Brugere af botilbud efter servicelovens 110
|
|
|
- Emilie Andresen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik for 2013
2 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv Udviklingen i antallet af brugere, overnatninger og botilbud Brugerne af 110-botilbud Hvem har henvist brugerne til botilbuddene? Udskrivninger fra botilbuddene Varighed af ophold Tema: Tidligere anbragte hjemløse 20 Bilag 1 Statistikkens baggrund og metode 23 Bilag botilbud, adresseliste. 26 Bilag 3 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i Bilag 4 Ophold i 2013 fordelt efter varighed i antallet af overnatninger pr botilbud. 30 Bilag 5 Beregnede belægningsprocenter for de enkelte 110 botilbud 32 Bilag 6 Alders- og kønsfordeling ved brugernes første indskrivning på 110 botilbud i Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Udgiver Ankestyrelsen, årsstatistik 2013 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside [email protected]
3 Forord Ankestyrelsen udgiver hvert år en statistik over botilbud efter servicelovens 110. Statistikken belyser belægningen og ressourceudnyttelsen på landets botilbud og giver et billede af de borgere, der indskrives på tilbuddene. Oplysningerne er indsamlet løbende fra kommunerne samt fra enkelte selvejende institutioner på grundlag af botilbuddenes egen registrering. Kvaliteten af en statistik som denne afhænger i høj grad af den lokale indsats på botilbuddene, som er med til at sikre, at de indberettede oplysninger er fyldestgørende og korrekte. Ankestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke de medarbejdere, som har udført dette arbejde. Statistikken er udkommet siden I lighed med de seneste årsstatistikker er der i denne foretaget en samkøring af boformregistret med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Dette har givet mulighed for mere præcise tabeller med hensyn til bopælskommune, statsborgerskab og fødested. I forhold til indberetningerne foretages endvidere en validering af opholdslængden, i de tilfælde hvor institutionen har angivet en indskrivning, der ligger tidligere end afslutningen af et forudgående ophold. I 2013-statistikken er beregningen af opholdenes længde ændret. Dette skyldes, at en del af 110-tilbuddene, udover en boafdeling, også har en herbergsafdeling, hvor den enkelte bruger bliver indskrevet om aftenen og udskrevet igen den efterfølgende morgen. Nogle brugere benytter i perioder herbergsafdelingerne hver nat og opholdene har således karakter af et mere langvarigt ophold. Disse perioder er nu lagt sammen til ét ophold (tilknytningsperiode). Denne beregningsmetode giver et mere dækkende billede af den faktiske opholdsvarighed. Målt ud fra tilknytningsperiode vil der være færre ophold af ét døgns varighed og tilsvarende vil den gennemsnitlige opholdslængde på landsplan være længere. I forbindelse med årsstatistikken for 2013 er data revideret 5 år tilbage, hvilket betyder, at tallene for de tidligere år kan være ændret lidt, hvis kommunerne fx har foretaget en efterfølgende korrektion af tidligere indberetninger til Ankestyrelsen. Det skal bemærkes, at procentangivelserne ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger. 1
4 1 Sammenfatning Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om brugerne af botilbud efter servicelovens 110, herunder forsorgshjem og herberg mv.. Statistikken indeholder også information om belægning og ressourceudnyttelse. I 2013 var brugere på 73 forsorgshjem I 2013 var der pladser på de 73 botilbud, der medgår i denne statistik, og brugere benyttede et forsorgshjem eller herberg mv. til overnatning i kortere eller længere tid. 67 procent af brugerne var indskrevet én gang, og 33 procent var indskrevet mindst to gange i løbet af året. Antallet af brugere har været nogenlunde stabilt over en årrække, men samtidig er antallet af overnatninger det højeste i de seneste 5 år. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at antallet af 110-botilbud er steget fra 68 i 2012 til 73 i Samtidig er antallet af pladser steget med procent af brugerne på botilbuddene var mænd, og de var i gennemsnit knap 42 år. 24 procent af brugerne var kvinder og de var i gennemsnit godt 40 år. 11 procent af brugerne var født i et ikke-vestligt land. 46 procent af de indskrevne modtog kontanthjælp, og 30 procent modtog social pension 1 ved indskrivningen. 4 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag. 14 procent af alle brugere, der overnattede på botilbud, var unge mellem 18 og 24 år i Antallet af unge, der tager ophold på et 110 botilbud, er steget fra 832 i 2012 til 855 i ophold Det gennemsnitlige antal overnatninger på botilbud, inden for året, for den enkelte bruger i alt, er steget fra 103 i 2012 til 111 i I 2013 blev der registreret ophold, hvilket er en stigning på 12 procent siden Stigningen skal dog ses i lyset af det øgede antal botilbud og det øgede antal af pladser. 36 procent af brugerne benyttede sammenlagt botilbuddene i 120 døgn eller derover. 5 procent af brugerne havde alene været registreret for et ophold af ét døgns varighed. De fleste brugere henvender sig selv på botilbuddet 57 procent af indskrivningerne vedrørte brugere, der henvendte sig på eget initiativ. 18 procent af indskrivningerne vedrørte brugere, der enten var blevet henvist fra en kommunal myndighed, eller fra et andet botilbud. 1 Førtids- eller folkepension 2
5 Udskrivningerne var i 63 procent af tilfældene planlagt i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter aftale med beboeren om flytning fra botilbuddet. 3
6 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv. 2.1 Udviklingen i antallet af brugere, overnatninger og botilbud I 2013 var der 73 botilbud efter servicelovens 110 med i alt pladser fordelt på døgnpladser og 16 pladser på sygeafdeling. Antallet af botilbud og antallet af pladser på de enkelte botilbud har været nogenlunde stabilt de sidste 5 år, dog er der fra 2009 til 2013 kommet 10 nye botilbud. Antallet af pladser er stort set uændret, jf. tabel 2.1. Antallet af brugere har været svagt faldende de sidste 5 år. I perioden fra 2009 til 2013 er der blevet 128 færre brugere af bosteder efter 110, hvilket svarer til et fald på godt 2 procent. Det samlede antal overnatninger er fra steget med overnatninger eller godt 4 procent. Antallet af overnatninger fra er steget med Denne stigning skal dog tages med det forbehold, at der erfaringsmæssigt vil være nogle udskrivninger, der først bliver indberettet med en vis forsinkelse. Det opgjorte antal opholdsdage for 2013 er derfor formentlig overestimeret. Korrektionen herfor sker først i forbindelse med årsstatistikken for Tabel 2.1 Udvikling i antallet af botilbud, brugere, overnatninger mv., År Antal brugere Antal af pladser Antal indskrivninger Antal overnatninger Gennemsnit, varighed pr. ophold, overnatninger**) Gennemsnit, varighed pr. bruger, overnatninger Antal botilbud A B C D E F G Note1: Antallet af overnatninger i 2013 skal tages med forbehold på grund af datausikkerhed, fx manglende registrering af udskrivning som først registreres efterfølgende. Note2:** Opgjort som tilknytningsperiode Antallet af indskrivninger har været faldende siden 2009, men fra 2012 til 2013 er antallet af indskrivninger steget med 12 procent, jf. tabel
