DYREFORSØGSTILSYNETS ÅRSBERETNING

Transkript

1 DYREFORSØGSTILSYNETS ÅRSBERETNING 2000

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Medlemmerne af Rådet for Dyreforsøg og ansatte i sekretariatet.. 2 Statistik over dyreforsøg i Dyreforsøgstilladelser meddelt i Adfærds-/stressundersøgelse. 18 Biologiske kontrolundersøgelser 19 Dermatologiske undersøgelser Ernærings-/stofskifteundersøgelser Farmakodynamiske og farmakokinetiske undersøgelser Fysiske påvirkninger.. 49 Immunologiske undersøgelser Infektionspatologiske undersøgelser. 58 Organfunktionsundersøgelser 65 Toksikologiske undersøgelser 82 Onkologiske undersøgelser 90 Blod-/vævs-/organdonering 95 Økotoksikologiske undersøgelser.. 97 Reproduktionsbiologiske undersøgelser 97 Tilladelser til undervisningsformål 98 Metodeafprøvning. 100 Andre Inspektionsvirksomhed Anvendelsen af genetisk modificerede dyr i Retningslinier for tilladelse til at udføre transplantationer eller induktioner af tumorer i forsøgsdyr. 112 Konkrete afgørelser i sager vedrørende afgrænsningerne af Lov om Dyreforsøgs dækningsområde af professor Axel Kornerup Hansen. 113

3 Offentlige forskrifter om dyreforsøg RÅDET FOR DYREFORSØG er leder af Dyreforsøgstilsynet og bestod ved udgangen af beretningsåret af: Landsdommer C. J. Kjærsgaard som formand Professor, dr.med.vet. Per Schambye udpeget efter indstilling af dyrebeskyttelsesforeninger Professor, dr.med. N. A. Thorn udpeget efter indstilling af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Professor, dr.med. & lic.med.vet. Ove Svendsen udpeget efter indstilling af Dansk Industri Afdelingsleder, dr.med. H. M. Kerzel Andersen udpeget efter indstilling af de store sygdomsbekæmpende foreninger Lektor, lic.odont. Dorthe Arenholt Bindslev udpeget efter indstilling af dyrebeskyttelsesforeninger Overlæge, lektor, dr.med. Finn W. Henriksen udpeget efter indstilling af Sundhedsstyrelsen Gårdejer Karsten Vig Jensen udpeget efter indstilling af Det Dyreetiske Råd Gymnasielektor, cand.scient. Lene Lorentzen udpeget efter indstilling af dyrebeskyttelsesforeninger Dyrlæge, veterinærkonsulent Annette Weber udpeget efter indstilling af dyrebeskyttelsesforeninger Professor, dr.med.vet. Jelméra Ritskes-Hoitinga Udpeget af Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd Overlæge, dr.med. Liselotte Højgaard var suppleant for N. A. Thorn og Finn W. Henriksen. Fagdirektør, dyrlæge Flemming Højelse var suppleant for Ove Svendsen. Professor, dr.med.vet. Axel Kornerup Hansen var suppleant for Jelméra Ritskes-Hoitinga. Sekretariatet:

4 Dyrlæge H. P. Olesen og kontorfuldmægtig Helle Wørmer og overassistent Elisabeth Jensen Dyreforsøgstilsynets adresse er Slotsholmsgade 10, st., 1216 København K Tlf.: , fax: , [email protected], hjemmeside: DYREFORSØGSTILSYNET afgiver hermed i overensstemmelse med dyreforsøgslovens 14 årsberetning for Der er i mindre omfang medtaget materiale, der angår år 2001, for tidligst muligt at bringe oplysninger af mere generel karakter til offentlighedens kendskab. Dyreforsøgstilsynet har igennem en årrække i sine årsberetninger i betydeligt omfang omtalt for forhold vedrørende dyreforsøg. En væsentlig del af stoffet i ældre årsberetninger er stadig af interesse. DYREFORSØGSSTATISTIK 2000 Den danske statistik over dyreforsøg afgives hermed efter en opstilling, som er vedtaget mellem EU-landende med udgangspunkt i et samarbejde herom i Europarådet. Det er tabellerne 1-8. Af hensyn til sammenligningsmulighederne over en længere årrække har man valgt tillige at videreføre opstillinger i de gennem mange år forud for 1996 anvendte nationale tabeller I og II, A og B (tidligere tabel 1 og 2, a og b), der fordeler anvendelsen af de enkelte dyrearter efter forsøgenes art. Tabel I indeholder oplysninger om anvendelse af dyr i beretningsåret fordelt på typer af indgreb som nærmere beskrevet nedenfor i indledningen til hvert af afsnittene A - R vedrørende de i årets løb givne tilladelser. Tabel II A og B giver en oversigt over det samlede antal anvendte dyr i udvalgte år i perioden Tabellerne 1-8 giver andre slags oplysninger om anvendelsen af dyrene, idet det er de overordnede praktiske formål, der er opdelte og angivet som overskrifter over de enkelte kolonner. Dette medfører, at tallene i tabel I og tabel 2 kun er sammenlignelige for så vidt angår kolonnen "I alt".

5 Statistikken omfatter al aktivitet i beretningsåret, selv om der i vidt omfang er tale om, at forsøgene er udført i henhold til en tilladelse, der er udstedt i tidligere beretningsår. KOMMENTARER TIL STATISTIKKEN FOR ÅRET 2000 Som det ses af de følgende sider, blev der i 2000 anvendt i alt dyr til forsøg. Heraf var , hvad der betegnes som Andre hvirveldyr, hvilket hovedsagelig dækker fisk. Året forinden blev der anvendt dyr til forsøg. Der er således tale om en nedgang på 6,7%. I 1998 blev der anvendt dyr til forsøg. Nedgangen i antallet i forhold til 1999 skyldes især en reduktion i antallet af rotter og fisk. Antallet af hunde, katte og aber anvendt til forsøg er fortsat lavt. I beretningsåret er der ikke sat aber i forsøg. Der kan ved sammenligning med 1999 konstateres nogle ændringer i anvendelsesmønsteret både når man betragter totalantallet i Tabel 1 og indenfor de enkelte dyreartsgrupper og for de enkelte forsøgstyper. Det vil ofte fremgå, at en ændring i det ene tal i enkelte tilfælde, er så stor, at det også vil bevirke en ændring af I alt - tallet i den yderste kolonne til højre. Således er der en væsentlig reduktion i antallet af dyr anvendt til adfærds-/stressundersøgelser på (hovedsagelig mus). Stigningen på dyr anvendt til farmakodynamiske undersøgelser ud af totaltallet på er fremkaldt af en stigning praktisk taget alene for dyrearterne mus og rotter. Der er i alt anvendt forsøgsdyr for sygdomme hos mennesker og dermed flere end sidste år, og det skyldes en betydelig stigning i brugen af mus. Til forsøg vedrørende nerveog sindslidelser hos mennesker er der anvendt dyr svarende til næsten halvdelen af alle dyr anvendt til forsøg inden for denne hovedgruppe. Dette tal er større end i 1999, hvilket praktisk talt alene skyldes en øget anvendelse af mus og rotter. Undersøgelser til belysning af kræft hos mennesker er af samme omfang som i Undersøgelser med relation til sygdomme hos dyr er også øget, men her igen, er det store stigninger i nogle dyrearter f.eks. rotter, kaniner, svin og kvæg og en mindre reduktion hos andre dyr, således at totaltallet øges med til i alt

6 Til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger er der anvendt dyr svarende til 4,7% af det totale antal dyr anvendt til forsøg i Forrige år blev der anvendt dyr. Der er således tale om en nedgang på 19,3%. Til afprøvning af stoffer, der benyttes eller hovedsagelig benyttes til kosmetik eller toiletartikler, er der anvendt 84 mus. Sidste år blev der hertil anvendt 14 rotter. Til øjenirritationstests er der i beretningsåret anvendt 3 kaniner mod 18 forrige år.

7 Tabel I Dyr anvendt til forsøg i 2000 Mus Rotter Marsvin Andre Kaniner Aber Hunde Katte Heste Grise Geder/ Kvæg Andre Fugle Andre Forsøgstyper gnavere får 1) hvirveldyr I alt 2) A. Adfærds-/stressundersøgelser B. Biologiske kontrolundersøgelser C. Dermatologiske undersøgelser D. Ernærings-/stofskifterundersøg. E. Farmakodynamiske undersøg. F. Farmakokinetiske undersøg. G. Fysiske påvirkninger H. Immunologiske undersøgelser I. Infektionspatologiske undersøg. J. Organfunktionsundersøgelser K. Toksikologiske undersøgelser L. Onkologiske undersøgelser M. Blod-/vævs- og organdonering N Økotoks. Undersøgelser O. Reprodukt. Bio. Undersøgelser P. Tilladelser til undervisning Q. Metode afprøvning R. Andre I alt

8 Samlet antal dyr anvendt til forsøgsformål i udvalgte år i perioden Tabel II A Antal forsøgsdyr Antal forsøgsdyr excl. hovedsagelig fisk Andre hvirveldyr, hovedsageligt fisk Oversigt over samlet antal udvalgte dyrearter anvendt til laboratorieformål i udvalgte år i perioden Tabel II B Hunde Katte Aber Grise Kaniner Mus Rotter

9 TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED I 2000 Oprindelse og dyrearter sammenholdt 1.1 Art 1.2 I alt 1.3 Dyr fra registrerede opdrætter- og leverandørvirksomheder i rapporteringslandet 1.4 Dyr fra andre EFlande 1.5 Dyr fra de af Europarådets medlemsstater, som samtidig er parter i ETS 123-konventionen (dog ikke EFmedlemsstater) 1.6 Dyr af anden oprindelse 1.7 Genbrugte dyr 1.a. Mus (Mus musculus) b. Rotter (Rattus norvegicus) c. Marsvin (Cavia porcellus) d. Hamstere (Mesocricetus ) e. Andre gnavere (other Rodentia) f. Kaniner (Oryctolagus cuniculus) g. Katte (Felis catus) h. Hunde (Canis familiaris) i. Fritter (Mustela putorius furo) j. Andre rovdyr (other Carnivora) k. Heste, æsler og krydsninger (Equidae) 14 1.l. Svin (Sus) m. Geder (Capra) 95 1.n. Får (Ovis) 88 1.o. Kvæg (Bos) p. Halvaber (Prosimia) q. Vestaber (Ceboidea) r. Østaber (Cercopithecoidea) s. Menneskeaber (Hominoidea) t. Andre pattedyr (other Mammalia) 0 1.u. Vagtler (Coturnix coturnix) v. Andre fugle (other Aves) w. Krybdyr (Reptilia) 10 1.x. Padder (Amphibia) y. Fisk (Pisces) I alt Note 1: spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstaer, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i ETS 123-konventionen, som er Europarådets konvention af 18. Marts 1996 om beskyttelse af hvirveldyr til eksperimentelle og andre videnskabelige formål, se fodnoter til tabeller 5 og 6. Dyreforsøgstilsynets sekretariat besvarer om fornødent spørgsmål herom. Note 2: Kun de hvide rubrikker behøves udfyldt Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2 Note 4: Efter bekendtgørelse nr. 332 af 18. Maj 1990, 2, stk. 1, nr. 2 anses dyr, der er avlet i en forsøgsinstitution også som hidhørende fra registrerede opdrætter- og leverandørvirksomheder. De medtages derfor i rubrik 1.3. Note 5: LEVERANDØRER af katte, hund, alle slags aber anføres her:

10 TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR ANVENDT TIL ANGIVNE FORMÅL I 2000 Formål og dyrearter sammenholdt 2.1 Art 2.2 Grundlæg- gende biologiske undersøgelser 2.3 Forskning i og udvikling af produkter og artikler til medicinske, odontologiske og veterinærmedicinske formål (dog ikke toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger, som anføres i spalte 2.6) 2.4 Fremstilling af og kvalitetskontrol med produkter og artikler til medicinske og odontologiske formål 2.5 Fremstilling af og kvalitetskontrol med produkter og artikler til veterinærmedicin-ske formål 2.6 Toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger (herunder sikkerhedsvurderinger af produkter og artikler til medicinske, odontologiske og veterinærmedicin-ske formål) 2.7 Sygdomsdiagnosticering 2.8 Uddannelse og undervisning 2.9 Andet 2.10 I alt 2.a. Mus b. Rotter c. Marsvin d. Hamstere e. Andre gnavere f. Kaniner g. Katte h. Hunde i. Fritter j. Andre rovdyr k Heste, æsler og krydsninger l. Svin m. Geder n. Får o. Kvæg p. Halvaber q. Vestaber r. Østaber s. Menneskeaber t. Andre pattedyr u. Vagtler v. Andre fugle w. Krybdyr x. Padder y. Fisk I alt

11 TABEL 3: ANTAL DYR ANVENDT TIL TOKSIKOLOGISKE OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER I 2000 Produkter og dyrearter sammenholdt 3.1 Art 3.2 Produkter/stof-fer eller artikler til medicinske, odontologiske og veterinærmedicinske formål 3.3 Produkter/stof-fer, der benyttes eller hovedsagelig benyttes i landbruget 3.4 Produkter/stof-fer, der benyttes eller hovedsagelig benyttes i industrien 3.5 Produkter/stof-fer, der benyttes eller hovedsagelig benyttes i husholdningen 3.6 Produkter/stof-fer, der benyttes eller hovedsagelig benyttes til kosmetik eller toiletartikler 3.7 Produkter/stoffer, der benyttes eller hovedsagelig benyttes som tilsætningsstoffer til levnedsmidler 3.8 Produkter/stoffer, der benyttes eller hovedsagelig benyttes som tilsætningsstoffer til dyrefoder 3.9 Muligt eller faktisk miljøforurenen-de stoffer, som ikke forekommer i andre spalter 3.10 Andre toksikologi- eller sikkerhedsvurderinger 3.11 I alt 3.a. Mus b. Rotter c. Marsvin d. Hamstere e. Andre gnavere f. Kaniner g. Katte h. Hunde i. Fritter j. Andre rovdyr k Heste, æsler og krydsninger l. Svin m. Geder n. Får o. Kvæg p. Halvaber q. Vestaber r. Østaber s. Menneskeaber t. Andre pattedyr u. Vagtler v. Andre fugle w. Krybdyr x. Padder y. Fisk I alt

12 TABEL 4: ANTAL DYR ANVENDT TIL FORSØG VEDRØRENDE SYGDOMME HOS MENNESKER OG DYR I 2000 Hovedkategorier og dyrearter sammenholdt 4.1 Art 4.2 Kardiovaskulære sygdomme hos mennesker 4.3 Menneskelige nerve- og sindslidelser 4.4 Kræft hos mennesker (dog ikke vurdering af carcinogen risiko) 4.5 Andre sygdomme hos mennesker 4.6 Undersøgelser af særlige sygdomme hos dyr 4.7 I alt 4.a. Mus b. Rotter c. Marsvin d. Hamstere e. Andre gnavere f. Kaniner g. Katte h. Hunde i. Fritter j. Andre rovdyr k Heste, æsler og krydsninger l. Svin m. Geder n. Får o. Kvæg p. Halvaber q. Vestaber r. Østaber s. Menneskeaber t. Andre pattedyr u. Vagtler v. Andre fugle w. Krybdyr x. Padder y. Fisk I alt

13 TABEL 5: ANTAL DYR ANVENDT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OG KVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG AR- TIKLER TIL MEDICINSKE, ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL I 2000 Forskrifter og dyrearter sammenholdt 5.1 Art 5.2 Den enkelte EFmedlemsstats lovgivning 1) 5.3 EF-lovgivning, herunder den europæiske farmakope (forskrifter) 5.4 Europarådets medlemsstaters lovgivning (uden for EF) 2) 5.5 Anden lovgivning 5.6 Kombinationer af 5.2/ 5.3/ 5.4/ Ingen forskrifter 5.a. Mus b. Rotter c. Marsvin d. Hamstere e. Andre gnavere f. Kaniner g. Katte h. Hunde i. Fritter j. Andre rovdyr k Heste, æsler og krydsninger l. Svin m. Geder n. Får o. Kvæg p. Halvaber q. Vestaber r. Østaber s. Menneskeaber t. Andre pattedyr u. Vagtler v. Andre fugle w. Krybdyr x. Padder y. Fisk I alt Eksempler: Note: Frankrig foretager afprøvninger efter en særlig UK (eller FR)forskrift spalte henviser til den forskrift, ifølge hvilken afprøvningen skal udføres, UK foretager afprøvninger i overensstemmelse med EF s lovgivning ikke til den instans, som har fastlagt tesmetoden, retningslinjerne eller protokollen Spanien foretager afprøvninger efter en ungarsk forskrift Eksempel: Sverige foretager afprøvninger efter en særlig amerikansk forskrift en test, som kræves ifølge fransk lovgivning og udføres i Belgien efter en Tyskland foretager afprøvninger efter en tjekkisk forskrift ISO protokol skal anføres som national (FR) forskrift og opgives i spalte 5.2 i de Fodnoter: (som også er en EF-forskrift) tabeller, der indsendes af Belgien 1) EF s medlemsstater: Belgien, Danmark, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig 2) Europarådets medlemsstater (uden for EF):Albanien, Andorra, Bulgarien, Cypern, Estland, Island, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Malta, Moldova, Norge, Polen,Rumænien, Rusland, San Marino, Schweiz, Slovakiet,Slovenien, Den Tjekkiske Republik, Tyrkiet, Ukraine 5.8 I alt

