Information vedr. regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven

Transkript

1 5. december 2013 /MiaSim /FleNie /StiWin Sag Information vedr. regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven Erhvervsstyrelsen forestår regnskabskontrollen af de børsnoterede virksomheder, undtagen de virksomheder, som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Formålet med regnskabskontrollen er at medvirke til at sikre overholdelsen af kravene i IFRS og årsregnskabsloven m.v., samt generelt at medvirke til at sikre en høj kvalitet af regnskabsrapporteringen. Målene opnås gennem den løbende kontrol samt gennem informationsvirksomhed. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk Informationsvirksomheden har til formål at sikre, at virksomhederne og deres rådgivere gøres opmærksomme på ændringer i dansk lovgivning og praksis, herunder trufne afgørelser, som ikke er offentliggjort. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Erhvervsstyrelsen vil på denne baggrund her orientere nærmere om nye regler i relation til årsregnskabsloven, der er relevante for regnskabsaflæggelsen for 2013 og fremefter. Styrelsen vil desuden orientere om forskellige fejl og mangler, der er observeret i forbindelse med styrelsens regnskabskontrol. Der er desuden medtaget information om ESMA s fokusområder for det forgangne og for det kommende år. Skrivelsen indeholder desuden resuméer af ikke offentliggjorte afgørelser i anonymiseret form. Følgende emner er behandlet: 1. Nye regler Årsrapporter på engelsk Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Digital indberetning af årsrapporten Bedre årsrapporter Undgå gentagelser Undgå generisk information Udelad uvæsentlig information Reklame bør begrænses... 8

2 3. ESMA s fokusområder I Nedskrivning Pensionsforpligtelser I Værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver Måling af og oplysningskrav vedrørende pensionsforpligtelser Dagsværdimåling og oplysningsforpligtelser Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, vurderinger og skøn Måling af og oplysningskrav vedrørende finansielle instrumenter Udvalgte forhold konstateret i kontrollen Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse Direkte og rigtige links Statisk, og ikke dynamisk, redegørelse Én samlet redegørelse Redegørelsen skal være tilgængelig når årsrapporten offentliggøres Benævnelse af redegørelsen Redegørelse for samfundsansvar Redegørelsen skal være tilgængelig når årsrapporten offentliggøres Redegørelse for politikker, handlinger og resultater Formelle krav til årsrapportens forside Formelle krav til delårsrapportens indhold Oplysning om, at der ikke er foretaget revision eller review Delårsregnskab aflagt efter IFRS, IAS 34 eller delårsrapportbekendtgørelsen Oplysning om hvilke nye eller ændrede IFRS er, der er relevante i delårsrapporten Perioder, der skal præsenteres i delårsrapporten Præsentation af subtotaler Resumé af udvalgte afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen Klassifikation og præsentation af aktivitet, som besiddes med henblik på salg Præsentation af ophørende aktivitet Oplysningskrav vedrørende immaterielle anlægsaktiver og tab ved værdiforringelse herpå Indregning af ophørt renteswap Præsentation af aktietilbagekøb og kapitalnedsættelse Nedskrivningstest på udviklingsprojekt Præsentation af nedskrivning på udviklingsprojekt Præsentation af nedskrivning på immaterielle og materielle anlægsaktiver Indregning af husleje i resultatopgørelsen i forbindelse med ydet henstand Indregning af udskudt skatteaktiv Opdeling af omsætning Nedskrivning af kapitalandele i og tilgodehavender hos dattervirksomheder Måling af kapitalandele i dattervirksomheder Ledelsesberetningens beskrivelse af den forventede udvikling /25

3 3/25 1. Nye regler Nedenfor fremgår nærmere om nye regler og muligheder i årsregnskabsloven, som virksomhederne skal være opmærksomme på i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i de kommende år. Nedenfor er der fokuseret på ændringer af årsregnskabsloven. Hertil kommer, at der løbende sker betydelige ændringer af IFRS. Information om hvilke nye og ændrede standarder kan findes på IASBs hjemmeside 1. De væsentligste ændringer, som trådte i kraft pr. 1. januar 2013, var ændringen til IAS 19 om personaleydelser, de nye standarder om koncernregnskab m.v., IFRS 10-12, samt den nye standard om dagsværdi, IFRS 13. Bemærk at virksomheder i EU kan vente med at anvende IFRS samt de tilhørende ændringer i IAS 27 og 28 indtil regnskabsår som starter 1. januar 2014 eller senere. Hvis virksomheden vælger at anvende denne udskydelse, kan virksomheden dog ikke anføre i årsrapporten, at den er udarbejdet efter IFRS som godkendt af IASB. Yderligere information om standardernes ikrafttræden i Europa kan ses på EU-Kommissionens hjemmeside Årsrapporter på engelsk Den 2. oktober 2013 blev der i Folketinget fremsat forslag om, at danske virksomheder skal have mulighed for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk. Forslaget blev vedtaget i Folketinget den 3. december Ændringen medfører, at det for kapitalselskaber er generalforsamlingen, der med simpelt flertal skal træffe beslutning om, hvorvidt årsrapporten fremadrettet skal aflægges udelukkende på engelsk. Der skal desuden indføres en bestemmelse herom i virksomhedens vedtægter. Loven træder i kraft 1. januar Beslutningen om, at årsrapporten skal aflægges udelukkende på engelsk, kan træffes på den samme generalforsamling, hvor årsrapporten, der er udarbejdet udelukkende på engelsk, efterfølgende godkendes. Dette betyder, at det vil være muligt at aflægge årsrapporten for 2013 udelukkende på engelsk. 1 F.eks. ved følgende link: Projects/Pages/IASB-Work-Plan.aspx 2 ias/original_text_en.htm

