Ankestyrelsens statistikker. Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009

Transkript

1 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009

2 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110, årsstatistik 2009 Udgiver Ankestyrelsen, november 2010 ISBN nr Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København K Telefon , Telefax , E-post ast@ast.dk Hjemmeside Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

3 2 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Indhold Side Kapitel 3 Forord 4 1 Sammenfatning 6 2 Ophold på forsorgshjem og herberger mv Brugere af forsorgshjem og herberger mv. Bilag 1 Statistikkens grundlag opbygningen 2 Botilbud som er udgået af / tilgået statistikken botilbud, adresseliste 4 Antal normerede pladser på boformer efter servicelovens 110 i Ophold i 2009 fordelt efter varighed i antal dage opgjort efter botilbud 6 Alders- og kønsfordeling ved brugernes første indskrivning på 110 botilbud i 2009

4 3 Forord Ankestyrelsen udgiver hvert år en statistik over botilbud efter servicelovens 110. Formålet er at give et billede af de personer, der benytter 110-botilbud samt at producere en statistik over belægning og ressourceudnyttelse på boformerne. Oplysningerne er indsamlet løbende fra kommunerne samt fra enkelte selvejende institutioner på grundlag af botilbuddenes registrering. Kvaliteten af en statistik som denne afhænger i høj grad af den lokale indsats, som er med til at sikre, at de indberettede oplysninger er fyldestgørende og korrekte. Ankestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke de medarbejdere, som har udført dette arbejde. Statistikken er udkommet siden 1999 med udgangspunkt i det datagrundlag og geografiske inddeling, der blev aftalt mellem Amtsrådsforeningen, København og Frederiksberg kommuner, Sammenslutningen af boformer efter servicelovens 94 (nu Sammenslutning af boformer for hjemløse i Danmark - servicelovens 110) og Socialministeriet. I lighed med de to tidligere årsstatistikker er der i denne foretaget en samkøring af boformregistret med oplysninger fra Det Centrale Personregister (Cpr). Dette har givet mulighed for og medvirket til mere præcise tabeller med hensyn til bopælskommune, statsborgerskab og fødested.

5 4 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Sammenfatning Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om brugerne af botilbud, herunder forsorgshjem og herberg mv. efter servicelovens Statistikken indeholder også information om belægning og ressourceudnyttelse. I 2009 var der pladser på 63 botilbud, og brugere benyttede et forsorgshjem eller herberg mv. til overnatning i kortere eller længere tid. 66 procent var indskrevet én gang og 34 procent var indskrevet mindst to gange i løbet af året. Tre ud af fire brugere var mænd, som i gennemsnit var 42,6 år. Kvinderne var i gennemsnit 39,1 år. 8 procent af brugerne var født i et ikke-vestligt land. 44 procent af de indskrevne modtog kontanthjælp og 29 procent social pension ved indskrivningen. 4 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag. Antallet af opholdsdage i 110 forsorgshjem er steget fra 104 i 2008 til 109 i Ligeledes er varigheden af det enkelte ophold steget fra 44 til 51 overnatninger. Samtidig er det samlede antal af ophold faldet med lidt over 9 procent. I 2009 blev der registreret ophold. 33 procent af brugerne benyttede boformerne i 120 døgn eller derover, inklusiv de 7 procent der opholdt sig på et forsorgshjem eller herberg mv. hele året. 6 procent af brugerne havde alene været registreret for ophold af ét døgns varighed. 52 procent af indskrivningerne vedrørte brugere, der henvendte sig på eget initiativ. 16 procent af indskrivningerne vedrørte brugerne, der enten var blevet henvist fra socialforvaltningen eller fra en andet botilbud. 65 procent af udskrivningerne var planlagte i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter en klar aftale med beboeren om flytning fra botilbuddet. 29 procent af brugerne flyttede til egen tidligere bolig eller til en ny egen bolig. 9 procent flyttede til et andet botilbud efter udskrivningen. 1 Efter servicelovens 110 er kommunerne forpligtet til at sørge for tilbud til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig og derfor har behov for et midlertidigt botilbud.

6 KAPITEL 1 SAMMENFATNING 5 Servicelovens bestemmelser har følgende ordlyd: 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

7 6 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Ophold på forsorgshjem og herberger mv. Dette afsnit indeholder en række hovedresultater, som bygger på indberetninger fra de enkelte forsorgshjem og herberg mv., som er botilbud drevet efter servicelovens Antallet af forsorgshjem og herberger mv. Statistikken i 2009 omfatter 63 forsorgshjem og herberger mv. ( 110-botilbud) med i alt pladser, hvoraf var døgnafdelingspladser, og 27 var sygeafdelingspladser. Antallet af botilbud og pladser har siden 1999 været nogenlunde konstant, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Antal 110-boformer og pladser pr. 1. januar boformer PLADSER I ALT Heraf Døgnpladser Natpladser Sygeafdeling Note: Fra og med 2007 indgår registrering af ophold på sygeafdeling. Disse ophold var tidligere registreret som døgnophold. Dagophold registreres ikke længere, og nat- og døgnophold medgår samlet som døgnophold. Tabel 2.1 er korrigeret i forhold til dette. Siden 1999 er 12 botilbud udgået og 11 botilbud tilgået, jf. bilag 2. I antallet af pladser indgår ikke de akutte tilfælde, hvor en bruger overnatter på en madras på gulvet mv. på grund af pladsmangel.

8 KAPITEL 2 OPHOLD PÅ FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 7 Fra 1. januar 2007 registreres følgende former for ophold på forsorgshjem og herberger mv. ( 110- boformer): Forsorgshjemmene og herbergerne mv. er drevet efter servicelovens 110. Statistikken omfatter de egentlige botilbud, der drives af regionen eller kommunen samt selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst eller aftale med regionen eller kommunen. Statistikken indeholder døgnophold, hvor brugeren har tilbud om ophold hele døgnet. Det omfatter egentlige døgntilbud i 110-boformer, hvor der er døgnbemanding, ophold i udflytterboliger samt pladser på afrusningsafsnit (sygeafdeling) i tilknytning til boformen. Natophold, hvor udskrivningen sker i det efterfølgende døgn, sidestilles med døgnophold. Pladserne var især koncentreret i og omkring de større bykommuner. København, Frederiksberg, Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg havde tilsammen 55 procent af landets i alt pladser, jf. bilag 3. De seks kommuner har cirka 26 procent af landets befolkning. 2.2 Hvor kommer brugerne fra? 54 procent af indskrivningerne på forsorgshjemmene og herbergerne mv. blev i 2009 benyttet af brugere med bopæl i den kommune, hvor boformen var beliggende. 31 procent af opholdene var brugere, der kom fra anden kommune men samme region som boformen, mens 14 procent af opholdene blev benyttet af brugere fra en anden region. Det var især boformerne i hovedstadsområdet og storbykommunerne, hvor brugerne havde samme bopælskommune som boformens beliggenhedskommune, nemlig henholdsvis 75 og 68 procent af brugerne. Andelen i Øvrige kommuner var 40 procent, jf. tabel 2.2.

9 8 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Tabel 2.2. Botilbudenes beliggenhed i forhold til brugernes bopælskommune. Botilbudets beliggenhed Hovedstaden 1) Storbykommuner 2) Øvrige kommuner I alt Brugerne kommer fra: Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Samme kommune Samme region Anden region OPHOLD I ALT Noter: Kun brugere mellem 18 og 64 år medgår i tabellen. I tabellen medgår indskrivninger, hvor brugeren er udskrevet samme dag. Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger. 1) Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg kommuner. 2) Storbykommuner omfatter boformer beliggende i følgende kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg. Den lavere andel af brugere fra samme bopælskommune, som botilbudet i Øvrige kommuner, skal ses i lyset af, at der ikke er botilbud i alle kommuner, jf. kort 1.

10 KAPITEL 2 OPHOLD PÅ FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 9.Kort 1. Kommuner med eller uden botilbud, 2009.

11 10 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Indskrivninger og udskrivninger I 2009 blev der registreret nye indskrivninger og udskrivninger på et forsorgshjem eller herberg mv., jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Nye indskrivninger og udskrivninger i Kvartalsvis bruttoopgørelse. Landsplan. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. I alt Nye indskrivninger Nye udskrivninger Bemærkninger: 1. kvartal dækker perioden fra og med 2. januar. 1. januar 2009 blev der indskrevet brugere. Tallet indeholder en teknisk indskrivning af brugere, der allerede var indskrevet på et botilbud i 2008 eller tidligere og som fortsat var indskrevet 1. januar, samt de brugere som faktisk blev indskrevet 1. januar Samme dag blev der foretaget 5 udskrivninger. 2.4 Beboere og ophold Antallet af beboere, der var indskrevet var stort set konstant året igennem, cirka 2000 personer, svarende til antallet af pladser. 1. januar 2009 var der indskrevet brugere. Hertil skal lægges nyindskrivninger i løbet af I 2009 var der ophold af beboere, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Beboere opgjort efter antal indskrivninger og ophold. Landsplan. Beboere Ophold Antal indskrivninger Antal Pct. Antal Pct < Over < I ALT Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger. Hver beboer benyttede således i gennemsnit et forsorgshjem eller herberg mv. 2,1 gange.

12 KAPITEL 2 OPHOLD PÅ FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV procent af beboere var kun indskrevet én gang og tegnede sig for 31 procent af alle ophold i procent af beboerne havde ophold flere gange i løbet af året og tegnede sig for 69 procent af alle ophold. 2.5 Ophold på døgn- eller sygeafdeling 90 procent af indskrivningerne vedrørte almindelige døgnophold og 10 procent var indskrivninger til ophold på en sygeafdeling, jf. tabel 2.5. Tabel 2.5 Indskrivninger fordelt efter ophold på døgn- og sygeafdeling. Landsplan. Døgnafdeling Sygeafdeling 1) I alt Ophold I procent ) De 10 procent af indskrivningerne kan sammenholdes med, at antallet af pladser i sygeafdelingerne udgør 1,3 procent af alle pladser, jf. tabel 2.1. Dette indikerer korte ophold i sygeafdelingerne. 2.6 Varigheden af ophold på døgn- eller sygeafdeling I gennemsnit varede et ophold 49 døgn i Ophold på ét døgn udgjorde 31 procent af alle registrerede ophold, og 14 procent af opholdene var på mere end 120 døgn, hvoraf 3 procent var ophold hele året, jf. tabel 2.6. Opgørelsen over ophold på forsorgshjem og herberger mv. er opgjort efter beliggenhed (Hovedstaden, storbykommuner og øvrige kommuner) og efter det antal døgn, de enkelte ophold varede. Opholdenes varighed varierede geografisk. I Hovedstaden, København og Frederiksberg, varede opholdene i gennemsnit 120 døgn. I storbykommunerne, Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg, varede opholdene i gennemsnitligt 32 døgn, jf. tabel 2.6. I bilag 5 findes en opgørelse over opholdenes varighed fordelt på de enkelte botilbud.

