Partnerskab for Renere Skibsfart
|
|
|
- Laura Brøgger
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan Opdateret udgave oktober
2 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for luftforurening fra skibsfarten Baggrund og målsætninger for partnerskabet Handlingsplan for Renere Skibsfart Kortlægning emissioner og økonomiske incitamenter Udvikling miljøteknologi og know-how Lovgivning NOx, SOx og partikler Yderligere information Kontaktpersoner 2
3 Partnerskab for Renere Skibsfart Miljøstyrelsen Udvikler og administrerer lovgivning om miljøbeskyttelse Forhandler internationale regler om luftforurening fra skibsfart Dansk lovgivning om svovl i brændstoffer Indsats for miljøeffektiv teknologi Danmarks Rederiforening Brancheorganisation for dansk skibsfart i 125 år Fører en aktiv miljøpolitik Danske rederier førende i international sammenhæng Ejer 3 % og kontrollerer 6-7% af verdenstonnagen Står for 5 % af verdens kontraheringer og transporterer 10 % af verdenshandlen Toneangivende inden for sikkerhed, klima og miljø 3
4 Partnerskab for Renere Skibsfart IMO fastlægger globale regler for skibsfarten Bindende i hele verden Gælder for alle skibe uanset flag Håndhæves effektivt flagstatskontrol og havnestatskontrol Sikrer lige konkurrencevilkår Oktober 2008 strammede IMO reglerne om luftforurening Svovloxider SO X Kvælstofoxider NO X Partikler Flygtige organiske forbindelser (VOC) Ozonnedbrydende stoffer 4
5 Partnerskab for Renere Skibsfart Nye grænser for svovloxider - SOx IMO - SOx Reduktion 5 4,5 4 3,5 % 3 2,5 2 1,5 1 0, År ECA grænse (nærkystområder) Global grænse 5
6 Partnerskab for Renere Skibsfart Nye grænser for kvælstofoxider - NOx IMO - NOx Reduktion g/kwh RPM Skibe bygget mellem 2000 og 2011 Skibe bygget mellem 2011 og 2016 Skibe bygget efter ECA 6
7 Partnerskab for Renere Skibsfart Baggrund for partnerskabet Skibsfarten bidrager til luftforurening i Danmark og globalt Meget ambitiøse IMO-regler - især for nærskibsfarten Behov for udvikling af brændstof og tekniske løsninger Danske virksomheder er i front med miljøteknologi til skibsfart Dansk skibsfart vil fortsat være i front på miljøområdet Renere skibsfart indgår i regeringens strategi Ren luft til alle fra juni
8 Partnerskab for Renere Skibsfart Målsætninger for Partnerskabet Nedbringe luftforureningen fra skibsfart i Danmark og globalt Styrke viden om skibsfartens emissioner Fremme innovative rammer for miljøteknologisk udvikling Implementere nye IMO regler i lovgivningen og på skibene Synliggøre initiativer på området Styrke dialogen mellem projektets parter, forskning og erhvervsliv Strategisk partnerskab med langt tidsperspektiv Initiativerne er samlet i en fælles handlingsplan 8
9 Handlingsplan Handlingsplan Renere Skibsfart 10 initiativer inden for 3 indsatsområder Kortlægning Udvikling af miljøteknologi og know-how Lovgivning 9
10 Handlingsplan Kortlægning Survey af skibsfartens bidrag til luftforureningen Analyse af økonomiske incitamenter Udvikling af miljøteknologi NOx reduktion på ældre skibsmotorer med LowNOx ventiler SOx reduktion ved at vaske udstødningsgas med scrubbere NOx reduktion med SCR katalysatorer Naturgasdrift (LNG) af skibe Øge tilgængelighed af lavsvovlolie og lavsvovlteknologier Anvende teknologier fra andre sektorer Formidling af viden om udvikling af maritim miljøteknologi Lovgivning Dansk implementering af IMO reglerne og harmonisering af regionale regler 10
11 Kortlægning Survey af skibsfartens bidrag til luftforurening i Danmark Detaljeret emissionsopgørelse for skibe i danske farvande Vurdering af skibstrafikkens indflydelse på luftkvaliteten i Danmark i dag (2007) og i 2011/2020 dvs. efter at de nye IMO krav er trådt i kraft Vurdering af luftforureningen fra skibe i havn (Århus og København) Vurdering af effekten af reduktionerne i skibsemissionerne ift. EU s grænseværdier for NO 2 og partikler i byerne. Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet Metode: Undersøgelsen anvender AIS data over skibstrafik i danske farvande kombineret med data for skibenes motoreffekt og emissioner, samt en dansk udviklet model til beregning af transport, kemiske reaktioner og spredning af luftforurening (Danish Eulerian Hemispheric Model) Undersøgelsen er afsluttet i oktober 2009 Yderligere information: Helge Rørdam Olesen, DMU 11