14 TABEL 6: ANTAL DYR ANVENDT TIL TOKSIKOLOGISKE OG ANDRE SIKERHEDSVURDERINGER I 2000 Forskrifter og dyrearter sammenholdt 6.1 Art 6.2 Den enkelte EFmedlemsstats lovgivning 1) 6.3 EF-lovgivning, herunder den europæiske farmakope (forskrifter) 6.4 Europarådets medlemsstaters lovgivning (uden for EF) 2) 6.5 Anden lovgivning 6.6 Kombinationer af 6.2/ 6.3/ 6.4/ Ingen forskrifter 6.8 I alt 6.a. Mus b. Rotter c. Marsvin d. Hamstere e. Andre gnavere f. Kaniner g. Katte h. Hunde i. Fritter j. Andre rovdyr k Heste, æsler og krydsninger l. Svin m. Geder n. Får o. Kvæg p. Halvaber q. Vestaber r. Østaber s. Menneskeaber t. Andre pattedyr u. Vagtler v. Andre fugle w. Krybdyr x. Padder y. Fisk I alt Eksempler: Note: Frankrig foretager afprøvninger efter en særlig UK (eller FR)forskrift spalte henviser til den forskrift, ifølge hvilken afprøvningen skal udføres, UK foretager afprøvninger i overensstemmelse med EF s lovgivning ikke til den instans, som har fastlagt testmetoden, retningslinjerne eller protokollen Spanien foretager afprøvninger efter en ungarsk forskrift Eksempel: Sverige foretager afprøvninger efter en særlig amerikansk forskrift en test, som kræves ifølge fransk lovgivning og udføres i Belgien efter en Tyskland foretager afprøvninger efter en tjekkisk forskrift ISO protokol skal anføres som national (FR) forskrift og opgives i spalte 6.2 i de Fodnoter: (som også er en EF-forskrift) tabeller, der indsendes af Belgien 1) EF s medlemsstater: Belgien, Danmark, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig 2) Europarådets medlemsstater (uden for EF):Albanien, Andorra, Bulgarien, Cypern, Estland, Island, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Malta, Moldova, Norge, Polen,Rumænien, Rusland, San Marino, Schweiz, Slovakiet,Slovenien, Den Tjekkiske Republik, Tyrkiet, Ukraine

15 TABEL 7: ANTAL DYR ANVENDT TIL TOKSIKOLOGISKE OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER I 2000 Forsøgstyper og dyrearter sammenholdt 7.1. Art 7.2 Akut og subakut toksicitetstest (herunder grænsetest) LD50, LC Andre letale metoder Ikke letale metoder til påvisning af kliniske tegn 7.3 Hudirritation 7.5 Øje- 7.4 Hudsensibiliserinnirritation 7.6 Subkronisk og kronisk toksicitet 7.7 Carcinogenicitet 7.8 Udviklingstoksicitet 7.9 Mutageni-citet 7.10 Reproduktionstoksicitet 7.11 Toksicitet for akvatiske hvirveldyr, som ikke er medtaget i andre spalter 7.12 Andet 7.13 I alt 7.a. Mus b. Rotter c. Marsvin d. Hamstere e. Andre gnavere f. Kaniner g. Katte h. Hunde i. Fritter j. Andre rovdyr k. Heste, æsler og krydsninger l. Svin m. Geder n. Får o. Kvæg p. Halvaber q. Vestaber r. Østaber s. Menneskeaber t. Andre pattedyr u. Vagtler v. Andre fugle w. Krybdyr x. Padder y. Fisk I alt

16 TABEL 8: ANTAL DYR ANVENDT TIL TOKSIKOLOGISKE OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER I Produkt 8.2 Akut og subakut toksicitetstest (herunder grænsetest) Forsøgstyper og produkter sammenholdt 8.3 Hudirritation 8.4 Hudsensibilisering 8.5 Øjenirritation 8.6 Subkronisk og kronisk toksicitet 8.7 Carcinogenisicitet 8.8 Udviklingstoksicitet 8.9 Mutagenicitet 8.10 Reproduktionstoksicitet 8.11 Toksicitet for akvatiske hvirveldyr, som ikke er medtaget i andre spalter 8.12 Andet 8.13 I alt LD50, LC Andre letale metoder Ikke letale metoder til påvisning af kliniske tegn Produkter/stoffer eller artikler til medicinske, odontologiske og vete- 8.a rinærmedicinske formål Produkter/stoffer,der benyttes eller 8.b hovedsagelig benyttes i landbruget c Produkter/stoffer der benyttes eller hovedsagelig benyttes i industrien Produkter/stoffer,der benyttes eller hovedsagelig benyttes i hushold- 8.d ningen Produkter/stoffer,der benyttes eller hovedsagelig benyttes mainly til kosmetik eller toiletartikler 8.e Produkter/stoffer,der benyttes eller hovedsagelig benyttes som tilsætningsstoffer til levnedsmidler 8.f Produkter/stoffer, der benyttes eller hovedsagelig benyttes som tilsæt- 8.g ningsstoffer til dyrefoder Muligt eller faktisk miljøforurenende stoffer, som ikke forekommer i an- 8.h dre spalter j Andre toksikologi- eller sikkerhedsvurderinger I alt

17 DYREFORSØGSTILLADELSER I 2000 Indledende bemærkninger På de efterfølgende sider gives en oversigt over den af Rådet for Dyreforsøg 2000 tilladte forsøgsaktivitet. Det sker i form af en ordret gengivelse af teksten i de udstedte dyreforsøgstilladelser for så vidt angår det angivne formål og selve forsøgsaktiviteten samt de særlige krav, betingelser, der måtte være stillet for at beskytte dyrene. Ved at gengive teksten ordret undgås de unøjagtigheder eller mangler, der ellers let ville komme, såfremt der blev valgt en redaktionel sammenskrivning. Både udførelsen af forsøgene og dyrenes behandling skal gennemføres under iagttagelse af bestemmelserne i Dyreforsøgsloven og de tilknyttede bekendtgørelser, herunder regler om smertebehandling/respektivt smerteforebyggelse. Der kan således i tilladelsernes tekst være tale om et supplement til lovens generelle regler. Dette er en følge af den vurdering af belastningen af dyrene, som Dyreforsøgstilsynet foretager under ansøgningens behandling, eller som man ved selvsyn skaffer sig konkret viden om ved inspektionerne. Ud over de her publicerede tilladelser kan formanden for Rådet eller den veterinære sekretær ifølge forretningsordenen træffe mindre vidtrækkende afgørelser. Det drejer sig blandt andet om mindre udvidelser af en løbende tilladelse, mindre forlængelser og andre tilføjelser som ikke ændrer afgørende ved tilladelsens oprindelige grundlag. Disse supplerende ændringer er ikke medtaget i årsberetningen. Supplerende tekster For at bidrage til forståelsen og dermed også give grundlag for en vurdering af den belastning, som forsøgene medfører for dyrene, vil der indledningsvis blive givet en beskrivelse af det mere tekniske underlag for de nævnte tilladelser. Der findes foran hver af de valgte grupper af forsøgstyper en slags beskrivende oversigt, som forhåbentligt skulle lette adgangen til selve teksten i tilladelserne. Dette skulle medføre forbedret offentlig indsigt i det eksperimentelle arbejde, som Dyreforsøgsloven hjemler adgang til at udføre. Det vil fremgå af ordlyden i mange af tilladelserne, at opdelingen i de valgte forsøgstyper, som genfindes i skemaerne for dyreforsøgsstatistikken i et vist omfang, beror på et skøn. En hel del af de undersøgelser eller prøvetagninger, som indgår, kunne lige så vel placeres under en af de andre hovedtyper.

18 Teksten i tilladelserne indeholder indledningsvis en kort angivelse af formålet. Det efterfølges af de rent tekniske beskrivelser og afsluttes med de af Dyreforsøgstilsynet fastlagte rammer for indgrebenes karakter og udstrækning og de forholdsregler, der ud over hvad der følger af lovgivningen - skal tages for at begrænse belastningen af dyrene. Dermed er der også angivet grænser for, hvor længe dyrene må udsættes for eller hvor længe forsøget eller det enkelte indgreb må vare. Det må erindres, at tilladelsens hele videnskabelige og tekniske baggrund ofte er at finde detaljeret beskrevet i det supplerende materiale, der har ledsaget selve ansøgningen, for eksempel i form af forsøgsprotokoludkast og metodebeskrivelser. Dette materiale, øger således Rådet for Dyreforsøgs indsigt i en større grad, og repræsenterer derfor en større viden, end det altid vil fremgå af tilladelsernes ordlyd. Ansøgningernes behandling Gennemgangen af ansøgningsmaterialet sker først ved Dyreforsøgstilsynets veterinære sekretær, der eventuelt selv indhenter supplerende oplysninger, inden materialet forelægges Rådet for Dyreforsøg sammen med et udkast til en forsøgstilladelse. Rådets sammensætning giver grundlag for en bred belysning af det foreliggende materiale med en bedømmelse af den etiske og faglige baggrund for ansøgningen, ansøgerens kvalifikationer og forsøgslokaliteten. Desuden vurderes graden af den belastning som dyrene udsættes for, og virkningen af de foranstaltninger, som forsøgsudøveren skal iagttage til beskyttelse af dyrene. Dyreforsøgstilsynets behandling af ansøgninger resulterer i en del tilfælde i, at tilladelse kun gives til et begrænset antal dyr, fordi man ønsker at få en lejlighed til ved tilbagerapportering efter inspektion at vurdere belastningen og tilstrækkeligheden af de angivne tiltag til beskyttelse. Først derefter gives så en mere omfattende tilladelse, ofte indeholdende modifikationer foreslået på basis af iagttagelserne. Det er efter Dyreforsøgsloven et udgangspunkt, at dyreforsøg kun må udføres, når dyret er lokalt eller universelt bedøvet. Skønnes bedøvelse at være mere belastende for dyret end selve forsøget, kan den undlades. Hvis bedøvelse ikke er mulig, eller er bedøvelse uforenelig med forsøget, skal der anvendes smertestillende midler eller anden lindrende forantstaltning med henblik på, at smerte, lidelse, angst eller varigt men begrænses mest muligt. Dyret må ikke opleve stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. Hvis tilstanden af stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst må antages at bestå ved bedøvelsens eller den lindrende behandlings ophør, skal dyret aflives. Administrationen af disse bestemmelser er et væsentligt element i behandlingen af tilladelsessager.

19 Ifølge Dyreforsøgsloven 1, stk. 3 kan Dyreforsøgstilsynet afslå at give tilladelse til et dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn. I Dyreforsøgstilsynets vurderinger indgår derfor også en afvejning af nytten af forsøgene. Om forsøgsdyrs pasning og opstaldning gælder regler i en bekendtgørelse herom i forbindelse med internationale normer. I et mindre antal tilfælde kan den påtænkte aktivitet give anledning til selvstændig overvejelse af, hvorvidt opstaldningsforholdene, såsom burindretning, strøelse, foder og fodringsmåde bør skærpes for at tilgodese dyrenes behov i det konkrete tilfælde. Alternative metoder Efter Dyreforsøgsloven må der ikke anvendes dyr til forsøg, hvortil anvendelse af celle-, vævs- eller organkulturer eller andre metoder må antages at være lige så velegnede. Dyreforsøgstilsynet har derfor opmærksomheden rettet mod dette forhold i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne. Et ansøgt forsøg kan således afvises, hvis de ønskede iagttagelser eller produktioner kan opnås ved hjælp af såkaldte alternative metoder, for eksempel brug af cellekulturer. I forbindelse med visse forsøgstyper for eksempel hud eller øjenirritationstest anmodes ansøgere om forud ved brug af alternative metoder at have dokumenteret, at det pågældende stof ikke besidder vævsbeskadigende egenskaber. Ligeledes skal cellebeskadigende eller giftige egenskaber ved et stof kendes, inden det for eksempel anvendes i behandlings- eller kontrolforsøg. Dyreforsøgstilsynet følger desuden udviklingen i den videnskabelige disciplin forsøgsdyrskundskab. Det samme er tilfældet for så vidt angår alternative metoder til erstatning for de myndighedskrævede sikkerhedsafprøvninger ved hjælp af dyr. Der har i de seneste årti været udført et stort arbejde i EU-sammenhæng vedrørende udvikling og validering af såkaldte alternative metoder. EU-institutionen ECVAM (European Center for Validation of Alternative Methods) udgiver jævnlig rapporter fra arbejdsgrupper og workshops, der opdaterer udviklingen inden for relevante metodeområder. Dyreforsøgstilsynet følger nøje dette arbejde med henblik på i videst muligt omfang at implementere resultatet af ECVAM s bestræbelser i tilsynets daglige arbejde.

20 A. Adfærds-/stressundersøgelser Omfatter studiet af de dyrs reaktionsmønstre eller opførsel (adfærd), der ændres enten efter ydre påvirkninger eller efter behandling med stoffer, som påvirker funktioner i relevante organer, specielt centralnervesystemet. Er påvirkningerne stærke eller langvarige, kan de resultere i en afsporing af organismens reaktionsmønster - såkaldt stress. Tilstande eller påvirkninger, som udløser en eller flere stress-reaktioner, eller som ændrer dyrenes adfærd, benyttes også i en del af de farmakodynamiske undersøgelser, som er beskrevet samlet i tilladelserne under gruppe E og F. I gruppe A er samlet de få tilladelser, der specifikt har haft til formål at undersøge adfærds- og stressytringer enten ved varige indskrænkninger i dyrets fysiske udfoldelsesmuligheder, indvirkninger fra det omgivende miljø eller længere tids påvirkninger af stoffer med effekt på den hormonale balance eller centralnervesystemet. Ved de mere langvarige indgrebsforløb kan der være tale om en vis belastning af dyrene, men ikke nødvendigvis en tilstand, som kræver særlig behandling. Der tilvejebringes ved disse undersøgelser også oplysninger, der er værdifulde for forståelsen af og nytten ved dyrevelfærd i forbindelse med dyrs anvendelse i biomedicinske, farmakodynamiske og toksikologiske undersøgelser samt ved produktion af animalske produkter. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med det formål at klarlægge stress hos kvæg ved hjælp af smertefølsomhed udsættes dyrene for stressor - kortvarig social isolation. Efterfølgende testes dyrenes smertefølsomhed ved at stimulere et lille hudparti på bagpiben med laserstråle, indtil dyret flytter benet eller højst i 20 sekunder. Grupper af dyr behandles med opioid antagonisten naloxone i forbindelse med forsøgene. Der udtages blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes køer. Med det formål at undersøge kalves sociale behov holdes kalve i enkeltbokse uden visuel kontakt med artsfæller. Dyrene optrænes til og lades udføre et arbejde for at få partiel til fuld social kontakt med artsfæller. Forsøgene strækker sig over 4 måneder, hvorefter dyrene anbringes under konventionelle forhold. Hertil må anvendes kalve.

21 Med det formål at undersøge adfærd og overlevelse hos fisk i naturen implanteres under bedøvelse radiosendere i kropshulen på indfangede eller opdrættede fisk. Efter at være vågnet helt af bedøvelsen sættes dyrene ud i naturen, og deres vandring følges. Hertil må anvendes fisk (skaller, brasener, ørreder og gedder). Med det formål at undersøge kvægs behov for bevægelse ved forskellig opstaldning holdes 4-8 måneder gamle kalve bundet i bås. Dyrene trænes til at præstere et lettere arbejde for at få adgang til et motionsareal. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes kalve. Med det formål at undersøge kvægs prioritering af hvile ved forskellige begrænsninger heraf hindres dyrenes liggeadfærd i 3-6 timer dagligt. Dyrene trænes til at præstere et lettere arbejde for at få mulighed for liggeadfærd. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes kvier. B. Biologiske kontrolundersøgelser Ethvert lægemiddel, der skal anvendes til dyr eller mennesker, skal forinden undersøges for ønskede eller uønskede virkninger. Til dette formål anvendes blandt andet dyreforsøg, der gennemføres efter omfattende afprøvninger på celler eller isolerede organer. De indgreb, der foretages med dette overordnede mål, er for en betragtelig del omtalt og placeret under gruppe E og F, selvom de for en dels vedkommende lige så godt kunne placeres i gruppe B. Der er derfor udvist et vist skøn, inden de nedenfor anførte tilladelser er placeret i denne gruppe. Biologiske kontrolundersøgelser gennemføres efter officielle forskrifter for at undersøge lægemidlers eller andre stoffers virkning på en eller flere funktioner, som bruges som et mål for deres styrke og effektivitet (f.eks. vacciner) eller for at sikre, at der ikke optræder uønskede generelle virkninger for eksempel på blodtrykket eller legemstemperaturen. Denne gruppe undersøgelser har også omfattet kontrol med sikkerheden ved anvendelse af biotekniske materialer, indgreb for udtagelse af blod, befrugtede eller ubefrugtede æg til genteknologiske undersøgelser samt operative indgreb med henblik på at fjerne hormonproducerende organer som forberedelse til den endelige undersøgelse eller for fremkaldelse af forøget blodtryk.

