Introduktion til Ballastvandkonventionen

Transkript

1 Introduktion til Ballastvandkonventionen Ved havbiolog Ulrik Chr. Berggreen, By - og Landskabsstyrelsen Naturstyrelsen pr. 1/ august

2 Indhold Intro Problemet nuværende og kommende regler ballastvandkonventionens øvrige indhold Fokus: udskiftning, rensning af ballastvand, syn og kontrol af skibe - dispensationer, typegodkendelser internationalt samarbejde omkostningerne for rederne partnerskab om ballastvand 2

3 Intro IMO s Ballastvandkonvention er på vej - ikrafttræden kan forventes i løbet af måneder snarere end år. Ballastvandkonventionen vil få betydning for mange der arbejder med søfart og skibe. I Danmark arbejder Søfartsstyrelsen og By - og Landskabsstyrelsen på at et forslag til lovændringer. Folketinget forventes at drøfte Ballastvandkonventionen sidst på året med henblik på en ratifikation i løbet af Forslag til nye danske regler forventes i offentlig høring allerede til efteråret. 3

4 Introduktion ballastvandkonventionen Australien rejste spørgsmålet i IMO i 90erne. Konventionen er vokset ud af IMO s vejledninger fra I dag over 20 lande med særregler - kludetæppe. Vedtaget i Ikrafttrædelsesreglerne. Status. Østersølandene og Handlingsplan mod Invasive arter siger I danske farvande udledes mellem 8-12 mio. kubikmeter ballastvand (skøn) Primært i de 5 største havne og ved STS - operationer. Ca. 1/3 (+) af de invasive arter der er fundet i vores områder stammer fra ballastvand, ca. 1/3 (-) stammer fra arter der er transporteret uden på skibe (begroning) og ca. 1/3 ( ) fra akvakultur - opdræt af især fisk og skaldyr. Under 10 % har ukendte spredningsveje. 4

5 Problemet - invasive arter Mange lande har problemer med introducerede arter af planter og dyr. Selvom langt de fleste arter dør når de transporteres i ballastvand, afhængigt at opholdstid i tankene og skibets rute (temperaturen) De fleste marine dyr og planter har livsstadier, som er så små, at de let kan pumpes ind i de eksisterende ballastvandssystemer - det gælder dyr og planter i vand og havbund (sedimenter) FN vurderer, at: udledninger af næringsstoffer og giftstoffer fra land, ødelæggelse af kystområdernes levesteder, overfiskeri klimaændringer og invasive arter er de væsentligste negative påvirkninger af havene. 5

6 6

7 Foto: N. Nichols 7

8 8

9 Introducerede arter invasivearter Ribbegoble dræbergoblen i pressen foto: professor Hans Ulrik Riisgaard, Syddansk Universitet 9

10 nuværende regler (gældende ret) Nu: Udtømning af ballastvand uden rester af lasten er tilladt Den frivillige ordning om udskiftning af ballastvand før ankomst til bl.a. Nordsøen og Østersøen. Eksisterende vejledningerne følges? Henstilling om aktivt at udgå optag af vand i områder med mange invasive arter - fx kraftig algeopblomstring 10

11 Seneste ugemiddel algekoncentration 11

12 Kommende regler - Ballastvandkonventionen Konventionen består af selve konventionsteksten Anneks indeholdende: Afsnit A Generelle bestemmelser Afsnit B Behandling og kontrol-krav til skibe Afsnit C Særlige krav i visse områder Afsnit D Standarder for Ballastvandbehandling Afsnit E Syn og certifikationskrav for Ballastvandbehandling Appendiks I - Ballastvandbehandling certifikat Appendiks II Ballastvand-journal 12

13 ballastvandkonventionens øvrige indhold For at gøre brugen af ballastvandkonventionen ensartet overalt, har IMO vedtaget (MEPC) ca. 14 retningslinjer (guidelines). Retningslinjerne henvender som oftest både til skibene, reder og myndigheder, herunder også konsulenter og klassifikationsselskaber - samt enkelt til designere af skibe. Der er retningslinjer indenfor følgende områder: 13

