Skærpede regler for energieffektivitet i EU
|
|
|
- Carl Berg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skærpede regler for energieffektivitet i EU Claus Bugge Garn
2 Agenda Hvorfor fokus på energieffektivitet i EU? Hvilken rolle spiller bygninger? Nye Bygninger Det nemme tiltag Eksisterende bygninger Dyb renovering eller den lavt hængende frugt Den giftige lavthængende frugt Energy Efficiency Directive Baggrund Krav og forventede effekter
3 Vor afhængighed af importeret energi vil formodentlig stige Business as usual scenario baseret på 2009 tal Source: European Commission I dag dækkes mere end halvdelen af Europas energiforbrug af import. Hvis dette ikke ændres vil vores afhængighed stige frem mod 2030.
4 Drivhusgasserne kommer primært fra vores energiforbrug Drivhusgas-fordeling 2008 Source: EEA 2010
5 Hvorfor fokus på energieffektivitet i EU? Hvorfor? Forsyningssikkerhed Global opvarmning Forurening Økonomi Arbejdspladser Social ulighed 20 % EE i Mtoe 2,6 milliarder tønder olie pr. år 193 milliarder pr. år kulkraftværker Ca jobs Mål 3 x 20 % i % i 2050
6 Hvilken rolle spiller bygninger? 33% af energien i EU bliver brugt på transport 26% af energien i EU bliver brugt af industri 41% af energien i EU bliver brugt i bygninger 2/3 af energiforbruget i bygninger bliver brugt til opvarmning og afkøling 80% af energiforbruget er i bygninger < 1000 m 2
7 Litres oil/m2 Skærpede regler for energieffektivitet i EU 4. september Handelsbanken, Danmark Nye bygninger det nemme tiltag Det er muligt med kendt og afprøvet byggeteknik at opføre huse, der bruger ca. 10% af det gennemsnitlige energiforbrug, samtidigt med at lønsomheden ikke ændres signifikant EU gennemsnit; 14 Det bedste nuværende EU bygningsreglement; 5 Passiv huse; 1,5
8 Nye bygninger det nye tiltag Bygningdirektivet Nearly Zero Energy Buildings (NZEB) krav til offentlige bygninger fra 2019 Nearly Zero Energy Buildings krav til alle bygninger fra 2021 Planer i alle EU lande
9 Det danske bygningsreglement Udvikling i energiforbrug til opvarmning Gennemsnit i EU: 140 kwh/m kwh pr. m
10 EU fører an i stramningen af bygningsreglementer NZEB fra 2019 for så vidt angår offentlige bygninger NZEB fra 2021 alle bygninger Denmark Roof 360mm Roof 585mm % Wall 190mm Wall 345mm Germany Roof 195mm Roof 425mm Wall 90mm % Wall 350mm
11 Medlemsstaternes indfasning af lavenergi-huse Country Steps towards NZEB Belgium Czech Republic Denmark France Finland (housing) 2012: ~ 12-22% (baseline 2011) 2014: ~ 25-45% (baseline 2011) 2012: ~20-30% 2015: ~20-30% 2010: - 25% (baseline 2006) 2015: - 57% (baseline 2006) 2010: - 20 % (baseline 2005) 2012: : kwh/m 2 /y (BBC level) 2012: - 44 to 52% (baseline 2009) 2015: Public buildings House level Zero Energy Buildings 20 kwh/m 2 /y (heating only) Energy frame: Dwellings: 20 kwh/m 2 /y Offices etc.: 25 kwh/m 2 /y Energy positive buildings Passive house principle: 20 kwh/m 2 /y (heating only) Germany 2009: - 30% (baseline 2006) Stepwise strengthening towards NZEB next Climate Neutral changes scheduled for : - 25% (EPC) Energy Neutral Buildings The Nederland 2015 : - 33% (equal to passive house level) Norway Not known Passive house standard In discussion kwh/m Sweden /y (electrical heat.) Not known kwh/m 2 /y other heat sources UK 2010: - 25% (baseline 2006) 2013: - 44 % (baseline 2006) 2016: zero carbon houses 2019: zero carbon buildings Zero Carbon Buildings
12 Eksisterende bygninger det svære tiltag Nye bygninger erstatter ikke eksisterende 200 mil. bygninger i EU 0,5-1% nybygningsrate 0,1% nedrivningsrate Energirenovering Eksisterende renoveringsrate 1,4 % (ikke energi) Nødvendig rate 2,5-3% med ca 60-90% reduktion per bygning jvf og 2050 mål
13 Lavt hængende frugter
14 Dyb renovering Energirenovering af Rockwool kontor bygning I Hedehusene Energirenovering fra 264 kwh/m²/år til 41,3 kwh/m²/år 84% reduktion i energiforbrug
15 De giftige lavt hængende frugter Lavt hængende frugt 15-20% reduktion af energiforbrug Tilbagebetalingstid 3-5 år Dyb renovering 60-90% af reduktion af energiforbrug Tilbagebetalingstid år
16 De giftige lavt hængende frugter Fokus på lavt hængende frugter Yderligere energibesparelser ikke lønsomme Resultat En halvdårlig bygningsmasse uden økonomisk mulighed for væsentlige forbedringer
17 Energi Effektiviseringsdirektivet baggrund EU mål inden for EE 20% i Mtoe 2,6 miliarder tønder olie per år 193 milliarder per år kulkraftværker Ca jobs EE resultat i 2020 før EE Direktivet 10% i 2020 Mangler at identificere tiltag der kan give 190 Mtoe i besparelser
18 At nå alle i 2020 mål bliver en hastesag Source: European Commission
19 EU er ikke på vej til at nå 2020 målet for energibesparelse Source: European Commission
20 Energi Effektiviseringsdirektivet Politisk aftale mellem EU Kommissionen; EU Parlamentet samt Ministerrådet den 12. Juni 2012 Direktivet skal stadigvæk officielt vedtages af Parlamentet i September
21 Direktivkrav med indflydelse på bygninger Nationale EE planer frem til 2020, skal udarbejdes og sendes til Kommissionen EU Kommissionen samler planer og foreslår yderligere aktioner hvis nødvendigt
22 Direktivkrav med indflydelse på bygninger Langsigtede nationale strategier for renovering af bygningsmassen inkl. Beskrivelse af bygningsmasse og besparelsespotentiale Politiker og tilskud til at fremme dyb renovering Fremadrettede finansieringsordninger Plan midt 2014 samt opdatering hvert 3. år
23 Direktivkrav med indflydelse på bygninger Dyb renovering af 3% af den statslige bygningsmasse hvert år Tilskyndelse/krav til samme målsætning for kommunale og sociale boliger
24 Direktivkrav med indflydelse på bygninger Energiselskaber skal sikre 1,5% energibesparelser pr år hos deres kunder Mulighed for reduktion af krav med op til 25% fra early action eller ved besparelser i forsyningssiden Mulighed for at energiselskaber i stedet bidrager økonomisk til en central fond der kan sikre samme energibesparelser
25 Energi Effektiviseringsdirektivet forventet effekt
26 Energi Effektiviseringsdirektivet forventet effekt Afhænger i høj grad af de nationale implementeringer af direktiv Krav til energi-selskaber vil tilføre økonomiske midler til renovering Fare for fokus på lavt hængende frugter
27 Spørgsmål?
Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker
Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association
EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt
EU & Energy Efficiency
EU & Energy Efficiency 15.09.2010 Seminar om BR10 Susanne Dyrbøl, Public Affairs Manager Rockwool International A/S Agenda EU s målsætning EU lovgivning EPBD recast hvad fik vi og hvor er der fortsat udfordringer?
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen
Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige
Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu
Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December
Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1
BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse
Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas
BR15 ENERGIAFTALERNE Reduktion af energiforbruget i bygninger: For nye bygninger gennemføres stramning med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt en reduktion med
Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen
Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den
Bæredygtige boliger hvad er myter og hvad er virkelighed
Bæredygtige boliger hvad er myter og hvad er virkelighed Myte nr. 1: Det er kun et begejstret mindretal, der interesserer sig for bæredygtigt byggeri Myte nr. 2: Boliger er ikke det største problem i forbindelse
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen [email protected] Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen [email protected] Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?
Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig
Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI
Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler
REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation
REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation Agenda 1 Kort om Solar 2 Energidilemmaet i DK 3 Potentialet indenfor enegieffektivisering
Bliver solvarme rentabel og moderne igen?
Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
I hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere parcelhuse? Ove Mørck
I hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere parcelhuse? Ove Mørck Introduktion IEA EBC Annex 56: Cost Effective Energy and Carbon Emissions Optimization in Building Renovation (DK deltagere:
Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference
Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner
Energieffektiviseringer g i bygninger
Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk [email protected] 26 November, 2012
Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen
Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion
Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark
Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings
EPC Seminar i Hamar, 15. Marts EPC i Danmark. Nils Daugaard, EC Network
EPC Seminar i Hamar, 15. Marts 2018 EPC i Danmark Nils Daugaard, EC Network Introduktion 43,094 km 2 Danmark 5.5 millioner mennesker 98 kommuner 5 regioner, med begrænset rolle indenfor energi Energi &
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets
Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering
ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012
ESCO koncept for energibesparelser i bygninger 22. oktober 2012 Building Technologies en global aktør inden for bygninger og automation Building Technologies Division Security Fire Safety Building Automation
Energiforbedringer i eksisterende bygninger
Energiforbedringer i eksisterende bygninger Elselskabernes indsats - Muligheder og barrierer Bygge- og Anlægssektorens miljøklub Fyn 24. Maj 2007 Konsulent Dorte Lindholm Dansk Energi Indhold Energispareaftalen
Beregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi
Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører
ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»
ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions [email protected] Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge
Energiledelse fra vision til virkelighed.
Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til
Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1)
CIR1H nr 9477 af 02/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr.3003/3005-0003
ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.
ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014
ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??
Nye krav om energimærkning
Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er
Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning
Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning Agenda 11.15-12.00 Om EnergiMidt Energistyring handler
Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet
Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke
Analyse af energimærker for parcelhuse
Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan
Energi optimering. Hospitalsenhed Midt
Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer
Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning
