Brugere af botilbud efter servicelovens 94

Transkript

1 Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Årsstatistik 2000

2 Den Sociale Ankestyrelse Analysekontoret Titel: Brugere af botilbud efter servicelovens 94. Årsstatistik 2000 Udgiver: Den Sociale Ankestyrelse, Analysekontoret ISBN nr.: Bestilling: 50 kr. inkl. moms. ved henvendelse til: Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25 Postboks 3042, 1021 København K. Telefon Telefax E-post: Hjemmeside: http//

3 Indhold Indhold Indledning 5 1.Resumé 7 2. Statistikkens grundlag og opbygning Boformer og brugere, der er omfattet af statistikken Databehandling og datakvalitet Anvendte data og komprimering af datasæt Lovgrundlag Boformernes pladstal mv Antal boformer og pladser Ophold på 94-boformerne Indskrivninger udskrivninger Antal beboere Antal ophold pr. bruger Dag-, døgn- og natophold Ændring af opholdsstatus Varigheden af ophold på 94 boformer Karakteristik af brugerne Samlede antal brugere i løbet af Brugerne fordelt på alder og køn Brugernes statsborgerskab Hvor er brugeren henvist fra? Forsørgelsesgrundlag ved indskrivning Udskrivningen af brugerne Hvor er brugeren udskrevet til? Udskrevne brugere fordelt på køn og alder 42 Bilag: Bilag boformer adresseliste 45 Bilag 2. Antal pladser i boformer efter servicelovens Bilag 3. Antal ophold i 2000, fordelt efter varighed i antal dage 49 Bilag 4. Alders- og kønsfordelingen på 94-boformer i

4 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i

5 Indledning Indledning Hermed foreligger en rapport for 2000 med en kommenteret statistik på grundlag af Ankestyrelsen register over ind- og udskrivninger på boformer efter servicelovens 94. Oplysningerne er indsamlet løbende fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg kommuner samt fra enkelte selvejende institutioner på grundlag af boformernes elektroniske registrering af ind- og udskrivninger. Registeret over ind- og udskrivninger på boformer efter servicelovens 94 er oprettet pr. 1. januar Der har imidlertid været visse vanskeligheder ved at indføre korrekte procedurer for registrering af ind- og udskrivninger på de 66 boformer, der er omfattet af statistikken. Den generelle kvalitet af de indberetninger, der er foretaget for 1999 tillod ikke, at der for dette år blev udarbejdet en dækkende og valid statistik. Kvaliteten af statistikken afhænger af den indsats, som medarbejdere på de boformer, der er omfattet af statistikken, og dataansvarlige i amtskommunerne mv. udfører for at sikre, at oplysningerne om brugernes ind- og udskrivninger er præcise og fyldestgørende. Mange steder er der gjort en stor indsats for at sikre korrekte og fyldestgørende data. Indberetningerne for 2000 viser at boformerne og amtskommunerne mange steder har indarbejdet en mere sikker praksis med hensyn til registrering og indsendelse af oplysninger. Selv om oplysningerne som hovedregel indberettes rettidigt og kvaliteten af oplysningerne tilsvarende er mere fyldestgørende end for 1999, er der dog fortsat nogen usikkerhed med hensyn til registreringen på enkelte boformer. Statistikken for 2000 vurderes at dække ca. 95 pct. af det samlede antal ind- og udskrivninger i løbet af året. 5

6 Rapporttitel 6

7 Resumé Resumé Statistikken over brugere af boformer efter servicelovens 94 omfatter indberetninger fra boformer med i alt pladser. Af de samlede pladser var døgnpladser, 654 var dagpladser og 34 pladser var reserveret til natophold. De nedenstående oplysninger bygger på de registreringer af ind- og udskrivninger på de pågældende boformer i 2000, som var indsendt til Ankestyrelsen pr. 10. november Den 1. januar 2000 var der personer, som boede på en 94-boform. I løbet af 2000 blev der foretaget indskrivninger og i samme periode i alt udskrivninger. En relativ stor del af brugerne ind- og udskrives flere gange i løbet af året forskellige personer boede i kortere eller længere tid på en 94-boform i løbet af var indskrevet én gang, personer var indskrevet 2 gange og personer var indskrevet mindst 3 gange i løbet af året. Næsten tre fjerdedele af beboerne var mænd. 74 pct. af de indskrevne personer var mandlige beboere og 26 pct. kvinder. Gennemsnitsalderen for de personer, der i 2000 benyttede en 94-boform, var 39 år. Hovedparten af de indskrevne brugere har som forsørgelsesgrundlag enten kontanthjælp (46 pct.) eller social pension (22 pct.). Kun 5 pct. af de indskrevne har en egentlig lønindkomst som forsørgelsesgrundlag. Opholdene i de enkelte amter mv. varede i gennemsnit 53 dage i Det dækker imidlertid over en stor spredning. 24 pct. af de registrerede ophold var af 1 dags varighed og 29 pct. varede mellem 2-30 dage. I 16 pct. er der registreret ophold af mere end 120 dages varighed. Heraf har 903 personer haft fast ophold på en 94-boform hele året. Opgøres de samlede ophold i stedet for den enkelte bruger, øges den gennemsnitlige opholdsvarighed markant til 135 dage. Det kan være ophold på en eller flere boformer og i samme eller forskellige amtskommuner. 7

8 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i personer, svarende til 41 pct. af brugerne, benyttede boformerne i 120 dage eller derover, heraf opholdt personer (15 pct.) sig på en 94-boform hele året. Kun 299 personer (4 pct.) har alene været registreret for ophold af en varighed på én dag. I alt er der registreret 1,0 mio. opholdsdage i Ca. trefjerdedele af disse opholdsdage medgik til ophold, der varede mere end 120 dage. Ophold af 1 dags varighed udgjorde derimod kun en beskeden andel, under 0,5 pct. af det samlede antal opholdsdage. 83 pct. af de indskrevne brugere har dansk statsborgerskab. Kun 1 pct. af de indskrevne er statsborgere i et andet EU-land eller i et andet nordisk land. 5 pct. af de indskrevne er statsborgere i lande uden for Norden og EU. Mere end halvdelen (61 pct.) af disse brugere med et andet statsborgerskab bor i Hovedstaden og yderligere 23 pct. bor i en af de større bykommuner: Odense, Århus eller Ålborg. Over halvdelen af brugerne (56 pct.) henvender sig selv på boformen efter eget initiativ. 7 pct. af brugerne er henvist enten fra socialforvaltningen eller fra en anden 94-boform. 34 pct. af udskrivningerne i 2000 er foregået planlagt i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter en klar aftale om flytning fra institutionen mellem boformen og beboeren. Men over halvdelen af fraflytningerne er foregået uden det har været planlagt eller uden nærmere drøftelse mellem boform og bruger om brugerens fremtidige boforhold. Over en femtedel af brugerne (22 pct.) er ved udskrivningen fra 94-boformen flyttet til egen tidligere bolig eller til en ny egen bolig, som brugeren selv har fundet. 6 pct. af brugerne er flyttet til en bolig, som boformen og/eller kommunen har anvist og 6 pct. er flyttet til en anden 94-boform efter udskrivningen. 8

9 Statistikkens grundlag og opbygning Statistikkens grundlag og opbygning Efter aftale med Amtsrådsforeningen, København og Frederiksberg kommuner og Sammenslutningen af boformer efter servicelovens 94 (SBS 94) har Socialministeriet fra 1. januar 1999 etableret en statistik over brugere af boformer efter servicelovens 94. Formålet med statistikken er at tilvejebringe en bedre belysning af de personer, der benytter 94-boformer (f.eks. forsorgshjem, herberger mv.) - og at producere en mere præcis statistik over belægning og ressourceudnyttelse på disse boformer. Ansvaret for driften af statistikken er henlagt til Ankestyrelsens analysekontor. Oplysningerne til brug for statistikken indsamles af amtskommunerne og København og Frederiksberg kommune. De selvejende institutioner Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem indberetter selvstændigt til statistikken. Oplysningerne indsendes kvartalsvis til Ankestyrelsens register over ind- og udskrivninger fra boformer efter servicelovens 94. På grundlag af registeret vil der løbende blive offentliggjort statistik. Til brug ved indberetning af oplysninger til Ankestyrelsen skal de myndigheder, der indberetter til registeret, anvende et særskilt edb-program Boform. Alle registreringer af brugere af 94-boformer konverteres via programmet til krypterede data, som kun kan læses af Ankestyrelsen. 2.1 Boformer og brugere, der er omfattet af statistikken De boformer, der er omfattet af statistikken, opfylder følgende betingelser: Boformen er drevet efter servicelovens 94. Statistikken omfatter de egentlige amtskommunale botilbud, kommunale botilbud, der drives efter aftale mellem amtskommunen og kommunerne i det pågældende amt - samt selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst eller aftale med amtskommunen, hvor udgifterne er omfattet af reglerne om statsrefusion i servicelovens 131, stk. 1. 9

10 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i 2000 Statistikken omfatter kun boformer, der giver tilbud om døgnophold. Statistikken omfatter ikke væresteder og lignende sociale tilbud, som ikke kan tilbyde brugerne et egentligt døgnophold udover f.eks. et akut overnatningstilbud. Statistikken omfatter også døgntilbud, der er iværksat og drives som led i et puljeprojekt, som er direkte knyttet til en eksisterende 94- boform. Andre botilbud, under f.eks. puljeordninger, der ikke finansieres efter reglerne i servicelovens 94, indgår ikke i statistikken. Kommunale boformer efter servicelovens 91 samt krisecentre efter servicelovens 94 for personer, der har været udsat for vold eller trusler om vold, er ikke omfattet af statistikken. Der indgår dog som det fremgår af kapitel 5 - enkelte boformer med blandede formål, hvor en del af boformen udgør et krisecenter. For disse boformer indgår alle registrerede brugere i statistikken, idet det ikke har været muligt at skelne brugerne af krisecenterfunktionen fra de øvrige brugere. 94-boformen kan både være et botilbud uden beskæftigelsestilbud, som herberger og pensionater, og et botilbud, hvortil der er knyttet beskæftigelsestilbud, som på visse forsorgshjem og optagelseshjem. Beskæftigelsestilbud ydes efter reglerne i servicelovens 87, stk. 2, eller efter reglerne om aktivering af kontanthjælpsmodtagere i lov om aktiv socialpolitik. På visse 94-boformer har kommuner købt aktiveringstilbud til personer, som ikke er brugere af 94-boformen. Sådanne personer, der i dagtimerne alene deltager i kommunale aktiveringstilbud i tilknytning til boformen, er ikke omfattet af statistikken. Boformer, der er omfattet af statistikken, skal registrere ind- og udskrivninger for samtlige brugere. Det vil sige at registreringen af brugere af 94-boformer omfatter: brugere i døgnophold i egentlige boenheder (døgnklienter), herunder også brugere af pladser på afrusningsafsnit; brugere, der har ophold i en udflytterbolig, som er en del af en 94- boform med døgnophold. Desuden brugere af selvstændige udflytterboliger efter 94, som er oprettet direkte under den enkelte amtskommune uden tilknytning til en bestemt boform eller institution; brugere, der overnatter på f.eks. akutte modtagelsesafdelinger inden for boformen (natklienter), men som ikke modtager yderligere sociale tilbud i boformen; brugere, som modtager dagtilbud i en boform med døgnophold, men som ikke selv bor på institutionen eller i udflytterbolig knyttet hertil. Der skal indberettes til statistikken hver gang en bruger indskrives og udskrives fra boformen. Opholdet skal registreres uanset om brugeren tidligere har haft ophold på boformen. Statistikken omfatter således alle de ophold, som en bruger har benyttet sig af i løbet af året. 10

11 Statistikkens grundlag og opbygning 2.2 Databehandling og datakvalitet Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksbergs kommuner indberetter til den landsdækkende statistik for hver ind- og udskrivning af brugere på boformer, som drives efter servicelovens 94 og i øvrigt er omfattet af statistikken (jf. ovenfor). De selvejende institutioner Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem indsender på egen hånd oplysninger om ind- og udskrivninger. I forbindelse med ind- og udskrivning registreres en række oplysninger om brugeren, bl.a. cpr-nummer, folkeregisterkommune, statsborgerskab, indtægtsgrundlag, henvisnings- og udskrivningsmåde mv. Til brug ved indberetningerne er udviklet et særligt edb-program Boform, hvor registrering kan indtastes direkte - eller hvor registreringsdata fra andre administrative systemer kan importeres. Programmet er udviklet med maksimalt hensyn til sikkerhed for de registrerede oplysninger. Boform-programmet muliggør eksport af data til Den Sociale Ankestyrelse i krypteret form, der kun kan læses af modtagerprogrammel i Ankestyrelsens analysekontor. 94-boformerne er meget uens med hensyn til størrelse, administration og rutiner i forbindelse med ind- og udskrivning af brugere. 27 boformer anvendte i 2000 det administrative edb-baserede system Forsorg (Pcd-Klient) ved registrering af brugere. De boformer, som drives af Københavns Kommune, er omfattet af et centralt registreringssystem, mens andre boformer, som ofte er små med få administrative ressourcer, først har fået opbygget de fornødne registreringsprocedurer i forbindelse med statistiksystemets indførelse. Det har været vanskeligt at indføre korrekte procedurer for registrering af indog udskrivninger på nogle boformer, herunder at overholde de fastsatte tidsfrister for indberetning af oplysninger. En del af disse problemer har drejet sig om indkøringsvanskeligheder. Nogle af de unøjagtigheder, der hidtil har været knyttet til registreringen ved udflytning eller bortgang fra boformen, er forsøgt reduceret ved edb-mæssige tilpasninger af programmet Forsorg. Visse steder har der i programmet Forsorg været fejl i opsætningen, hvilket har betydet, at eksporten af klientdata til programmet Boform er behæftet med fejl med hensyn til visse oplysninger om brugerne (statsborgerskab, henvisningsform, udskrivningsmåde mv.). Tilpasningen af opsætningen af programmet har på nuværende tidspunkt ikke fået virkning for statistikken for Som følge af manglende korrekt registrering af alle ind- og udskrivninger samt mangelfulde indberetninger fra enkelte boformer, er statistikken ikke helt dækkende. Det vurderes, at den foreliggende statistik omfatter ca. 95 pct. af det samlede antal ind- og udskrivninger i Denne rapport er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som var indberettet til Den Sociale Ankestyrelse i november måned Statistikken over brugere af boformer efter servicelovens 94 dækker året For de personer, der allerede boede på en 94-boform ved årets start, er der - i relation til statistikken - foretaget en teknisk indskrivning pr. 1. januar 11

12 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i Der er tale om personer, der er indskrevet før 2000 og således allerede boede på en boform ved årets start. Indskrivningen den 1. januar 2000 benyttes ved fx beregning af antallet af opholdsdage på de enkelte boformer i løbet af året. De indberettede oplysninger er af Ankestyrelsens analysekontor valideret og underkastet en række pålidelighedstests. Materialet er i denne forbindelse blevet kontrolleret for dobbeltregistreringer, korrekte cpr-numre og renset for visse fejl og mangler. På grund af upræcis registrering indgår der i datamaterialet flere indskrivninger for nogle personer uden tilsvarende udskrivninger - eller flere udskrivninger uden tilhørende indskrivninger. I disse tilfælde er opholdet ved hver indskrivning uden tilhørende udskrivning og ved hver udskrivning uden tilhørende indskrivning defineret til 1 døgns varighed. Denne opregningsregel betyder, at statistikken overvurderer antallet af ophold af 1 døgns varighed (svarende til ca. 4 pct. af det samlede antal indskrivninger) og undervurderer tilsvarende længden af de ophold, der varer ud over 1 døgn. Der er desuden indsendt oplysninger om indskrivninger, hvor der for samme bruger er registreret samtidig indskrivning på samme eller flere forskellige boformer. Der er i disse tilfælde tale om dobbeltregistreringer, som i nogle tilfælde omfatter hele året, mens der i andre tilfælde kun er tale om dobbeltregistrering på enkelte dage ud af et samlet ophold. For den del af dobbeltregistreringerne, der er registreret indenfor samme amtskommune, hvor en person samtidigt er indskrevet på to eller flere boformer i amtet, er der anvendt en opregningsregel, hvorefter det alene er den seneste indberetning, der ved opgørelsen af opholdets længde medgår fuldt ud med hele indskrivningsperioden. De øvrige dobbeltregistreringer for pågældende beboer defineres til ophold af 1 dags varighed. Disse dobbeltregistreringer inden for samme amtskommune omfatter i 2000 ca. 2 pct. af de samlede indskrivninger. 2.3 Anvendte data og komprimering af datasæt I rapportens enkelte kapitler anvendes forskellige datasæt til at belyse forholdene for brugere af 94-boformerne. Forskellene mellem datasættene afspejler forskellige niveauer for komprimering af data. En beboer kan være indskrevet på en 94-boform flere gange i løbet af året. Samme beboer kan desuden have været indskrevet på flere 94- boformer i forskellige amter. Ved en komprimering af data sikres, at en beboer kun medtages en gang i en samlet opgørelse. En komprimering af oplysningerne giver mulighed for at optælle det faktiske antal personer, der har haft ophold på en 94-boform i landet som helhed - og foretage tilsvarende opgørelser for hvert af amterne og for den enkelte boform særskilt. 12

13 Statistikkens grundlag og opbygning De anvendte datasæt har følgende indhold: Datasæt 1: pladser indeholder en opgørelse af antallet af 94-boformer og antal pladser, fordelt på dag-, døgn- og natpladser i De myndigheder og institutioner, der indberetter til statistikken, indberetter ligeledes løbende ændringer i boformer og pladstal. Datasæt 2 : ophold indeholder en samlet opgørelse (brutto) over antallet af indog udskrivninger mv. på de enkelte 94-boformer i En person, der har boet flere gange evt. på flere boformer, vil i denne opgørelse være talt med et tilsvarende antal gange. Datasæt 3: boformcpr er opgjort på boformsniveau. Beboerne er i dette datasæt optalt én gang på hver 94-boform, hvor de har været indskrevet i 2000, uanset hvor mange gange den enkelte beboer har haft ophold på den pågældende boform. Datasæt 4: amtcpr komprimerer data på amtsniveau. Antallet af beboere er opgjort således, at en person, som har boet på en eller flere 94-boformer i en amtskommune, kun er talt med som én person i opgørelsen for pågældende amt. Derimod vil en person, som har boet på boformer i 2 eller flere forskellige amter i 2000, blive optalt én gang i hvert af de pågældende amter. Datasæt 5: landcpr indeholder ind- og udskrivninger for personer, som benyttede 94-boformer i 2000, komprimeret på landsplan. En person, som har været indskrevet på en boform i 2000, tælles i dette datasæt kun én gang - uanset at vedkommende evt. har været indskrevet flere gange på samme eller på flere forskellige boformer. Forskellen mellem de forskellige komprimeringsniveauer kan illustreres på følgende vis: Det samlede antal registrerede ophold i 2000 (datasæt 2) kan opgøres til Komprimeret på landstotalniveau (datasæt 5), således at hver bruger kun er medtalt én gang uanset antallet af indskrivninger i løbet af året, var der i alt brugere, som benyttede en 94-boform i

14 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i 2000 Tabel 2.1 Antal registrerede ophold/brugere/personer opgjort på forskellige komprimeringsniveauer Datasæt Datasæt 2, ophold Datasæt 3, boformcpr Datasæt 4, amtcpr Datasæt 5, landcpr Datasæt 6, indskriv Datasæt 7, udskriv Antal registreringer ophold brugere brugere personer indskrivninger udskrivninger Datasæt 6: Indskriv anvendes til karakteristik af brugerne ved indskrivningen, jf. kap. 5. Datasættet indeholder oplysninger om hvor brugeren er henvist fra, brugerens statsborgerskab og forsørgelsesgrundlaget ved indskrivningen. Antallet af registreringer er i datasæt 6: indskriv mindre end i datasæt 2: ophold, som indeholder oplysninger om det samlede antal ophold i løbet af året. Forskellen skyldes, at ophold uden gyldig indskrivning er sorteret fra. Det drejer sig især om registreringer, hvor der er indsendt oplysninger om udskrivninger uden tilhørende indskrivninger. Det er oplysninger, hvor boformen i et eller flere tilfælde kun har registreret udskrivningen for en beboer og der mangler derfor de oplysninger, der benyttes i relation til indskrivningen og som belyser spørgsmål om fx statsborgerskab og forsørgelsesgrundlag. De brugere, der allerede boede på en 94-boform ved begyndelsen af året, er i datasæt 6: indskriv teknisk indskrevet den 1. januar Datasæt 7: udskriv anvendes til karakteristik af brugerne ved udskrivningen, jf. kap. 5. Datasættet indeholder oplysninger om hvortil brugeren er udflyttet ved fraflytning fra 94-boformen og på hvilken måde udflytningen er foregået. Kun gyldige udskrivninger indgår i datamaterialet. Det betyder at de tilfælde, hvor oplysningerne om en bruger indeholder registreringer af indskrivninger uden tilhørende udskrivninger, ikke er medtaget i datasæt 7, idet disse registreringer ikke indeholder oplysningerne, der skal registreres ved udskrivningen. Det er bl.a. oplysning om hvortil brugeren er udflyttet ved fraflytning fra 94- boformen. 2.4 Lovgrundlag Amtskommunerne har ansvaret for at etablere det nødvendige antal tilbud om midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, jf. 94 i lov om social service. 14

15 Statistikkens grundlag og opbygning Servicelovens bestemmelser har følgende ordlyd: 94. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse. I serviceloven er institutionsbegrebet ophævet. Den nødvendige hjælp til personer med sociale problemer skal gives uanset boform. Det giver mulighed for øget individuel tilpasning af hjælpen. Tidligere institutionsbetegnelser for det område 94 dækker, som forsorgshjem, optagelseshjem, herberger og beskyttede pensionater, benyttes derfor ikke længere i lovgivningen - men betegnelserne kan fortsat genfindes i de enkelte boformers navne. Brugere af midlertidige botilbud efter servicelovens 94 spænder fra egentlig boligløse til personer, der er i risiko for at miste deres bolig, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp. Det er en forudsætning for indskrivning i et botilbud efter 94, at andre hjælpemuligheder skal være udtømte. At kunne rumme mennesker med så forskellige behov, herunder at respektere den enkeltes behov og muligheder for livsudfoldelse, stiller store krav til botilbuddet. Et vigtigt element i 94-boformernes tilbud er optræning med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i en social boform med støtte. Optræningen kan foregå i 94-boformen eller i en udslusningsbolig i tilknytning til boformen. Herved kan der være etableret grundlag for, at brugeren kan tage ophold i egen bolig, bofællesskab eller anden boform med eller uden støtteforanstaltninger. I serviceloven er der dog ikke fastsat nærmere retningslinier for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives. Ved indskrivningen på en 94 boform gives der samtidig samtykke til de handlinger, som udføres i tilknytning til opholdet. Eksempelvis kontakt til kommunen, praktiserende læge, til vilkår under opholdet mv. Optagelse i en boform kan enten ske ved direkte personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlig myndigheder eller forvaltningsgrene. Også andre boformer efter servicelovens 94 kan, selvom de ligger udenfor amtskommunens geografiske område, henvise til en 94-boform. Som udgangspunkt er 94-boformerne ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes anden passende hjælp, eksempelvis optagelse i en anden boform efter 94. Derfor bør der altid kunne henvises til en boform, hvor personalet er rustet til at håndtere akutte og ofte krævende problemer. 15

16 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i

17 Boformernes pladstal mv. Boformernes pladstal mv. I rapportens tekstafsnit præsenteres en række hovedresultater fra de indrapporterede oplysninger. I dette kapitel anvendes hovedsageligt oplysninger om antal boformer og deres pladstal. I bilag 1 og 2 findes en samlet fortegnelse over de boformer, som er omfattet af statistikken, herunder også om antallet af pladser på de enkelte boformer fordelt på dag-, døgn- og natpladser. 3.1 Antal boformer og pladser Efter servicelovens 94 er amtskommunen forpligtet til at sørge for tilbud til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig og derfor har behov for et midlertidigt botilbud. Amtskommunerne mv. har indsamlet oplysninger fra de enkelte botilbud, som er etableret efter servicelovens 94 og oplyst om antallet af normerede pladser fordelt på døgnpladser (inkl. pladser i udflytterboliger, som er en del af boformen), natpladser og dagpladser. Fortegnelsen ajourføres løbende ved ændringer, f.eks. ved ændring i pladstal eller ved etablering af nye boformer. De amtskommuner, der har indsendt samlede oplysninger om flere boformer eller udflytterboliger er regnet som én institution i statistikken. Dette gælder også de tilfælde, hvor fx udflytterboligen fysisk er hjemmehørende på mere end én adresse. Og modsat er fx udflytterboliger talt som selvstændige institutioner, hvis amtskommunen selv har indberettet dem som sådan. Statistikken omfatter indberetninger om ind- og udskrivninger for boformer med i alt pladser. Af det samlede antal pladser var døgnpladser, 654 var dagpladser og kun 34 pladser var egentlige natpladser. I tabel 3.1 er antallet af pladser pr. 1. januar sammenholdt med Danmarks Statistiks opgørelse i den sociale ressourcetælling fra af antallet af pladser på forsorgshjem, herberger mv. Det fremgår, at Danmarks Statistiks opgørelse ikke er helt sammenlignelig med indberetninger til 94-statistikken. Danmarks Statistiks opgørelse omfatter ikke de to selvejende institutioner Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem samt enkelte puljefinansierede botilbud tilknyttet 94-boformerne. 17

18 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i 2000 Tabel 3.1 Antal 94-boformer og pladser boformer Pladser i alt Heraf Døgnpladser Dagpladser Natpladser ) Danmarks Statistik, Den sociale ressourceopgørelse , opgjort primo året. 2) Den Sociale Ankestyrelse, Statistikken over brugere af boformer efter servicelovens 94, opgjort pr. 1. januar. Forsorgshjemmet Skedebjerggård i Roskilde Amt med i alt 10 døgnpladser ophørte som 94-boform den 30 juni Disse 10 døgnpladser indgår i opgørelsen for Fra 1999 til 2000 ses, at antallet af boformer er steget med én og at der på landsplan samtidigt er sket et fald på i alt 178 pladser. Årsagen til faldet skyldes en vækst på 88 døgnpladser og en reduktion på 236 dagpladser. Derudover benyttes 30 natpladser på Aktivitetscenter Sundholm nu til anonyme natophold og indgår derfor ikke længere i 94-statistikken. I Københavns kommune blev Sundholm med 208 dagpladser og 162 døgnpladser nedlagt som 94-boform ved udgangen af I stedet er som nye boformer oprettet Herbergscentret Sundholm og Bocentret Sundholm med tilsammen 140 døgnpladser. Tre Ege, ekstern bolig i Århus Amt med 18 døgnpladser indgår ligeledes som ny boform i statistikken for Skedebjerggård i Roskilde Amt med 10 døgnpladser er i 1999 nedlagt som 94-boform. Det bemærkes, at Kofoeds Skole har 650 dagpladser, som ikke er omfattet af registreringerne over antallet af dagpladser, ind- og udskrivningerne mv. til denne statistik. En meget stor del af Kofoeds Skoles virksomhed består af forskellige former for aktiveringstilbud, værksteder mv., som ikke kan betragtes som 94-tilbud. Derfor registreres for Kofoeds Skoles vedkommende alene skolens 50 døgnpladser og ind- og udskrivninger mv. i relation til døgnpladserne. De 34 natpladser, der er indberettet til 94-statistikken for 2000, omfatter kun det normerede antal pladser. I antallet af natpladser indgår således ikke alle overnatninger i de akutte tilfælde, hvor en boform på grund af pladsmangel tilbyder at lade en bruger overnatte på en madras på gulvet eller på en sofa i dagligstuen. Sådanne overnatninger vil i perioder formentlig være almindeligt forekommende flere steder. Hovedparten af pladserne på boformerne efter servicelovens 94 findes øst for Storebælt. I alt var der i pladser på 94-boformer øst for Storebælt, heraf med døgnophold og 415 med dagophold. Vest for Storebælt var der pladser, hvoraf er med døgnophold og 239 med dagpladser. 18

19 Boformernes pladstal mv. Det fremgår af bilag 2, at pladserne i 94-boformer især er koncentreret i og omkring de større bykommuner. De 4 største bykommuner: København, Odense, Århus og Ålborg havde tilsammen 53 pct. af landets i alt døgnpladser og 80 pct. af dagpladserne. Bornholms Amtskommune har ikke oprettet boformer efter servicelovens 94. Kort 1 viser det samlede antal døgnpladser, samt døgnpladser pr indbyggere i alderen år i de enkelte amtskommuner. Det fremgår, at København og Frederiksberg kommuner har langt den største andel af døgnpladser, i alt 784 pladser svarende til 21 pladser pr årige indbyggere. Herefter følger Viborg-, Århus-, Ringkøbing-, Vejle-, Ribe-, og Storstrøms amter, som har mellem 5 og 10 pladser i forhold til indbyggerne i den erhvervsaktive alder. Kort 1. Samlet antal døgnpladser, samt døgnpladser pr indbyggere i alderen år. Amtvis opgørelse. Døgnpladser pr indb år Ingen Under 5 pladser 5-10 pladser Over 20 pladser Bem. Tallet i de enkelte amtskommuner angiver det samlede antal døgnpladser på boformerne i de pågældende amter. Hovedstaden består af København og Frederiksberg kommuner. 19

20 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i

21 Ophold på 94-boformerne Ophold på 94-boformerne 4.1 Indskrivninger - udskrivninger Amtskommunerne, København og Frederiksberg kommuner samt de to selvejende institutioner Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem skal indberette til registeret ved hver indskrivning, uanset at brugeren tidligere har været indskrevet på boformen - og uanset om opholdet kun forventes at ville være af kort varighed. Derudover foretages der en ny registrering af brugerens status under opholdet, hvis denne ændres, fx ved skift fra at være dagklient til et ophold som døgnklient. De registreres følgende former for ophold på 94-boformerne: Døgnophold, hvor brugeren har tilbud om ophold hele døgnet. Det omfatter egentlige døgntilbud i 94-boformer, ophold i udflytterboliger samt pladser på afrusningsafsnit i tilknytning til boformen. Dagophold, som ikke medfører mulighed for overnatning på boformen, men hvor brugeren har tilbud om deltagelse i aktiviteter mv. i dagtimerne (fx aktivering, beskyttet beskæftigelse mv.). Natophold, dvs. tilbud om overnatning, hvor brugeren ikke modtager andre væsentlige tilbud eller ydelser ud over fx morgenmad. Hvis en bruger, der er indskrevet som døgnklient samtidig modtager dagtilbud på en anden boform, er brugeren registreret på den boform, hvor pågældende bor. Samtidig er brugeren registreret som dagklient dér, hvor den pågældende modtager et dagtilbud. En kvartalsvis oversigt over det samlede antal ind- og udskrivninger af brugere af 94-boformer i 2000 er vist i tabel 4.1 for hele landet. I løbet af 2000 var der indskrivninger til ophold i et botilbud på en 94-boform. Ved årets start var der indskrevet i alt beboere. Der blev i alt udskrevet beboere - flest i 4. kvartal 2000 og færrest i andet kvartal. 21

22 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i 2000 Som det fremgik af kapitel 2 medfører ufyldestgørende registreringer, at tabel 4.1 må antages at repræsentere ca. 95 pct. af det samlede antal ind- og udskrivninger i Tabel 4.1 Indskrivninger og udskrivninger i Kvartalsvis bruttoopgørelse 1. jan kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. I alt Indskrivninger ) Udskrivninger ) ).Indskrivningerne den 1. januar 2000 af i alt beboere er en teknisk indskrivning af beboere, som var indskrevet på en boform i 1999 og som fortsat var indskrevet 1. januar Note: I opgørelsen for 2000 mangler oplysninger fra Storstrøms Amt for Kanalgården 2. og 3. kvt, samt Søndermarkshjemmet og Forsorgshjemmet ved Havnen for hele året, Fyns Amt 2. kvt., Øster Kringelvej i Århus Amt 2-4. kvt., samt Svenstrupgård i Nordjyllands Amt 3. kvt. Baseret på Datasæt 2: ophold. 4.2 Antal beboere Tabel 4.2 viser antallet af beboere, der var indskrevet på en af landets boformer den første dag i hvert af årets kvartaler. Beboerne udgjorde primo kvartalet mellem og personer, færrest indskrevne var der 1.januar 2000 og flest 1. oktober. Der ses en stigning på ca. 600 personer fra 1. kvartal til 4. kvartal af Ved udgangen af året var der indskrevet beboere.. Tabel 4.2 Antal beboere i 2000 primo kvartalet. Hele landet 1. jan april juli okt dec. 00 Antal beboere ) For Frederiksborg Amt og Saxenhøj i Storstrøms Amt indgår kun ophold, der er påbegyndt 1. januar 2000 eller senere. Note: I opgørelsen mangler oplysninger fra Storstrøms Amt for Kanalgården 2. og 3. kvt. samt Søndermarkshjemmet og Forsorgshjemmet ved Havnen for hele året, Fyns Amt 2. kvt., Øster Kringelvej i Århus Amt 2-4 kvt., samt Svenstrupgård i Nordjyllands Amt 3. kvt. Baseret på Datasæt 2: ophold. 4.3 Antal ophold pr. bruger En ikke uvæsentlig andel af brugerne ind- og udskrives flere gange i løbet af året. Dette medfører en betragtelig forskel på en brutto- og en nettoopgørelse af det samlede antal ind- og udskrivninger i løbet af året. Opgørelsen af ind- og udskrivninger på personer viser, at yderpunkterne på den ene side er et relativt stort antal brugere, der kun er indskrevet én gang i løbet af året på en 94-boform for en kortere eller længere periode, og på den anden side en væsentlig mindre gruppe personer, der indskrives forholdsvis mange gange, enten på samme boform eller på forskellige boformer. 22

23 Ophold på 94-boformerne Af tabel 4.3 ses, at svarende til 63 pct. af samtlige indskrevne personer kun har været indskrevet én gang på én 94-boform i løbet af personer (17 pct.) har været indskrevet to gange personer svarende til 20 pct. af samtlige indskrevne har være hyppige gæster og har været indskrevet mindst 3 gange. Tabel 4.3 Brugere opgjort efter antal indskrivninger og ophold Antal indskrivninger Brugere Ophold Antal Pct. Antal Pct Over I alt Baseret på henholdsvis datasæt 5: landcpr og datasæt 2: ophold. Procentberegningerne summer ikke til 100 på grund af afrundinger. Opgøres antallet af ophold for de brugere, der er indskrevet i løbet af 2000, tegner de personer, der kun er indskrevet én gang i løbet af året, sig for 25 pct. af de registrerede ophold. 75 pct. af alle nye ophold vedrører således brugere, der indskrives flere gange i løbet af samme år. 4.4 Dag-, døgn- og natophold Ved indskrivning af brugeren er det oplyst om brugeren indskrives som dagdøgn- eller natklient. Der indberettes ved hver indskrivning, uanset at brugeren tidligere har været indskrevet på boformen - og uanset om opholdet forventes at blive af kortere eller længere varighed. I tabel 4.4 er vist en samlet opgørelse for hele landet. Det fremgår heraf, at indskrivninger vedrører døgnophold, svarende til 72 pct. af alle indskrivningerne i 2000, mens kun 723 var indskrivninger til et dagophold (4 pct.). 23

24 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i 2000 Tabel 4.4 Indskrivninger fordelt efter dag-, døgn- og natophold. Dagophold Døgnophold Natophold I alt Indskrivninger Baseret på Datasæt 2: ophold. Det er bemærkelsesværdigt, at kun 4 pct. af indskrivningerne vedrører dagklienter, når antallet af dagpladser udgør 23 pct. af det samlede antal pladser på 94-boformerne. En del af forklaringen er, at der tilsyneladende er en tendens til, at beboerne primært indskrives som døgnklienter, selvom en del af pladserne er reserveret til dagklienter. Uoverensstemmelserne mellem pladsoplysningerne og registreringerne af opholdsstatus understreger de usikkerheder, der knytter sig til de foretagne registreringer. 4.5 Ændring af opholdsstatus Statistikken over brugere af 94-boformer indeholder oplysninger om ændring af brugerens opholdsstatus under opholdet fra eksempelvis et ophold som natklient til et ophold som døgnklient. Der indberettes vedrørende ændring af brugerens opholdsstatus (døgnophold, natophold, dagophold), når brugeren i forvejen er indskrevet på boformen, også i de tilfælde hvor brugeren ændrer status flere gange i forløbet. Tabel 4.5 Antallet af ændringer af opholdsstatus Ændring af opholdsstatus til: Dagophold Døgnophold Natophold I alt ) 1) Incl. 10 ændringer, hvor der ikke er oplyst om opholdsstatus efter ændringen. Baseret på Datasæt 2: ophold. Det fremgår af tabel 4.5, at der har været tale om få ændringer af brugernes opholdsstatus, i alt 275 ændringer svarende til ca. 1 pct. af samtlige ophold i Flest registrerede ændringer i opholdsstatus forekommer i boformerne i Ribe og Århus amter. 4.6 Varigheden af ophold på 94 boformer Der er naturligvis stor forskel hvor længe den enkelte bruger bor på en 94 boform. I gennemsnit varede det enkelte ophold i dage. Det dækker imidlertid over en stor spredning eller 24 pct. af de ophold, der blev registreret i 2000, var således af 1 dags varighed og yderligere eller 29 pct. varede mellem 2-30 dage. I tilfælde eller i 16 pct. af samtlige er der registreret ophold af mere end 120 dages varighed, heraf havde 903 personer fast ophold på en 94-boform hele året. Tabel 4.6 viser en opgørelse over ophold på 94-boformer opgjort amtsvis efter det antal dage, de enkelte ophold varede. Opholdene er overvejende kun registreret som døgnophold, jf. ovenfor, og er kun i begrænset omfang opgjort ef- 24

25 Ophold på 94-boformerne ter egentlige dag- døgn- eller natophold. Tabellen omfatter derfor alle registrede ophold, hvilket vil sige samtlige dag-, døgn- og natophold i Tabel 4.6 Ophold på 94-boformer i 2000, opgjort efter varighed i antal dage. Amtsvis opgørelse. Varighed i antal dage Ophold i alt Amt / myndighed Hele året Antal Gns. Københavns kom Frederiksberg kom København Frederiksborg 1) Roskilde Vestsjælland Storstrøm 1) Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Kofoeds Skole Møltrup Optagelses Hele landet ) For Frederiksborg Amt og Saxenhøj i Storstrøms Amt indgår kun ophold, der er påbegyndt 1. januar 2000 eller senere. Tabellen er baseret på Datasæt 2: ophold. I bilag 3 er udarbejdet en mere detaljeret opgørelse over opholdenes varighed fordelt på de enkelte boformer. Opholdenes varighed udviser store geografiske udsving. Længst varer opholdene i gennemsnit i Storstrøms Amt med 167 dage. På Kofoeds Skole varede opholdene næstlængst med 129 dage. I Københavns Kommune og i Roskilde Amt varede opholdene i gennemsnit også over 100 dage, nemlig henholdsvis 115 og 113 dage. I den øvrige del af landet varede opholdene som gennemsnit under 100 dage, lavest i Århus Amt med 25 dage og Frederiksborg Amt med 14 dage, jf. dog note 1 til tabel 4.5 vedrørende Frederiksborg Amt. Århus Amt er samtidig den 25

26 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i 2000 myndighed, der har indskrevet flest brugere i løbet af året - nemlig De meget korte opholdsvarigheder skyldes, at 37 pct. af opholdene blev afsluttet inden for et døgn. Opgørelsen over den gennemsnitlige opholdsvarighed viser en meget forskelligartet praksis med hensyn til anvendelse af 94-tilbudene. I en række amtskommuner som Frederiksborg, Ringkøbing, Viborg og Århus amtskommuner udgør de længerevarende ophold på over 120 dage under 10 pct. af samtlige ophold. Andre myndigheder anvender primært boformerne til langvarige forløb. Udover Kofoeds Skole synes især København og Frederiksberg kommuner samt Roskilde, Vestsjællands, Storstrøms og Ribe amter at reservere en betragtelig del af pladserne i 94-boformer til langvarige ophold. Den samlede opholdsvarighed pr. bruger Som anført i tabel 4.3 benyttede i alt personer en 94-boform i I gennemsnit varede det enkelte ophold jf. tabel dage. Opgøres i stedet den samlede opholdsvarighed for den enkelte bruger inden for kalenderåret 2000, forøges den gennemsnitlige opholdsvarighed markant til 135 dage. I denne opgørelse er opholdsperioderne for hver enkel bruger lagt sammen, uanset om den pågældende har haft ophold på samme eller forskellige boformer og i samme eller flere amtskommuner, jf. tabel 4.7. På trods af at næsten en fjerdedel af alle ophold kun varede en enkel dag, så har kun 299 brugere alene været registreret for ophold af en samlet varighed på én dag personer, svarende til 41 pct. af brugerne, benyttede boformerne i 120 dage eller derover, heraf opholdt personer (15 pct.) sig på en 94- boform hele året. En del af disse helårsbeboere har opholdt sig på forskellige boformer i løbet af året derfor er antallet af helårsbeboere opgjort efter den samlede opholdsvarighed pr. bruger større end antallet af individuelle ophold, der varede hele året, som anført i tabel 4.6. Tabel 4.7 Brugere af 94-boformer, opgjort efter opholdenes samlede varighed i Varighed i antal dage I alt Hele landet: Hele året Personer Gns. Brugere ) For Frederiksborg Amt og Saxenhøj i Storstrøms Amt indgår kun ophold, der er påbegyndt 1. januar 2000 eller senere. Tabellen er baseret på Datasæt 2: ophold. Ophold og opholdsdage I landet som helhed blev der på 94-institutionerne registreret 1,0 mio. opholdsdage, jf. tabel pct. af disse opholdsdage blev benyttet til ophold, der varede hele året. Ophold på mellem 120 og 365 dage udgjorde 43 pct. af det samlede antal opholdsdage. Ophold af 1 dags varighed udgjorde derimod kun en beskeden andel, under 0,5 pct. af det samlede antal opholdsdage. På trods af at de langvarige ophold over 120 dage kun udgør 16 pct. af det samlede antal ophold i 2000, er det disse længerevarende ophold, der lægger beslag på langt hovedparten af opholdsdagene på 94-boformerne. 26

27 Ophold på 94-boformerne Tabel 4.8 Antal ophold og opholdsdage. Varighed i antal dage I alt Hele landet: Hele året Antal Antal ophold Opholdsdage ) For Frederiksborg Amt og Saxenhøj i Storstrøms Amt indgår kun ophold, der er påbegyndt 1. januar 2000 eller senere. Tabellen er baseret på Datasæt 2: ophold. 27

28 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i

29 Karakteristik af brugerne Karakteristik af brugerne 5.1 Samlede antal brugere i løbet af januar 2000 var der indskrevet brugere på en 94-boform. I løbet af året blev yderligere andre personer indskrevet til et eller flere ophold. I alt benyttede forskellige personer en 94-boform i Brugerne fordelt på alder og køn Gennemsnitsalderen på de personer, der i løbet af 2000 var indskrevet i en 94-boform, var 39 år. Tabel 5.1 viser brugernes alder opgjort på aldersgrupper på basis af den alder, de havde ved første indskrivning i Det fremgår, at det er de årige og årige, der hyppigst benytter 94-boformerne. Næsten en tredjedel af alle indskrevne brugere var år, og yderligere 29 pct. var år. Tabel 5.1 Antal brugere fordelt på køn og aldersgrupper Brugernes alder Mænd Kvinder Antal Brugere i alt Pct år år år år år år år år og derover Brugere i alt Baseret på datasæt 5: landcpr. Bilag 4 indeholder en oversigt over alders- og kønsfordelingen fordelt på de enkelte boformer. 29

30 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i 2000 Ca. en femtedel af de indskrevne brugere var relativt unge, under 30 år. Blandt de unge brugere indgår 44 børn under 18 år. De registrerede børn må betragtes som ledsagere til en voksen med forældremyndighed, der er indskrevet i en boform. Som hovedregel skal børn imidlertid ikke registreres til statistikken. De forholdsvis få børn, der er registreret i 2000, kan derfor ikke opfattes som dækkende for det antal børn, som i løbet af året bor på en 94-boform. Størstedelen af brugerne af landets 94-boformer er mænd. Af de indskrevne brugere var 74 pct. mænd og 26 pct. kvinder. På figur 5.1 nedenfor er vist en amtsvis opgørelse over antallet af kvinder og mænd, der opholdt sig på en 94-boform i Kun for boformerne i Københavns Kommune er der en tilnærmelsesvis ligelig fordeling mellem kønnene, idet den kvindelige andel af beboerne udgør 41 pct. I Frederiksberg kommune udgør de kvindelige beboere 32 pct. og i Frederiksborg Amt 27 pct. Roskilde og Nordjyllands amter ligger i den anden ende af skalaen med kun 14 pct. kvindelige beboere. Figur 5.1 Indskrevne på 94-boformer i 2000, fordelt på køn. Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Kofoeds Skole Møltrup Optagelseshjem Kvinder Mænd Baseret på datasæt 4: amtcpr. 30

31 Karakteristik af brugerne I forbindelse med vurderingen af kønsfordelingen i 94-boformer bør det bemærkes, at tilbud efter servicelovens 94 omfatter både tilbud til egentlige hjemløse og til voldsramte med eventuelle børn. Rene krisecentre for voldsramte kvinder er ikke omfattet af statistikken, men der indgår enkelte boformer med blandede formål, hvor boformen for hjemløse samtidig har en krisecenterfunktion 3 af de i alt 66 boformer, der indgår i statistikken, har kun kvindelige beboere i aldersgruppen over 18 år, jf. bilag 4 hvor køns- og aldersfordelingen ved indskrivning på de enkelte boformer er opgjort for Det drejer sig om Kvindehjemmet og Frelsens Hærs krise- og familiecenter Den Åbne Dør i Københavns Kommune samt Stormly i Ribe Amt. I Københavns kommune er der desuden en overvægt af kvinder på boformerne Egmontgården, og Klostermosegård. I Århus Amt er der en overvægt af kvindelige brugere på Ellengården. Kvindehjemmet, Den åbne dør og Garvergården i Københavns Kommune er boformer, der også henvender sig til voldsramte kvinder og børn. Derudover er Egtmontgården og Pensionat Baltic i Københavns kommune samt Ellengården i Århus amt overvejende familieinstitutioner, der har modtaget tilskud fra Socialministeriets KRIB-pulje til at udvikle og etablere tilbud til børn på krisecentre. Det bør derfor understreges, at en andel af de kvindelige beboere på 94- boformer, der indgår i denne statistik, må betragtes som brugere af et krisecenter. Det er imidlertid ikke muligt at foretage en nærmere opgørelse af denne andel. Herudover havde enkelte boformer kun mandlige beboere. Møltrup Optagelseshjem samt nogle få institutioner i Københavns kommune, nemlig Herberget Mændenes Hjem og Kollegiet Gammel Køge Landevej havde alene mandlige beboere i Der var desuden udelukkende mandlige beboere på Blå Kors bofællesskab Øster Kringelvej og Tre Ege/ekstern bolig i Århus Amt samt på Kirkens Korshærs Herberg i Nordjyllands Amt. 5.3 Brugernes statsborgerskab 83 pct. af de indskrevne brugere har dansk statsborgerskab. Kun 1 pct. af de indskrevne er statsborgere i et andet EU-land eller i et andet nordisk land. 5 pct. af de indskrevne er statsborgere i lande uden for Norden og EU. Derudover er der for 11 pct. af indskrivningerne ikke oplyst om brugernes statsborgerskab. I tabel 5.2 er der foretaget en opgørelse af brugerne fordelt på statsborgerskab. Brugernes statsborgerskab er opgjort i hovedkategorierne: dansk statsborgerskab, statsborgere i Norden og EU, samt statsborgere fra lande uden for Norden og EU eller statsløse. Dansk statsborgerskab omfatter brugere fra Grønland og Færøerne. Statsborgere i EU og Norden er eksklusiv danske statsborgere. Norden er udover de nordiske lande, der er med i EU, også Island og Norge. 31

32 Brugere af boformer efter servicelovens 94 i 2000 Andet omfatter statsborgere fra lande uden for EU og Norden - samt personer, der er statsløse. Tabel 5.2 Antal indskrivninger 2000, opgjort efter brugerens statsborgerskab 1. jan. 00 1) 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året Antal Antal. Antal Antal Antal Antal Pct. Dansk Statsborger EU/Norden Andet Uoplyst I alt ). Inkl. teknisk indskrevne 1. januar Andet omfatter statsborgere fra lande uden for EU og Norden - samt personer, der er statsløse. Baseret på datasæt 6: indskriv. Det er især i Københavns og Frederiksberg kommuner, at der er registreret udenlandske brugere i større tal, jf. tabel 5.3. I de to kommuner har 20 pct. af beboerne et andet statsborgerskab end dansk, nordisk eller EU. På grund af registreringsmæssige problemer er statsborgerskabet for næsten en tredjedel af brugerne i boformerne i København og Frederiksberg kommuner imidlertid uoplyst. I de 3 store bykommuner udenfor Hovedstadsområdet og i de øvrige kommuner udgør andelen af personer med andet statsborgerskab derimod højst 3 pct. Det er kun i de to hovedstadskommuner, at andelen af statsborgere med andet statsborgerskab end dansk, EU eller Nordisk, afviger markant fra andelen i befolkningen som helhed I de to kommuner udgør statsborgere med andet statsborgerskab således 8 pct. af alle indbyggerne, hvorimod andelen af brugere af 94-boformer med andet statsborgerskab udgør 20 pct. 32