7 I søjle E er angivet hvor mange dage et samlet ophold i gennemsnit varer. Det fremgår, at brugerne i gennemsnit har været 57 dage i samlet ophold på botilbuddene i Da nogle brugere har haft flere opholdsperioder i et år, er den samlede opholdstidstid pr. bruger noget højere. Det fremgår således af søjle F, at beboerne i gennemsnit er omkring 100 dage på botilbuddene i løbet af et år. Boformer efter servicelovens 110 Ifølge servicelovens 110 skal Kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Optagelse i boformer kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Statistikken omfatter de egentlige botilbud, der drives af regionen eller kommunen samt selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst eller aftale med regionen eller kommunen. Statistikken indeholder døgnophold, hvor brugeren har tilbud om ophold hele døgnet. Det omfatter egentlige døgntilbud i 110-boformer, hvor der er døgnbemanding, ophold i udflytterboliger samt pladser på afrusningsafsnit (sygeafdeling) i tilknytning til boformen. Natophold, hvor udskrivningen sker i det efterfølgende døgn, sidestilles med døgnophold. Boformer efter 110 i Danmark omfatter forsorgshjem, herberger, krisecentre (dog ikke krisecentre for voldsramte kvinder), familieinstitutioner mv. Se bilag 2 for en oversigt over samtlige botilbud. 5
8 2.2 Brugerne af 110-botilbud Brugernes kønsfordeling I 2013 var mænd og kvinder i kortere eller længere tid indskrevet på et forsorgshjem eller herberg. 24 procent af brugerne var kvinder. Antallet af kvinder er stort set det samme som i 2012, mens antallet af mænd er faldet med 59 personer fra til 4.682, jf. tabel 2.2. De sidste fem år er antallet af brugere i alt faldet lidt, men som det fremgår dækker dette over, at der har været et fald for antallet af kvindelige brugere, og en lille stigning i antallet af mandlige brugere.. Tabel 2.2 Brugere fordelt på køn, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Mænd Kvinder I alt Den mindre andel af kvinder i 2012 og 2013 skal dog ses i lyset af, at der tidligere i opgørelserne fra Københavns Kommune medgik et antal kvinder, der var indskrevet på krisecenter på institutioner med blandet formål. Disse indskrivninger medgik tidligere i statistikken, men fra 2012 er det kun indskrivninger vedrørende de rene 110 tilbud fra Københavns Kommune der medgår, jf. tabel 2.2. Nogle af København Kommunes institutioner drives efter både 109 (krisecentre) og 110 (forsorgshjem). For disse institutioner med blandet formål, har kommunen ikke præcist kunnet angive antallet af henholdsvis 109- og 110-pladser. Dette afspejles i bilag 5, hvor belægningsprocenterne er små for en del af kommunens institutioner. Enkelte botilbud i 2013 er kun for mandlige beboere - blandt andet Møltrup Optagelseshjem, Herberget Mændenes Hjem og Kollegiet Gammel Køge Landevej. Tabel 2.3 Kønsfordeling efter botilbuddets beliggenhed, Hovedstaden Bykommuner Øvrige kommuner I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kvinder Mænd I alt Note1: Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg kommuner. Storbykommuner omfatter boformer i følgende kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg 6
9 2.2.2 Brugerne fordelt på alder Knap halvdelen af brugerne i 2013 var mellem 30 og 49 år. 3 procent var under 20 år, og 8 procent er 60 år eller ældre. Alderen er opgjort ud fra alderen ved første indskrivning i løbet af året. Aldersfordelingen har været nogenlunde stabil de sidste 5 år, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Brugere fordelt på alder, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. <18 år år år år år år år år år og derover I alt Unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem Unge udgør 14 procent af det samlede antal brugere af 110 botilbud. I 2013 overnattede således 855 unge mellem 18 og 24 år på et forsorgshjem, hvilket er en lille stigning i forhold til Antallet af unge brugere af forsorgshjem steg fra 750 i 2009 til 875 i 2011, faldt herefter til 832 i 2012, og fra 2012 til 2013 er antallet steget til 855. Set over perioden er antallet af unge årige, der har haft ophold på forsorgshjem, steget med 14 procent. Der er relativt få 18-årige, men ellers er de årige brugere jævnt fordelt på de enkelte alderstrin, jf. tabel
10 Tabel 2.5 Antal unge årige på forsorgshjem fordelt på etårige aldersgrupper, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct I alt De unge havde i ophold, fordelt på 855 personer. Dette er en stigning på 173 ophold i forhold til 2012, hvor antallet af ophold var 1.197, jf. tabel 2.6. Tabel 2.6 Antal ophold 1) fordelt på alder, for brugere mellem 18 og 24 år Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Antal Note1: Antallet ophold er gjort op således, at ophold for samme person der ligger i direkte forlængelse af hinanden på samme botilbud (udskrivning om morgenen og indskrivning igen samme aften) vil blive lagt sammen til ét sammenhængende ophold. De unges ophold er gennemsnitligt af 67 dages varighed, mens gruppen af brugere, som er over 24 år, i gennemsnit har ophold af 56 dage Brugernes statsborgerskab Brugerne af bostederne er primært danske statsborgere. Af sammenlagt ophold, foretaget af brugere over 18 år, var de eller 87 procent foretaget af danske statsborgere. 11 procent af opholdene var foretaget af brugere med ikke-vestligt statsborgerskab, og 1 procent af borgere fra EU og Norden, jf. tabel 2.7 8
