kgl. Porcelænsfabrik på det tidspunkt også var interesseret i at købe huset, begyndte Boligfonden med at leje det. I starten af 1983 var der tre ledige lejligheder og her flyttede de første enlige mødre under uddannelse ind, og i takt med at lejlighederne blev tomme, blev de beboet af enlige mødre og deres børn. Det fællesskab, der opstod mellem de gamle tilbageværende lærerinder og de unge mødre, var helt specielt. 6 7

6 Virginiavej et kært minde Specielt én gammel, men meget frisk, lærerinde, Helle Holst blev en meget givende bofælle. Når de unge gjorde hovedrent, passede Helle Holst børnene og bagte kage til den fælles kaffe. Hun hjalp med lektierne, og hun blev det ældre, vise menneske, de unge mødre kunne søge råd hos som mange af dem aldrig havde haft. Engang imellem kunne det blive for meget, og så kom der et vredt brev med klager over larm og fråseri med elektriciteten og varmen, men alle breve sluttede alligevel med tag dig ikke af en sur gammel kone, jeg holder jo så meget af dem alle sammen. I 1989 var den sidste lærerinde flyttet fra huset, og i juni 1990 købte Boligfonden det. To fremsynede kvinder fra hvert sit århundrede, Maria Bojesen og Lis Møller, kan vi takke for, at vi også i dag kan hjælpe enlige forsørgere med at uddanne sig og vokse og udvikle sig menneskeligt. At det er en rigtig vej fortsat at følge, viser de indlæg, vi har modtaget fra tidligere samt en nuværende beboer. Og derfor glæder vi os så meget til at komme i gang med kollegiehus nr. to! Tusind tak til boligfonden, boligfondens bidragsydere og ikke mindst vores bofæller fra Virginiavej tilbage i I var med til at forvandle en fortvivlet livssituation til en af de bedste perioder i mit og min datters liv intet mindre! Og hvad var det så, der var så fantastisk? Udover at få tilbudt en hyggelig lille lejlighed og praktisk hjælp til ansøgninger, var Boligfondens omsorgsfulde opbakning stærkt motiverende. Tilbuddet om støtte uden at det var på bekostning af min værdighed, gav mig stor tillid til egne ressourcer og blev i bedste betydning hjælp til selvhjælp i forhold til at komme ud af min sociale status som enlig mor på bistandshjælp. Tak for det. Og så var der den daglige umiddelbare kontakt med de andre forældre og børn på Virginiavej. På godt og ondt. Det var guld værd. Det var på én gang befriende, besværligt og inspirerende, at det lille hus kunne rumme så stor forskellighed et lille minisamfund. Vi var ikke kun Mor og Barn, vi var mennesker i al vores forskellighed og med vores forskellige personligheder. Det gør en forskel at have nogle at dele med, nogle at spørge til råds, og at se andre enlige forældre og deres måde at håndtere hverdagen på. De voksne havde andre voksne at tale med, og børnene fandt sammen med andre børn og voksne hjemme i huset og den dejlige have. Et godt udgangspunkt for en ung mor til at finde ud af, hvem er jeg, og hvordan vil jeg gøre tingene. Der var madklub, larm og leben, diskussioner om slik, børneopdragelse og husreglementet, der var trøst og opbakning, legekammerater, børnepasning lige ved hånden, syning, sang og byture for de voksne. Alt det, der gør en forskel, fra at bo alene-forælder og barn til at være en del af et fællesskab. De jævnlige besøg fra Ellen lå i baghovedet som en støtte og tryghed. Hun tog temperaturen på beboernes og kollegiets trivsel og styrede hvilke emner, der skulle tages op på vores husmøder, f.eks. børnetestamente, familieforsikring og husregler. Havde vi ikke fortsat samværet med en håndfuld beboere, efter vi flyttede fra Virginiavej, var det nok blevet lidt tomt. Vi ses stadig også de store unger, som nu er omkring 25 år og for længst er flyttet hjemmefra. I aften skal vi til 50 års fødselsdag hos Sanne. 8 9

7 Vi har været til et hav af fødselsdage, på ferier sammen, vi kender hinandens familier kort sagt, vi er blevet en del af hinandens liv og netværk. Vi har ofte overvejet bofællesskab på den ene eller anden måde. For det er anderledes nu. Vi ses mest til fødselsdage og på fridage. Det er svært at få kalenderne til at passe sammen, og det er sjældent, der er overskud til at ses i hverdagen. Det var jo lige netop det, der var så fantastisk på Virginiavej at vi havde muligheden for en daglig, ærlig hverdagskontakt uden at skulle hjemmefra. Jeg tror, det var hverdagskontakten, der var kimen til venskabet og den gensidige støtte og udvikling, dengang som nu. kærlige og taknemmelige hilsner Anne og Almira Skovshoved, beboere fra til Følelsen af at være tryg troels & almira Med et lettelsens suk flyttede jeg og min lille dreng ind på Virginiavej i oktober Det var en fin, 22 m 2 stor lejlighed to værelser og et lille bitte køkken på knap 2 m 2 og toilet og bad på gangen. Forud var gået en hektisk tid med opbrud fra en stor lejlighed fra barnets far og samtidig studiestart. Følelsen af kaos og svigt fyldte meget alt det, der var planlagt, var forsvundet på få dage og tilbage kun masser af valg, der skulle træffes. Heldigvis havde en bekendt fortalt om, at der var et sted at få hjælp til bolig. Efter et møde hos Boligfonden blev jeg præsenteret for muligheden for at flytte ind på Virginiavej i et kollegium som Boligfonden havde overtaget kort forinden, og pludselig så alt meget lysere ud. Jeg husker stadig den følelse af at være på vej hen til Virginiavej for første gang. Det var følelsen af at være tryg, og at dette var det rigtige valg. Året før havde jeg som gravid været boligløs og ancienniteten til en bolig havde kun rakt til en lejlighed i Tingbjerg fint byggeri, god bolig, men tryg havde jeg ikke været, mens jeg boede der, og så var der så langt til alting. Det var kun på forsøgsbasis, at man måtte tage barnevogn med bussen, og den nærmeste S-togstation havde ingen elevator, men masser af trapper, der var umulige at forcere med barnevogn. Det var simpelthen så vidunderligt at flytte tilbage til byen og få Frederiksberg Have til baghave. En sjov tid Da jeg kom til kollegiet, blev jeg mødt med åbenhed, og min kommende genbo lukkede mig straks ind. Det var starten på et venskab, der stadig er blandt mine nærmeste. For mig har årene på Virginiavej altid været en sjov tid, hvor der var rigtig mange muligheder. I 80 erne var der fokus på fritidslivet, og at man skulle være kreativ. Her var jeg med til at lave et værksted, hvor ikke bare huset beboere udfoldede sig, men rigtig mange andre af Boligfondens brugere lagde deres vej forbi. Det var en god oplevelse at blive støttet fra Boligfonden, når man havde gode ideer. En af de ting, jeg ofte savner fra tiden på Virginiavej, er vores madklub det var simpelthen så lækkert. Udover at der var andre, der kræsede om én og lavede lækker vegetarmad, så var det starten på nære venskaber, der den dag i dag udgør et centralt netværk

8 Som enlig forsørger var det ret fantastisk at opleve, at det at bo på denne måde gav enormt meget overskud og energi til at passe barn og uddannelse, men også til at udfolde sig selv som voksen. Energi og udvikling Troels, min søn, elskede også at bo der. Han vågnede op hver morgen fuld af energi og det gjaldt også de andre børn på gangen, så der var et herligt leben og masser af muligheder for børnene til at få leget en hel masse og få andre gode voksenkontakter. Der skete så meget med os alle, mens vi boede der. Det var ikke kun det faktum, at vores børn groede sig større, men vi udviklede os selv som mennesker, mens vi boede der. Jeg tror, at vi er flere, der kan takke Boligfonden, for at være blevet mere hele mennesker, vi fik et netværk med os efter at have boet på Virginiavej i de år. Vi talte ofte om at prøve at fortsætte med at bo sammen, men en kartoffelkur vanskeliggjorde mulighederne for at købe hus, og jobsituationen var heller ikke optimal, men vi startede alle med at bo tæt på hinanden. Den dag i dag er vi fire-seks stykker der jævnligt ses. Vores børn er i gang med uddannelser de er ved at nå den alder, vi havde, da vi flyttede ind på Virginiavej. Vi har fulgt med i hinandens liv og vores børn kender hinanden. Ofte er vi måske som en slags familie. Blandt mit lille netværk fra tiden på Virginiavej er det gået godt for os alle. Vi lever ikke det samme type liv. Flere af os har siden taget mere uddannelse og fået gode jobs, flere børn, kærester og blevet gift. Og vi bor i en blanding af lejer, ejer- og andelsboliger. Vi giver ikke op Hvis nogle skulle opfatte enlige forsørgere som lidt fortabte, så er det fordi de aldrig har mødt os, der har boet på Virginiavej. Med til huset hører en historie om, at stifteren var rejst til England for at rejse penge til at bygge et hus til enlige lærerinder uden pension. Og selvom hendes advokat i første omgang havde snydt hende og snuppet alle de penge hun havde indsamlet, så gjorde hun det bare én gang mere, så huset blev en realitet. Sådan har det også været for mange af os, der siden kom forbi vi giver ikke op! Tillykke med de 25 år og tak fordi vi fik lov til at være med. Troels og Tine Ørsted Brandt, beboere fra til En ny chance Da jeg i sin tid flyttede ind i huset på Virginiavej, befandt jeg mig i en af de største kriser i mit liv. Min mand var lige omkommet i en bilulykke, og jeg blev alenemor til min søn på 2 1 / 2 år. Vores livsbetingelser var fuldstændigt ændret. Men husets indvirkning på vores situation var uvurderlig. At der var legekammerater lige uden for døren, betød at min søn ikke blev konfronteret med mig, når jeg var opslugt af sorg. Vi voksne hjalp hinanden og snakkede om stort og småt, spiste sammen, delte bekymringer og støttede hinanden med de uddannelser, vi var i gang med. De andre beboere blev en dejlig erstatningsfamilie for den familie, som vi ikke var mere. Jeg er overbevist om, at det var huset og samlivet i huset, der gav mig overskud og troen på, at livet var værd at leve, sådan at jeg kunne begynde at tænke fremad. Mit barn var en lille glad dreng, selv om han havde mistet sin far. Det betød enormt meget for mig da jeg var uendelig ked af ikke at kunne være den mor, jeg gerne ville være at han dog havde en dejlig masse glæde omkring sig alligevel. Jeg flyttede ind i huset med mit liv i kaos og uuddannet alenemor, jeg flyttede ud seks år senere med min uddannelse som sygeplejerske, og en mand som gerne ville giftes med mig. Jeg er Boligfonden dybt taknemmelig for den mulighed, de kunne give os på et meget skrøbeligt tidspunkt i vores liv. Mette, beboer fra til