13 12 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Tabel 2.6. Ophold på 110-botilbud efter varighed og beliggenhed, 2009 Beliggenhed Varighed (overnatninger) Ophold i alt Hele året 1) Antal Gns Hovedstaden 3) Storbykommuner 4) Øvrige kommuner TOTAL I PROCENT Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger 1) Alle brugere hele året bliver teknisk indskrevet 1. januar og udskrevet 31. december. 2) Forskellen mellem opgørelsen af brugere, der i denne tabel havde ophold hele året og opgørelsen på landsplan i tabel 2.8, skal blandt andet ses i lyset af, at nogle brugere skiftede opholdssted i løbet af året og således var registreret i flere botilbud. Opgørelsen i tabel 2.8 på landsplan er brugernes samlede akkumulerede ophold uanset opholdssted. 3) Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg kommuner. 4) Storbykommuner omfatter boformer beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg. Opgørelsen over opholdsvarighed viser en forskelligartet praksis. I bykommunerne og de øvrige kommuner udgjorde de lange ophold en langt mindre andel end i Hovedstaden. Langvarige ophold over 120 dage, som udgjorde 14 procent af det samlede antal ophold i 2009, lagde beslag på 67 procent af opholdsdagene på boformerne, jf. tabel 2.7. Tabel 2.7 Antal ophold og varighed 2009 Varighed (overnatninger) I alt Hele året 1) Antal Antal ophold Antal ophold i pct Overnatninger i alt Overnatninger i alt i pct Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger 1) Brugere der teknisk er indskrevet 1. januar og udskrevet 31. december. Bemærkning: Tabellen er opgjort på baggrund af antallet af ophold på døgn- eller sygeafdeling. 2.7 Varighed pr. bruger forskellige personer benyttede et botilbud til ophold i enten en døgn- eller sygeafdeling i I gennemsnit varede det enkelte ophold på et botilbud 49overnatninger, jf. tabel 2.6.

14 KAPITEL 2 OPHOLD PÅ FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 13 Opgøres det samlede ophold for den enkelte bruger, forøges det gennemsnitlige ophold til 105 overnatninger, da de samme brugere kunne have flere ophold, jf. tabel 2.8. Tabel 2.8 Brugere af 110-boformer, opgjort efter opholdenes samlede varighed i Landsplan. Varighed sammenlagt (overnatninger) Brugere Varighed Hele året 1) I alt Gns. Antal I procent Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger 1) Brugere der teknisk er indskrevet 1. januar og udskrevet 31. december (antallet er overvurderet). Ind- og udskrivninger samme dag indgår ikke tabellen. 33 procent af brugerne benyttede boformerne i 120 døgn eller derover, heraf opholdt 7 procent sig på en boform hele året. På trods af, at mere end en tredjedel af alle ophold varede et enkelt døgn (se tabel 2.6), så havde kun 6 procent af brugerne været registreret for ophold af en samlet varighed på ét døgn i Der var således tale om, at mange brugere blev ind- og udskrevet flere gange og flyttede rundt. 2.8 Udviklingen siden 2001 I dette afsnit sammenholdes oplysninger om antallet af brugere, antal pladser, antal ophold (hvor der som minimum indgår 1 overnatning), det samlede antal af overnatninger samt den gennemsnitlige længde af opholdene siden Indholdet i tabellerne 2.9 og 2.10 er i denne årsstatistik beregnet på grundlag af det samlede datasæt. Differencerne i forhold til tidligere skyldes blandt andet efterindberetninger og valideringer. Antallet af brugere, der benyttede sig af ophold på et botilbud i 2009 i sammenligning med 2008, er stort set uændret. Siden 2005 ses et fald i antallet af ophold. Der er en stigning både i varigheden af de enkelte ophold samt en stigning af den samlede tid den enkelte bruger opholdte sig på en eller flere boformer, jf. tabel 2.9.

15 14 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Tabel 2.9 Sammenlignende tabel Antal brugere Antal af pladser Antal ophold Antal overnatninger Gennemsnit, varighed pr ophold Gennemsnit, varighed pr bruger Tabel 2.10 Ophold på botilbud i Opgjort efter varighed i antal overnatninger pr. ophold. Varighed af ophold i procent Ophold i alt Gns. varighed ) Hele året I alt Antal pr. ophold Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger 1 For 2004 og 2008 gælder overnatninger på grund af skudår. En del beboere var gengangere, der havde ophold på samme boform i indeværende år. Eller det er personer, der i løbet af årene havde flere ophold på samme eller forskellige boformer.

16 KAPITEL 3 BRUGERNE AF FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV Brugerne af forsorgshjem og herberger mv. 1. januar 2009 var der indskrevet brugere på et forsorgshjem og herberg mv. ( 110- boform). I løbet af året blev andre personer indskrevet til et eller flere ophold, således at personer overnattede på et forsorgshjem eller herberg i Brugerne fordelt på alder og køn Gennemsnitsalderen for de personer, der i løbet af 2009 var indskrevet var 41,7 år. For mænd var gennemsnitsalderen 42,6 år og for kvinderne 39,1 år. Tre ud af fire brugere var mænd. Brugere under 30 år udgjorde ca. 21 procent af samtlige indskrevne. De årige udgjorde 24 procent. De og årige udgjorde henholdsvis 30 og 20 procent, jf. tabel 3.1.