12 Kortlægning Analyse af økonomiske incitamenter Kortlægning af typer af økonomiske incitamenter til reduktion af emissioner fra skibsfarten samt erfaringer med brug heraf Vurdering af om økonomiske incitamenter er relevante som supplement til lovgivning i lyset af undersøgelsen af skibsfartens bidrag til luftforureningen i Danmark og den beregnede effekt af de nye IMO-krav til nedsættelse af NOx og SOx emissioner Yderligere information: Jesper Stubkjær, Miljøstyrelsen 12
13 Udvikling af miljøteknologi NOx reduktion på ældre skibsmotorer med LowNOx ventil Motorer bygget mellem 1990 og 2000 skal opgraderes, så de opfylder IMO grænser for NOx fra motorer bygget efter 2000 HVIS der findes en godkendt metode, der er notificeret til IMO MAN Diesel har udviklet LowNOx indsprøjtningsventil til nye totakts skibsmotorer og udvalgte modeller af ældre motorer fra MAN Projekt: Udvikling, godkendelse og notifikation af godkendt metode til 3 motortyper (LowNOx ventiler plus justering af motor) Forventet effekt: Reduktion af NOx med 10-20%, partikelemission op til 25-50%. Uændret CO 2 udslip. Projektet er støttet af Miljøstyrelsen. Deltagere i projektet: MAN Diesel, Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen. Projektet forventes afsluttet 2010 Yderligere information: Michael Finch Pedersen, MAN Diesel 13
14 Udvikling af miljøteknologi Reduktion af SOx og partikler ved brug af scrubbere Alternativ til anvendelse af brændstof med lavt eller intet svovlindhold, f.eks. Marinediesel eller LNG (flydende naturgas) Rensning af udstødningsgassen fra skibets hovedmotor ved at vaske gassen med vand. Teknologien er hovedsagligt kendt fra kraftværker på land og inerte gasanlæg til søs Forsøg med prototype afsluttet februar 2009 Projekt: At færdigudvikle og installere scrubber på DFDS Ro-Ro fragtskib i sommeren Idriftsættelse og opfølgning i vinteren Projektet afsluttes forår/sommer 2010 Deltagere i projektet: Aalborg Industries, DFDS, MAN Diesel og Miljøstyrelsen. Projektet er støttet af Miljøstyrelsen Aalborg Industries arbejder med udvikling af scrubbere både til nye skibe og som retro-fit på eksisterende skibe Yderligere information: Adm. dir. Jan Vestergaard Olsen, Aalborg Industries 14
15 Udvikling af miljøteknologi NOx reduktion med SCR katalysatorer SCR katalysatorer (Selective Catalytic Reduction) er en kendt teknologi fra bl.a. Haldor Topsøe til lastbiler og busser Målsætning: At udvikle røggasrensningsteknologi til skibsmotorer A: Tilpasning og afprøvning af standardiserede SCR-systemer fra bilindustrien på hjælpemotorer på skibe Projektet gennemføres af CATCON i samarbejde med Haldor Topsøe og Bornholmstrafikken. Projektet er støttet af Den Maritime Fond B: Udvikling af SCR løsning til hovedmotorer på skibe Der screenes efter mulige samarbejdspartnere og finansiering C: Øvrige projekter Der screenes efter mulige samarbejdspartnere og finansiering Yderligere information: Jesper Stubkjær, Miljøstyrelsen, Allan Jakobsen, CATCON 15
16 Udvikling af miljøteknologi Naturgasdrift (LNG) af skibe Flydende naturgas (LNG) indeholder næsten intet svovl, reducerer NOx med ca. 80% og giver ca. 20% mindre CO 2 end olie. LNG fylder mere end traditionelt brændstof. Derfor størst potentiale i nærskibsfarten. Den store udfordring er etableringen af en infrastruktur i land. Scandlines, Bornholmstrafikken og Molslinien har konkrete overvejelser internt Rederiforeningens Færgeudvalg fungerer som dialogforum Søfartsstyrelsen har taget initiativ til et projekt i regi af Nordisk Råd om etableringen af en infrastruktur i land Yderligere information: Arne Mikkelsen, Danmarks Rederiforening 16