9 Mit nye liv Drømme, planer og ideer om, hvordan vores liv skal forme sig, har vi alle. Men ikke alle oplever, at drømmene bliver, som vi havde håbet. Jeg var selv i den situation, at min plan og drøm for, hvordan mit liv skulle have set ud, ikke kunne blive indfriet. Det er noget så frustrerende at acceptere, at man ikke engang er herre over sine egne planlagte drømme. Og når man samtidig står med et lille nyt og uspoleret menneske, bliver bekymringer og ønsket om stabilitet og tryghed i den grad forstærket. Jeg følte, at jeg skulle til at starte forfra, og pludselig var jeg alene om at skulle definere mit nye liv. Det kan være sin sag at finde sine ben, være alene med et lille barn og starte på nyt tidskrævende studie, og så er der lige den lille detalje, at man skal finde et nogenlunde anstændigt sted at bo. I mit naive sind var jeg i den tro, at det måtte da være muligt at finde et sted at bo, der var til at betale og som lå inden for en acceptabel afstand af byen. Fire måneders intensiv boligsøgning senere måtte jeg æde min naivitet og indse, at jeg intet kunne finde. På det tidspunkt var jeg ved at være desperat, så da jeg tilfældigvis faldt over en dele-lejlighed til kroner om måneden, fik en blanding af ren og skær desperation og tiltrængt optimisme mig til at flytte ind. Jeg kunne have sagt mig selv, at det ikke gik, når jeg havde flere udgifter end indtægter. Så sørme om jeg ikke befandt mig i samme situation efter bare et par måneder, denne gang uden den store optimisme eller håb. Vandt i lotteriet Da jeg en dag som så mange gange før sad og gennemtrawlede internettet for boligsider, var jeg så heldig at finde vej til Boligfondens hjemmeside. For første gang i meget lang tid tillod jeg mig at mærke et gran af optimisme. Her var noget, som rent faktisk lød som om, det eksisterede ene og alene for at prøve at hjælpe dem, der måtte have brug for det. Jeg skrev fluks og modtog derefter en opringning, hvor jeg fik ideer til, hvordan jeg kunne gribe min videre boligsøgning an. Jeg blev forsikret om, at jeg skulle ringe igen, hvis det ikke gav pote. Jeg husker det som enormt betryggende. Jeg fik en følelse af, at der rent faktisk fandtes nogle, som interesserede sig for at hjælpe. Da jeg nogle uger efter fortsat var i samme knibe, ringede jeg igen, og vi aftalte et møde. Dette møde resulterede i, at jeg, hvis alle parter var enige, havde et sted at bo cirka fire uger efter. Jeg følte, det var for godt til at være sandt, og jeg skulle jo også lige se stedet. Men da jeg fem dage senere befandt mig på Virginiavej 12, var min første tanke, at jeg havde vundet i lotteriet. Der er ingen tvivl om, at lejligheden var lille, men der var så mange ting, der vejede op, at jeg ikke skulle tænke længe, før jeg sagde ja tak. Den pukkelryggede til børnefødselsdag Nu har Victor på næsten 3 år og jeg boet her i efterhånden 2 1/2 måned. Vi nyder det i fulde drag. Det har givet os det tiltrængte pusterum både økonomisk og mentalt til at kunne definere vores liv, sådan som vi ønsker, det skal være. For os er det på nuværende tidspunkt den perfekte pakkeløsning. Vi har vores egen lille lejlighed, hvor vi kan skabe vores eget liv, hverdag og base, og hvis vi ønsker selskab og hygge, er det bare at åbne døren til et helt hus af legekammerater og søde kvinder (og mand). I sådan et hus kommer der helt automatisk en stemning af sammenhold og forståelse, da alle har det til fælles at skulle opbygge en familie under svære odds. Jeg nyder at kunne gå ned af fem trappetrin og så stå i den skønneste have, som min søn og jeg kan boltre os i. At have mulighed for at invitere hele den pukkelryggede til børnefødselsdag, fordi vi rent faktisk har plads i havestuen til det. Ikke at skulle bruge en hel søndag på møntvaskeri, men i stedet kan smutte i vaskekælderen, at spise lækker sammenskuds aftensmad med nogle af de andre tøser og rent faktisk pludselig at have plus og ikke minus på kontoen og tilmed få en glad bankrådgiver. Alt dette giver mig mere overskud i mit liv og hverdag. Det kommer både jeg selv og i høj grad min søn til gode. Det har faktisk i mange situationer øget vores livskvalitet. Det er derfor, at jeg må indrømme, at det godt kan forarge mig, at selv om vi lever i vores lille velfærdssmørhul af et land, så er der så få steder at søge hjælp, hvis man står i en livssituation, som kræver et nyt udgangspunkt. Derfor er et kollegiehus et fantastisk tilbud. Der burde efter min mening være mange flere af slagsen. Stine og Victor, beboere siden

