Vandforsyningsplan PLANDEL

Transkript

1 Vandforsyningsplan PLANDEL Århus Kommune Århus Kommunale Værker Magistratens 5. Afdeling

2 Forfatter og udgiver Rapport titel Redaktion Grafisk design Århus Kommune Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker Bautavej Århus V Århus Kommune Vandforsyningsplan Plandel Århus Kommune ved Århus Kommunale Værker i samarbejde med Watertech a/s Jens Drivsholm, Stadsarkitektens Kontor

3 Forord Århus Kommunes Vandforsyningsplan er udarbejdet af Århus Kommune, Magistratens 5. Afdeling i samarbejde med de almene vandforsyninger i kommunen, Magistratens 2. Afdeling og koordineret med Århus Amt og embedslægen. Watertech a/s har været tilknyttet som ekstern konsulent. Vandforsyningsplanen er opdelt i følgende: Del 1 Vandforsyningsplanens plandel Del 2 Vandforsyningsplanens forudsætningsdel Plandelen er det udadvendte dokument, som sammenfattende redegør for planens forudsætninger, Byrådets generelle politik på vandforsyningsområdet og beslutninger til realisering i planperioden. Plandelen kan læses selvstændigt uden at have den mere teoretiske forudsætningsdel. Forudsætningsdelen er den teknisk-faglige del af vandforsyningsplanen, som beskriver eksisterende forhold samt prognoser for det fremtidige vandforbrug. Som baggrund for planarbejde og statusredegørelse er udarbejdet en teknisk registrering af alle kommunens almene værker. Registreringsmaterialet indgår som bilag til forudsætningsdelen. I Århus Kommune er der generelt nok og godt grundvand til at dække det nuværende og fremtidige behov. En vigtig forudsætning er dog at være opmærksom på de trusler der er mod grundvandet og tage hånd om dem. De væsentligste problemstillinger for vandforsyningen i Århus Kommune er knyttet til forurening af grundvandet og herunder det forhold, at en række ejendomme i det åbne land med egen vandforsyning ikke har en acceptabel vandkvalitet. Vandressourcerne i Århus Kommune er truet af forskellige typer forurening afhængig af indvindingsstedets beliggenhed i forhold til byområder, landbrugsarealer mv. samt den geologiske beskyttelse. Forurening med pesticider er et problem i en del boringer i dele af kommunen. Ord mærket med en stjerne (ord ) er uddybet i ordlisten bagest i hæftet. Forslag til vandforsyningsplan i offentlig høring Vandforsyningsplanen skal gennemgå nedenstående godkendelsesprocedure, som indledes med en høringsperiode forud for vedtagelse i Byrådet: Byrådet godkender indstilling om offentlig høring. Forslaget fremlægges for offentligheden til gennemsyn i 1 måned. Eventuelle indsigelser til planen behandles Byrådet godkender herefter planen Planen offentliggøres og fremsendes til Århus Amt til orientering 3 Vandforsyningsplan

4 Indhold Indledning 7 Overordnede målsætninger 8 Rammer for planlægningen 10 Lovgrundlaget 10 Amtets planlægning 10 Kortlægning og beskyttelse af grundvandet 12 Råstofindvinding 12 Spildevandsrensning 12 Vådområder 16 Byvækst og byudvikling 16 Kommunens planlægning 16 Kommuneplan 16 Spildevandsplan 18 EU s Vandrammedirektiv 18 Eksisterende forhold 19 Vandværker og struktur 19 Grundvand og indvinding 19 Grundvandskvalitet 19 Grundvandets sårbarhed og beskyttelse 23 Enkeltindvindere 28 Vandværksanlæg 28 Kapacitet og forsyningsevne 28 Anlæggenes kvalitet 29 Vandkvalitet 29 Vandforbrug og distribution 31 Nuværende vandforbrug 31 Vandtab og umålt forbrug 31 Ledningsanlæg 32 Forsyningssikkerhed 32 Vandleverance over kommunegrænsen 33 Fremtidigt vandforbrug 33 Prognosegrundlag 33 Prognose for vandforbrug 33 Forsyningskrav 35 4 Vandforsyningsplan

5 Forsyningsplan 36 Planens udgangspunkt 36 Planens kategorisering af vandværker 37 Planen for de kommunale værker 37 Planen for de private vandværker nordlig gruppe 41 Egå Vandværk 41 Gl. Hjortshøj Vandværk 41 Hjorthøj St. By s Vandværk 42 Hårup Vandværk 42 Krajbjerg Vandværk 42 Todbjerg Vandværk 43 Mejlby Vandværk 43 Løgten Vandværk 43 Segalt Vandværk 44 Skødstrup Vandværk 44 Studstrup Strand Vandværk 45 Investerings- og tidsfølgeplan 56 Supplerende grundvandsundersøgelser 56 Indsatsplanlægning 56 Grundvandsbeskyttelse 56 Ledningsanlæg 56 Ordliste 58 Planen for de private vandværker vestlig gruppe 46 Sabro Vandværk 46 Harlev-Framlev Vandforsyning 46 Lillering Vandværk 47 Hørslev Vandværk 47 Kvottrup Vandværk 48 Lyngby Vandværk 48 Mundelstrup St. By s Vandværk 48 Tåstrup Vandværk 49 Hasselager-Kolt Vandværk 49 Stavtrup Vandværk 50 Ormslev Vandværk 50 Planen for de private vandværker sydlig gruppe 51 Solbjerg Vandværk 51 Ask Store Vandværk 51 Astrup Vandværk 52 Fastrup Mark Vandværk 52 Onsted-Kanne Vandværk 52 Hvilsted Vandværk 53 Løjenkær Vandværk 53 Malling Vandværk 53 Mårslet Vandværk 54 Testrup Vandværk 54 Fulden Vandværk 55 5 Vandforsyningsplan

6 6 Vandforsyningsplan

7 Indledning Udnyttelsesgraden af grundvandet i Århus Amt Vandløb Tilladelser til andre anlæg Markvandingstilladelser Vandværkstilladelser 1 mi0. m 3 Drikkevandet i Århus Kommune er generelt af god kvalitet, men rent drikkevand baseret på naturligt grundvand er ikke længere en selvfølge. Der kræves en øget indsats for at bevare den gode drikkevandskvalitet. Der er 33 private almene vandværker i Århus Kommune, og Århus Kommunale Værker har 10 almene vandværker. Grundvandsressourcen er under pres flere steder i kommunen, hvor det ser ud til, at der indvindes mere grundvand, end der dannes. Hermed sænkes grundvandsstanden, og vandkvaliteten kan forringes. Drikkevandet fra 13 private almene vandværker har jævnlige mindre overskridelser af de gældende lovkrav vedrørende vandkvalitet. Der er typisk tale om for høje indhold af jern, mangan og aggressivt kuldioxid. Disse stoffer er ikke sundhedsskadelige, men kan give anledning til eksempelvis belægninger i vandrørene og misfarvning af vandet. Vandværkerne skal løse disse problemer ved en forbedring af vandbehandlingen på vandværkerne. Vandværksanlæggene og vandledningsnettet er generelt i god stand, og hygiejnen er i orden, men enkelte vandværker skal i gang med forbedrende foranstaltninger. En stor del af de private vandværker har en dårlig forsyningssikkerhed. Disse vandværker skal sikres mulighed for nødforsyning fra andre vandværker, så der kan opnås sikker vandforsyning til alle borgere i Århus Kommune. Århus Amt har det overordnede ansvar for regionens vandressourcer og fastlægger de overordnede rammer for, hvordan de beskyttes. Århus Kommunes Vandforsyningsplan er udarbejdet inden for disse rammer og med det formål at sikre, at kommunens borgere også i fremtiden kan forsynes med nok og godt drikkevand. Den tidligere vandforsyningsplan for Århus Kommune er udarbejdet i Det centrale tema ved udarbejdelse af vandforsyningsplanen var fastlæggelse af vandværkernes forsyningsområder, således at alle borgere i kommunen kunne få vand fra et alment vandværk. Der er stadig behov for at sikre forsyning af ejendomme i det åbne land. Ca. 30% af ejendommene med egen brønd eller boring har en uacceptabel vandkvalitet. I denne nye plan er der fortsat fokus på forsyningsgrænser mellem vandværkerne. Herudover tager planen fat omkring de problemer, vandværkerne har med at indvinde grundvand af god kvalitet. Planen lægger endvidere op til større grad af samarbejde mellem vandværker, og, i det omfang vandværkerne ønsker det, sammenlægning af vandværker. Der skal passes godt på drikkevandet. Det er vores vigtigste levnedsmiddel, og Århus Kommune vil forsat sikre borgerne adgang til rent og godt drikkevand. 7 Vandforsyningsplan

8 Overordnede målsætninge Målsætningerne er formuleret inden for rammerne af Regionplan 2001 og i overensstemmelse med kommunens øvrige planer, herunder miljøhandlingsplanen og Århus Kommune i det 21. århundrede. Efterfølgende beskrives retningslinier udarbejdet på baggrund af de overordnede målsætninger. Århus Kommunes overordnede målsætninger for vandforsyning Alle borgere i Århus Kommune skal have mulighed for stabil vandforsyning med tilstrækkelige mængder drikkevand af god kvalitet. Drikkevandsforsyningen i Århus Kommune skal være baseret på rent grundvand, der kun skal gennemgå en normal vandbehandling. Vandforsyningsplanen understøtter en decentral indvindings- og forsyningsstruktur. Århus Kommune ønsker, at brugen af pesticider minimeres. Århus Kommune ønsker, at vandforbruget begrænses til det nødvendige, således at drikkevandskvaliteten og forsyningssikkerheden sikres, samt at naturhensyn tilgodeses i de områder, hvor vandet indvindes Drikkevandsforsyning i Århus Kommune Drikkevandsforsyningen skal være baseret på rent grundvand og en normal vandbehandling. Indvinding bør så vidt muligt ske fra velbeskyttede grundvandsmagasiner /et sikkert indvindingsområde. Indførelse af udvidet rensning for pesticider og andre miljøfremmede stoffer ses kun som en ekstraordinær og mulig midlertidig løsning på akutte problemer. Rensningen bør således altid følges op af forebyggende arbejde, der skal sikre, at vandforsyningen på sigt kan baseres på uforurenet grundvand. Sikker vandforsyning til alle Alle borgere i Århus Kommune har mulighed for at blive tilsluttet et alment vandværk. Vandforsyningerne skal være opbygget med passende forsyningssikkerhed og forbindelsesledninger mellem vandværkerne, således at vandværkerne er robuste over for uheld, og forsyning hurtigt kan retableres. Vandplanudvalget i Århus Kommune skal således sikre udbygning af forbindelsesledninger vandværkerne i mellem. I samme regi kan indgås aftaler om justering af forsyningsgrænser mellem vandværkerne i kommunen. Kommunen vil ikke arbejde for etablering af anlæg til genbrug af regnvand i husinstallationer (regnvandsanlæg ) grundet fare for tilbagestrømning i vandforsyningsnettet. Vandværkerne skal have ajourførte beredskabsplaner, som beskriver vandforsyningernes beredskab i tilfælde af akut forurening/svigtende vandkvalitet fra boringer og i ledningsnettet mv. herunder orientering af forbrugere. Vandværkerne i Århus Kommune skal have et beredskab i tilfælde af terror. Beskyttelse af grundvandsressourcen Århus Kommune vil arbejde for, at der som udgangspunkt ikke sker udlæg af nye byvækstområder i kildepladszoner, i områder med sårbare særlige drikkevandsinteresser eller i lokale sårbare vigtige områder med drikkevandsinteresser. I kildepladszoner, i områder med sårbare særlige drikkevandsinteresser eller i lokale sårbare vigtige områder med drikkevandsinteresser vil kommunen være særlig opmærksomme på miljøkravene. For eksempel oplagring af tanke, forurenet jord, flydende olier og kemikalier. I øvrigt i miljøsagsbehandling, lokalplanlægning med videre lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. 8 Vandforsyningsplan

9 r Århus Kommune ønsker, at amtet gennemfører en supplerende udpegning af indsatsområder til vandværkerne Mejlby, Hårup, Hvilsted, Onsted-Kanne, Løjenkær og Ask Store vandværker. Disse vandværker indgår i den fremtidige vandforsyningsstruktur i Århus Kommune og ligger idag ikke i et indsatsområde. Borgerne i Århus Kommune skal via kampagner opfordres til ikke at anvende pesticider. På alle kommunalt ejede landbrugsarealer er der et generelt forbud mod anvendelse af pesticider. For andre kommunalt ejede arealer, kan der anvendes pesticider, hvis arealet ligger uden for områder med drikkevandsinteresser. Ved udarbejdelse af lokalplaner i områder med særlige drikkevandsinteresser og i områder ved vandværkers kildeplads vil kommunen sikre, at der udfærdiges deklarationer mod brug af pesticider. Århus Kommune vil arbejde for, at nye områder til skov, natur og rekreative formål koordineres med sikring af grundvandet. Af hensyn til bl.a. grundvandsdannelsen tilstræbes at tagvand nedsives. Ved tilslutning af enkeltindvindingsanlæg til almen vandforsyning, vil den eksisterende brønd eller boring blive sløjfet af Århus Kommune. Der vil ikke blive givet tilladelse til at anvende vand fra eksisterende indvindingsboring eller brønd til havevanding efter tilslutning til alment vandværk. Erhvervsvirksomheder, herunder landbrug, kan få tilladelse til at anvende vand fra eksisterende indvindingsboring eller brønd til produktionsformål efter tilslutning til alment vandværk. Dette kræver en ny tilladelse til vandindvinding. Ved vurdering af tilladelse til sådan vandforsyning skal der tages hensyn til de almene vandværkers interesser. Vandforsyninger i Århus Kommune og Vandplanudvalget Århus Kommune vil arbejde for, at det eksisterende tekniske og økonomiske samarbejde i Vandplanudvalget mellem kommunens vandværker styrkes og udbygges. Vandværkerne opfordres til at indgå samarbejde omkring indvinding og beskyttelse af grundvandet samt administrative og driftsmæssige opgaver. Vandværkerne skal informere forbrugerne om vandkvaliteten. Kommunen vil som tilsynsmyndighed sikre, at vandværkerne varetager kravet om information i henhold til drikkevandsbekendtgørelsens krav. Vandværkerne skal hvert år indsende takstbladet til godkendelse hos kommunen. Takstbladet vedlægges budget og årsregnskab. Kommunen har i samarbejde med de almene vandværker sikret og vil fastholde, at Århus Kommunale Værker og (hovedparten af) de almene, private vandværker har ensartede vilkår for tilslutning. Der er udarbejdet regulativer for de almene, private vandværker og Århus Kommunale Værker baseret på normregulativer for vandforsyninger i Danmark. For de almene, private vandværker er regulativet godkendt af Århus Byråd i For Århus Kommunale Værker forventes regulativet endeligt godkendt af Miljøstyrelsen i Vandforbrug Forbrugerne skal opfordres til at spare på vandet, så det gennemsnitlige vandforbrug til husholdning ikke overstiger 41 m3/pers./år. Kommunen vil gøre en indsats for at begrænse forbruget i kommunens institutioner, skoler og øvrige ejendomme. Vandværkerne skal via systematisk lækageopsporing og udbedring af lækager holde lækagetabet under 550 m3/km/år. Kommunen vil anbefale, at vand, der ikke har drikkevandskvalitet, kan anvendes som procesvand i erhvervsvirksomheder. Tilladelse vil ske på baggrund af en individuel og konkret vurdering. I forbindelse med vurderinger skal der tages hensyn til de almene vandværkers interesser. 9 Vandforsyningsplan