22 De længerevarende (kroniske) forsøg af denne type giver i langt de fleste tilfælde kun anledning til ubetydelige gener for dyrene. Imidlertid vil der under de kortvarige (akutte) indgreb kunne optræde alvorligere gener, især hvis de afprøvede produkter viser sig at være behæftet med fejl. Der er i tilladelsen en angivet pligt til at bringe sådanne tilstande til ophør. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med henblik på styrkebestemmelse af hormonpræparater indgives testpræparatet gentagne gange oralt eller parenteralt til rotter. Dyrene observeres i op til 2 måneder, hvorefter de aflives. Der udtages blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge glucose homeostasen og insulinfølsomheden i normale, diabetiske og genmodificerede dyr doseres disse enten peroralt eller intraperitonealt med glucose eller intraperitonealt med insulin eller arginin. Dyrene fastes i op til 24 timer forud for forsøgene. Der udtages blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge den hepatiske glucose produktion i relation til glucagon stimulering i normale, diabetiske og genmodificerede dyr doseres disse med glucagon intraperitonealt. Der udtages blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge blodparametre i ubehandlede normale, diabetiske og genmodificerede dyr udtages blodprøver. Dyrene fastes i op til 24 timer forud herfor. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge glucose homeostasen og insulinfølsomheden i bedøvede normale, diabetiske og genmodificerede dyr doseres disse enten peroralt eller intraperitonealt med glucose eller intraperitonealt med insulin eller arginin. Dyrene fastes i op til 24 timer forud for forsøgene. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket al-

23 mentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge den hepatiske glucose produktion i relation til glucagon stimulering i bedøvede normale, diabetiske og genmodificerede dyr doseres disse med glucagon intraperitonealt. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge effekten af diæt med højt fedtindhold på udviklingen af diabetes i normale, diabetiske og genmodificerede dyr fodres grupper af dyr med diæter med forskelligt fedtindhold. Grupper af dyr får under forløbet foretaget glucose- eller insulintolerance-test. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, eller senest efter 12 ugers observation. Dyrenes trivsel og vægt skal jævnligt kontrolleres under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med henblik på isolation af leverceller og perfusion af leveren fra normale, diabetiske og genmodificerede dyr bedøves disse, og leveren præpareres for perfusion. Dyrene faster i op til 24 timer forud for perfusionen. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes mus og rotter. Med henblik på undersøgelse for uspecifik toksicitet injiceres testpræparat eller ekstrakter fra muslinger, østers eller fisk intravenøst eller intraperitonealt i mus. Dyrene observeres i op til 3 døgn, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med henblik på undersøgelser for uspecifik toksicitet af sera og vacciner injiceres testpræparat intraperitonealt i dyr. Dyrene observeres i op til 7 dage, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og marsvin. Med henblik på undersøgelse af testpræparater for indhold af pyrogener injiceres en opløsning af testpræparatet intravenøst i kaniner. Dyrenes legemstemperatur måles kontinuerligt i op til 5 timer. I

24 tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med henblik på undersøgelse af testpræparater for indhold af fremmede proteiner (antigenicitetstest) injiceres testpræparat gentagne gange intraperitonealt i marsvin. Efter 2-3 uger injiceres testopløsningen intravenøst. I forbindelse med denne injektion, skal dyrene observeres intensivt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand, herunder anafylaktisk reaktion eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. Med henblik på undersøgelse for absorption af jernpræparat injiceres testpræparat intramuskulært i mus og/eller kaniner. Dyrene observeres henholdsvis 1 og 7 døgn, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og kaniner. Med henblik på styrkebestemmelse af hormonpræparater indgives testpræparatet gentagne gange oralt eller parenteralt til rotter. Dyrene observeres i op til 2 måneder, hvorefter de aflives. Der udtages blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med henblik på undersøgelse af lægemidlers blodtryksnedsættende effekt indgives testpræparat intravenøst i bedøvede katte og blodtrykket måles kontinuerligt. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes katte. Med henblik på undersøgelse af lægemidlers effekt på diuresen indgives vand og testlægemiddel henholdsvist oralt og parenteralt til rotter. Dyrene observeres i op til 6 dage. Under forløbet anbringes dyrene i metabolismebure i perioder på 4 timer med henblik på opsamling af urin. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med henblik på undersøgelse af lægemidlers effekt på blodtryk indgives testpræparat til bedøvede dyr, der eventuelt forud er behandlet med α-blokker. Blodtrykket måles kontinuerligt. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes fugle.

25 Med henblik på undersøgelse af lægemidlers effekt på trykket i mælkegangen doseres testpræparat til bedøvede, lakterende rotter. Trykket i mælkegangen måles kontinuerligt under forløbet. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter. C. Dermatologiske undersøgelse Omfatter studier af stoffernes optagelse gennem huden eller afprøvning af deres beskyttende effekt overfor skadelige påvirkninger eller deres eventuelle indflydelse på sygelige tilstande i huden. Undersøgelser af denne art kan indebære, at der udtages vævsprøver (biopsier) med henblik på opfølgning af reaktionerne under forløbet. Ethvert operativt indgreb vil blive udført i narkose eller lokalanæstesi, og eventuelle skader på huden som ledsages af smerte, vil være forlangt behandlet effektivt; i visse tilfælde også forebyggende. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med henblik på undersøgelse af teststoffer for hudirriterende effekt (intracutan-test) injiceres teststof intracutant i kaniner. Dyrene observeres i op til 72 timer. Undersøgelsen må ikke udføres med stoffer, der kan forudses at være ætsende udfra struktur/aktivitetsrelationer, fysisk/kemiske forhold eller in vitro tests. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand, herunder smertegivende hudreaktion eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med henblik på at undersøge teststoffers kumulative hudirritation appliceres teststof på ryghuden på kaniner i op til 6 timer dagligt i op til 6 på hinanden følgende dage. Hudreaktionen efter eksponeringen vurderes løbende. I enkelte tilfælde foretages skarifikation af huden forud for testen med en eksponeringstid på 6 timer dagligt i op til 4 uger. Testen udføres primært på 1 dyr og derefter på 2 dyr pr. teststof. Efter hver test vurderes om testen kan fortsætte. Undersøgelsen må ikke udføres med stoffer, der kan forudses at være ætsende ud fra struktur/aktivitetsrelationer, fysisk/kemiske forhold eller in vitro tests. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand, herunder smertegivende hudreak-

26 tion eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med henblik på at undersøge teststoffer for sensibiliserende/ fotosensibiliserende effekt eksponeres marsvin ved intracutan injektion eller dermal application med minimum irriterende dosis af teststof, eventuelt sammen med Freunds complette adjuvans. Dyrene udsættes eventuelt for ultraviolet lys. Dyrene observeres i op til 32 døgn. I tilfælde af lidelsesvoldende hudirritation, væ sentligt påvirket almentilstand eller lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. Med det formål at undersøge teststoffers sensibiliserende effekt appliceres teststofopløsning på dorsalfladen af ørene på mus. Efter 6 dages observation injiceres intravenøst en traceropløsning i dyrene. 5 timer senere aflives dyrene, og materiale udtages til in vitro undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge teststoffers anti-inflammatoriske effekt induceres huderythem ved kortvarig eksponering med ultraviolet lys på to små hudområder (diameter 15 mm) på ryggen af marsvin, der under påvirkningen immobiliseres ved bedøvelse. Teststof administreres oralt, parenteralt eller topicalt. Dyrene observeres i op til 1 døgn, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers effekt på normal hud og hud med induceret barrieredefekt administreres testlægemiddel ved lokal applikation eller injektion. Hudbarrieredefekt induceres ved at påføre en moderat inflammation ved bestråling med ultraviolet lys, ved påsmøring af kendt moderat vævsirriterende stof eller ved intracutan injektion af en isoton suspension af døde bakterier. Struktur- og bindevævsabnormitet samt proliferativ tilstand induceres ved applikation af farmaka med effekt på celledeling og -funktion. Til undersøgelse af farmakas effekt på heling af sår og bindevævsdannelse induceres på bedøvede dyr små sår (2-6mm), eller der implanteres en lille PTFE-svamp (Polytetrafluoroethylene-svamp) subcutant. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres fra få dage op til 8 uger, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt

27 påvirket almentilstand eller ved lidelses-voldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin og grise. D. Ernærings-/stofskifteundersøgelser Denne gruppe vedrører målinger af dyrenes energi- og/eller vækstprocesser og deres afhængighed af de stoffer eller påvirkninger, der ønskes undersøgt f.eks. forekomst af åreforkalkning og knogleskørhed. En del af disse undersøgelser var ikke omfattet af tilladelsespligt ifølge dyreforsøgsloven, før det såkaldte nålestikskriterium blev indført. Forsøgsindgrebene består i doseringer, prøveudtagninger og opsamlinger af prøver over kortere tid (timer) eller længere tid (dage). I nogle tilfælde forudsættes det, at dyrene holdes i såkaldte metabolismebure eller respirationskamre, hvis størrelse forud er fastlagt. De kan også i narkose have gennemgået forberedende operative indgreb, der er særskilt beskrevet. Dette giver de bedste betingelser for at opnå optimale forsøgsiagttagelser, men det medfører også, at selve håndteringen og prøveudtagningen derved bliver skånsom for dyrene. Studiernes formål kan være en fastlæggelse af de for velfærdet mest optimale fodringsvilkår. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med det formål at undersøge forskellige fodringsregimers indflydelse på drægtige søers adfærd og produktionsresultat fodres grupper af dyr en gang om dagen eller en gang hveranden dag. Dyrenes trivsel og adfærd registreres løbende. Dyrene skal under hele forløbet have adgang til vand og strøelse, som henset til forsøgets karakter skal bestå af fornøden mængde halm af god ædekvalitet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes søer. Med det formål at måle hvilestofskiftet hos grise anbringes dyrene i et kalorimeterkammer i 24 timer. Dyrene faster 12 timer før forsøgets start og har fri adgang til vand under hele forløbet. I forbindelse med undersøgelserne indgives deuterium-vand intravenøst, og der udtages blodprøver. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise.

28 Med det formål at fastlægge behov og tilgængelighed af nærings- og tilsætningsstoffer i foderblandinger som led i godkendelsesprocedurer gennemføres dosis/respons- og toleranceforsøg i dyr. Der udtages blodprøver, og dyrenes trivsel registreres under forløbet. Dyrene observeres i op til en hel produktionsperiode. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes rotter, mink, grise, kalve og kyllinger. Med henblik på fremskaffelse af blod til laboratorieundersøgelser i forbindelse med ernærings- og stofskifteundersøgelser udtages blodprøver fra v.jugularis externa eller fra perifer vene. Hertil må anvendes køer, får geder, grise, mink, rotter, mus og fjerkræ. Med det formål at undersøge neonatal insulinbehandlings effekt på tilvækst behandles smågrise fra dag 4-28 med 1 IU insulin/kg dagligt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. Med henblik på komparative måling af energiomsætningen hos dyr indgives tracerstof oralt eller parenteralt. Der udtages blod- og mælkeprøver under forløbet. I en periode på 24 timer foretages undersøgelser med dyrene i balancebure. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved ledelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mink, ræve og deres afkom. E. og F. Farmakodynamiske og farmakokinetiske undersøgelser Herved forstås undersøgelser, som skal klarlægge det enkelte lægemiddels virkemåde samt dets optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse i den organisme det indgives til. Disse to hovedgrupper kan på grund af ligheden i deres forsøgsteknik og omstændighederne i øvrigt behandles under et. Det vil fremgå af tilladelsernes tekst, at der også indgår målinger af dyrenes adfærd og endda specifikke målinger af deres organfunktioner. Undersøgelserne angår stoffer, der skal benyttes som lægemidler, idet der indgår et såkaldt myndighedskrav samt andre normer (e.g. Helsingfors-deklarationen), der angiver at alle stoffer som agtes anvendt på mennesker eller dyr, på forhånd skal være afprøvet for deres eventuelle gavnlige såvel som skadelige virkninger. Kravene til

29 sådanne undersøgelser vil ofte være specificerede i offentlige forskrifter. Suppleret med oplysninger om den anvendte forsøgsteknik vil disse undersøgelser kunne gøres til genstand for en vidtgående vurdering af de undersøgte stoffers egenskaber og graden af ulempe for dyret. Undersøgelserne sker ofte efter forudgående in vitro undersøgelser, såkaldte alternative undersøgelser, og helst i dyrearter der omsætter stofferne på samme måde som mennesket. Derved har grisen i høj grad erstattet hunden, som ellers tidligere blev meget benyttet til sådanne undersøgelser. Administrationsmåden kan omfatte optagelse fra hud, luftvejene, slimhinder f.eks. i mund, næse, øjne og mave-tarmkanalen. Injektioner kan være subcutane (under huden), intramuskulære (i muskler), intraperitoneale (i bughulen) eller intravasculære i blodbanen (i arterier eller vener). Udskillelse kan omfatte galde, fæces, urin, mælk eller udåndingsluft. Den kemiske omsætning undersøges tillige for at fastlægge organismens inaktiveringsprocesser og således også omfatter udskillelsen af nedbrydningsprodukter. Dyrene behandles enten akut, det vil sige oftest indenfor 6-8 timer eller kronisk, det vil sige over mere end ét døgn, i uger eller sjældne tilfælde måneder. Dyrene kan være forbehandlede f.eks. ved fremkaldelse af lokal betændelse, ændrede metaboliske, adfærdsmæssige eller nervøse funktioner overfor hvilke, teststofferne ønskes afprøvet. I andre tilfælde er undersøgelsen tilrettelagt som en afprøvning af stoffets forebyggende effekt. Det siger sig selv, at de patologiske eller unormale tilstande da vil være udviklet i en periode forud for den egentlige undersøgelse. Der vil derved kunne blive tale om en kombination af kroniske og/eller akutte tilstande. Tilladelserne er dog i alle tilfælde formuleret således, at den ansvarlige forsøgsleder skal afbryde forsøgene, så snart de ønskede iagttagelser er gjort, og uden at dyrene udsættes for lidelser. Smerte og/eller lidelse har i alle tilfælde været forlangt forebygget eller behandlet med smertestillende midler, og de utilsigtede tilstande er forlangt bragt til ophør ved aflivning af dyrene uden hensyn til, om dette vil unyttiggøre forsøget. Den overordnede målsætning for de indgreb, der er placeret i disse to grupper, har været at få oplysninger om virkningen af eller skæbnen for de stoffer, der er undersøgt, således som de måtte fremkomme i dyrene efter anvendelse af kliniske doser, enten ved kortvarig eller længerevarende dosering. Det er derfor klart, at der i en del tilladelser indgår et element, der omfatter dyrenes forudgående eller ledsagende behandling. Nedenstående liste angiver de vigtigste tilstande, formål eller funktioner, som indgrebene har haft: Akutte tilstande Blodets og kredsløbsorganernes funktioner.

30 Muskel-, lever- og nyrefunktioner. Centralnervesystemet og de perifere nerver via studier af adfærd, eller ved smerte- og krampefremkaldelse og afprøvninger med henblik på behandling eller forebyggelse af disse tilstande. Farmakologiske sideeffekter (undtagen specifikke toksikologiske). Styrkebestemmelse for specifikke virkninger ved dosis-respons målinger. Udskillelse af stoffet og/eller dets nedbrydningsprodukter eller dets nedbrydning i isolerede organer eller vævsceller udtaget fra dyr i anæstesi. Stoffets indflydelse på en eller flere indlærte eller medfødte funktioner eller evner. Kroniske tilstande Effekten på generelle organfunktioner såsom vækst, stofskifte og blodkoagulationsmekanisme. Effekten på specifikke og i visse tilfælde isolerede organfunktioner. Effekten på sårheling, almene betændelsestilstande, allergier, eller sygdomskomplikationer f.eks. ved sukkersyge (diabetes). Stoffernes omsætning og ophobning i organismen samt sideeffekter på andre stofomsætninger for eksempel alkohol. Forberedelse til andre undersøgelser for eksempel indlæggelse af kateter, sonde, mikropumpe eller fjernelse af visse organer. Det skal påpeges, at man ved udførelsen af disse indgreb i intet tilfælde har tilstræbt at etablere en tilstand, hvor det er stoffernes skadelige virkning, der er ønsket undersøgt. Der er ikke opretholdt en smertetilstand og optrådt akutte smerter, uden at disse er behandlet adækvat eller bragt til ophør ved aflivning. Disse indgreb har ofte som formål at opnå fremskridt indenfor sygdomsdiagnostik og -behandling eller at udvikle forbedrede forsøgsmodeller. De har omfattet mange forskellige dyrearter og har derved også givet oplysninger af værdi for fremtidig valg af den mest egnede dyreart for senere undersøgelser. Derved har de givne tilladelser også understøttet bestræbelserne i retning af reduktion både med hensyn til antal og art af de mere skadevoldende indgreb og bidraget til forbedring eller optimering af teknikker. Dette er også et af lovens overordnede krav, som således i vid udstrækning kommer de anvendte dyr til gode, eller der opnås en reduktion i deres antal. Det vil desuden fremgå af tilladelsernes tekst, at mange kunne være henført til gruppen "Organfunktioner" eller gruppen "Adfærd". Dette viser, hvor vanskeligt det kan være at katalogisere de dyrefor-

31 søg, hvori der indgår mange observationsparametre. Det beror derfor i nogle tilfælde på et skøn, under hvilken overskrift tilladelsen placeres. Under disse to hovedtyper er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med det formål at undersøge teststoffers cardiovasculære effekt indlægges på bedøvede hunde og grise permanent katetre og elektroder samt eventuelt telemetrisk udstyr med henblik på måling af cardiovasculære parametre. Teststof indgives oralt eller parenteralt. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes hunde og grise. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på åndedrætsfunktionen indgives teststof oralt eller parenteralt til marsvin. Efterfølgende måles lungefunktionen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på transittiden i tarm hos rotter indgives teststof subcutant og 15 minutter senere en kulsuspension oralt. 30 minutter herefter aflives dyrene, og kulpartiklernes udbredelse undersøges. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på nyrefunktionen indgives teststof oralt eller parenteralt til hunde. Efterfølgende foretages urin- og clearanceundersøgelse. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes hunde. Med det formål at undersøge mekanismer, der styrer padders forvandling, behandles axolotler med hormon. Behandlingen med hormon sker ved at lade dyrene gå i hormonbade eller i få tilfælde ved under bedøvelse at injicere hormon i dyrenes hjerne. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes opdrættede axolotler. Med det formål at undersøge antikoagulanters effektivitet indgives teststof under bedøvelse per os eller intraperitonealt. Der udtages blodprøver i forbindelse med undersøgelserne. Dyrene skal aflives,

32 så snart forsøgenes formål er opnået. Efter dyreforsøgslovens 7 må et dyr ikke opleve stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. Hertil må anvendes mus, rotter og andre gnavere. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på regeneration af pankreas foretages partiel pancreatectomi (80%) på bedøvede dyr. Teststof indgives oralt eller parenteralt. Grupper af dyr fodres med diætfoder. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene observeres i op til 4 uger, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på angiogenesen initieres angiogenese ved deponering af Matrigel subcutant på bedøvede dyr. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Teststof indgives oralt eller parenteralt. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene observeres i op til 4 uger, hvorefter de aflives, og materiale udtages til videre undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers farmakodynamik indgives teststof i klinisk relevante doser oralt eller parenteralt dagligt fra 1 til 7 dage, hvorefter dyrene bedøves og perfusionsfikseres med henblik på histologiske undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og kaniner. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på vævspermeabilitet indlægges på bedøvede dyr katetre i kar med henblik på infusion, prøveudtagning og måling. I forbindelse med undersøgelserne indgives farvestof intravenøst og teststof subcutant. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter, marsvin, kaniner og hamstere. Med det formål at undersøge teststoffers prokoagulante og antikoagulante effekt indgives teststof oralt eller parenteralt til dyr. I forbindelse med undersøgelserne bedøves dyrene, og katetre indlægges i kar og forbindes med flowkammer. Blødning/thrombosering induceres mekanisk eller kemisk. Hovedparten af dyrene aflives i bedøvelsen. Enkelte dyr med permanente katetre observeres i op til

33 24 timer, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og kaniner. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på knoglesystemets metabolisme på dyr, der er uden påvirkning af egne kønshormoner, indgives teststof oralt eller parenteralt til kastrerede dyr. I de efterfølgende metabolisme undersøgelser vil dyrene højst i et døgn om ugen blive anbragt i metabolismebure med henblik på opsamling af urin. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene observeres i op til 8 måneder, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers profylaktiske og kurative effekt på den autoimmune/inflammatoriske gigtreaktion i led induceres poly-arthritis på mus ved intracutan injektion af bovin eller aviær collagen sammen med Freunds complette adjuvans (FCA) på bedøvet dyr. Herudover gives booster dosis af collagen intraperitonealt op til 6 gange og pertussis toxin intravenøst en gang. Der behandles med teststof oralt eller parenteralt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers profylaktiske og kurative effekt på den autoimmune/inflammatoriske gigtreaktion i led induceres poly-arthritis på rotter ved injektion af Freunds complette adjuvans (FCA) på bedøvet dyr subcutant i den ene bagpote uden for trædepuden. Der behandles med teststof oralt eller parenteralt. Effekten vurderes efterfølgende, og der gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene skal aflives senest efter 5 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på udviklingen af osteopeni som følge af immobilisering induceres tilstanden i et bagben på rotter ved immobilisering af benet. Teststof indgives oralt eller parenteralt. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 12 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på akut smerte induceres moderat nedsat smertetærskel ved i rotter subcutant dorsalt på bagpote at injicere smertefremkaldende substans.

34 Teststof indgives til dyrene oralt eller parenteralt. Dyrenes reaktion registreres i 60 minutter, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidel-sesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på subkronisk smerte induceres moderat nedsat smertetærskel ved under bedøvelse at inducere kortvarig lokal iskæmi i n. ischiadicus, ved anlæggelse af løs ligatur på n. ischiadicus eller ved overskæring af to grene fra nerven. Teststof indgives til dyrene oralt eller parenteralt. I forbindelse med undersøgelsen påføres et moderat smertestimulus lokalt enten mekanisk eller thermisk, og effekten registreres. I forbindelse med de kirurgiske indgreb skal dyrene være bedøvede. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers beskyttende effekt på neurodegenerative processer påføres bedøvede dyr degenerative forandringer i centralnervesystemet ved forskellige indgreb. Fokal iskæmi ved okklusion af den ene a. cerebri media. Global iskæmi ved okklusion af 2 eller 4 kar til hjernen. Global iskæmi ved induktion af kortvarigt hjertestop. Traumatisk hjerneskade ved påføring af standardiseret traume. Induktion af anoxi/hypoxi. Kemisk induceret neurodegeneration. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Hos dyr, som observeres i længere tid, gennemføres eventuelt adfærdstests. Teststof administreres oralt eller parenteralt. Eventuelt udføres forsøgene med genmodificerede mus, der udvikler forskellige neurodegenerative processer. Ved forsøgenes afslutning bedøves dyrene og aflives/perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og ørkenrotter. Med det formål at undersøge teststoffers fordeling, binding samt in vitro effekt på blod, organer og hjerne indgives teststof oralt eller parenteralt til dyr. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået, dog senest efter 48 timers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter.

35 Med det formål at undersøge teststoffers akutte og kroniske effekt på dyr med lokal læsion i hjernen induceres læsionen ved stereotaktisk procedure kemisk, elektrisk eller mekanisk. Teststof indgives oralt eller parenteralt. Med henblik på senere kemisk stimulation af udvalgte områder i hjernen indlægges guide-kanyle til specifikt område i hjernen. Dyrene skal være bedøvede i forbindelse med de kirurgiske indgreb, og der skal gives smertebehandling. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers kardiovaskulære effekt indlægges under bedøvelse permanente katetre i kar, eller telemetrisk transmitter apparatur implanteres intraperitonealt og kobles til aorta. Der kan eventuelt tages blodprøver via implanterede katetre til bestemmelse af plasma koncentrationer af teststof og metabolitter. Teststof administreres oralt eller parenteralt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers farmakologiske effekt i korttidsundersøgelser måles en række fysiologiske parametre (metabolisme, blodgennemstrømning i hjernen, ph, pco2, po2, blodtryk, legemstemperatur). Under bedøvelse indlægges katetre i kar med henblik på infusion, måling og prøveudtagning. Teststof, eventuelt radioaktivt mærket, indgives oralt eller parenteralt. Eventuelt indgives specifikt farmakon i forbindelse med undersøgelserne. Der udtages blodprøver under forløbet. I nogle tilfælde fastes dyrene i op til 48 timer forud for forsøgene. Der gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene aflives efter 1-8 timers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på kramper induceres tilstanden på dyr ved oral eller parenteralt indgift af kendt krampefremkaldende stof, ved elektro-stimulation eller ved lyd-stimulation. Teststof indgives forud herfor oralt eller parenteralt. Dyrene aflives umiddelbart efter konstatering af krampeanfald. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på akut smerte indgives teststof oralt, parenteralt eller cerebroventriculært. Dyrene udsættes herefter for standardiseret smertetest (Crid

36 chock, Tail flick, Hot plate) og aflives umiddelbart efter forsøget. Hertil må anvendes mus, rotter og andre gnavere. Med det formål at undersøge teststoffers akutte farmakologiske effekt på adfærd indgives teststof oralt og parenteralt samt eventuelt intracerebroventriculært til dyr. Efterfølgende observeres dyrenes adfærd og aktivitetsniveau nøje. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i 2-24 timer, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og grise. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på neurologiske og vasculære mekanismer indgives teststof oralt, subcutant, intraperitonealt, intravenøst og intracerebralt til rotter. Efterfølgende bedøves dyrene og anbringes i stereotaktisk apparat med henblik på anbringelse af måle- og stimulationselektroder/ prober og guide-kanyler i centralnervesystemet; ligeledes anbringes elektroder på perifere nerver. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på neurologiske og vasculære mekanismer indgives teststof oralt, parenteralt eller fokalt i hjernen til rotter. I forbindelse med forsøgene indlægges på bedøvede dyr med stereotaktisk teknik måle- og stimulationselektroder/prober og guide-kanyler til relevante områder i hjernen, eller elektroder placeres på kraniet med henblik på målinger, stimulation (kindling eller udløsning af responser) og injektion. Der skal gives smertestillende behandling. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog senest efter 18 måneder. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers kroniske effekt på neuronale og vasculære mekanismer indgives teststof oralt eller parenteralt til rotter i en periode på op til 5 uger. Efter endt behandlingsperiode bedøves dyrene og anbringes i stereotaktisk apparatur med henblik på anbringelse af måle- og stimulationselektroder/prober og guide-kanyler til specifikt område i centralnervesystemet. Stimulering foregår kemisk eller elektrisk. Dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter.

37 Med det formål at undersøge teststoffers "misbrugspotentiale" indgives teststof oralt eller parenteralt til dyr. Efterfølgende testes dyrene i Skinner bokse. I forbindelse med forsøgene indlægges kateter i femoral- eller halevene. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på neurotransmittorer og metabolitter heraf i hjernen samt måling af koncentrationen af testsubstanser i forskellige organer bedøves dyr, og dialyseprober indlægges direkte eller via guide-kanyle ved hjælp af stereotaktisk teknik til specifikt område i hjernen, eller dialyseprobe anbringes i blodbanen, i væv eller organer. Der skal gives smerte stillende behandling postoperativt ved behov. Teststof administreres oralt, parenteralt eller fokalt i hjernen. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsent ligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på neurotransmittorer og metabolitter heraf i hjernen samt måling af koncentrationen af testsubstanser i forskellige organer bedøves dyr og dialyseprober indlægges direkte eller via guide-kanyle ved hjælp af stereotaktisk teknik til specifikt område i hjernen eller dialyseprobe anbringes i blodbanen, i væv eller organer. Teststof indgives oralt, parenteralt eller fokalt i hjernen. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers farmakologiske effekt på adfærd og trivsel indgives teststof oralt, parenteralt eller eventuelt i rotter intracerebroventriculært ved gentagen dosering i op til 28 dage. Dyrenes adfærd, trivsel og velbefindende observeres intensivt under forløbet. Der skal gives smertestillende behandling. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers farmakologiske effekt på adfærd indgives teststof oralt eller parenteralt til dyr. Dyrene er forud for forsøgene trænet i operationel adfærd i testbokse og testes efter indgift af teststof. I forbindelse med forsøgene kan dyrene unddrages vand i op til 48 timer. Dyrenes øvrige adfærd og trivsel observeres nøje under hele forsøget. Dyrene aflives, så snart forsøgets

38 formål er opnået, dog senest efter 24 måneder. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge vækstfaktorers effekt på neurodegenerative lidelser injiceres vækstfaktorer, vækstfaktor-producerende virus eller celler i centralnervesystemet på bedøvede normale dyr, dyr med kemisk induceret neurodegeneration eller genmodificerede dyr med neurodegenerative lidelser. Efterfølgende gennemføres adfærdstest, som dyrene forud for forsøgene er trænet i. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog senest efter 12 måneder. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på diurese i rotter anbringes dyrene enkeltvis i metabolismebure. I visse tilfælde anvendes rotter med kemisk induceret fokale hjernelæsioner, såsom 6- OH-DA læsion, eller spontant hypertensive SHR rotter. Dyrenes diurese monitoreres i en periode på op til 7 dage. Teststoffer administreres oralt eller parenteralt. I visse tilfælde udsættes grupper af rotter i op til 3 gange for oral vandbelastning med 37 o varmt vand 2 gange med 30 minutters mellemrum, således at der første gang gives en mængde lig med 5% af dyrets vægt, anden gang en mængde på 3% af dyrets vægt + en mængde lig den over de 30 minutter udskilte urin. I forbindelse med den sidste behandles dyrene med antidiuretisk stof. Disse dyr aflives efter den sidste 30 minutters observationsperiode. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers farmakodynamik indgives testlægemiddel oralt eller parenteralt til dyr. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene observeres i op til 4 uger, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin og kaniner. Med det formål at undersøge farmaka med effekt på psykoselignende adfærd, indlæring og hukommelse med henblik på forståelse og behandling af psykiatriske sygdomme indgives testfarmakon oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering, eventuelt kontinuerligt ved hjælp af under bedøvelse implanteret osmotisk minipumpe, til normale rotter og rotter, der får induceret adfærdsændring ved unddragelse af social kontakt med artsfæller i en opvækstperioden på ca. 3 måneder. Efterføl-

39 gende vurderes behandlingen ved hjælp af forskellige adfærdstests, hvorefter dyrene aflives, og materiale udtages til videre undersøgelser. Grupper af dyrene holdes i forsøgsperioden på reduceret diæt svarende til 15% reduktion af tilvækst. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge mekanismer bag neurologiske fænomener indlægges under bedøvelse guidende kanyle til specifikt område i hjernen på rotter ved hjælp af stereotaktisk apparatur. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. Efterfølgende behandles via kanylen med neuroaktivt stof i farmakologisk dosis. Dyrenes adfærd vurderes eventuelt ved hjælp af forskellige adfærdstests. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået eller senest efter 8 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at fremskaffe infektive stadier af parasitter inokuleres dyr en eller flere gange med den aktuelle mikroorganisme. Der tilstræbes subklinisk infektionsniveau. Inokulationen sker enten en eller gentagne gange oralt, eventuelt med ventrikelsonde, transcutant, ved injektion eller rectalt. Der udtages blod- og fæcesprøver under forløbet. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøvede i forbindelse med inokulation og prøveudtagning. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, grise, geder, kalve og fjerkræ. Med det formål at undersøge rekombinant apolipoprotein A-I derivaters koncentration i plasma over tid med henblik på anvendelse ved behandling af atherosclerose indgives mærket derivat intravenøst i kaniner. Der udtages efterfølgende blodprøver dagligt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på parathyreoidea-hormon induceret hypercalcemi i thyreo/parathyreoidectomerede rotter implanteres en osmotisk minipumpe intraperitonealt på bedøvede dyr med henblik på administration af parathyreoidea-hormon. Teststof indgives oralt eller parenteralt 1-2 gange i løbet af de følgende 6 timer, hvorefter dyrene aflives, og materiale udtages til videre undersøgelser. Der skal gives nødvendig substitutionsbehandling under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter.

40 Med det formål at undersøge interaktionen mellem EGF (Epidermal Growth Factor) og IGF-I (Insulinlike Growth Factor) samt undersøge ligheder og forskelle i vækststimulation ved systemisk behandling med disse vækstfaktorer enkeltvis eller i kombination doseres stofferne subcutant, intravenøst til dyr eller kontinuerligt med, under bedøvelse, subcutant placeret osmotisk minipumpe. Eventuelt indgives samtidigt specifikke enzymhæmmere oralt, subcutant eller intraperitonealt. Under behandlingsperioden på op til 14 dage anbringes dyrene 2-4 gange á 48 timer i metabolismebure. Under forløbet udtages blodprøver under let bedøvelse. Ved observationsperiodens afslutning bedøves dyrene, og vævsmateriale udtages til laboratorieundersøgelser, hvorefter dyrene aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers appetitregulerende effekt indgives teststof oralt eller intraperitonealt til rotter, der forud herfor er trænet til at æde inden for et reguleret tidsrum (3 timer pr. døgn), og effekten registreres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge endokrinologiske og metaboliske forhold i forbindelse med udviklingen af osteoporose indgives teststof oralt eller parenteralt, eventuelt ved under bedøvelse subcutant eller intraperitonealt implanteret depotpellet, til rotter. Dyrene er forud for undersøgelserne under bedøvelse blevet kastreret. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene anbringes 1 gang om måneden i op til 7 dage i metabolismebure med henblik på opsamling af urin- og fæcesprøver. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog senest efter 24 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på knoglemetabolisme med henblik på klarlæggelse af mekanismer af betydning for udviklingen af osteoporose indgives teststof oralt eller parenteralt, eventuelt ved under bedøvelse subcutant eller intraperitonealt implanteret depotpellet, til rotter. Dyrene er forud for undersøgelserne under bedøvelse blevet kastreret. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene anbringes 1 gang om måneden i op til 7 dage i metabolismebure med henblik på opsamling af urin- og fæcesprøver. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog senest efter 8 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter.

41 Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på udviklingen af osteopeni som følge af immobilisering induceres tilstanden i et bagben på rotter ved immobilisering af benet. Teststof indgives oralt eller parenteralt. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 12 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge testlægemidlers helbredende effekt på akut colitis induceres tilstanden i mus ved oral indgift af colitis fremkaldende stof. Sideløbende behandles med testlægemiddel oralt eller parenteralt. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået, eller senest e ter 2 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på mavesyreproduktionen bedøves rotter, og der indlægges katetre i v. femoralis, oesophagus og duodenum med henblik på infusion og perfusion. Syreproduktionen stimuleres med pentagastrin intravenøst. Teststof indgives intravenøst. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på blodtrykket bedøves dyr, og der indlægges katetre i v. jugularis og a. carotis communis samt trachea med henblik på infusion af teststof, måling af blodtryk og ventilation. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter og kaniner. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på astma sensibiliseres marsvin med ovalbumin intraperitonealt 2 gange med 1 uges mellemrum. To uger efter sidste sensibilisering bedøves dyrene, og der indlægges katetre i trachea, v. jugularis og a. carotis communis med henblik på ventilation, infusion og måling. Teststof indgives intravenøst og astmareaktion fremkaldes ved intravenøs indgift af albumin. Dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på astma bedøves marsvin, og katetre indlægges i trachea, v. jugularis og a. carotis communis med henblik på ventilation, infusion og måling. Astmareaktion udløses ved intravenøs indgift af platelet activating factor, histamin eller leukotrien-d4. Teststof indgives peroralt. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes marsvin.