17 16 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Tabel 3.1. Antal brugere fordelt på køn og aldersgrupper, 2009 Brugernes alder 1) Mænd Kvinder Brugere i alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. <18 år 2) 2 <1 3 <1 5 < år år år år år år år år og derover BRUGERE I ALT Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger 1) Opgjort ved førstegangshenvendelse eller alder ved den 1. januar for de allerede indskrevne brugere. Den enkelte bruger medregnes kun én gang. 2) De 5 brugere under 18 år fyldte alle 18 i løbet af Set i forhold til den samlede befolkning var kvinder i alderen år og mænd i alderen år overrepræsenteret på boformerne, jf. figur 3.1.

18 KAPITEL 3 BRUGERNE AF FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 17 Figur 3.1 Fordeling i procent af aldersgrupperingerne i befolkningen samt brugerne af 110-botilbudene fordelt på kvinder og mænd. Pt Befolkning Kvinder, boform Mænd, boform P Bemærkning: Befolkning i figuren er kun angivet med én søjle, da andelen af kvinder og mænd i aldersgrupperne stort set er ens. Det bør bemærkes, at en del af de kvindelige beboere på botilbud, der indgår i denne statistik, er brugere af et krisecenter. Det er imidlertid ikke muligt at foretage en nærmere opgørelse. Københavns Kommune havde den højeste andel af kvindelige beboere, hvilket skal ses i lyset af, at Københavns kommune ikke har rene krisecentre. Cirka 40 procent af Københavns kommunes 515 pladser er afsat til kvinder/familier med børn og medgik i indskrivningerne fra kommunen. I forbindelse med kønsfordelingen på boformerne bør det bemærkes, at tilbud efter servicelovens 110 både omfatter tilbud til hjemløse og til familieinstitutioner. Krisecentre for voldsramte kvinder er ikke omfattet af statistikken, men der indgår boformer med blandede formål, hvor boformen for hjemløse samtidig har tilknyttet en funktion som krisecenter. Herudover havde enkelte boformer i 2009 kun mandlige beboere. Blandt andet Møltrup Optagelseshjem, Herberget Mændenes Hjem og Kollegiet Gammel Køge Landevej. Bilag 6 indeholder en oversigt over alders- og kønsfordelingen ved første indskrivning fordelt på de enkelte boformer.

19 18 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Brugernes statsborgerskab og fødested 90 procent af indskrivningerne i 2009 vedrørte brugere, der havde dansk statsborgerskab. Procentandelen af indskrivninger vedrørende brugere fra ikke-vestlige lande udgjorde 8 procent, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2. Indskrivninger, statsborgerskab og beliggenhed, Hovedstaden 1) Storbykommuner 2) Øvrige kommuner I ALT ANTAL INDSKRIVNINGER Procent Dansk Norden EU uden for Norden Andre vestlige lande <1 <1 0 <1 Ikke-vestlige lande I ALT Noter: Opdelingen af lande i vestlige og ikke-vestlige lande følger Danmarks Statistik s opgørelse i befolkningsstatistikken. Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger 1) Hovedstaden omfatter København, og Frederiksberg kommuner. 2) Følgende storbykommuner omfatter botilbud beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg. Der var især i Københavns og Frederiksberg kommuner registreret udenlandske brugere og især brugere fra ikke-vestlige lande. I de to kommuner udgjorde cirka en tredjedel af indskrivningerne brugerne med et andet statsborgerskab end dansk. I de store bykommuner uden for Hovedstadsområdet og i de øvrige kommuner udgjorde den tilsvarende andel af indskrivninger af personer med et andet statsborgerskab 10 og 6 procent. Af sammenlagt forskellige brugere mellem 18 og 64 år havde dansk statsborgerskab. Af disse var 382, svarende til 7 procent, født uden for landets grænser. 653 brugere havde ikke-vestligt statsborgerskab, hvoraf 7 var født i Danmark, jf. tabel 3.3.

20 KAPITEL 3 BRUGERNE AF FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 19 Tabel 3.3. Brugere opgjort på statsborgerskab og fødested, Statsborgerskab 1) Dansk Nordisk Vestligt Ikke vestligt I ALT Fødested: Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Danmark Norden Vestlig < Ikke vestlig I alt Noter: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger. Kun brugere mellem 18 og 64 år medgår i tabellen. 1) Inddelingen i statsborgerskab følger inddelingen fra Danmarks Statistik. 3.3 Hvor var brugeren henvist fra? Optagelse på et forsorgshjem eller herberg mv. kan ske ved personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder og andre bosteder. Der er i serviceloven ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives. Men som udgangspunkt er forsorgshjem og herberg mv. efter servicelovens 110 ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes optagelse på en anden boform eller anden passende hjælp. Personer, der har mistet deres hidtidige bolig og står helt uden tag over hovedet, er omfattet af kommunernes forpligtelse til anvisning af husly mod betaling efter servicelovens 80. I disse tilfælde vil der for enlige, og som en nødløsning for en kortere periode, kunne henvises til optagelse i et botilbud efter procent af brugerne henvendte sig på eget initiativ. 8 procent blev henvist fra kommunen. 8 procent af brugerne var henvist direkte fra et andet forsorgshjem/herberg, hvor brugeren havde haft ophold. 3 procent er henvist fra et somatisk eller psykiatrisk sygehus, herunder fra skadestuen eller distriktspsykiatrien. 21 procent af indskrivningerne var sket på anden måde eller uoplyst, jf. tabel 3.4.

