Teknisk Forvaltning Juni 2001 Revideret december Vejledning i håndtering af jord i Randers kommune, jf. lov om forurenet jord

Transkript

1 Teknisk Forvaltning Juni 2001 Revideret december 2005 Vejledning i håndtering af jord i Randers kommune, jf. lov om forurenet jord

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, formål og anvendelse... side 3 2. Strategien de overordnede principper... side 5 3. Jordklasser (vejledende inddeling af jord i forureningsklasser) 3.1 Generelt... side Ren jord... side Lettere forurenet jord... side Sværere forurenet jord... side 8 4. Lovgivning og administration... side 8 5. Typiske forureninger... side 9 6. Generelle anbefalinger og retningslinier... side11 7. Baggrundslitteratur... side 13 Bilag 1. Vejledende op deling i jordklasser (ren jord, lettere forurenet jord, sværere forurenet jord), Randers kommune 2. Jordresningsanlæg i jylland 3. Typiske forureningskomponenter ved forskellige virksomhedstyper m.v. 4. Inddeling af restprodukter og jord i kategorier, jf. bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni Bygge- og anlægsarbejder hvortil restprodukter og forurenet jord i kategori 2 kan genanvendes uden tilladelse, jf. bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni Bygge- og anlægsarbejder hvortil restprodukter og forurenet jord i kategori 3 kan genanvendes uden tilladelse, jf. bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni Skema til anmeldelse om håndtering af overskudsjord fra arbejder i offentlig vejareal 8. Skema til anmeldelse om håndtering af overskudsjord fra kortlagte grunde og andre grunde med (mistanke om) forurening i jorden 2

3 1. Baggrund, formål og anvendelse Baggrund Mængden af forurenet jord, der skal håndteres og bortskaffes ved bygge- og anlægsarbejder, er stigende. En del af jorden stammer fra oprydninger på kendte forurenede grunde. En anden del af jorden er belastet af såkaldt diffus forurening, idet undersøgelser har vist at jorden langs veje, i gamle erhvervskvarterer, havneområder og generelt i ældre, større byområder må betragtes og behandles som lettere forurenet jord. Forurenet jord er affald og er derfor omfattet af reglerne i Miljø- og Energiministeriets affaldsbekendtgørelsen (nr. 619 af 27. juni 2000). Det betyder at kommunens affaldsplan omfatter retningslinjer for håndtering af forurenet jord, og kommunen har pligt til at anvise bortskaffelsen af forurenet jord. Folketinget vedtog den 28. maj 1999 en lov om forurenet jord. Loven indeholder bl.a. bestemmelser om at opgravning og flytning af forurenet jord skal anmeldes til kommunalbestyrelsen. Det kan være jord fra en kortlagt ejendom eller et areal som anvendes til offentlig vej eller jord fra et bygge- og anlægsarbejde, hvor der opdages en forurening. De opfølgende vejledninger m.m. er p.t. under udarbejdelse. Også mængden af ren jord, der håndteres eller udskiftes ved bygge- og anlægsarbejder, er ganske stor. Et forbud mod deponering af ren jord i råstofgrave har ført til et behov for nye deponeringslokaliteter eller til en større grad af planlægning med henblik på genbrug og nyttiggørelse af jorden. Der har således vist sig et øget behov i kommunen og blandt entreprenører m.v., der til dagligt håndterer overskudsjord, for en ensartet administration og klare retningslinjer for håndtering og bortskaffelse af forurenet jord. På den baggrund har Randers Kommune udarbejdet denne vejledning, som vil være gældende indtil de helt eller delvist erstattes af bekendtgørelser og vejledninger fra miljøstyrelsen. Til brug for anmeldelse af jordflytning er udarbejdet to skemaer til brug ved jordflytning henholdsvis fra offentligt vejareal og fra kortlagt grund og anden grund med forurenet jord. Formål Vejledningen har en række formål som både er af administrativ og miljømæssig karakter: * at synliggøre eksisterende regler og administrationspraksis i forbindelse med håndtering af jord, som kan være forurenet, og således medvirke til at skabe et større overblik i den kommunale forvaltning og hos bygherrer, entreprenører, rådgivere og vognmænd. * at styre jordstrømmene således at forurenet jord bortskaffes eller genanvendes under hensyn til beskyttelse af grundvandsressource og arealanvendelse. * at fremme rensning af forurenet jord. * at fremme nyttiggørelse af både den rene jord og den lettere forurenet jord, helst tæt på kilden. Herved spares der råstoffer og kostbar lossepladsvolumen, og samtidig betyder reduceret transport mindre luftforurening og et lavere energiforbrug. 3