10 Rammer for planlægningen angive ledningsnettet for de almene anlæg, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene og opstille tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. Amtets planlægning Kommunens planlægning af vandindvinding og -forsyning sker inden for de rammer, som er afstukket i statens lovgivning og udformet i amtets regionplanlægning. Desuden er vandforsyningsplanen udarbejdet indenfor rammerne af kommunens egen planlægning, for eksempel kommuneplan, miljøhandlingsplan og spildevandsplan. Lovgrundlaget Vandforsyningsplanens indhold er lovbestemt. Ifølge vandforsyningsloven skal en kommunal vandforsyningsplan: angive og lokalisere forventede behov for vand, redegøre for placering, ydeevne og kvalitet af de almene vandforsyningsanlæg, angive hvilke områder, der skal forsynes fra almene anlæg og hvilke, der skal forsynes fra indvindingsanlæg på enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, angive de bestående vandforsyningsanlæg, der indgår i den fremtidige vandforsyning, deres beliggenhed og udformning af nye, almene vandforsyningsanlæg, beskrive nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyninger, redegøre for tilførsel af vand udefra eller levering af vand til forbrug udenfor kommunen, Det overordnede ansvar for vandressourcerne i Århus Amt ligger hos amtet. De aktuelle rammer for Århus Kommunes vandforsyningsplanlægning er formuleret i Regionplan 2001 samt i amtets øvrige planlægning. Regionplanen er bindende for amtet og kommunernes planlægning og administration. Regionplanen giver endvidere de overordnede planrammer mht. fremtidig by- og industriudvikling, udvikling af trafikanlæg, ferie- og fritidsanlæg samt anvendelsen af det åbne land. Problemstillinger omkring forureningspåvirkning af grundvandsressourcen har medført en række tiltag i den amtslige vandressourceplanlægning, som har betydning for planlægningen af vandforsyningen i Århus Kommune. Det handler især om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. For indsatsområderne skal amtet udarbejde planer for grundvandsbeskyttelsen. Amtets langsigtede målsætninger for vand: Overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Det gælder såvel mængde som kvalitet. Indvinding af grundvand til drikkevandsformål har 1. prioritet i forhold til alle andre anvendelser. Amtets langsigtede målsætninger for grundvand: Grundvandet i amtet skal beskyttes mod forurening. Alle forbrugere af drikkevand skal sikres en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. Drikkevandsforsyningen skal baseres på grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling. 10 Vandforsyningsplan

11 Den eksisterende, decentrale vandforsyningsstruktur skal så vidt muligt bevares. Indvindingen af grundvand skal begrænses til det nødvendige. Ifølge amtets planlægning vil den amtslige indsats med hensyn til kortlægning og grundvandsbeskyttelse i forhold til de enkelte vandværkers indvindinger og oplande afhænge af, om anlæggenes fremtidige betydning er nøje beskrevet og vurderet i en ajourført vandforsyningsplan. Århus Amts retningslinier for drikkevandsforsyning og anden vandforsyning fremgår af efterfølgende 2 tekstbokse. Amtets retningslinier for drikkevandsforsyning: Det reneste grundvand skal normalt forbeholdes til formål, der kræver drikkevandskvalitet, og det skal tilstræbes, at indvindingen af grundvand begrænses til det nødvendige. Inden for de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser prioriteres indvinding til drikkevandsforsyning normalt over anden anvendelse af grundvandet. Ved lokalisering af vandindvindinger til drikkevandsforsyning skal der i størst muligt omfang tages hensyn til vandløbenes vandføring, vandstanden i søer, enge og moser samt til behovet for vandindvinding til andre formål. I tilrettelæggelsen af drikkevandsforsyningen skal kommunerne sikre, at den enkelte forbruger overalt kan tilbydes drikkevand fra et alment vandværk med vandindvindingsopland inden for et område med særlige drikkevandsinteresser eller inden for et andet område, hvor grundvandet er velbeskyttet og af god kvalitet. Dette gælder dog kun i det omfang, det er økonomisk forsvarligt set i forhold til bl.a. den forsyningssikkerhed, der opnås, det antal forbrugere, der sikres, og mulighederne for på anden måde at forsyne de pågældende forbrugere med drikkevand. Nye boringer til almen vandforsyning skal så vidt muligt placeres opstrøms mulige forureningskilder, som f.eks. byområder og affaldsdepoter. Indvindingen af grundvand skal tilrettelægges således, at grundvandskvaliteten ikke forringes. Amtets retningslinier for anden vandforsyning: Indvinding af grundvand til andet end drikkevandsformål kan normalt tillades, ligesom eksisterende tilladelser til grundvandsindvinding normalt forlænges. Tilladelse gives eller forlænges dog kun, hvis indvindingen kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger, der følger af henholdsvis hensynet til naturinteresser, jf. nedenstående, og hensynet til drikkevandsforsyningen, jf. retningslinien om drikkevandsforsyning. Indvinding af grundvand til formål, der ikke forudsætter vand af drikkevandskvalitet, skal tilstræbes at ske fra grundvandsforekomster, der er uegnede til drikkevandsforsyning. Det skal samtidig tilstræbes, at indvindingen begrænses til den nødvendige mængde. Vand fra afværgeoppumpninger (vand der oppumpes for beskyttelse af drikkevandsboringer) kan efter konkret vurdering tillades benyttet til formål, der ikke forudsætter rent vand. Indvindingen af grundvand til andet end drikkevandsformål skal tilrettelægges således, at påvirkningen af vandløb, søer, enge og moser bliver mindst mulig. Ved vandløb, søer, enge og moser med A-målsætning tillades vandindvinding til andet end drikkevandsformål normalt kun, hvis indvindingen kan ske uden påvirkning af naturtypens dyre- og planteliv, der måtte følge af ændringer af vandføring/ vandstand i den pågældende naturtype. Ved vandløb, søer, enge og moser med B-målsætning tillades vandindvinding til andet end drikkevandsformål normalt kun, hvis indvindingen kun medfører uvæsentlige ændringer af naturtypens dyre- og planteliv, der måtte følge af ændringer af vandføring/vandstand i den pågældende naturtype. Indvindingen af grundvand til andet end drikkevandsformål skal tilrettelægges således, at grundvandskvaliteten generelt ikke forringes. 11 Vandforsyningsplan

12 Kortlægning og beskyttelse af grundvandet Særlige drikkevandsområder Århus Amt har i Regionplan 2001 inddelt amtet i områder med: særlige drikkevandsinteresser drikkevandsinteresser begrænsede drikkevandsinteresser I henhold til Regionplanen skal grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser i særlig grad beskyttes mod forurening, mens forureningspåvirkning af grundvandet undtagelsesvis kan tillades i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Områder med særlige drikkevandsinteresser omfatter primært indvindingsoplandene til de større vandforsyninger og oplandet til større grundvandsmagasiner, som kun udnyttes i mindre omfang, men som kan få regional betydning for den fremtidige vandforsyning. Størstedelen af Århus Kommune er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser. Områder med drikkevandsinteresser er områder, hvor der findes grundvand af god kvalitet og som overvejende er af betydning for den lokale drikkevandsforsyning. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser er dels områder, hvor der ikke kan indvindes grundvand af betydning, dels områder, der må antages at være belastet med forurening (f.eks. den centrale del af Århus). Følsomme vandindvindingsområder nitratfølsomme områder Århus Amt har i Regionplan 2001 udpeget nitrat følsomme vandindvindingsområder. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges indenfor følgende områder: områder med særlige drikkevandsinteresser. indvindingsoplande til vandværker, der ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, og som er nitratpåvirkede eller har en ringe geologisk beskyttelse overfor nitrat. De nitratfølsomme områder er potentielt sårbare overfor nedsivning fra jordoverfladen. En mindre del af Århus Kommune er udpeget som nitratfølsomme områder. De nitratfølsomme områder ses specielt i den vestlige del af kommunen. Ved etablering af nye eller større udvidelser af eksisterende, intensive husdyrbrug, inden for de udpegede nitratfølsomme vandindvindingsområder, skal der udvises særlig opmærksomhed over for risikoen for forurening af grundvandet med nitrat. Indsatsplanområder Århus Amt har i Regionplan 2001 udpeget en række indsatsområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Beskyttelsen af grundvandet skal jf. de statslige udmeldinger til regionplanrevisionen målrettes mod områder med særlige drikkevandsinteresser. For hvert indsatsområde udarbejder amtet i samarbejde med bl.a. kommunerne og vandværkerne en Indsatsplan, som beskriver indsatsen for beskyttelse af grundvandet. Indsatsplanlægningen i Århus Amt er opdelt i 64 områder, som er prioriteret tidsmæssigt af amtet på baggrund af indvindingsinteresser, naturlig grundvandsbeskyttelse, grundvandskvalitet, arealanvendelse og forureningskilder. En stor del af Århus Kommune er omfattet af indsatsområder. I alt ca. 12 indsatsområder ligger helt eller delvist i Århus Kommune. Amtet har endnu ikke udarbejdet de indsatsplaner, som omfatter Århus Kommune. Århus Kommunale Værkers lokale beskyttelsesplaner for værkerne ved Kasted, Stautrup, Åbo og Beder vil indgå i amtets indsatsplaner. Råstofindvinding I henhold til Regionplanen for Århus Amt er der kun et enkelt større indvindingsområde for sand, sten og grus nord for Spørring i Århus Kommune. Amtet lægger vægt på, at råstofindvinding ikke må medføre forurening af grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser, skal der tages hensyn til beskyttelse af grundvandet. Amtet tilstræber, at der i områder med særlige drikkevandsinteresser efterbehandles til formål, der sikrer, at der ikke sker øget forurening af grundvandet. Spildevandsrensning Nedsivning af spildevand kan udgøre en forureningstrussel mod grundvandet. Regionplan 2001 udpeger de områder, hvor der skal ske en forbedret rensning i 12 Vandforsyningsplan

13 Balle Mejlby Lindå Spørring Hårup Vorre Løgten Bendstrup Brandstrup Todderup Grøttrup Hesselballe Skødstrup Studstrup Kankbølle Trige Elsted Svinbo Hjortshøj Elev Ølsted Skæring Lystrup Lisbjerg Egå Fårup Sabro Kvottrup Skejby Kasted Geding Vejlby Mundelstrup Risskov Tilst Brendstrup Borum True Hasle Christiansbjerg Framlev Brabrand Årslev Åby Lillering Harlev Gl. Harlev Skibby Ormslev Viby Stavtrup Tåstrup Åbo Ormslev St. Højbjerg Kolt Holme Skåde Hasselager Jegstrup Storhøj Tranbjerg Ingerslev Hørret Mårslet Langballe Områder med drikkevandsinteresser Fulden Område med særlig Ravnholt Testrup Beder Tiset Fløjstrup Mustrup Solbjerg Onsted Område med Ajstrup Astrup Lillenor Ajstrup Strand Ask Tulstrup Storenor Synnedrup Løjenkær Område med begrænset drikkevandsinteresse Malling Fastrup drikkevandsinteresse drikkevandsinteresse Byområde Sø Vandløb Motorvej Hvilsted Overordnet trafikvej Stor trafikvej 13 Vandforsyningsplan

14 Højbjerg Skåde Holme Viby Åby Tranbjerg Kolt Stavtrup Mårslet Solbjerg Malling Beder Harlev Framlev Brabrand Tilst Kvottrup Geding Fårup Mundelstrup Sabro Hasle Christiansbjerg Vejlby Risskov Egå Skejby Lisbjerg Kasted Brendstrup Ølsted Trige Elev Elsted Lystrup Hjortshøj Skæring Studstrup Løgten Skødstrup Hårup Bendstrup Grøttrup Kankbølle Hesselballe Brandstrup Vorre Balle Lindå Todderup Mejlby Spørring Borum True Ormslev Ormslev St. Åbo Skibby Jegstrup Ingerslev Ravnholt Storhøj Hørret Tiset Testrup Mustrup Langballe Ajstrup Lillenor Storenor Ajstrup Strand Fløjstrup Synnedrup Tulstrup Ask Hvilsted Onsted Fastrup Hasselager Årslev Svinbo Lillering Tåstrup Gl. Harlev Fulden Astrup Løjenkær Nitratfølsomme områder Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej Nitratfølsomme områder 14 Vandforsyningsplan

