Private personarkiver Folder nr.

Transkript

1 Private personarkiver Folder nr. 02 Rigsarkivet

2 Private personarkiver I Rigsarkivet er der flere end 7000 private personarkiver. Et privat personarkiv kan typisk bestå af breve, dokumenter, scrapbøger, fotografier og andet samlet eller skabt af en privatperson. Nogle private personarkiver er meget omfattende og fylder mere end 150 arkivpakker. Andre er ganske små og indeholder blot få breve. De fleste private personarkiver er skrevet på papir, men fra middelalderen er bevaret dele af privatarkiver skrevet på pergament. Hvem skrev breve? Rigsarkivet indsamler private personarkiver fra politikere, embedsmænd og andre, som har spillet en væsentlig rolle i samfundslivet. Men Rigsarkivet har også arkiver fra mange andre mennesker, i mange forskellige professioner og fra forskellige samfundslag. Ikke alle aspekter af samfundets liv kan belyses ud fra de offentlige myndigheders arkivalier, der ellers er Rigsarkivets primære område. Derfor indsamles de private personarkiver, som kan give væsentlige oplysninger ikke blot om personens liv, men også om vigtige samfundsanliggender. Før 1800-tallet stammer de fleste private personarkiver Foruden private personarkiver har Rigsarkivet også private institutionsarkiver. Læs om disse i Martin Larsen og Birgit Nüchel Thomsen (red.): Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse IV, 3. bd. Private institutioners arkiver. Rigsarkivet Private personarkiver side

3 fra adelen. Men også præster, missionærer, videnskabsfolk, politikere og embedsmænd skrev flittigt breve. Man skal være opmærksom på, at mange private personarkiver mest består af modtagne breve, hvorimod der ikke altid er breve bevaret fra den person, der har lagt navn til arkivet. Især for tiden efter 1800 har Rigsarkivet mange private personarkiver. Flere mennesker lærte at skrive, og så længe telefonen ikke var opfundet, eller var blevet almindelig, var motivationen til at skrive stor. Skrivelysten fortsatte i begyndelsen af 1900-tallet, men siden mindskedes antallet af breve. Telefonens indførelse må tilskrives den største del af skylden for brevskrivningens tilbagegang, men også andre sociale og kulturelle forhold hører med, hvis man vil forklare, hvorfor breve i nyere tid er blevet stadig mindre benyttet som kommunikationsmiddel. Nu går som bekendt ofte i stedet for et rigtigt brev. Rigsarkivet modtager heldigvis til stadighed private personarkiver, både fra nulevende og fra afdøde personer. Sidstnævnte har ikke sjældent efter aftale med Rigsarkivet truffet testamentarisk bestemmelse om eller har pålagt deres børn, at arkivet skal tilgå Rigsarkivet. Det kgl. Biblioteks håndskriftsamling modtager hovedsagelig arkiver fra kunstnere, forfattere, skribenter og intellektuelle. Rigsarkivet derimod har koncentreret sig om politikere, embedsmænd og andre øvrighedspersoner, der gennem deres indflydelse har formet landet. Embedsarkiver Foruden privatarkiver har Rigsarkivet en række embedsarkiver. Det kan f.eks. være departementschefers arkiver. Disse er privatarkiver om tjenstlige forhold, skabt af embedsmænd uden om institutionens egen arkivdannelse. Embedsarkiverne er registreret og opstillet i tilknytning til institutionernes arkiver, men grænsen mellem et embedsarkiv og et personarkiv kan være flydende. Det er afgørende for placeringen af et sådant arkiv, om Private personarkiver side 3

4 Rigsarkivet har udgivet bøger med oversigter over privatarkiverne: Vejledende Arkivregistraturer VIII, Privatarkiver før 1600 i Rigsarkivet. Ved Erik Kroman, Arkivregistraturer IX, Privatarkiver i Rigsarkivet. Ved Henny Glarbo, Større private personarkiver i Rigsarkivets 4. afdeling. Ved Vello Helk, Små private personarkiver i Rigsarkivets 4. afdeling. Ved Hans Kargaard Thomsen, arkivet ved embedsmandens død opbevares i institutionen eller privat. En række militærpersoners embeds- og personarkiver er i Rigsarkivets militære arkiver. Pergamentsbreve Private personarkiver på pergament opbevares særskilt sammen med Rigsarkivets andre pergamenter. Pergamenter før 1450, herunder også adelsdiplomer, er indordnet i Middelaldersamligen, Ny Kronologisk Række (NKR). Pergamenter efter 1450 er ordnet alfabetisk efter brevmodtageren. Foruden disse rækker af pergamentsbreve findes en række privatarkiver i kronologisk række , som det ikke har været praktisk muligt at indordne efter brevmodtagerens navn. Rækken rummer bl.a. lærebreve ordnet efter fag. Man kan søge på på Ny Kronologisk Række samt privatarkiver, kronologisk række i Statens Arkivers online registratur Daisy. I vejledningen på læsesalen kan man også benytte folioregistratur 264 eller seddelregistratur E.XVII. Private personarkiver side 4