14 14 Retningslinjer G1 Modtage-faciliteter for sedimenter G2 Ballastvand prøvetagning* G3 Ekvivalent overholdelse (Lystbåde under 50 meter og maks. 8 m 3 ballastvandkapacitet) G4 ballastvand behandling og behandlingsplaner G5 Modtage-faciliteter for ballastvand G6 Udskiftning af ballastvand G7 Risikovurdering under regel A-4 (dispensationer)* G8 Godkendelse af ballastvand-systemer* G9 Godkendelse af ballastvand-systemer der anvender aktive stoffer* G10 Godkendelse af prototyper G 11 Ballastvand udskiftningsstandarder (D1) G 12 Sediment-kontrol G 13 Særlige krav (sektion C) inkl. Nødsituationer G 14 Udpegning af ballastvandudskiftningsområder 14

15 kommende regler ved ikrafttræden Gyldighedsområde for ballastvandkonventionen Alle skibe over 400 BT, samt lystbåde længere end 50 meter og med en ballastvandkapacitet på over 8 km3. Undtagelser er fx krigsskibe og skibe der kun sejler indenfor danske farvande (EEZ) er ikke omfattet. Skibe der kun sejler i åbent farvand. Optag og udledning af ballastvand i samme område mv. Ved ikrafttræden Udtømning og behandling af ballastvand (Hvornår, hvor og hvordan ballastvand må udtømmes, nyt kapitel/ramme i Havmiljøloven (HML). Dispensationer (hvornår og hvordan, der kan dispenseres fra kravene) Typegodkendelser regel D-3 (udledningen) med eller uden aktive stoffer OBS! Bekendtgørelse (metoder og standarder) udarbejdes og forhandles først efter høringen. 15

16 kommende regler ved ikrafttræden Mulighed for udskiftning af ballastvand frem til 2016 Jf. regel B-4: Uden for 200 sømil; Uden for 50 sømil; I et udskiftningsområde Udpegning af udskiftningsområder i danske farvande. Konventionen giver mulighed herfor men ingen pligt Ikke behov for udskiftningsområder? Biologisk set problematisk i danske farvande. Hjemmel i havmiljøloven forventes ikke udnyttet. Måske udskiftning i Nordsøen, se udkast næste slide. Skal dog først vedtages regionalt! D-1 standard for udskiftning (95% af volumen eller 3 x gennempumpning) 16

17 17

18 kommende regler ved ikrafttræden Rensning af ballastvand indfases for skibe afhængigt af deres størrelse. Fra 2016 skal alle nye og eksisterende skibe overholde D-2 reglerne. Reglerne for D-2: Standard for behandling af ballastvand: 10 levedygtige organismer pr. kubikmeter > 50 mikrometer 10 levedygtige organismer pr. milliliter < 50 mikrometer. Udtømning af indikatormikrober (menneskelig sundhed fx coli) efter stk. 2 18

19 Ved ikrafttræden, indfasning, jf. regel B-3 Year of built (keel-laid) BW-Volume [m 3 ] > 2009 < 5,000 D2 (ships constructed in 2009 shall comply no later than 31 December 2011) D2 Newbuildings > 2009 < 2012 > 5,000 D1 or D2 D2 > 2012 > 5,000 D2 < ,500-5,000 D1 or D2 D2 Existing ships < 2009 < 1,500 or > 5,000 D1 or D2 D2 D1 Ballast water exchange standard (at least 95% volumetric exchange or pump-throug method (3 times)) D2 Ballast water treatment performance standard 19

20 Fokus - udskiftning og rensning af ballastvand 4 metoder til behandling af ballastvand: Udskiftning, D-1 krav + afstandskrav- fællesregler under udvikling. DK (og Sverige) helst ikke i Kattegat og Østersøen. Rensning, D-2 krav til udtømningen - en standard, ikke metoden. Modtageanlæg (vand) på land er en mulighed, men behovet er nok ikke stort, udviklingen følges (også sedimenter skal afleveres). Andre metoder (nye metoder skal godkendes af MEPC) 20

21 Fokus kommende regler Ombord: En Ballastvandplan (Sikkerhedsprocedure, implementering af planen, bortskaffelse af sedimenter etc. Jf. regel B-1) En ballastvandjournal (Optegnelse af alle operationer der indeholder ballastvand-indtag og udledning Jf. regel B-2) Et certificeret (i max 5 år) behandlingsanlæg til ballastvand Syn: Alle skibe på 400 BT og derover (Første syn, Fornyelsessyn, Mellemliggende syn, Årligt syn (vedligeholdelse) Yderligere syn (reparation)) Havnestatskontrollen: Tjekker ovenstående og tjekker om der er kendskab til ballastvandkonventionens relevante regler og behandlingsanlæggets tilstand. Mulighed for udtagning af en kontrolprøve af renset ballastvand (Søfartsstyrelsen/ Naturstyrelsen) Mulighed for tilbageholdelse af skibet (Søfartsstyrelsen/ Naturstyrelsen) Prøvetagning efter IMO s prøvetagningsprotokol er pt. ikke udarbejdet - afventer et internationalt udviklingsarbejde. 21