21 20 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Tabel 3.4. Indskrivninger, henvisningsmåde og beliggenhed, Hovedstaden 1) Storbykommuner 2) Øvrige kommuner I ALT Pct. Henvist fra Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Eget initiativ Kommune Anden 110-boform Sygehus Kriminalforsorgen < Misbrugscenter Fra intern sygeafdeling < Fra intern døgnafdeling <1 1 <1 3 <1 Andet Uoplyst I ALT Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger 1) Hovedstaden omfatter København, og Frederiksberg kommuner. 2) Storbykommuner omfatter botilbud beliggende i følgende kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg. 3) Andet omfatter bl.a. henvisning fra private hjælpeorganisationer. Andelen af brugere der selv havde henvendt sig var størst i de fire store bykommuner, mens den var mindst i Hovedstaden. I Hovedstaden blev 32 procent henvist fra kommunen, mens det i de fire store bykommuner kun drejede sig om 3 procent og i de øvrige kommuner 5 procent. 3.4 Forsørgelsesgrundlag ved indskrivning Hovedparten af de indskrevne modtog enten kontanthjælp (44 procent) eller social pension (29 procent) ved indskrivningen. 4 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag i jf. tabel 3.5.

22 KAPITEL 3 BRUGERNE AF FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 21 Tabel 3.5. Indskrivninger, forsørgelsesgrundlag og beliggenhed, Hovedstaden 1) Bykommuner 2) Øvrige kommuner I ALT Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kontanthjælp Pension Syge- eller barselsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge Anden offentlig ydelse 3) Lønindkomst Ingen indkomst Andet 4) Uoplyst I ALT Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger 1) Hovedstaden omfatter København, og Frederiksberg kommuner. 2) Bykommuner omfatter botilbud beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg. 3) Anden offentlig ydelse er f.eks. efterløn, delefterløn, overgangsydelse, orlovsydelser eller SU. 4) Andet omfatter ikke-offentlige ydelser bortset fra egentlig lønindkomst, samt de tilfælde, hvor brugeren ikke har et egentligt økonomisk forsørgelsesgrundlag. 62 procent af beboerne på botilbudene i hovedstadsområdet modtog kontanthjælp. I de største bykommuner samt øvrige kommuner var andelen, der modtog kontanthjælp, henholdsvis 43 og 40 procent. Pension udgjorde det næststørste forsørgelsesgrundlag for brugerne. For hele landet modtog 29 procent pension. Forsørgelsesgrundlaget i Øvrige kommuner var 16 procent, uoplyst. 3.5 Udskrivningen af brugerne For 65 procent af de udskrevne brugere, var udskrivningen planlagt i overensstemmelse med en handleplan eller efter en aftale om flytning fra botilbudet. 14 procent af udskrivningerne skete uden en klar aftale om fraflytning.

23 22 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK procent af udskrivningerne foregik uden specifik oplysning om, hvordan udskrivningen foregik, jf. tabel 3.6. Tabel 3.6. Udskrivninger, udskrivningsmåde og beliggenhed, Hovedstaden 1) Storbykommuner 2) Øvrige kommuner I ALT Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død <1 16 <1 38 <1 Andet I ALT Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger 1) Hovedstaden omfatter København, og Frederiksberg kommuner. 2) Storbykommuner omfatter botilbud beliggende i følgende kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg. Andelen af planlagte udskrivninger var stort set ens på boformerne i Hovedstaden, de fire bykommuner og de øvrige kommuner. Andelen af ikke planlagte udskrivninger var henholdsvis 19 procent i Hovedstaden mod 14 procent i de fire bykommuner og 13 procent i de øvrige kommuner. Omvendt udgjorde Andet som udskrivningsårsag kun 4 procent i Hovedstaden, 11 procent i de tre bykommuner og 13 procent i de øvrige kommuner. Andelen af planlagte udskrivninger var størst for korterevarende ophold under 30 døgn og længerevarende ophold af mere end 120 døgns varighed, jf. tabel 3.7

24 KAPITEL 3 BRUGERNE AF FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 23 Tabel 3.7. Udskrivninger, udskrivningsmåde og varighed i døgn, Varighed i døgn Opgørelse I alt ANTAL UDSKRIVNINGER Procent Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død <1 1 <1 Andet I ALT Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger Efter serviceloven har kommunen pligt til at give tilbud om en handleplan til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer. Det kan være personer, der ikke har egen bolig eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig. Handleplanen er et tilbud, der især er rettet mod personer, hvis problemer er så sammensatte og belastende, at en koordineret indsats er essentiel for at tilrettelægge den rette indsats - både hvad angår de enkelte tilbud og den tidsmæssige rækkefølge af dem. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med brugeren. 3.6 Hvor blev brugeren udskrevet til? Ophold på 110-boformer skal efter reglerne være af midlertidig karakter. Et vigtigt element i tilbuddet er således optræning med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i en social boform med støtte. Hvis der er brug for optræning, kan den foregå på boformen eller i en udslusningsbolig i tilknytning til boformen. Herved kan der være grundlag for, at brugeren kan flytte i egen bolig, bofællesskab eller anden boform - eventuelt med støtteforanstaltninger 1 1 Etablering af 110-boformernes efterforsorgstilbud er et supplement til hjælp fra kommunen efter 83, stk. 1-3 og/eller 85. Der kan ydes statsrefusion af udgifter til efterforsorg i op til ét år efter udflytning fra 110-tilbud. Kommunen kan herefter fortsat anvende efterforsorgstilbuddet på entreprisevilkår.