10 Vores pusterum Jeg flyttede ind på Virginiavej sammen med min ældste datter Katrine, da hun var to år. Jeg blev gravid, mens jeg boede på kollegiet, men valgte at blive boende med mine piger så både Katrine og Marie er Virginiabørn. Hvor skal jeg starte, når jeg skal prøve at fortælle, hvad det betød for mig og mine døtre at bo på Virginiavej? Jeg kan jo starte i nutiden og fortælle om alle de gange min ældste datter siger til mig: Kan du huske på Virginiavej da.., var det ikke bare dejligt?, eller når jeg sidder med en veninde fra samme sted, og vi ønsker, at vi kunne flytte tilbage. Vi er ikke utilfredse med vores nuværende liv, men Virginiavej var vores pusterum, og når vi er lidt trætte, er det stedet, vi drømmer om. Efter en skilsmisse var det at være alene med et barn senere to meget stressende, og det var ikke altid, jeg selv syntes, jeg levede op til den rolle, jeg så mig selv i som den perfekte mor. Det gjorde ikke noget på Virginiavej, der var altid en anden til at tage over eller fortælle mig, at jeg gjorde det godt nok, når jeg følte mig utilstrækkelig. Der var altid en der stod klar med et måltid mad, hvis jeg ikke orkede. Jeg behøvede ikke tænke på barn syg eller, hvad med mit barn hvis jeg selv var syg, det var der andre, der klarede for mig. Virginiavej er et sted, der giver mulighed for enlige forsørgere, der ellers ville give op over for at gå i gang med en uddannelse eller midt i. Det er et sted, hvor mine børn havde en tryg og sjov barndom, mens jeg læste. Virginiavej gjorde, at jeg ikke sad alene på fjerde sal i en lejlighed på Frederiksberg alene med mine børn. Jeg kunne være alene, hvis det var det, jeg ønskede, men jeg var aldrig ensom og blev ikke isoleret, selvom jeg havde børn, der skulle tidligt i seng. Jeg fik mulighed for at dyrke mine fritidsinteresser, vi havde et værksted, hvor vi kunne arbejde, når vi havde lyst og tid. Vi var mange piger sammen, der alle kunne forskellige ting og vi inspirerede hinanden. At der senere er kommet fædre til kan kun være en gevinst en anden viden og inspiration. Mit familienetværk var stort, men jeg havde stadigvæk brug for alle de venner, jeg fik i min tid på Virginiavej. Slog det netværk ikke til, var Boligfondens medarbejdere der altid for mig, intet problem var for småt eller skørt. Min ældste er selv mor nu, og skulle hun komme i den situation, at hun under sin uddannelse bliver alene med sin søn, er jeg ikke nervøs. For heldigvis findes Virginiavej stadigvæk, så mange flere børn har mulighed for at få den dejlige opvækst, mine piger har haft og mindes med glæde. Pia Johannesen, beboer fra til Fastelavn

11 Bofællesskabet Rosenly Rosenly er et bofællesskab for voldsramte etniske minoritetskvinder med børn. Det er blevet til i et samarbejde mellem Boligfondens Krisecenter og Skt. Lukasstiftelsen. Boligfondens krisecenter gennemførte i et efterværnsprojekt, hvor man undersøgte, hvad der sker med mødre og børn, når de flytter fra krisecentret. Undersøgelsen viste, at der var et meget stort behov for støtte til de etniske minoritetskvinder. Mange af dem var ude af stand til at klare sig alene i en lejlighed. Marianne Honoré Leder af Rosenly Hun har haft mareridt hele natten, jeg forstår det ikke!!! Hvorfor vil han ikke spise noget rigtig mad??? Hvorfor vil han ikke sove??? er han syg??? det tror jeg han er!!! Jeg har smerter i maven, hovedet, kroppen igen, hvad skal jeg gøre? Jeg har ikke flere penge, hvordan kan jeg klare det??? Jeg forstod ikke, hvad de sagde til mig i vuggestuen i dag!!! Jeg forstod heller ikke, hvad min sagsbehandler mente med... Hvorfor er det altid mig, der skal gøre rent efter de andre!!! Jeg tror ikke, jeg har mælk nok!!! Jeg må nok til at give ham flaske!!! Jeg er ked af det i dag!!! Spørgsmålene er mange og usikkerheden er stor. Fælles for kvinderne i Rosenly er, at de er mødre, de er født og opvokset i et samfund med et meget anderledes kulturelt kodeks end i Danmark, de er enlige, og de har en turbulent historie med sig i bagagen. De har ingen særlige danskkundskaber, ingen uddannelse og ingen arbejdserfaring i Danmark. Men mødrene i Rosenly har, på trods af dette, et positivt engagement og lyst til at lære nyt. Det er samtidig kendetegnende for mødrene, som bor her lige nu, at de mangler rollemodeller i forhold til det at være mor. Ingen af kvinderne er vokset op sammen med deres mor eller en anden voksen kvinde. Én har boet i skjul hos noget familie fra sit 13. til sit 16. år. I sit hjemland boede hun alene sammen med sin far. Én anden har boet i flygtningelejr, uden sin biologiske mor, fra hun var 8 til hun var 13 år. Herefter blev hun familiesammenført med sin far, som var flygtet til Danmark, hvor han boede alene med to mindre børn fra et andet ægteskab. Den tredie boede i hjemlandet hos noget familie og blev senere familiesammenført med sin mor, som hun har et meget problematisk forhold til. Den sidste indgik et arrangeret ægteskab med en landsmand, som havde boet i Danmark i mange år, og som var meget ældre

12 Hvilke behov har mødrene i Rosenly? Mødrene har brug for konkret basisviden om børns udvikling, sund kost, sygelighed og sygdomme. De har brug for hjælp til at forstå de forventninger, børnenes institution har til forældresamarbejde. De har brug for hjælp og støtte til at erhverve sig et overblik over deres økonomi. De har brug for støtte og hjælp til forståelse af de krav og forventninger, det danske system har til dem. De har brug for praktisk hjælp til at lære at udfylde alle de skemaer, de får sendt fra det offentlige. Og ikke mindst er der brug for hjælp og støtte til at lære at strukturere hverdagen, så barnet/børnene kan passes samtidig med, at undervisning og praktiske opgaver bliver udført. Dagligdagen I dagligdagen forsøger vi at indarbejde og støtte mødrene i de daglige rutiner med faglighed, nærvær og respekt og altid med fokus på hjælp til selvhjælp i forhold til den enkeltes kompetencer og ressourcer. Der er planlagt undervisning to formiddage om ugen. Temaet vælges af mødrene, og i øjeblikket arbejder vi med budgetlægning. De børn, der ikke er i institution bliver passet af Rosenlys pædagog. Én gang om ugen holder vi husmøde. Det foregår om eftermiddagen, hvor vi samtidig hygger med the og frugt. Programmet er sammensat af punkter, som kommer dels fra kvinderne og dels fra personalet. Vi diskuterer forventninger og ønsker, ueningheder og arbejdsfordelig i forhold til rengøring af fælleslokalerne. Efter husmødet deler vi os i to hold, det ene hold laver mad, mens det andet hold gør rent. Ved fællesspisningen bliver der hygget og snakket om alt mellem himmel og jord. Herudover har vi løbende individuelle samtaler, hvor vi arbejder med den enkeltes fremtidsplan samt aktuelle problemstillinger. En ung pige fra Somalia, som lige var fyldt 19 år og som var gravid. Hun boede hjemme hos sin far, hvor hun passede sine to halvbrødre på hhv. syv og ni år. Faren havde truet datteren med at smide hende ud, så snart hun havde født barnet. Kommunen kontaktede os. En mor fra Irak med to børn på hhv to og tre år som ligeledes havde boet på et krisecenter i en længere periode. Hendes mand havde kontaktet kommunen og bedt dem om at hente hende og børnene. Moren talte ikke dansk, hun havde levet meget isoleret i sit ægteskab. En ung mor fra Sri Lanka var blevet henvist fra et krisecenter sommeren 2006, men hun fik ikke bevilliget ophold, da forvaltningen mente, hun skulle ud i sin egen lejlighed. Sommeren 2007 henvente forvaltningen sig til Rosenly. Den unge mor ønskede stadig at flytte ind i Rosenly, og hendes situation var nu væsentlig forværret. Barnet var kommet i familiepleje hos sin farmor, og moren havde udviklet anoreksi. Det er ikke fysisk vold, der har været årsag til, at disse kvinder og børn har brug for ekstra støtte og omsorg for at være i stand til at give deres barn/børn en god og tryg opvækst. Det har været et stort psykisk pres eller trusler fra familie eller ægtemand gennem lang tid, samt en dårlig integration. Nogle af kvinderne har levet et meget isoleret liv og havde derfor et meget lille kendskab til det danske sprog samt samfundets normer og krav. For mødrene, som bor i Rosenly lige nu, er det kendetegnende, at deres egen opvækst har været uforudsigelig og turbulent, og at de bl.a. derfor mangler en rollemodel i forhold til at være opdrager og mor. Hvem bor i Rosenly lige nu? 1. marts 2007 flyttede vores første lille familie ind i Rosenly. Det var en ung mor fra Rusland på 19 år med sit spædbarn på knap tre måneder. Moren havde boet i Danmark i seks år og hun havde i denne periode boet ni forskellige steder. Inden hun kom til os, boede hun på et krisecenter. Personalet på Krisecenteret og sundhedsplejersken var bekymret for morens relation til sit barn, og man kontaktede Rosenly. Krisecentret kontaktede os efter henvisning fra Boligfonden

13 På vej ud Vores første lille familie, den unge mor fra Rusland og hendes søn, som nu er over et år, har fået deres egen lejlighed fra 15. februar Formålet med opholdet i Rosenly var at give mor og barn ro til at lære hinanden at kende, at give hjælp og støtte i kontakten mellem mor og barn, at styrke morens omsorgsevne samt give hende kendskab til barnets udvikling, pasning og stimulation. Herudover fik hun ved individuelle samtaler oplysning og opbakning i forhold til uddannelse og erhvervsmuligheder. Inden barslen var slut, ønskede moren at komme på sprogskole. Hun var ivrig efter at komme i gang med at forbedre sit danske sprog både skriftligt og mundtligt. Samtidig havde hun en drøm om at blive guldsmed. Det er jo så dejligt, at Hellerup Sprogcenter ligger på Sankt Lukas Stiftelsens område, så det blev muligt at arrangere forløbet sådan, at moren deltog i danskundervisning tre gange om ugen, og barnet blev passet i Rosenly. I frokostpauserne kom moren hjem og gav sit barn mad og knus. På sprogcentret mødte hun andre kursister, både fra sit hjemland men også fra andre lande. Disse kvinder inviterede hun med hjem, og skabte sig således et netværk. Moren bestod to eksamer, mens hun boede i Rosenly, hun blev optaget på Teknisk skole og er startet på uddannelse som guldsmed. Hun skal ikke mere leve af starthjælp, men får nu forhøjet SU. Moren udtaler, at det har hjulpet hende utroligt meget, at hun har boet i Rosenly. Hun føler sig mere voksen og bliver ikke så let usikker når noget uforudset sker. Hun har et bedre overblik over, hvilke behov hendes barn har, og hun føler sig i det hele taget rustet t il at gå videre med sit privat- og arbejdsliv. Fælles for kvinderne her har været, at de er kommet hertil med en ludende og træt kropsholdning, kedelig ansigtskulør, øjne, der kiggede ned, og en opgivende tilgang til fremtiden. Når vi iagttager dem nu, er det helt andre kvinder. At se dem stille og roligt blomstre og få mere overskud har været en fornøjelse. Resultatopgørelse tkr. tkr. Indtægter Tilskud og arv Renter Huslejeindtægter Indtægter i alt Omkostninger ved fondens drift Til disposition før uddelinger mv Understøttelsesvirksomhed i alt Rådgivningsvirksomhed Hensættelser (netto) Uddelinger mv i alt Resultat (før og efter skat) Balance pr. 31. december AKTIVER Stamkapital: Ejendomme Værdipapirer Likvide beholdninger 1 0 Stamkapital i alt Disponible kapital: Værdipapirer Udlån 0 4 Diverse tilgodehavender Likvide beholdninger Disponible aktiver i alt Aktiver i alt PASSIVER Fondens kapital Stamkapital (bunden) Disponibel kapital Fondens kapital i alt Langfristet gæld Kortfristet gæld Gæld og hensættelser i alt Passiver i alt

14 Tilskud 2007 Kroner Andersen, Overlæge K. Andersen og hustrus legat Andersen, Lars Erik Andersens Familiefond Andreassen, Elsa og Poul 500 Andresen, Knud og Dagny Gad Andresens Fond Augustinus Fonden Ballerup Kommune ( 18-midler) Bech, Inga Bech m.fl BG Fonden Bing, Otto og Gerda Bings Mindelegat Brøndby Kommune ( 18-midler) Buch, Tove (julelegater) 500 Buntzen, Enkefru Juliane Buntzen (født Køhler)s Mindelegat Carlsen-Langes Legatstiftelse Collstrops, Grosserer Andreas Collstrop og søn Rudolf Collstrop s Mindelegat Dalsgaard, Elisabeth 500 Dalsgaard, Marie 500 Dalsgaard, Niels 500 Danielsen, Aase og Ejnar Danielsens Fond Danske Banks Fond Dansk Sygeplejeråd Diverse bidrag EIMI Trading & Holding Evers, William og Hugo Evers Fond Fogh, Bente Hyldahl Fogh, Grete Fogh m.fl Fogh, Peter Foss A/S Frederiksberg Sparekasses Fond Freja Logen Gentofte Kommune Hald, Jens og Hildur Halds Fond Hannes Fond Hansen, Ingrid og C.Aa Harder, Georg & Johanne Harders Legat Husman, Ernst og Vibeke Husmans Fond Hvidovre Kommune ( 18-midler) Højgaard, Knud Højgaards Fond ISS JL-Fondet Jørgensen, Vibeke 500 Kjøbenhavns Understøttelsesforenings Legatfond Kong Frederik d. VII s Stiftelse Kragh, Frederik og Emma Kraghs Mindelegat Københavns Kommune ( 18-midler) Kroner Leweson, Sofie 500 Lions Club Hvidovre Louis-Hansen, Aage & Johanne Louis-Hansens Fond Lyngby-Tårbæk Kommune ( 18-midler) Madsen, Inger Steen 500 Margrethegaardens Legat Metro-Schrøder Fonden Michaelsen, Vekselerer Villiam H. Michaelsens Legat Müller, I.F. Lemvigh Müllers Fond Møller, Niels Erik Nordea Danmark-Fonden Obel, Det Obelske Familie Fond Olufsen, K. Olufsen (julelegater) Pedersen, Louis Pedersens Legat Petersen, Krista og Viggo Petersens Fond Piczenik, Marie-Louise Politiken-Fonden Richter, Tina Rockwool Fonden Rudersdal Kommune ( 18-midler) Skandinavisk Tobakskompagnis Gavefond Skov, Kamma Skov, Henry og Mary Skovs Fond Socialministeriet LOTFRI Socialministeriet PUF Spannjerske, De Spannjerske Legater Sørensen, Henrik Bagger Sørensens Fond Tårnby Kommune ( 18-midler) Varelotteriet Vemmetofte Kloster Warburgske, Det Warburgske Legat Weng, Hanne Witmeur, Lægerne Henny og Olaf Witmeur Wodschow, Karin Øhrstrøm, Birthe (julelegater) Tilskud søgt direkte til klienter Tømrermester Axel Kastrup-Nielsen og hustru Eva Kastrup-Nielsens Mindefond: 7 enlige forsørgere med 11 børn har efter indstilling modtaget i alt kr Krista og Viggo Petersens Fond: 23 enlige forsørgere indstillet til uddannelseslegat. Udløbne gravstedslegater til velgørende formål: 13 julelegater á kr Den Danske Frimurerorden: 10 julekurve. Lions Hedeland: 10 julekurve. Egmontfonden: 3 familier har efter indstilling modtaget ferie- og julehjælp for i alt kr

