ANMELDELSE OM VVM- SCREENING VIBORG GEOTERMI FORPROJEKT

Transkript

1 Til Viborg Kommune Dokumenttype Anmeldelse om VVM-screening Dato September 2009 revideret oktober 2010 Viborg Geotermi Forprojekt Viborg Fjernvarme ANMELDELSE OM VVM- SCREENING VIBORG GEOTERMI FORPROJEKT

2 ANMELDELSE OM VVM-SCREENING VIBORG GEOTERMI FORPROJEKT Revision 3 Dato Udarbejdet af Tine Eis (TINE), Stine Rabech Nielsen (STRN) Kontrolleret af Ole Riger-Kusk (ORK) Godkendt af Claus Røgild (CUR) Ref \B STRN Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F

3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Anlæggets karakteristika Anlæggets dimensioner Kumulation med andre projekter Anvendelsen af naturressourcer Affaldsproduktion Forurening og gener Risikoen for uheld 4 3. Anlæggets placering Nuværende arealanvendelse Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet Det naturlige miljøs bæreevne Vådområder Kystområder Bjerg- og skovområder Reservater og naturparker Vadehavsområdet Områder der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Tætbefolkede områder Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk eller geologisk synspunkt 6 4. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Påvirkningens omfang Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Påvirkningens sandsynlighed Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet 7 5. Perspektivering det kommende permanente projekt 7 Bilag 1: Placering af boring og vej 9 Bilag 2: Afgrænsning af habitatområde 10 Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde H30 og fuglebeskyttelsesområde F 24 11

4 1. INDLEDNING Viborg Fjernvarme planlægger at etablere et anlæg til indvinding af geotermisk varme ved Kvols, Viborg. Den geotermiske varme skal kobles til Energinet Viborg (Viborg Kommune), hvor det primært vil fortrænge varme produceret på naturgas. Inden projektet kan igangsættes og detailplanlægges skal der udføres forundersøgelser. Disse forundersøgelser består i at etablere en prøveboring i området, anlægge en midlertidig vej ind til området og foretage en prøvepumpning. Den eksisterende boring, der ligger ved Kvols blev etableret i 1970érne med det formål at lede efter olie. Det har i mellemtiden vist sig, at der med meget stor sandsynlighed er en ressource af geotermisk opvarmet vand i området, som med økonomisk og klimamæssig fordel kan udnyttes. Det har ikke været teknisk muligt at udnytte den eksisterende boring til forundersøgelserne, som det først var antaget. På denne baggrund ønsker Viborg Fjernvarme nu at gennemføre et forsøg for dels at konstatere kapaciteten i reservoiret, dels at foretage en beregning af økonomien ved en evt. udnyttelse af geotermisk varme ved Kvols. Projektet vurderes omfattet af følgende punkt på VVM-bekendtgørelsens 1 bilag 2: 2. Udvindingsindustrien c) Dybdeboringer, herunder geotermiske boringer Opførelsen på bilag 2 medfører, at der skal udarbejdes en VVM-screening efter VVMbekendtgørelsens bilag 3. Med denne skrivelse anmeldes projektet i henhold til VVMbekendtgørelsens 2. Anmeldelsen danner baggrund for Viborg Kommunes afgørelse af, om projektet vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger og dermed er omfattet af krav om VVMredegørelse. Denne rapport er opbygget efter bilag 3 i bekendtgørelsen. Denne anmeldelse omfatter de midlertidige aktiviteter, der knytter sig til etablering af prøveboringen og prøvepumpningen. Der vil blive udarbejdet en anmeldelse efter bestemmelserne i VVMbekendtgørelsen omkring af det permanente projekt for indvinding af geotermisk varme. Der indsendes særskilt varmeforsyningsprojekt jf. kravene i bekendtgørelsen for varmeforsyning 2. Varmeforsyningsprojektet vil blive indsendt til Viborg kommune som er varmeplanmyndighed i relation til det geotermiske anlæg i Kvols. 2. ANLÆGGETS KARAKTERISTIKA Formålet med projektet er at undersøge muligheden for at forsyne Energinet Viborg med billig, miljøvenlig og CO 2 -neutral fjernvarme produceret ved hjælp af geotermisk varme. Dette gøres ved at etablere en prøveboring og foretage en prøvepumpning. Da der kun vil blive foretaget én boring, er det ikke muligt at recirkulere grundvandet. Det er derfor nødvendigt at bortskaffe det 1 Bekendtgørelse nr af 06/12/2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 347 af 17/05/2005 om varmeforsyning