15 Mejlby Vandværk Mejlby Vandværk Hårup Vandværk Elsted Hårup Vandværk - Pumpestation Todbjerg Vandværk Skødstrup Vandværk Skødstrup Skødstrup Vandværk - Pumpestation Krajbjerg Vandværk Segalt Vandværk Løgten Vandværk Skødstrupværket Studstrup Strand Vandværk Truelsbjerg Truelsbjergværket Egå Vandværk Elstedværket Gl. Hjortshøj Vandværk Hjortshøj St. By's Vandværk Sabro Vandværk Kvottrup Vandværk Kastedværket Kasted Mundelstrup St. By's Vandværk Lyngby Lyngbyværket Lyngby Vandværk Hørslev Vandværk Lillering Vandværk Harlev - Framlev Vandforsyning Lillering Harlev - Framlev Vandforsyning Vandværk - Pumpestation Åbo Åboværket Tåstrup Vandværk Storskoven Stavtrupværket Ormslev Vandværk Stavtrup Vandværk Ormslev Vandværk - Pumpestation Vibyværket Stavtrup Hasselager - Kolt Vandværk Hasselager - Kolt Vandværk Hasselager - Kolt Vandværk Østerby Østerbyværket Testrup Vandværk Mårslet Vandværk Beder Bederværket Fulden Vandværk Ravnholt-Tiset Fastrup Mark's Vandværk Solbjerg Vandværk Astrup Vandværk Ask Store Vandværk Onsted og Kanne Vandværk Løjenkær Vandværk Onsted og Kanne Vandværk Hvilsted Vandværk Malling Vandværk Vandværkers placering i de lokale beskyttelsesplanområder Kommunale vandværker Private vandværker Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 15 Vandforsyningsplan

16 det åbne land. I henhold til Regionplan 2001 kan spildevand fra enligt beliggende ejendomme i det åbne land normalt nedsives, medmindre det er i strid med grundvandsinteresserne. Bortskaffelse af større mængder spildevand ved nedsivning eller udsprøjtning kan normalt ikke tillades, medmindre det med rimelig sikkerhed sandsynliggøres, at grundvandet ikke vil blive forurenet, eller at grundvandets kvalitet i området i forvejen er uegnet til drikkevandsforsyning. Vådområder Målsætninger for vådområder (vandløb, søer og kystvande) fremgår af Regionplanen. Der vurderes ikke at være konflikt mellem vandindvindingen i Århus Kommune og de fastsatte målsætninger. Ved nye indvindingstilladelser er det amtet, som vurderer, om disse er i konflikt med målsætninger for vådområder. Byvækst og byudvikling Byområder kan udgøre en forureningstrussel mod grundvandet. I henhold til Regionplan 2001 skal planlægning af byudvikling ske under hensyntagen til bl.a. grundvandsinteresserne. Det fremgår endvidere, at virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, så grundvandet beskyttes mod forurening. Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko må ikke etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser, medmindre en konkret vurdering viser, at den pågældende virksomhed eller det pågældende anlæg indrettes og drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Kommunens planlægning Århus Kommunes overordnede udvikling fastlægges i kommuneplanen og detailreguleres i lokalplanerne. Kommuneplan Af kommuneplanen fremgår den forventede byudvikling med hensyn til etablering af nye erhvervs- og boligområder samt omdannelse af eksisterende områder. Sammenholdt med befolkningsprognosen for Århus Kommune danner dette grundlag for fastlæggelse af forsyningsområder og fremtidigt vandforbrug. Sikring af rent drikkevand er vigtig. Kommuneplanen angiver derfor, at der skal tages hensyn til sikring af grundvandsinteresserne ved byudvikling og fremtidig anvendelse af arealer i Århus Kommune. Kommuneplanen har helt overvejende taget udgangspunkt i ønsket om at kunne friholde de særligt sårbare eller vigtige drikkevandsområder for ny byvækst. Kommuneplanen og grundvandet: Større nye byområder skal som udgangspunkt placeres med hensyntagen til de naturmæssige interesser og grundvandsressourcer. Som udgangspunkt må der ikke ske udlæg af nye byvækstområder i kildepladszoner, i områder med sårbare særlige drikkevandsinteresser eller i lokale sårbare vigtige områder med drikkevandsinteresser. 16 Vandforsyningsplan

17 Spørring Mejlby Lindå Balle Trige Hårup Todderup Elsted Bendstrup Hjortshøj Brandstrup Hesselballe Grøttrup Vorre Kankbølle Skødstrup Løgten Studstrup Svinbo Ølsted Elev Lystrup Skæring Lisbjerg Sabro Kvottrup Fårup Geding Mundelstrup Kasted Skejby Vejlby Egå Borum Tilst Brendstrup Risskov True Hasle Christiansbjerg Framlev Brabrand Lillering Harlev Årslev Åby Tåstrup Gl. Harlev Skibby Ormslev Stavtrup Viby Åbo Ormslev St. Højbjerg Kolt Hasselager Holme Skåde Ingerslev Jegstrup Tranbjerg Storhøj Hørret Mårslet Langballe Fulden Hvilsted Fastrup Onsted Solbjerg Tiset Astrup Ravnholt Testrup Mustrup Ask Tulstrup Løjenkær Beder Fløjstrup Malling Ajstrup Lillenor Ajstrup Strand Storenor Synnedrup Områder udlagt til byvækst, byudvikling og erhvervs- og industriudvikling Kommuneplanlagt byområde Lokalplanlagt byområde Kommuneplanlagt erhvervsråde Lokalplanlagt erhvervsråde Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 17 Vandforsyningsplan

18 Såfremt andre samfundsmæssige hensyn taler for en anden prioritering, skal der i forbindelse med lokalplanlægningen (eller eventuelt via en VVM-undersøgelse) fastlægges præcise retningslinier og vilkår for arealets disponering og udnyttelse, således at der tages de nødvendige hensyn til grundvandet. Skov, natur og rekreative områder, hvor der eksempelvis ikke anvendes pesticider, bidrager effektivt til at minimere faren for forurening af grundvand. Århus Kommune kan tilbyde yderligere rekreative muligheder ved at placere nye skove tæt på de bynære områder samtidigt med, at disse nye skovarealer så vidt muligt skal medvirke til at beskytte sårbare grundvandsressourcer. Arealreservationer til eventuel etablering af losseplads ved Studstrup og Malling opretholdes indtil videre. Der er ikke grundvandsinteresser i de to områder. Spildevandsplan Århus Kommunes godkendte Spildevandsplan dækker perioden I forhold til vandforsyning er det specielt spildevandsplanens udpegning af områder til nedsivning af spildevand, som er af betydning. I Århus Kommune er der ca ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. Spildevandet fra ejendommene bliver i stedet renset i en hustank med afløb til vandløb, søer eller nedsiver i jorden. Enkelte opsamler spildevandet i en lukket tank. Små ejendomme skal foretage en forbedret rensning for at overholde vandkvalitetskravene (jf. amtets Vandkvalitetsplan 2001). Kommunen har gennemført en undersøgelse, der sandsynliggør, hvor der er mulighed for nedsivning. I kortlægningen er der taget hensyn til jordbunds- og grundvandsforhold samt beskyttelseszoner i forhold til grundvandsindvinding. Spildevandsplanen og grundvandet: Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven er der fastsat en 300 meter beskyttelseszone omkring boringer med drikkevandsforsyning. Inden for beskyttelseszonen må der normalt ikke etableres spildevandsnedsivning. I samlede bebyggelser kan nedsivning være vanskelig at gennemføre. Her skal der ske en konkret vurdering. Som et alternativ kan spildevandsrensningen eventuelt ske i minirenseanlæg. I enkelte bysamfund sker der en egentlig kloakering. EU s Vandrammedirektiv Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige Europa. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejder på tværs af de eksisterende regionale grænser, hvor det hidtil har været de enkelte amter og kommuner, der hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Vandrammedirektivet definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte tilstand. Også for grundvandet skal indsatsen mod forureningen styrkes, fordi de fleste danske vandløb er grundvandsfødte, men naturligvis også fordi grundvandet i Danmark er den altdominerende kilde til drikkevand. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, hvilket er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyning i Danmark og dermed også i Århus Kommune. Fra den spredte bebyggelse bør spildevandsafledningen ske ved nedsivning, såfremt det ikke strider mod grundvandsinteresser. 18 Vandforsyningsplan

19 Eksisterende forhold Afsnittet er en sammenfatning af statusbeskrivelsen i forudsætningsdelen, som der henvises til for uddybende oplysninger. Vandværker og struktur Vandforsyningen i Århus Kommune har en dcecentral struktur baseret på 33 private almene vandværker, Århus Kommunale Værker (10 vandværker) samt ca. 270 anlæg (brønde og boringer), der forsyner enkeltejendomme og ca. 100 anlæg til markvanding, industri mv. Der har tidligere været flere vandværker i Århus Kommune. I løbet af de seneste 10 år er 4 kommunale vandværker og 9 private almene vandværker blevet lukket. Århus Kommunale Værker varetager ca. 85% af den totale vandforsyning. Omkring 12% af forsyningen varetages af private vandværker og de resterende ca. 3% sker fra private enkeltindvindingsanlæg. De private vandværker er opdelt i 3 grupper (nord, vest og syd). Grundvand og indvinding Grundvandet i undergrunden findes ikke jævnt fordelt i Århus Kommune. Der er store forskelle i hvilken dybde grundvandsmagasinerne er placeret, og hvor meget vand de kan levere. Grundvandsmagasinerne, som vandværkerne i Århus Kommune henter vand fra, består af sand og grus. Af speciel interesse er de dybe grundvandsmagasiner i såkaldte begravede dale, hvorfra størstedelen af grundvandet i Århus Kommune indvindes. Grundvandet strømmer naturligt fra de højtliggende områder i kommunen mod de større vandløb og mod havet. Af vandløbene er det Århus Å, Giber Å og Egåen, som har den største indflydelse på grundvandets strømningsbillede. Vandværkernes indvinding påvirker grundvandets strømning, og flere steder har indvindingen medført en kraftig sænkning af grundvandsstanden. Grundvandet dannes ved nedsivning af regnvand gennem jordlagene til grundvandsmagasinerne. Grundvandsdannelsen indenfor Århus Kommune beregnes bl.a. ved hjælp af edb-baserede grundvandsmodeller hos Århus Amt baseret på viden om de geologiske og hydrologiske forhold. Århus Amt har beregnet, at der i de særlige drikkevandsområder generelt sker en næsten fuldstændig udnyttelse af den dannede grundvandsressource i Århus Kommune til vandindvinding. Kun i den nordlige del af kommunen er der fortsat mulighed for øget vandindvinding. Grundvandsressourcen ved flere af vandværkerne i kommunen bærer præg af overpumpning. Dette gælder nogle af de kommunale værkers kildepladser, men også kildepladserne ved nogle af de private vandværker, specielt i den vestlige del af kommunen. Overpumpning medfører sænkning af grundvandsstanden, hvilket kan resultere i en forringet grundvandskvalitet i form af forøget indhold af arsen, jern, sulfat mv. Grundvandskvalitet Den naturlige grundvandskvalitet i Århus Kommune er varierende, men generelt god. Grundvandskvalitet er dog påvirket i negativ retning af: Naturligt forekommende stoffer som nitrat, sulfat, fluorid, natriumklorid (kogesalt) og arsen. Miljøfremmede stoffer som eksempelvis nedbrydningsprodukter fra pesticider. De miljøfremmede stoffer skyldes forurening fra jordoverfladen. Vandkvaliteten er imidlertid ikke påvirket i en sådan grad, at vandværkerne har problemer med at overholde kravene til drikkevandskvalitet. De mest påvirkede boringer er lukket. De aktuelle problemer med grundvandskvaliteten er primært knyttet til forurening af grundvandet med pesticider samt lokalt naturligt forekommende arsen. For ejendomme med egen brønd eller boring er nitrat udover pesticider også et problem. Pesticider Pesticider er en gruppe kemikalier, som har været anvendt og stadig anvendes til at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr. Stofferne er indenfor de seneste år fortrinsvist blevet anvendt i landbruget og i juletræs- og frugtplantager, men også i private haver/ på private ejendomme samt på offentlige arealer, hvor ukrudt har været uønsket. 19 Vandforsyningsplan

20 Mejlby Vandværk Mejlby Vandværk Hårup Vandværk Hårup Vandværk - Pumpestation Skødstrup Vandværk Krajbjerg Vandværk Segalt Vandværk Løgten Vandværk Skødstrupværket Todbjerg Vandværk Skødstrup Vandværk - Pumpestation Studstrup Strand Vandværk Egå Vandværk Gl. Hjortshøj Vandværk Hjortshøj St. By's Vandværk Truelsbjergværket Elstedværket Sabro Vandværk Kvottrup Vandværk Kastedværket Mundelstrup St. By's Vandværk Lyngbyværket Lyngby Vandværk Hørslev Vandværk Lillering Vandværk Harlev - Framlev Vandforsyning Lillering Harlev - Framlev Vandforsyning Vandværk Pumpestation Stavtrupværket Åboværket Tåstrup Vandværk Ormslev Vandværk Stavtrup Vandværk Ormslev Vandværk - Pumpestation Vibyværket Hasselager - Kolt Vandværk Hasselager - Kolt Vandværk Hasselager - Kolt Vandværk Østerbyværket Fulden Vandværk Testrup Vandværk Mårslet Vandværk Bederværket Malling Vandværk Fastrup Mark's Vandværk Solbjerg Vandværk Astrup Vandværk Ask Store Vandværk Onsted og Kanne Vandværk Løjenkær Vandværk Onsted og Kanne Vandværk Hvilsted Vandværk Kommunale og private vandværkers inddeling i geografisk grupper Kommunale vandværker Private vandværker nordlig gruppe sydlig gruppe vestlig gruppe Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 20 Vandforsyningsplan