4 4/ Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Den 1. april 2013 trådte nye regler om den kønsmæssige sammensætning af den øverste ledelse i store 3 og/eller børsnoterede virksomheder i kraft. Kravet omfatter således alle børsnoterede virksomheder uanset størrelse. De nye regler fremgår af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt lov om erhvervsdrivende fonde. De omfattede virksomheder forpligtes herved til at fastsætte et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens bestyrelse og at fastsætte en tidsfrist for, hvornår målet skal være nået. Det er væsentligt, at ledelsen er både ambitiøs og realistisk, når den fastsætter måltallene. Det er væsentligt at bemærke, at det er selskabslovgivningen, som stiller krav om, at der skal udarbejdes politikker, mens det er årsregnskabsloven som definerer rapporteringen herom til omverdenen. Den nye model medfører således også, at virksomhederne skal oplyse om måltal og politikker i årsrapporterne. Reglerne herom fremgår af årsregnskabslovens 99 b. I stedet for at medtage redegørelsen i ledelsesberetningen kan virksomheden vælge at offentliggøre redegørelsen i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside. Rapporteringen skal første gang gives for regnskabsår, der starter den 1. januar 2013 eller senere. Foreligger der ikke en underrepræsentation af det ene køn i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, er det tilstrækkeligt at oplyse herom i ledelsesberetningen. Der anses ikke for at foreligge underrepræsentation, når kønsfordelingen er indenfor intervallet 60/40. Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en vejledning om de nye lovregler, der nærmere beskriver, hvordan virksomhederne kan leve op til de nye regler Digital indberetning af årsrapporten Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D skal indberette årsrapporten digitalt for årsrapporter med balancedato efter den 31. december Indberetning af den digitale årsrapport skal ske i PDF format og i det særlige format, kaldet XBRL. Når virksomheden er omfattet af pligten til at indberette årsrapporten digitalt, skal efterfølgende delårsrapporter herunder evt. frivillige kvartalsrapporter også indberettes digitalt. 3 De nye regler omfatter alle virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår, opfylder to af følgende kriterier: En nettoomsætning på 286 mio. kr., en balancesum på 143 mio. kr. og et gennemsnitligt antal medarbejdere på

5 5/25 Dette betyder eksempelvis, at for virksomheder, der har kalenderåret som regnskabsår, vil den første årsrapport, der omfattes af obligatorisk digital indberetning være årsrapporten for Herefter er det ligeledes obligatorisk at foretage digital indberetning af delårsrapporterne. Det vil sige, at en eventuel delårsrapport for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015 er den første delårsrapport, der omfattes af kravet om obligatorisk digital indberetning, hvis virksomheden har kalenderåret som regnskabsår. Aflægger virksomheden ikke delårsrapport for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015, vil delårsrapporten for 1. halvår 2015 være den første delårsrapport, som omfattes af den obligatoriske digitale indberetning, hvis virksomheden har kalenderåret som regnskabsår. Det er altså balancedatoen for årsrapporten, som afgør overgangen til den obligatoriske digitale indberetning. I forbindelse med forberedelsen af indberetningerne fra virksomheder i regnskabsklasse D, har styrelsen i efteråret 2013 udsendt en ny IFRStaksonomi i høring. Den endelige taksonomi forventes offentliggjort i december En taksonomi er en indholdsfortegnelse over de elementer, der kan være i en digital årsrapport. Den seneste IFRS taksonomi er fra 2011, og den nye IFRS taksonomi forventes primært at indeholde konsekvensrettelser foretaget i perioden for taksonomien for årsregnskabsloven. Styrelsen vil i løbet af december måned 2013 udsende en vejledning til, hvordan virksomheden kan udvide IFRS taksonomien samt eksempel på sådan en udvidelse. For yderligere information og vejledning henvises til styrelsens hjemmeside Bedre årsrapporter Erhvervsstyrelsens primære fokus i regnskabskontrollen er at sikre, at årsrapporterne lever op til lovgivningens krav, herunder kravene i IFRS. Styrelsen understøtter på denne måde kvaliteten af den løbende regnskabsrapportering i børsnoterede, danske virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at det vil være til stor nytte, hvis virksomhederne ikke alene fokuserer på opfyldelse af lovgivningens formelle og specifikke regler, men også fokuserer på præsentationen af regnskaberne. Årsrapporterne skal naturligvis overholde lovens krav. Praksis viser dog, at det ofte vil være muligt - indenfor lovgivningen - at forbedre præsentationen af regnskaberne væsentligt. Nedenfor gennemgås nogle af de forhold, som styrelsen har observeret og i flere tilfælde drøftet med virksomhederne og deres rådgivere. 5

6 6/ Undgå gentagelser Vi har konstateret, at de samme forhold ofte er beskrevet flere steder i årsrapporten. Nedskrivningstesten kan eksempelvis være beskrevet både under anvendt regnskabspraksis og i den note, som omhandler aktivet. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da det øger årsrapportens omfang, ligesom der er betydelig risiko for, at beskrivelsen ikke er helt ens alle steder. Vi har i en konkret sag konstateret, at nedskrivningstesten var omtalt tre forskellige steder i en årsrapport, men det var desværre ikke sket konsistent. Vi vil derfor henstille, at oplysningerne struktureres således, at de så vidt muligt kun gives én gang Undgå generisk information Der er udarbejdet en række standardregnskaber, blandt andet af revisionsfirmaer. Disse regnskaber er udmærkede til inspiration, men kan ikke anvendes ukritisk af den enkelte virksomhed. Et af problemerne er, at et standardregnskab i sagens natur vil indeholde generisk information, der passer til en gennemsnitlig virksomhed. Når den enkelte virksomhed skal udarbejde årsrapport, skal informationerne derimod være baseret på virksomhedens konkrete forhold, således at der eksempelvis gives oplysninger i nedskrivningstesten om, hvilke konkrete forudsætninger ledelsen har anvendt ved opgørelsen af genindvindingsværdien. Her er det ikke tilstrækkeligt at oplyse, at f.eks. udviklingen i salget, omkostningerne, væksten i terminalperioden og diskonteringsfaktoren, er de væsentlige forudsætninger. Sådanne oplysninger er generiske, passer på stort set alle virksomheder og bibringer ingen ny information for regnskabsbrugeren. Det er vores opfattelse, at der i stedet f.eks. skal oplyses om, hvordan den forventede omsætningsudvikling er beregnet, og hvad der er de vigtigste forhold, som påvirker salget. Hvis virksomheden f.eks. er særligt påvirket af offentlige tilskud, afgifter eller regulering, er det naturligt, at dette også fremgår. Herved får regnskabsbrugeren et indblik i, hvad der er særligt vigtigt for den konkrete virksomheds forventede udvikling. Det er vores opfattelse, at det er denne konkrete information, regnskabsbrugerne efterspørger. Vi har enkelte gange observeret, at en virksomhed beskriver anvendt regnskabspraksis, som ikke er relevant for forståelsen af årsrapporten. Et eksempel på dette er beskrivelse af anvendt regnskabspraksis for goodwill, uanset at virksomheden ikke har indregnet goodwill i balancen.

7 7/25 Det er vores opfattelse, at det er den faktisk anvendte regnskabspraksis, som skal beskrives. Det er således en fejl, der kan skabe usikkerhed og forøge årsrapportens omfang unødigt, at beskrive en regnskabspraksis, som ikke aktuelt er relevant, men muligvis kan blive relevant engang i fremtiden Udelad uvæsentlig information 6 IFRS indeholder krav om mange, detaljerede oplysninger. Udgangspunktet er, at alle oplysningskrav skal overholdes. Det er dog samtidig vores opfattelse, at virksomheden kan udeholde uvæsentlige oplysninger fra årsrapporten. Vi vil direkte opfordre virksomhederne til aktivt at vurdere, hvilke oplysninger der lovligt kan udeholdes. Udeholdelse af uvæsentlige oplysninger forudsætter dog for det første, at virksomheden har defineret, hvad der i den konkrete årsrapport anses som uvæsentligt, og hvorfor man konkret forventer, at regnskabsbrugerne vil anse oplysningerne som uvæsentlige. Bemærk, at det er regnskabsbrugerne og ikke virksomheden, som skal anse oplysningerne for uvæsentlige. Visse forhold vil være så ubetydelige, at man allerede ud fra en generel væsentlighedsgrænse kan anse dem for uvæsentlige. Andre forhold er tættere på væsentlighedsgrænsen, og her er det derfor nødvendigt, at der foretages en konkret vurdering af, hvorfor forholdet er uvæsentligt. Væsentlighed er ikke en fast størrelse. Indikationer på væsentlighed som en vis procentdel af egenkapital, resultat og balance er gode værktøjer til vurderingen af væsentlighed men kan ikke anvendes ukritisk. Den endelige vurdering af væsentlighed vil altid være en konkret, subjektiv vurdering. Væsentlighed skal vurderes både kvantitativt beløbets størrelse og kvalitativt hvad er det, der beskrives. De faktiske forhold, som fejlen eller udeladelsen indgår i, er af central betydning for vurderingen af dens væsentlighed. Regnskabspostens indhold vil derfor også have betydning for vurderingen af væsentlighed. Beløbsmæssigt vil der således normalt være betydelig forskel på vurderingen af væsentlighed for en post under nettoomsætningen og for en post under ledelsesaflønning. 6 Afsnittet skal anses som et supplement til Fondsrådets notat om væsentlighed, og det er ikke hensigten at ændre indholdet af Fondsrådets notat. Rådets notat kan findes på Finanstilsynets hjemmeside:

8 8/25 Virksomheden bør udarbejde retningslinjer for, hvad der kan anses for uvæsentligt. Disse retningslinjer bør godkendes af den øverste ledelse. I forbindelse med regnskabsudarbejdelsen skal det dokumenteres, hvilke oplysninger der udeholdes på grund af uvæsentlighed. Dette skal naturligvis ske ved hver regnskabsudarbejdelse. Ovenstående fokuserer på udeholdelse af oplysninger på grund af uvæsentlighed. Virksomheden kan dog også bruge forsimplede beregningsmetoder til indregning og måling, hvis dette alene har en uvæsentlig indvirkning på regnskabet. Der er naturligvis de samme krav til dokumentation m.v. heraf som ved udeholdelse af uvæsentlige oplysninger. Det har været diskuteret, om virksomhederne bevidst kan fravige IFRS, eller om dette er i strid med IAS 8, afsnit 8. Det er vores opfattelse, at bevidste fravigelser på grund af uvæsentlighed er tilladt, medmindre det bevidst sker for at opnå et bestemt billede af virksomhedens økonomiske forhold Reklame bør begrænses I forlængelse af det i afsnit 2.3 anførte kan det bedste sted at starte med at skære information bort være den del, som har karakter af egentligt reklame for virksomheden. Der er her tale om information, der ikke er krævet af lovgivningen, eller som ikke er strikte nødvendig for regnskabsbrugerne. Informationen bør begrænses til det, der understøtter forståelsen af årsrapporten. Denne information kan ofte være nyttig, men hører kun hjemme i årsrapporter, hvis den understøtter årsrapporten. I stedet ville det være naturligt, at informationen blev givet på virksomhedens hjemmeside eller i særlige brochurer m.v. 3. ESMA s fokusområder I dette afsnit følger en nærmere beskrivelse af nogle af de fokusområder, som ESMA har haft i 2013, og som styrelsen har haft fokus på i kontrollen. Derudover følger en kortere beskrivelse af ESMA s fokusområder for I 2013 ESMA (European Securities and Markets Authority) har den 12. november 2012 offentliggjort de europæiske tilsynsmyndigheders fælles fokusområder i forbindelse med regnskabskontrollen af årsrapporterne for Emnerne var finansielle aktiver, hensættelser, pensionsforpligtelser og nedskrivning. ESMA vil, når kontrollen for 2012 er afsluttet, udsende en meddelelse om, hvad kontrollen på de enkelte fokusområder har resulteret i.

9 9/25 Vi har i Erhvervsstyrelsen haft særligt fokus på områderne nedskrivning og pensionsforpligtelser i forbindelse med kontrollen af årsrapporterne for 2012, og vi vil i det nedenstående redegøre nærmere for de foreløbige problemstillinger, vi har behandlet i konkrete sager Nedskrivning I forhold til nedskrivning har styrelsen i flere tilfælde oplevet, at beskrivelsen af de anvendte forudsætninger for nedskrivningstesten er generiske eksempelvis at virksomhedens fremtidige indtjening vil være afhængig af omsætningen. Styrelsen har i de konkrete tilfælde spurgt nærmere ind til, hvilke virksomhedsspecifikke forudsætninger der er lagt til grund for nedskrivningstesten. Virksomhederne er efterfølgende vendt tilbage til styrelsen med svar på, hvilke konkrete, virksomhedsspecifikke forudsætninger der er lagt til grund for nedskrivningstesten eksempelvis være at den fremtidige indtjening vil være afhængig af den økonomiske udvikling og dermed efterspørgsel i især USA. På den baggrund har virksomhederne og styrelsen haft en dialog om forholdene. Dette har resulteret i, at virksomhederne fremadrettet vil give mere konkrete, virksomhedsspecifikke oplysninger omkring forudsætningerne for nedskrivningstesten Pensionsforpligtelser ESMA har i notatet om de udvalgte fokusområder understreget vigtigheden af, at der er gennemsigtighed på området, ligesom ESMA har anført, at det forventes, at virksomhederne oplyser, om de anvender rentesatser fra erhvervsobligationer med høj kreditværdighed eller rentesatser fra andre udstedere til tilbagediskonteringen af pensionsforpligtelsen. Endvidere forventes det, at regnskabet indeholder en beskrivelse af, hvordan virksomheden har fastlagt diskonteringssatsen. Styrelsen har i en konkret sag spurgt nærmere ind til, hvordan diskonteringssatsen for pensionsforpligtelserne var opgjort, idet dette ikke var oplyst i regnskabet. Virksomheden har i sit svar til styrelsen redegjort for, hvilke faktorer der ligger bag opgørelsen af diskonteringssatsen, herunder at diskonteringssatsen er baseret på renten for erhvervsobligationer af høj kreditværdighed og at renten er tilpasset løbetiden for pensionsforpligtelserne. Efter styrelsens opfattelse, skulle virksomheden i afsnittet om anvendt regnskabspraksis eller i en anden note have oplyst, hvordan diskonteringssatsen for pensionsforpligtelser var fastsat, jf. IAS 1, afsnit 122 og 125. Herunder skulle virksomheden positivt have oplyst, at diskonteringssatsen er baseret på renten for erhvervsobligationer af høj kreditværdighed, og at der er foretaget en justering, da løbetiden på obligationerne ikke svarer til løbetiden på forpligtelserne.

10 10/ I 2014 ESMA har den 11. november 2013 udmeldt en række prioriteter for kontrollen af årsrapporter i Disse prioriteter vil indgå i Erhvervsstyrelsens planlægning af regnskabskontrollen i Hovedpunkterne gennemgås i korte træk nedenfor: Værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver På baggrund af finanskrisen og en periode med lav økonomisk vækst er der risiko for, at aktiver vil generere færre pengestrømme end forudsat, da de blev anskaffet. På denne baggrund vil ESMA sætte fokus på de gennemførte værdiforringelsestests af ikke-finansielle aktiver. Der vil herunder især blive fokuseret på: at forudsætningerne for de fremtidige pengestrømme er realistiske, herunder at der er taget hensyn til eventuelle tidligere afvigelser, at der er givet de fornødne oplysninger om de primære forudsætninger, der ligger til grund for de forventede fremtidige pengestrømme, og at der er udarbejdet følsomhedsanalyser, der viser virkningen af rimeligt sandsynlige afvigelser i forhold til de primære forudsætninger, ledelsen har lagt til grund Måling af og oplysningskrav vedrørende pensionsforpligtelser ESMA præciserer, at bestemmelsen om, at den sats, der anvendes til diskontering af pensionsforpligtelser, skal baserer på erhvervsobligationer af høj kvalitet. Hvis der ikke er et omfattende marked for erhvervsobligationer af høj kvalitet, skal diskonteringssatsen baseres på statsobligationer. I forlængelse heraf præciserer ESMA, at satsen skal beregnes og oplyses som et absolut tal og ikke som et spænd, og at der generelt skal gives præcise oplysninger om de væsentligste aktuarmæssige forudsætninger. Det betyder blandt andet, at der skal gives oplysninger om hvordan diskonteringssatsen er beregnet Dagsværdimåling og oplysningsforpligtelser ESMA henleder opmærksomheden på den nye IFRS 13, der standardiserer, forenkler og øger konsistensen ved opgørelsen af dagsværdi og er relevant ikke kun for finansielle instrumenter, men også for andre aktiver, forpligtelser og egenkapitalelementer. 7 Dokumentet kan ses i sin helhed her: _european_common_enforcement_priorities_for_2013_financial_statements_1.pdf

11 11/25 ESMA henleder især opmærksomheden på en række specifikke forhold, som de regnskabsaflæggende virksomheder skal være opmærksom på, For en nærmere beskrivelse heraf henvises til ESMA s udmelding Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, vurderinger og skøn Det er ESMA s vurdering, at der generelt er behov for at forbedre kvaliteten af oplysningerne i årsrapporterne om anvendt regnskabspraksis, vurderinger og skøn. Det er ikke mindst vigtigt at målrette beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis til virksomhedens konkrete forhold i stedet for at anvende en standard, der eksempelvis omtaler aktivtyper, virksomheden ikke har. Tilsvarende bør det tydeligt fremgå, hvilke vurderinger og skøn virksomhedens ledelse har lagt til grund. Oplysningerne skal være konkrete for den enkelte virksomhed og ikke generiske. Dette forhold er også omtalt i afsnit 2.2 ovenfor Måling af og oplysningskrav vedrørende finansielle instrumenter Dette fokusområder retter sig mod finansielle virksomheder (primært banker, forsikringsselskaber m.v.) og er derfor ikke gennemgået her. Forholdet kan dog også være relevant i andre virksomheder, hvorfor der henvises til den nærmere omtale i ESMAs notat. 4. Udvalgte forhold konstateret i kontrollen I de nedenstående afsnit er der gennemgået udvalgte forhold, som styrelsen har konstateret i kontrollen og som styrelsen gerne vil henlede virksomhedernes opmærksomhed på i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporter såvel som delårsrapporter Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med kontrollen observeret, at en del virksomheder ikke overholder kravene i bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. 8 Bekendtgørelsen er i det nedenstående benævnt redegørelsesbekendtgørelsen. Det drejer sig konkret om de situationer, hvor virksomheden, jf. muligheden i årsregnskabslovens 107 b, stk. 4, offentliggør redegørelsen for virksomhedsledelse på virksomhedens hjemmeside. Årsrapporten indeholder således alene en henvisning i ledelsesberetningen til virksomhedens hjemmeside. Erhvervsstyrelsen ønsker derfor at gøre opmærksom på, hvordan den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, og hvilke krav virksomhederne skal være opmærksomme på at leve op til. 8 Bekendtgørelse nr. 761 af 20. juli 2009