25 24 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK procent af brugerne blev udskrevet til egen bolig (ejer/andel, alment udlejningsbyggeri, privat udlejningsbyggeri eller skæv bolig). 9 procent har fået et tilbud i en anden 110- boform efter udskrivningen, jf. tabel 3.8. Tabel 3.8. Udskrivninger, boligform efter udskrivningen og beliggenhed, Hovedstaden 1) Storbykommuner 2) Øvrige kommuner I alt ANTAL Procent Egen bolig - ejer/andel 1 <1 3 2 Egen bolig - alment udlejningsbyggeri Egen bolig - privat udlejningsbyggeri Egen bolig - alment skæv bolig Bofællesskab efter almenboligloven <1 <1 <1 <1 Bofællesskab efter servicelovens <1 <1 1 Udslusningsbolig - almenboliglovens Alternativt plejehjem - servicelovens Anden boform efter Til intern døgnafdeling 3) Til intern sygeafdeling 3) Andet 4) Uoplyst 4) I alt Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger 1) Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg kommuner. 2) Storbykommuner omfatter botilbud beliggende i følgende kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg. 3) Skovvang og Aas Bosted er den eneste boform der har indsendt data med disse udskrivningstyper. 4) Andet kan omfatte tilfælde, hvor brugeren f.eks. er flyttet ind hos venner eller familie o.l. Der er anført uoplyst, når boformen ikke har oplysninger om, hvortil brugeren er flyttet efter udskrivningen. 60 procent af brugerne i 2009 blev registreret som Andet eller Uoplyst i forbindelse med fraflytning. Det illustrerer, at et flertal af udskrivningerne foregik uden, at boformen havde præcise registreringer om den hjemløses bosituation. Det var især boformerne beliggende i Hovedstadsområdet, der havde held til at etablere brugerne i egen bolig efter udskrivningen. Ligeledes blev beboerne også i højere grad anvist til en anden 110-boform i Hovedstaden.

26 KAPITEL 3 BRUGERNE AF FORSORGSHJEM OG HERBERGER MV. 25 At antallet af udskrivninger til egen bolig er større i Hovedstaden i denne statistik skal ses i lyset af, at Egen bolig også indeholder den tidligere kategori Anvist bolig. I København og Frederiksberg er der flere muligheder for anvisninger til boliger, hvilket i mange tilfælde er den eneste chance for beboerne for at få en almindelig bolig i Københavns Kommune. De anviste boliger er helt overvejende lejligheder med selvstændig lejekontrakt i almene boligorganisationer, hvor kommunen har anvisningsret. Andelen af brugere, som blev udskrevet til egen bolig, stiger med i takt med varigheden af opholdet, jf. tabel 3.9. Tabel 3.9. Udskrivninger, boligform efter udskrivningen og opholdets varighed, Varighed i døgn Opgørelse I ALT ANTAL Procent Egen bolig - ejer/andel Egen bolig - alment udlejningsbyggeri Egen bolig - privat udlejningsbyggeri Egen bolig - alment skæv bolig Bofællesskab efter almenboligloven <1 <1 <1 0 <1 <1 Bofællesskab efter servicelovens Udslusningsbolig - almenboliglovens Alternativt plejehjem - servicelovens Anden boform efter Til intern døgnafdeling 1) Til intern sygeafdeling 1) Andet 2) Uoplyst 2) I alt Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger 1) Skovvang og Aas Bosted er de eneste boform der har indsendt data med disse udskrivningstyper. 2) Andet kan omfatte tilfælde, hvor brugeren f.eks. er flyttet ind hos venner eller familie o.l. Der er anført uoplyst, når boformen ikke har oplysninger om, hvortil brugeren er flyttet efter udskrivningen. 3.7 Udskrevne brugere - fordelt efter køn, alder og opholdets varighed. Kvinder opholdt sig i gennemsnit længere tid på botilbudene end mænd. Andelen af kvinder, der i 2009 blev udskrevet efter ophold på 120 dage eller derover, var 18 procent, mens

27 26 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK andelen af mænd var 18 procent. 60 procent af kvinderne og 68procent af mændene blev udskrevet efter ophold på mindre end 30 døgn, jf. tabel I forhold til 2008 er ophold under 30 døgn faldet med ca.10 procent og ophold over 120 døgn steget til næsten det dobbelte. Tabel Udskrivninger, køn og opholdets varighed i døgn, Udskrivninger fordelt efter køn og varighed I ALT Procent Antal Kvinder Mænd Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger Bemærkning: Da mændene blev udskrevet fra boformerne hurtigere end kvinderne, var mændenes procentandel i denne opgørelse højere, 81 procent, end, hvis opgørelsen var foretaget på enkeltpersonniveau, hvor mændenes andel udgjorde 74 procent, jf. tabel 3.1. Vedrørende årsagerne til, at kvinderne var indskrevet i længere tid på botilbudene, henvises til afsnit 3.1. Hovedparten af udskrivningerne fandt sted efter ophold med mindre end 30 overnatninger. Andelen af udskrivninger efter mindre end 30 overnatninger stiger med alderen, jf. tabel Tabel Udskrivninger, alder og varighed, Varighed i døgn Udskrivninger i alt Alder Procent Antal og derover I ALT Note: Det skal bemærkes, at procentangivelser ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger

28 BILAG 1 1 Bilag 1 Statistikkens grundlag og opbygning I forbindelse med kommunalreformen blev ansvaret for indberetning af registrering mv., der indtil 31. december 2006 blev varetaget af amtskommunerne, med få undtagelser overtaget af de nye kommuner. De forhold, der var gældende for botilbudsstatistikken 2009 om indberetning mv., er beskrevet i dette bilag. Socialministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) oprettede pr. 1. januar 1999 et register på grundlag af oplysninger vedrørende ind- og udskrivninger på de boformer, der henhørte under servicelovens 94 (nu 110). Ansvaret for statistikken er henlagt til Ankestyrelsen. Tidligere statistikker kan ses på Ankestyrelsens hjemmeside: 1 Botilbud og brugere De boformer, der er omfattet af statistikken, opfylder følgende betingelser: Boformen er drevet efter servicelovens 110. Statistikken omfatter de egentlige botilbud, der enten drives af regionen eller kommunen samt selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst eller aftale med regionen eller kommunen