11 Tabel 2.7 Indskrivninger og statsborgerskab Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Dansk Nordisk EU uden Norden Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Note1: Opdelingen af lande i vestlige og ikke-vestlige lande følger Danmarks Statistiks opgørelse i befolkningsstatistik. Brugernes opholdsstatus indgår ikke i statistikken. Andelen af brugere fra ikke-vestlige lande er steget fra 8 procent i 2012 til at udgøre 11 procent i Andelen af indskrivninger af brugere med andet statsborgerskab end dansk er væsentligt større i Hovedstaden end i de øvrige byer. I 2013 var 21 procent af indskrivningerne i Hovedstaden statsborgere fra ikke-vestlige lande. De øvrige storbykommuner havde 15 procent indskrivninger af brugere med ikke-vestligt statsborgerskab og øvrige kommuner 5 procent, jf. tabel 2.8. Tabel 2.8 Indskrivninger, statsborgerskab og beliggenhed, 2013 Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Dansk Nordisk EU uden Norden Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Note1: Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg Kommune. Storbykommuner omfatter kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg Hvilke kommuner kommer brugerne fra Det samlede antal indskrivninger har været faldende i perioden 2010 til 2012, men i 2013 er antallet af indskrivninger steget. I 2012 havde bostederne således indskrivninger, mens det tilsvarende tal i 2013 var , hvilket er en stigning på indskrivninger, jf. tabel
12 Antallet af indskrivninger i Hovedstaden i 2013 er stort set identisk med Stigning i antallet af indskrivninger fra 2012 til 2013 er sket i storbykommunerne og øvrige kommuner, jf. tabel 2.9. Til stigningen skal bemærkes, at der i 2013 er kommet flere 110-botilbud med i årsstatistikken. som ikke var med i Dette er blandt andet Forsorgstilbuddet Nordbyen og Grønnegade i Aarhus med 34 pladser, Åbo i Randers med 10 pladser og Herberget Alberta i Sønderborg med 6 pladser. Tabel 2.9 Geografisk udvikling i antallet af indskrivninger Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Botilbuddene benyttes ikke alene af borgere fra den kommune, som bostedet er beliggende i. Botilbud beliggende i øvrige kommuner benyttes kun af godt 40 procent borgere fra samme kommune som botilbuddets beliggenhed. Dette skyldes blandt andet, at ikke alle kommuner har botilbud. For botilbud i større kommuner er andelen af egne borgere større, omkring 78 procent både for storbykommuner og Hovedstaden, jf. tabel Tabel 2.10 Botilbuddets beliggenhed i forhold til brugernes bopælskommune, 2013 Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Antal pct. Antal pct. Antal pct. Antal Pct. Fra samme kommune Fra samme region Ikke fra samme region I alt Brugernes indtægtsgrundlag Hovedparten af de indskrevne brugere modtog enten kontanthjælp (46 procent) eller social pension 2 (30 procent) ved indskrivningen. 4 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag i Førtids- eller folkepension 10
13 Der er stor variation mellem Hovedstaden, hvor 65 procent modtager kontanthjælp, og bykommuner og øvrige kommuner, hvor henholdsvis 46 og 42 procent modtager kontanthjælp. Modtagere af social pension er størst i Storbykommuner, 34 procent, og mindst i Hovedstaden, 16 procent, jf. tabel Tabel 2.11 Indskrivninger, forsørgelsesgrundlag og beliggenhed, 2013 Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt TABEL 2.11, 2013 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Lønindkomst Kontanthjælp Syge- eller barselsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge Social pension Anden offentlig ydelse Andet Ingen indkomst Uoplyst I alt Note1: Andet omfatter bl.a. henvisning fra politi, bosteder efter 107 og 109 og private hjælpeorganisationer. Uden for Hovedstaden var flere brugeres forsørgelsesgrundlag social pension, ca. 33 procent. I Hovedstaden modtog 16 procent social pension og 4 procent havde en lønindkomst 2.3 Hvem har henvist brugerne til botilbuddene? Optagelse på et forsorgshjem eller herberg mv. kan ske ved personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder og andre botilbud. Der er i serviceloven ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives. Men som udgangspunkt er forsorgshjem og herberg mv. efter servicelovens 110 ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes optagelse på et andet botilbud eller anden passende hjælp. Personer, der har mistet deres hidtidige bolig og står helt uden tag over hovedet, er omfattet af kommunernes forpligtelse til anvisning af husly mod betaling efter servicelovens 80. I disse tilfælde vil der for enlige, og som en nødløsning for en kortere periode, kunne henvises til optagelse i et botilbud efter
14 Ved 57 procent af indskrivningerne i 2013 henvendte brugeren sig selv til botilbuddet. De øvrige brugere er henvist af blandt andet kommunen, et andet botilbud, misbrugscenter eller privat hjælpeorganisation. Fordelingen af henvisningssteder har været nogenlunde stabilt de sidste fem år, jf. tabel Tabel 2.12 Henvisningsmåde ved indskrivninger, , Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Eget initiativ Anden 110-boform Misbrugscenter Kriminalforsorgen Kommune Sygehus Fra intern sygeafdeling Fra intern døgnafdeling Andet Uoplyst I alt Note1: Andet omfatter bl.a. henvisning fra politi, bosteder efter 107 og 109 og private hjælpeorganisationer Indskrivninger og henvisningsmåde, aldersfordelt Brugerne kommer oftest på eget initiativ. I 2013 gælder det 57 procent. De 18 til 24- årige kommer også oftest på eget initiativ, idet det gælder for 47 procent af de unge, mens kommunen står for 16 procent af henvisningerne og 9 procent kommer fra andre botilbud. 21 procent af henvisningerne er angivet som andet og uoplyst. Endelig ses det, at 2 procent af indskrivningerne sker ved, at brugerne henvises fra kriminalforsorgen. For brugerne over 24 år kommer 58 procent til botilbuddene på eget initiativ. 10 procent henvises af kommunen og 1 procent henvises fra kriminalforsorgen, jf. tabel
15 Tabel 2.13 Henvisningsmåde aldersfordelt, år Over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Eget initiativ Anden 110-boform Misbrugscenter Kriminalforsorgen Kommune Sygehus Andet Fra intern sygeafdeling Fra intern døgnafdeling Uoplyst I alt Note1: Andet omfatter bl.a. henvisning fra politi, bosteder efter 107 og 109 og private hjælpeorganisationer. 2.4 Udskrivninger fra botilbuddene Udskrivninger af brugere fra botilbuddene sker oftest planlagt i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter aftale med beboeren om flytning fra botilbuddet. I 2013 skete 63 procent af de i alt udskrivninger planlagt, mens det tilsvarende tal i 2012 var 57 procent. De ikke planlagte udskrivninger udgjorde 17 procent i 2013, mod 18 procent året før, jf. tabel Tabel 2.14 Udskrivninger efter udskrivningsmåde, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død Andet I alt Note1: Tabellen indeholder ikke beboere, som fortsat var indskrevet 31. december det pågældende år. Note2: Andet dækker blandt andet over udskrivning til gaden, familie, venner mv.. Langt de fleste udskrivninger sker planlagt. For de unge (18-24 år) er andelen dog 16 procent point lavere end for de ældre. 13
