Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Transkript

1 Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø

2 Indlæggets indhold Krav 2010 og 2015 (kort) Lavenergibyggeri 2020 EPBD - EU direktiv om bygningers energieffektivitet

3 BR 10 - Nye bygninger Energiramme for tilført energi 1,0 x Varme + 2,5 x El + Overtemperatur Krav til varmetab ved transmission Mindstekrav til bygningsdele Mindstekrav til installationer

4 BR 10 - Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt brugsvand må højst være: 52, /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

5 Lavenergibygning klasse 2015 Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt brugsvand må højst være: /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Fjernvarmefaktor på 0,8

6 BR 10 - Energiramme for kontorer, institutioner og andre bygninger Bygningens samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, eventuel køling, varmt brugsvand og belysning må højst være: 71, /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

7 Lavenergibygning klasse 2015 Lavenergiramme for kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Bygningens samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, eventuel køling, varmt brugsvand og belysning må højst være: /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Fjernvarmefaktor på 0,8

8 BR 10 - Krav til mindste isolering Selvom energirammen er opfyldt, må det dimensionerende transmissionstab for bygninger i én etage ikke overstige 5 W pr. m² klimaskærm eksklusive vinduer og døre. For bygninger i 2 etager må det dimensionerende transmissionstab ikke overstige 6 W pr. m² klimaskærm. For bygninger på 3 etager og derover må det ikke overstige 7 W pr. m² klimaskærm.

9 Mindste isolering i 2015 byggeri Selvom energirammen er opfyldt, må det dimensionerende transmissionstab for bygninger i én etage ikke overstige 4 W pr. m² klimaskærm eksklusive vinduer og døre. For bygninger i 2 etager må det dimensionerende transmissionstab ikke overstige 5 W pr. m² klimaskærm. For bygninger på 3 etager og derover må det ikke overstige 6 W pr. m² klimaskærm.

10 Energi rammer Boliger /A kwh/m² år kwh/m² år Andre bygninger /A kwh/m² år kwh/m² år

11 Brændselsfaktorer Primær energi faktorer ekskl. sol, vind og geotermi Konverteringsfaktoren til primær energi ændres til 2020 El-faktoren falder fra 2,5 to 1,8 Fjernvarmefaktoren ændres fra 1,0 to 0,8 i 2015 og til 0,6 i 2020.

12 kwh/m² år Statens Byggeforskningsinstitut Parcelhus med fjernvarme Energiramme 2008: Nat. vent.; Vinduer 2-lags; Loft: 300 mm; Væg: 150 mm; Dæk: 220 mm 2010: Nat. vent.; Vinduer 3-lags; Loft: 400 mm; Væg: 190 mm; Dæk: 370 mm 2015: Mek. vent.; Vinduer 3-lags; Loft: 400 mm; Væg: 250 mm; Dæk: 370 mm 2020: 300 mm tung ydervæg 2020: 500 mm let ydervæg, solorienteret, øget udluftning og natskodder

13 kwh/m² år Statens Byggeforskningsinstitut Rækkehus med fjernvarme Energiramme 2008: Nat. vent.; Vinduer 2-lags; Loft: 200 mm; Tag: 200 mm; Væg: 125 mm; Dæk: 220 mm 2010: Nat. vent.; Vinduer 2-lags; Loft: 300 mm; Tag: 200 mm; Væg: 150 mm; Dæk: 370 mm 2015: Mek. vent.; Vinduer 3-lags; Loft: 300 mm; Tag: 250 mm; Væg: 190 mm; Dæk: 370 mm 2020: Mek. vent.; Vinduer 3-lags; Loft: 400 mm; Tag: 300 mm; Væg: 300 mm; Dæk: 370 mm

14 kwh/m² år Statens Byggeforskningsinstitut Etagehus med fjernvarme Energiramme 2008: Mek. udsug.; Vinduer 2-lags; Loft: 250 mm; Væg: 150 mm; Dæk: 100 mm 2010: Mek. vent.; Vinduer 3-lags; Loft: 350 mm; Væg: 190 mm; Dæk: 150 mm 2015: Mere effektiv mekanisk ventilation, bedre tæthed og ydervæg 250 mm 2020: Som 2015