21 Sydvest Nordøst Begravet dal Begravet dal Begravet dal Forenklet geologisk snit gennem Århus Kommune Kvartært sand og ler Tertiært glimmersand og glimmerler Fedt tertiær ler Kalk Det hyppigst fundne stof i såvel Århus Kommune som hele Danmark, er BAM (2,6-dichlorbenzamid). Det er i dag forbudt at anvende produkter, der kan medføre forurening med BAM. Pesticidrester er uønskede i grundvand og drikkevand, og flere boringer er blevet nedlagt på grund af fund af pesticider. I Århus Kommune er der konstateret påvirkning med BAM eller andre pesticider ved 12 vandværker, heraf 4 kommunale vandværker. Der er ikke overskridelse af BAM eller andre pesticider i drikkevandet i Århus Kommune. Arsen Miljøstyrelsen har ved den seneste ændring af drikkevandskravene skærpet grænseværdien for arsen i drikkevand. Grænseværdien er ændret fra 50 g/l til 10 g/l i dag (ved afgang fra vandværket må der kun være 5 g/l). Arsen forekommer naturligt i grundvandet, men skal af sundhedsmæssige hensyn holdes på et lavt niveau. Specielt i den vestlige del af kommunen ses boringer med indhold af arsen. Arsenindholdet nedbringes i vandværksfiltre. Nitrat Forhøjet indhold af nitrat i grundvandet skyldes primært landbrugets brug af kvælstof på markerne. Nitratpåvirket grundvand findes i terrænnære grundvandsmagasiner. Generelt synes det dybtliggende grundvand i Århus Kommune at være velbeskyttet overfor nitratpåvirkning. Vandværkerne har efterhånden opgivet at indvinde vand fra de terrænnære grundvandsmagasiner og i stedet etableret boringer i de dybe og mere beskyttede magasiner. Nitratpåvirkningen er derfor primært et problem for de mange ejendomme med egen brønd eller boring, som typisk indvinder fra terrænnære grundvandsmagasiner. Trusler mod grundvandskvaliteten Trusler mod grundvandskvaliteten drejer sig både om tidligere tiders forurening og om risikoen for fremtidig forurening. I Århus Kommune foregår der en løbende oprensning af forurenede grunde, hvor der er konstateret forurening af ældre dato. Denne indsats varetages primært af Århus Amt, men også af private bygherrer. De fleste andre aktiviteter til beskyttelse af grundvan- 21 Vandforsyningsplan

22 Spørring Mejlby Lindå Balle Trige Hårup Todderup Elsted Bendstrup Hjortshøj Brandstrup Hesselballe Grøttrup Vorre Kankbølle Skødstrup Løgten Studstrup Svinbo Ølsted Elev Lystrup Skæring Lisbjerg Sabro Kvottrup Fårup Geding Mundelstrup Kasted Skejby Vejlby Egå Borum Tilst Brendstrup Risskov True Hasle Christiansbjerg Framlev Årslev Brabrand Åby Lillering Harlev Tåstrup Gl. Harlev Skibby Ormslev Stavtrup Viby Ormslev St. Åbo Højbjerg Kolt Hasselager Holme Skåde Ingerslev Jegstrup Tranbjerg Storhøj Hørret Mårslet Langballe Fulden Hvilsted Fastrup Onsted Solbjerg Tiset Astrup Ravnholt Testrup Mustrup Ask Tulstrup Løjenkær Beder Fløjstrup Malling Ajstrup Lillenor Ajstrup Strand Storenor Synnedrup Kortlagte begravede dale og vandindvindingsboringer i Århus Kommune Kortlagte begravede dale Privat vandindvindingsboring AKV's indvindingsboring Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 22 Vandforsyningsplan

23 Beregnet grundvandsdannelse i Århus Amt (mm/år) 400 Meget stor Stor Moderat Lille Vandløbsopland det gennemføres for at forhindre, at forurening sker nu og fremover, og har dermed en forebyggende karakter. Truslerne mod grundvandskvaliteten opdeles i: Forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet. Høje indhold af naturligt forekommende stoffer i grundvandet, der fremkommer som følge af de geologiske forhold og overudnyttelse af grundvandsressourcen. I Århus Kommune er der primært tale om forurening fra menneskelig aktivitet. Indvindingen i byområder er især truet af forurening fra forurenede grunde (MTBE, spild af olie og organiske opløsningsmidler), nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler og udsivning fra utætte kloakker. Århus Kommunale Værker har de seneste år nedlagt 4 ældre vandværker med kildepladser i byområder. I landområder er det primært landbrugets og gartneriernes håndtering af pesticider samt nedsivning af spildevand fra husholdninger, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. Landbrugets anvendelse af kvælstof er primært en trussel mod vandkvaliteten i de mange private brønde og boringer. Grundvandets sårbarhed og beskyttelse I områder, hvor grundvandet er sårbart overfor forurening fra overfladen, kan grundvandet beskyttes ved at regulere arealanvendelsen på de arealer, hvor grundvandet til vandværkerne dannes. Regulering kan omfatte ændring af dyrkningsforholdene eller restriktioner i forhold til arealernes anvendelse (eksempelvis begrænsninger i forhold til by- og erhvervsudvikling). Det er vigtigt at kende grundvandsressourcens sårbarhed. Hvorvidt grundvand kan betegnes som sårbart eller velbeskyttet afhænger primært af egenskaberne ved de jordlag, som det nydannede grundvand passerer på sin vej fra jordoverfladen til selve grundvandsmagasinet, samt den tid det tager vandet at passere jordlagene. Jo længere tids kontakt med jordlagene, jo større mulighed er der for fjernelse og nedbrydning af forurenende stoffer. Lertykkelsen over grundvandsmagasinernex anvendes ofte som en generel parameter for grundvandets naturlige beskyttelse overfor nedsivning fra jordoverfladen. En lille lertykkelse angiver de mest sårbare områder, mens en stor lertykkelse angiver de mindst sårbare områder. Overordnet set er grundvandet mest sårbart i den nordvestlige, vestlige og sydvestlige del af kommunen. 23 Vandforsyningsplan

24 Spørring Mejlby Lindå Balle Trige Todbjerg Vandværk Hårup Todbjerg Hårup Vandværk Bendstrup Brandstrup Hesselballe Grøttrup Gl. Hjortshøj Vandværk Elsted Hjortshøj Vorre Skødstrup Kankbølle Løgten Studstrup Svinbo Ølsted Elev Lystrup Skæring Lisbjerg Sabro Kvottrup Vandværk Kvottrup Fårup Kastedværket Geding Kasted Mundelstrup Skejby Vejlby Egå Borum Tilst Brendstrup Risskov True Hasle Christiansbjerg Framlev Årslev Brabrand Åby Lillering Harlev Skibby Gl. Harlev Ormslev Tåstrup Åboværket Tåstrup Vandværk Åbo Ormslev St. Stavtrup Viby Vibyværket Højbjerg Kolt Hasselager Holme Skåde Ingerslev Jegstrup Tranbjerg Storhøj Hørret Hvilsted Fastrup Onsted Tiset Solbjerg Solbjerg Vandværk Astrup Ravnholt Testrup Ask Mustrup Mårslet Ask Store Vandværk Tulstrup Løjenkær Langballe Mårslet Vandværk Beder Malling Fulden Bederværket Synnedrup Fløjstrup Ajstrup Lillenor Storenor Ajstrup Strand Vandværker hvor der er konstateret påvirkning af grundvandet med pesticider Privat Kommunal Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 24 Vandforsyningsplan

25 Spørring Mejlby Lindå Balle Trige Hårup Todderup Elsted Bendstrup Hesselballe Grøttrup Hjortshøj Brandstrup Vorre Kankbølle Skødstrup Løgten Studstrup Svinbo Ølsted Elev Lystrup Skæring Lisbjerg Sabro Kvottrup Fårup Geding Mundelstrup Kasted Skejby Vejlby Egå Borum Tilst Brendstrup Risskov True Hasle Christiansbjerg Framlev Årslev Brabrand Åby Lillering Harlev Skibby Tåstrup Gl. Harlev Ormslev Stavtrup Viby Åbo Ormslev St. Højbjerg Kolt Fastrup Onsted Hvilsted Ingerslev Solbjerg Hasselager Jegstrup Tiset Astrup Ravnholt Tranbjerg Testrup Mustrup Ask Tulstrup Løjenkær Holme Skåde Storhøj Hørret Langballe Mårslet Beder Malling Fulden Fløjstrup Ajstrup Lillenor Ajstrup Strand Storenor Synnedrup Arsenindhold i vandværksog overvågningsboringer i perioden g/liter > Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 25 Vandforsyningsplan

26 Spørring Mejlby Lindå Balle Hårup Vorre Løgten Trige Todderup Elsted Bendstrup Hjortshøj Brandstrup Hesselballe Grøttrup Skødstrup Kankbølle Studstrup Svinbo Ølsted Elev Lystrup Skæring Lisbjerg Sabro Kvottrup Fårup Geding Mundelstrup Kasted Skejby Vejlby Egå Borum Tilst Brendstrup Risskov True Hasle Christiansbjerg Framlev Årslev Brabrand Åby Lillering Harlev Skibby Tåstrup Gl. Harlev Ormslev Stavtrup Viby Åbo Ormslev St. Højbjerg Kolt Hasselager Jegstrup Tranbjerg Holme Storhøj Skåde Nitratindhold i vandværksog overvågningsboringer i perioden mg/liter Fastrup Onsted Hvilsted Ingerslev Solbjerg Tiset Astrup Ravnholt Testrup Mustrup Ask Tulstrup Løjenkær Mårslet Hørret Langballe Beder Malling Fulden Synnedrup Fløjstrup Ajstrup Lillenor Storenor Ajstrup Strand > Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 26 Vandforsyningsplan

27 Grundvandets naturlige beskyttelse Den samlede lertykkelse inden for de øverste 30 m: under 15 m over 15 m Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 27 Vandforsyningsplan

28 hed og dels tekniske forhold omkring indvindingen. Undersøgelser af 600 boringer på landsplan viser, at over halvdelen af de private brønde og boringer på landsplan kan være forurenet med pesticider. De private brønde og boringer i Århus Kommune er ikke undersøgt for indhold af pesticider, men det må forventes, at erfaringerne fra landsplan til dels kan overføres til Århus Kommune. Vandværksanlæg Alle vandværker er i forundersøgelserne til vandforsyningsplanens udarbejdelse nøje gennemgået og vurderet. Kapacitet og forsyningsevne Århus Amt arbejder i perioden med indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet i Århus Kommune. Planerne udarbejdes i samarbejde med kommunens vandværker. Planerne vil beskrive den konkrete indsats til beskyttelse af grundvandet i Århus Kommune. Århus Kommunale Værker har indtil videre udarbejdet lokale beskyttelsesplaner for grundvandet i Kasted, Stautrup, Åbo og Beder. For de private vandværkers vedkommende er der i regi af Vandplanudvalget (VPU) udarbejdet overordnede vurderinger af de grundvandsdannende oplande herunder en sårbarhedsvurdering. Generelt har vandværker tilstrækkelig kapacitet til at klare vandbehovet. Der er fem private og et kommunalt vandværk, som har behov for en justering af kapaciteten for at klare det behov, der kan forudses i planperioden. Alternativt kan der være behov for at ændre forsyningsgrænserne for herved at udnytte kapaciteten på nabovandværker. Vandværkernes kapaciteter er meget forskellige. Den totale forsyningskapacitet i kommunen er cirka m3/døgn, heraf står de kommunale værker for cirka 75%, svarende til cirka m3/døgn. De 11 største private vandværker Egå, Harlev-Framlev, Hasselager-Kolt, Hårup, Løgten, Malling, Mårslet, Sabro, Skødstrup, Solbjerg og Stautrup står for cirka 18% af forsyningskapaciteten ved de private vandværker og kan sammenlagt levere cirka m3/døgn. Enkeltindvindere Udenfor kommunens bymæssige bebyggelser findes 266 private brønde og boringer. Cirka 30% af disse overholder ikke kravene til drikkevandskvaliteten. Den dårlige kvalitet skyldes dels grundvandets beskaffen- 28 Vandforsyningsplan

29 Fordeling af forsyningskapacitet mellem den kommunale vandforsyning og øvrige almene vandforsyninger Maksimal døgnproduktion (m 3 d) Maksimal leveringskapacitet (m 3 t) Privat Kommunal 0 Privat Kommunal Anlæggenes kvalitet Vandværksanlæggene er generelt af god kvalitet. Vandværkerne har løbende foretaget forbedringer af bygningsmæssige og maskinelle anlæg. Bygningsmæssigt er tilstanden i hovedtrækkene god. På fire private, almene vandværker (Hjortshøj St. By, Mejlby (Mejlbyvej), Ormslev og Testrup) er der i mindre omfang behov for renovering af bygningsanlægget. Ved Hørslev og Kvottrup vandværker, hvor den bygningsmæssige tilstand er vurderet som uacceptabel, er der behov for mere omfattende renoveringer. De maskinelle anlæg, som omfatter pumper, rør, ventiler mv., er generelt i god stand på alle værker. Der er dog seks vandværker, hvor de tekniske anlæg er helt eller delvist nedslidte, og hvor der inden for en kortere årrække må udføres renoveringer. Disse er Hørslev, Kvottrup, Mejlby (Mejlbyvej), Onsted-Kanne (Onstedværket), Testrup og Tåstrup vandværker. De hygiejniske forhold er på hovedparten af vandværkerne i orden, således at anlæggenes tilstand eller indretning ikke udgør en risiko for forurening af drikkevandet. Ved Hørslev og Testrup vandværker er der dog behov for at forbedre de hygiejniske forhold, og ved Kvottrup Vandværk er de hygiejniske forhold vurderet som uacceptable, hvorfor der er behov for mere omfattende foranstaltninger til sikring af de hygiejniske forhold. Vandkvalitet Selv om grundvandet i Århus Kommune er påvirket af forurening med pesticider og andre miljøfremmede stoffer fra jordoverfladen, leverer alle vandværker drikkevand, som overholder de gældende krav for indhold af miljøfremmede stoffer i drikkevand. 13 private vandværker i Århus Kommune har imidlertid jævnlige overskridelser af kvalitetskravene for stoffer som jern, mangan og aggressivt kuldioxid. Enkelte af vandværkerne har endvidere problemer med for høje indhold af ammonium og nitrit i drikkevandet. Disse stoffer findes naturligt i grundvandet og skal fjernes ved vandbehandlingen på vandværkerne. Der er således behov for, at en række vandværker justerer behandlingsanlæggene. Vandkvaliteten i private brønde og boringer til drikkevandsforsyning tilstræbes undersøgt hver 5. år. Vandanalyser fra de 266 enkeltindvindingsanlæg, som forsyner husholdninger, viser, at ca. 30% af anlæggene ikke overholder drikkevandskravene (uacceptabel vandkvalitet). Der ses typisk for højt indhold af nitratx og bakteriologisk forurening af drikkevandet. De bakteriologiske forureninger kan ved boringer ofte afhjælpes ved enkle anlægstekniske ændringer. Vandindvinding fra brønde er typisk mere sårbar overfor forurening end indvinding fra boringer. Enkeltindvinderne er beliggende indenfor de nuværende forsyningsområder og kan flere steder umiddelbart tilsluttes almen vandforsyning, uden at der skal etableres nye forsyningsledninger i det åbne land. 29 Vandforsyningsplan