16 Tabel 2.15 Udskrivningsform aldersfordelt, år Over 24 år I alt Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal I alt Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død Andet I alt Note1: Andet dækker blandt andet over udskrivning til gaden, familie, venner mv Hvilken boligform er brugeren udskrevet til? Ophold på 110-botilbud skal efter serviceloven være af midlertidig karakter. Et vigtigt element i tilbuddet er således udvikling i den enkeltes situation med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i et socialt botilbud med støtte. Hvis der er brug for tiltag til fremme af den enkeltes mulighed for at klare sig selv, kan dette foregå på botilbuddet eller i en udslusningsbolig i tilknytning til botilbuddet. Herved kan der være grundlag for, at brugeren kan flytte i egen bolig, bofællesskab eller andet botilbud eventuelt med støtteforanstaltninger 3. Ved udskrivninger i 2013 flyttede brugeren til egen lejet bolig, mens 809 brugere flyttede til et andet botilbud efter udskrivningen. I af de i alt udskrivninger, oplyses det, at brugerne udskrives til andet og i af udskrivningerne, er det uoplyst, hvor brugeren er flyttet hen, jf. tabel Etablering af 110-boformernes efterforsorgstilbud er et supplement til hjælp fra kommunen efter 83, stk. 1-3 og/eller 85. Der kan ydes statsrefusion af udgifter til efterforsorg i op til ét år efter udflytning fra 110-tilbud. Kommunen kan herefter fortsat anvende efterforsorgstilbuddet på entreprisevilkår. 14
17 Tabel 2.16 Antal udskrivninger fordelt efter boligform, som brugeren er udskrevet til, I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. Egen bolig - alment udlejningsbyggeri Egen bolig - privat udlejningsbyggeri Egen bolig - alment skæv bolig Egen bolig - ejer/andel Bofællesskab efter almenboligloven Bofællesskab efter servicelovens Udslusningsbolig - almenboliglovens Alternativt plejehjem - servicelovens Anden boform efter Til intern døgnafdeling Til intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Note1: Andet dækker blandt andet over udskrivning til gaden, familie, venner mm. Som det fremgår af tabel 2.16 er der godt 30 pct. af alle udskrivninger, der er registreret som uoplyst. Det skal også bemærkes, at der kan være en vis usikkerhed knyttet til, om en udflytning til familie, kæreste eller bekendte registreres som udskrivning til egen bolig eller til andet. I kategorien udskrevet til egen bolig kan der således indgå en række udskrivninger, hvor der ikke er tale om genhusningsindsats eller aktiv støtte fra kommunen. 15
18 2.4.2 Unges udskrivningsform Unge udskrives sjældnere til egen bolig, ca. 14 procent mod 21 procent for voksne, men de unge udskrives oftere til andet botilbud efter 110, jf. tabel Tabel 2.17 Boligform efter udskrivning, opgjort aldersopdelt, år over 24 år I alt Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal I alt Egen bolig - alment udlejningsbyggeri Egen bolig - privat udlejningsbyggeri Egen bolig - alment skæv bolig Egen bolig - ejer/andel Bofællesskab efter almenboligloven Bofællesskab efter servicelovens Udslusningsbolig - almenboliglovens Alternativt plejehjem - servicelovens Anden boform efter Til intern døgnafdeling Til intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Note1: Andet dækker blandt andet over udskrivning til gaden, familie, venner mm. 2.5 Varighed af ophold Der skal tages et vist forbehold for fordelingen af opholdslængderne i 2013, idet der erfaringsmæssigt næste år vil ske en korrektion for en andel af beboere, der ikke er blevet registreret som udskrevet i løbet af
19 36 procent af opholdene i 2013 var på mellem 1 og 5 dage, jf. tabel Der har i perioden kun været en begrænset ændring i fordelingen af opholdslængder. Den gennemsnitlige varighed af ophold fremgår af tabel 2.1. I bilag 4 findes en opgørelse over opholdenes varighed fordelt på de enkelte botilbud. Tabel 2.18 Udviklingen i opholdenes længde Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1 døgn døgn døgn døgn døgn 1) Hele året I alt Note1: For 2012, som er skudår, gælder døgn Personer udskrives til egen bolig I tabel 2.19 er vist opholdslængden for personer, der efter endt ophold, er udskrevet til egen bolig. Tabellen viser, at langt størsteparten af de, der udskrives til egen bolig, 57 procent, udskrives til egen bolig inden 30 dage på bostedet. Kun 18 procent af de brugere, der udskrives til egen bolig, har opholdt sig på bostedet i over 120 dage. Tabel 2.19 Antal brugere udskrevet til egen bolig 1), fordelt efter opholdslængde i dage, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1 døgn døgn døgn døgn døgn 2) Hele året I alt Note1: Udskrevet til egen bolig indeholder udskrivning til: alment udlejningsbyggeri, privat udlejningsbyggeri, alment skæv bolig samt ejer/andelsbolig. Note2:For 2012, som er skudår, gælder døgn 17
20 2.5.2 Varighed af ophold for unge brugere De unge mellem 18 og 24 år har flere langvarige ophold sammenlignet med gruppen af brugere over 24 år. Særligt har de unge en større andel ophold af 31 til 119 dages varighed, 30 procent for de unge og 20 procent for de andre, jf. tabel Tabel 2.20 Brugere over og under 24 år, fordelt efter opholdslængde i dage, år Over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1 døgn døgn døgn døgn døgn Hele året I alt Kvinder opholder sig længere tid på botilbud Mænd havde langt flere ophold af et døgns varighed, 22 procent, hvor kvindernes andel udgjorde 19 procent. Kvinderne har flere lange ophold - 41 procent af kvindernes ophold var længere end 30 dage, mens mændene andel af ophold over 30 dage var 38 procent i 2012, jf. tabel Tabel 2.21 Alle ophold, fordelt på køn og opholdets varighed, døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året I alt Mænd Pct Kvinder Pct Mænd Antal Kvinder Antal I alt Antal Pct Blandt de unge var kvinder i endnu højere grad indskrevet på botilbud længere tid end mænd. 52 procent af kvinderne havde ophold, der var længere end 30 dage. For mændene var dette tal 49 procent. Mændene havde flest ophold af et døgns varighed, 18
21 14 procent, mens ophold af et døgns varighed kun udgjorde 12 procent af kvindernes samlede ophold, jf. tabel 2.22 Tabel 2.22 Brugere under 25 år, fordelt på køn og opholdets varighed, døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året I alt Mænd Pct Kvinder Pct Mænd Antal Kvinder Antal I alt Antal Pct I storbykommunerne og de øvrige kommuner udgjorde korte ophold en langt større andel end i Hovedstaden. Kortest var den gennemsnitlige opholdstid i de øvrige kommuner, 54 dage, mens den i storbykommunerne var 61 dage og i Hovedstaden 116 dage, jf. tabel Tabel 2.23 Antal ophold, fordelt efter opholdslængde og botilbuddets beliggenhed, døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året I alt Gns Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Gengangere En stor del af brugerne benytter tilbagevendende et botilbud. Af de forskellige bruger, der benyttede et botilbud i 2009, vendte tilbage til et botilbud det efterfølgende år. Efter fire år benyttede af brugerne fra 2009 (17 procent) sig stadig af et botilbud, jf. tabel
22 Tabel 2.24 Brugere der udskrives og vender tilbage de efterfølgende år, Indskrevet i: Brugere der var indskrevet i året og indskrives igen de efterfølgende år: Note: Brugere, der er indskrevet hen over årsskiftet, bliver kun medtaget som genganger, hvis brugeren genindskrives i det nye år. Brugere, hvis ophold strækker sig over flere år, er medregnet som gengangere i hvert år. 2.6 Tema: Tidligere anbragte hjemløse En stor andel af de personer, der som voksen oplever hjemløshed, var anbragt uden for hjemmet som barn eller ung. Faktisk har næsten hver femte bruger af botilbud været anbragt som barn Hjemløse er kendte i de kommunale systemer En stor andel af brugerne af forsorgshjem og herberg er brugere, der i deres barndom eller ungdom (0-17 år) havde modtaget en forebyggende foranstaltning eller var anbragt uden for hjemmet, sammenlignet med andelen af tidligere modtagere af disse foranstaltninger i hele befolkningen, jf. tabel Næsten 1 ud af 5 hjemløse 19 procent var anbragt uden for hjemmet som barn eller ung, mens det kun er 3 procent af den samlede befolkning. Inkluderes forebyggende foranstaltninger, modtog næsten 1 ud af 4 hjemløse 22 procent en forebyggende foranstaltning og/eller var anbragte. 20
23 Tabel 2.25 Brugere af forsorgshjem og herberg, som tidligere har fået en forebyggende foranstaltning og/eller været anbragt uden for hjemmet, sammenlignet med befolkningen, antal og procent Antal Procent Hjemløse, som har fået en foranstaltning i barndommen/ungdommen, i alt % - Hjemløse, som har fået en forebyggende foranstaltning % - Hjemløse, som har været anbragt uden for hjemmet % Hjemløse, i alt % Befolkning, som har fået en foranstaltning i barndommen/ungdommen, i alt % - Befolkning, som har fået en forebyggende foranstaltning % - Befolkning, som har været anbragt uden for hjemmet % Befolkning, i alt % Note1: Hvis en person både har modtaget en forebyggende foranstaltning og været anbragt uden for hjemmet, indgår personen i gruppen anbragt uden for hjemmet. Note2: Befolkning er opgjort som alle 18+-årige pr. 1. januar 2013 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Undersøgelser fra to af landets største kommuner viser lige som Ankestyrelsens årsopgørelse, at hjemløse i høj grad er kendte i de kommunale systemer. Nogle er tidligere straffet, andre har modtaget støtte til misbrugsbehandling eller hjælp i forbindelse med sociale og psykiske problemer, og mange har modtaget forebyggende foranstaltninger eller været anbragt uden for hjemmet Om tallene Registret over brugerne af forsorgshjem og herberg er blevet samkørt med registret over anbragte børn og unge. Registret over anbragte børn og unge viser alle børn og unge, der siden 1970erne har været anbragt mindst én dag uden for hjemmet, mens de var mellem 0 og 17 år. Tallene i dette tema beskriver kun faktiske forskelle, og siger ikke noget om årsagssammenhæng eller hvad forskellene ville være, hvis der eksempelvis blev taget højde for sociale baggrundsfaktorer. 21
24 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik for BILAG
25 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 1 Statistikkens baggrund og metode Baggrund Ankestyrelsen har siden 1999 udgivet en årsstatistik over brugere af botilbud oprettet efter servicelovens 110. Botilbud omfattet af statistikken De botilbud, der er omfattet af statistikken, omfatter botilbud, der er oprettet og drevet efter servicelovens 110. Det vil sige botilbud, der enten drives af regionen eller kommunen, selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst med regionen eller kommunen samt eventuelle døgntilbud, der er iværksat og drevet som led i et puljeprojekt, hvis puljeprojektet er direkte tilknyttet et eksisterende botilbud. Statistikken omfatter kun botilbud, der giver tilbud om døgnophold. Statistikken omfatter dermed ikke væresteder og andre sociale tilbud, der ikke tilbyder andre former for døgnophold end akut overnatningstilbud. På nogle botilbud efter SEL 110 er der tilknyttet et beskæftigelsestilbud, hvor kommunerne kan købe beskæftigelsestilbud for personer, der ikke er brugere af selve botilbuddet. Disse personer, der alene deltager i beskæftigelsestilbuddet i dagtimerne, er ikke omfattet af statistikken. Kommunale og regionale midlertidige botilbud efter servicelovens 107 samt krisecentre efter servicelovens 109 for kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold, er ikke omfattet af statistikken. Der indgår dog botilbud, fortrinsvis i Københavns Kommune, der både omfatter herberg og krisecenter for kvinder. For disse botilbud angiver kommunen ikke præcist antallet af henholdsvis 109- og 110-pladser, men kun det samlede antal pladser. Da det kun er 110-ophold der medgår i statistikken, afspejles forholdet i belægningsprocenterne for institutionerne. Registreringer i botilbuddet Botilbuddet skal indberette hver gang en bruger indskrives eller udskrives fra botilbuddet. Opholdet skal registreres, uanset om brugeren tidligere har haft ophold på botilbuddet. Statistikken omfatter således alle de ophold, som en bruger er registreret for i løbet af året. Botilbud, der er omfattet af statistikken, skal indberette ind- og udskrivninger i botilbuddet. Det vil sige, at statistikken omfatter registreringer af: Brugere i døgnophold i egentlige boenheder (døgnklienter), herunder brugere af pladser på afrusningsafsnit.