4 Anvendelse og begrænsning Det er vigtigt at understrege, at denne vejledning ikke er gældende lov eller erstatter cirkulærer eller lign. Vejledningen som sådan har ingen formel juridisk status. Vejledningen er en sammenskrivning af administrative retningslinier, råd og vejledninger således som de er eller ønskes praktiseret i Randers kommune. De nævnte jordklasser er "selvopfundne". Målgruppen for vejledningen er alle der administrerer og håndterer jord, det vil primært sige kommunale afdelinger samt private bygherrer, rådgivere, entreprenører, ledningsejere og vognmænd. Vejledningen ligger tæt op af lignende vejledninger udarbejdet af amter, f.eks. Forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland Falster fra 1997, men tager højde for de erfaringer og informationer der siden er opnået, herunder Miljøstyrelsens nye jordkvalitets- og afskæringskriterier og kendskab til diffus forurening. Såfremt der sker ændringer i lovgrundlaget eller der fra Miljøstyrelsen udmeldes jordklasser eller andre grænseværdier vedrørende jordkvalitetskriterier eller afskæringskriterier skal denne vejledning revideres. Praktiske erfaringer med anvendelse af jordklasserne eller grænseværdierne kan eventuelt også føre til en revision af vejledningen, f.eks. hvis der konstateres oplagte uhensigtsmæssige forhold. Vejledningen omfatter kun jord forurenet med en eller flere af de komponenter, der er nævnt på bilag 1. Indeholder jorden andre forureningskomponenter kan vejledningen ikke anvendes. Spørgsmål om håndtering af sådan jord afklares i det konkrete tilfælde ved henvendelse til kommunen, sektionen for Vand og Virksomheder, Randers Kommune. Ligeledes er restprodukter fra affaldsforbrænding, kraftværker eller anden produktion er ikke omfattet af vejledningens retningslinier. 4

5 2. Strategien - de overordnede principper Principperne for håndtering af jord (både ren og forurenet jord) er som udgangspunkt nogenlunde de samme som gælder for almindeligt affald. Det betyder, at man skal søge at reducere affaldsmængden ved anvendelse af renere teknologi, og dernæst skal rensning og nyttiggørelse ved genanvendelse fremmes. Deponering er den mindst fordelagtige løsning, og miljøbelastningen ved deponering af jorden skal mindskes mest muligt. Rensning og deponering skal i videst muligt omfang foregå tæt på oprindelsesstedet. Ud fra disse overordnede principper kan opstilles nedenstående vejledende retningslinier for håndtering og bortskaffelse af jord. Sortering og genanvendelse Grundlaget for en god sortering af jorden er en kortlægning af forureningens fordeling på grunden både med hensyn til typer af forurening og koncentrationsniveauer. Det er i denne fase af oprydningen, at man kan begrænse mængden af jord, der skal føres til henholdsvis rensning og deponering eller som kan genanvendes - og dermed spare penge. Sorteringen kan både ske for at opdele efter geotekniske egenskaber og for at fjerne brokker, asfalt og andet affald. For en grund med jord med indhold af forskellige forureningskomponenter skal sorteringen også være rettet mod forskellige forureningstyper og/eller koncentrationsniveauer. Ved alle bygge- og anlægsarbejder skal mulighederne for at genanvende såvel ren som lettere forurenet jord på stedet altid undersøges (skabe jordbalance på grunden). Rensning Forurenet jord skal så vidt det er muligt renses til fri anvendelse ved brug af bedst tilgængelige teknik. Det skal dog være sådan, at den miljømæssige gevinst står i et rimeligt forhold til de økonomiske udgifter og de overordnede miljømæssige omkostninger. Hvis det tekniske grundlag ikke er tilstede for en rensning af jorden, men kan forventes udviklet på sigt, skal overvejes om den forurenede jord kan henlægges midlertidigt i et godkendt depot med henblik på senere rensning, Deponering Sværere forurenet jord skal deponeres på anlæg, der er etableret til formålet, hvis rensning ikke er teknisk mulig eller økonomisk overkommelig. Jord med organiske forureninger bør som udgangspunkt renses hvorimod tungmetalforurenet jord deponeres i specialdepot. Deponering af jord på losseplads er den mindst attraktive form for bortskaffelse. Dog kan den lettere forurenet jord, som vanskeligt kan renses længere ned i forureningskoncentration, tillades genanvendt som afdæknings jord på lossepladser alt afhængig af vilkårene i pladsens miljøgodkendelse. Der kan være tale om såvel den daglige afdækning af affald som en del af slutafdækningen (i stedet for ren jord). 5