5 oppumpede grundvand. Der arbejdes i øjeblikket med to forslag for placering af boringen, hvilket fremgår af bilag 1. Etablering af forslag 1, den nordøstlige boring på matrikel nr. 25f Kvols by, Kvols medfører et behov for etablering af en forbindelsesvej fra Virksundvej ind til matriklen med boringen. Hvis konklusionen på forprojektet er, at der skal etableres geotermisk varme, vil denne vej blive permanent. I modsat fald vil den være midlertidig. Ved etablering af forslag 2, den sydvestlige boring på matrikel 10e Kvols by, Kvols vil der være behov for at sikre adgang ved tilkobling til Virksundvej. Fortrækkes som placering for boringen grundet adgangsforhold, terrænforhold samt mulighederne for den interne placering af aktiviteter på arealet. Det forventes, at de indledende undersøgelser af reservoiret vil vise at placering nr. 2 vil kunne udnyttes. Alternativt ansøges om placering nr. 1. Ved geotermisk varme indvindes varmt grundvand fra dybtliggende (knap meter) vandførende lag - såkaldte geotermiske magasiner. I et fuldt udbygget anlæg pumpes vandet op og via varmevekslere udnyttes det varme vand til opvarmning af fjernvarmevand, hvorefter det afledes til magasinet igen via en anden boring. Vandet i det geotermiske magasin skal have en tilstrækkelig høj temperatur, for at varmen kan benyttes til fjernvarmeproduktion. Temperaturen ved Kvols er beregnet til at være ca. 75 ºC, hvilket gør vandet velegnet til fjernvarmeproduktion. Formålet med undersøgelsen omfattet af denne anmeldelse er at verificere beregningen om temperaturen samt fastlægge kapaciteten af magasinet. Den geotermiske varme vil indgå i fjernvarmesystemet, hvor den bl.a. vil erstatte varme fra Viborg Kraftvarmeværk produceret på naturgas. Det vurderes, at det geotermiske anlæg i Kvols kan levere en varmemængde i størrelsesordnen MW i timer/år (i alt ca MWh/år) svarende til henholdsvis 30 og 60 % af den årlige varmeproduktion fra Viborg Kraftvarmeværk ( MWh/år). Det geotermiske potentiale undersøges i forbindelse med projektet og er omfattet af denne anmeldelse. Projektet omfatter samlet set: Etablering af prøveboring Prøvepumpning i boringen med henblik på at fastlægge kapaciteten (MW varme) i magasinet Etablering af midlertidigt bassin til oppumpet vand Bortskaffelse af vandet fra prøvepumpningen Etablering af en midlertidig vej til boringen 2.1 Anlæggets dimensioner Den eksisterende boring er ca m dyb og afdækket af et betondæksel i terræn. Den eksisterende boring forventes ikke anvendt i forbindelse med nærværende projekt idet Energistyrelsen vurdere, at en genanvendelse af boringen er risikabel, dels set i forhold til boringens fysiske stand men også det forhold, at restprodukter fra boringens udførelse i 1976 er dumpet i hullet. Derfor forventes der etableret en ny boring, og en borerig vil blive opstillet i en periode på ca dage i forbindelse med etableringen af den første prøveboring. Boreriggens dimensioner kendes ikke, før en boreentreprenør er valgt. I denne fase kan der dog regnes med en arealudbredelse for maskiner, mandskabsfaciliteter m.v. på op til m 2, heraf vil ca. halvdelen af arealet være befæstede arealer med bl.a. borerig med en tårnhøjde på 40 m samt bassin til opsamling af oppumpet vand. Der vil sandsynligvis være behov for at forstærke underlaget visse steder for, at dette kan bære riggen. Dette gøres ved at grave ud og udlægge stabilgrus. Til anstilling af boreriggen kræves det, at ca. 50 lastbiler med anhænger kører til pladsen med forskelligt udstyr. Af øvrigt nødvendigt materiel, som skal opbevares og benyttes, kan nævnes:

6 generatorer, pumper, kompressorer, gaffeltruck, og lastbiler. Endvidere opbevares der drivmidler til udstyret i tætte beholdere. Den omtrentlige placering af boringen fremgår af bilag 1. Der er i bilag 1 angivet placering for begge det to forslag, der foreligger på nuværende tidspunkt. Den nøjagtige placering kendes ikke, men den fastlægges, inden projektet igangsættes. Placeringen af vejen for forslag 1 fremgår ligeledes af bilag 1. Vejen er søgt placeret således, at trafikken herpå vil genere naboerne mindst muligt. Vejen vil i forbindelse med forprojektet blive etableret ved udlægning af jernplader eller som interimsvej. 2.2 Kumulation med andre projekter Den væsentligste kumulative effekt findes i forbindelse med Energinet.dk s planer om at udvide deres naturgaslager ved Ll. Thorup. 3 Udvidelsen sker ved at skylde et hul i en salthorst. Det saltholdige procesvand herfra ledes ud i Limfjorden. På den baggrund er det for nærværende projekt besluttet at bortlede oppumpet vand på anden vis som beskrevet i afsnit 2.4 og således ikke udledes til Hjarbæk Fjord. Det er oplyst, at projektet ved Ll. Thorup er sat i bero på ubestemt tid. 2.3 Anvendelsen af naturressourcer Der vil blive benyttet en borerig samt brændstof i forbindelse med etablering, drift og fjernelsen af denne. Der vil desuden blive benyttet materialer til selve boringen, herunder boremudder, vand samt kemikalier, der er biologisk nedbrydelige. Der vil kun blive benyttet få kemikalier og disse vil blive håndteret og bortskaffet efter forskrifterne. Det vurderes, at forbruget af materialer er meget begrænset. Der vil blive benyttet materialer så som grus mv. til etableringen af vejen. Desuden vil eksisterende landbrugsareal blive benyttet til vejen. 2.4 Affaldsproduktion Der vil være en minimal affaldsproduktion. Det væsentligste spildprodukt vil være saltholdigt oppumpet vand. I forbindelse med etableringen og afprøvningen af boringen vil der blive afledt ca. 110 l/s i en ca. uge, hvilket svarer til ca m 3 i perioden. Procesvandet forventes at have en temperatur på ca o C og et saltindhold på ca %. Saltvandet forventes at blive tilledt et ca m 3 stort bassin. Herfra er der to scenarier for bortskaffelse: 1. Bortskaffelse med lastbil og udledning til anden recipient (mest sandsynligt Vesterhavet ved Hanstholm) 2. Nedpumpning til dybereliggende sandlag beliggende mere end 400 m under terræn. Det undersøges i øjeblikket hvilket bortskaffelsesscenarie, der er mest fordelagtig både i forhold til de økonomiske og miljømæssige hensyn. Ved udledning til Vesterhavet ved Hanstholm skal der ansøges om tilladelse fra relevante myndigheder. Der vil blive taget kontakt til Thisted Kommune i den forbindelse. Ved nedpumpning til dybereliggende sandlag skal der søges om tilladelse hos energistyrelsen. Fast affald, kemikalieaffald, boremudder mv. vil blive håndteret i henhold til Viborg Kommunes affaldsregulativer. Det forventes, at boremudder køres til deponering ved Skive Renovation 4-S, der er godkendt til deponering af boremudder. Der tages kontakt til Skive Renovation 4-S for at indgå aftale. 3 Oplysninger omkring projektet ved Ll. Thorup stammer fra "Miljørapport og VVM-redegørelse - Ll. Torup Lagerudvidelse FORELØBIG UDGAVE", Juni 2009

7 2.5 Forurening og gener Der vil opstå enkelte gener i forbindelse med etableringen. Der vil blandt andet være støj og vibrationer fra etableringen af boringen. Bygherren vil så vidt muligt bestræbe sig på at overholde de vejledende grænseværdier, og der vil blive stillet krav til entreprenøren om at overholde disse. Der kan ligeledes opstå støvgener fra bygge- og gravearbejdet, men påvirkningen herfra vurderes ikke at være væsentlige. Der vurderes, at der ikke vil opstå væsentlig luftforurening, lugtgener eller lysgener. Afstanden til nærmeste beboelse er ca. 200 m. Udkørselsforholdene for den midlertidige vej er ikke vurderet. Naboer i området vil blive informeret om anlægsarbejdets omfang og varighed efter gældende regler på området. 2.6 Risikoen for uheld Der er en risiko for, at finde gas i forbindelse med etableringen af boringen, eller for at der er opbygget et tryk heri. Selve etableringen af boringen vil blive udført af et firma med erfaring og ekspertise, som vil tage de nødvendige forholdsregler for at minimere risikoen for uheld i denne forbindelse. Der vil blive stillet krav til sikkerhedsforanstaltninger, mandskabets kvalifikationer mv. i forhold til de anvisninger, der foreligger for sådanne anlægsarbejder med boreprocedurer. Hele boreprocessen og udstyret godkendes af Energistyrelsen inden opstart. Ved uheld og driftsforstyrrelser kan det være nødvendigt at bortlede oppumpet vand i en kort periode formentlig til Hjarbæk Fjord. Det understreges, at denne udledning kun vil ske i tilfælde af uheld. 3. ANLÆGGETS PLACERING Ved placeringsforslag nr. 1 vil boringen være beliggende på adressen Kvolsvej 5, Kvols, 8831 Løgstrup, matr. nr. 25f Kvols by, Kvols, Viborg Kommune. Der henvises i øvrigt til bilag 1, hvoraf placeringen af vejen også fremgår. Ved placeringsforslag 2 vil boringen være beliggende på Virksundvej 58, Kvols, 8831 Løgstrup, matrikel nr. 10e, Kvols by, Kvols. Viborg Fjernvarme ejer ingen af grundene, men planlægger at indlede forhandlinger med den nuværende ejer omkring køb af den del af grunden, som borefeltet vil ligge på. 3.1 Nuværende arealanvendelse Der er for begge placeringsforslag tale om markarealer placeret i det åbne land. Arealet benyttes i dag til jordbrugsformål. Placeringsforslag nr. 1 er delvist beliggende inden for strandbeskyttelseslinien og der vil derved være behov for at ansøge om dispensation. Det planlægges, at placeringen af borefeltet så vidt muligt holdes inden for det felt, der ligger uden for strandbeskyttelseslinien. Hvis projektet ikke resulterer i en fortsat udnyttelse af den geotermiske varme, vil vejen for forslag 1 blive nedlagt igen. Det forventes, at vejen etableres ved at udlægge jernplader. I modsat fald vil den blive gjort permanent. Placeringsforslag nr. 2 er beliggende længere inde i landet på den vestlige side af Kvols by og er derved ikke inden for strandbeskyttelseslinien. Der vil derfor ikke være behov for at ansøge om dispensation. 3.2 Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet. Der er beskyttet natur i umiddelbar nærhed af det område, der planlægges benyttet for boringen, jf. bilag 2 og nedenstående figur.

8 1 2 Figur 1: Beskyttet natur og beskyttelseslinier nær projektområdet. Forslag nr. 1 og nr. 2 til placering af borefelt er markeret med rødt. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke nærliggende naturområder væsentligt, da der ved boringen ikke vil blive inddraget eksisterende naturområder, men alene dyrkede marker. Projektområdet nr. 1 ligger nær 3-områder, eng samt strandeng. Det vurderes, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af disse områder, da der er tale om et begrænset areal, og da betondækslet på boringen efterfølgende vil blive overdækket med jord igen efter prøveboringen. 3.3 Det naturlige miljøs bæreevne Vådområder Nærmeste udpeget vådområde ligger 4 km fra projektområdet Kystområder Området bærer præg af at være nær Limfjordskysten, og den eksisterende boring ligger inden for strandbeskyttelseslinien, jf. bilag 1. Dispensation fra strandbeskyttelseslinien er indsendt til Miljøcenter Ringkøbing. Boringen ligger desuden inden for kystbeskyttelseszonen, jf. bilag Bjerg- og skovområder Der findes ikke bjerg- og skovområder ved boringen Reservater og naturparker Der findes ikke reservater eller naturparker i umiddelbar nærhed af Kvols Vadehavsområdet Ikke relevant for området.

9 3.3.6 Områder der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EFfuglebeskyttelsesområder og habitatområder Hjarbæk Fjord samt store dele af landarealerne NØ, Ø og SØ for Kvols er internationalt beskyttelsesområde, jf. bilag 2. Områderne er omfattet af Natura 2000 (habitatområde nr. H30 og fuglebeskyttelsesområde nr. F24) og den eksisterende geotermiske boring, der ønskes inddraget i nærværende projekt, ligger ca. 170 m fra EF-habitat området. Udpegningsgrundlag for habitatområde H30 og fuglebeskyttelsesområde F24 kan ses af bilag 3. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet på land. Figur 2: Natura 2000 områder nær projektområdet i Kvols Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Anmelder har ikke kendskab til sådanne områder, og Viborg Kommune anmodes derfor om at undersøge dette punkt Tætbefolkede områder Begge projektområder ligger ca. 14 km fra Viborg, ca. 6 km fra Løgstrup. Projektområde nr. 1 er beliggende ca. 250 m fra Kvols by og projektområde nr. 2 er beliggende ca. 100 m fra Kvols by. Gennemførelse af projektet vil i anlægsperioden medføre en øget trafik gennem Kvols by. Der er ikke gennemført en vurdering af, hvor meget trafikken vil stige i forhold til den nuværende Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk eller geologisk synspunkt Området omkring Hjarbæk Fjord, herunder Kvols, er udlagt til særligt beskyttelsesværdigt kulturmiljø i Regionplan for Viborg Amt. Projektet er desuden beliggende inden for kystnærhedszonen. Påvirkningerne af landskabet er begrænsede, midlertidige og kortvarige. Det vurderes derfor, at projektet ikke medfører væsentlige påvirkninger af landskabet.

10 4. KENDETEGN VED DEN POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNING 4.1 Påvirkningens omfang Etablering af boringen vil påvirke de omkringboende ved ekstra trafik og støj i anlægsperioden. Desuden vil boreriggen kunne ses i landskabet under anlægsfasen. Området er tyndt befolket og påvirkningerne vil forekomme over en forholdsvis kort periode. På det foreliggende grundlag er det dog usikkert, hvordan en eventuelt udledning af saltholdigt oppumpede vand vil kunne påvirke omgivelserne, da det endnu ikke er endeligt fastlagt hvorledes bortskaffelse af vandet vil foregå. 4.2 Påvirkningens grænseoverskridende karakter Der vurderes, at der ikke vil være grænseoverskridende miljøproblemer ved projektet. 4.3 Påvirkningsgrad og kompleksitet Visuelt vil anlægget kunne virke skæmmende i landskabet i den forholdsvis korte periode, hvor boreriggen opstilles og benyttes. 4.4 Påvirkningens sandsynlighed Det er sandsynligt, at de omkringboende samt trafikken vil opleve gener ved etablering af boringen. Det vurderes, at en eventuel udledning af saltholdig oppumpet vand vil blive den væsentligste påvirkning fra projektet. 4.5 Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet Selve etableringen af boringen vil vare ca dage, mens prøvepumpningen vil tage ca. 1 uge. I disse perioder vil påvirkningerne af omgivelserne finde sted. Påvirkningerne forventes at være reversible. 5. PERSPEKTIVERING DET KOMMENDE PERMANENTE PROJEKT Giver prøvepumpning det forventede positive resultat forventes boreperioden forlænget med ca. 30 dage pr. efterfølgende boring. De foreløbige planer indebærer, at der etableres 3 til 7 ekstra boringer i området til hhv. oppumpning af geotermisk opvarmet grundvand og nedpumpning af det afkølede vand. Såfremt der kan etableres et 32 MW geotermisk anlæg (8 boringer i alt) i Kvols, vil boreprocessen blive forlænget med ca. 7 måneder. Boringerne forventes placeret i umiddelbar nærhed af prøveboringen. Boringerne placeres så vidt muligt uden for strandbeskyttelseslinien. Etableringen af hver af disse boringer vil følge samme principper som beskrevet i denne VVM-anmeldelse. Boringerne forventes hver især eller samlet at blive etableret med underjordisk men overfladenært bygværk. Dette bygværk vil kunne ses som en betonplade. Hvis det er projektområde nr. 1, der foretages prøveboring vil den midlertidige vej ind til boringen vil blive gjort permanent. Vejen forventes at blive etableret med sten, hvori den eksisterende græsbelægning kan gro. Vejen skal kunne betjene køretøjer til drift og vedligehold af boringerne. Der vil desuden blive bygget et overfladeanlæg ved boringerne. Dette anlæg forventes udover varmevekslere også at indeholde et besøgscenter. Under normale driftsforhold vil det oppumpede vand blive pumpet ned i grundvandsmagasinet igen efter varmen er udnyttet i varmevekslerne. Ved uheld og driftsforstyrrelser kan det dog være nødvendigt at bortlede dette vand. Der anlægges derfor en spildevandsledning fra boringerne formentligt til Hjarbæk Fjord. Det understreges, at denne ledning kun vil blive benyttet i sjældne tilfælde. Som led i projektet er der planer om at etablere en fjernvarmeledning fra overfladeanlægget til Viborg Kraftvarmeværk, samt et ledningsnet, som kan forsyne byerne Stoholm, Løgstrup og Skals.

11 Forprojektet danner beslutningsgrundlag for om og hvordan det videre arbejde med geotermiprojektet skal ske. Der er indsendt anmeldelse med VVM-screeningsnotat for det permanente projekt.

12 BILAG 1: PLACERING AF BORING OG VEJ

13 V Matr. 10a Boreplads Alternativ 1 Matr. 10a Adgangsvej og ledningskorridor Boreplads Alternativ 2 Matr. 25f Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk CUR/RASN Projektnr Viborg Fjernvarme Geotermi 1:2.000 Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Tlf Fax Boreplads alternativ 1 & 2 Adgangsvej og ledningskorridor Tegning nr. V Rev. rasn :11:19 \\Dkramaalfil01\sagarkiv\2009\ \Cad\Kort\Tegn\T-V dwg

14 BILAG 2: AFGRÆNSNING AF HABITATOMRÅDE

15 Placering ifølge kortbilag Placering ifølge oplyst koordinat Tegnforklaring Geotermisk boring EF-habitatområde EF-fuglebeskyttelsesområde Dato Konst./Tegn Kontrol Godk TSL TINE ORK Sag Udg. 1 Mål 1: Viborg Fjernvarme Prinsensgade 11, 9000 Aalborg Tlf Fax Ramsar område Viborg geotermi 300m afstandszone fra kysten Oversigtskort over Natur 2000 områder Bilag 2 Fil: Geotremi.WOR

16 BILAG 3: UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR NATURA 2000 OMRÅDE Habitatområde nr. H30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) 1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

17 Fuglebeskyttelsesområde nr. 24 SPA 24 Hjarbæk Fjord og Simested Fjord Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i.h.t. DMU s database Vejledning Kriterier Rørdrum Y F3 Sangsvane T F2, F4 Engsnarre Y F1 Klyde T F4 Hjejle T F6 Taffeland T F4 Troldand T F4 Hvinand T F4 Blishøne T F4