22 Fokus- dispensationer Kun for skibe i fast rute og kun efter ansøgning og kun i 5 år jf. regel A-5. Til ansøgningen skal udarbejdes en risikovurdering - efter retningslinje nr. 7 og efter fælles internationale regler (regionale) der er under udarbejdelse Myndigheden kan kun give dispensation, såfremt det af risikovurderingen fremgår at risikoen er lav. IMO skal underrettes om dispensationen. Brugerbetaling kan forventes 22

23 Fokus - typegodkendelsesproceduren Virksomheder der ønsker at producere et behandlingsanlæg skal kunne dokumentere, at de lever op til D-2 kravene jf. retningslinje nr. 8. der indeholder krav om omfattende test for at opnå typegodkendelse. Anvendes et aktivtstof (fx ozon, UV) skal man via Naturstyrelsen søge IMO om en Basic - & Final approval efter retningslinjen nr. 9. Nr. 9 sikre en grundig vurdering af metoden, i forhold til påvirkning af miljøet, skibe og besætning og pris pr. ansøgning USD. Tvivlstilfælde - om retningslinje nr. 8 eller 9 skal anvendes? afgøres af en national myndighed / Naturstyrelsen. 23

24 internationalt samarbejde IMO, EMSA og regionalt EMSA, støtter MS behov hjælper med at prøvetagningen og risikovurdering på plads? HELCOM (Østersøkonventionen) og OSPAR (Nordsøkonventionen) arbejder på ensartede regler omkring risikovurdering. INTERREG-projektet, North Sea Ballast Water Opportunity - arbejder med virksomheder, skibe, universiteter og med myndighedsopgaver, fx prøvetagning på skibe, udskiftningsregler for Nordsøen og fælles risikovurdering. Koordinering mellem ovennævnte parter for at sikre input til IMO. IMO ved MEPC - beslutter endeligt omkring ballastvandkonventionen (ofte forbereder BLG) 24

25 Omkostningerne for rederne og andre der henvises til notat herom. DIS 567 skibe (marts 2010) i 2016 ca. 600 skibe. Indkøbs-, anlægs- og drift omkostninger for ballastvandanlæg. Levetid for et anlæg på 15 år (Nederlandene 20 år) Samlede omkostninger for rederne: Investeringsomkostninger 1,9 mia. kr. Årlige omkostninger 191 mio. kr. Driftsomkostninger 4,5 mio. kr. Ballastvandplaner ca kr. Godkendelse + certifikat er ca kr. samlet pris ca. i alt 27 mio., som en engangspris. Certifikat fornyelse skønnes til ca. 3. mio. kr. hvert femte år. Staten ca. 1,5 mio. kr. per år, herunder ca. certificering af omkring 50 skibe 25

26 Partnerskab om ballastvand I 2010 begyndte partnerskab om ballastvand sine aktiviteter støttet af Miljøstyrelsen - Handlingsplan for miljøeffektiv teknologi Kontakt: Danmarks Rederiforening, v. Peter Olsen E-post: [email protected] Naturstyrelsen, v. Ulrik Chr. Berggreen E-post: [email protected] Søfartsstyrelsen v. Clea Henrichsen E-post: [email protected] Projekter om ballastvand - søges støtte på baggrund af et udbud fra Miljøstyrelsen. 1.gang i september-oktober

27 Ulykker som følge af fejlagtig håndtering af ballastvand 27

28 Slut ;-) Et gammelt ordsprog siger: Det er besværligt med, men umuligt uden Måske gælder det også ballastvand og konventionen? --- no wisdom without ballast 28

29 Spredning af Toxiske planktonalger / Dinoflagellater eksempler fra Australien 29

30 Tekniske muligheder til rensning af ballastvand. Lloyds Register NIOZ (Ballastvand er et bredt marked minimum 60 mia. kr.) 30

31 Introducerede arter i forskellige havområder? 31

32 Afstands- og dybde krav ved udskiftning af ballastvand; nationer kan dog selvstændigt udpege område indenfor egen EEZ efter vurdering. 32