6 3. Jordklasser (vejledende inddeling af jord i forureningsklasser) 3.1 Generelt Som grundlag for vejledning om håndtering af jord vil Randers Kommune tage udgangspunkt i følgende tre jordklasser: * Ren jord * Lettere forurenet jord * Sværere forurenet jord De tre jordklasser, som fremgår af bilag 1, er baseret på indholdet/koncentrationerne af en række af de almindeligst forekommende forureningskomponenter. I fastlæggelse af grænseværdier mellem jordklasserne er der taget udgangspunkt i jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/ 1998 om oprydning på forurenede lokaliteter- Hovedbind. Jord med indhold af forureningskomponenter, som ikke fremgår af bilag I, er ikke omfattet af vejledningen og skal altid vurderes særskilt. For visse kategorier af forurenet jord samt slagger og aske fra forbrændingsanlæg har Miljøstyrelsen åbnet mulighed for uden tilladelse at genanvende materialerne i bygge- og anlægsarbejder under nærmere beskrevne omstændigheder. Se Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 653 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder (genanvendelsesbekendtgørelsen). Kun jord der alene er forurenet med bestemte tungmetaller og salte er omfattet af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens opdeling af forurenet jord i kategorier og de tilladte bygge- og anlægsarbejder er optrykt i vejledningens bilag 4, 5 og 6. Jordklasser og grænseværdierne i denne vejledning kan alene anvendes i forbindelse med håndtering og bortskaffelse i overensstemmelse med de principper, som er beskrevet i kapitel 2. Grænseværdierne kan eksempelvis ikke bruges til at vurdere risikoen ved at lade forurenet jord blive på en given lokalitet. 3.2 Ren jord Ren jord defineres som jord, der har et forureningsniveau, der ligger lavere end gældende jordkvalitetskriterier (se bilag 1). Jorden må ikke indeholde bygningsaffald, husholdningsaffald eller andet affald. Definitionsmæssigt kan ren jord have et (mindre) indhold af forurenende stoffer, men indholdet er så lavt, at det ikke udgør nogen miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Ved syn og lugt adskiller jorden sig ikke fra almindelig jord. Der kan i princippet være tale om renset jord. Kravene i genanvendelsesbekendtgørelsen til faststofindholdet af tungmetaller i jord i kategori 1 svarer til jordkvalitetskravene til ren jord. Anvisning og anmeldelse Opgravning og flytning af jord fra kortlagt grund eller offentligt vejareal skal altid anmeldes til kommunen uanset om jorden er/formodes at være ren. 6