17 Udvikling af miljøteknologi Øge tilgængelighed af lavsvovlolie og alternative metoder til reduktion af svovludledninger Nye IMO-krav er en stor udfordring for olieindustrien og skibsfarten Brændstofkvalitet, mængde, levering og pris samt motortilpasninger Målsætning: Igangsætte initiativer, der fremmer tilgængelighed af lavsvovlolier og alternative metoder til reduktion af svovludledninger fra skibsfarten Tæt samspil mellem myndigheder, oliebranchen, den maritime industri, forskning og rederierhvervet Workshop med deltagelse af oliebranchen, rederier, den maritime industri og myndigheder er gennemført den 23. september 2009 Yderligere information: Jesper Stubkjær, Miljøstyrelsen 17
18 Udvikling af miljøteknologi Anvende teknologier fra andre sektorer Målsætning: Igangsætte initiativer, der fremmer anvendelsen af teknologier fra andre sektorer til reduktion af NOx, SOx og partikler Etablere tæt samspil mellem myndigheder, forskning, industrien og rederierhvervet, bl.a. via konferencer, videndeling og løbende dialog Der arbejdes i øjeblikket med at identificere relevante deltagere i projektet Yderligere information: Arne Mikkelsen, Danmarks Rederiforening 18
19 Udvikling af miljøteknologi Formidling af viden om udvikling af maritim miljøteknologi Opsamle viden om udviklingsprojekter og miljøteknologiske løsninger, der kan medvirke til at sikre Renere Skibsfart Etablere kontakt mellem virksomheder, der arbejder med miljøteknologiske løsninger på området Etablere kontakt mellem virksomheder, rederierhvervet, myndigheder og forskning samt fremme samarbejde om udviklingsprojekter Udbrede kendskabet til partnerskabet for Renere Skibsfart samt om støttemuligheder/finansiering til virksomheder, der arbejder med miljøteknologiske løsninger på området Der arbejdes i øjeblikket med at identificere relevante deltagere Yderligere information: Jesper Stubkjær, Miljøstyrelsen 19
20 Lovgivning Dansk implementering af IMO reglerne om svovl Dialog om implementering af de nye IMO regler i dansk lovgivning Afklaring af administrationen og nødvendige fortolkninger Indføre IMO-regler for vaskevand fra scrubbere Parter: Miljøstyrelsen, Rederiforeningen, Søfartsstyrelsen, Oliebranchen Afsluttes 2009 Harmonisering af regionale regler (EU svovldirektiv) De regionale regler i svovldirektivet bør tilpasses IMO-reglerne Parter: Miljøstyrelsen, Rederiforeningen Forventes afsluttet 2010 Yderligere information: Jesper Stubkjær, Miljøstyrelsen 20
21 Status på handlingsplanen Handlingsplanen for Renere Skibsfart vil løbende blive opdateret og udbygget med relevante aktiviteter Se løbende status på handlingsplanen og udvalgte projekter på: or_renere_skibsfart/ Ecoinnovation.dk er officiel hjemmeside for Sekretariatet for Miljøeffektiv Teknologi, der er oprettet som led i implementeringen af Regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Sekretariatet er placeret i Miljøstyrelsen. Danmarks Rederiforenings hjemmeside: Miljøstyrelsens hjemmeside: 21
22 Dansk Søfart, klima og miljø Danmarks Rederiforening har udarbejdet en statusrapport om det danske rederierhvervs løbende klima- og miljøarbejde med eksempler på danske rederiers mange initiativer på miljø og klimaområdet. Rapporten opdateres løbende og kan downloades fra Danmarks Rederiforenings hjemmeside, hvor der også er oprettet et særligt område med beskrivelse af danske rederiers klima- og miljøindsats Download statusrapporten Dansk Søfart i samarbejde med klima og miljø på: Se mere om danske rederiers klima- og miljøindsats på: 22
23 Kontaktpersoner Miljøstyrelsen Miljøteknologi, Jesper Stubkjær tel: , Danmarks Rederiforening Nautisk konsulent Arne Mikkelsen tel: , Miljøministeriets Departement Pressemedarbejder Thomas Hag, tel: , 23
24 Kontaktpersoner Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet Seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen tel: , MAN Diesel Manager Michael Finch Pedersen tel: , Aalborg Industries Adm. dir. Jan Vestergaard Olsen, Aalborg Industries tel: , CATCON Allan Jakobsen, tel: , Sekretariat for Partnerskabet for Renere Skibsfart Bottomline Communications A/S, Kommunikationsrådgiver Jesper Steen Mortensen, tel: , 24
Lovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Ren luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!
! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening
Emissioner fra skibstrafik i Danmark
Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department
Green Ship of the Future
Green Ship of the Future Green Ship of the Future Åbent samarbejde. Initieret af virksomheder der har samarbejdet i årtier. Projekt har været undervejs i mere end halvandet år. DCMT og Søfartsstyrelsen
LNG Flydende Natur Gas
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor
Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet
Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet v/ Michael Vihlmann Jensen, Danske Maritime Emissionskonference 22. november 2011 1 Danske Maritime er en brancheorganisation for dansk forankrede
Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015
Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn
Rapport nr. 58-2011 Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Knud Christiansen Januar 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345,
Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe
Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne
Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003
Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart
Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være
Naturgas/biogas til transport
Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken [email protected] Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser
MUDP 2016 og BREF for store fyr?
MUDP 2016 og BREF for store fyr? 23. november 2015 Niels Henrik Mortensen MUDP 2016 MUDP står for Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram. MUDP er nu fastlagt ved lov. Loven er trådt i kraft
Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år
Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske
Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data
NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data Emissioner fra skibe og deres helbredseffekter Skibsteknisk Selskab, mandag d.
Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen
Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug
Partikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi CRT / SCRT Busser Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge
Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. [email protected]. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20
Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen [email protected] Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU
CO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken [email protected] Agenda Hvor skal
Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO
Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Arne Mikkelsen Danmarks Rederiforening De aktuelle forhandlinger i IMO Miljøstyrelsen har netop nævnt Mandatet fra Kyoto
Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder
Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi
MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi Strategisk samarbejde for indsamling af elektronikaffald 24. april 2014 Miljøstyrelsen, Anne Nielsen MUDP 2014 Programmets overordnede målsætning
En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: [email protected] Indstilling
Miljøstyrelsen [email protected]. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh [email protected]. Dokumentnr. 876604
Miljøstyrelsen [email protected] Att.: Christian Lange Fogh [email protected] Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns
Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
LNG til Danske Færger A/S
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG til Danske Færger A/S Status for færgerne på Langelandsbæltet Maj
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen
Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Godkendelsesordning for SCR katalysatorer
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Niels-Anders Nielsen Godkendelsesordning for efterbehandlingsudstyr til dieselbiler (tunge køretøjer),
EGR, SCR og kombineret EGR og SO X scrubber
Partnerskab for grøn skibsfart Emissionsteknologi på to-takts diesel motorer EGR, SCR og kombineret EGR og SO X scrubber Disclaimer All data provided on the following slides is for information purposes
Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler
Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.
Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn
Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology
Når selektiv nedrivning og ressourcekortlægning bidrager til høj kvalitet i ressourceudnyttelsen
Når selektiv nedrivning og ressourcekortlægning bidrager til høj kvalitet i ressourceudnyttelsen Cirkulært Kvalitetsbyggeri Aruwa Bendsen Cirkulær Økonomi & Affald Miljøstyrelsen Stort fokus på bygge og
14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening
14.06.2008 Ren luft til alle - indsats over for luftforurening Forord Vi skal alle kunne trække vejret uden at bekymre os om udendørs luftforurening. Det gælder uanset, om vi bor på landet, i byen eller
Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?
Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående
