Fredningsforslaget omfatter: Hammersholm slotsladegård stuehuset, de 2 lader og gårdspladsen med møddingplads og egetræ.

Transkript

1 Region: Bornholm Kommune: Bornholm Adresse: Langebjergvej 15, 3770 Allinge Matr.nr.: Mtr. 1a Allinge Sandvig. Ejer: Naturstyrelsen, Bornholm Kontaktperson: Fuldmægtig Kim Eilif Pedersen, e mail.com kpe@nst.dk tlf.: Arkitekt: Ukendt Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur FBB bebyggelsesmiljø: Fritliggende ejendom FBB kompleks: Ladegård FBB objekt: Stuehus med viktualiekælder og 2 lader. Fredningsforslaget omfatter: Hammersholm slotsladegård stuehuset, de 2 lader og gårdspladsen med møddingplads og egetræ. Hammersholm med stuehus flankeret af ladebygninger på hver side. 1

2 Hammersholm ligger nordøst for Hammershus, som Hammersholm er opført som ladegård til. Bygnings og anlægshistorie: Hammersholm eller Slotsvangegården, Slotsladegården blev opført i 1724 af Vævst Jensen. Det var de første bygninger på Slotsvangen, som hørte under Hammershus. Tidligere blev jorderne drevet af en fæstebonde i Sandvig. Stuehuset var den nordre længe i et meget stort lukket, firlænget anlæg med flere mindre længer både inde på gårdspladsen og udenfor, og der var desuden tilknyttet en vandmølle. Hammershus blev endeligt opgivet i 1744, hvor Hammersholm, sammen med kongens øvrige gårde vornedgårdene på Bornholm, blev sat på auktion. Herefter har Hammersholm været i privat eje, indtil Staten i nyere tid købte hele området. Oprindeligt blev stuehuset opført med kun 17 fag, de sidste fire østre bryggersfag er antageligvis kommet i 1833, kvisten mod nord i 1847, og i årtierne efter kom en, nu nedrevet, statelig træveranda til mod haven ud for kvisten udskiftedes den østre bindingsværkslænge med den nuværende store grundmurede længe brændte gårdens øvrige bindingsværkslænger, som herefter erstattedes af grundmurede længer. Siden 1960erne, hvor Staten overtog bygningerne fortsatte landbrugsdriften indtil for nogle år siden, hvor Naturstyrelsen helt overtog bygningsanlægget. Flere udlænger blev herefter nedrevet, så kun stuehus og to udlænger nu står tilbage. I 1982 er nogle af de oprindelige vinduerudskiftet til nyere med koblede rammer, det samme gælder yderdørene. I 2007 udarbejdede Rønnow Arkitekter planer for udnyttelse af stuehuset i forbindelse med administration og formidling af Hammershus; disse planer er sat i bero. 2

3 Historiske fotos af Hammersholm (alle fra Bornholms Museum, Kjøller Allinge) Bindingsværkslængerne ca Haven ca

4 Avlslængerne i brand i Avlslænger ca

5 Beskrivelse: Ejendommen, der ligger ca. 500 m nordøst for Hammershus, består af tre fritliggende længer, stuehus og to lader, omkring en brolagt gårdsplads med møddingplads. På gårdspladsen er der desuden et egetræ. Det 21 fag lange, fire fag brede og et stokværk høje stuehus ligger mod nord i anlægget og er opført i bindingsværk. Bindingsværket er rødmalet med hvidkalkede tavl. Soklen er af rødmalet granit, og pga. terrænforskel er der kælder over terræn i husets vestlige ende. Taget er halvvalmet, belagt med røde vingeteglsten og har fire murede skorstene. Mod gårdspladsen er der døre i 8. og 17. fag fra vest, der er vinduer i alle fagene, bortset fra de fag med døre og de to længst mod øst. Mod haven er der døre i 8. og 19. fag fra vest. Mod haven er der ligedeledes vinduer i alle fag, fraregnet de to med døre og de to længst mod øst og kvist over 7., 8. og 9. fag fra vest. Stuehuset står som oprindeligt, uden tagrender. Stuehuset fra gårdspladsen (sydfacaden) 5

6 Stuehuset fra havesiden (nordfacaden og østgavlen) Stuehusets vestgavl og sydfacade. Læg mærke til den høje kælder. 6

7 Stueetagen opmålt af Rønnow Arkitekter. Loftetage opmålt af Rønnow Arkitekter. Kælderplan opmålt af Rønnow Arkitekter. 7

8 Tværsnit opmålt af Rønnow Arkitekter Ankomsten til stuehuset sker over den brostensbelagte gårdsplads. Hoveddøren (bedstdøren) i 8. fag nås via en sekstrins trappe, mens bryggersdøren i 17. fag er i niveau med terrænet. Via bryggersdøren er der adgang til østre forstue med murstensgulv, bræddeloft og kalkede vægge. Fra forstuen er der adgang til fyrrummet, spisekammer, køkken og værelse samt en trappe til loftsetagen. Dørbladet på bræddedøren til trappen er todelt og kan klappes sammen således, at svingradiusen minimeres. Herved går dørbladet fri af loftbjælken. I forstuen er der desuden et etfags, seksrudet kitfalsvindue mod gårdspladsen. I forstuen er der flere beslag fra 1700 tallet. Fyrrummet ligger i bygningens tre østligste fag. Herfra er der dør ud til bygningens nordside. I gavlen er der to tofags kitfalsvinduer med tre ruder i hver ramme. Mod gårdspladsen er der et seksrudet etfags vindue. Fra fyrrummet er der adgang til et nyere toilet med klinker på gulv og dele af væggene. Loftet er et nyere bræddeloft. Her er et etfags vindue mod nord. Der er fritliggene bjælker i loftet, som også ses i resten af stueetagen. 8

9 Forstuens gulv. Trappedøren med sammenklappeligt dørblad. Køkkeninventaret er af nyere dato. Læg mærke til de to ældre døre. 9

10 Spisekammerets gulv er belagt med vinyl og væggene er kalkede, bortset fra én, hvor der er opsat plade. Vinduerne er magen til det i toilettet. Husets køkken er af nyere dato og nedslidt. I køkkenet sidder der ældre døre til forstue og spisekammer. Døren til forstuen har to fyldinger, mens døren til spisekammeret er en simpel bræddedør. Mod nord er der tre tofags, kitfalsvinduer med tre ruder i hver ramme. Fra køkkenet er der adgang til lillestuen. Parallelt med køkkenet ligger to mindre værelser hvorigennem, der ligesom fra køkkenet, er adgang til lillestuen. Det østligste værelse har et tofags, kitfaldsvindue mod gården, med tre ruder i hver ramme. Væggene er tapetseret og gulvet er belagt med fast gulvtæppe Næste værelse har to tofags, kitfalsvinduer mod gården, med tre ruder i hver ramme. Lillestuen har adgang mod øst til køkken og mindre værelse og mod vest til storstuen. Gulvet er belagt med fast gulvtæppe, væggene er tapetseret, og der er grønmalede brystningspaneler med fyldinger hele vejen rundt. I stuens nordvestlige hjørne er der et indbygget skab med hylder. Loftet er ådret pladeloft med dekorationslister. Stuen har to vinduer mod nord, og to mod syd. Alle vinduerne er tofags kitfalsvinduer med tre ruder i hver ramme. I lillestuen er der bevaret ældre barokt inventar, bl.a. et sjældent vægskab med kronglas, og et ældre større skab, samt en tofyldingsdør, bevaret fra 1700 tallet. Lille stue har brystningspaneler, indbygget skab og orginal dør med bukkehornshænglser. 10

11 Indbygget skab i lillestuen. Skabslågen set indefra. 11

12 Bukkehornshængslet. Indbygget skab med kroneglas. Via en klassicistisk tofløjsdør er der fra lillestuen adgang til storstuen. I storstuens nordøstlige hjørne er der opbygget et mindre depotrum. Gulvet dækkes af et fast gulvtæppe. Omkring brændeovnen ved den østligevæg, er der fliser på gulvet. Væggene er tapetserede og hvidmalede. Loftet er et hvidmalet pladeloft med opsatte dekorationslister. Mod syd er der tre tofags, klassicistiske, kitfalsvinduer med tre ruder i hver ramme. Mod nord et vindue magen til i storstuen og et i depotreummet. 12

13 Kig via fløjdør fra storstuen til lillestuen. Fra storstuen er der via en fløjdør adgang til bedstforstuen. Forstuen, der har adgang både til gården og haven, indeholder trappe til loftsetagen, adgang til nyere bad og toilet samt adgang til et rum, der fører ind til husets sal. Gulvet er belagt med fast gulvtæppe. Væggene er tapetseret. Loftet er pladeloft med dekorationslister og en fritliggende bjælke. Trappen er en kvartsvingstrappe med repos belagt med gulvtæppe. En lakeret håndliste bæres af simple balustre. Mod gården er et vindue magen til husets øvrige. Toilettet er, som køkkenet, af nyere dato. 13

14 Der er fløjdør fra forstue ud mod gårdrummet. Loftsbjælken fungerer som knagerække. Fra bedstforstuen er der adgang til rummet øst for salen på bornholmsk kaldet mælkesalen via endnu en fløjdør, døren har tre fyldinger på hvert dørblad. Rummet har to vinduer mod gården og et enkel tmod haven. Vinduerne er som husets øvrige. Gulvet er belagt med fast gulvtæppe og væggene er tapetseret. Pladeloftet har en fritlagte bjælker og listedekorering. Via endnu en fløjdør er der adgang til husets største rum; salen. Salen strækker sig over husets fire vestligste fag i fuld bredde. Mod gården er der klassicistiske vinduer i alle fire fag, mens der imod haven kun er vinduer i de to midterste. Gulvet er bræddegulv med lange og brede brædder. Loftet har som de øvrige rum fritlagte bjælker og er hvidmalet. Der er opsat hvidmalede, klassicistiske brystningespanel er på alle vægge, over panelerne er væggene tapetseret. I salens vestlige væg findes desuden en dør, der er blændet. 14

15 Brystningspaneler på alle fire vægge. Gulvet er af brede og lange gulvplanker. Døren mod nord (til venstre i billedet) er blændet. Salens loft er hvidmalet. 15

16 Der er adgang til loftsetagen fra den østlige forstue i huset eller via hovedtrappen ca. midt i huset. Hele loftets østlige ende er et stort rum, med skorstene som de eneste elementer. Midt på førstesalen er der udført tre værelser i forbindelse med hovedtrappen. Mod nord ligger to af værelserne i nordfacadens gavlkvist, mens trappe og det ene værelse ligger i husets sydside. Vest for de tre værelser er endnu et tomt loftsareal med brede plankegulve, inden der helt mod vest er indrettet yderligere to værelser med hver et vindue i gavlen. De vestlige værelser har ferniserede plankegulve og bræddebeklædte skråvægge. Vinduerne er tofags, kitfalsvinduer med tre ruder i hver ramme. Kig mod de to loftsværelser i den vestlige ende. Kælderen under salen har adgang fra gården. Gulvet er delvis støbt i benton, og rundt langs væggene er der kampestensbænke til opbevaring. 16

17 Kælder under salen. Kælderdøren. Detalje i kælderdøren. 17

18 Den østre ladebygning er anlæggets yngste, muret af gasbeton og hvidmalet med rød sokkel. Taget er halvvalmet og belagt med bølgeeternit. I gårdfacadens nordlige ende er et vindue og en dør. I ladens sydgavl er en nyere port. Det har ikke været muligt at besigtige bygningen indvendigt. Østre ladebygning er meget enkel i sit udtryk. Vestre ladebygning er den ældste af de to, og har et raffineret arkitektonisk udtryk. 18

19 Den vestre ladebygning er grundmuret og hvidkalket med rød sokkel. Taget er halvvalmet og belagt med bølgeeternit. Mod gården er der seks vinduer af varierende størrelse, alle med segmentbuede stik. Der er to skydporte med kurvehanksbuede stik. Pga terrænfaldet sidder den sydlige port så højt, at stikket forskyder en enkelt gesims op i en fin bue. Mod taget er en enkel muret gesims, samme enkelte gesimsmotiv er brugt til gavlens øregesims. I sydgavlen sidder to vinduer med segmentbuede stik i første sals højde. I nordgavlen sidder to mindre vinduer med buede stik også i første sals højde. Nederst på muren ses rester af en tidligere tilbygning. Vestfacaden har som østfacaden to porte. Pga terrænforskellen sidder den sydlige port så højt at stikket påvirker en enkelt muret gesims. Laden bruges stadig til opbevaring af byggematerialer til Hammershus. Der er frit udsyn til tagværket og i ladens nordlige ende er der et nyere betondæk. Laden er stadig i funktion. 19

20 Hammersholm set fra Langebjergvej, der går nord om gården. Udsigten mod nord fra Hammersholms have. 20

21 Vedligeholdelsestilstand: Stuehuset er i ret dårlig vedligeholdelsesstand. Således trænger vinduerne til restaurering, facaderne til at blive kalket, bindingsværket til at blive set efter samt tætningsarbejder på steder, hvor planter er trængt ind i huset. Taget bør helt eller delvis omlægges. Indvendigt skal mange paneler istandsættes, og generelt skal der ske en forbedring af køkken og badeværelser, afhængig af en fremtidig udnyttelse. Ladebygningerne er i udmærket vedligeholdelsesstand. Planforhold: Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan, men den er beliggende i naturfredet område. Desuden er matriklen omfattet af en skovbeskyttelseslinje. Kommuneatlas: Kulturministeriet udgav i 2003 Bornholm atlas over byer, bygninger og miljøer. Ejendommen er heri angivet med høj bevaringsværdi (dette er dog ikke indført i den elektroniske database). Gården er desuden markeret som: Gård langs vejnettet i afsnittet om det agrare landskab. Omgivelser: Ladegården ligger solitært i det storslåede landskab, hvor et nærliggende bygningskompleks Hammershøj, sydvest for gården, er nedrevet til forbedring af landskabsværdierne. Ikke langt fra gården ligger et stenbrud Moseløkken, med stenbrudsmuseum. Liste over lignenden bygninger/anlæg og deres frednings/bevaringsstaus: Bornholm er i udtalt grad præget af spredt bebyggelse af enestegårde og kun meget få regulære landsbyer og slet ingen herregårde. Kun meget få ældre gårdanlæg er bevaret i blot nogenlunde original stand, og kun tre egentlige gårde er fredet, nemlig Lille Frigård, Østre Ellebygård og museumsgården; Melstedgård. Stuehusene på disse 3 gårde har en del fælles træk med Hammersholm, men har f.eks. træbeklædte helgavle og ikke halvvalme og er væsentligt mindre. Lille Frigård 21

22 Melstedgård Østre Ellebygård. Hammersholm kan også sammenlignes med ladegårdene til de øvrige danske slotte. Disse er få der ikke nedrevet eller allerede fredet. 22

23 Kort: På de historiske kort kan det ses at gården har udviklet sig over tid. 23

24 Bornholmske samlinger, 5. bind s 133 Kilder: (naturfredning) (historiske kort) (nutidige luftfotos) (referencer til opgaver) Bornholm Atlas over byer, bygninger og miljøer (Kulturministeriet 2003) Bornholms Byggeskik på landet, Bornholms Museum (Niels Holger Larsen 1983) Bornholmske Samlinger, 5. bind s 133. (1910) Ældre fotos fra Bornholms Museum Oplysninger videregivet fra: Jesper Vang Hansen: hansen.dk/hammerhustingbog/1796kragskort.htm Arkitekt Jens Riis Jørgensen Arkitekt Niels Holger Larsen: 24

