Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Transkript

1 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv Antallet af botilbud Hvem har henvist brugerne til botilbudene? Udskrivninger fra botilbuddene Længden på ophold 17 Bilag 1 Statistikkens baggrund og metode 21 Bilag 2 Nye og ophørte botilbud i statistikken 25 Bilag botilbud, adresseliste. 27 Bilag 4 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i Bilag 5 Ophold i 2010 fordelt efter varighed i antallet af overnatninger. Opgjort efter botilbud 31 Bilag 6 Alders- og kønsfordeling ved brugernes første indskrivning på 110 botilbud i Bilag 7 Beregnet belægningsprocenter for de enkelte 110 bosteder 37 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Udgiver Ankestyrelsen, november 2011 ISSN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside analyse@ast.dk

3 1 Forord Ankestyrelsen udgiver hvert år en statistik over botilbud efter servicelovens 110. Formålet er dels at give et billede af de personer, der benytter 110-botilbud og dels at producere en statistik over belægning og ressourceudnyttelse på boformerne. Oplysningerne er indsamlet løbende fra kommunerne samt fra enkelte selvejende institutioner på grundlag af botilbuddenes registrering. Kvaliteten af en statistik som denne afhænger i høj grad af den lokale indsats, som er med til at sikre, at de indberettede oplysninger er fyldestgørende og korrekte. Ankestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke de medarbejdere, som har udført dette arbejde. Statistikken er udkommet siden 1999 med udgangspunkt i det datagrundlag og geografiske inddeling, der blev aftalt mellem Amtsrådsforeningen, København og Frederiksberg kommuner, Sammenslutningen af boformer efter servicelovens 94 (nu Sammenslutning af boformer for hjemløse i Danmark - servicelovens 110) og Socialministeriet. I lighed med de tre tidligere årsstatistikker er der i denne foretaget en samkøring af boformregistret med oplysninger fra Det Centrale Personregister (Cpr). Dette har givet mulighed for og medvirket til mere præcise tabeller med hensyn til bopælskommune, statsborgerskab og fødested. I årets botilbudsstatistik er der som noget nyt, på enkelte områder, indarbejdet relevante temaer fra Den nationale Hjemløsestrategi, som partierne bag satspuljen fra 2008 blev enige om. Strategien har 4 målsætninger: 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden, 2. Ingen unge (18-24 år) bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger, 3. Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte og 4. Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen. Ankestyrelsen har blandt andet sammenkørt data med Kriminalforsorgens register over løsladte for at undersøge, om tidligere fængslede efter løsladelse tager ophold på et herberg eller forsorgshjem. Ligesom der er fremhævet karakteristika om unges brug forsorgshjem. Det skal understreges, at årsstatistikken ikke selvstændigt kan anvendes til at sige noget om den aktuelle eller fulde effekt af Hjemløsestrategien.

4 2 1 Sammenfatning Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om brugerne af botilbud, herunder forsorgshjem og herberg mv. efter servicelovens 110. Statistikken indeholder også information om belægning og ressourceudnyttelse. Flest mænd overnatter på herberg I 2010 var der pladser på 66 botilbud, og brugere benyttede et forsorgshjem eller herberg mv. til overnatning i kortere eller længere tid. 66 procent af brugerne var indskrevet én gang og 34 procent var indskrevet mindst to gange i løbet af året. Antallet af brugere er dermed det laveste i 10 år, mens antallet af overnatninger har været stigende i samme periode. Tre ud af fire brugere var mænd, som i gennemsnit var 42,7 år. Kvinderne var i gennemsnit 38,4 år. 10 procent af brugerne var født i et ikke-vestligt land. 44 procent af de indskrevne modtog kontanthjælp og 29 procent social pension ved indskrivningen. 4 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag. Flere unge mellem år på boformer 12 procent af alle der overnattede på herberg var unge mellem 18 og 24 år i Det er en stigning på 7 procent i forhold til Længden af brugernes ophold er steget Det gennemsnitlige antal overnatninger på botilbud, inden for året, for den enkelte bruger i alt, er steget fra 105 i 2009 til 115 i Ligeledes er varigheden af det enkelte ophold steget fra 49 til 52 overnatninger. Samtidig er det samlede antal af ophold steget med 6 procent. I 2010 blev der registreret ophold. 15 procent af brugerne benyttede boformerne i 120 døgn eller derover, inklusiv de 4 procent der opholdt sig på et forsorgshjem eller herberg mv. hele året. 35 procent af brugerne havde alene været registreret for ophold af ét døgns varighed. Få personer kommer direkte fra fængsel 38 personer indskrevet på et botilbud i 2010 var løsladt fra fængsel 1-7 dage før indskrivningen på et botilbud. De fleste brugere henvender sig selv på botilbudet 52 procent af indskrivningerne vedrørte brugere, der henvendte sig på eget initiativ. 16 procent af indskrivningerne vedrørte brugerne, der enten var blevet henvist fra socialforvaltningen eller fra en andet botilbud. Udskrivningerne var i 69 procent af tilfældene planlagte i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter en klar aftale med beboeren om flytning fra botilbuddet.

5 3 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv. 2.1 Antallet af botilbud I 2010 var der 66 botilbud efter servicelovens 110 med i alt pladser fordelt på døgnpladser og 27 pladser på sygeafdeling. Antallet af botilbud og antallet af pladser på de enkelte botilbud har været stabilt de sidste 10 år, dog er der fra 2009 til 2010 kommet yderligere 3 botilbud 1. Antallet af pladser er ligeledes steget sidste år med 39 nye pladser, jf. tabel 2.1. Antallet af brugere er faldet de sidste 10 år. Særligt i perioden fra 2005 til 2010, hvor der er blevet 859 færre brugere af bosteder efter 110, hvilket svarer til et fald på 12 procent. Det samlede antal overnatninger er i perioden steget med overnatninger eller 12 procent. Tabel 2.1 Antallet af botilbud, Antal brugere Antal af pladser Antal ophold Antal overnatninger Antal botilbud Note: Antallet af overnatninger er steget med ca overnatninger fra 2009 til Dette skyldes dels en stigning i kapaciteten, men kan også afspejle kvaliteten af registreringerne fra bostederne. Antallet af overnatninger skal derfor tages med forbehold. Det sidste år er antallet af overnatninger steget med ca overnatninger eller 6 procent i forhold til Stigningen sker til trods for, at antallet af brugere er faldet med næsten 200 personer. En del af forklaringen er, at antallet af pladser er steget med 1 Se bilag 2

6 4 39 pladser fra 2009 til 2010, svarende til ca overnatninger på årsplan ved fuld belægning. Noget af stigningen kan dog også henføres til, at enkelte bosteder ikke i alle situationer indberetter udskrivninger korrekt 2. Dette påvirker antallet af overnatninger og betyder derfor, at antallet af overnatninger overvurderes. Længden af det gennemsnitlige ophold pr. bruger er steget stødt igennem de sidste 10 år og er nu 115 dage, varigheden af det enkelte ophold er 52 dage. Boformer efter servicelovens 110 Ifølge servicelovens 110 skal Kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Optagelse i boformer kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Statistikken omfatter de egentlige botilbud, der drives af regionen eller kommunen samt selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst eller aftale med regionen eller kommunen. Statistikken indeholder døgnophold, hvor brugeren har tilbud om ophold hele døgnet. Det omfatter egentlige døgntilbud i 110-boformer, hvor der er døgnbemanding, ophold i udflytterboliger samt pladser på afrusningsafsnit (sygeafdeling) i tilknytning til boformen. Natophold, hvor udskrivningen sker i det efterfølgende døgn, sidestilles med døgnophold. Boformer efter 110 i Danmark omfatter forsorgshjem, herberger, krisecentre (dog ikke krisecentre for voldsramte kvinder), familieinstitutioner, mv. Se bilag 3 for en oversigt over samtlige botilbud. 2 fx at brugeren fejlregistreres til ophold efter 110, hvor det rettelig burde være registreret til anden foranstaltning, ikke bliver udskrevet korrekt fra et 110-ophold ved overgang til blandt andet alternativt plejehjem servicelovens 108 eller efterværn.

7 Brugernes kønsfordeling I 2010 benyttede mænd og kvinder sig af et midlertidigt ophold på et forsorgshjem eller herberg. 27 procent af brugerne var således kvinder. Det er en stigning på 2 procent point i forhold til året før. Andelen af kvinder er steget svagt gennem de sidste år. Det skyldes primært, at antallet af mænd er faldet. Antallet af kvinder på botilbud er steget med 29, mens antallet af mænd er faldet med 301 personer fra 2009 til 2010, jf. tabel 2.2. Samlet var indskrevet på en boform, en eller flere gange i 2010, et fald på 2,7 procent i forhold til året før. Tabel 2.2 Brugere fordelt på køn, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Mænd Kvinder I alt Københavns Kommune havde den højeste andel af kvindelige beboere, hvilket skal ses i lyset af, at Københavns kommune ikke har rene krisecentre. Cirka 40 procent af Københavns kommunes 571 pladser er afsat til kvinder/familier med børn og medgik i indskrivningerne fra kommunen., jf. tabel 2.3. I forbindelse med kønsfordelingen på boformerne bør det bemærkes, at tilbud efter servicelovens 110 både omfatter tilbud til hjemløse og til familieinstitutioner. Krisecentre for voldsramte kvinder er ikke omfattet af statistikken, men der indgår boformer med blandede formål, hvor boformen for hjemløse samtidig har tilknyttet en funktion som krisecenter. Herudover havde enkelte boformer i 2010 kun mandlige beboere. Blandt andet Møltrup Optagelseshjem, Herberget Mændenes Hjem og Kollegiet Gammel Køge Landevej. Tabel 2.3 Kønsfordeling efter beliggenhed Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Mænd Kvinder I alt

8 Brugerne fordelt på alder Aldersfordelingen for brugerne ved førstegangsindskrivning viser, at størstedelen af brugerne er mellem 40 og 49 år. 29 procent af brugerne i 2010 var i denne aldersgruppe. 2 procent er under 20 år, og 8 procent er 60 år eller ældre. Andelen af 20 til 29-årige er steget 2 procent point, dels fordi antallet af brugere i aldersklassen er steget, men også fordi antallet af brugere i aldersklasserne er faldet svagt, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Brugere fordelt på alder, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct år år år år år år år år og derover I alt Unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem I 2010 overnattede 748 unge mellem 18 og 24 år på et forsorgshjem mod 700 året før. Blandt de 18 til 24-årige er 18-årige den gruppe, som har den absolut laveste repræsentation, 5 procent eller 36 personer, mens de øvrige 19 til 24-årige er repræsenteret med mellem 14 og 18 procent, jf. tabel 2.5. Antallet af unge som benytter sig af et botilbud er steget 23 procent de sidste 4 år og 6,8 procent, eller 48 personer, fra 2009 til 2010.

