Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Transkript

1 Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

2 Disposition Specialeplanlægning Hvorfor Gennemgang af akutberedskabet Hvordan er den blevet til Hvad indeholder den Hvad nu - implementering 2

3 Sundhedsloven Formål - Specialeplanlægning Let og lige adgang Høj kvalitet Sammenhæng Valgfrihed Let adgang til information Gennemsigtighed Kort ventetid Fokus på forebyggelse Understøtte Kvalitet vejere tungere end nærhed Effektiv resurseudnyttelse Geografisk fordeling Forskning og udvikling Uddannelse Kriterier for vurdering Sjældenhed Kompleksitet Resurseforbrug 3

4 Politisk enighed Enighed blandt ordførerne for de 5 partier bag sundhedsloven: Høj kvalitet uanset tid og sted frem for nærhed Dynamisk sundhedsvæsen Robusthed Åbenhed og dokumentation En velfungerende præhospital indsats er en forudsætning for en reduktion i antallet af akutte modtagelser 4

5 Specialeplanlægning - Begreber Specialeplanlægning sygehusbehandling Specialfunktion Udlandsfunktion Højt specialiseret funktion Regionsfunktion Omfattet af bestemmelserne i sundhedslovens 89 Omfattet af bestemmelserne i sundhedslovens 208 Hovedfunktion Ej direkte reguleret i sundhedsloven 5

6 Specialeplanlægning Elementer i vurderingen Det overordnede mål kvalitet sikres gennem fokus på: Kapacitet/aktivitet Sammenhæng mellem specialer/funktioner Ekspertise Internationalt samarbejde Forskning og udvikling Uddannelse Forsyningsforpligtelse Dokumentation og kvalitetsopfølgning MTV Satellitsamarbejde Resurseanvendelse 6

7 Specialeplanlægning Plan Gennemgang af alle specialer indtil medio 2008 Løbende elektronisk udmelding af ændringer i Sundhedsstyrelsens Vejledning fra 2001, som gælder indtil andet udmeldes ingen ny samlet vejledning Fornyet specialegennemgang

8 Hvorfor Gennemgang af akutberedskabet Generelt fokus på akutberedskabet SST rapport Vurdering af den akut medicinske indsats, 21 anbefalinger Strukturreform Udmeldinger om reduktion i antal skadestuer fra faglige miljøer, organisationer og politisk hold Vil få store konsekvenser for speciale- og sygehusplanlægningen i øvrigt derfor først 8

9 SST rapport 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats 21 anbefalinger vedr. belysning af: Alarmering og aktivering af systemet samarbejde, visitation, ansvar og kompetencer, uddannelse, dataopsamling Den præhospitale indsats hvilke pt. har gavn af hvad, organisering, telemedicin, helikopterordning, differentieret respons, uddannelse Modtagelse af akutte patienter på sygehus fælles akutmodtagelser, visitation, uddannelse, tilstedeværelse af speciallæger Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005, Sundhedsstyrelsen 9

10 Processen Gennemgang af akutberedskabet 2006 (1) Rådgivende udvalg: akutberedskabet først Ekspertgruppe: udarbejder rapport SST, 25 eksperter: politi, ambulancevæsener, videnskabelige selskaber, regioner m. fl. Underarbejdsgruppe: landsdækkende helikopterordning Tværgående regional baggrundsgruppe supplerer SST, DR, regionerne: sundhedsfaglig og organisatorisk Rådgivende udvalg: anbefaler høring til 1. marts SST, IMS, regionerne 5, faglige selskaber 5 Regionerne: implementering over 5-10 år 10

11 Processen - Gennemgang af akutberedskabet 2006 (2) Dokumentation, litteraturgennemgang Lidt/ingen evidens om resultat af klinisk indsats og organisationens betydning Internationale erfaringer nyttige, men ikke direkte overførbare pga forskel i geografi, organisation mv. Belysning af akutaktivitet Ingen data med afgørende betydning for planlægning Konsekvensanalyse Speciallæger i tilstedeværelses/rådighedsvagt Faciliteter begge inkonklusive Beslutninger må i høj grad baseres på eksperters viden, sund fornuft og bedste mands bedste bud 11

12 Akutberedskabet - Begrebsafklaring Akutberedskabet omfatter Præhospital indsats Akutmodtagelse på sygehus Visitation og modtagelse af alle patienter med akut opstået kendt eller uafklaret sygdom eller akut skade visiteret af vagtlæge eller indbragt med ambulance hvad enten den primære undersøgelse eller behandling kan klares i skadestuen eller kræver indlæggelse. 12

13 Akutberedskabet - Udfordringer Flere muligheder for at diagnosticere og behandle kræver rette apparatur og personale Flere patienter har mere end én sygdom Større specialisering af læger og plejepersonale også inden for specialerne Personalemangel inden for alle personalegrupper Ønske om at øge kvaliteten uanset tid og sted Afveje/kompensere forøget afstand ved fokus på præhospital beredskab 13

14 Akutberedskab Anbefalinger (1) Præhospitale område Visitation til skadestue via almen praksis eller 112 Landsdækkende nummer til vagtlægeordningen Regionalt samarbejde mellem almen praksis og akutmodtagelser om fordeling/varetagelse af patientkategorier (Sygeplejebetjente) skadeklinikker som element i og visiteret af almen praksis/vagtlægeordningen skal vurderes nøjere Bedre sammenhæng mellem alarmcentral, vagtcentral, ambulancer mv., AMK og akutmodtagelser Alarmcentraler opkvalificeres mht. sundhedsfaglige opgaver Fokus på præhospital diagnostik og behandling samt hurtigst mulig transport til behandlingssted, sammenhæng i forløb 14

15 Akutberedskab Anbefalinger (2) Fælles akutmodtagelse hovedfunktionsniveau: Min 6 specialer: Intern medicin, kirurgi, ortopædisk kirurgi, anæstesiologi med intensiv funktion niveau 2 diagnostisk radiologi, klinisk biokemi Vil være forskellige: fx suppleret med neurologi, gynækologi og obstetrik, pædiatri Faciliteter: røntgen, CT, ultralyd, akut operation, laboratorieanalyser Tilstedeværelse af speciallæger: 4 første ovenfor + ultralyd 15

16 Akutberedskabet Anbefalinger (3) Samling på to måder: Færre sygehuse med akutmodtagelse På det enkelte sygehus samles de akutte modtagelser ét sted Formål: at sikre Hurtig adgang til alle relevante diagnostiske og kliniske funktioner/specialer mhp. Hurtig diagnostik, rette tidlig behandling og visitation til det rette sted, sammenhæng Udnyttelse af (specialiserede) personaleresurser 16

17 Akutberedskabet Anbefalinger (4) Traumecenter højt specialiseret niveau Specialer som fælles akutmodtagelse, suppleret med en lang række døgndækkende: kardiologi, karkirurgi, neurokirurgi, neurologi, plastikkirurgi, thoraxkirurgi, kæbe, øjne, øre-næse-hals, pædiatri og ekspertise med børn inden for anæstesiologi, intensiv og kirurgi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi Faciliter som akutmodtagelsen, suppleret med døgndækkende MR, interventionsradiologi, ultralyd, invasiv kardiologi 17

18 Befolkningsgrundlag Tidligere udmeldinger Akutmodtagelse ARF og Dansk Kirurgisk Selskab Danske Regioner, debatoplæg Dansk Kirurgisk Selskab til ekspertgruppen

19 Akutberedskab - Anbefalinger (5) Fælles akutmodtagelse Befolkningsunderlag evt. større ved stor befolkningstæthed mhp udnyttelse af personaleresurser mm. I alle regioner områder med særlige geografiske eller andre lokale forhold som må håndteres specifikt i regionens sygehus/sundhedsplan. 19

20 Akutberedskab Anbefalinger (6) Traumecenter Grundlag baseres primært på patienter med svære traumer. Nogle internationale krav kan de overføres til DK? SST vurderer, at der kun er grundlag for 1-2 traumecentre med alle nævnte specialer SST Vejledning 2001: 4 traumecentre, forskellige spidskompetencer SST: behov for formaliseret samarbejde mellem 4 traumecentre mht: visitation og fordeling af patientkategorier nationale retningslinier for undersøgelse og behandling ensartet registrering til fælles database (LPR) 20

21 Akutberedskab Anbefalinger (7) Helikopterordning supplement: vurderes yderligere Formål: sikre patienter i yderområder tidlig diagnostik/behandling og hurtigst mulig transport til behandlingssted transport af kritisk syge mellem sygehuse Transport af specialsagkyndig læge til skadested/sygehus Landsdækkende ordning m. fælles disponering og fælles disponeringsvejledning for alle transporttyper Disponeres af én fast AMK med back up Placeres ved 3-4 eksisterende lufthavne/sygehuse under hensyntagen til optimal geografisk dækning Sundhedsfaglig bemanding med læge, ambulancebehandler, evt. sygeplejerske ved transport 21

22 Akutberedskab anbefalinger (8) Helikopterordning Primært vælges flyvning i dagslys Aktivitet og døgnbehov vurderes i en periode Derefter vurdering af behov for natflyvning - kræver mere udstyr og erfaring Supplering med fastvingefly til dækning af Bornholm, herunder transporter overvejes 22

23 Akutberedskab Anbefalinger (9) Generelt fokus på Retningslinier, vejledninger landsdækkende eller regionale Dokumentation, afrapportering samme relevante data til samme databaser (LPR) Uddannelse, kompetencer, erfaring Formelle krav Efter/videreuddannelse målrettet Øvelser, vedligeholdelse mv. 23

24 Akutberedskab Anbefalinger (10) Information til befolkningen Om hvorledes man får adgang til sundhedsvæsenet i akutte situationer Om ændringerne generelt Om helikopterordningen specielt hvad kan den, og hvad ikke Planlægningshorisont: trinvis over 5-10 år 24

25 Dialog mellem regioner og SST Dialog ønskelig og nødvendig før, under og efter sygehus/sundhedsplanens udarbejdelse Forventning fra alle sider om store ændringer kan ikke gennemføres på kort tid, derfor sundhedsplan med langsigtet mål og trinvis gennemførelse Sundstyrelsens mulighed for beslutning skal bruges når nødvendigt, men det er ikke et mål i sig selv. 25