25 Udkast til indstilling: Formål: Fredning af Hammersholm vil sikre den historiske helhed, som Hammersholm og Hammershus udgør i kraft af deres slot/hovedgård relation. Hammersholm er en uadskillelig del af det store kulturmiljø, som Hammmershus er centrum for. En fredning vil desuden indgå i og styrke de mange kulturhistoriske tiltag, der i disse år gøres i hele det nordbornholmske område med Hammeren med de mange kulturlevn fra oldtid til nutid. Hammersholm er en vigtig del af historien med Hammershus i dets afmagtsperiode. Den flere hundrede tønder land store gård repræsenterede økonomi og en agrarhistorie af stor betydning for Sandvig og Allinges befolkninger. Hammersholmsejerne havde betydning for kirken i Allinge, havnen i Sandvig og stenindustriens udvikling gennem 200 år. Arkitekturhistorie: Hammersholm stuehus er arketypisk bornholmsk med sin lange smalle teglhængte bindingsværksbygning og placering på et skrånende terræn med høj kælder under salen, samt en tidstypisk og klassisk plandisponering. Salen ligger mod vest, typisk for vestkysten af Bornholm til forskel fra nordøstkysten og østkysten af Bornholm, hvor sal og kælder vender mod øst ud mod Østersøen, bestemt af terrænfaldet. Bygningen indskriver sig i den danske bindingsværkstradition, men i den bornholmske tradition er dette stuehus noget særlig med sin størrelse og især bredden i relation til alderen. De halvvalmede gavle, tegltaget og de fire skorstene signalerer storhed og rigdom. Der er et sjældent bevaret interiør fra 1700 tallet, og stuehuset fik i 1800 tallet et tidstypisk udtryk med kvist og stor træveranda mod haven i storslået udførelse. Den store vestre, murede udlænge viser på samme måde storhed. Miljømæssig værdi (omgivelser): Gården ligger solitært omgivet af sine egne ladebygninger. Dens placering med udsigt til Hammerknuden er unik og betagende. Hammersholm selv ligger højt og markant i landskabet, tydeligt synlig, og forstærker landskabsoplevelsen, når man kører mod Hammershus fra Sandvig. Kulturhistorisk værdi: Hammersholm indskriver sig i rækken af hovedgårde i lighed med de danske herregårde Bornholm har ganske vist aldrig haft herregårde og landsbyer, men flere store frigårde, og hertil hører Hammersholm. Gården er opført til og fungerer stadig på sin vis ved driften af Hammershus. Hammersholm er et væsentligt element i Bornholms kulturhistorie. Arkitektonisk værdi: Stuehuset udtrykker på fornem vis 1700 tallets byggemåde, som den kendes fra Bornholm. Bygningen har til dels bevaret den oprindelige ruminddeling og de originale barokke døre, nogle vinduer og paneler samt nagelfast inventar. Det er en meget markant og statelig bygning blandt de bornholmske bøndergårde. 25

26 Bærende fredningsværdi: For det udvendige knytter de bærende fredningsværdier sig til det arketypiske bornholmske stuehus med sin lange teglhængte bindingsværksbygning og placering på et skrånende terræn med høj kælder under salen. Det taktfaste bindingsværk, de ubrudte tagflader og de mange murede skortstene. Ligelede må havefacadens gavlkvist også betragtes som et stærkt arkitektonisk træk i en bygning der er meget traditionel. For det indvendige knytter de bærende fredningsværdier sig til planløsningen, særligt salens udstrækning i hele den vestlige ende, det plankegulv der er ligger i salen, samt de frilagte loftsbjælker og de oprindelige døre i alle rummene. Med sine rester af 1700 talsinventaret vises bygningens alder, og typisk de moderniseringer, der blev almindelige i 1800 tallet. Stærkest er dog de kulturhistoriske værdier i sammenhæng med de landskabelige forhold, som staten i gennem flere årtier skridt for skridt har taget, for at bedre og forstærke oplevelsen af Hammershus med den betydning, slottet har haft i Østersøregionen. Desuden må ladebygningernes volumen og deres omkransning af gårdrummet betragtes som bærende, ligesom gårdspladsens belægning og mødding er unikke. Anbefalinger: Det anbefales, at stuehuset restaureres, og væsentlige arkitektoniske og bygningshistoriske detaljer bevares og enkelte måske genskabes. På sigt vil det store firlængede gårdanlæg med fordel kunne retableres med en fjerde længe. 26