26 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Brugere, der har ophold i en udflytterbolig som led i et 110-tilbud med døgnophold. Brugere, der overnatter på eksempelvis akutte modtagelsesafdelinger inden for botilbuddet, men som ikke modtager yderligere sociale tilbud i tilknytning til botilbuddet. I forbindelse med registrering af ind- og udskrivninger registreres en række oplysninger om borgere, herunder cpr-nummer, folkeregisterkommune, statsborgerskab, indtægtsgrundlag, henvisning, udskrivning mv. I denne årsstatistik (2013) er ophold, hvor der er en udskrivning om morgenen og en indskrivning igen samme aften for den samme person og på samme botilbud, lagt sammen, således at tilknytningen til botilbuddet bliver betragtet som ét ophold. Dette har ændret på antallet af ophold af én overnatning betragteligt, idet botilbud med tilknyttet herberg indskriver om aftenen og udskriver den efterfølgende morgenen. Indsamling af data Kvaliteten af statistikken er meget afhængig af den indsats, som medarbejderne på de enkelte botilbud og de dataansvarlige i kommuner og regioner leverer for at sikre, at oplysningerne er præcise og fyldestgørende. Ankestyrelsen skal i den forbindelse takke de medarbejdere, der udfører dette stykke arbejde, for deres indsats. Validering af data Denne rapport er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som var indberettet til Ankestyrelsen frem til ultimo marts måned Statistikken over brugere af botilbud efter servicelovens 110 dækker året For de personer, der boede på et 110-botilbud ved årets start, er der alene i relation til statistikken - foretaget en teknisk indskrivning pr. 1. januar Denne indskrivning omhandler personer, der var indskrevet i 2012 eller tidligere og således allerede boede på et botilbud ved årets start. Indskrivningen den 1. januar 2013 benyttes ved for eksempel beregning af antallet af overnatninger på de enkelte botilbud i løbet af året. De indberettede oplysninger er af Ankestyrelsen valideret og underkastet en række pålidelighedstests. Materialet er i denne forbindelse blevet kontrolleret for dobbeltregistreringer, korrekte cpr-numre og renset for visse fejl og mangler. Yderligere er der i statistikken siden 2007 foretaget en samkøring med et udtræk fra cpr-registret med henblik på en mere præcis angivelse af bopælskommune, statsborgerskab samt fødested. Hvis der for en bruger på samme botilbud forekommer enten to ind- eller udskrivninger efter hinanden, vil der blive indsat en ind- eller udskrivning dagen efter den første registrering, således at opholdet får en varighed af et døgn. Denne opregningsregel
27 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS betyder, at statistikken sandsynligvis overvurderer antallet af ophold af 1 døgns varighed. Der er desuden indsendt oplysninger om indskrivninger, hvor der for samme bruger er registreret samtidig indskrivning på samme eller flere forskellige botilbud. Der er i disse tilfælde tale om dobbeltregistreringer, som i nogle tilfælde omfatter hele året, mens der i andre tilfælde kun er tale om dobbeltregistrering på enkelte dage ud af et samlet ophold. I forbindelse med denne årsstatistik (2013) er der yderligere foretaget følgende valideringer, og de relevante botilbud er kontaktet: Botilbud, hvor belægningsprocenten på årsbasis har været større end 100 procent. Botilbud, hvor antallet af brugere den 31. december 2013 har været højere end det normerede antal pladser. Brugere, der sammenlagt har haft mere end ét års ophold (eventuel manglende udskrivning) Lovgrundlag Servicelovens Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Personer, der får ophold i et midlertidigt botilbud efter servicelovens 110, spænder fra egentlige boligløse til personer, der er i risiko for at miste deres bolig, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp. Det er en forudsætning for indskrivning i et botilbud efter servicelovens 110, at andre hjælpemuligheder er udtømte. Et vigtigt element i botilbud efter servicelovens 110 er støtte og hjælp med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i et socialt botilbud med støtte. Hjælpen kan ske i forlængelse af selve botilbuddet, eller i en udslusningsbolig i tilknytning til botilbuddet. Målet er at etablere et grundlag for, at borgeren kan tage ophold i egen bolig bofællesskab eller andet botilbud med støtteforanstaltninger. I serviceloven er der ikke fastsat nærmere retningslinjer for det konkrete omfang af de tilbud og den hjælp, der kan gives.
28 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag botilbud, adresseliste. Boform: Adresse: Postnummer/by Telefon: Behandlingsinst. Forchhammersvej Forchhammersvej Frederiksberg Beskyttede Pens. Toften Holbækvej Slagelse Blå Kors Espergærde Stokholmsvej 2C 3060 Espergærde Blå Kors Fredshavn Sønderhedevej Vorbasse Blå Kors Hobro Ølsvej Hobro Blå Kors Pensionat, Herning Møllegade Herning Blå Kors Pensionat, Taastrup Ludvig Hegners Allé Taastrup Bocenter Sundholm Sundholmvej 14a 2300 København S Boformen Aas Åsvej Thisted Botilbud til Unge - Grønnegade Grønnegade Aarhus Center Bøgely Storegade Varde CfMS - Flydedokken Vester Voldgade Fredericia CfMS - Toftlund Øderup Kirkevej Toftlund Center for Socialt Udsatte, Vesterled Vesterled Horsens Dalhoffsminde Slivsø 1, Hoptrup 6100 Haderslev Egmontgården Svendborggade København Ø Ellengården Bethesdavej Århus N Forsorgscenter Sydfyn Stenpladsen Svendborg Forsorgshjemmet Godrum Hedevej 2A, Hjøllund 7362 Hampen Forsorgshjemmet Havnen Niels Nielsensgade Nakskov Forsorgshjemmet Karlsvognen Jernbanevej 29A 4300 Holbæk Forsorgshjemmet Næstved Mærskvej 22B 4700 Næstved Forsorgshjemmet Saxenhøj Nørrevang Sakskøbing Forsorgshjemmet Solvang Nordre Ringvej Glostrup Forsorsghjemmet i Esbjerg Exnersgade Esbjerg Herb. Mændenes Hjem Lille Istedgade København V Herberget Overførstergården Jægersborg Allé 139, 2820 Gentofte Herbergscenter Sundholm Sundholmsvej København S Hjørnestenen Søren Møllers Gade 5B 8900 Randers Hørhuset. Frelsens Hærs Besk. Pens. Hørhusvej København S KFUMS Kollegium August Gardes Vej København S Kirkens Korshærs Herberg Hillerødgade København N Kirkens Korshærs Herberg Forchhammersvej Aalborg Kirkens Korshærs Herberg Benediksgade Odense C Kirkens Korshærs Herberg Nørre Allé 8000 Aarhus Klostermosegård Klostermosevej Helsingør Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Kollegiet Frederikssundsvej Frederikssundsvej 80 B 2400 København NV Kollegiet Gl. Køge Lande. Gammel Køge Landevej Valby Krise- og kontaktcentret Den Åbne Dør Hedebygade København V Krisecentret Garvergården Dannebrogsgade København V Kvindehjemmet i København Jagtvej 153B 2200 København N Lindevangen Alternativt Herberg Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Udsigten Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Lindevangs Allé Frederiksberg Lysbro Herningvej Silkeborg Lænke Pensionatet Byparkvej Glostrup Lærkehøj Lindevangs Allé Frederiksberg Lærkehøj, Aktuboliger Lindevangs Allé Frederiksberg Møltrup Optagelseshjem Møltrupvej 70, Timring 7480 Vildbjerg
29 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Nordbyen Forsorg Gøteborg Allé Aarhus N Nordsjællands Misbrugscentret Skansevej 2C 3400 Hillerød Nørbygaard Nørbyvej Hanstholm Overmarksgården Dyrehavevej Kolding Pensionat Baltic Dortheavej København NV Pensionat Borgerskolen Skolegade Lemvig Pensionatet i Hornbæk Per Bjørns Vej 20A 3100 Hornbæk Refugium Grådybet Esbjerg Roskildehjemmet Gammelgårdsvej 1, Glim 4000 Roskilde Rådmandsgade 60 Rådmandsgade København N Skjoldbo Skjoldsgade Esbjerg Skovvang Herningvej Holstebro Store Dannesbo Bryllevej 20, Bellinge 5250 Odense SV Stormly Jerrigsvej 40, Sædding 6710 Esbjerg V Svendebjerggård Kongens Vænge Hillerød Svenstrupgaard Lejrevej Svenstrup J Sølyst Sundvej Horsens Sønderskovhjemmet Skovstræde Toreby, Lolland Terrassen Magnoliavej 74, Frederiksberg Tornehøjgård Klausdalsbrovej Herlev Tre Ege Omsorgsafdelingen Malmøgade Århus N Tre Ege Årslev Møllevej Brabrand Vibohøj Rørsangervej Viborg Østervang Trankær Mosevej Tranbjerg J Åbo Hvidemøllevej 1F 8920 Randers NV
30 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 3 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i 2013 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i Institution Beliggenhedskommune Pladser i alt Døgnafdeling Sygeafdeling Behandlingsinst. Forchhammersvej Frederiksberg Blå Kors Espergærde Helsingør Blå Kors Fredshavn Billund Blå Kors Pensionat Høje-Tåstrup Blå Kors Pensionat Herning Blå Kors Pensionat Hobro Mariagerfjord Blå Kors udslusningsbolig Herning Blå Kors Varmestue Herberg Holstebro Bocenter Sundholm København Boformen Aas Thisted Botilbud til Unge - Grønnegade Aarhus Bøgely Varde CfMS, Flydedokken Freredicia CfMS, Toftlund Tønder CfSU - Vesterled Holstebro Dalhoffsminde Haderslev Egmontgården København Ellengården Aarhus Forsorgscenter Sydfyn Svendborg Forsorgshjemmet Godrum Silkeborg Forsorgshjemmet Havnen Lolland Forsorgshjemmet i Esbjerg Esbjerg Forsorgshjemmet Næstved Næstved Forsorgshjemmet Saxenhøj Guldborgsund Forsorgshjemmet Solvang Glostrup Forsorgshjemmet Toften Slagelse Herb. Mændenes Hjem København Herbergcenter Sundholm København Herberget Alberta Sønderborg Hjørnestenen Randers Hørhuset, Fr. Hærs Beskproj. København Karlsvognen Holbæk KFUM s Kollegium København Kirkens Korshærs Herberg københavn Kirkens korshærs Herberg Odense Kirkens Korshærs Herberg Aalborg Kirkens Korshærs Herberg Aarhus Kofoeds Skole København Kollegiet Frederikssundsvej København Kollegiet Gl. Køge Landevej København Krisecentret Garvergården København Kvindehjemmet i København København...
31 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Lindevangen Frederiksberg Lindevangen Alt. Herberg Frederiksberg Lysbro Silkeborg Lænkepensionatet Glostrup Lærkehøj Frederiksberg Lærkehøj Akutboliger Frederiksberg Møltrup Optagelseshjem Herning Nordbyen Forsorg Aarhus Nordsjællands Misbrugscenter Hillerød Nørbygaard Thisted Overførstergården Gentofte Overmarksgården Kolding Pensionat Baltic København Pensionat Borgerskolen Lemvig Pensionatet i Hornbæk Helsingør Refugium Esbjerg Roskildehjemmet Lejre Rådmandsgade 60 København Skjoldbo Esbjerg Skovvang Holstebro Store Dannesbo Odense Stormly Esbjerg Svendebjerggård Hillerød Svenstrupgaard Aalborg Sølyst Horsens Sønderskovhjemmet Guldborgsund Tornehøjgård Gladsaxe Tre Ege Aarhus Vibohøj Viborg Østervang Aarhus Åbo Randers
32 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 4 Ophold i 2013 fordelt efter varighed i antallet af overnatninger pr botilbud. Institution Opholdsvarighed, antal overnatninger, Behandlingsinst. Forchhammersvej Beskyttede Pens. Toften Blå Kors Fredshavn Blå Kors Pensionat i Hobro Blå Kors Pensionat, Herning Blå Kors Pensionat, Høje-Taastrup Blå Kors Varmestue Herberg, Herning Blå Kors i Espergærde Bocenter Sundholm Boformen Aas Botilbud til Unge - Grønnegade Bøgely Center for Socialt Udsatte, Vesterled CfMS, Flydedokken CfMS, Toftlund Dalhoffsminde Egmontgården Ellengården Forsorgscenter Sydfyn Forsorgshjemmet Godrum Forsorgshjemmet Havnen Forsorgshjemmet Karlsvognen Forsorgshjemmet Næstved Forsorgshjemmet Saxenhøj Forsorgshjemmet Solvang Forsorgshjemmet i Esbjerg Herb. Mændenes Hjem Herberget Alberta Herberget Overførstergården Herbergscenter Sundholm Hjørnestenen Hørhuset, Frelsens Hærs Pensionat KFUMs Kollegium Hele året I alt
33 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Kirkens Korshærs Herberg, Fyn Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade Kirkens Korshærs Herberg, Nordjylland Kirkens Korshærs Varmestue, Aarhus Koefoeds Skole Kollegiet Frederikssundsvej Kollegiet Gl. Køge Landevej Krisecentret Garvergården Kvindehjemmet i København Lindevangen Lindevangen alt. Herberg Lysbro Lænke Pensionatet Lærkehøj Lærkehøj, akutboliger Møltrup Optagelseshjem Nordbyen Forsorg Nordsjællands Misbrugscenter Nørbygaard Overmarksgården Pensionat Baltic Pensionat Borgerskolen Pensionatet i Hornbæk Refugium Roskildehjemmet Rådmandsgade Skjoldbo Skovvang Store Dannesbo Stormly Svendebjerggård Svenstrupgaard Sølyst Sønderskovhjemmet Tornehøjgård Tre Ege Tre Ege/ekstern bolig Vibohøj Åbo Østervang I alt
34 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 5 Beregnede belægningsprocenter for de enkelte 110 botilbud Institution Antal normedede pladser pr 01/01/-2013 Beboere pr 31/ Belægningspct, hele året Behandlingsinst. Forchammersvej % Blå Kors Espergærde % Blå Kors Fredshavn % Blå Kors Pensionat, Herning % Blå Kors Pensionat, Hobro % Blå Kors Pensionat, Høje-Taastrup % Blå Kors Varmestue Herberg % Bocenter Sundholm % Boformen Aas % Botilbud til Unge - Grønnegade % Bøgely (Varde kommune) % CfMS - Flydedokken % CfMS - Toftlund % CfSU - Vesterled % Dalhoffsminde % Egmontgården 1) % Ellengården % Forrsorgshjemmet Næstved % Forsorgscenter Sydfyn % Forsorgshjemmet (Esbjerg komm.) % Forsorgshjemmet Godrum % Forsorgshjemmet Saxenhøj % Forsorgshjemmet Solvang % Havnen % Herb. Mændenes Hjem % Herbergcenter Sundholm % Herberget Alberta % Hjørnestenen % Hørhuset, Fr. Hærs Beskproj % KFUM S Kollegium % Karlsvognen % Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade % Kirkens Korshærs Herberg, Aarhus %
35 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Kirkens Korshærs Herberg, Ålborg % Kirkens korshærs Herberg, Høje-Taastrup % Kofoeds Skole % Kolegiet Frederikssundsvej 1) % Kollegiet Gl. Køge Landevej % Krisecentret Garvergården 1) % Kvindehjemmet 2) % Lindevangen % Lindevangen Alt. Herberg % Lysbro % Lænkepensionatet % Lærkehøj % Lærkehøj Akutboliger % Misbrugscentret % Møltrup Optagelseshjem % Nordbyen Forsorg % Nørbygaard % Overførstergården % Overmarksgården % Pensionat Baltic 1) % Pensionat Borgerskolen % Pensionatet i Hornbæk % Refugium % Roskildehjemmet % Rådmandsgade % Skjoldbo (Esbjerg kommune) % Skovvang % Store Dannesbo % Stormly (Esbjerg kommune) % Svendebjerggård % Svenstrupgaard % Sølyst % Sønderskovhjemmet % Toften % Tornehøjgård % Tre Ege % Tre Ege, omsorgsafdelingen 3) 8 0 2% Vibohøj % Åbo % Østervang % 1) Markerede botilbud henhører under Københavns kommune. Flere af disse er samtidig både 109 og 110 institutioner. Da kun 110 medgår i statistikken, afspejles dette i en lille belægningsprocent. 2) Kvindehjemmet henhører ikke mere under Københavns Kommune. Sidste 110-beboer blev udskrevet i juli ) Tre Ege, omsorgsafdelingen er nedlagt. Sidste beboer blev udskrevet i 1. kvatral af 2013