15 Repræsentantskabets medlemmer Elsa Andreassen Jesper Gad Andresen Dorthe Arnoldi Lis Augustinus Line Barfod Inga Bech Nina Berrig Lise Bouet Knud Brandenborg Lone Brandenborg Ulla Britta Buch Ville Budtz Rachel Bæklund Frede Christensen Vagn Christensen Anja Cordes Kirsten Dahl-Sørensen Marie Dalsgaard Lene Fiorini Tove Flygare Bente Hyldahl Fogh Grete Fogh Søren Friis Hanne Bech Hansen Jørgen Hertling Lise Hurwitz Jane Hvidt Poul Erik Høyer Henning Bolt Jørgensen Jette Jørgensen Vibeke Jørgensen Karin af Rosenborg Naser Khader Niels Holst Kjærsgård Lis Kjærulff Anne Pram Kjølbye Birte Klovborg Connie Kruckow Tove Kaag Chr. Lauritz-Jensen Paul Lind Inger Steen Madsen Birgit Meister Niels Erik Møller Lars Perch Nielsen Lise Nørgaard Lykke Obel Gerda Colberg Pedersen Birthe Philip Margrethe Pump Tina Richter Lise Svanholm Pernille Skov Svanholm Hanne Thomsen Ib Thyregod Hanne Weng Hanne Ytting Line Aarsland Frivillige medarbejdere Elsa Andreassen, Charlottenlund Nina Berrig, Vallensbæk Anni D Artibele, København Lene Echwald, København Ulla Faltum, Birkerød Annette Gottlieb, Frederiksberg Kirsten og Bent Hansen, Frederiksberg Yvonne Harder, Rødovre Edith Hardis, Birkerød Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Medarbejdere Annemarie Helligsøe, Frederiksberg Bente Hytoft, Birkerød Hanne Johansen, København Tove Kaag, Holte Ellen Lequime, København Jessie Mejborn, Albertslund Lis Engel Møller, Holte Jytte og Eric Nielsen, København Birgitte Raaschou-Nielsen, Holte Merete Vexby, København Birte Øhrstrøm, Klampenborg Gitte Aamand og Poul B. Hansen, Glostrup Ellen Hansen, leder og socialrådgiver Maria Jørgensen, sekretær Pia Sauer, sekretær Majbrit Thomassen, socialrådgiver Bestyrelsen (fra venstre) Line Aarsland, Knud Brandenborg, Lene Fiorini, Pernille Skov Svanholm, Lise Bouet, Lis Augustinus, Lars Perch Nielsen og Margrethe Pump. (Fraværende: Birthe Philip) Bestyrelsen Lene Fiorini, St. Kongensgade 118, 4.th., 1264 København K, formand Lise Bouet, Lindegårdsvej 51, 1., 2920 Charlottenlund, næstformand Knud Brandenborg, Norddalen 3, 4000 Roskilde, kasserer Lis Augustinus Lars Perch Nielsen Birthe Philip Margrethe Pump Pernille Skov Svanholm Line Aarsland 26 27

16 Boligfondens fundats 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Boligfonden for Enlige Mødre og Fædre. Fondens hjemsted er Københavns Kommune. Fonden er stiftet den 24. maj Formål Fondens formål er i trangstilfælde at yde støtte til enlige forsørgere, især til løsning af deres boligproblem. Støtte kan endvidere ydes til uddannelse samt på andre områder, med det formål at hjælpe enlige forsørgere igennem særligt kritiske perioder. Støttens art og omfang, til hvem støtte skal ydes, afgøres endeligt af bestyrelsen. Fondens støtte må ikke antage karakter af varig hjælp, ligesom støtte ikke kan ydes, når hjælpen kan eller skal dækkes af offentlige midler. Fonden kan gennem sine midler drive rådgivningskontor og etablere nødhjælpslejligheder til anvendelse for enlige forsørgere efter regler, der nærmere fastsættes af bestyrelsen, ligesom fonden yder støtte til den selvejende institution Boligfondens Krisecenter og andre nødhjælpsherberger og legatboliger, oprettet under fonden. 3 Ledelse Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, som vælges af fondens repræsentantskab. Et af bestyrelsesmedlemmerne skal desuden efter indstilling fra repræsentantskabet godwkendes af fondsmyndigheden. Bestyrelsens medlemmer vælges for 3 år ad gangen. I tilfælde af afgang af bestyrelsesmedlemmer inden udløbet af den 3-årige periode, kan bestyrelsen supplere sig med nye medlemmer for perioden indtil næste ordinære årsmøde. Hvert år afgår 3 af bestyrelsens medlemmer. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller i dennes forfald næstformandens stemme afgørende. Over bestyrelsesmøderne føres et referat, som underskrives af de tilstedeværende medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet. 4 Tegningsberettigelse Fonden tegnes af formanden eller næstformanden i forening med kassereren eller to andre bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kan meddele prokura. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, kræves dog underskrift af formand eller næstformand i forening med 4 andre bestyrelsesmedlemmer. 5 Ansættelse mv. Bestyrelsen kan, såfremt fondens virksomhed nødvendiggør det, ansætte lønnet medhjælp, ligesom bestyrelsen skal være bemyndiget til at afholde nødvendige udgifter i forbindelse med administrationen af fondens virksomhed. Bestyrelsen kan nedsætte særlige arbejdsudvalg til forberedelse og løsning af specielle opgaver. Endvidere kan bestyrelsen træffe beslutning om nedsættelse af lokalkomitéer. For lokalkomitéer udarbejder bestyrelsen vedtægter for disses virksomhed