30 Spørring Mejlby Lindå Balle Trige Hårup Todderup Elsted Bendstrup Hjortshøj Brandstrup Hesselballe Grøttrup Vorre Kankbølle Skødstrup Løgten Studstrup Svinbo Ølsted Elev Lystrup Skæring Lisbjerg Sabro Kvottrup Fårup Geding Mundelstrup Kasted Skejby Vejlby Egå Borum Tilst Brendstrup Risskov True Hasle Christiansbjerg Framlev Årslev Brabrand Åby Lillering Harlev Tåstrup Gl. Harlev Skibby Ormslev Stavtrup Viby Åbo Ormslev St. Højbjerg Kolt Hasselager Holme Skåde Jegstrup Tranbjerg Storhøj Hvilsted Fastrup Onsted Ingerslev Solbjerg Tiset Astrup Ravnholt Testrup Mustrup Ask Tulstrup Løjenkær Hørret Mårslet Langballe Beder Malling Fulden Fløjstrup Ajstrup Lillenor Ajstrup Strand Storenor Synnedrup Beliggenhed af private brønde og boringer Institution Industri Gartneri Markvanding Husholdning Kommunal forsyningsgrænse Privat forsyningsgrænse Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 30 Vandforsyningsplan

31 Total indvinding på almene anlæg i Århus Kommune i perioden Mio. m 3 /år Samlet indvinding almene vandværker Indvinding Århus Kommunale Værker Det skønnes at være af betydning for den fremtidige bosætning i landområderne, at der sikres adgang til en driftsmæssig enkel og sikker vandforsyning fra et vandværk. Vandforbrug og distribution Vandforbruget har været faldende gennem de seneste ca. ti år. Den udpumpede vandmængde fra vandværkerne i Århus Kommune er faldet med 17 % siden Der har været et tilsvarende fald på landsplan. Nuværende vandforbrug Vandforbruget i Århus Kommune udgør ca. 44 m3/ person/år, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 48 m3/person/år. Århus Kommune har en målsætning om, at vandforbruget ikke må overstige 41 m3/ person/år. 98% af vandforbruget leveres af de almene vandværker. De 33 private vandværker i kommunen og Århus Kommunale Vandværker leverer årligt ca. 20 mio. m3 drikkevand. Heraf leverer Århus Kommunale Værker ca. 17,5 mio. m3. Større enkeltindvindere, som omhandler virksomheder, gartnerier mv. med egen indvinding samt markvanding, forbruger årligt cirka m3, og ejendomme i det åbne land skønnes at indvinde cirka m3/år. Vandtab og umålt forbrug En del af det vand, vandværkerne producerer, når ikke ud til forbrugerne. Det forsvinder enten i utætheder i ledningssystemet, forbruges af værkerne til gennemskylning af ledninger eller anvendes til brandslukningsformål. Vandværkerne skal betale afgifter til staten for den del af det umålte forbrug, som ligger over 10% af den udpumpede vandmængde. De private vandværker har i gennemsnit et umålt forbrug på 6-8%, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Der findes dog ca værker, som har et tab på 8-15%, hvilket tyder på et betydeligt ledningstab. Onsted-Kanne Vandværk (Kanneværket) har et tab på ca. 30%, hvilket tyder på stort ledningstab. Det gennem- 31 Vandforsyningsplan

32 opdeling af ledningsnettet i mindre områder (sektioner) for at imødegå disse problemer. Ledningsnettets alder og kvalitet er varierende, men generelt skønnes anlæggene at være i meget god stand. Ledningsnettet består overvejende af plastmaterialer. Det er primært Århus Kommunale Værker, som har ældre ledninger udført i støbejern og eternit. Disse ledninger udgør ca. 25% af Århus Kommunale Værkers ledningsanlæg og er overvejende placeret i byområder fra før Nyere ledninger etableres som plastrør. Der er de senere år renoveret mange gamle ledninger af hhv. støbejern, beton og eternit og dette arbejde vil fortsætte i fremtiden. snitlige tab opgjort som m3/km ledning/år er knap 450, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet på godt 700 m3/km ledning/år og Århus Kommunes målsætning på 550 m3/km ledning/år. Samlet vurderes ledningsanlæggene i tilknytning til de private vandværker at være i god stand, men ved vandforsyninger med højt lækagetab kan der være behov for en øget indsats i forhold til renovering af ledningsanlægget, således at ledningstabet kan reduceres. Århus Kommunale Værker har et umålt forbrug på ca. 6,9%, hvilket svarer til 844 m3/km/år. Der arbejdes løbende på at nedbringe tabstallet bl.a. ved etablering af lækageovervågning og systematisk lækagesøgning. Ledningsanlæg Der skønnes at være op mod km vandledninger i Århus kommune. Heraf udgør ledningsnettet under Århus Kommunale Værker ca km. De eksisterende forsyningsområder er generelt veludbygget med ledningsnet. Ved ændringer af vandværkernes forsyningsområder og etablering af nye erhvervs- og boligområder vil der opstå behov for etablering af nye forsyningsledninger. Ledningsnettet er overvejende opbygget som et ringforbundet system i byområder og som et grensystem i det åbne land. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge lækagetabet i delområder, og for at nedsætte risikoen for, at en forurening i ledningsnettet spredes ubegrænset. Flere vandforsyninger og herunder Århus Kommunale Værker er i gang med en Forsyningssikkerhed Århus Kommunale Værker samt 19 ud af 33 private vandværker i kommunen har en god forsyningssikkerhed, der lever op til Århus Kommunes mål. Disse vandværker har en kapacitet og opbygning, der i passende omfang sikrer vandværkets drift selv i kritiske situationer, eller de har en forbindelsesledning til et andet vandværk. Ved 14 private vandværker er forsyningssikkerheden dårlig. Disse vandværker har primært brug for en forbindelsesledning til andet vandværk. Vandværker med dårlig forsyningssikkerhed Nordlig gruppe Vestlig gruppe Sydlig gruppe Hårup Vandværk Kvottrup Vandværk Ask Store Vandværk (forbindelsesledning er planlagt) Krajbjerg Vandværk Astrup Vandværk Segalt Vandværk Fastrup Mark s Vandværk Todbjerg Vandværk Hørslev Vandværk Fulden Vandværk Mundelstrup St. By Vandværk (forbindelsesledninger planlagt) Hvilsted Vandværk Løjenkær Vandværk Mårslet Vandværk (forbindelsesledning er planlagt) 32 Vandforsyningsplan

33 Af hensyn til forsyningssikkerheden er der i betydeligt omfang behov for etablering af forbindelsesledninger indbyrdes mellem vandværkerne. Vandleverance over kommunegrænsen I enkelte tilfælde forsyner vandværker i Århus Kommune ejendomme i nabokommunerne samt Kysing Næs området i Odder Kommune. I den vestlige del af kommunen forsyner Skovby Vandværk i Galten Kommune området omkring Hørslevbol i Århus Kommune. I den nordlige del af kommunen forsyner Krajbjerg Vandværk i Rosenholm Kommune et større område omkring Krajbjerg i Århus Kommune. I den sydlige del af kommunen forsyner Gjesing-Svinsager Vandværk i Skanderborg Kommune et mindre område vest for Hvilsted. Der forventes ikke ændret på disse forsyningsforhold, og Århus Kommune forventer ikke, at der bliver behov for at hente vand i øget omfang udenfor kommunen i planperioden. Fremtidigt vandforbrug Til vurdering af det fremtidige behov for vand frem til 2015 er der lavet prognoser for udviklingen af forbruget. Prognoserne er udarbejdet med udgangspunkt i vandforbruget for Prognosegrundlag I beregningerne er oplysningerne i Kommuneplanen for 2001 for Århus Kommune omkring udviklingen indenfor boliger, erhverv og institutioner i Århus Kommune centrale. I beregningerne er det forudsat, at alle ejendomme indenfor vandværkernes forsyningsområder bliver tilsluttet almen vandforsyning. Dette behøver ikke at være tilfældet, men i konsekvens af fuld udbygning af ledningsnettet inden for planperioden, er det naturligt at tage højde for fuld tilslutning. Det er specielt usikkert, hvornår udbygningen af nye erhvervs- og boligområder vil ske. Det er forudsat, at større enkeltindvindere (gartnerier mv.) bevares uændret som selvstændige anlæg. Vandforbrugets forventede udvikling frem til 2015 Mio. m 3 /år Maksimalt vandforbrug Sandsynligt vandforbrug Prognose for vandforbrug På baggrund af forudsætningerne beskrevet i de foregående afsnit, er der udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder og for hele kommunen. Prognoserne er udført for år 2005, 2010 og Ved fremskrivningen af forbruget er der taget højde for et fortsat faldende enhedsforbrug pr. person på 5% frem til 2015, som følge af bevidstheden i befolkningen om at spare på vandet samt installation af stadig flere vandbesparende foranstaltninger og husholdningsmaskiner med lavt vandforbrug. Vandforbruget forventes at stige i 2/3 af de private vandværkers forsyningsområder. Stigningen skyldes primært en forventning om forsyning af nye bolig- og erhvervsområder samt ejendomme med egen indvinding. Der forventes specielt store stigninger i forbruget indenfor de nuværende forsyningsområder til Hasselager-Kolt, Harlev-Framlev og Hørslev vandværker, hvor der er udlagt større arealer til byudvikling (erhvervsområder). Disse forventede forbrugsstigninger kan begrunde omlægning af forbrugsgrænser mellem flere vandværker. I den resterende tredjedel af de private forsyningsområder forventes vandforbruget at være svagt faldende. I de fuldt udbyggede forsyningszoner under Århus Kommunale Værker forventes vandforbruget at falde, mens der forventes stigende forbrug i de forsyningszoner, hvor der sker en fortsat udbygning af bolig- og erhvervsområder. Det ændrede forbrugsmønster stiller betydelige krav til Århus Kommunale Værkes forsyningsstruktur. Der forventes relativ store prognosticerede stigninger i forbruget i den nordlige del af Århus, hvor der er udlagt store arealer til både bolig- og erhvervsformål. 33 Vandforsyningsplan

34 Forbrugsændringer for kommunale og private vandværker fra 2002 til 2015 Kommunale vandværker: Stor forbrugsstigning, >10% Moderat forbrugsstigning, 0-10% Fald i forbrug Private vandværker: Stor forbrugsstigning, >10% Moderat forbrugsstigning, 0-10% Fald i forbrug Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 34 Vandforsyningsplan

35 Vandforbruget forventes at falde svagt i Århus Kommune frem til 2010 f0r herefter at stige, således at der i 2015 forventes et forbrug på niveau med forbruget i Prognosen viser imidlertid også, at en kraftig vækst og udbygning af især bolig- og erhvervsområder kan resultere i, at vandforbruget stiger op til 10% frem til etablering af nye indvindingsmuligheder og eventuel supplerende behandlingskapacitet til sikring af forsyningen i området undersøgelsen pågår. Forsyningskrav På baggrund af prognosen for maksimalt vandforbrug beregnes de fremtidige forsyningskrav til vandværkerne. Sammenholdes forsyningskravene til vandværkerne med den registrerede kapacitet ses det, at vandværkerne generelt har tilstrækkelig kapacitet til at klare den fremtidige forsyning. I den nordlige gruppe af private vandværker har Segalt Vandværk behov for at øge behandlingskapaciteten eller sikre supplerende vandforsyning fra andet vandværk, for at kunne klare det forventede fremtidige vandbehov. Der er ligeledes ved fire af vandværkerne behov for mindre justeringer af indvindingstilladelsen. I den vestlige gruppe af private vandværker har Lyngby og Hørslev vandværker behov for at sikre supplerende vandforsyning fra andet vandværk eller ændring af forsyningsgrænserne. Hørslev og Hasselager- Kolt vandværker har behov for betydelige udvidelser af indvindingstilladelsen for at kunne levere det prognosticerede vandforbrug. Hovedparten af de øvrige vandværker i den vestlige gruppe har behov for mindre justeringer af indvindingstilladelsen. I den sydlige gruppe af private vandværker har Astrup, Hvilsted og Malling vandværker behov for at øge kapaciteten eller sikre supplerende forsyning fra andet vandværk. Malling Vandværk har behov for en større udvidelse af indvindingstilladelsen, og flere af de øvrige vandværker i den sydlige gruppe har behov for mindre justeringer af indvindingstilladelsen, hvis forsyningen fortsat skal ske fra de nuværende vandværker. I forhold til de kommunale værker er der god overensstemmelse mellem indvindingstilladelser, og det forventede forbrug i I den nordlige bydel, som understøttes af Truelsbjergværket, er der behov for øget forsyningskapacitet. Der forventes behov for 35 Vandforsyningsplan