5 Sådan finder du et privatarkiv Fortegnelsen over samtlige private personarkiver i Rigsarkivet er ordnet alfabetisk efter arkivskaberens efternavn. Fortegnelsen kaldes officielt for Generalrepertorium for Privatarkiver og står opstillet i ringbind i vejledningen på læsesalen. Generalrepertoriet indeholder oplysninger om arkivskaber, arkivets nr., tidsperiode, omfang, hvem der har afleveret arkivet, tilgængelighedsregler samt arkivets indhold. En oversigt (registratur) over selve indholdet af privatarkivet findes ofte også i Generalrepertoriet. Særligt store eller omfangsrige registraturer, evt. i trykt bogform opbevares dog for sig. Disse specialregistratuerer er opstillet ved siden af Generalrepertoriet. Selv om der ikke findes et privat personarkiv efter den person, man søger oplysninger om, kan der meget vel findes breve af pågældende i andre private personarkiver. Oplysninger om eksisterende breve kan for ældre afleveringer ofte findes i et alfabetisk ordnet kartotek over brevskrivere, der findes i vejledningen på læsesalen. Det såkaldte Brevskriverkartotek viser, i hvilket personarkiv brevet kan findes. Brevskriverkartoteket er dog af ressourcemæssige grunde ikke blevet ført for nye afleveringer igennem de sidste ca. 30 år. Der kan således udmærket være breve fra en person i et privat personarkiv, selv om det ikke er registreret i brevskriverkartoteket. På internettet I Statens Arkivers online registratur Daisy, er det også muligt at søge på de private personarkiver. Ikke alle oplysninger er endnu tilgængelige via Daisy, men man kan ved søgning hurtigt få et overblik over, om den person, man søger, har afleveret et privatarkiv til Statens Arkiver. Daisy rummer nemlig de samme oplysninger som Generalrepertoriet. Private personarkiver side 5

6 Her ses et eksempel fra historikeren og politikeren P. Munchs privatarkiv arkivnr Med tiden vil Daisy også rumme en fuldstændig registrering af de enkelte private personarkiver, og det bliver dermed muligt at overskue indholdet i de enkelte pakker. Ønsker man at søge bredere end i Statens Arkivers samling af private personarkiver, er Danmarks Nationale Privatarkivdatabase, DANPA, en oplagt mulighed. På kan man søge i de private personarkiver, som opbevares i lokalarkiverne, Statens Arkiver, Det Kongelige Biblioteks håndskriftsamling samt forskellige specialsamlinger som f. eks. Det Danske Udvandrerarkiv, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv og Dansk Folkemindesamling. Man skal dog være opmærksom på, at DANPA ikke opdateres for øjeblikket. Private personarkiver side 6

7 P. Munchs arkiv er med dets mere end 200 arkivpakker et af Rigsarkivets største private personarkiver. Arkivet er inddelt i en række undergrupper. Det rummer et rigt kildestof til arkivskaberens virke både som historiker og som politiker for partiet Det Radikale Venstre. Arkivet har i årenes løb ofte været benyttet af forskere, der arbejder med nyere tids politiske historie. P. Munch var flere gange minister, senest udenrigsminister i Han skrev doktordisputats om købstadsstyrelsen i Danmark, og i mange år frem til begyndelsen af 1960 erne var hans verdenshistorie fast pensum i historieundervisningen på landets gymnasier. Hans biografi i Dansk Biografisk Leksikon fylder adskillige sider, og hans erindringer, i alt otte bind, blev i årene udgivet af historikeren Povl Bagge. Arkivet indeholder også materiale vedr. Udenrigspolitisk Nævn, og det er et eksempel på, at politikerarkiver ikke sjældent også rummer materiale af offentlig karakter. I sådanne tilfælde vil tilgængelighedsbestemmelserne være fastsat herefter. Hvad må jeg se? Den person, der afleverer et privatarkiv til Rigsarkivet, bestemmer selv de tidsmæssige tilgængelighedsfrister, der skal gælde for arkivet. Ofte er det Arkivlovens regler for adgang for personsager, der vælges. For de fleste af de arkiver, der nu afleveres, aftales derfor en frist på 75 år. Rigsarkivaren kan dog efter skriftlig ansøgning give tilladelse til benyttelse af arkivet tidligere. I andre tilfælde skal tilladelse til at benytte arkivet indhentes fra arkivskaberen selv eller fra dennes efterkommere. Det vil i disse sidste tilfælde være publikums egen opgave at skaffe denne tilladelse. Private personarkiver side 7