15 kwh/m² år Statens Byggeforskningsinstitut Kontorhus med fjernvarme Energiramme 2008: Mek. vent.; Vinduer 2-lags; Tag: 250 mm; Gavl: 125 mm; Bryst.: 125 mm; Dæk: 100 mm 2010: Effektiv mek. vent.; Vinduer 3-lags; Tag: 350 mm; Gavl: 190 mm; Bryst.: 150 mm; Dæk: 125 mm 2015: Behovsstyret mek. vent.; bedre tæthed; og mere effektiv belysning; Gavl: 300 mm; Bryst.: 250 mm 2020: Som 2015

16 Energibehov, kwh/m² år Statens Byggeforskningsinstitut Bygninger med fjernvarme El-Bygning x 1,8 Rumopvarmning x 0,6 Varmt brugsvand x 0, Parcelhus Rækkehus Etagehus Kontorhus

17 MWh/måned Statens Byggeforskningsinstitut Varmebalance Parcelhus ,60 1,40 1,20 1,00 0,80 Opvarmning Solindfald Internt tilskud 0,60 0,40 0,20 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

18 Energibehov, kwh/m² år Statens Byggeforskningsinstitut 120 Bygninger med fjernvarme inkl. andet elforbrug fx pc, tv, hvidevarer (ekskl. fx elevatorer, servere og udelys) El-Andet x 1,8 El-Bygning x 1,8 Rumopvarmning x 0,6 Varmt brugsvand x 0, Parcelhus Rækkehus Etagehus Kontorhus

19 Dimensionerende varmetab for klimaskærmen ekskl. vinduer etage: Q <= 4 W/m² 2 etager: Q <= 5 W/m² 3+ etager: Q <= 6 W/m² etage: Q <= 3.7 W/m² 2 etager: Q <= 4.7 W/m² 3+ etager: Q <= 5.7 W/m²

20 Energi Single og Miljø family house - District heating Financial costs - benefits (7.50 DKK = 1.00 Euro) Energy class 2010 prices (actual) 2015 prices (expected) 2020 prices (expected) Investment NPV/Invest. Investment NPV/Invest. Investment NPV/Invest Societal economics Energy class Net present value in DKK/m² gr. floor area CO2 reduction costs in DKK/ton CO prices 2015 prices 2020 prices 2010 prices 2015 prices 2020 prices

21 Revision af EPBD vedtaget Trådte i kraft i 9 juli 2010, med 2 år til implementeringen I 2020 skal alle nye bygninger være nearly zero energy En stor del rest-energibehovet skal dækkes af VE Den offentlige sektor skal gå forrest i 2018 skal nye bygninger være nearly zero energy MS skal udstikke en køreplan for at forøge antallet af lavenergibygninger ( nearly zero energy buildings) MS skal senest i 2011 udstikke en køreplan for finansielle og andre incitamenter 21

22 Revision af EPBD Ved renovering, flere komponentkrav til de tekniske installationer MS skal indføre målere til delforbrug MS skal stramme op på Energimærkningen Direktivet vil give en metode til beregning af økonomisk optimale energikrav og MS skal eftervise, at der er max 15 % forskel mellem de nationale energikrav og Direktivets økonomisk optimale krav MS skal indføre straf for bygningsejere og andre der ikke følger reglerne i BR eller mærkningsordningen 22

23 Planned initiatives towards nzeb Country/year Existing Austria Belgium Denmark Finland France Germany Ireland Netherlands Norway Sweden Switzerland United Kingdom 66.5 kwh/m 2 /year (final energy) -15 % Passive house kwh/m 2 /year (primary energy) 2010: kwh/m 2 /year (primaryl energy) 65 kwh/m 2 /year (heating demand) Until 2012: Fossil fuels: kwh/m 2 /year Electricity kwh/m 2 /year (primary energy) 2009: 70 kwh/m 2 /year (primary energy) 2011: 64 kwh/m 2 /year (primary energy) Regulated through EPC factor 2008: ~ kwh/m 2 /year (primary energy) 2010:150 kwh/m 2 /year (net heating demand) 2009: kwh/m 2 /year (delivered energy) 2011: 60 kwh/m 2 /year (primary energy) Regulated through CO 2 demands 2010: ~100 kwh/m 2 /year (primary energy) -25 % -25 % -50 % -75 % % - 20 % LEB Effinergie 50 kwh/m 2 /year -60 % CO 2 neutral -25 % Passive house for public Positive E+ -30% NFFB Climate neutral public building - 50 % ENB Passive House ZEB -20 % 25 % of all new is ZEB ZEB Minergie-P 30 kwh/m 2 /year (delivered energy) -25 % -44 % - Zero Carbon