29 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Statistikken omfatter kun botilbud, der giver tilbud om døgnophold. Statistikken omfatter ikke væresteder og lignende sociale tilbud, som ikke kan tilbyde brugerne et egentligt døgnophold udover for eksempel et akut overnatningstilbud. Statistikken omfatter også døgntilbud, der er iværksat og drevet som led i et puljeprojekt, der er direkte knyttet til en eksisterende 110-botilbud. Andre botilbud under for eksempel puljeordninger, der ikke finansieres efter reglerne i servicelovens 110, indgår ikke i statistikken. Kommunale og regionale midlertidige botilbud efter servicelovens 107 samt krisecentre efter servicelovens 109 for kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold, er ikke omfattet af statistikken. I statistikken indgår dog enkelte botilbud, der omfatter både et herberg og et krisecenter for kvinder. For disse botilbud indgår alle registrerede brugere i statistikken, idet det ikke har været muligt at skelne brugerne af krisecenterfunktionen fra de øvrige brugere. En 110-botilbud kan både være et botilbud uden beskæftigelsestilbud, som et herberg og pensionat, og et botilbud, hvortil der er knyttet beskæftigelsestilbud, som på visse forsorgshjem og optagelseshjem. På nogle 110-botilbud har kommuner købt aktiveringstilbud til personer, som ikke er brugere af 110-botilbuddet. Sådanne personer, der i dagtimerne alene deltager i kommunale aktiveringstilbud i tilknytning til botilbuddene, er ikke omfattet af statistikken. Botilbud, der er omfattet af statistikken, skal registrere ind- og udskrivninger for samtlige brugere af 110-tilbuddene. Det vil sige, at registreringen af brugere omfatter: brugere i døgnophold i egentlige boenheder (døgnklienter), herunder også brugere af pladser på afrusningsafsnit; brugere, der har ophold i en udflytterbolig, som er en del af en 110-botilbud med døgnophold; brugere, der overnatter på eksempelvis akutte modtagelsesafdelinger inden for boformen (natklienter), men som ikke modtager yderligere sociale tilbud i boformen; Der skal indberettes til statistikken, hver gang en bruger indskrives og udskrives fra botilbuddet. Opholdet skal registreres, uanset om brugeren tidligere har haft ophold på botilbuddet. Statistikken omfatter således alle de ophold, som en bruger er registreret for i løbet af året.

30 BILAG Dataindsamling Regionerne og kommunerne indberetter til den landsdækkende statistik for hver ind- og udskrivning af brugere på botilbud, som blev drevet efter servicelovens 110 og i øvrigt er omfattet af statistikken (jf. ovenfor). De selvejende institutioner Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem indsender på egen hånd oplysninger om ind- og udskrivninger. I forbindelse med ind- og udskrivning registreres en række oplysninger om brugeren, blandt andet cpr-nummer, folkeregisterkommune, statsborgerskab, indtægtsgrundlag, henvisningsog udskrivningsmåde mv. Der skal indberettes til Ankestyrelsen ved hver indskrivning, uanset om brugeren tidligere har været indskrevet på botilbudet - og uanset om opholdet forventes at ville være af kortere eller længere varighed. Der skal dog være tale om ophold i mindst ét døgn (én overnatning). Der skal også foretages nye registreringer af brugerens status under opholdet, hvis denne ændres, for eksempel ved skift fra ophold på sygeafdeling (udskrives) til et ophold som døgnklient (indskrives). Til brug ved indberetningerne er udviklet et særligt edb-program: Boform, hvor registrering kan indtastes direkte - eller hvortil registreringsdata fra andre administrative systemer kan importeres. Programmet er udviklet med maksimalt hensyn til sikkerhed for de registrerede oplysninger. Boform-programmet muliggør eksport af data til Ankestyrelsen i krypteret form, der kun kan læses af et modtagerprogrammel i Ankestyrelsens analysekontor. Botilbudene er meget uens med hensyn til størrelse, administration og rutiner i forbindelse med ind- og udskrivning af brugere, men oplysningerne indberettes som regel rettidigt og kvaliteten er nu mere fyldestgørende end i statistikkens første år. Ankestyrelsen søger at eliminere eventuelle fejl og mangler via valideringskørsler og vejledning til indberetterne. Alligevel er der fortsat en usikkerhed med hensyn til nogle af registreringerne. Fortegnelsen over antallet af normerede pladser ajourføres løbende ved ændringer, for eksempel ved ændring i pladstal eller ved etablering af nye boformer. Kvaliteten af statistikken er meget afhængig af den indsats, som medarbejderne på de boformer, der er omfattet af statistikken, og de dataansvarlige i kommunerne med videre udfører for at sikre, at oplysningerne er præcise og fyldestgørende. Vi skal i den forbindelse takke de medarbejdere, som udfører dette store stykke arbejde.