8 For privatarkiver afleveret før den gældende arkivlov fra 2003 vil fristen i reglen være 80 år. I alle tilfælde vil de nærmere regler for tilgængelighed være nævnt i Daisy og i Generalrepertoriet. (Se ill. s. 6) Andre arkiver og samlinger om privates virke Udover de private personarkiver, der er omtalt ovenfor, findes der andre samlinger fra private personer. Håndskriftsamlingen i Rigsarkivet rummer fx flere forskeres personalhistoriske samlinger. Håndskrifsamlingen er inddelt i grupper, som det er muligt at søge på i Daisy. En fortegnelse over samlingerne er også opstillet i vejledningen på læsesalen. Se navnlig grupperne: I: Samlinger af blandet indhold. XIII: Individuelle samlinger vedr. personalhistorie. XIV: Alm. personalhistorie. XVIII: Ny række I princippet er Kongehusets arkiver i Rigsarkivet også private personarkiver. For disse gælder dog særlige adgangsregler, ligesom der findes særlige registraturer. Spørg på læsesalen for nærmere oplysning. Ophavsret Nogle private arkivalier kan være omfattet af lov om ophavsret. Ophavsretten beskytter den eneret, en ophavsmand (f.eks. en forfatter/ brevskriver) eller dennes arvinger har til et værk. Den ophavsretlige beskyttelse vedvarer i 70 år efter ophavsmandens død. Ophavsretten kan bl.a. være af betydning for benyttere af privatarkiver, som ønsker at offentliggøre eller gengive private personers arkiver afleveret til Rigsarkivet. Ophavsretligt beskyttet privatarkivmateriale må ikke kopieres, og evt. fotografier i arkivet må ikke viderebringes, uden tilladelse fra den, der har ophansretten. Bestillingsseddel Bestilling af privatarkiver til læsesalen foregår ved at udfylde bestillingssedler med oplysninger om privatarkivets navn, arkivnr. og evt. pakkenr. Disse oplysninger findes i Daisy, Generalrepertoriet eller Private personarkiver side 8

9 i specialregistraturerne for de større private personarkiver. Man kan også bestille arkivalierne elektronisk, hvis man allerede har alle oplysninger om arkivalierne og om nødvendigt har fået tilladelse til at benytte det pågældende arkiv, hvis det ikke er umiddelbart tilgængeligt. Se hvordan på Rigsarkivets hjemmeside. Hovedparten af Rigsarkivets arkivalier findes i fjernmagasin. Man må derfor regne med en ekspeditionstid på ca. 2 arbejdsdage, fra bestillingssedlen afleveres på læsesalen. Opbevares på Rigsarkivet på Slotsholmen: Små private personarkiver med arkivnr. til og med I fjernmagasin: Private arkiver med arkivnr. fra og med Private personarkiver side 9

10 Adresser og telefonnumre Rigsarkivet Rigsdagsgården København K [email protected] Tlf.: Landsarkivet for Sjælland m.v. Jagtvej 10 Postboks København N [email protected] Tlf.: Landsarkivet for Fyn Jernbanegade Odense C [email protected] Tlf.: Landsarkivet for Nørrejylland Lille Skt. Hansgade Viborg [email protected] Tlf.: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej Åbenrå [email protected] Tlf.: Erhvervsarkivet Vester Allé Århus C [email protected] Tlf: Illustration: Brev fra H.C. Andersen til Signe Læssøe dateret 7. januar I brevet har han tegnet den villa i Rom, hvor han holdt jul med den danske koloni. I perioden var H.C. Andersen på en legatrejse rundt i Europa. Brevet findes i Niels Frederik Læssøes privatarkiv (nr. 5917) Statens Arkiver 2006 Tekst: Margit Mogensen /Signe Trolle Gronemann Layout: Signe Trolle Gronemann