9 7 Tabel 2.5 Antal unge på forsorgshjem fordelt på et-årige aldersgrupper, Alders gruppe Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct I alt Antallet af ophold af unge på forsorgshjem er steget ca. 10 procent fra 2007 til 2010, jf. tabel 2.6. Antallet af ophold af unge på forsorgshjem er i år 1.277, fordelt på 748 personer. Dette er en stigning på 122 ophold i forhold til De unges ophold er gennemsnitligt af 60,8 dages varighed, mens gruppen af brugere som er over 24 år i gennemsnit har hold af 50,9 dage, jf. tabel 2.6. Unge udgør 12 procent af det samlede antal brugere af 110 botilbud. Tabel 2.6 Antal ophold fordelt på alder, for brugere mellem 18 og 24 år Alder: Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct I alt

10 Brugernes statsborgerskab Brugerne af bostederne er primært danske statsborgere. Af sammenlagt ophold af brugere over 18 år var de , eller 87 procent, af danske statsborgere. 10 af opholdene var af brugere med ikke-vestligt statsborgerskab, og 2 procent af borgere fra EU og Norden, jf. tabel 2.7 Tabel 2.7 Indskrivninger og statsborgerskab Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1. Dansk Norden EU uden Norden Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Noter: Opdelingen af lande i vestlige og ikke-vestlige lande følger Danmarks Statistik s opgørelse i befolkningsstatistik Andelen af brugere fra ikke-vestlige lande har ligget nogenlunde konstant mellem 8 og 10 procent de seneste fire år. Andelen af indskrivninger af danske statsborgere var i procent, den laveste andel i de sidste 4 år. Andelen af indskrivninger af brugere med andet statsborgerskab end dansk er væsentligt større i Hovedstaden end i de øvrige byer. I 2010 blev 27 procent af opholdene i Hovedstaden af statsborgere fra ikke-vestlige lande, mens landsgennemsnittet var 10 procent, jf. tabel 2.8.

11 9 Tabel 2.8 Indskrivninger, statsborgerskab og beliggenhed, 2010 Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Antal indskrivninger Procent Dansk Ikke-vestlige lande Norden EU uden Norden Andre vestlige lande I alt Noter: Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg kommune. Storbykommuner omfatter boformer beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg Hvilke kommuner kommer brugerne fra Det samlede antal indskrivninger har været faldende fra 2007, men antallet er stagneret de sidste to år. I 2010 havde bostederne således indskrivninger, mens det tilsvarende tal i 2007 var Faldet er sket på bostederne uden for Hovedstaden, idet der samlet set er sket en stigning i antal indskrivninger i Hovedstaden i perioden. Antallet af indskrivninger i Hovedstaden steg med 273 overnatninger fra 2009 til Det er en stigning på 15 procent, andelen af indskrivninger på bosteder udenfor Hovedstaden faldt fra at udgøre 88 til 85 procent fra 2009 til 2010 jf. tabel 2.9. Tabel 2.9 Geografisk udvikling i antallet af indskrivninger Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Hovedstaden Øvrige kommuner Storbykommuner I alt Det skal bemærkes, at procentangivelserne ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundninger. Botilbuddene benyttes ikke kun af borgere fra den kommune, som bostedet er beliggende i. Botilbud beliggende i øvrige kommuner benyttes kun af ca. 42 procent borgere fra samme kommune som botilbuddets beliggenhed. Dette skyldes, at ikke alle kommuner har botilbud. For botilbud i større kommuner er andelen af egne borgere

12 10 større, omkring 73 procent for storbykommuner og 75 procent for hovedstaden, jf. tabel Tabel 2.10 Botilbudets beliggenhed i forhold til brugernes bopælskommune Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner For hele landet Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Samme region Samme kommune Anden region I alt Brugernes indtægtsgrundlag Hovedparten af de indskrevne brugere modtog enten kontanthjælp (43 procent) eller social pension (29 procent) ved indskrivningen. 4 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag i Der er stor variation mellem Hovedstaden, hvor 62 procent modtager kontanthjælp og bykommuner og øvrige kommuner, hvor henholdsvis 43 og 40 procent modtager kontanthjælp, jf tabel Tabel 2.11 Indskrivninger, forsørgelsesgrundlag og beliggenhed, 2010 Hovedstaden Øvrige kommuner Storbykommuner I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Lønindkomst Kontanthjælp Syge- eller barselsdagpenge Anden offentlig ydelse Arbejdsløshedsdagpenge Pension Ingen indkomst Andet Uoplyst I alt

13 11 Uden for Hovedstaden er flere brugeres forsørgelsesgrundlag pension, ca. 32 procent. I hovedstaden modtager 13 procent pension og 7 procent havde en lønindkomst, det dobbelte af bostederne i de øvrige kommuner. 2.2 Hvem har henvist brugerne til botilbudene? Optagelse på et forsorgshjem eller herberg mv. kan ske ved personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder og andre bosteder. Uanset henvendelsesform er det lederen af boformen, der træffer afgørelse om optagelse. Der er i serviceloven ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives. Men som udgangspunkt er forsorgshjem og herberg mv. efter servicelovens 110 ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes optagelse på en anden boform eller anden passende hjælp. Personer, der har mistet deres hidtidige bolig og står helt uden tag over hovedet, er omfattet af kommunernes forpligtelse til anvisning af husly mod betaling efter servicelovens 80. I disse tilfælde vil der for enlige, og som en nødløsning for en kortere periode, kunne henvises til et botilbud efter 110. Antallet af indskrivninger har været faldende de sidste 4 år, med en svag stigning fra 2009 til Det sidste år er antallet af pladser på bostederne vokset fra 2101 til 2140 eller 1,8 procent. jf. tabel Ved 52 procent af indskrivningerne i 2010 henvendte brugeren sig selv til botilbudet. De øvrige brugere er henvist af blandt andet kommunen, et andet botilbud, misbrugscenter, privat hjælpeorganisation. Fordelingen af henvisningssteder har ligget stabilt de sidste fire år, jf. tabel Andelen af henvisninger fra kommune er steget fra 6 til 9 procent de sidste 4 år.

14 12 Tabel 2.12 Henvisningsmåde , indskrivninger Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Eget initiativ Anden 110-boform Misbrugscenter Kriminalforsorgen Kommune Sygehus Fra intern døgnafdeling Fra intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Note: Andet omfatter bl.a. henvisning fra private hjælpeorganisationer Indskrivninger og henvisningsmåde, aldersfordelt Brugerne kommer oftest af eget initiativ, 52 procent, eller henvist fra anden boform, 8 procent. De 18 til 24-årige kommer også oftest på eget initiativ, ca. 38 procent af alle ophold af unge, mens kommunen står for 17 procent af henvisningerne og 9 procent kommer fra andre boformer. 25 procent af henvisningerne er angivet som andet og uoplyst. Endelig ses det, at 2 procent af de unge henvises fra kriminalforsorgen. For brugerne over 24 år kommer flere til bostederne på eget initiativ, 53 procent, og færre henvises af kommunen, jf. tabel 2.13.

15 13 Tabel 2.13 Henvisningssted aldersfordelt, år Over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Eget initiativ Anden 110-boform Misbrugscenter Kriminalforsorgen Kommune Sygehus Fra intern sygeafdeling Fra intern døgnafdeling Andet Uoplyst I alt Udskrivninger fra botilbuddene Udskrivninger af brugere fra botilbuddene sker i stigende grad planlagt. I 2010 skete 69 procent af de i alt udskrivninger planlagt, mens det tilsvarende tal i 2007 var 63 procent. De ikke planlagte udskrivninger udgjorde 12 procent i 2010, mod 14 procent året før, jf. tabel Tabel 2.14 Udskrivninger efter udskrivningsmåde Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død Andet I alt Note: Tabellen indeholder ikke beboere som fortsat var indskrevet 31. december.

16 14 Langt de fleste udskrivninger sker planlagt. For de unge under 25 år er andelen dog 12 procent point lavere end for de ældre. Den største forskel er i andelen af bortviste, der for de unge er 10 procent, dobbelt så mange som de brugere, der er over 24 år. Tabel 2.15 Udskrivningsform aldersfordelt, år Over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død Andet I alt Fra fængslet til forsorgshjem Et af Hjemløsestrategiens mål er at ingen skal løslades fra fængsel uden at have en bolig. Antallet af henvisninger fra Kriminalforsorgen har været støt stigende de sidste 4 år. I 2007 blev 48 personer henvist fra kriminalforsorgen, dette tal er steget til 110 personer i 2010, som det fremgik af tabel 2.12, hvilket er en stigning på 150 procent på 4 år. Andelen af henvisninger fra kriminalforsorgen er dog lavt, ca. 1 procent af det samlede antal henvisninger. Ankestyrelsen har i år indhentet oplysninger fra Kriminalforsorgen til at undersøge, om brugere af 110 bosteder er udskrevet fra fængsel. Det er en del af Hjemløsestrategiens målsætning, at mindske dette tal. 207 personer, som i 2010 havde ophold på et botilbud, havde inden for det seneste år, før opholdet været i fængsel. Heraf tog 38 personer ophold på et botilbud, mindre end en uge efter løsladelse jf. tabel Serviceloven opererer ikke med et bortvisnings- eller karantænebegreb

17 15 Tabel 2.16 Indskrevne personer, som er løsladt fra fængsel inden for et år inden indskrivning, opgjort i uger siden løsladelse Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. En uge To uger Tre til fire uger til 60 dage til 120 dage til 240 dage dage til et år I alt Hvilken boligform er brugeren udskrevet til? Ophold på 110-boformer er midlertidigt og sigter på udflytning til et mere specialiseret tilbud efter servicelovens øvrige bestemmelser eller til egen bolig. Som en del af 110- ydelsen kan der ydes efterforsorg i op til et år efter udflytning 4. Ved udskrivninger i 2010 flyttede brugeren til egen lejet bolig, mens brugere flyttede til et andet botilbud efter udskrivningen. I størstedelen af de i alt udskrivninger er det uoplyst, hvor brugeren er flyttet hen, jf. tabel Etablering af 110-boformernes efterforsorgstilbud er et supplement til hjælp fra kommunen efter 83, stk. 1-3 og/eller 85. Der kan ydes statsrefusion af udgifter til efterforsorg i op til ét år efter udflytning fra 110-tilbud. Kommunen kan herefter fortsat anvende efterforsorgstilbuddet på entreprisevilkår.

18 16 Tabel 2.17 Antal udskrivninger , fordelt efter boligform, som brugeren er udskrevet til Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Egen bolig - ejer/andel Egen bolig - alment udlejningsbyggeri Egen bolig - privat udlejningsbyggeri Egen bolig - alment skæv bolig Bofællesskab efter almenboligloven Bofællesskab efter servicelovens Anden boform efter Til intern døgnafdeling Til intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Det var især boformerne beliggende i Hovedstadsområdet, der havde held til at etablere brugerne i egen bolig efter udskrivningen. Ligeledes blev beboerne også i højere grad anvist til en anden 110-boform i Hovedstaden. Efter servicelovens 110 har kommunen pligt til at give tilbud om en handleplan til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer. Det kan være personer, der ikke har egen bolig eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig. Handleplanen er et tilbud, der især er rettet mod personer, hvis problemer er så sammensatte og belastende, at en koordineret indsats er essentiel for at tilrettelægge den rette indsats - både hvad angår de enkelte tilbud og den tidsmæssige rækkefølge af dem. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med brugeren. Unge udskrives knap så ofte til egen bolig, ca. 15 procent mod 23 procent for voksne, men de unge udskrives hyppigere til anden boform efter 110, jf. tabel 2.18.