31 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Datakvalitet og validering Denne rapport er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som var indberettet til Ankestyrelsen frem til primo september måned Statistikken over brugere af botilbud efter servicelovens 110 dækker året For de personer, der boede på en 110-boform ved årets start, er der alene i relation til statistikken - foretaget en teknisk indskrivning pr. 1. januar Denne indskrivning omhandler personer, der var indskrevet i 2008 eller tidligere og således allerede boede på et botilbud ved årets start. Indskrivningen den 1. januar 2009 benyttes ved for eksempel beregning af antallet af opholdsdage på de enkelte botilbud i løbet af året. De indberettede oplysninger er af Ankestyrelsen valideret og underkastet en række pålidelighedstests. Materialet er i denne forbindelse blevet kontrolleret for dobbeltregistreringer, korrekte cpr-numre og renset for visse fejl og mangler. Yderligere er der i statistikken siden 2007 foretaget en samkøring med et udtræk fra cpr-registret med henblik på en mere præcis angivelse af bopælskommune, statsborgerskab samt fødested. På grund af upræcis registrering indgår der i datamaterialet et mindre antal registrerede ophold, hvor der mangler oplysninger om enten indskrivning eller udskrivning. Hvis der for en bruger på samme botilbud forekommer enten to ind- eller udskrivninger efter hinanden, vil der blive indsat en ind- eller udskrivning dagen efter den første registrering, således at opholdet får en varighed af et døgn. Denne opregningsregel betyder, at statistikken sandsynligvis overvurderer antallet af ophold af 1 døgns varighed. Der er desuden indsendt oplysninger om indskrivninger, hvor der for samme bruger er registreret samtidig indskrivning på samme eller flere forskellige botilbud. Der er i disse tilfælde tale om dobbeltregistreringer, som i nogle tilfælde omfatter hele året, mens der i andre tilfælde kun er tale om dobbeltregistrering på enkelte dage ud af et samlet ophold. Antallet af dobbeltregistreringer og andre ukorrekte registreringer var størst i statistikkens første år, hvilket især vil sige for Efterfølgende er indberetningerne blevet mere pålidelige. Fra og med årsstatistikken for 2005 er opgørelsesmetoden vedrørende de korte ophold ændret. Ophold af én dags varighed bliver, uagtet at de er registreret som nat- eller døgnophold, nu defineret som ophold af ét døgns varighed. Denne opgørelsesmetode medførte nogle forskydninger. I forhold til tidligere opgørelser vil ophold af ét døgns

32 BILAG 1 5 varighed være øget og ophold af 2 5 døgns varighed være mindre. Ophold i de øvrige sekvensinddelinger berøres stort set ikke. I forbindelse med denne årsstatistik (2009) er der yderligere foretaget følgende valideringer og de relevante botilbud er kontaktet: Botilbud, hvor belægningsprocenten på årsbasis har været større end 100 procent. Botilbud, hvor antallet af brugere den 31. december 2009 har været højere end det normerede antal pladser. Brugere, der sammenlagt har haft mere end ét års ophold (manglende udskrivning) Stikprøvekontrol af hvem der på en given dato var indskrevet på botilbudet. 4 Angående opgørelserne Når tabellerne i rapporten læses, skal der tages hensyn til det niveau, de indsamlede oplysninger er opgjort på, idet valget af niveau påvirker resultatet af optællingen. En bruger kan være indskrevet på en 110-botilbud flere gange i løbet af året. Tælles antallet af indskrivninger fås således et andet og større resultat, end hvis antallet af brugere tælles. Et andet væsentligt opgørelsespunkt er, om der ses på lands-, område- eller botilbudsniveau. Samme beboer kan have været indskrevet på flere forskellige 110-botilbud i forskellige kommuner/regioner. Den enkelte bruger vil på landsplan alene tælle med én gang. Brugeren vil imidlertid kunne optræde i flere botilbud/kommuner/regioner på samme tid og disse tal kan derfor ikke summe til et landstal. Det skal bemærkes, at det i tabeller, hvor der er angivet procenter, ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger. Desuden er der ved nogle af tabellerne ved tabelnoter anført særlige forhold, som må tages i betragtning ved læsning af tabellerne. 5 Lovgrundlag Kommunalbestyrelserne har ansvaret for at etablere det nødvendige antal tilbud om midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, jf. 110 i lov om social service.

33 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110. ÅRSSTATISTIK Servicelovens bestemmelser har følgende ordlyd: 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. I serviceloven er institutionsbegrebet ophævet. Den nødvendige hjælp til personer med sociale problemer skal gives uanset botilbud. Det giver mulighed for øget individuel tilpasning af hjælpen. Tidligere institutionsbetegnelser for det område 110 dækker, som forsorgshjem, optagelseshjem, herberger og beskyttede pensionater, benyttes derfor ikke længere i lovgivningen - men betegnelserne kan fortsat genfindes i de enkelte boformers navne. Brugere af midlertidige botilbud efter servicelovens 110 spænder fra egentlig boligløse til personer, der er i risiko for at miste deres bolig, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp. Det er en forudsætning for indskrivning i et botilbud efter 110, at andre hjælpemuligheder skal være udtømte. At kunne rumme mennesker med så forskellige behov, herunder at respektere den enkeltes behov og muligheder for livsudfoldelse, stiller store krav til botilbuddet. Et vigtigt element i 110-botilbuddenes tilbud er optræning med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i et socialt botilbudmed støtte. Optræningen kan foregå i 110-botilbuddet eller i en udslusningsbolig i tilknytning til boformen. Herved kan der være etableret grundlag for, at brugeren kan tage ophold i egen bolig, bofællesskab eller andet botilbud med eller uden støtteforanstaltninger. I serviceloven er der ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives. Optagelse i en boform kan enten ske ved direkte personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene. Også andre boformer efter servicelovens