36 Forsyningsplan Planen tager endvidere udgangspunkt i de lokaliserede problemstillinger vedrørende: Vandressourcens kvalitet og kvantitet Rentvandskvaliteten Vandforsyningsanlæggenes tilstand Kapacitetsforholdene Forsyningssikkerheden Vandforsyningsplanen er beskrevet med udgangspunkt i de enkelte forsyningsområder. Vandforsyningsplanen er udarbejdet sideløbende med amtets aktiviteter om kortlægning og indsatsplanlægning i dele af kommunen og samtidig med, at flere vandværker undersøger mulighederne for etablering af nye kildepladser. Planen er lagt fleksibel op med udgangspunkt i en basisplan, som suppleres med alternativer afhængig af den konkrete situation. Planens udgangspunkt Planen tager udgangspunkt i Byrådets overordnede målsætninger og herunder ønsket om at understøtte den decentrale indvindings- og forsyningsstruktur. Herved sikres en øget lokal bevidsthed om, at vi bor ovenpå vores drikkevand. Ovennævnte problemstillinger kan for nogle vandværker være så problematiske, at vandværkerne vælger at søge sammen med andre vandværker om fælles løsninger eller egentlig sammenlægning af vandværker. Tilsvarende kan de administrative og driftsmæssige opgaver for nogle vandværker blive så omfattende, at vandværkerne med tiden ønsker samarbejde eller sammenlægning med andet vandværk. Århus Kommune anser øget samarbejde mellem private vandværker som en vigtig forudsætning for bevarelse af den nuværende decentrale struktur. Århus Kommune opfordrer derfor vandværkerne til øget samarbejde, eksempelvis ved i fællesskab at etablere indvindings- og forsyningsanlæg, at gå sammen om administrative opgaver, at opbygge fælles SRO-anlæg eller egentlig sammenlægning af vandværker. Århus Kommune har ikke noget ønske om at fremme nedlæggelse af almene vandværker, men ønsker at fremme samarbejdet mellem vandværkerne, så der sikres en stabil vandforsyning i hele kommunen. Hvis et vandværk overgår til forsyning fra et andet vandværk, vil det være op til vandværkerne at aftale, om værkerne sammenlægges til et fælles vandværk, eller det forsynede vandværk fortsætter som ledningsforening. Vandværkernes eksisterende forsyningsområder bevares med undtagelse af nogle få mindre justeringer. Ændringer af forsyningsområder er begrundet i betragtninger omkring kapacitetsforhold ved Harlev- Framlev Vandforsyning, Hørslev og Lyngby vandværker sammenholdt med erhvervsområder udlagt i kommuneplanen. Desuden ved udlagte boligområder mellem Segalt og Løgten Vandværker. Forsyningsområderne fremgår af kortet Kategorisering af vandværker. Inden for forsyningsområderne har vandværkerne pligt og ret til forsyning af ejendomme, som har behov for etablering af vandforsyning. Tilslutning sker i henhold til vandværkernes takstblade og regulativ. 36 Vandforsyningsplan

37 Planens kategorisering af vandværker De almene vandværker i Århus Kommune kategoriseres ud fra en samlet vurdering således: Primære vandværker Basisvandværker Sekundære vandværker De primære vandværker er tilstrækkeligt robuste til selv at kunne leve op til de fremtidige krav. Nogle af de primære vandværker har behov for øget sikkerhed i form af etablering af forsyningsledning til andet vandværk. De primære vandværker er grundpillerne i forsyningsstrukturen. Disse vandværker kan på sigt blive pålagt øgede forsyningsforpligtigelser som angivet i vandforsyningsplanen. Basisvandværker er vandværker, som ønskes bevaret, men der ses et behov for at sikre vandværket mulighed for forsyning fra et andet vandværk. Basisvandværker pålægges ikke forsyningsforpligtigelser, udover de i vandforsyningsplanen skitserede forsyningsområder. Sekundære vandværker er vandværker, som i løbet af planperioden forventes at få behov for forsyning fra andet vandværk. Ved de sekundære vandværker er der behov for en særlig indsats i planperioden for at leve op til kravene i vandforsyningsplanen. Planen for de kommunale værker Århus Kommunale Værker er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Århus Kommunale Værker kan i løbet af planperioden blive pålagt helt eller delvist at forsyne Fulden Vandværk, Hørslev Vandværk, Kvottrup Vandværk, Lyngby Vandværk, Mundelstrup St. By Vandværk, Studstrup Strand Vandværk, Testrup Vandværk og Tåstrup Vandværk. Århus Kommunale Værker skal i planperioden: Ved de enkelte kildepladser følge udviklingen i indholdet af forureningskomponenter som eksempelvis pesticider, arsen og nikkel og løbende vurdere vandressourcens størrelse med henblik på at sikre en bæredygtig indvinding gennem tilpasning af indvindingsmængden på den enkelte kildeplads. Gennem udarbejdelse af beskyttelsesplaner arbejde for beskyttelse af grundvandet. Sikre den nødvendige forsyningskapacitet i områder med byudvikling. Som følge heraf skal forsyningskapaciteten i det nordlige Århus øges i takt med, at nye erhvervs- og boligområder etableres ved Lisbjerg. Nye erhvervsområder, som jf. kommuneplanen, er udlagt indenfor de nuværende forsyningsområder under Hørslev Vandværk, Harlev-Framlev Vandforsyning og Lyngby Vandværk overgår til forsyning fra Århus Kommunale Værker. Hermed undgår de private vandværker store investeringer i nyanlæg. Overtage forsyningsforpligtigelserne af nye erhvervsområder indenfor Lyngby Vandværk og Hørslev Vandværks nuværende forsyningsområder. Udover ovennævnte plantiltag har Århus Kommunale Værker igangsat øvrige tiltag: Lokalisere nye indvindingsmuligheder i kommunen med henblik på tilvejebringelse af passende grundvandsreserver til understøtning af forsyningsstrukturen og kommende forsyningsforpligtigelser. En ny kildeplads ved Ristrup til supplering af indvindingen til Kastedværket er under etablering. Udnyttelse af lokaliserede indvindingsmuligheder ved Fastrup sydvest for Solbjerg skal ske under hensyntagen til Solbjerg Vandværks indvindingsinteresser i området og eventuelt i samarbejde med Solbjerg Vandværk. Optimere vandbehandlingen på vandværkerne så drikkevandets indhold af arsen reduceres mest muligt, hvilket specielt er påkrævet ved Åboværket. Optimere ledningsnettets udformning med henblik på at kunne minimere risikoen for forureningsspredning i ledningsnettet, gennemføre overvågning af vandkvaliteten i ledningsnettet og sikre en effektiv overvågning af lækagetabet. 37 Vandforsyningsplan

38 Mejlby Vandværk Mejlby Vandværk Krajbjerg Vandværk Segalt Vandværk Hårup Vandværk Todbjerg Vandværk Skødstrup Vandværk Løgten Vandværk Skødstrupværket Studstrup Strand Vandværk Egå Vandværk Gl. Hjortshøj Vandværk Hjortshøj St. By's Vandværk Truelsbjergværket Elstedværket Sabro Vandværk Kvottrup Vandværk Kastedværket Mundelstrup St. By's Vandværk Lyngbyværket Lyngby Vandværk Hørslev Vandværk Lillering Vandværk Harlev - Framlev Vandforsyning Harlev - Framlev Vandforsyning Stavtrupværket Åboværket Tåstrup Vandværk Ormslev Vandværk Stavtrup Vandværk Vibyværket Hasselager - Kolt Vandværk Hasselager - Kolt Vandværk Hasselager - Kolt Vandværk Østerbyværket Fulden Vandværk Testrup Vandværk Mårslet Vandværk Bederværket Malling Vandværk Fastrup Mark's Vandværk Solbjerg Vandværk Astrup Vandværk Ask Store Vandværk Onsted og Kanne Vandværk Løjenkær Vandværk Onsted og Kanne Vandværk Hvilsted Gjesing - Svinsager Vandværk Kategorisering af vandværker i primære, basis og sekundære vandværker Private basis vandværker Private primære vandværker Private sekundære vandværker Kommunale basis vandværker Kommunale primære vandværker Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 38 Vandforsyningsplan

39 Mejlby Vandværk Mejlby Vandværk Krajbjerg Vandværk Segalt Vandværk Hårup Vandværk Todbjerg Vandværk Skødstrup Vandværk Løgten Vandværk Skødstrupværket Studstrup Strand Vandværk Egå Vandværk Gl. Hjortshøj Vandværk Hjortshøj St. By's Vandværk Truelsbjergværket Elstedværket Sabro Vandværk Kvottrup Vandværk Kastedværket Mundelstrup St. By's Vandværk Lyngbyværket Lyngby Vandværk Hørslev Vandværk Lillering Vandværk Harlev - Framlev Vandforsyning Harlev - Framlev Vandforsyning Stavtrupværket Åboværket Tåstrup Vandværk Ormslev Vandværk Stavtrup Vandværk Vibyværket Hasselager - Kolt Vandværk Hasselager - Kolt Vandværk Hasselager - Kolt Vandværk Østerbyværket Fulden Vandværk Testrup Vandværk Mårslet Vandværk Bederværket Malling Vandværk Fastrup Mark's Vandværk Solbjerg Vandværk Astrup Vandværk Ask Store Vandværk Onsted og Kanne Vandværk Løjenkær Vandværk Onsted og Kanne Vandværk Hvilsted Gjesing - Svinsager Vandværk Kategorisering af vandværker i primære, basis og sekundære vandværker Private basis vandværker Private primære vandværker Private sekundære vandværker Kommunale basis vandværker Kommunale primære vandværker Eksisterende forbindelsesledninger Nye forbindelsesledninger Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 39 Vandforsyningsplan

40 Indgå i forhandling med Løgten og Skødstrup Vandværker om køb af vand til Skødstrupværket, som er et mindre kommunalt vandværk, der ligger mellem de to private vandværker. Århus Kommunale Værker har yaget initiativ til et stort forsknings- og udviklingsprojekt om bakterier i drikkevand og er desuden aktiv i andre projekter om sikkerhed og sundhed (f.eks. HACCP ). Århus Kommunale Værker kan via forbindelsesledninger forsyne: Egå Vandværk Lyngby Vandværk Malling Vandværk Testrup Vandværk Tåstrup Vandværk I løbet af planperioden forventes der at skulle etableres forbindelsesledninger til: Fulden Vandværk Harlev-Framlev Vandforsyning Hørslev Vandværk Kvottrup Vandværk forbindelsesledning er under etablering Mundelstrup St. By Vandværk forbindelsesledning er under etablering Mårslet Vandværk forbindelsesledning er under etablering Sabro Vandværk Solbjerg Vandværk Studstrup Strand Vandværk Stavtrup Vandværk Hårup Vandværk 40 Vandforsyningsplan

41 Planen for de private vandværker nordlig gruppe Egå Vandværk Gl. Hjortshøj Vandværk Egå Vandværk er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at grundvandsressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Egå Vandværks forsyningsområde. Indholdet af Cadmium, Krom, Zink, Kobolt, Barium og Bor skal følges nøje på grund af beliggenhed af tidligere slaggedeponi på naboareal. Sulfatindholdet bør ligeledes følges. Indvindingstilladelsen kan eventuelt sættes ned, svarende til det forventede vandforbrug. Der skal etableres forbindelsesledninger til Gl. Hjortshøj og Hjortshøj St. By s Vandværker (er under etablering). Alternativ plan Egå Vandværk kan blive pålagt hel eller delvis forsyning af Gl. Hjortshøj og Hjortshøj St. By s Vandværker. Gl. Hjortshøj Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Selv om der er konstateret spor af miljøfremmede stoffer i form af 4-clor,2-methylphenol og BTEX er i grundvandet vurderes grundvandsressourcen i fremtiden at udgøre et godt grundlag for forsyningen af Gl. Hjortshøj Vandværks forsyningsområde. Udviklingen i indholdet af miljøfremmede stoffer i råvandet skal følges nøje. Der skal etableres forbindelsesledning til Egå Vandværk (er under etablering). Alternativ plan 1 Hvis indholdet af miljøfremmede stoffer gør, at drikkevandsforsyningen ikke kan opretholdes, skal alternative indvindingsmuligheder undersøges. Alternativ plan 2 Hel eller delvis forsyning fra Egå Vandværk og eventuel sammenlægning af vandværkerne. 41 Vandforsyningsplan

42 Hjorthøj St. By s Vandværk Hjortshøj St. By s Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Råvandskvaliteten er god, og råvandet formodes at være beskyttet overfor nitrat og pesticidforurening. Det vurderes, at grundvandsressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Hjortshøj St. By s Vandværks forsyningsområde. Etablering af forbindelsesledning til Egå Vandværk (er under etablering). I råvandet fra én af vandværkets boringer er der i år 2001, 2002 og 2003 fundet pesticider. Boringen anvendes kun til filterskyllevand. Grundvandsressourcen vurderes at udgøre et godt grundlag for forsyningen af Hårup Vandværks forsyningsområde. Det er vigtigt at følge den fremtidige udvikling i pesticidindholdet. Etablering af forbindelsesledninger til Mejlby, Todbjerg og Krajbjerg Vandværker. Etablering af forbindelsesledninger til Århus Kommunale Værker. Alternativ plan I tilfælde af at drikkevandsforsyning umuliggøres skal alternative indvindingsmuligheder lokaliseres. Hårup Vandværk kan blive pålagt hel eller delvis forsyning af Mejlby, Todbjerg og Krajbjerg Vandværker. Sidstnævnte vil dog kun kunne ske efter nærmere aftale med Rosenholm Kommune. Krajbjerg Vandværk Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Egå Vandværk og eventuel sammenlægning af vandværkerne. Hårup Vandværk Krajbjerg Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at grundvandsressourcen i fremtiden kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Krajbjerg Vandværks forsyningsområde. Hårup Vandværk er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Etablering af forbindelsesledning til Hårup Vandværk. 42 Vandforsyningsplan