7 Kommunen har ikke en lovgivningsmæssig pligt til at anvise, hvorledes man kan komme af med ren jord ligesom flytning af ren jord, der opgraves udenfor vejarealer og kortlagte grunde, ikke skal anmeldes. Fri anvendelse Der er fri anvendelse for ren jord. Bortskaffelse skal ikke godkendes efter miljøloven eller lov om forurenet jord, men ved udlægning af større mængder kræves ofte en tilladelse. I landområdet af amtet efter planloven og i byområde af kommunen efter byggeloven. Råstofgrave Råstofgrave (f.eks. grusgrave) indtager en særstilling, idet der ifølge miljøloven er forbud mod at tilføre jord i råstofgrave. Århus Amt har givet et antal grusgrave dispensation til at modtage ren jord. Modtagelokaliteter Udenfor råstofgrave kan ren jord i princippet anvendes hvor som helst. Teknisk forvaltning søger at holde sig orienteret om der opstår særlige muligheder for at komme af med ren jord i større jordarbejder, råstofgrave med særlig tillaldelse eller andet. Spørg efter nærmere oplysninger i Teknisk forvaltning. Genanvendelse/NyttiggøreIse Ved bygge- og anlægsarbejder skal der ved planlægning/projektering i videts muligt omfang skabes jordbalance inden for byggeområdet. Der kan nævnes en række eksempler på bygge- og anlægsarbejder, hvor nyttiggørelse af den rene overskudsjord kan finde sted: Veje, ledningsarbejder, støjvolde, havneudvidelse, jordskulpturer, legeplads, skibakke. 3.3 Lettere forurenet jord Lettere forurenet jord defineres som jord, der ikke er ren men kun indeholder en mindre mængde af et eller flere forurenende stoffer. Se bilag 1, hvor den den nedre og øvre grænseværdi for indholdet af forurenende stoffer er fastsat med udgangspunkt i henholdsvis Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og Miljøstyrelsens afskæringskriterie. En del af den lettere forurenede jord vil kunne henføres til enten kategori 2 eller 3 i genanvendelsesbekendtgørelsen afhængig af udvaskningen af bestemte stoffer. Den lettere forurenede jord er der - specielt i byområder - meget af, og formentlig meget mere end man tidligere har ment. Det kan forventes at jord i den centrale, ældre del af Randers by stort set overalt kan være lettere forurenet. Anvisning Kommunen anviser bortskaffelsesmuligheder for den lettere forurenede jord. Lettere forurenet jord må kun deponeres, behandles eller genanvendes på miljøgodkendte pladser/anlæg. Amtet godkender nye specialdepoter jvf. 33 i miljøbeskyttelsesloven. Tilladelse til genbrug af (mindre mængder) lettere forurenet jord, kan være udformet som en tilladelse, der sikrer beskyttelse af jord og grundvand ( 19 i miljøbeskyttelsesloven). Nyttiggørelse Den lettere forurenede jord bør så vidt det er muligt nyttiggøres ved genanvendelse. Jorden kan anvendes som driftsmiddel på lossepladser, dels til daglig afdækning og til interne veje, og dels som den nederste del af slutafdækningen på færdig opfyldte lossepladsetaper. 7

8 Meget af den lettere forurenede jord kommer fra de centrale bydele. Her kan jorden om muligt lige så godt blive og nyttiggøres ved genbrug på samme grund eller indenfor samme vejenterprise. Normalt vil lettere forurenet jord fra arbejder indenfor offentligt vejareal kunne genbruges andre steder på det offentlige vejareal f.eks. som fyld i ledningstraceer, underlag for veje og P-pladser og lign. 3.4 Sværere forurenet jord Sværere forurenet jord defineres som jord, der har et indhold af et eller flere forurenende stoffer større end Miljøstyrelsens afskæringskriterier Se bilag 1. En del af den sværere forurenede jord vil kunne henføres til enten kategori 2 eller 3 i genanvendelsesbekendtgørelsen afhængig af udvaskningen af bestemte stoffer. Anvisning Kommunen anviser sværere forurenet jord til enten rensning eller deponering. Jord, der kan renses, skal som udgangspunkt renses. Dvs. at kommunen anviser f.eks. olieforurenet jord til rensning, mens tungmetalforurenet jord anvises til deponering. Anvisning kan kun finde sted til anlæg, der er godkendt efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven til at modtage den pågældende type af forurening. Rensning I bilag 2 findes en oversigt over jordrensningsanlæg i jylland. På jordbehandlingsanlæggene renses den forurenede jord ned til et niveau svarende til ren jord eller lettere forurenet jord, hvorefter jorden kan genbruges enten frit eller som lettere forurenet jord. Behandling/deponering Forurenet jord, der ikke med lavteknologisk princip kan renses (f.eks. tungmetalforurenet jord, PAHforurenet jord), anvises til behandling på Kommunekemi. Alternativt kan jorden eventuelt anvises til deponering i godkendt specialdepot, men dette afhænger af det pågældende anlægs godkendelse. Randers losseplads har p.t. ikke godkendelse til at modtage sværere forurenet jord (op til en vis grænse) i specialdepot. Såfremt det bliver muligt på kommerciel basis at rense for tungmetaller, bør også tungmetalforurenet jord anvises til rensning. Genbrug Sværere forurenet jord har en forureningsgrad der gør, at det ikke umiddelbart er egnet til genbrug. 4. Lovgivning og administration Forurenet jord er som tidligere nævnt jord, hvor indholdet af et eller flere miljøproblematiske stoffer overstiger jordkvalitetskriterierne, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1998 om oprydning på forurende lokaliteter - Hovedbind. Anmeldelse 8

9 Opgravning og flytning af forurenet jord og af jord (ren og forurenet) fra kortlagte grunde og offentligt vejareal skal anmeldes til kommunen, jf. 50 i jordforureningsloven. De nærmere regler står i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal (anmeldebekendtgørelsen for forurenet jord). Til brug ved anmeldelse i Randers kommune er udarbejdet to skemaer til henholdsvis jord fra offentligt vejareal og til andet jord. Se bilag 7 og 8. Skemaerne kan rekvireres ved henvendelse til teknisk forvaltning, sektionen for Vand og Virksomheder. Randers Kommune sender kopi af anmeldelsen til Århus Amt og om nødvendigt til den kommune hvortil jorden ønskes transporteret. Anvisning På baggrund af anmeldelsen anviser kommunen bortskaffelsesmuligheder for den forurenede jord. Ejeren af den forurenede jord har tilsvarende pligt til at rette sig efter anvisningen. Reglerne om anvisning står i affaldsbekendtgørelsen. Underretningspligt Ifølge miljølovens 21 skal ejere og brugere af fast ejendom straks underrette kommunen, hvis de forårsager eller konstaterer forurening af ejendommens jord eller undergrund. Tilsvarende gælder som nævnt at opgravning og flytning af forurenet jord skal anmeldes til kommunalbestyrelsen. Denne anmeldepligt gælder også ved opgravning og flytning af jord (ren og forurenet) fra kortlagte ejendomme og offentligt vejareal. Ifølge 71 i jordforureningsloven skal arbejdet standses, hvis man under bygge- og jordarbejde på en grund, som ikke er kortlagt, støder på forurening og kommunen skal underrettes, som nævnt overfor. Restprodukter Restprodukter fra affaldsforbrænding og kulfyrede kraftværker (slagger, flyveaske, røggasrenseprodukter m.v.) håndteres efter specielle regler, cirkulærer og bekendtgørelser. Se reglerne i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Bekendtgørelsens bilag 2, 3 og 4 er optrykt i dennne vejlednings bilag 4, 5 og 6. Statsafgift Der skal svares afgift af forurenet jord, der modtages på registreringspligtige anlæg. Deponering af forurenet jord i specialdepot er undtaget for affaldsafgift. Det er Told og Skat, der administrerer reglerne. Nye vejledninger på vej Diverse vejledninger m.v. til opfølgning af jordforureningsloven er under udarbejdelse i bl.a. Miljøstyrelsen. 5. Typiske forureninger Jordforurening findes typisk i områder, hvor der tidligere har været erhvervsaktiviteter. F.eks. i gamle byområder, tidligere erhvervs- og industriområder, havneopfyldninger m.v., men der er også den diffuse 9

10 forurening langs veje, i ældre byområder, ved skorstene og lign. Erhvervs- og industrigrunde Erfaringerne viser, at mange nedlagte erhvervs- og industrigrunde kan være forurenede. Også eksisterende erhvervs- og industrigrunde kan være forurenede. I bilag 3 er vist typiske forureningskomponenter på forskellige typer af erhvervsgrunde. På grunde med risiko for at støde på jordforurening bør der altid foretages en historisk gennemgang og udtages jordprøver til analyse afsluttende med en samlet vurdering inden bygge-/anlægsaktiviteter sættes i gang. Olietanke og servicestationer Utætte olietanke, spild ved påfyldning, dårligt fungerende olieudskillere, utætte rørsamlinger og lign. kan være årsag til benzin- og olieforureninger - både på bolig- og erhvervsejendomme. Jord fra offentligt vejareal Undersøgelser viser, at jorden langs vejene (rabatjord) er forurenet i større eller mindre grad. I teknisk rapport Jordforurening langs veje, april 1997 redegør Århus Amt for undersøgelser af jorden langs landeveje. Ved prøvetagning og analyser er fundet at jordens indhold af PAH-forbindelser typisk overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterie i en afstand af op til 5-10 meter fra vejkanten. Den nedre grænse for forureningen stiger fra 0,50 meter ved vejkanten gradvist til terrænniveau. Se illustrationen nedenfor. Blyforureningen fordeler sig på nogenlunde samme måde. I 0-0,1 meters dybde overskrides jordkvalitetskriteriet typisk i en afstand af op til 5 meter fra vejkant og indtil 10 meter fra vejmidte er der forhøjede værdier. I forbindelse med vejudvidelser og anden anlægsarbejde i nærheden af veje skal man være opmærksom herpå. Jord eller sand fra rendestensbrønde, forsinkelsesbassiner, fejesand m.v. skal også betragtes som (lettere) forurenet jord. 10

11 Randers Kommune er ved at indsamle erfaringer med forurening under belægning på veje og stier. Resultaterne fra de hidtil foretagne analyser tyder på at under mindre trafikerede veje udenfor det ældre byområde er der ikke forurening af betydning. Diffus forurening Undersøgelser viser, at jorden i større byers gamle bydele er generelt forurenet eller baggrundsbelastet. Jorden opfylder ikke Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og skal derfor håndteres og bortskaffes som forurenet jord. Der må tilsvarende forventes en diffus baggrundsbelastning i jorden i de centrale dele af Randers. Hvordan ser forurenet jord ud? Nogen forureninger kan ses - andre kan ikke. Hvis jorden lugter er den formentlig forurenet med organiske komponenter. Man kan lugte selv et meget lavt olieindhold, såfremt der er tale om en ny forurening. Er der tale om en gammel olieforurening kan olien dog være betydelig nedbrudt og måske uden lugt. Olieforureninger kan farve jorden sort eller grønlig. Hvis jorden har en karakteristisk farve (rødlig, blålig, grønlig, hvid eller sort) er den måske forurenet med tungmetaller. Hvis jorden virker og lugter unaturlig er der grund til at tage en jordprøve. Men forurenet jord behøver nødvendigvis ikke at se mærkelig ud. Hvis jorden indeholder slagger eller andre fremmedlegemer er der også grund til at tage en jordprøve. Hvor er der rent? Som udgangspunkt er jorden ren i det åbne land, nyere villakvarterer (uden fortid som erhverv), skovpark- og naturområder, landbrugsarealer og lign. Der kræves ingen dokumentation, og jorden kan frit disponeres som ren jord. 6. Generelle anbefalinger og retningslinier Opgravning, sortering Opgravning af jord skal så vidt muligt ske på en sådan måde, at jorden umiddelbart kan sorteres efter jordklasser (kildesortering). Hvis ren jord er blevet sammenblandet med forurenet jord er den næsten umuligt at skille ad igen og bortskaffelsen bliver forholdsmæssig dyr. Kendskab til forureningen i byggeområdet, før man begynder at grave er således meget vigtig og kan reducere omkostningerne til bortskaffelse væsentligt. Ved vejarbejder kan den forurenede zone langs vejtraceen fastlægges på forhånd således, at der kan tages højde herfor i selve projekteringen. På ældre erhvervsgrunde kan der gennemføres en historisk udredning og udtages jordprøver, således at problemområder på en given grund kan identificeres inden bygge-/anlægsarbejdet går i gang. Med kendskab til forureningens fordeling og art kan der bedre ske en effektiv sortering af jorden. Transport På baggrund af sorteringen, dokumenteret med analyser, kan jorden enten sendes til genanvendelse (evt. på stedet), rensning eller deponering. Transport af sværere forurenet jord bør foregå på tæt lad og være overdækket med presenning eller i lukkede containere. Der må ikke foregå spild til omgivelserne. Oplysningsseddel De fleste modtageanlæg kræver dokumentation for jordens forureningsgrad eller renhed. Skemaerne i 11

12 bilag 7 og 8 er indrettet til at fungere som følgeseddel ved transport af jorden, jf. bestemmelserne i anmeldebekendtgørelsen for forurenet jord. De forskellige modtageanlæg for forurenet jord (lossepladser, jordbehandlingsanlæg, Kommunekemi) kan stille krav om anvendelse af særlig følgeseddel. Århus Amt har lavet følgeseddel til brug ved levering af ren jord til de grusgrave, som må modtage fyldjord. Prøveudtagning og analyser Der kan ikke gives noget entydigt svar på hvor mange prøver, der skal udtages, da dette afhænger af den specifikke sag, herunder omfanget af forhåndskendskab til forholdene på den lokalitet, hvorfra jorden stammer. Som udgangspunkt skal der udtages og analyseres en repræsentativ prøve (evt. blandingsprøve) for hver 30 tons (en lastbilfuld) overskudsjord. Typiske forurenede stoffer for forskellige virksomhedstyper fremgår af bilag 3. Der kan analyseres for færre/flere eller andre stoffer, hvis f.eks. historik eller forundersøgelser giver grundlag derfor. Analyserne skal foretages af akkrediteret analyselaboratorium, og resultaterne skal angives i mg/kg tørstof. Analysemetodens detektionsgrænse skal som hovedregel være mindst 1/10 af grænseværdien for ren jord. Anvendelse af feltmetoder kan supplere laboratorieanalyser, men kan ikke stå alene. Prøveudtagning og analyser skal tilrettelægges efter aftale med Randers Kommune, sektionen for Vand og Virksomheder. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på de særlige krav det enkelte modtageanlæg stiller til antal prøver, analyseparametre etc. Vurdering af analyseresultater og jordklasser Ved vurdering af hvilken jordklasse et given parti jord hører til gælder følgende: - gennemsnittet af alle prøver skal ligge under grænseværdien - ingen prøver må overstige grænseværdien med mere end 50% Ved blandingsforureninger skal jorden klassificeres i den højeste klasse, der er konstateret ved de undersøgte analyseparametre. 12

13 7. Baggrundslitteratur Forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland-Falster. Vejledning i håndtering og bortskaffelse. Udgivet af Frederiksberg og Københavns Kommune, Frederiksborg, København, Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amter, Kvalitetetskriterier for bortskaffelse og anvendelse af forurenet og renset jord i Fyns Amt. Fyns Amtsråd, Vejledning nr. 6 om oprydning af forurenede lokaliteter.miljøstyrelsen, Vejledning nr. 13 om prøvetagning og analyse af jord. Miljøstyrelsen, Vejledning nr. 7 om rådgivning af beboere i lettere forurenede områder. Miljøstyrelsen, Diffus belastning af overfladejord i byområder i Århus Amt. Århus Amt, Natur og Miljø, Notat, december Om muligheder for rensning af forurenet jord. Baggrundsnotat, Århus Amt/Carl Bro, august Jordforurening langs veje, Århus Amt, april Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal. 13

14 BILAG 1 Oversigt over vejledende opdeling i jordklasser, Randers Kommune Stof* Ren jord Lettere forurenet Sværere jord forurenet jord mg/kg mg/kg mg/kg Arsen <20 >20 Bly < >400 Cadmium <0,5 0,5-5 >5 Kobber <500 >500 Krom, total < >1000 Krom (VI) <20 Kviksølv <1 1-3 >3 Nikkel <30 >30 Molybdæn < >25 Zink < >1000 PAH, total # <4 (1,5) 4-40 >40 (15) Benzo(a)pyren # <0,3 (0,1) 0,3-3 >3 (1) Benz(a,h)anthrazen # <0,3 (0,1) 0,3-3 >3 (1) Naphtalen <1 1-5 >5 Benzin (C5-C10) Terpentin (C7-C12) Petroleum (C9-C16) Let olie (C10-C28) Tung olie (C28-C35) <25 <25 <25 <100 < >50 >50 >50 >200 >300 Total olie (C5-C35) < >500 BTEX < >25 Benzen <1,5 1,5-5 >5 Trichlorethylen < >10 Tetrachlorethylen < >10 Tetrachlormethan < >10 MTBE <500 >500 Cyanid, total <500 >500 Cyanid, syreflygtig <10 >10 DDT < >10 *) Jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier for en række andre stoffer er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1998 om oprydning på forurenede lokaliteter - Hovedbind. # ) Værdierne er ændret ved brev af 22. december 2005 fra Miljøstyrelsen. De tidligere værdier er anført i parentes.

15 BILAG 2 Jordrensningsanlæg i jylland Anlæggets navn, adresse og tlf. Bioteknisk Jordrens Mådevej 87, Måde 6705 Esbjerg Ø Tlf Bioteknisk Jordrens Rærup Losseplads Halsvej 70, Rærup 9310 Vodskov Tlf A/S MP-4S Jordrens Kåstrupvej Spøttrup Tlf Jysk Jordrens A/S Sadelmagervej Vejle Tlf Behandlingsanlæg ved Glatved: Nymandsvej Balle Tlf Anlægstype Mikrobiologisk rensning og stripning Mikrobiologisk rensning Mikrobiologisk rensning og lavtermisk behandling Mikrobiologisk rensning Forureningstyper Jord forurenet med oliekomponenter og klorerede opløsningsmidler Jord forurenet med olie- og tjæreforbindelser - ikke klorerede forbindelser Jord forurenet med oliekomponenter og tjærestoffer Jord forurenet med oliekomponenter.

16 BILAG 3 Typiske forureningskomponenter ved forskellige virksomhedstyper m.v. Virksomhedstype Akkummulator/tørelement fremstilling (oplag) Asfalt-/tjærefabrikker Byjord, vejjord og blandet fyldjord Farve-/lakindustri Garverier Gasværker Galvaniseringsanstalter Industrilakering og anden overflademaling Jern- og metalstøberier Korn- og foderstofvirksomheder Metalforarbejdende virksomheder Olie-/benzinanlæg (servicestationer) Olie-/benzinanlæg Produkthandel, autoophug, skrotvirksomhed Renserier Træimprægneringsanlæg Trykkerier Varmeværker Typiske forureningskomponenter Pb, Cr, Ni, Cd, As, Zn Phenoler, Tjære, PAH, BTEX, Olie PAH, Benz(a)pyren, Olie, PB, Cd, Ni Opl., Cl-opl., Cr, Cu, Cd, Ni, As, Zn Opl., Cl-opl., Olie, Cr, As, Pb Phenoler, PAH, BTEX, Cyanid Opl., Cr, Cu, Cd, Pb, Ni, As, Zn Opl., Cl-opl. Pb, Cl-opl., Cr, Cu, Cd, Ni, Zn, BTEX, Olie Hg, Olie, pesticider BTEX, Terpentin, Petroleum, Cr, CU, Ni, Zn Olie, BTEX, MTBE Cl-opl., Olie, Pb, Cu, Zn, Cd Opl., Olie, PB, Cu, Zn, Cd, Cr, Ni Cl-opl., Opl. Cu, Cr, Ar, Pentachlorphenol Opl., Cl-opl., Pb, Cu, Hg, Cr, Ni Olie, Hg Opl.= opløsninsmidler Cl-opl.= chlorede opløsningsmidler PAH= polyaromastiske hydrocarboner (sum af 10 specifikke, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. ) BTEX= sum af Benzen, Toluen, Etylbenzen og Xylen.

17

18

19