17 6 Repræsentantskab Fonden har et repræsentantskab bestående af indtil 75 medlemmer med interesse for fondens arbejde. Nye medlemmer til repræsentantskabet vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen kan indstille kandidater til valg til repræsentantskabet. Valg af nye repræsentantskabsmedlemmer foretages på hvert ordinært årsmøde. Repræsentantskabet vælger bestyrelsen, ligesom det af bestyrelsen udarbejdede årsregnskab med tilhørende dispositioner skal være godkendt af repræsentantskabet, forinden bestyrelsen indsender det til fondsmyndigheden. 7 Årsmøde Under ledelse af fondens bestyrelse afholdes hvert år i maj måned ordinært årsmøde. Indkaldelse af repræsentantskabets medlemmer sker ved bestyrelsesformandens foranstaltning, med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse. Dagsorden for årsmødet skal omfatte: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens aflæggelse af beretning for fondens virksomhed. 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab. 4. Eventuelt valg af medlemmer til repræsentantskabet. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 6. Valg af revisor. 7. Eventuelt. 11 Revision og regnskab Fondens regnskab revideres af den på årsmødet valgte revisor, der skal være statsautoriseret. Fondens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december. Omlægningsåret er 1. april december 96. Det af bestyrelsen udarbejdede og af revisor reviderede og påtegnede regnskab forelægges på det ordinære årsmøde. 12 Vedtægtsændringer og fondens opløsning Ændringer af fondens vedtægt kan besluttes af repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen, når forslag herom er optaget på dagsordenen, og 2 / 3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer derfor. Samme regler gælder ved fondens opløsning. Forslagene skal endvidere godkendes af Justitsministeriet. Er det med Justitsministeriets samtykke vedtaget at opløse fonden, tager repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen bestemmelse om anvendelse af fondens midler i almennyttigt og med fondens formål beslægtet øjemed. Vedtægtsændringer og opløsning af fonden kræver endvidere fondsmyndighedens tiltrædelse. Således enstemmigt vedtaget på det ordinære repræsentantskabsmøde den 30. oktober 1986, og med ændringer af oktober 1988, april 1991 samt oktober 1996 efter forhandling med fondsmyndigheden. 8 Uddelinger Uddeling af anvendelse af fondens driftsmidler, herunder lånebevillinger, jfr. 2, træffes efter bestyrelsens nærmere beslutninger. 9 Kapital Fondens stamkapital er pr. 31. marts 1986 fastsat til kr ,- som foreligger i obligationer. Fondens midler kan efter bestyrelsens beslutning anbringes i fast ejendom, når formålet med erhvervelsen tjener fondens vedtægtsmæssige formål eller er lokaler til fondens administration. Endvidere i værdipapirer i overensstemmelse med de af Justitsministeriet til enhver tid fastsatte regler herom, og som indskud i pengeinstitut. Værdipapirer og kontante midler skal være anbragt i en af Justitsministeriet godkendt forvaltningsafdeling. Ved erhvervelse af fast ejendom skal der på denne tinglyses deklaration om, at der ikke kan rådes over ejendommen ved salg eller pantsætning eller på anden måde uden tilladelse fra fondsmyndigheden. 10 Tilskud og midlers anvendelse Fonden kan tilvejebringe midler ved tilskud, afholdelse af lotteri, bidrag fra private fonde, institutioner eller organisationer samt privatpersoner. Fonden kan modtage arv eller gaver. Sådanne tilskud mv. kan ikke uddeles, medmindre tilskudsgiver eller arvelader har bestemt, at aktiverne må anvendes til uddeling eller for så vidt angår lotterier, hvis bestyrelsen træffer sådan bestemmelse, jfr. i det hele fondslovens 9, stk.1, nr

18 Oversigt over Boligfondens virksomhed Rådgivningskontoret har 2 fuldtidsansatte socialrådgivere, 2 deltids sekretærer samt 7 frivillige medarbejdere. Med udgangspunkt i boligen ydes der råd og vejledning med sigte på familiens samlede sociale situation. Tidsbestilling nødvendig. Førstehjælpslejlighederne er møblerede lejligheder, vi fremlejer ud for ca. ½ år som en akut foranstaltning. De ligger i København og omegnskommunerne hertil. 18 frivillige medarbejdere passer disse lejligheder. Kollegiet ligger på Frederiksberg. Det er et gammelt hus i en lukket have på en lukket vej. Huset har 13 lejligheder samt fællesrum og vaskekælder. Boligfondens Krisecenter er for kvinder (med eller uden børn) der har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold. Spørgsmål vedrørende eventuel indflytning rettes direkte til krisecentret. Telefon Rosenly bofællesskab for 4 voldsramte etniske minoritetskvinder med børn. Stormfulde Højder er et hus beliggende i en granplantage i Veksø. Bruges som udflugtsmål, bl.a. til projekt Krisecenterbørn ud i naturen. Uddannelseslegater Boligfonden administrerer uddannelseslegater til enlige mødre og fædre fra Børjessons legat og Lis Møllers Mindelegat. Vi har endvidere mulighed for at indstille et antal ansøgere til Krista og Viggo Petersens fond. Lån og legater i øvrigt Boligfonden har i mindre omfang mulighed for at yde lån og legater i forbindelse med etablering i egen lejlighed, hvor der ikke kan ydes hjælp fra det offentlige. I samarbejde med andre fonde ydes legater til jul og sommerferie. Retshjælp ved advokat En gang ugentlig har vi mulighed for at tilbyde retshjælp ved advokat. Hjælpen ydes primært i forhold til uoverskuelig økonomi. Rådgivning ved psykolog og familieterapeut Ved behov har vi mulighed for at henvise til op til 15 timers samtale. Meget begrænset egenbetaling