43 Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Hårup Vandværk og eventuel sammenlægning af vandværkerne. En sådan forsyning kan kun ske i samråd med Rosenholm Kommune. Mejlby Vandværk Todbjerg Vandværk Mejlby Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Todbjerg Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. I råvandet fra én af vandværkets boringer er der fundet spor af pesticider (BAM ) på niveau under grænseværdien for drikkevand. Det vurderes imidlertid, at grundvandsressourcen i fremtiden fortsat kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Todbjerg Vandværks forsyningsområde. Monitering af BAM -indholdet samt en løbende vurdering af om der indvindes yngre vand. Etablering af forbindelsesledning til Hårup Vandværk. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Hårup Vandværk og eventuel sammenlægning af vandværkerne. Mejlby Vandværk indvinder fra 2 kildepladser og har 2 vandværker. Det vurderes, at grundvandsressourcen ved vandværkets to kildepladser i fremtiden kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Mejlby Vandværks forsyningsområde. Der kan blive behov for en opjustering af den samlede indvindingstilladelse med m3/år i løbet af planperioden. Etablering af forbindelsesledning til Hårup Vandværk. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Hårup Vandværk og eventuel sammenlægning af vandværkerne. Løgten Vandværk 43 Vandforsyningsplan

44 Løgten Vandværk er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at ressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Løgten Vandværks forsyningsområde. Optimering af vandbehandlingen for fjernelse af aggressiv kuldioxid. Etablering af forbindelsesledning til Segalt Vandværk. Indlede et tættere samarbejde med Skødstrup Vandværk. Der forventes at blive behov for at øge vandværkets behandlings- og beholderkapacitet, således at vandværket kan leve op til det forventede vandforbrug i planperioden. Etablering af forbindelsesledning til Løgten Vandværk. Alternativ plan Hel eller delvist forsyning fra Løgten Vandværk og eventuel sammenlægning af vandværkerne. Skødstrup Vandværk Alternativ plan Hvis vandressourceproblemer opstår, skal alternative muligheder undersøges. Er det ikke muligt at lokalisere alternativer, skal samarbejdet med Skødstrup Vandværk intensiveres. Segalt Vandværk Skødstrup Vandværk er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Segalt Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at ressourcen i fremtiden fortsat kan udgøre et godt grundlag for forsyningen fra vandværket. Der kan blive behov for opjustering af indvindingstilladelsen med m3/år. Justering af vandbehandlingen med henblik på at nedbringe turbiditeten i rentvandet. Det vurderes, at ressourcen i fremtiden fortsat kan udgøre et godt grundlag for forsyningen fra vandværket, men der er en tendens til, at der indvindes yngre og mere sårbart vand nu end for 15 år siden. Løbende vurdering af om vandtypen er ved at ændre sig. Mindre opjustering af indvindingstilladelsen med m3/år i planperioden. Indlede et tættere samarbejde med Løgten Vandværk. Alternativ plan Hvis vandressourceproblemer opstår, skal alternative muligheder undersøges. Er det ikke muligt at lokalisere alternativer, skal samarbejdet med Løgten Vandværk intensiveres. 44 Vandforsyningsplan

45 Studstrup Strand Vandværk Studstrup Strand Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at ressourcen i fremtiden fortsat kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Studstrup Strand Vandværks forsyningsområde, der er dog konstateret forhøjet indhold af arsen. Arsenindholdet skal følges. Ammoniumindholdet i rentvandet bør ligeledes følges. Der skal ske en justering af vandbehandlingen, så der sikres en effektiv fjernelse af arsen på vandværket. Etablering af forbindelsesledning til Århus Kommunale Værker. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Århus Kommunale Værker. 45 Vandforsyningsplan

46 Planen for de private vandværker vestlig gruppe Sabro Vandværk Harlev-Framlev Vandforsyning Sabro Vandværk er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Råvandet vurderes at være sårbart overfor nitrat - og pesticidforurening. Grundvandet er påvirket af nitrat. Det vurderes, at ressourcen i fremtiden fortsat kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Sabro Vandværks forsyningsområde. Monitering af nitratindholdet og indholdet af udvalgte miljøfremmede stoffer. Der forventes at blive behov for en mindre opjustering af indvindingstilladelsen med m3/år i planperioden. Etablering af forbindelsesledning til Århus Kommunale Værker. Alternativ plan Hvis vandressourceproblemer opstår, skal alternative muligheder undersøges. Er det ikke muligt at lokalisere alternativer, skal samarbejdet med Århus Kommunale Værker intensiveres. Harlev-Framlev Vandforsyning er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Harlev-Framlev Vandforsyning indvinder vand fra tre kildepladser og har 2 vandværker. Samlet vurderes det, at ressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Harlev-Framlev Vandforsynings forsyningsområde. På den sydvestlige kildeplads er der konstateret et natriumindhold på niveau med drikkevandskvalitetskravet og på de syd- og nordvestlige kildepladser ses forhøjede indhold af arsen. Monitering af natrium- og arsenindholdet i råvandet. Der er påvist et for højt indhold af mangan, nitrit og arsen i det behandlede vand. Der er behov for justering af vandbehandlingen, så der sikres en effektiv rensning for disse stoffer. Et nyt erhvervsområde i den nordlige del af vandværkets nuværende forsyningsområde overgår til forsyning fra Århus Kommunale Værker. Hermed undgås det, at grundvandsressourcerne presses yderligere. Forbindelsesledning til Århus Kommunale Værker. Alternativ plan Harlev-Framlev Vandforsyning kan blive pålagt hel eller delvis forsyning af Lillering Vandværk. 46 Vandforsyningsplan

47 Hvis vandressourceproblemer opstår, skal alternative muligheder undersøges. Er det ikke muligt at lokalisere alternativer, skal samarbejdet med Århus Kommunale Værker intensiveres. Hørslev Vandværk Lillering Vandværk Hørslev Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Lillering Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at ressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Lillering Vandværks forsyningsområde. Der forventes at blive behov for en mindre opjustering af indvindingstilladelsen på m3/år i planperioden. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Harlev-Framlev Vandforsyning og eventuel sammenlægning af vandværkerne. Det vurderes, at ressourcen i fremtiden kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Hørslev Vandværks forsyningsområde. Der er påvist forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid i det behandlede vand. Vandbehandlingen skal justeres, så der sikres en effektiv rensning. Et nyt erhvervsområde i den sydlige del af vandværkets nuværende forsyningsområde overgår til forsyning fra Århus Kommunale Værker. Hermed undgås det, at Hørslev Vandværk skal foretage store investeringer for at få en øget kapacitet og forsyningssikkerhed. Etablering af forbindelsesledning til Århus Kommunale Værker. Vandværkets bygningsmæssige stand er uacceptabel. Vandværkets stand skal bringes i orden ved gennemførelse af de nødvendige renoveringsmæssige tiltag. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Århus Kommunale Værker. 47 Vandforsyningsplan

48 Kvottrup Vandværk Lyngby Vandværk Kvottrup Vandværk er et sekundært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det er usikkert, hvorvidt grundvandsressourcen i fremtiden kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Kvottrup Vandværks forsyningsområde. Grundvandsressourcen vurderes at være sårbar overfor forurening med miljøfremmede stoffer. Der er i flere analyser konstateret pesticider (BAM ) i boringen på niveau under grænseværdien for drikkevand. Indholdet af miljøfremmede stoffer skal overvåges nøje. Der bør endvidere holdes øje med indholdet af organisk stof, da den seneste måling viste overskridelser af grænseværdien for drikkevand af denne parameter. Der er påvist indhold af pesticider i det behandlede vand, der dog ikke overskrider grænseværdien for drikkevand. Vandværkets bygningsmæssige og hygiejniske stand er uacceptabel. Vandværkets stand skal bringes i orden ved gennemførelse af de nødvendige renoveringsmæssige tiltag. Etablering af forbindelsesledning til Århus Kommunale Værker (er under etablering). Lyngby Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at ressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Lyngby Vandværks forsyningsområde. Der er påvist forhøjet indhold af jern og aggressivt kuldioxid i det behandlede vand. De forhøjede værdier skal nedbringes gennem justering af vandbehandlingen. Forsyningsgrænsen mod Århus Kommunale Værker flyttes, således at det udlagte erhvervsområde overgår til forsyning fra Århus Kommunale Værker. Hermed undgår Lyngby Vandværk store investeringer i nyanlæg. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Århus Kommunale Værker. Mundelstrup St. By s Vandværk Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Århus Kommunale Værker. (Kvottrup Vandværk er i 2005 overtaget af Århus Kommunale Værker). 48 Vandforsyningsplan

49 Mundelstrup St. By s Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Råvandskvaliteten er god, og råvandet formodes at være beskyttet overfor nitratforurening, men er sårbart overfor pesticidforurening. Der er ingen fund af miljøfremmede stoffer. Der ses stigende indhold af sulfat og klorid, hvilket kan være et tegn på overpumpning af vandressourcen. Det vurderes dog, at ressourcen i fremtiden kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Mundelstrup St. By s Vandværks forsyningsområde. Monitering af sulfat og klorid og løbende vurdering af mulig overpumpning af ressourcen. Etablering af forbindelsesledning til Århus Kommunale Værker (er under etablering). Der bør i begge indvindingsboringer holdes øje med udviklingen i vandets indhold af pesticider, nitrat, sulfat samt organisk stof, idet boringerne står tæt på hinanden. Der forventes behov for en mindre opjustering af indvindingstilladelsen med m3/år i løbet af planperioden. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Århus Kommunale Værker. Hasselager-Kolt Vandværk Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Århus Kommunale Værker. Tåstrup Vandværk Hasselager-Kolt Vandværk er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Tåstrup Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Råvandet formodes generelt at være sårbart overfor både nitrat - og pesticidforurening. Der er i år 2000 fundet spor af pesticider (BAM ) i en af boringerne. Det er usikkert, hvorvidt ressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Tåstrup Vandværks forsyningsområde. Hasselager-Kolt Vandværk indvinder fra 3 kildepladser og har 3 vandværker. Det vurderes, at ressourcen i fremtiden kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Hasselager-Kolt Vandværks forsyningsområde. Dele af ressourcen vurderes at være sårbar overfor forurening med miljøfremmede stoffer. Der er dog ingen fund af miljøfremmede stoffer i råvandet. Der bør holdes øje med udviklingen i sulfatindholdet ved den vestlige kildeplads. Stigning i sulfatindholdet kan tyde på mindre overudnyttelse af grundvandsressourcen. Der forventes at blive behov for en opjustering af den samlede indvindingstilladelse med m3/år som følge af øget byudvikling i området. 49 Vandforsyningsplan

50 Stavtrup Vandværk Ormslev Vandværk Stavtrup Vandværk er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at ressourcen i fremtiden fortsat kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Stavtrup Vandværks forsyningsområde. Ressourcen vurderes dog kun delvis at være beskyttet overfor pesticidforurening. Der forventes at blive behov for en mindre opjustering af indvindingstilladelsen på m3/år i planperioden. Udviklingen i nitritindholdet skal følges og eventuelt indhold af nitrit skal om nødvendigt fjernes gennem justering af vandbehandlingen. Forbindelsesledning til Århus Kommunale Værker. Alternativ plan Hvis vandressourceproblemer opstår, skal alternative muligheder undersøges. Er det ikke muligt at lokalisere alternativer, skal forsyningen sikres i samarbejde med Ormslev Vandværk og Århus Kommunale Værker. Ormslev Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at ressourcen i fremtiden fortsat kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Ormslev Vandværks forsyningsområde. Ressourcen vurderes dog at være sårbar overfor pesticidforurening og stigende sulfatindhold, hvilket kan tyde på, at ressourcen overudnyttes. Monitering af sulfatindholdet og indholdet af udvalgte miljøfremmede stoffer samt løbende vurdering af risikoen for overpumpning. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Stavtrup Vandværk og eventuel sammenlægning af vandværkerne. 50 Vandforsyningsplan

51 Planen for de private vandværker sydlig gruppe Solbjerg Vandværk Ask Store Vandværk Solbjerg Vandværk er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Råvandet er generelt af god kvalitet, men der er konstateret pesticidforurening (BAM ) i en af vandværkets boringer. Boringen fungerer både som drikkevandsboring og som afværgeboring. Det vurderes som udgangspunkt, at ressourcen i fremtiden kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Solbjerg Vandværks forsyningsområde, om end det konstaterede BAM kan udgøre en trussel mod ressourcen. Monitering af indholdet af BAM. Der er påvist forhøjet indhold af jern i det behandlede vand. Koncentrationen af jern skal nedbringes til under grænseværdien gennem justering af vandbehandlingen. Etablering af forbindelsesledninger til Århus Kommunale Værker samt Astrup og Løjenkær Vandværker. Ask Store Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Råvandskvaliteten er god og råvandet formodes at være beskyttet overfor nitrat og pesticidforurening. Der er dog i en boring i 1998 fundet spor af pesticider (BAM ). Det vurderes imidlertid, at grundvandsressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen fra vandværket. Monitering af indholdet af BAM. Der er påvist forhøjede indhold af hhv. aggressivt kuldioxid, mangan og jern i det behandlede vand. Disse forhøjede værdier skal nedbringes gennem en justering af vandbehandlingen. Etablering af forbindelsesledning til Astrup og Solbjerg Vandværker. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Solbjerg Vandværk (eventuel i samarbejde med Astrup Vandværk) og eventuel sammenlægning af vandværkerne. 51 Vandforsyningsplan

52 Astrup Vandværk Fastrup Mark Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at grundvandsressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Fastrup Mark Vandværks forsyningsområde. Der er i rentvandet fundet aggressivt kuldioxid og turbiditet i koncentrationer over grænseværdien. De forhøjede værdier skal nedsættes gennem justering af vandbehandlingen. Etablering af forbindelsesledning til Solbjerg Vandværk. Astrup Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at grundvandsressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Astrup Vandværks forsyningsområde. Der ses blot en svag tendens til stigende sulfatindhold. Monitering af indholdet af sulfat. Beholderkapaciteten er ud fra en beredskabsbetragtning for lille i forhold til det nuværende og det fremtidige vandbehov. Der forventes behov for udvidelse af beholderkapaciteten i planperioden. Etablering af forbindelsesledninger til Ask Store og Solbjerg Vandværker. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Solbjerg Vandværk og eventuel sammenlægning af vandværkerne. Fastrup Mark Vandværk Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Solbjerg Vandværk og eventuel sammenlægning af vandværkerne. Onsted-Kanne Vandværk Onsted-Kanne Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Onsted-Kanne Vandværk indvinder fra to kildepladser og har 2 vandværker. Det vurderes, at ressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Onsted-Kanne Vandværks forsyningsområde. Etablering af en forbindelsesledning til Hvilsted Vandværk. Nedbringe vandtabet. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Solbjerg Vandværk og eventuel sammenlægning af vandværker. 52 Vandforsyningsplan