12 12/ Direkte og rigtige links Det fremgår af 2, stk. 2, i redegørelsesbekendtgørelsen, at URLadressen, hvor redegørelsen er offentliggjort, skal oplyses i tilknytning til oplysningen om, at den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er offentliggjort på virksomhedens hjemmeside. Virksomhederne skal i den forbindelse være opmærksomme på, at URL-adressen skal lede regnskabsbrugeren direkte til redegørelsen for virksomhedsledelse (dybt link). Det er således ikke tilstrækkeligt at indsætte en helt generel URLadresse, der leder regnskabsbrugeren ind på forsiden af virksomhedens hjemmeside. Styrelsen accepterer imidlertid, at virksomheden i årsrapporten indsætter en URL-adresse til den del af virksomhedens hjemmeside, hvor også alle de tidligere redegørelser for virksomhedsledelse er offentliggjort, således at regnskabsbrugeren kan vælge, om det er den nyeste eller en af de tidligere offentliggjorte redegørelser, regnskabsbrugeren ønsker at se. Det skal dog være klart og tydeligt for regnskabsbrugeren, hvilken periode den enkelte redegørelse vedrører. Styrelsen har i en del tilfælde konstateret, at det indsatte link er direkte forkert. Dette betyder, at regnskabsbrugeren enten kommer til en side, der ikke kan vises, eller til en side, hvoraf redegørelsen slet ikke fremgår Statisk, og ikke dynamisk, redegørelse Styrelsen har i nogle tilfælde konstateret, at en virksomhed har foretaget en løbende opdatering af den offentliggjorte redegørelse for virksomhedsledelse. Dette er ikke tilladt. Det fremgår direkte af redegørelsesbekendtgørelsens 6, at den offentliggjorte redegørelse for virksomhedsledelse skal være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside i sin helhed i uændret form i mindst fem år på den URL-adresse, der er anført i ledelsesberetningen i den årsrapport, redegørelsen knytter sig til. Såfremt der foretages ændring af den URL-adresse, hvoraf redegørelsen fremgår, så skal der foretages automatisk viderestilling fra den gamle URL-adresse til den nye. Virksomheden kan naturligvis som et tillæg offentliggøre en dynamisk redegørelse. Det skal dog fremgå tydeligt, at der er tale om en supplerende redegørelse og ikke den lovpligtige Én samlet redegørelse Styrelsen har i flere tilfælde konstateret, at redegørelsen for virksomhedsledelse ikke offentliggøres som én samlet redegørelse, men at den i stedet er opdelt i to eller tre dele. Oftest er oplysningerne om, hvorvidt virksomheden følger eller ikke følger anbefalingerne fra Komiteen for

13 13/25 God Selskabsledelse offentliggjort i et dokument, mens risikooplysningerne fremgår et andet sted, og oplysninger om sammensætning af ledelsesorganerne og udvalg fremgår et tredje sted. Det fremgår af redegørelsesbekendtgørelsens 4, at den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse skal offentliggøres som én samlet redegørelse, jf. årsregnskabslovens 107 b, stk. 1. Det er alle de i årsregnskabslovens 107 b, stk. 1, krævede oplysninger, der skal fremgå af den samlede redegørelse. Det er således oplysningen om, hvorvidt virksomheden følger eller ikke følger anbefalingerne fra Komiteen for God Selskabsledelse, men det er også oplysningerne om hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer samt en beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer, deres udvalg og disses funktion, der skal fremgå samlet i én redegørelse. Kravet om, at den lovpligtige redegørelse skal fremstå som én samlet redegørelse, gælder uanset om redegørelsen offentliggøres på hjemmesiden eller i ledelsesberetningen. Det er således ikke muligt at offentliggøre dele af den lovpligtige redegørelse henholdsvis på hjemmesiden og i årsrapporten Redegørelsen skal være tilgængelig når årsrapporten offentliggøres Det fremgår af redegørelsesbekendtgørelsens 5, stk. 1, at den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse skal være tilgængelig for aktionærerne mv. fra det tidspunkt, hvor årsrapporten er tilgængelig for aktionærerne mv. forud for den generalforsamling, hvor årsrapporten skal godkendes. Samme krav gør sig gældende i forhold til offentligheden, jf. redegørelsesbekendtgørelsens 5, stk. 2. Styrelsen har i enkelte tilfælde konstateret, at der slet ikke har været offentliggjort en redegørelse for virksomhedsledelse på virksomhedens hjemmeside på det tidspunkt, hvor årsrapporten blev offentliggjort, hvilket er i strid med redegørelsesbekendtgørelsens Benævnelse af redegørelsen Det fremgår af redegørelsesbekendtgørelsens 3, stk. 1, at såfremt virksomheden har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal redegørelsen offentliggøres under betegnelsen Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabslovens 107 b. Styrelsen har i en del tilfælde konstateret, at virksomheden ikke har benævnt redegørelsen korrekt i forbindelse med offentliggørelsen af redegørelsen på virksomhedens hjemmeside.

14 14/ Redegørelse for samfundsansvar Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med kontrollen oplevet, at nogle virksomheder ikke lever op til årsregnskabslovens krav om redegørelsen for samfundsansvar. Disse situationer er nærmere beskrevet nedenfor Redegørelsen skal være tilgængelig når årsrapporten offentliggøres I forhold til redegørelsen for samfundsansvar i henhold til årsregnskabslovens 99 a gives der mulighed for, at en virksomhed, som har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN Global Compact, kan anvende denne rapport som erstatning for redegørelsen for samfundsansvar i henhold til årsregnskabslovens 99 a, stk. 1-2 og eventuelt stk. 3. Styrelsen har imidlertid konstateret, at det forekommer, at fremskridtsrapporten, som erstatter redegørelsen for samfundsansvar, ikke er offentligt tilgængelig på det tidspunkt, hvor årsrapporten gøres offentligt tilgængelig. Dette må imidlertid anses som et krav ved fortolkning af årsregnskabslovens 99 a, stk Redegørelse for politikker, handlinger og resultater Efter de første tre år med kravet om rapportering om samfundsansvar er der fortsat tegn på, at en del virksomheder har vanskeligt ved at leve op til årsregnskabslovens krav til redegørelsens indhold. Ifølge årsregnskabslovens 99 a, stk. 2, skal virksomhederne sikre, at redegørelsen omfatter: 1. Virksomhedens politikker for samfundsansvar, 2. hvordan virksomheden omsætter sine politikker til handling, og 3. virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af arbejdet med samfundsansvar i regnskabsåret, samt evt. forventninger til arbejdet fremover. Erfaringerne viser, at nogle virksomheder især har haft vanskeligt ved at vurdere resultaterne af deres indsats. Desuden har der manglet konsistens i rapporteringen, således at redegørelsen for handlinger og resultater også emnemæssigt dækker de beskrevne politikker. Der tegner sig ikke noget klart billede af årsagerne til manglerne ved rapporteringen. Mulige forklaringer på manglende redegørelse for resultater kunne dog være, at virksomhederne har været usikre på kravene til dokumentation for deres egne evalueringer af resultaterne. Vanskeligheder ved objektivt at måle og kvantificere resultaterne af indsatsen for samfundsansvar kan også have holdt virksomhederne tilbage fra at vurdere resultaterne.