36 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 6 Alders- og kønsfordeling ved brugernes første indskrivning på 110 botilbud i 2013 <18 år år år år år år år år 67 år og derover Køn I alt K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M Behandlingsinst. Forchhammersvej Beskyttede Pens. Toften Blå Kors Fredshavn Blå Kors Pensionat i Hobro Blå Kors Pensionat, Herning Blå Kors Pensionat, Taastrup Blå Kors Varmestue Herberg, Herning Blå Kors i Espergærde Bocenter Sundholm Boformen Aas Botilbud til Unge - Grønnegade Bøgely CfSU, Vesterled CfMS, Flydedokken CfMS, Toftlund Dalhoffsminde Egmontgården Ellengården Forsorgscenter Sydfyn Forsorgshjemmet Godrum Forsorgshjemmet Havnen
37 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 Forsorgshjemmet Karlsvognen Forsorgshjemmet Næstved Forsorgshjemmet Saxenhøj Forsorgshjemmet Solvang Forsorgshjemmet i Esbjerg Herb. Mændenes Hjem Herberget Alberta Herberget Overførstergården Herbergscenter Sundholm Hjørnestenen Hørhuset, Frelsens Hærs pensionat KFUMs Kollegium Kirkens Korshærs Herberg, Fyn Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade Kirkens Korshærs Herberg, Nordjylland Kirkens Korshærs Varmestue, Aarhus Koefoeds Skole Kollegiet Frederikssundsvej Kollegiet Gl. Køge Landevej Krisecentret Garvergården Kvindehjemmet i København Lindevangen Lindevangen alt. herbergspladser Lysbro Lænke Pensionatet Lærkehøj Lærkehøj, Gadesovere, akutboliger
38 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 Møltrup Optagelseshjem Nordbyen Forsorg Nordsjællands Misbrugscenter Nørbygaard Overmarksgården Pensionat Baltic Pensionat Borgerskolen Pensionatet i Hornbæk Refugium Roskildehjemmet Rådmandsgade Skjoldbo Skovvang Store Dannesbo Stormly Svendebjerggård Svenstrupgaard Sølyst Sønderskovhjemmet Tornehøjgård Tre Ege Tre Ege/ekstern bolig Vibohøj Åbo Østervang I alt
Brugere af botilbud efter servicelovens 110
Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2012 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere
Brugere af botilbud efter servicelovens 110
Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2011 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik
Brugere af botilbud efter servicelovens 110
Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv. 3
Brugere af botilbud efter servicelovens 110
Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv. 4
Ankestyrelsens statistikker. Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009
Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110, årsstatistik 2009 Udgiver Ankestyrelsen, november 2010 ISBN
Brugere af botilbud efter servicelovens 110
Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2007 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110, årsstatistik 2007 Udgiver Ankestyrelsen, Januar 2009 ISBN nr
Ankestyrelsens statistikker. Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2008
Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2008 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110, årsstatistik 2008 Udgiver Ankestyrelsen, December 2009 ISBN
Brugere af botilbud efter servicelovens 94
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Årsstatistik 2000 Den Sociale Ankestyrelse Analysekontoret Titel: Brugere af botilbud efter servicelovens 94. Årsstatistik 2000 Udgiver: Den Sociale Ankestyrelse,
Velfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Hjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Hjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Ophold på forsorgshjem mv.
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,
Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,
Hjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, [email protected] Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 21. april 2015
By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 21. april 2015 Tilsagn Lokalitet Bygherre Antal Projektstatus Tilskud boliger
HJEMLØSHED I DANMARK NATIONAL KORTLÆGNING
HJEMLØSHED I DANMARK 2017. NATIONAL KORTLÆGNING Lars Benjaminsen 4 HJEMLØSHEDENS OMFANG OG UDVIKLING I dette kapitel beskriver vi omfanget af hjemløsheden i Danmark, fordelt på de otte situationer, der
Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg [email protected] Finn Sørensen [email protected] Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Kvalitetsstandard Botilbud 110
Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller
Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro
Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt
Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,
Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune
Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune 1 Indledning Årsrapporten handler om den dataindsamling, der har været i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser i forhold
Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet
På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens
På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
Oversigt over tilsagn til Skæve boliger pr. 1. juli 2013
By- og Boligudvalget 2012-13 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt Oversigt over tilsagn til Skæve boliger pr. 1. juli 2013 Tilsagn Lokalitet Københavns 1999 Kaj 44, Teglholmens Østkaj,
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.
Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde
December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der
STATISTIK. Huslejestatistik 2019
STATISTIK Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens register. statistikken
Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 7. februar 2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt Dato: 16. februar 2017 J. nr.: 2017-979 Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 7. februar 2017 Tilsagn
Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Orientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019
Punkt 5. Orientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019 2019-073558 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering, Statusnotat vedr. Byens rum og socialt udsatte,
Førtidspension på det foreliggende grundlag
Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,
STATISTIK. Huslejestatistik 2018
STATISTIK statistik statistik Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens
Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)
Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i
Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1
Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt Tabel B1 Førtidspension og København 48.220 6,2 390 15,4 845 3,7 203 7,5 838 33,0 2.263 6,4 170 5,7 243 45,5 2.675 Aarhus 18.900
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Andel af personer registreret med sager i RKI register
8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%
Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