19 17 Tabel 2.18 Boligform efter udskrivning, opgjort for brugere under og over 25 år år over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Egen bolig - ejer/andel Egen bolig - alment udlejningsbyggeri Egen bolig - privat udlejningsbyggeri Egen bolig - alment skæv bolig Bofællesskab efter almenboligloven Bofællesskab efter servicelovens Anden boform efter Til intern døgnafdeling Til intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Længden på ophold 35 procent af alle registrerede ophold varer kun et enkelt døgn. I 15 procent af opholdene, opholdt brugeren sig i mere end 120 døgn på botilbudet. 4 procent af brugerne havde ophold i hele I gennemsnit varede et ophold 52 døgn i Ophold af kun ét døgns varighed udgjorde 35 procent af alle registrerede ophold, og 15 procent af opholdene var på mere end 120 døgn, hvoraf 4 procent var ophold hele året, jf. tabel Opholdenes varighed har været stabil de sidste 4 år, med næsten 50 procent korte ophold på 1-5 døgn. I bilag 5 findes en opgørelse over opholdenes varighed fordelt på de enkelte botilbud. Tabel 2.19 Udviklingen i opholdenes længde Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1 døgn døgn døgn døgn døgn Hele året I alt

20 Personer udskrives til egen bolig I tabel 2.20 er vist opholdslængden for personer, der efter endt ophold, er udskrevet til egen bolig. Tabellen viser, at langt størsteparten af de, der udskrives til egen bolig, 66 procent, udskrives til egen bolig inden 31 dage på bostedet. Kun 13 procent af de brugere, der udskrives til egen bolig, har opholdt sig på bostedet i over 120 dage. Tabellen viser, at antallet af personer udskrevet til egen bolig er faldet med 22,3 procent de sidste 4 år, jf. tabel Tabel 2.20 Antal brugere udskrevet til egen bolig, fordelt efter opholdslængde i dage Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1 døgn døgn døgn døgn døgn Hele året døgn I alt Varighed af ophold for unge brugere De unge mellem 18 og 24 år har flere langvarige ophold sammenlignet med gruppen af brugere over 24 år. Særligt ophold af 31 til 119 dages varighed er der mange af blandt de unge(27 procent), mens andelen hos de over 24årige er 17 procent. Tabel 2.21 Brugere over og under 25 år, fordelt efter opholdslængde i dage år over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1 døgn døgn døgn døgn døgn Hele året døgn I alt

21 Kvinder opholder sig længere tid på botilbud Mænd har langt flere ophold af et døgns varighed, 38 procent af mændenes ophold, mod 18 procent af kvindernes ophold. Kvinderne har flere lange ophold, 42 procent af kvindernes ophold var længere end 30 dage, mens mændene andel af opgold over 30 dage var 31 i 2010, jf. tabel Tabel 2.22 Alle brugere, fordelt på køn og opholdets varighed 1 døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året I alt Mænd Pct Kvinder Pct Mænd Antal Kvinder Antal I alt Antal Pct I alt Antal Blandt de unge var kvinder i endnu højere grad indskrevet på botilbud længere end mænd. Ca. 61 procent af kvinderne havde ophold, der var længere end 30 dage. For mændene var dette tal 37 procent. Mændene havde flest ophold af et døgns varighed, 32 procent, mens ophold af et døgns varighed, kun udgjorde 9 procent af kvindernes samlede ophold, jf. tabel 2.23 Tabel 2.23 Brugere under 25 år, fordelt på køn og opholdets varighed Opholds varighed 1 døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året døgn Mænd Pct Kvinder Pct Mænd Antal Kvinder Antal I alt Antal Pct I alt Antal Opgørelsen over opholdsvarighed viser forskelligartet praksis. I bykommunerne og de øvrige kommuner udgjorde korte ophold en langt større andel end i Hovedstaden. Kortest var den gennemsnitlige opholdstid i storbykommunerne, 46 dage, mens den i de øvrige kommuner var 34 dage og i hovedstaden 116 dage, jf. tabel 2.24.

22 20 Tabel 2.24 Antal ophold, fordelt efter opholdslængde og boformens beliggenhed Varighed(overnatninger) Ophold I alt 1 døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året I alt Gns. Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Gennemsnitlige regionale og landsdækkkende belægningsprocent Tabel 2.25 viser den gennemsnitlige regionale og landsdækkende belægningsprocent over året for 2010 for brugerne af 110 botilbud. Der er ikke taget højde for sæsonudsving og heller ikke for enkeltinstitutioner. Belægningsprocenten for enkeltinstitutioner kan ses i bilag 7. Tabel 2.25 Belægningsprocent i 2010, regionsfordelt Boforms placering Overnatninger hele 2010 Antal pladser Belægningsprocent Region Nordjylland ,7 Region Midtjylland ,1 Region Syddanmark ,7 Region Hovedstaden ,2 Region Sjælland ,7 Hele landet ,5

23 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik Bilag 1 Statistikkens baggrund og metode BILAG Baggrund Ankestyrelsen har siden 1999 udgivet en årsstatistik over brugere af botilbud oprettet efter servicelovens 110. Botilbud omfattet af statistikken De botilbud, der er omfattet af statistikken, omfatter følgende: Boformer, der er oprettet og drevet efter servicelovens 110. Det vil sige botilbud, der enten drives af regionen eller kommunen, selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst med regionen eller kommunen samt eventuelle døgntilbud, der er iværksat og drevet som led i et puljeprojekt, hvis puljeprojektet er direkte tilknyttet et eksisterende botilbud. Statistikken omfatter kun botilbud, der giver tilbud om døgnophold. Statistikken omfatter dermed ikke væresteder og andre sociale tilbud, der ikke tilbyder andre former for døgnophold end akut overnatningstilbud. På nogle botilbud efter SEL 110 er der tilknyttet et beskæftigelsestilbud, hvor kommunerne kan købe beskæftigelsestilbud for personer, der ikke er brugere af selve botilbuddet. Disse personer, der alene deltager i beskæftigelsestilbuddet i dagtimerne, er ikke omfattet af statistikken. Kommunale og regionale midlertidige botilbud efter servicelovens 107 samt krisecentre efter servicelovens 109 for kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold, er ikke omfattet af statistikken. Der indgår dog enkelte botilbud, der både omfatter herberg og krisecenter for kvinder. For disse botilbud indgår alle registrerede brugere i statistikken, idet det ikke har været muligt at skelne brugerne af krisecenterfunktionerne fra de øvrige brugere. Registreringer i botilbuddet Botilbuddet skal indberette hver gang en bruger indskrives eller udskrives fra botilbuddet. Opholdet skal registreres, uanset om brugeren tidligere har haft ophold på botilbuddet. Statistikken omfatter således alle de ophold, som en bruger er registreret for i løbet af året. Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110_Bilag ISSN nr Identitet & Design AS Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside analyse@ast.dk

24 22 Botilbud, der er omfattet af statistikken, skal indberette ind- og udskrivninger i botilbuddet. Det vil sige, at statistikken omfatter registreringer af: Brugere i døgnophold i egentlige boenheder (døgnklienter), herunder brugere af pladser på afrusningsafsnit. Brugere, der har ophold i en udflytterbolig som led i et 110-tilbud med døgnophold. Brugere, der overnatter på eksempelvis akutte modtagelsesafdelinger inden for botilbuddet, men som ikke modtager yderligere sociale tilbud i tilknytning til botilbuddet. I forbindelse med registrering af ind- og udskrivninger registreres en række oplysninger om borgere, herunder cpr-nummer, folkeregisterkommune, statsborgerskab, indtægtsgrundlag, henvisning, udskrivning mv. Indsamling af data Registreringer til statistikken foregår ved hjælp af et særligt edb-program Boform, hvor registreringer enten kan indtastes direkte, eller hvor data kan importeres fra andre systemer. Programmet er udviklet med fokus på maksimal sikkerhed, og muliggør eksport af data til Ankestyrelsen i krypteret form, der kun kan læses af modtagerprogrammet i Ankestyrelsen. Fortegnelsen over antallet af normerede pladser opdateres løbende, fx ved ændringer i antallet af pladser på et botilbud eller ved etablering af nye botilbud. Kvaliteten af statistikken er meget afhængig af den indsats, som medarbejderne på de enkelte botilbud og de dataansvarlige i kommuner og regioner leverer for at sikre, at oplysningerne er præcise og fyldestgørende. Ankestyrelsen skal i den forbindelse takke de medarbejdere, der udfører dette stykke arbejde, for deres indsats. Validering af data Denne rapport er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som var indberettet til Ankestyrelsen frem til ultimo august måned Statistikken over brugere af botilbud efter servicelovens 110 dækker året For de personer, der boede på en 110-boform ved årets start, er der alene i relation til statistikken - foretaget en teknisk indskrivning pr. 1. januar Denne indskrivning omhandler personer, der var indskrevet i 2009 eller tidligere og således allerede boede på et botilbud ved årets start. Indskrivningen den 1. januar 2010 benyttes ved for eksempel beregning af antallet af opholdsdage på de enkelte botilbud i løbet af året. De indberettede oplysninger er af Ankestyrelsen valideret og underkastet en række pålidelighedstests. Materialet er i denne forbindelse blevet kontrolleret for dobbeltregistreringer, korrekte cpr-numre og renset for visse fejl og mangler. Yderligere

25 23 er der i statistikken siden 2007 foretaget en samkøring med et udtræk fra cpr-registret med henblik på en mere præcis angivelse af bopælskommune, statsborgerskab samt fødested statistikken, er som noget nyt, samkørt med data fra Direktoratet for Kriminalforsorg, for at danne et overblik over hvor mange som løslades fra fængsel for efterfølgende at blive indskrevet på et 110 botilbud. På grund af upræcis registrering indgår der i datamaterialet et mindre antal registrerede ophold, hvor der mangler oplysninger om enten indskrivning eller udskrivning. Hvis der for en bruger på samme botilbud forekommer enten to ind- eller udskrivninger efter hinanden, vil der blive indsat en ind- eller udskrivning dagen efter den første registrering, således at opholdet får en varighed af et døgn. Denne opregningsregel betyder, at statistikken sandsynligvis overvurderer antallet af ophold af 1 døgns varighed. Der er desuden indsendt oplysninger om indskrivninger, hvor der for samme bruger er registreret samtidig indskrivning på samme eller flere forskellige botilbud. Der er i disse tilfælde tale om dobbeltregistreringer, som i nogle tilfælde omfatter hele året, mens der i andre tilfælde kun er tale om dobbeltregistrering på enkelte dage ud af et samlet ophold. Antallet af dobbeltregistreringer og andre ukorrekte registreringer var størst i statistikkens første år, hvilket især vil sige for Efterfølgende er indberetningerne blevet mere pålidelige. Fra og med årsstatistikken for 2005 er opgørelsesmetoden vedrørende de korte ophold ændret. Ophold af én dags varighed bliver, uagtet at de er registreret som nat- eller døgnophold, nu defineret som ophold af ét døgns varighed. Denne opgørelsesmetode medførte nogle forskydninger. I forhold til tidligere opgørelser vil ophold af ét døgns varighed være øget og ophold af 2 5 døgns varighed være mindre. Ophold i de øvrige sekvensinddelinger berøres stort set ikke. I forbindelse med denne årsstatistik (2010) er der yderligere foretaget følgende valideringer og de relevante botilbud er kontaktet: Botilbud, hvor belægningsprocenten på årsbasis har været større end 100 procent. Botilbud, hvor antallet af brugere den 31. december 2010 har været højere end det normerede antal pladser. Brugere, der sammenlagt har haft mere end ét års ophold (manglende udskrivning) Stikprøvekontrol af hvem der på en given dato var indskrevet på botilbudet.

26 24 Lovgrundlag Servicelovens Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens 110 til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Et vigtigt element i botilbud efter servicelovens 110 er støtte og hjælp med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i et socialt botilbud med støtte. Hjælpen kan ske i forlængelse af selve botilbuddet, eller i en udslusningsbolig i tilknytning til botilbuddet. Målet er at etablere et grundlag for, at borgeren kan tage ophold i egen bolig bofællesskab eller andet botilbud med støtte foranstaltninger. I serviceloven er der ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives.

27 25 Bilag 2 Nye og ophørte botilbud i statistikken Nye botilbud: 2000: Sønderskovhjemmet (37 døgnpladser), Storstrøms Amt. Aktivitetscenter Sundholm (80 dagpladser), Herbergcenter Sundholm (48 døgnpladser), Bocenter Sundholm (92 døgnpladser), Københavns Kommune 1. Tre Ege/ekstern bolig (18 døgnpladser), Århus Amt. 2002: Lærkehøj (26 døgnpladser), Frederiksberg Kommune. Havnen (8 døgnpladser), Sønderjyllands Amt. 2003: Lindevangen Akut (1 døgnplads), Frederiksberg Kommune. Rådgivningscaféen Grønnegade (5 døgnpladser), Århus Amt. 2004: Blå Kors Korsvejen (4 døgnpladser), Ringkøbing Amt. 2007: Pensionatat i Hornbæk, Helsingør Kommune (10 døgnpladser). 2010: Lærkehøj Akutboliger (7 døgnpladser), Frederiksberg Kommune. Lindevangen Udsigten (5 døgnpladser), Frederiksberg kommune. Lindevangen Alternativt Herberg (7 døgnpladser), Frederiksberg Kommune. Ophørte botilbud : 1999: Skedebjerggård (10 døgnpladser), Roskilde Amt. Sundholmen (162 døgnpladser og 248 dagpladser), Københavns Kommune : Blå Kors Dagklienter (20 dagpladser), Ringkøbing Amt. Øster Kringelvej (18 døgnpladser), Århus Amt. 2002: Bocenter Sundholm (84 døgnpladser), Københavns Kommune. Ladegården (15 døgnpladser), Århus Amt 2003: Forsorgshjemmet (30 døgn- og 10 dagpladser), Sønderjyllands Amt. Rådgivningscaféen Toldbodgade (90 dagpladser), Århus Amt. 2004: Aktivitetscenter Sundholm (30 dagpladser), Københavns Kommune.

28 : Blå Kors Korsvejen (4 døgnpladser), Ringkøbing Amt. 2007: Blå Kors Bofællesskaber, Herning Kommune (11 døgnpladser). 2008: Kløverbo, Norddjurs Kommune (5 pladser). De angivne antal af enten er ud- eller tilgåede pladser kan ikke umiddelbart genfindes i det samlede antal pladser i tabel 2.1, idet der løbende sker fysiske og administrative ændringer af de eksisterende 110-botilbuds pladsantal.

29 27 Bilag botilbud, adresseliste. Bilag botilbud, adresseliste Boform: Adresse: Postnummer/by Telefon: Aros - Bostøtten Grønnegade 74, st. tv Århus C Basen Edwin Rahrsvej Brabrand Behandlingsinstitutionen Forchhammersvej Forchhammersvej Frederiksberg Beskyttede Pens. Toften Holbækvej Slagelse Blå Kors Pensionat, Herning Møllegade Herning Blå Kors Pensionat, Taastrup Ludvig Hegners Allé Taastrup Boformen Aas Åsvej Thisted Bøgely Storegade Varde Dalhoffsminde Slivsø 1, Hoptrup 6100 Haderslev Egmontgården Svendborggade København Ø Ellengården Bethesdavej Århus N Forsorgscenter Sydfyn Stenpladsen Svendborg Forsorgshjemmet Godrum Hedevej 2A, Hjøllund 7362 Hampen Forsorgshjemmet Havnen Niels Nielsensgade Nakskov Forsorgshjemmet Karlsvognen Jernbanevej 29A 4300 Holbæk Forsorgshjemmet Næstved Mærskvej 22B 4700 Næstved Forsorgshjemmet Saxenhøj Nørrevang Sakskøbing Forsorgshjemmet Solvang Nordre Ringvej Glostrup Forsorsghjemmet i Esbjerg Exnersgade Esbjerg Herb. Mændenes Hjem Lille Istedgade København V Herberget Overførstergården Jægersborg Allé 139, 2820 Gentofte Herbergscenter Sundholm Sundholmsvej København S Hjørnestenen Søren Møllers Gade 5B 8900 Randers Hørhuset. Frelsens Hærs Beskyttede Pens. Hørhusvej København S KFUMS Kollegium August Gardes Vej København S Kirkens Korshærs Herberg Hillerødgade København N Kirkens Korshærs Herberg Benediksgade Odense C Kirkens Korshærs Herberg Forchhammersvej Aalborg Klostermosegård Klostermosevej Helsingør Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Kollegiet Gl. Køge Lande. Gammel Køge Landevej Valby Krise- og kontaktcentret Den Åbne Dør Hedebygade København V Krisecentret Garvergården Dannebrogsgade København V Kvindehjemmet i København Jagtvej 153B 2200 København N Lindevangen Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Akut Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Alternativt Herberg Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Udsigten Lindevangs Allé Frederiksberg

30 28 Bilag botilbud, adresseliste Boform: Adresse: Postnummer/by Telefon: Lysbro Herningvej Silkeborg Lænke Pensionatet Byparkvej Glostrup Lærkehøj Lindevangs Allé Frederiksberg Lærkehøj, Aktuboliger Lindevangs Allé Frederiksberg Misbrugscentret Skansevej 2C 3400 Hillerød Møltrup Optagelseshjem Møltrupvej 70, Timring 7480 Vildbjerg Nørbygaard Nørbyvej Hanstholm Overmarksgården Dyrehavevej Kolding Pensionat Baltic Dortheavej København NV Pensionat Borgerskolen Skolegade Lemvig Pensionatat i Hornbæk Per Bjørns Vej 20A 3100 Hornbæk / Pensionatet for Stofmisbrugere Ørderup Kirkevej Toftlund Roskildehjemmet Gammelgårdsvej 1, Glim 4000 Roskilde Skjoldbo Skjoldsgade Esbjerg Skovvang Herningvej Holstebro Store Dannesbo Bryllevej 20, Bellinge 5250 Odense SV Stormly Jerrigsvej 40, Sædding 6710 Esbjerg V Svenstrupgaard Lejrevej Svenstrup J Sølyst Sundvej Horsens Sønderskovhjemmet Skovstræde Toreby, Lolland Terrassen Magnoliavej 74, Frederiksberg Tornehøjgård Klausdalsbrovej Herlev Tre Ege Årslev Møllevej Brabrand Tre Ege/ekstern bolig Malmøgade Århus N Vibohøj Rørsangervej Viborg Østervang Trankær Mosevej Tranbjerg J Ågården Svendsgade Odense C

31 29 Bilag 4 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i 2010 Bilag 4 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i Institution Beliggenhedskommune Pladser i alt Døgnafdeling Sygeafdeling Aros Bostøtten Aarhus Baltic Aarhus Blå Kors Pensionat Frederiksberg Blå Kors Pensionat Herning Blå Kors udslusningsbolig Høje-Taastrup Bøgely (Varde kommune) Herning Center Basen Thisted Dalhoffsminde Varde Den Åbne Dør. Frelsens Hær Haderslev Egmontgården København Ellengården København Forsorgscenter Sydfyn Aarhus Forsorgshjemmet (Esbjerg komm.) Svendborg Forsorgshjemmet Godrum Silkeborg Forsorgshjemmet Næstved Esbjerg Forsorgshjemmet Saxenhøj Guldborgsund Forsorgshjemmet Solvang Næstved Havnen Glostrup Herb. Mændenes Hjem Lolland Herbergcenter Sundholm København Hjørnestenen København Hørhuset, Fr. Hærs Beskproj. Randers Karlsvognen København KFUM S Kollegium Holbæk Kirkens Korshærs Herberg København Kirkens korshærs Herberg København Kirkens Korshærs Herberg Odense Klostermosegård Aalborg Kofoeds Skole Helsingør Kollegiet Forchammersvej København Kollegiet Gl. Køge Landevej København Krisecentret Garvergården København Kvindehjemmet København

32 30 Bilag 4 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i Institution Beliggenhedskommune Pladser i alt Døgnafdeling Sygeafdeling Lindevangen Frederiksberg Lindevangen Akut Frederiksberg Lindevangen Alt. Herberg Frederiksberg Lindevangen Udsigten Frederiksberg Lysbro Silkeborg Lænkepensionatet Glostrup Lærkehøj Akutboliger Frederiksberg Lærkehøj Herberg Frederiksberg Misbrugscenter Sønderjylland Tønder Misbrugscentret Herning Møltrup Optagelseshjem Hillerød Nørbygaard Thisted Overførstergården Gentofte Overmarksgården Kolding Pensionat Borgerskolen Lemvig Pensionatet i Hornbæk København Roskilde hjemmet Helsingør Skjoldbo (Esbjerg kommune) Lejre Skovvang Esbjerg Store Dannesbo Holstebro Stormly (Esbjerg kommune) Odense Svenstrupgaard Esbjerg Sølyst Aalborg Sønderskovhjemmet Horsens Terrassen Guldborgsund Toften Frederiksberg Tornehøjgård Slagelse Tre Ege Gladsaxe Tre Ege/Ekstern Bolig Aarhus Vibohøj Aarhus Østervang Viborg Ågården Århus Aas Bosted Odense I alt