15 15/25 Loven indeholder ingen specifikke krav til dokumentation og kræver alene virksomhedens subjektive vurdering. Øget kendskab hertil kan givetvis reducere barriererne for at redegøre for resultaterne i det omfang, virksomhederne føler en vis uvilje mod at redegøre for resultater, de har vanskeligt ved at dokumentere eller kvantificere Formelle krav til årsrapportens forside Erhvervsstyrelsen har observeret, at en del virksomheder ikke lever op til de formelle krav til årsrapportens forside. Kravene til årsrapportens forside vedrører den version, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen til offentliggørelse på cvr.dk. Kravene til årsrapportens forside fremgår af 23 i bekendtgørelse nr. 837 af 14. august 2012 om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed. Bekendtgørelsen er i det følgende benævnt indsendelsesbekendtgørelsen. I henhold til 23 i indsendelsesbekendtgørelsen er der krav om, at betegnelsen årsrapport og virksomhedens fulde navn samt CVR-nummer skal fremgå af forsiden. Regnskabsperioden skal ligeledes fremgå, ligesom navnet på dirigenten på generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan skal fremgå. Endelig skal datoen for godkendelsen af årsrapporten være oplyst på forsiden. Styrelsen har konstateret en lang række overtrædelser af disse formelle krav. Med virksomhedens fulde navn menes hele navnet inkl. selskabsformen, som virksomheden drives i, typisk A/S. Styrelsen har desuden i flere situationer oplevet, at virksomheden ikke anfører CVR-nummer på forsiden af årsrapporten. Virksomhederne skal desuden være opmærksomme på, at det af forsiden skal fremgå, hvilken periode årsrapporten vedrører. Navnet på dirigenten skal fremgå tydeligt af årsrapportens forside, jf. kravet herom i indsendelsesbekendtgørelsens 23 og 26, stk. 2. Det vil sige, at navnet skal være let læseligt, hvilket som udgangspunkt betyder, at det skal være skrevet med maskinskrift eller blokbogstaver. Styrelsen skal desuden henstille til, at der ikke anføres unødig information på forsiden. Styrelsen har således i flere tilfælde konstateret, at virksomheder har anført en hel del tekst på forsiden, som typisk giver information om regnskabet. Desuden har styrelsen set eksempler på, at årsrapporten følger i forlængelse af selve fondsbørsmeddelelsen om offentliggørelsen, men hvor der ikke er udarbejdet en selvstændig forside til årsrapporten, hvor de krævede oplysninger fremgår klart og tydeligt.

16 16/ Formelle krav til delårsrapportens indhold Erhvervsstyrelsen har observeret, at en del virksomheder ikke lever op til de formelle oplysningskrav, der er til virksomhedernes delårsrapporter. En del af de formelle oplysningskrav fremgår af bekendtgørelse nr. 475 af 30. maj 2007 om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Bekendtgørelsen er i det nedenstående benævnt delårsrapportbekendtgørelsen Oplysning om, at der ikke er foretaget revision eller review Det fremgår af 11 i delårsrapportbekendtgørelsen, at såfremt en halvårsrapport er revideret af virksomhedens revisor eller revisor har foretaget gennemgang (review) af halvårsrapporten, skal revisors erklæring indgå i halvårsrapporten. Det fremgår desuden af 11, stk. 2, at såfremt halvårsrapporten ikke er revideret eller gennemgået af en revisor, skal der gives oplysning herom i delårsrapporten. Styrelsen har i flere tilfælde konstateret, at virksomhederne ikke har anført, at halvårsrapporten hverken er revideret eller review et af en revisor. Styrelsen har desuden konstateret flere tilfælde, hvor det alene oplyses, at halvårsrapporten ikke er revideret, men hvor virksomheden har undladt at oplyse, at halvårsrapporten heller ikke er review et af revisor Delårsregnskab aflagt efter IFRS, IAS 34 eller delårsrapportbekendtgørelsen Virksomheden skal i henhold til IAS 34: Præsentation af delårsregnskaber oplyse, hvis delårsregnskabet er aflagt efter IAS 34. Det må derimod ikke anføres, at delårsregnskabet er aflagt efter IFRS, medmindre det (rent undtagelsesvist) er aflagt i overensstemmelse med alle bestemmelserne i IFRS. Styrelsen har i flere tilfælde konstateret, at virksomhedens ledelse i ledelsespåtegningen erklærer, at delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IFRS og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede virksomheder, selvom det ret tydeligt fremgår af indholdet, at delårsregnskabet er aflagt efter IAS 34. I dette tilfælde skal ledelsen alene oplyse, at delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede virksomheder, hvilket ligeledes fremgår af IAS 34, afsnit 3 og afsnit 19. Styrelsen har desuden observeret tilfælde, hvor virksomhedens ledelse i ledelsespåtegningen har erklæret, at delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IFRS til trods for, at det er kravene i bekendtgørelse nr. 475 af 30. maj 2007 (delårsrapportbekendtgørelsen), der er fulgt ved

17 17/25 regnskabsaflæggelsen 9. Såfremt virksomheden alene har anvendt delårsrapportbekendtgørelsen ved regnskabsaflæggelsen, skal dette oplyses i ledelsespåtegningen Oplysning om hvilke nye eller ændrede IFRS er, der er relevante i delårsrapporten Hvis en ny eller ændret IFRS er godkendt i EU og er trådt i kraft for det regnskabsår, som delårsrapporten udgør en delperiode af, skal delårsrapporten udarbejdes efter den nye praksis, som skal anvendes i den kommende årsrapport. Dette fremgår af IAS 34, afsnit 28. Der skal i delårsrapporten oplyses om, at virksomheden har anvendt den nye eller ændrede IFRS.Dette fremgår af IAS 34, afsnit Perioder, der skal præsenteres i delårsrapporten Det er i IAS 34, afsnit 20 angivet, hvilke perioder der skal præsenteres i delårsrapporten. Dette kan skematisk illustreres således: Udløb af aktuel delårsperiode 30/06/2013 Udløb af den foregående delårsperiode 30/06/2012 Foregående regnskabsårs afslutning 31/12/2012 Balancen X X Totalindkomstopgørelsen X X Egenkapitalopgørelsen X X Pengestrømsopgørelsen X X Styrelsen har i nogle tilfælde oplevet, at virksomhederne ikke har medtaget én af ovennævnte perioder. Et eksempel er, at der for egenkapitalopgørelsen pr. 30. juni 2013 (for en virksomhed med balancedag 31. december) er medtaget en opgørelse pr. 30. juni 2013 og sammenligningstal pr. 31. december Der er således ikke medtaget en egenkapitalopgørelse for udløbet af den foregående delårsperiode, det vil sige pr. 30. juni 2012, hvilket er et krav efter IAS 34, afsnit 20. Bemærk i øvrigt, at der er nogle yderligere krav til det ovenstående, såfremt en virksomheds forretning er sæsonpræget. Bemærk desuden, at der er yderligere krav til hvilke perioder der skal oplyses, når virksomhederne udarbejder kvartalsrapporter. 9 Denne problemstilling er alene relevant, hvor modervirksomheden ikke udarbejder koncernregnskab og derfor ikke er tvunget til i det mindste at anvende IAS 34.