53 Hvilsted Vandværk Hvilsted Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at grundvandsressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Hvilsted Vandværks forsyningsområde. Der er påvist forhøjede indhold af aggressivt kuldioxid i analyse fra 2003, og udviklingen af aggressivt kuldioxid skal overvåges, og om nødvendigt nedbringes ved optimering af vandbehandlingen. Etablering af forbindelsesledning til Onsted-Kanne Vandværk til gensidig vandforsyning. Løjenkær Vandværk er et basis vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Det vurderes, at grundvandsressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Løjenkær Vandværks forsyningsområde. Der er påvist forhøjede indhold af jern og mangan i det behandlede vand. Disse forhøjede værdier kan nedbringes gennem justering af vandbehandlingen. Vandværket har søgt amtet om tilladelse til etablering af dobbeltfiltrering. Etablering af forbindelsesledning til Solbjerg Vandværk. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Solbjerg Vandværk og eventuel sammenlægning af vandværker. Malling Vandværk Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Solbjerg Vandværk (eventuel i samarbejde med Onsted-Kanne Vandværk) og eventuel sammenlægning af vandværkerne. Løjenkær Vandværk Malling Vandværk er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Råvandskvaliteten er god, og råvandet formodes at være beskyttet overfor nitratforurening, men sårbart overfor pesticidforurening. Der er ingen fund af miljøfremmede stoffer. Kemiske analyser har vist, at der er en tendens til, at der indvindes mindre beskyttet vand i boring DGU nr Det er på denne baggrund usikkert, om en øget indvinding i fremtiden vil påvirke grundvandskvaliteten. Vandværket planlægger etablering af ny boring. Monitering af udviklingen i vandtypen. 53 Vandforsyningsplan

54 De tekniske anlæg har ikke tilstrækkelig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. En analyse af tallene viser, at det er indvindingskapaciteten, som vil blive den begrænsende faktor. Dette løses med vandværkets ønske om at etablere en ny boring. Der forventes at blive behov for en større opjustering af indvindingstilladelsen med m3/år inden for planperioden som følge af en betydelig byudvikling i området. Alternativ plan Hvis vandressourceproblemer opstår, skal alternative muligheder undersøges. Er det ikke muligt at lokalisere alternativer, skal samarbejdet med Århus Kommunale Værker intensiveres. Dette kunne være i form af, at Århus Kommunale Værker etablerer en kildeplads ved Fastrup og leverer vand til Malling Vandværk. Delforsyning via forbindelsesledning til Århus Kommunale Værker. Der forventes at blive behov for en mindre opjustering af indvindingstilladelsen med m3/år indenfor planperioden. Etablering af forbindelsesledning til Århus Kommunale Værker (er under etablering). Alternativ plan Hvis vandressourceproblemer opstår, skal alternative muligheder undersøges. Er det ikke muligt at lokalisere alternativer skal samarbejdet med Århus Kommune Værker intensiveres. Dette kunne være i form af, at Århus Kommunale Værker etablerer en kildeplads ved Fastrup og leverer vand til Mårslet Vandværk. Delforsyning via forbindelsesledning til Århus Kommunale Værker. Testrup Vandværk Mårslet Vandværk Testrup Vandværk er et sekundært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Mårslet Vandværk er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Der er konstateret pesticider (BAM ) på niveau under grænseværdien for drikkevand i en af vandværkets boringer. Det vurderes dog, at ressourcen i fremtiden kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Mårslet Vandværks forsyningsområde. Det er vigtigt at overvåge udviklingen i pesticidkoncentrationerne i råvand og rentvand. Det vurderes, at grundvandsressourcen i fremtiden fortsat kan udgøre et godt grundlag for forsyningen af Testrup Vandværks forsyningsområde. Der er behov for en optimering af vandværkets hygiejniske stand. Alternativ plan Forsyning fra Århus Kommunale Værker. 54 Vandforsyningsplan

55 Fulden Vandværk Fulden Vandværk er et sekundært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilaget. Råvandskvaliteten er god men er af en ung oxideret type, som ikke er særlig beskyttet overfor nitrat - og pesticidforurening. Der er ingen fund af miljøfremmede stoffer. Der er i 2002 fundet et let forhøjet manganindhold på 0,042 mg/l (grænseværdi for drikkevand er 0,02 mg/l). Værdien er ikke bekræftet i andre analyser. Det vurderes, at grundvandsressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Fulden Vandværks forsyningsområde. Der udføres ikke en vandbehandling på vandværket, så rentvandskvaliteten er identisk med råvandskvaliteten. På baggrund af ovenstående skal udviklingen i manganindholdet følges, og ved fortsat forhøjet koncentration skal vandkvaliteten sikres ved etablering af vandbehandling. Etablering af forbindelsesledning til Århus Kommunale Værker. Alternativ plan Forsyning fra Århus Kommunale Værker. 55 Vandforsyningsplan

56 Investerings- og tidsfølgep Investerings- og tidsfølgeplanen viser i skemaform de fremtidige aktiviteter med forventet tidspunkt og omkostning for at udføre de pågældende aktiviteter. Aktiviteterne omkring grundvandsundersøgelser, indsatsplanlægning, grundvandsbeskyttelse og ledningsanlæg skal gennemføres under hensyntagen til anden planlægning. Planen indeholder ikke udgifter til drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg, bygninger og ledninger, samt byggemodning og tilslutning af nye forbrugere. Investerings- og tidsfølgeplanen er udarbejdet under forudsætning af, at den i vandforsyningsplanen skitserede udvikling i vandforbruget opnås, og at basisplanen for kommunens fremtidige forsyningsstruktur gennemføres og fastholdes i planperioden. Omkostninger i forbindelse med de anførte alternativer til basisplanen er ikke opgjort. Priser er 2004 niveau og uden moms. Alle priser er overslagspriser, der primært angiver størrelsesordenen på kommende investeringer. En nærmere præcisering af investeringsbehovet kræver en mere detaljeret belysning af de enkelte projekter. Supplerende grundvandsundersøgelser Kortlægningen af grundvandsmagasinerne gennemføres og finansieres af amtet via gebyrmidler fra vandværkerne. I en række tilfælde kan det blive aktuelt for vandværkerne at iværksætte egne undersøgelser for detailplacering af nye indvindingsboringer mv. Omkostningerne hertil indgår i omkostningerne til etablering af nye boringer/kildepladser. Indsatsplanlægning Der forventes i forbindelse med amtets Indsatsplan for områderne i Århus Kommune planlagt en indsats for at sikre grundvandet mod forurening. Amtet har ansvaret for indsatsplanlægningen, der finansieres via et årligt gebyr fra vandværkerne. Omkostningerne til selve indsatsplanlægningen er derfor ikke medtaget i investeringsoversigten. Grundvandsbeskyttelse Indsatsen til beskyttelse af grundvandet kan efterfølgende gennemføres og finansieres af vandværkerne. Vandværkerne kan gå sammen om opgaven. Investerings- og tidsfølgeplanen påregner omkostninger til grundvandsbeskyttelse ved alle primære og basis vandværker. Samtidig ligger indvindingsoplandene for vandværkerne helt overvejende indenfor områder, som af amtet er udpeget som indsatsområde. Omkostninger til grundvandsbeskyttelse er medtaget fra Omkostningerne er skønnet til 0,3 kr. pr. m3 årlig indvinding. En mere nøjagtig udregning af de faktiske omkostninger kræver nærmere kendskab til hvilken indsats, der faktisk gennemføres af vandværkerne. Ledningsanlæg I oversigten er medtaget omkostninger til etablering af forbindelsesledninger mellem vandværkerne, i det omfang det er anført i vandforsyningsplanen. 56 Vandforsyningsplan

57 lan Etablering af forbindelsesledninger prioriteres således: 1 Forsyning til primære vandværker, som kun har et vandværk (Mårslet, Sabro, Hårup og Stautrup Vandværker). 2 Forsyning til basisvandværker med dårlig forsyningssikkerhed. 3 Forsyning til sekundære vandværker. Hvis der opstår behov for hel eller delvis forsyning af et vandværk, skal prioriteringen af forbindelsesledningen til dette vandværk prioriteres frem for andre forbindelsesledninger. Omkostninger til supplerende forsyningsledninger indenfor forsyningsområderne er ikke medregnet. Der er for de fleste vandværker kun i begrænset omfang brug for etablering af nye ledningsstrækninger, og hvor det er tilfældet, skal ledningsanlægget overvejende finansieres via nye tilslutningsbidrag. Detailplanlægning og design af ledningsanlæggets udbygning foretages af vandværkerne. Århus Kommunale Værker vil de kommende år have store omkostninger med en planlagt sektionering af ledningsnettet. En investeringsplan vil foreligge ultimo 2004 og omkostningerne er ikke medtaget i nedenstående økonomioversigt. Beskrivelse af forventede aktiviteter og tilhørende omkostninger Aktivitet Omkostninger (i kr.) Grundvandsbeskyttelse (ekskl. gebyrmidler) Forbindelsesledninger mellem vandværker Udbygning af private vandforsyningsanlæg (ekskl. forsyningsledninger) Styrkelse af forsyning til Århus Nord (ÅKV) I alt ekskl. moms Omkostninger til drift, vedligeholdelse og renovering af tekniske anlæg, bygninger og ledninger samt byggemodning og tilslutning af nye forbrugere er ikke omfattet. 57 Vandforsyningsplan

58 Ordliste Afværgeboring Boring, hvorfra der oppumpes vand, som ikke anvendes til drikkevandsforsyning. Oppumpningen sker for at afværge en forurening af det rene grundvand. Alment vandværk Vandværk med mindst 10 tilslutninger. BAM Nedbrydningsprodukt fra pesticider som Prefix. Tidligere anvendt til bekæmpelse af ukrudt. Forbudt i dag. EU s Vandrammedirektiv Direktiv fra EU. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. Fællessystem Et afløbssystem, hvor overfladevand fra veje, tagflader mv. og spildevand afledes i samme rørsystem. I størstedelen af Århus Kommune er afløbssystemet opdelt i ledninger for overfladevand (regnvand) og spildevand. Grundvandsmagasin Geologisk formation i undergrunden, hvorfra der kan indvindes vand til vandforsyning. Typisk udbredte sandlag eller opsprækket kalk. HACCP Hazard Analysis and Critical Control Point. HACCP er et forebyggende risikostyringssystem for fødevaresikkerhed. Både i EU og nationalt regi arbejdes med implementering af HACCP i vandforsyning. Indsatsområde Område, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan. Indsatsplan Plan til regulering af aktiviteter på arealer over et Indvindingsopland. Indvindingsopland Arealet over det grundvandsmagasin et vandværk indvinder vand fra. Grundvandet til vandværket dannes inden for indvindingsoplandet. Oplandets form bestemmes af geologien og indvindingens omfang. Kildeplads Område med indvindingsboringer, hvorfra vandværket oppumper grundvand. Kommuneplan Byrådets samlede rammeplan for blandt andet kommunens arealer. Revideres hvert fjerde år og udarbejdes indenfor rammerne af Regionplanen. Lokalplan En konkret plan for arealers anvendelse. En del af Kommuneplanens virkeliggørelse sker gennem lokalplaner. Mechlorprop Et pesticid sprøjtemiddel, som primært er brugt i landbruget til sprøjtning af korn og frøgræs. Miljøhandlingsplan En oversigt over miljømæssige aktiviteter, som pågår i Århus Kommune. Miljøhandlingsplanen for er færdig. Århus Kommune har endnu ikke vedtaget Miljøhandlingsplanen for MTBE Forkortelse for Methyl-Tertiær-Butul-Ether, som er et meget vandopløseligt og svært nedbrydeligt tilsætningsstof til benzin som erstatning for bly. En væsentlig risiko for grundvandet. Nedsivningsanlæg Metode til rensning af spildevand uden for byområder. Faste partikler skilles fra vandet, som renses ved at sive gennem jordlagene. Nitrat Nitrat stammer typisk fra landbrugets gødning af marker. Nitrat bremser blodets evne til at transportere ilt til kroppens organer. Er især farlig for spædbørn. 58 Vandforsyningsplan

59 Nitratfølsomme områder Områder udpeget af amtet, hvor følsomheden over for nitrat er stor, dvs. der er risiko for påvirkning med nitrat i grundvandet. Områder med særlige drikkevandsinteresser Områder, som er centrale for den fremtidige vandforsyning. Udpeget i Regionplan Vandplanudvalget Vandplanudvalget (VPU) er et samarbejde i Århus Kommune mellem Århus Kommunale Værkers Vandforsyning og hovedparten af de almene private vandværker i kommunen. Oplande Det samlede geografiske område, hvor grundvandet strømmer til et vandværk. Overudnyttelse Et grundvandsmagasin overudnyttes, hvis der indvindes mere grundvand, end der naturligt dannes. Hermed sænkes grundvandsstanden, og ofte forringes vandkvaliteten. Pesticider Midler til bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og svampe. Regionplan Amtets overordnede plan for udviklingen i amtet. Regnvandsanlæg Anlæg, hvor regnvand fra tagflader anvendes til vask og toiletskyl. Råvand Råvand er en betegnelse for ubehandlet grundvand. Spildevandsplan En plan for hvordan spildevandsafledningen og -rensningen tilrettelægges i kommunen. Udvidet rensning Rensning af grundvand, som omhandler mere kompliceret vandbehandling end den normale (beluftning og filtrering på sandfiltre), som foregår på et vandværk. Umålt vandforbrug Forskellen mellem den mængde vand, vandværkerne pumper ud, og summen af den mængde vand, forbrugernes målere registrerer. 59 Vandforsyningsplan

60