18 18/ Præsentation af subtotaler Det fremgår af IAS 34, afsnit 10, at hvis en virksomhed offentliggør et sammendraget regnskab i sit delårsregnskab, skal dette sammendrag som minimum omfatte hver af de overskrifter og subtotaler, som er medtaget i det seneste årsregnskab. Styrelsen har i flere tilfælde konstateret, at virksomheden alene oplyser et uddrag af de overskrifter og subtotaler, som fremgik af årsrapporten. Der mangler således de subtotaler, der fremgik af den seneste årsrapport, virksomheden har offentliggjort, hvilket er i strid med IAS 34, afsnit Resumé af udvalgte afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen Nedenfor følger resumé af udvalgte, anonymiserede afgørelser, som Erhvervsstyrelsen har truffet i forbindelse med kontrollen af de ikkefinansielle, børsnoterede virksomheder. Afgørelserne har ikke været forelagt Det Finansielle Råd, ligesom afgørelserne ikke tidligere har været offentliggjort Klassifikation og præsentation af aktivitet, som besiddes med henblik på salg Virksomhedens primære aktivitet, der udgjorde mere end 80 pct. af den samlede balancesum pr. 31. december 2012, blev frasolgt i januar Virksomheden offentliggjorde i december 2012 en meddelelse om, at den havde accepteret et bindende købstilbud vedrørende aktiviteten, og at handlen forventedes gennemført i januar Som konsekvens af den indgåede aftale havde virksomheden foretaget en nedskrivning af aktiviteten pr. 31. december 2012, således at den regnskabsmæssige værdi af aktiviteten afspejlede den laveste af den regnskabsmæssige værdi og dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger. Virksomheden havde pr. 31. december 2012 præsenteret aktiviteten som en fortsættende aktivitet. Det var styrelsens vurdering, at der allerede pr. 31. december 2012 var tale om en aktivitet, som var omfattet af IFRS 5, og at virksomheden skulle have klassificeret og præsenteret aktiviteten som en aktivitet, der blev besiddet med henblik på salg. Til trods for, at salget af aktiviteten først blev endelig gennemført i januar 2013, var der allerede i 2012 aktuelle, konkrete salgsaktiviteter, og virksomheden havde accepteret et bindende købstilbud. Virksomheden havde ikke påberåbt sig endsige dokumenteret, at aktiverne ikke kunne sælges i den stand de var i pr. 31. december 2012.

19 19/25 Derfor var betingelserne for klassifikationen af aktiviteten som en aktivitet der besiddes med henblik på salg til stede pr. 31. december Dette underbyggedes af, at virksomheden pr. 31. december 2012 havde valgt at indregne aktiviteten til den laveste af den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger i overensstemmelse med IFRS Præsentation af ophørende aktivitet I regnskabsåret havde virksomheden solgt alle sine aktiviteter. Virksomheden havde imidlertid ikke i årsrapporten præsenteret frasolgte aktiviteter som ophørende aktivitet. Det var oplyst i årsrapporten, at virksomheden ville vurdere at etablere nye aktiviteter. Det var styrelsens vurdering, at idet der var sket salg af virksomhedens samlede aktiviteter, opfyldte dette salg betingelsen i IFRS 5, afsnit 32, om afhændelse af en del af en virksomhed Oplysningskrav vedrørende immaterielle anlægsaktiver og tab ved værdiforringelse herpå Virksomheden havde indregnet afholdte udviklingsomkostninger vedrørende en række projekter som aktiver. Virksomheden anså det enkelte projekt som et selvstændigt immaterielt aktiv. Virksomheden havde desuagtet kun givet de efter IAS 38, afsnit 122, litra b, krævede oplysninger om aktiverne (en beskrivelse heraf) og den regnskabsmæssige værdi på segmentniveau og således ikke som krævet for hvert individuelt aktiv, som var af væsentlighed for virksomheden. Virksomheden havde heller ikke givet de efter IAS 36, afsnit 130, krævede oplysninger om hvert væsentligt tab eller nedskrivning pr. enkelt aktiv eller pengestrømsfrembringende enhed, idet den havde oplyst, at ingen nedskrivning i sig selv var væsentlig. Det var styrelsens vurdering, at da virksomheden selv havde lagt til grund, at de aktiverede omkostninger knyttet til hvert enkelt projekt var et selvstændigt aktiv, skulle der også have været givet de efter IAS 38, afsnit 122, litra b, krævede oplysninger for hvert enkelt aktiv, der var af væsentlighed for virksomhedens årsregnskab. Det er virksomheden selv, der har ansvaret for at vurdere, hvilke individuelle immaterielle aktiver der konkret var væsentlige, og virksomheden skulle i den forbindelse kunne redegøre for og dokumentere sine overvejelser om det valgte væsentlighedsniveau. Det var dog konkret styrelsens vurdering, at i hvert fald tre projekter hver især var af væsentlig betyd-

20 20/25 ning for virksomhedens årsregnskab, og at der således skulle have være givet de efter IAS 38, afsnit 122, litra b, krævede oplysninger herom. Det var tilsvarende styrelsens vurdering, at det er virksomheden selv, der har ansvaret for at vurdere, hvilke nedskrivninger på aktiver eller pengestrømsfrembringende enheder der konkret er væsentlige, og virksomheden skal i den forbindelse kunne redegøre for og dokumentere sine overvejelser om det valgte væsentlighedsniveau. Det var dog konkret styrelsens vurdering, at i hvert fald nedskrivningen på ét projekt næppe kunne anses for uvæsentlig, og at der således skulle være givet de efter IAS 36, afsnit 130, krævede oplysninger herom Indregning af ophørt renteswap Virksomheden havde indgået renteswap-aftaler til sikring af rentebetalingerne på prioritetsgæld på ejendomme. I forbindelse med en efterfølgende afståelse af de pågældende ejendomme med tilhørende lån og renteswap-aftaler havde virksomheden reklassificeret reserven for regnskabsmæssig sikring direkte på egenkapitalen. Ophøret af sikringen var således indregnet på egenkapitalen og ikke via resultatopgørelsen. Virksomhedens revisor har i revisionspåtegningen taget forbehold for denne fejl. Virksomheden havde anvendt reglerne om regnskabsmæssig sikring (sikring af pengestrømme) ved den regnskabsmæssige behandling af renteswap-aftaler, jf. IAS 39, afsnit 100. Når reglerne om regnskabsmæssig sikring af pengestrømme er anvendt på en transaktion, og denne transaktion ikke længere forventes at finde sted, skal akkumulerede gevinster og tab, som tidligere er indregnet i øvrig totalindkomst, indregnes i resultatopgørelsen, jf. IAS 39, afsnit 101, litra c. Det var således efter styrelsens vurdering en fejl, at virksomheden i stedet havde indregnet opløsningen af reserven for regnskabsmæssig sikring direkte på egenkapitalen Præsentation af aktietilbagekøb og kapitalnedsættelse Virksomheden havde gennemført et aktietilbagekøb af egne aktier og havde foretaget en kapitalnedsættelse, der svarede til de tilbagekøbte egne aktier. Tilbagekøbstilbuddet var blandt andet betinget af, at generalforsamlingen vedtog kapitalnedsættelsen, ligesom effektueringen i henhold til selskabsloven var en yderligere betingelse. Kapitalnedsættelsen var alene besluttet på en ekstraordinær generalforsamling i regnskabsåret, men var endnu ikke var gennemført på balancedagen, da fristen for kreditorerne til at kræve sikkerhedsstillelse m.v.,

21 21/25 ikke var udløbet. Det var derfor styrelsens vurdering, at den indregnede aktiekapital pr. balancedagen ikke skulle have været påvirket af, at kapitalnedsættelsen var gennemført på tidspunktet for aflæggelsen af årsrapporten, men efter balancedagen, jf. IAS 1, afsnit 78, litra e, og IAS 10, afsnit 12. En besluttet men ikke gennemført kapitalnedsættelse kan stoppes af bestyrelsen, hvis den eksempelvis ikke længere anser nedsættelsen for forsvarlig. Det må dog forudsættes, at det i så fald beskrives i årsrapporten, at kapitalnedsættelsen var besluttet på balancedagen men at den efterfølgende ikke blev gennemført. Regnskabsbrugeren skal således ikke kunne komme i tvivl om kapitalsituationen på balancedagen samt væsentlige begivenheder derefter Nedskrivningstest på udviklingsprojekt Virksomheden havde i en delårsrapport nedskrevet et tidligere aktiveret udviklingsprojekt til 0 kr., idet den ikke selvstændigt havde ressourcer til at gennemføre udviklingsprojektet, ligesom virksomheden endnu ikke havde fundet en partner eller køber hertil. Investorerne i virksomheden havde heller ikke udtrykt interesse for at tilføre yderligere midler med henblik på at gennemføre projektet. Hermed var der ikke garanti for finansiering af den fortsatte udvikling af projektet og dermed realisering af værdierne forbundet med projektet. På denne baggrund var den regnskabsmæssige værdi nedskrevet til 0 kr. Det blev samtidigt konstateret, at selskabet ikke havde dokumentation for, at den foretagne nedskrivningstest var udført og foretaget som anført i IAS 36. Udviklingsprojektet blev solgt umiddelbart efter delårsrapportens godkendelse til et væsentligt beløb. Virksomheden havde ikke dokumenteret, at nedskrivningstesten var udført i overensstemmelse med de procedurer og krav, der følger ved værdiforringelse af aktiver, jf. IAS 36. Der var ikke foretaget opgørelse af genindvindingsværdien, herunder opgørelse af aktivets dagsværdi. Det er i den forbindelse styrelsens opfattelse, at en nedskrivning til 0 kr. uden en behørig nedskrivningstest er lige så forkert som en manglende nedskrivning. I den konkrete sag indikerede det efterfølgende salg også, at nedskrivningen var større end resultatet ville have været, hvis der var gennemført en behørig nedskrivningstest.

22 22/ Præsentation af nedskrivning på udviklingsprojekt Virksomheden havde i en delårsrapport nedskrevet et tidligere aktiveret udviklingsprojekt til 0 kr. Der var tale om en meget væsentlig post set i forhold til det samlede regnskab. Den regnskabsmæssige nedskrivning blev alene medtaget i regnskabsposten Udviklingsomkostninger uden at dette fremgik separat i resultatopgørelsen eller i noterne til regnskabsposten. Det var styrelsens vurdering, at nedskrivningen af udviklingsprojektet til 0 kr. måtte anses for væsentlig på grund af beløbets størrelse, set i forhold til det samlede regnskab. Det var således væsentligt, at regnskabsbrugeren ved læsning af resultatopgørelsen kunne få information om den særlige post eller en henvisning til, hvor denne forklaring fremgår. Virksomheden burde derfor som minimum have indsat en reference om Udviklingsomkostninger i resultatopgørelsen til oplysningen om nedskrivningen i ledelsesberetningen, jf. IAS 34, afsnit 10 og IAS 34, afsnit 15B (b) Præsentation af nedskrivning på immaterielle og materielle anlægsaktiver Virksomheden havde i en delårsrapport foretaget væsentlige nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver og forklaret baggrunden herfor i ledelsesberetningen. Det var hverken ud fra totalindkomstsopgørelsen eller noterne hertil muligt at udlede, i hvilke regnskabsposter nedskrivningen var indregnet. Virksomhedens oplyste i sit høringssvar, at langt den største del af nedskrivningsbeløbet indgik i regnskabsposten Afskrivninger. Der blev ikke givet begrundelse for den valgte udeladelse af oplysning om nedskrivningsbeløbet og i hvilken regnskabspost, det indgik. Idet det ikke af delårsregnskabet klart fremgik, hvordan nedskrivningen af immaterielle og materielle aktiver var indregnet i totalindkomstopgørelsen, var der tale om en overtrædelse af IAS 34, afsnit 15B, litra b, og afsnit 10. Ligeledes var det uklart, hvilke aktiver der var nedskrevet, og virksomheden skulle derfor have medtaget en note vedrørende de immaterielle og materielle aktiver, jf. IAS 34 afsnit 16A, litra c.