42 Med det formål at undersøge teststoffers antikoagulerende effekt indgives teststof subcutant eller intravenøst til rotter, hvorefter dyrene bedøves. Der anlægges 2 ligaturer på v. cava caudalis med henblik på at inducere stasethrombe. To timer senere aflives dyrene i bedøvelsen, og materiale udtages til videre undersøgelser. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på neuropatisk smertetilstand etableres en dyreeksperimentel model ved på bedøvede rotter at frilægge den ene n. ischiadicus og ved hjælp af laserstråle at inducere standardiseret skade på nerven. Der skal postoperativt gives smerteli drende behandling ved behov. Efterfølgende indgives teststof oralt eller parenteralt, og effekten iagttages ved registrering af dyrenes følsomhed over for berøring af bagpoter. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge omsætningen af bioaktive proteiner af human oprindelse i dyr indgives testproteiner parenteralt til dyr. Efterfølgende udtages blodprøver med henblik på bestemmelse af koncentrationen af testprotein i plasma. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. Med henblik på at undersøge teststoffers toksiko-/farmakokinetiske effekt efter enkelt eller gentagen dosering indgives teststof til dyr (oralt, dermalt, parenteralt, rektalt, vaginalt, nasalt) i op til 4 uger. Undersøgelsen foretages i nogle tilfælde på dyr, der forud herfor er immunosupprimerede, hypofysektomerede eller har fået indlagt permanent kateter i blodkar, lymfekar eller hulorganer. Der udtages/opsamles blod-, urin- og fæcesprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, kaniner og grise. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers optagelse og transport gennem lymfesystemet indgives teststof peroralt til rotter. Efter 1 time bedøves dyrene, og cisterna chyli kateteriseres. Der opsamles lymfe i op til 5 timer. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes mus og rotter. Med henblik på at undersøge potentielle lægemidlers farmakodynamiske effekt indgives teststof oralt eller parenteralt til dyr, eventuelt via katetre indlagt under bedøvelse i kar, udførselsgange, hulorga-

43 ner og/eller subarachnoidalrummet. Ved undersøgelsen af antiepileptiske og antiinflammatoriske stoffer induceres kortvarige kramper og inflammation kemisk i rotter. Dyrene observeres efterfølgende - specielt adfærd, organfunktion, kredsløb m.v. Der udtages blodprøver under forløbet. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, kaniner og grise. Med henblik på at undersøge nye lægemidler til diabetesbehandling induceres diabetes mellitus i dyr med en intravenøs injektion af streptozotocin. De diabetiske dyr behandles med teststof og effekten vurderes. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og grise. Med henblik på at undersøge teststoffers eller bandagers effekt på sårheling induceres overfladiske eller dybere sår i hud og underhud på ryggen af bedøvede grise og rotter. Undersøgelsen gennemføres eventuelt på dyr, der forud herfor er gjort diabetiske ved behandling med streptozotocin eller i forbindelse hermed immunsupprimeres ved behandling med methylprednisolon, cyclosporin og/eller azathioprin. I nogle tilfælde vil sårene efter etablering blive eksperimentelt inficeret. I andre tilfælde behandles sårene på grise med 20% trikloreddikesyre i 10 minutter med henblik på at gøre sårene nekrotiske. I forbindelse hermed skal der gennemføres smertebehandling af dyrene postoperativt de første 3 døgn og ellers ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og grise. Med det formål at undersøge teststoffers farmakokinetiske effekt indgives teststof i ikke toksiske doser en eller gentagne gang(e) oralt eller parenteralt til dyr. Effekten af undersøgelsen vurderes på baggrund af urin-, fæces- og blodprøver samt eventuelt på under bedøvelse udtagne biopsier. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers farmakodynamiske effekt indgives teststof i ikke toksiske doser en eller gentagne gang(e) oralt eller parenteralt til dyr. Effekten af undersøgelsen vurderes på baggrund af urin-, fæces- og blodprøver samt eventuelt på under bedøvelse udtagne biopsier. Dyrene

44 skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med henblik på at undersøge potentielle lægemidlers farmakodynamiske effekt indgives teststof til grise, der forud herfor under bedøvelse har fået indlagt permanente katetre i arterie og vene med henblik på infusioner og målinger. Dyrene observeres efterfølgende, specielt for organfunktion og kredsløb. Der udtages blodprøver under forløbet. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. Med henblik på at undersøge potentielle lægemidlers farmakodynamiske effekt indgives teststof oralt eller parenteralt til dyr, eventuelt via katetre indlagt under bedøvelse i kar. Undersøgelsen udføres i nogle tilfælde i mus, der forud herfor under bedøvelse er blevet unilateralt nephrectomeret. Dyrene observeres efterfølgende - specielt adfærd, organfunktion, kredsløb m.v. Der udtages blodprøver under forløbet. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner, grise og hunde. Med henblik på at undersøge nye lægemidler til diabetesbehandling induceres diabetes mellitus i dyr ved en intravenøs injektion af streptozotocin. De diabtiske dyr behandles med teststof og effekten vurderes. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og grise. Med henblik på at undersøge teststoffers effekt på parkinsonisme induceres tilstanden på grise med en til flere injektioner af neurotoxinet 1-methyl-4-phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyridine (MPTP) subcutant. Efter at parkinsonisme er udviklet behandles med teststof. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise.

45 Med henblik på at undersøge teststoffers beskyttende effekt på nervevæv efter hjerneiskæmi afklemmes carotiderne under bedøvelse i op til 4 minutter på ørkenrotter. Efterfølgende behandles dyrene parenteralt med teststof og observeres i op til 7 døgn, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes ørkenrotter. Med det formål at undersøge teststoffers farmakodynamiske effekt indgives teststof en eller gentagne gange oralt eller parenteralt til dyr. Der udtages blodprøver og under bedøvelse eventuelt biopsier under forløbet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge biologiske mekanismer i forbindelse med heling af hornhinder og at afprøve farmaka med effekt herpå med henblik på at udvikle behandlingsstrategier til farmakologisk kontrol af postoperativ sårheling foretages laser-kirurgi under bedøvelse på den ene hornhinde af kanin. Under forløbet behandles med testfarmakon. Der skal gives systemisk eller lokal smertebehandling ved behov. Dyrene observeres i op til 6 måneder, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med det formål at undersøge teststoffers farmakodynamik og -kinetik sederes/bedøves dyr, og katetre indlægges i arterie og vene med henblik på dosering, prøveudtagning og måling samt til etablering af arteriovenøs shunt. Hovedparten af dyrene aflives i bedøvelsen, og materiale udtages til in vitro undersøgelser. Enkelte dyr med permanente katetre observeres i op til 24 timer, hvorefter de aflives. Teststof indgives oralt eller parenteralt før eller under forsøgene. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og kaniner. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på koagulations- og fibrinolysesystemet indgives teststof oralt eller parenteralt til dyr. I forbindelse med undersøgelserne sederes/bedøves dyrene, og katetre indlægges i kar med henblik på infusion, prøveudtagning og målinger. Hovedparten af dyrene aflives i bedøvelsen, og materiale udtages til in vitro undersøgelser. Enkelte dyr med permanente katetre observeres i op til 24 timer, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand

46 eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og kaniner. Med det formål at foretage massebalance undersøgelser af teststoffer indgives teststof oralt eller parenteralt til rotter. Efterfølgende anbringes dyrene i metabolismebure i op til 1 uge med henblik på opsamling af urin og fæces. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog senest efter 1 uges observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge teststoffers fordeling og udskillelse indlægges på bedøvede rotter permanent kateter med henblik på infusion og prøveudtagning. Teststof administreres oralt eller parenteralt. Blodprøver udtages via kateter eller ved øjenvenepunktur på bedøvet dyr (højst 3 prøveudtagninger ved øjenvenepunktur pr. dyr) Dyrene aflives så snart forsøgenes formål er opnået dog senest efter 24 timer. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin og grise. Med det formål at undersøge teststoffers toksiko-/farmakokinetiske effekt efter enkel eller gentagen dosering indgives teststof oralt eller parenteralt til dyr. Eventuelt behandles dyrene med immunsupprimerende stof forud for forsøgene. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene observeres i op til 4 uger, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin og kaniner. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers effekt på diabetes mellitus indgives testlægemiddel oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering til normale og diabetiske dyr. Ved enkel dosering observeres dyrene i op til 48 timer, og der udtages op til 10 blodprøver under forløbet. Ved den gentagne dosering observeres dyrene i op til 8 uger, og der udtages op til 10 blodprøver 1 gang ugentligt under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers effekt på diabetes mellitus indgives testlægemiddel oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering til normale og diabetiske dyr. Under bedøvelse indlægges permanent katetre i arterie og vene med henblik på infusion og prøveudtagning.

47 Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. Ved enkel dosering observeres dyrene fra 4-48 timer, og der udtages op til 10 blodprøver under forløbet. Ved den gentagne dosering observeres dyrene i op til 3 måneder, og der udtages serier på 10 blodprøver 1 gang om ugen under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at fremskaffe diabetiske dyr til farmakodynamiske og -kinetiske undersøgelser med henblik på senere anvendelse ved udvikling af lægemidler mod diabetes mellitus gøres dyr diabetiske ved intravenøs injektion af streptozotocin eller alloxan. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge fordelingen af lægemiddel fra blod til lymfe indlægges katetre i vene (jugularis) og lymfegang (Truncus intestinalis) på bedøvede grise med henblik på infusion og prøveudtagning. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. I akutte forsøg gennemføres undersøgelsen med testlægemiddel på bedøvede dyr over 8 timer, hvorefter dyrene aflives i bedøvelsen. Ved kroniske forsøg observeres dyrene i op til 3 uger, og der gennemføres undersøgelse 1 gang om ugen med testlægemiddel. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at undersøge gentamicins biologiske effekt og farmakokinetik i normalt knoglevæv implanteres på bedøvet gris en gentacollsvamp i marven på den ene tibia og en mikrodialyseprobe i knoglens spongiosa. Efterfølgende dialyseres i op til 14 dage, hvorefter dyrene aflives. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. Der udtages blod- og urinprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at gennemføre cardiovasculære, respiratoriske og metaboliske undersøgelser på ectoterme hvirveldyr foretages under bedøvelse enkelte eller kombinationer af faciliterende indgreb (katetre i kar, mund- og gællehule, ventilationsmaske, trachealtube, EKR-elektroder, flowprober o.a.) med henblik på infusioner, prøveudtagninger og målinger. Forsøgene gennemføres enten på bedøvede dyr, og disse aflives i bedøvelsen, eller på vågne dyr efter en rekonvalescenstid. Ved forsøgenes

48 afslutning skal dyrene aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk, padder og krybdyr. Med det formål at undersøge adfærdsmæssige og fysiologiske aspekter ved termoregulering hos ectoterme hvirveldyr indlægges/indopereres termofølere forskellige steder (kloak, subcutant, intraperitonealt o.lign.) i bedøvede dyr. Endvidere indlægges katetre i kar og flowprober omkring kar med henblik på infusioner, prøveudtagning og målinger. Forsøgene gennemføres enten på bedøvede dyr, og disse aflives i bedøvelsen, eller på vågne dyr efter en rekonvalescenstid. Ved forsøgenes afslutning skal dyrene aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk, padder og krybdyr. Med det formål at undersøge terapeutisk aktive proteiners farmakodynamik og -kinetik indgives testprotein til dyr subcutant, intramuskulært, intraperitonealt eller intravenøst som enkeltdosis, eventuelt ved gentagen dosering. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog senest efter 30 dages observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge en række teststoffers effekt på metabolismen i leveren indgives teststof dagligt oralt eller parenteralt i op til 4 uger til normalt fodrede dyr eller dyr fodret med speciel diæt. Dyrene bedøves herefter og aflives, hvorefter vv. cava og portae kateteriseres med henblik på leverperfusion. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, hamstere, marsvin og kaniner. Med henblik på farmakokinetiske undersøgelser af potentielle lægemidler til profylaktisk behandling mod allergi indgives testlægemiddel intraperitonealt i rotter dagligt i op til 14 dage. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge neuroaktive stoffer med effekt på indlæring og hukommelse indlægges under bedøvelse stimulations/måleelektroder og/eller mikrokanyle til specifikt område i hjernen på rotter ved hjælp af stereotaktisk apparatur. Efter ca. 1 uge påbegyndes indlæringssessioner af 30-60

49 minutters varighed. Under dette forløb påvirkes dyrene med elektrisk stimulation og/eller infusion af neuroaktivt stof, ligesom der optages målinger af den neurale aktivitet. Dyrene må højst indgå i 10 indlærings-/forsøgssessioner. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge transporten af testlægemiddel i eller gennem huden appliceres testlægemiddel på normal hud eller hud med induceret svag barrieredefekt. Eventuelt anbringes dyrene i metabolismebure i kortere tidsrum med henblik på opsamling af urin og fæces. I forbindelse med undersøgelserne udtages under bedøvelse hudbiopsier, eller der indlægges dialyse-probe i huden eller induceres blist med henblik på analyse af blistvæske. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og grise. Med det formål at undersøge teststoffers farmakokinetik indgives teststof ved enkel eller gentagen dosering oralt eller parenteralt til dyr. I forbindelse med undersøgelserne indlægges katetre i arterie, vene, urinblæren og/eller duodenum/galdegang med henblik på infusioner, prøveudtagninger og målinger. På enkelte grupper af dyr doseres direkte i duodenum. Disse dyr skal være bedøvede under hele forløbet og aflives i bedøvelsen. Dyrene skal være bedøvede i forbindelse med de invasive indgreb og behandles med smertestillende medicin ved behov. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene anbringes i perioder på op til 48 timer i metabolismebure eller eventuelt i restriktionsbure i få timer med henblik på opsamling af prøver. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers optagelse over slimhinder og fordeling i udvalgte organer indlægges katetre i forskellige arterier og vener på dyr med henblik på prøveudtagning og målinger. Teststof administreres enten intranasalt, intravaginalt eller intravenøst. Dyrene aflives i bedøvelsen, hvorefter materiale udtages til videre undersøgelser. Dyrene kan eventuelt forud for undersøgelsen være kastreret eller behandlet med hormon, eller forløbet af samhørende blodkar være ændret ved operativt indgreb. Dyrene skal være bedøvede i forbindelse med de operative indgreb, og der skal gives smertestillende behandling ved behov postoperativt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, hamstere, grise og får.

50 Med det formål at undersøge varmeudvekslingen i forskellige organsystemer afkøles på bedøvede dyr det udvalgte organ 1-3 o C, og katetre indlægges i til- og fraførende kar med henblik på infusion, prøveudtagning og målinger. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, hamstere, grise og får. Med det formål at afprøve nyudviklede anæstetika til infusion indlægges på bedøvet gris permanent kateter i vene med henblik på infusion og prøveudtagning. Efter indheling af venekatetret afprøves testanæstetikum. Dyrene holdes anæsteseret i op til 2 timer. Der skal gå mindst 1 uge mellem hver anæstesi på samme dyr. Under forløbet udtages blod- og urinprøver, og der foretages målinger af respiratoriske, cardiovasculære og neurologiske parametre. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers fordeling i kroppen administreres radioaktivt mærket testlægemiddel oralt eller parenteralt, eventuelt direkte i duodenum efter åbning af bughulen på bedøvede dyr. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 1 døgn, hvorefter de aflives, og helkrops autoradiografi gennemføres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og grise. Med det formål at undersøge teststoffers farmakokinetiske effekt indgives teststof en eller gentagne gange oralt eller parenteralt til dyr. Der udtages blodprøver og under bedøvelse eventuelt biopsier under forløbet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med henblik på klinisk fysiologiske undersøgelser hos produktionsdyr, laboratoriedyr og selskabsdyr udtages blodprøver og små biopsier. I forbindelse med forsøgene indgives næringsstoffer, isotoper eller hormoner/faktorer med lokal eller systemisk effekt oralt eller parenteralt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise, kvæg, heste, geder og får.

51 Med henblik på at undersøge teststoffers toksiko-/farmakokinetiske effekt efter enkel eller gentagen dosering indgives teststof til dyr (oralt, dermalt, parenteralt, rektalt, vaginalt, nasalt) i op til 4 uger. Undersøgelsen foretages i nogle tilfælde på dyr, der forud herfor er immunosupprimerede, hypofysektomerede eller har fået indlagt permanent kateter i blodkar, lymfekar eller mavetarmkanalen. I forbindelse med de kirurgiske indgreb skal dyrene være bedøvede, og der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. Der udtages/opsamles blod-, urin- og fæcesprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil kan anvendes mus, rotter, kaniner, grise, hunde, katte, heste, geder, får, kvæg og fugle. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers fordeling i kroppen administreres radioaktivt mærket testlægemiddel oralt eller parenteralt, eventuelt direkte i duodenum efter åbning af bughulen på bedøvede dyr. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 1 døgn, hvorefter de aflives, og helkrops autoradiografi gennemføres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og grise. Med det formål at undersøge teststoffers udskillelse med galden bedøves rotter, og der indlægges katetre i v. femoralis og galdegangen med henblik på infusion og opsamling. Teststof indgives intravenøst. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter.

52 G. Fysiske påvirkninger Omfatter situationer, hvor forsøgsdyr ved bestråling eller mekaniske eller termiske påvirkninger påføres vævsskader. Under denne hovedtype er der i beretningsåret ikke udstedt tilladelser H. Immunologiske undersøgelser Den dyriske organisme søger at modvirke indtrængen af artsfremmede stoffer, bakterier eller virus, der indeholder såkaldte antigener. Dette kan ske ved dannelse af såkaldte antistoffer. Indsprøjtning af antigener benævnes immunisering. Antistofferne kan isoleres fra blodet og kan benyttes til diagnostiske eller behandlingsmæssige formål. De muliggør også teoretiske undersøgelser af selve immunresponset eller understøtter muligheden for at erstatte egentlige dyreforsøg med de såkaldte in vitro metoder i udforskningen af mange sygdomskomplekser. Immunologiske metoder indgår ligeledes ved afprøvning af vacciner og af stoffer, som benyttes til at eliminere eller understøtte immunresponset ved for eksempel allergi, infektioner samt betændelsesreaktioner eller i forbindelse med transplantation af organer eller væv. Størstedelen af disse studier udføres enten på mus eller kaniner, som modtager en enkelt eller få injektioner af antigenet, og derpå efter kort tid aflives, eller for kaninernes vedkommende benyttes til udtagning af blod, hvorfra antistofferne isoleres. Den stærkt stigende anvendelse af specifikke antistoffer i biomedicinske eller farmakologiske undersøgelser begrunder de mange tilladelser til disse indgreb. Såfremt der skal isoleres større mængder antistoffer (antisera), benyttes et begrænset antal af de større dyr. Da der er tale om injektioner af små mængder af antigenet, som i sig selv ikke besidder skadelige virkninger, belastes de anvendte dyr alene ved selve udtagelsen af blodprøverne. For at understøtte immunresponset kan injektionen af antigenet ledsages af en injektion med et hjælpestof (adjuvans). Hjælpestoffet kan give anledning til lokal vævsreaktion. Brugen af adjuvans er derfor specificeret i tilladelserne, således at det skadefremkaldende Freunds Complette Adjuvans kun må benyttes én gang og kun injiceres subkutant. De antistoffer, der fremkaldes vil i almindelighed være såkaldt polyklonale. For at fremstille de såkaldt monoklonale antistoffer skal der anvendes en særlig teknik, hvis fremstillingen kræver mus. An-

53 tigenet skal da injiceres i musenes bughule og resulterer i fremkaldelse af bugvatersot (Ascites). Dette har medført indførelse af særlige begrænsninger i de tilladelser, der gives til dette formål. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med det formål at undersøge lungefunktionen hos dyr, der forud herfor er immuniseret med allergen, udsættes dyrene i op til 1/2 time for aerosol med metacholin eller metocholinlignende stoffer. Dyrene anbringes under forsøgene i et særligt testkammer (Body Plethysmograf). Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af kraftig påvirket lungefunktion, ved væsentlig påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at fremstille antistoffer immuniseres kaniner subcutant med antigen sammen med adjuvans. Immuniseringen må gentages hver 4. uge med 0,1 ml antigenopløsning (50% antigen og 50% Freunds incomplette adjuvans), og dyrene tappes hver 14. dag fra ørevene. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med det formål at udvikle metoder til genterapi i forbindelse med stofskiftesygdomme overføres gener til hudceller med genkanon på mus, eller dyrkede humane genmodificerede hudceller transplanteres til huden på immuninkompetente mus. Endvidere foretages avl med genmodificerede mus, der udtrykker vævsspecifik relevante gener i huden og knockoutmus. Der udtages blodprøver og halebiopsier samt gennemføres tracerundersøgelser under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at udvikle metoder til genterapi i forbindelse med stofskiftesygdomme injiceres bedøvede mus intravenøst med DNA i Ringers opløsning i en mængde op til 10% af dyrets vægt. Dyrene skal observeres intensivt indtil fuld opvågning og restitution. Der udtages blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus.

54 Med det formål at udvikle metoder til genterapi i forbindelse med stofskiftesygdomme injiceres DNA intramuskulært i mus. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene skal aflives så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at fremstille polyklonale antistoffer immuniseres dyr med antigen. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. Dyrene skal være bedøvede i fornødent omfang i forbindelse med blodprøvetagning. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, marsvin og kaniner. Med det formål at fremstille specifikke antistoffer immuniseres bedøvede dyr intravenøst med antigen - DNA i Ringers opløsning i en mængde op til 10% af dyrets vægt. Dyrene skal observeres intensivt indtil fuld opvågning og restitution. Der udtages blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at fremstille polyklonale antistoffer immuniseres dyr med antigen. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus, marsvin, kaniner, grise, geder, får og kvæg. Med det formål at fremstille antistoffer immuniseres høns med antigen. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. Når tilstrækkelige antistof-titer er opnået, udvindes antistof fra hønsenes æg. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes høns.

55 Med det formål at fremstille polyklonale antistoffer immuniseres dyr med antigen (levende eller dræbt agentia, oprenset protein, rekombinant protein, peptider eller lignende). Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, kaniner, grise, kvæg og høns. Med det formål at undersøge test-allergeners/proteiners immunologiske effekt immuniseres dyr med antigen peroralt, ved injektion eller inhalation. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med henblik på at undersøge teststoffers anafylaktiske effekt injiceres teststof subcutant eventuelt sammen med Freunds complette adjuvans 4 gange over 3 uger i marsvin. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. Efter yderligere 2 uger injiceres teststof intravenøst. Dyrene observeres efterfølgende intensivt for anafylaktisk reaktion. Ved sikre tegn på anafylaksi, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. Med det formål at undersøge basale mekanismer ved udvikling af sukkersyge og mulige metoder til forebyggelse af tilstanden behandles dyr, der spontant, ved kemisk induktion eller efter genmodifikation udvikler sukkersyge, oralt eller parenteralt med forskellige stoffer med modificerende effekt på sygdomsudviklingen. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Der udtages eventuelt blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers antigenicitet/allergenicitet eksponeres mus for teststof ved gentagen instillation i næsen. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene skal være bedøvede i forbindelse med installation og prøveudtagning. Dyrene observeres i op til 12 uger, hvorefter de af-

56 lives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at påvise IgG1-lignende antistoffer injiceres testserum intradermalt på dyr. Efter en latenstid injiceres antigen sammen med farvestof intravenøst. Dyrene aflives ½ time efter sidste injektion. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. Med det formål at påvise cirkulerende IgE-typer i dyr injiceres antigen intradermalt og umiddelbart herefter farvestof intravenøst. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. Med det formål at undersøge teststoffers immunmodulerende effekt på det humorale immunforsvar indgives teststof ved engangs eller gentagen dosering oralt eller eventuelt parenteralt til rotter. Efterfølgende immuniseres dyrene intravenøst med erythrocytter fra får med henblik på kvantitering af dyrenes evne til antistofproduktion. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at fremstille antistoffer immuniseres dyr med antigen intradermalt, subcutant eller eventuelt intraperitonealt. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første subcutane immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. Der udtages blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin og kaniner. Med det formål at fremstille polyklonale antistoffer immuniseres dyr med antigen. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første subcutane immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner, høns og kalkuner.

57 Med det formål at isolere celler (leukocytter) til in vitro undersøgelser induceres aseptisk inflammation ved intraperitoneal injektion af inflammationsfremkaldende stof sammen med lokalanalgeticum. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 4 døgn, hvorefter de aflives, og leukocytter isoleres fra bughulen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og hønsefugle. Med det formål at fremstille antistoffer til immunokemiske testsystemer immuniseres dyr med antigen. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin, kaniner og geder. Med henblik på at undersøge teststoffers anafylaktiske effekt injiceres teststof subcutant eventuelt sammen med Freunds complette adjuvans 4 gange over 3 uger i marsvin. Efter yderligere 2 uger injiceres teststof intravenøst. Dyrene observeres efterfølgende intensivt for anafylaktisk reaktion. Ved sikre tegn på anafylaksi, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. Med det formål at fremstille polyklonale antistoffer immuniseres dyr med antigen enten oralt eller subcutant. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers immunnogenicitet indgives antigen (vaccine) oralt eller parenteralt til dyr. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undertrykke organismens immunsystem behandles dyr med immunsupprimerende farmakon.i tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin.

58 Med det formål at udvikle en dyreeksperimentel model til undersøgelse af basale mekanismer ved udvikling af cøliaki-lignende sygdom og at udvikle behandlingsformer mod lidelsen immuniseres normale og genmodificerede mus med gliadinantigen. Eventuelt in-duceres morfologiske ændringer i tarmslimhinden ved infektion med virus eller ved behandling med enzymhæmmer. Dyrene fodres med glutenholdig/glutenfri diæt. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrenes vægt skal jævnligt kontrolleres. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået, hvorefter materiale udtages til in vitro undersøgelser. Ved vægttab på > 20% af normalvægten, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge grundlæggende forhold ved antistof induceret cøliaki-lignende sygdom overføres serum, oprensede polyklonale antistoffer eller in vitro fremstillede, monoklonale antistoffer intraperitonealt på neonatale mus. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået, dog senest efter 30 dages observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at udvikle nye behandlingsstrategier imod cøliaki-lignende tilstande behandles med peptider og/eller rekombinante proteiner peroralt, nasalt eller parenteralt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at fremskaffe makrofager til in vitro undersøgelser induceres aseptisk betændelsesreaktion ved injektion af steril thioglycollat eller endotoxin intraperitonealt. Dyrene aflives 1-6 dage efter injektionen, hvorefter makrofagerne isoleres. Dyrene kan eventuelt forudgående være behandlet med hormon eller immunmodulerende farmakon. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at fremskaffe monocytter til in vitro undersøgelser injiceres hormon eller immunmodulerende farmakon subcutant eller intravenøst i dyr. Ved forsøgets afslutning afblødes dyrene under bedøvelse med henblik på isolation af monocytter fra blodet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter.

59 Med det formål at fremstille polyklonale antistoffer immuniseres kaniner med antigen. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med det formål at fremstille monoklonale antistoffer injiceres hybridomceller intraperitonealt på mus, der eventuelt er forbehandlet med Pristane. Ved udvikling af ascites må dyrenes vægtforøgelse ikke overstige 20% af normalvægten. Det følger af dyreforsøgslovens 6, stk. 2, at denne tilladelse alene omfatter tilfælde, hvor der ikke findes en anerkendt metode uden anvendelse af dyr. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at fremstille antistoffer immuniseres dyr med antigen. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første subcutane immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, kaniner, grise og kvæg. Med det formål at etablere en model for den autoimmune hudsygdom pemphigus vulgaris med henblik på at undersøge patogenese og udvikle behandlingsformer immuniseres mus med antigen intradermalt, subcutant, intraperitonealt eller intravenøst. Dyrene aflives efter ca. 11 dages observation, og materiale udtages til in vitro undersøgelser. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge udviklingen af almene træk i hvirveldyrs immunsystem transplanteres under bedøvelse små hudstykker inden for samme paddeart mellem larver og voksne dyr. Dyrene observeres i op til tre måneder, hvorefter de aflives, og materiale udtages til laboratorieundersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes opdrættede axolotler og indfangede haletudser. Med det formål at undersøge grundlæggende forhold ved udviklingen af autoimmune sygdomme induceres pemphigus vulgaris-lignende sygdom i normale mus og mus eksponeret for at udvikle syg-

60 dommen ved subcutan eller intraperitoneal injektion af antigen. Dyrene kan eventuelt forud herfor være behandlet med in vitro producerede GFPT-celler. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. Immuniseringen gentages med 14 dages mellemrum. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene bedøves i forbindelse med immuniseringen og udtagning af blodprøver. Dyrene observeres i op til 100 dage, hvorefter de aflives. Grupper af dyr vaccineres forud for immuniseringen eller behandles efter udbrud af sygdommen med test-peptid-ligander og rekombinations-protein og/eller genmodificerede T- og B-celler oralt, nasalt, intraperitonealt eller intravenøst. Ved udbredt blisterdannelse - højst grad 3 - eller i øvrigt ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge grundlæggende forhold ved udviklingen af antistof-inducerede autoimmunsygdomme overføres serum eller oprensede antistoffer fra blod eller hybridomer fra mus immuniseret med specifikt antigen til neonatale mus subcutant eller intraperitonealt. Dyrene observeres herefter meget intensivt i op til 48 timer, hvorefter de aflives. Ved udbredt blisterdannelse - højst grad 3 - eller i øvrigt ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge faktorer af betydning for husdyrs modstandskraft mod infektionssygdomme induceres systemisk subklinisk inflammationsrespons ved parenteral indgift af små mængder endotoksin. Dyrene overvåges intensivt under forløbet, og der udtages en serie blodprøver samt op til 6 finnåls-lever-biopsier under lokal bedøvelse. Endotoksinchallenge må gentages på samme dyr op til 3 gange med mindst 3 ugers intervaller. Ved utilsigtet reaktion på endotoksin, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes kvæg, heste og grise.

61 I. Infektionspatologiske undersøgelser Disse undersøgelser tager sigte på at klarlægge smitteveje eller mikroorganismers eller parasitters sygdomsfremkaldende virkninger på den samlede organisme og/eller de enkelte organer. Desuden indgår kontrol med eventuelle smitteveje, forebyggelse og behandling af infektioner herunder også udvikling og produktion af vacciner og immunsera. Tilladelser inden for denne kategori er hovedsagelig givet for at supplere viden om kendte infektioner med yderligere oplysninger om de pågældende mikroorganismer samt i enkelte tilfælde for at muliggøre dyrkning af bestemte mikroorganismer. For at opnå et eller flere af disse mål er det ofte nødvendigt at fremkalde symptomgivende infektionstilstande hos dyrene, men betingelserne i tilladelser af denne art forudsætter, at der anvendes lavest mulig infektionsdosis, og at undersøgelsen afsluttes tidligt i forløbet enten ved tilstrækkelig effektiv behandling eller ved aflivning af dyrene. Det vil sige, at dyrets spontane død som følge af tilstanden er fastholdt som en absolut undtagelse. Undersøgelserne har i deres forløb en del tilfælles med de toksikologiske afprøvninger, hvorfor der også kan indgå krav om, at orienterende inspektioner er en forudsætning for eventuel fortsættelse af undersøgelserne i den fastlagte form. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med det formål at undersøge testvacciners effektivitet immuniseres dyr med testantigen. Efterfølgende inficeres dyrene med testvirus med henblik på at undersøge patogenese, herunder virusegenskaber og immunitet. Der udtages blodprøver under forløbet. Ved sikre tegn på klinisk sygdom, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mink Med det formål at undersøge mikroorganismers patogenese for forsøgsdyr (mus og rotter) inoculeres mus eller rotter oralt eller parenteralt med det aktuelle smitstof. Der udtages biopsier, blodprøver m.v. under forløbet. Dyrene skal aflives ved sikre kliniske tegn på den aktuelle sygdom. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med henblik på at undersøge lægemidlers, herunder vacciners effekt behandles dyr med aktuelt lægemiddel (vaccine) og inficeres med aktuelt agens. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand,

62 ved sikre tegn på den påførte infektion eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mink, grise og kvæg. Med det formål at undersøge forskellige rovdyrs betydning for smittespredning af Echinococcus multilocularis inficeres dyr med parasitten. Med henblik på at belyse infektiviteten af udskilte parasitæg inficeres mus med isolerede æg fra de inficerede dyr. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kat, hund, ræv, mårhunde og mus. Med det formål at undersøge de for husdyrbruget relevante mikroorganismers patogenicitet inokuleres dyr med aktuel mikroorganisme oralt, parenteralt eller ved inhalation. Ved sikre tegn på infektion, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, kaniner, grise, kvæg og høns. Med det formål at undersøge forskellige rovdyrs betydning for smittespredning af Echinococcus multilocularis inficeres dyr med parasitten. Med henblik på at belyse infektiviteten af udskilte parasitæg inficeres mus med isolerede æg fra de inficerede dyr. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og drægtige ræve + afkom. Med det formål at undersøge bioaktive proteiners beskyttende effekt mod infektioner behandles dyr med testprotein. Efterfølgende inokuleres dyrene med forskellige typer salmonellabakterier. I forbindelse med forsøgene implanteres under bedøvelse små telemetriske termofølere subcutant på dyrene. Dyrene skal aflives ved sikre tegn på infektion. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. Med det formål at undersøge bioaktive proteiners beskyttende effekt mod infektion behandles dyr efter depletion af egne tilsvarende bioaktive proteiner med testprotein. I forbindelse med forsøgene implanteres under bedøvelse små telemetriske termofølere subcutant på dyrene. Dyrene skal aflives ved sikre tegn på infektion. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin.

63 Med det formål at undersøge bioaktive proteiners effekt på fjernelse af bakterier fra blodet indgives teststof og lavpatogene salmonellabakterier intravenøst i dyr. Efterfølgende udtages blodprøver til undersøgelse for bakteriekoncentrationen. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. Med det formål at undersøge bioaktive proteiners effekt på fjernelse af bakterier fra blodet indgives teststof og lavpatogene salmonellabakterier intravenøst i dyr efter depletion af egne tilsvarende bioaktive proteiner ved brug af antistoffer. Efterfølgende udtages blodprøver til undersøgelse for bakteriekoncentrationen. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. Med det formål at undersøge mikroorganismers patogenicitet over for gnavere podes rotter eller mus med aktuel mikroorganisme oralt eller parenteralt eller under bedøvelse intratrachealt. Dyrene observeres i op til 30 dage, hvorefter de aflives. Ved sikre tegn på infektion, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge patogenesen i forbindelse med infektion med bakterier tilhørende Pasteurellaceae implanteres under bedøvelse et lille kammer indeholdende den aktuelle mikroorganisme i bughulen på fugle. Der skal gives smertelindrende behandling ved behov. Dyrene aflives ved sikre tegn på den aktuelle infektion eller senest efter 2 døgn. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes hønsefugle og ænder. Med det formål at undersøge separate dele af immunsystemet i forbindelse med bakteriel patogenese inokuleres fugle med bakterier (Pasteurellaceae og Enterobactericaea) enten oralt, intratrachealt, intravenøst eller intraperitonealt. I forbindelse med undersøgelserne injiceres 5-flourouracil intravenøst i dyrene. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives ved sikre tegn på den aktuelle infektion eller senest efter 14 dage. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes hønsefugle og ænder.

64 Med det formål at undersøge separate dele af immunsystemet i forbindelse med bakteriel patogenese foretages under bedøvelse fjernelse af thymus eller Bursa Fabricii på fugle. Efterfølgende inokuleres fuglene med aktuel mikroorganisme oralt, intratrachealt, intraperitonealt eller intravenøst. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives ved sikre tegn på den aktuelle infektion eller senest efter 1 måned. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes hønsefugle og ænder. Med det formål at undersøge patogenesen i forbindelse med infektion med Listeria monocytogenes inokuleres mus med bakterier oralt eller intraperitonealt. Dyrene aflives ved sikre kliniske tegn på infektion eller senest efter 20 døgn. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus.. Med det formål at udføre virulensbestemmelse af ukendte agentia inokuleres dyr oralt, intratrachealt eller parenteralt med test-agens. Dyrene aflives ved sikre kliniske tegn på infektion eller senest efter 10 døgn. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, kaniner, hønsefugle og ænder. Med det formål at undersøge patogenesen i forbindelse med infektion med forskellige bakterier (Pasteurellaceae, Enterobactericaea, Micrococcaceae samt Streptococcaceae) inokuleres dyr oralt, parenteralt eller intratrachealt med den aktuelle mikroorganisme. Dyrene aflives ved sikre kliniske tegn på den aktuelle infektion eller senest efter 1 måned. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, kaniner, hønsefugle og ænder. Med det formål at undersøge teststoffers evne til at forhindre udviklingen af arthritis induceres monoarthritis i rotter ved indgift af inflammationsfremkaldende stof intraartikulært (i.a.) i hase- eller knæled. Behandlingen gentages eventuelt efter 3-4 uger intraartikulært eller intravenøst. Teststof doseres dagligt oralt eller parenteralt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter.

65 Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på nedbrydningen af brusk insuffleres luft subcutant på bedøvede mus eller rotter henholdsvis 4 og 10 ml med henblik på dannelse af en subcutan kavitet. Herefter indlægges under bedøvelse et bruskstykke beklædt med gaze eller cellulose eventuelt tilsat inflammationsfremkaldende stof. Teststof indgives dagligt oralt eller parenteralt under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 28 dages observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers immunosuppressive effekt injiceres oprensede miltceller subcutant i en bagpote på mus eller rotter. Teststof indgives dagligt oralt eller parenteralt under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 2 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge om parasitterne Trichinella spiralis og Trichinella pseudospiralis overføres fra moder til foster inokuleres drægtige ræve oralt med subklinisk dosis af infektive trichinellalarver. Dyrene aflives så snart forsøgenes formål er opnået og materiale udtages til laboratorieundersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelses-voldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes ræve. Med det formål at undersøge den biologiske aktivitet af protein induceret ved DNA-immunisering over for infektioner inokuleres mus med aktuel bakterietype. Der udtages blodprøver, og musenes tilstand følges intensivt under forløbet. Ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge ormeparasitters populationsbiologi inokuleres dyr peroralt, parenteralt eller rectalt med infektive stadier af den aktuelle parasit. Der udtages blod- og fæcesprøver under forløbet. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøvede i forbindelse med inokulation og prøveudtagning. Grupper af dyr behandles med ormemiddel i forbindelse med undersøgelserne. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, katte, ræve, grise, får, heste og fjerkræ.

66 Med det formål at undersøge forskellige parasitinfektioners betydning for værtens ernæringsstatus samt at belyse diæters betydning for infektionsmanifestationen og værtsdyrets evne til at bekæmpe infektionen fodres dyr med forskellige diæter indeholdende bioaktive planter med potentiel effekt på forløbet. Dyrene inokuleres peroralt, parenteralt eller rectalt med aktuelle infektive stadier af parasitter. Der udtages blod- og fæcesprøver under forløbet. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøvede i forbindelse med inokulation og prøveudtagning. Grupper af dyr behandles med ormemiddel i forbindelse med undersøgelserne. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise og får. Med det formål at undersøge ormeparasitters populationsbiologi og smittemønster under produktionsforhold - friland/på stald - udsættes dyr peroralt, parenteralt eller rectalt for lavgradiparasitsmitte, hvorefter udviklingen af parasitinfektionen følges under forskellige managementforhold. Der udtages blod- og fæces-prøver under forløbet. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøvede i forbindelse med inokulation og prøveudtagning. Grupper af dyr behandles med ormemiddel eller hvilesporer af rovsvampe i forbindelse med undersøgelserne. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise, får, kvæg og heste. Med det formål at undersøge interaktioner mellem ormeparasitter og bakterier i dyr og at udvikle behandlings-/kontrolstrategier mod infektionerne inokuleres dyr peroralt, parenteralt eller rectalt med relevante sygdomsorganismer. Der udtages blod- og fæcesprøver under forløbet. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøvede i forbindelse med inokulation og prøveudtagning. Grupper af dyr behandles med ormemiddel/antibiotikum i forbindelse med undersøgelserne. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, gris og fjerkræ. Med det formål at udvikle og afprøve vacciner til behandling/kontrol af schistosomiasis vaccineres dyr op til 3 gange med testvaccine. Efterfølgende inokuleres dyrene intramuskulært med det infektive schistosom-stadie. Der tilstræbes subklinisk infektion ved podningen. Der udtages blod- og fæcesprøver under forløbet. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøvede i forbindelse med inokulation og prøveudtagning. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væ-

67 sentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise og geder. Med det formål at undersøge virkningsmekanismer, optagelse og udnyttelse af anthelmintika inokuleres dyr intramuskulært med infektive stadier af aktuel parasit. Efterfølgende behandles med testanthelmintika. Der udtages blod- og fæcesprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at afprøve en nyudviklet bolusformulering til administration af anthelmintikum og undersøge dens kompatibilitet med og afgivelseshastighed i vommiljøet foretages vomfistulering på bedøvede kvier med henblik på udtagning af vomprøver til analyse. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kvæg Med det formål at undersøge og karakterisere fiskepatogene virus' patogenicitet inficeres fisk med aktuel agens ved intraperitoneal injektion eller ved immersion. Fiskene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt svækket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk. Med det formål at udvikle og afprøve vacciner til fisk vaccineres dyrene ved intramuskulær eller intraperitoneal injektion, ved oral indgift eller ved immersion. Efterfølgende inficeres fiskene med aktuel agens. I tilfælde af væsentligt svækket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk Med det formål at undersøge forskellige mikroorganismers (bakterier, vira og parasitter) infektionspatogenese inokuleres dyr med den aktuelle mikroorganisme oralt, parenteralt eller ved inhalation. Ved sikre tegn på infektion skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Der udtages blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus, marsvin, kaniner, grise, geder, får og kvæg.

68 Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på udvikling af infektion inokuleres mus med bakterier intraperitonealt efter princippet beskrevet i "The Mouse Peritonitis/Sepsis Model" side 126 og 136 af N. Frimodt-Møller et al. Efterfølgende indgives teststof oralt eller parenteralt ved enkel dosis eller gentagen dosering i op til 14 dage. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Ved sikre tegn på infektion, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at afprøve forskellige sammensatte fodertyper i relation til fisks sundhed og modstandsdygtighed over for specifikke infektioner fodres dyrene med den aktuelle fodertype. Efterfølgende inficeres fiskene med bakterier (Yersinia ruckeri, Vibrio anguillarum, Aeromonas salmonicida) enten ved injektion eller cohabitant-smitte. Dyrene aflives, så snart der er sikre kliniske tegn på den aktuelle infektion. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk. J. Organfunktionsundersøgelser En meget omfattende gruppe af tilladelser med beskrivelse af mange metodologiske forhold, som vanskeligt kan sammenfattes kort. Det er allerede nævnt, at undersøgelser af organfunktioner indgår i andre tilladelser samlet under andre forsøgstyper, hvorfor disse også har de nedenanførte fællestræk. Forsøgene kan i mange tilfælde kun gennemføres ved at isolere det enkelte organ og anbringe det i et selvstændigt, kunstigt aktiveret kredsløb med blod eller anden væske. Herved vil organerne ikke længere indgå som enheder i det samspil mellem forskellige organsystemer, som er karakteristisk for den dyriske organisme, når den fungerer som en helhed. Der bliver dog gennem disse isolerede organstudier opnået megen indsigt, der kan afgøre og forbedre forløbet af forsøg med den intakte organisme. Tilladelserne vil i stor udstrækning kun omfatte selve udtagelsen af organet på dybt bedøvede og eventuelt forbehandlede dyr. Forudsætningen er imidlertid, at dyret lever under selve organudtagelsen. Tilladelser til studier af organfunktioner med organerne placeret i deres normale sammenhæng har til formål at bibringe viden om normale eller patologiske organfunktioner, eller om de påvirkninger,

69 som patienter med organsygdomme kan blive udsat for, eller undersøge forhold vedrørende organernes normale funktioner og den rolle, som en afsporing af en eller flere funktioner spiller i udviklingen af nærmere angivne sygdomme. Desuden er tilladelser givet til undersøgelse af transplanterede organers indheling, funktion og skæbne. Tilladelserne har også omfattet indgreb til belysning af kirurgiske metoder til regulering af knogleregenerationen i tilfælde, hvor der samtidig er tale om vævstab. Endelig omfatter disse tilladelser specielle undersøgelser af organfunktioners påvirkning af fodring og ernæring. Det siger sig selv, at langt størstedelen af de anvendte dyr ikke oplever smerte, idet de forud og under indgrebene er dybt anæsteserede, ligesom forsøgene afsluttes indenfor højst 8 timer, hvorefter dyrene aflives ved en overdosis af anæstesimidlet. Alle tilladelser til indgreb, hvor dyrenes tilstand kan indebære en risiko for indtræden af smerte under undersøgelsens forløb, pålægger den ansvarlige en pligt til effektiv smertebehandling subsidiært aflivning af de pågældende dyr, såfremt der indtræffer lidelsesvoldende tilstande uanset om formålet er opfyldt. Der skal desuden henvises til artiklen i årsberetningen for 1999 side 116 om klausuler i dyreforsøgstilladelser, hvori der gives retningslinier for, hvorledes der skal drages omsorg for en rettidig afslutning af forsøgene. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med det formål at undersøge kunstige materialers/stoffers effekt på padders metamorfose udsættes dyrene fra tidligste larvestadie til udviklet stadium for miljørelevante stoffer. Dyrene observeres i op til tre måneder, hvorefter de aflives. Ved tegn på livstruende forgiftning, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes larver fra opdrættede eller vilde frøer. Med det formål at undersøge forskellige naturlige og menneskeskabte miljøfaktorers effekt på basale fysiologiske og biologiske processer udsættes dyr for forskellige miljøfaktorer i non-toksiske doser. Med henblik på infusion af farmaka (stoffer med hæmmende/fremmende effekt på fysiologiske og biologiske processer), prøveudtagning og måling indlægges katetre/kanyler i kar, urinblære, mundhule og/eller gællehule på bedøvede dyr. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået, og senest efter 2 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes opdrættede fisk, opdrættede padder og opdrættede krybdyr.

70 Med det formål at undersøge en række fysiologiske, molekylærbiologiske og biokemiske processer specielt med henblik på den hormonelle regulation af forskellige organers funktion (osmoregu lation, reproduktion) indgives farmaka (hormon, hormonanaloger og hormonhæmmere) intraperitonealt til bedøvede dyr, som enkelt eller gentagen dosering. Der udtages blodprøver under forløbet på bedøvede dyr. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes opdrættede fisk, opdrættede padder og opdrættede krybdyr. Med det formål at undersøge nyrernes reaktion på de varierende krav, som miljøbetingelser stiller til organismen, bedøves dyr, og nyren isoleres og kanyleres med henblik på perfusion med testopløsninger. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes opdrættede fisk, opdrættede padder og opdrættede krybdyr. Med det formål at undersøge endokrine organers funktion på regulering af osmoregulation og reproduktion bedøves dyr, og endokrint organ fjernes (hypofyse, urofyse, Stanniuslegemer). Der skal institueres nødvendig substitutionsbehandling under forløbet. Der udtages eventuelt blodprøver under forløbet på bedøvet dyr. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes opdrættede fisk, opdrættede padder og opdrættede krybdyr. Med det formål at undersøge gællens funktion hos store fisk, legemsvægt >1 kg, i vand med forskelligt saltindhold udtages små biopsier med dages mellemrum, dog højst 5, fra den distale ende af enkelte gællefilamenter på bedøvede fisk. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået, dog senest efter 3 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almen tilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må pr. år anvendes opdrættede fisk. Med det formål at undersøge teststoffers beskyttende effekt mod udviklingen af hyperparathyreoidisme induceres tilstanden i rotter ved på bedøvede dyr at fjerne op til 5/6 af den ene nyre. Efter en uge bedøves dyrene igen, og den modsidige nyre fjernes. Der skal behandles med smertestillende medicin postoperativt. Efter en observationstid på 4-6 uger behandles i op til 7 døgn med teststof.

71 Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 4 måneders observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med henblik på afprøvning af teststoffer i dyr, der er uden påvirkning af egne kønshormoner, foretages under bedøvelse kastration. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge den auditive feedbacks betydning for opretholdelse af steroetyp sang og sangindlæring hos sangfugle påmonteres ultralette hovedtelefoner mod fuglenes øreåbninger. Fuglens sang gengives i modificeret form ved hjælp af computer-system. Undersøgelserne gennemføres over 6-8 uger. Hertil må anvendes fugle (zebrafinker og kanariefugle). Med det formål at undersøge strukturelle, mekaniske og fysiske egenskaber i trabekulær knoglevæv ved osteoarthrosis samt at afprøve effekten af intraartikulær behandling med hyaluronsyre og subcutan behandling med biphosphonate i marsvin, der spontant udvikler knæartrose, behandles dyrene i 6 uger med hyaluronsyre ugentligt i et knæ, eller biphosphonate hver anden uge subcutant. Kontroldyrene behandles med fysiologisk saltvand. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøvede i forbindelse med behandlingerne. Dyrene skal aflives 8 uger efter første behandling, og materiale udtages til videre undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. Med det formål at undersøge teststoffers effekt på knogle-metabolisme og udviklingen af osteoporose samt at udvikle behandlingsprincipper mod tilstanden indgives teststof oralt eller parenteralt, eventuelt kontinuerligt ved subcutant implanteret pellet på kastrerede dyr. Der udtages blodprøver under forløbet, og i perioder på op til 1 uge med 1 måneds mellemrum anbringes dyrene i metabolismebure med henblik på opsamling af urin. Dyrene skal være bedøvede i forbindelse med de operative indgreb og behandles med smertelindrende farmaka postoperativt ved behov. Dyrene observeres i op til 24 uger, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge azathioprins effekt på sårheling foretages laparotomi, kolonresektion og kolonamostamose på bedøvede rotter. Dyrene behandles dagligt i 28 dage peroralt med azathioprin før indgrebene. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. Der udtages blodprøver un-

72 der forløbet. Med henblik på evalueringer af collagensyntesen indgives isotopmærket OH-proline. Dyrene observeres 3 dage postoperativt, hvorefter de aflives, og materiale udtages til videre undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge nyrepapilkonfigurationens betydning for udvikling af nephropati, reflux og blæredysfunktion fastlægges papilmorfologien ved hjælp af kontrast-mri på bedøvede grise. Efterfølgende induceres reflux ved endoskopisk indgreb og på halvdelen af dyrene tillige urethral afløbsmodstand. Nyre- og vandladningsfunktionen registreres under forløbet. Endvidere afprøves laparoscopisk teknik til behandling af reflux. Dyrene skal være bedøvede i forbindelse med indgrebene og behandles med smertestillende medicin ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at undersøge stofskifte og diabetes-relaterede komplikationer induceres diabetes mellitus i mus og rotter ved under bedøvelse at injicere streptozotocin intravenøst. Eventuelt anvendes dyr, der spontant udvikler sygdommen. Diabetesudviklingen og dyrenes trivsel følges løbende. Der opsamles urin og blodprøver under forløbet. Ved ketonuri skal dyrene behandles med insulin (injektion, insulinimplantat, osmotisk minipumpe). Dyrene vil i forbindelse med nogle af undersøgelserne blive fastet - mus i op til 1 døgn, rotter i op til 3 døgn - med fri adgang til drikkevand. Dyrene anbringes i metabolismebure i op til 1 døgn med henblik på opsamling af døgnurin. Der måles blodtryk med non-invasiv metode under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge om calcineurin inhibition kan hindre udvikling af hjerneødem som følge af leverskade, induceres tilstanden i rotter ved på bedøvede dyr at anlægge portacavalanastomose. Der skal gives smertestillende behandling. Efter 24 timer bedøves rotterne igen, hvorefter der foretages intravenøs infusion af ammonium, og der indlægges katetre i a. og v. femoralis, a. carotis communis dextra og cisterna magna samt craniotomi over sinus sagitalis med henblik på infusion, prøveudtagning og målinger. Dyrene aflives i denne bedøvelse. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter.

73 Med det formål at undersøge patofysiologiske mekanismer i forbindelse med nydannelse af karvæg (intima) og vaskulær remodelering efter farmakologisk intervention underbindes den ene a. carotis communis på bedøvede mus. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 4 uger, hvorefter de bedøves og perfusionsfikseres, og materiale udtages til videre undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge patofysiologiske mekanismer i forbindelse med restenosering efter arteriel ballondilatation før og efter farmakologisk intervention induceres epithelskade ved på bedøvede rotter at indføre et kateter nogle gange retrograd i den ene a. carotis communis. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 2 uger, hvorefter de bedøves og perfusionsfikseres, og materiale udtages til videre undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge patofysiologiske mekanismer ved graftaterosclerose i forbindelse med bypass-operationer og undersøge effekten af farmakologisk intervention anlægges venøs shunt på den ene halspulsåre. På bedøvede dyr frilægges v. jugularis externa og a. carotis communis. Et stykke af venen udtages til graft og anastomeres end to side på arterien, som ligeres mellem veneanastomosestederne. Dyrene observeres i 1-3 måneder, hvorefter de aflives. Postoperativt gives smertestillende behandling ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med det formål at undersøge heling af tarm efter tynd- og tyktarmsanastomoser udføres enten tyndeller tyktarmsanastomoser på bedøvede rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. Dyrene observeres i op til 4 døgn, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge reaktioner i karvæggen i forbindelse med åreforkalkning induceres tilstanden i mus ved fodring af dyrene med kolesterolberiget foder i 3-6 måneder. Efterfølgende injiceres lymfocytter isoleret fra forskellige musestammer og/eller specifikke antistoffer henholdsvis intravenøst og intraperitonealt i grupper af dyr. Der udtages blodprøver under forløbet. Efter højst 4

74 døgns observation bedøves dyrene, og karsystemet perfunderes. Dyrene aflives i bedøvelsen, og materiale udtages til videre undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge teststoffers beskyttende effekt mod udviklingen af hyperparathyreoidisme induceres tilstanden i rotter ved på bedøvede dyr at fjerne op til 5/6 af den ene nyre. Efter en uge bedøves dyrene igen, og den modsidige nyre fjernes. Der skal behandles med smertestillende medicin postoperativt. Efter en observationstid på 4-6 uger behandles i op til 7 døgn med teststof. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 4 måneders observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at fremskaffe materiale til biokemiske og histologiske undersøgelser bedøves dyr og perfusionsfikseres. Hertil må anvendes mus, rotter, hamstere, kaniner, aber og katte. Med henblik på kortlægning af nervebaner i hjerne injiceres sporstoffer til specifikt område i hjernen på bedøvede dyr ved hjælp af stereotaktisk teknik. Dyrene observeres herefter i op til 10 dage, katte dog højst 1 uge, hvorefter de bedøves igen og perfusionsfikseres. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, hamstere, kaniner, aber og katte. Med det formål at undersøge neurobiologiske forhold i hjernen injiceres antisense oligonucleotider til specifikke områder i hjernen på bedøvede dyr ved hjælp af stereotaktisk teknik. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 4 uger, hvorefter de bedøves igen og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, hamstere og kaniner. Med det formål at undersøge forskellige cytokiners effekt på nervecelledegeneration og hjerneinflammation induceres hjerneiskæmi ved permanent okklusion af a. cerebri media på bedøvede mus. Grupper af mus behandles forud for, samtidig med eller efter iskæmiindgrebet med cytokin-agonist/- antagonist. Med henblik på kontinuerlig måling af legemstemperaturen indlægges samtidig termoføler intraperitonealt på dyrene. Der skal behandles med smertestillende medicin ved behov. Dyrene

75 aflives, så snart forsøgets formål er opnået, dog senest efter 5 dages observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge om specifikke inflammatoriske mediatorer produceret af henholdsvis infiltrerende blodbårne makrofager eller af mikrogliaceller kan have forskellig neuroprotektiv effekt, foretages helkropsbestråling (1000 RAD) af mus med henblik på at neutralisere alle immunkompetente celler timer efter bestrålingen indgives syngene knoglemarvsceller intravenøst. Efter 6-8 ugers observation bedøves musene igen, og der foretages okklusion af den ene a. cerebri media med henblik på induktion af hjerneiskæmi. Efter yderligere 5 dages observation aflives/perfusionsfikseres musene, og materiale udtages til laboratorieundersøgelser. Der skal gives smertestillende og anden lindrende medicin ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge og modulere gliacelleresponset ved mindre hjernelæsioner administreres gliainhiberende/-aktiverende faktorer eller pyrogen (LPS) intravenøst, intraperitonealt eller intracerebroventriculært til dyr, der forud herfor under bedøvelse har fået induceret hjernelæsion og indopereret kanyle til specifikt område i hjernen samt implanteret osmotisk minipumpe subcutant med henblik på kontinuerlig dosering af teststof. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at fremstille MBP-specifikke T-celler immuniseres mus 2 gange med antigen (Myelin Basisk Protein (MBP)) sammen med Freunds complette adjuvans (FCA) subcutant med en uges mellemrum. Efter yderligere en uges observation aflives dyrene, og materiale udtages til isolering og in vitro stimulering af T-celler. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med henblik på induktion af eksperimentel autoimmun encephalomyelitis (EAE) immuniseres mus passivt med MBP-specifikke T-celler intravenøst. Grupper af mus observeres i 4-5 uger efter de første symptomer på EAE, hvorefter de aflives/perfusionsfikseres med henblik på kvantitering af nerveog oligocytdegenerationen. Andre grupper behandles med teststofkombinationer (cytokin-/glutamat-

76 antagonister), med henblik på vurdering af behandlingseffekten. Der skal gives understøttende og lindrende behandling ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Ved EAE med inkontinens, svær kraftnedsættelse, paralyse eller ved vægttab på >20% skal dyrene straks aflives. Det samme gælder ved væsentligt påvirket almenbefindende eller ved komplikationer. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge om nervefiberdegeneration medfører infiltration i centralnervesystemet med autoreaktive T-celler immuniseres mus med MBP-specifikke T-celler. Efterfølgende induceres under bedøvelse specifik hjernelæsion på dyrene. Der skal gives understøttende og lindrende behandling ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Ved EAE med inkontinens, svær kraftnedsættelse, paralyse eller ved vægttab på >20% skal dyrene straks aflives. Det samme gælder ved væsentligt påvirket almenbefindende eller ved komplikationer. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge den genetiske regulering af myelinprotein (MBP) og genekspressionen i den mature og immature hjerne injiceres lysolecithin ved hjælp af stereotaktisk teknik i specifikke områder i hjernen på bedøvede mus med henblik på at inducere demyelinerende læsioner. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med henblik på induktion af eksperimentel autoimmun encephalomyelitis (EAE) immuniseres mus passivt med MBP-specifikke T-celler intravenøst. Dyrene aflives gruppevis henholdsvis 6, 8 og 10 dage efter immuniseringen og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge trommehindens og mellemørets betydning for fugles evne til at skelne komplekse lyde bedøves dyrene og fikseres i måleopstilling. Efterfølgende påvirkes dyrene med specielle lydkomplekser, og trommehindens vibrationer registreres med berøringsfri teknik. Fuglene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes undulater og zebrafinker. Med det formål at undersøge nyrens funktion og struktur under afløbshindring i de øvre urinveje bedøves spæde dyr, og den ene urinleder afklemmes permanent via laparotomi. På kontroldyrene foretages sham-operationer. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. Efterføl-

77 gende bedøves dyrene hver 3. uge i op til 1 år med henblik på vurdering af nyrernes funktion og struktur ved hjælp af radioaktivt sporstof (renoscintigrafi), ultralydsundersøgelse og MR-scanning. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at undersøge hjernens normale opbygning og udvikling samt hjernevævets reaktion på beskadigelse og mulighed for behandling heraf ved transplantation af umodent hjernevæv til det beskadigede område foretages ved hjælp af stereotaktisk apparatur følgende enkeltindgreb i hjernen på bedøvede dyr: Lokal læsion af specifikt område i hjernen ved stereotaktisk injektion af neurotoksisk stof. Transplantation af umodent hjernevæv til læderet område i hjernen. Stereotaktisk injektion af markørstoffer, eventuelt efter forudgående behandling med receptorstimulerende/-blokerende farmakon. Der skal behandles med smertestillende medicin postoperativt. Dyrene aflives/perfusionsfikseres, så snart forsøgets formål er opnået, hvorefter materiale udtages til laboratorieundersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og ørkenrotter. Med det formål at undersøge forskellige analgetikas effekt på udvikling af systemisk inflammatorisk respons holdes grise bedøvede i op til 10 timer. Der indlægges katetre i kar og urinblære, og galdeblæren ekstirperes. Dyrene overvåges kontinuerligt med EKG, O2- og CO2-tension, arterie- og venetryk samt temperatur og urinproduktion. Grisene aflives i bedøvelsen, og materiale udtages til videre undersøgelser. Hertil må anvendes grise. Med det formål at undersøge energistofskiftet i hjertet før, under og efter en iskæmisk episode bedøves rotter og ventileres mekanisk. Hjertet og aorta ascendens frilægges og karret kanyleres med henblik på perfusion. Herefter ekscideres hjertet med henblik på in vitro undersøgelser. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge arterievæggen efter transluminal angioplastik udføres indgrebet gennem den ene femoralarterie i niveau med a. iliaca communis på bedøvede kaniner. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. Dyrene observeres i op til 28 dage, hvorefter de aflives, og materiale udtages til immunhistokemiske undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes kaniner.

78 Med det formål at opnå data om fordøjelseskanalens morfometri og biomekanik herunder flow og mobilitet bedøves dyr og oesophagus, ventrikel og tarm frilægges. Miniature-elektroder påmonteres organvæggene og sonder/katetre indlægges i lumen med henblik på målinger. Dyrene aflives i bedøvelsen, og materiale udtages til in vitro undersøgelser. Hertil må anvendes rotter og grise. Med det formål at undersøge morfometriske og biomekaniske forandringer i mavetarmkanalen efter lokal iskæmi bedøves rotter, og iskæmi etableres i et tarmsegment, og et kateter placeres i lumen med henblik på trykmålinger. Dyrene aflives i bedøvelsen, og materiale udtages til in vitro undersøgelser. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge morfologiske og biomekaniske forandringer i fordøjelseskanalen hos mus med genetisk defekt i syntesen af strukturelle proteiner og mus med genetisk defekt i det inhibitoriske neurogene system i tarmen bedøves dyrene, og fordøjelseskanalen og andet væv udtages til in vitro undersøgelser, hvorefter dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge fænomener i forbindelse med udvikling af neuroplastiske forandringer efter smertevoldende repetitive stimulationer bedøves dyr og decerebreres eventuelt. Stimulations- og måleelektroder anbringes i forskellige steder i baglemmerne. Dyrene skal være bedøvede eller decerebreres i forbindelse med stimulationerne og aflives i bedøvelsen. Materiale udtages til laboratorieundersøgelser. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge mekanosensitive receptorer i tarmvæggen identificeres et tyndtarmssegment på bedøvede dyr, og den tilhørende nerve isoleres. Der indlægges et tyndt ballonkateter i tarmssegmentets lumen og monteres en måleelektrode på nerven med henblik på distentionen af tarmen og måling af nervepotentialer. Dyrene aflives i bedøvelsen, og materiale udtages til laboratorieundersøgelser. Hertil må anvendes rotter. Med henblik på anatomisk og stereotaktisk at beskrive nucleus subthalamicus (STN) hos grise bedøves dyrene, og der påmonteres et antal skruer i kraniet. Ved hjælp af stereotaktisk apparatur laves læsionsspor til STN. Der gennemføres MR-scanning under forløbet. Dyrene aflives i bedøvelsen, og hjernen perfusionsfikseres. Hertil må anvendes grise.

79 Med det formål at undersøge effekten af langtidsstimulation af nucleus subthalamicus (STN) på grise, der forud herfor har fået induceret parkinsonisme ved behandling med neurotoxinet 1-methyl-4- phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyridine (MPTP) og eventuelt udviklet detrusor hyperreflexi, bedøves dyrene med henblik på indlæggelse af stimulationselektroder i STN og katetre i vene samt i urinblære transurethralt eller suprapubiskt med henblik på stimulation og blærefunktionsundersøgelser. Elektroderne forbindes med subcutant placeret impuls-generator. Der foretages MR-scanning i forbindelse med undersøgelserne. Der skal gives smertelindrende behandling ved behov. Blærefunktionsundersøgelserne foretages før og efter behandlingen med MPTP på bedøvet eller sederet dyr. Dyrene observeres i op til 12 måneder, hvorefter de aflives, og hjernen perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at undersøge udviklingen af mavetarmkanalen hos nyfødte minkhvalpe behandles dyrene to gange dagligt i en uge med hormon eller vækstfaktorer oralt eller intramuskulært. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene observeres i op til 10 uger, hvorefter de aflives og materiale udtages til laboratorieundersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mink. Med det formål at undersøge placentas udvikling hos mink injiceres en DNA-mitosemarkør dag 7,5,3 og 1, før dyrene aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes drægtige mink. Med det formål at foretage forsøg på dyr uden indflydelse af dets egne specifikke hormoner foretages adrenalectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. Dyrene skal have fri adgang til saltvand. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at foretage forsøg på dyr uden indflydelse af dets egne specifikke hormoner foretages gonadectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter.

80 Med det formål at fremstille diabetiske dyr behandles rotter med streptozotocin intravenøst. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at foretage forsøg på dyr uden indflydelse af dets egne specifikke hormoner foretages adrenalectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. Dyrene skal have fri adgang til saltvand. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at foretage forsøg på dyr uden indflydelse af dets egne specifikke hormoner foretages gonadectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at foretage forsøg på dyr uden indflydelse af dets egne specifikke hormoner foretages thyreoidectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at foretage forsøg på dyr uden indflydelse af dets eget specifikke hormon foretages parathyreoidectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at foretage forsøg på dyr uden indflydelse af dets egne specifikke hormoner foretages hypofysectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers proliferationsindeks administreres testlægemiddel oralt eller parenteralt i op til 3 måneder. Der udtages blodprøver under forløbet på sederet eller bedøvet dyr. En til to uger før forsøgets afslutning implanteres på bedøvet dyr en osmotisk minipumpe subcutant med henblik på kontinuerlig dosering af tracerstof. I tilfælde af væsentligt påvirket

81 almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. Med det formål at undersøge centralnervesystemets koordinering af de nervøse impulser, der genererer og styrer gangbevægelser, foretages på bedøvede dyr kraniotomi, laminektomi og fridissekering af nerver samt på katte tillige decerebrering. Med henblik på stimulering og måling af nerveaktivitet påmonteres/indlægges e-lektroder. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter og katte. Med det formål at karakterisere levercellers reaktion på og behandling af forskellige signalstoffer behandles rotter subcutant eller intravenøst med hormon eller immunmodulerende farmakon. Efter endt observationstid bedøves dyrene, og leveren isoleres med henblik på in vitro undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at karakterisere levercellers reaktion på og behandling af forskellige signalstoffer behandles rotter subcutant eller intravenøst med hormon eller immunmodulerende farmakon. Efter endt observationstid bedøves dyrene, og der opsamles blodprøver over ½ time, hvorefter de aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at karakterisere leverens syntese og behandling af samt reaktion på forskellige signalstoffer fjernes op til 66% af leveren på bedøvede rotter. Postoperativt skal gives smertestillende behandling. Efter 2 ugers observation bedøves rotterne igen, og leveren isoleres med henblik på in vitro undersøgelser, eller der opsamles blodprøver over ½ time, hvorefter dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at karakterisere leverens syntese og behandling af samt reaktion på forskellige signalstoffer induceres eksperimentel hepatitis ved intraperitoneal injektion af galactosamin i rotter. Efter op til 2 ugers observation bedøves dyrene, og leveren isoleres med henblik på in vitro undersøgelser, eller der opsamles blodprøver over ½ time, hvorefter dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter.

82 Med det formål at undersøge biologiske mekanismer i forbindelse med insulinresistens ved levercirrhose induceres tilstanden i rotter ved intraperitoneal injektion af tetrachlorkulstof i olie 1 gang ugentlig i op til 10 uger. Der udtages blodprøver under forløbet. Ved udvikling af mild levercirrhose og diabetes mellitus aflives dyrene, og materiale udtages til in vitro undersøgelser, dog senest efter 10 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge cellebiologiske mekanismer i forbindelse med insulinresistens ved levercirrhose induceres tilstanden i mus og rotter ved under bedøvelse at underbinde galdegangen. Der gives smertestillende behandling postoperativt. Der udtages blodprøver under forløbet. Ved udvikling af mild levercirrhose og diabetes mellitus aflives dyrene, og materiale udtages til in vitro undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge den akutte effekt af behandling med binyrebarkhormon på knoglevævs gennemblødning og blodets koagulation indgives methylprednisolon intravenøst i bedøvede grise initialt som bolus og derefter kontinuerligt over 6 timer som infusion. Der udtages blodprøver under forløbet. Ved afslutning af forsøget injiceres mikrosfærier intraarterielt med henblik på måling af gennemblødningen. Hertil må anvendes grise. Med det formål at undersøge farmakas indflydelse på transportfunktionen i de øvre urinveje indlægges på bedøvede grise katetre i kar, øvre urinveje og urinblæren med henblik på infusion, prøveudtagning og målinger. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes grise. Med det formål at undersøge ændringer i transporten af brintioner over hjertemuskelcellernes cellemembran i forbindelse med myokardieinfarkt induceres tilstanden ved underbinding af den ene koronar arterie på bedøvede rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. I forbindelse med undersøgelsen behandles dyrene med farmaka med effekt på renin-angiotensin-systemet. Dyrene aflives 1 uge efter induktionen af myokardieinfarktet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter.

83 Med det formål at undersøge vom-, mave-, tarmkanal epithelets barrierefunktion hos kvæg fodres dyrene med sædvanligt produktionsfoder sammen med stivelsesholdigt kraftfoder. Med vomsonde indgives 2 liter glycolopløsning. Dyrene overvåges intensivt under forløbet, og der udtages blodprøver ved hjælp af forud herfor indlagt permanentkateter. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes køer. Med henblik på in vitro undersøgelser udtages blod- og vævsprøver fra mink. Dyrene skal være bedøvede i forbindelse med udtagning af vævsprøverne. Prøverne udtages eventuelt fra dyr, der forud herfor under bedøvelse er blevet steriliseret/kastreret. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mink. Med det formål at undersøge forholdene mellem nervecelleaktivitet, iltforsyning og zink-induceret nervecelledegeneration i forbindelse med skader fremkaldt af kainsyre indlægges ved hjælp af stereotaktisk apparatur elektroder i hippocampus med henblik på målinger af elektrisk aktivitet og ilttensionen på bedøvede dyr. Epileptisk aktivitet induceres herefter i bedøvet dyr ved injektion af kainsyre intracerebralt eller subcutant. Dyrene observeres herefter i op til 8 døgn, hvorefter de bedøves igen og perfusionsfikseres. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge zinkioners betydning for skader som følge af stumpt traume mod hjernen induceres defineret hjernetraume på bedøvede dyr ved hjælp af specielt apparatur. Undersøgelsen gennemføres på normale og adrenalectomerede dyr. Der skal gives smertestillende og substitutionsbehandling ved behov. Dyrene observeres i op til 2 måneder, hvorefter de bedøves og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge zinkioners betydning for neuroners axonale transport induceres axonal blokade/læsion på bedøvede dyr ved at underbinde n. ischiadicus unilateralt og/eller ved anvendelse af stereotaktisk apparatur at injicere colchicin eller cycloheximid til specifikt område i hjernen på bedøvede dyr. Der skal gives smertestillende og anden lindrende behandling ved behov. Efter endt

84 observationsperiode bedøves dyrene igen og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge zinkioners betydning for omfanget af skader efter kontusionslæsioner mod hjerne og rygmarv induceres defineret traume på bedøvede dyr ved hjælp af specielt apparatur. Der skal gives smertestillende behandling efterfølgende ved behov. Efter endt observationsperiode bedøves dyrene igen og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge zinkioners betydning for skader i forbindelse med epilepsi-lignende kramper induceres tilstanden ved intracerebral eller subcutan injektion af kainsyre på bedøvede dyr, der ved anvendelse af stereotaktisk apparatur får injiceret chelerende stof eller zinkioner. Dyrene holdes bedøvede, indtil det krampefremkaldende hændelsesforløb i hjernen er ophørt. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 8 døgn, hvorefter de bedøves igen og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge zinkioners betydning for knogleheling induceres standardiseret fraktur på den ene tibia på bedøvede 4 uger gamle rotter. Frakturen immobiliseres med Kirschner-tråd intramedulært. Under forløbet fodres rotterne med zinkberiget/zinkfattigt foder og behandles eventuelt med chelerende stof intraperitonealt. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Efter endt observationsperiode bedøves dyrene igen og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge tungmetallers axonale transport i nervesystemet injiceres metalsalte ved hjælp af stereotaktisk apparatur forskellige steder i hjerne/rygmarv eller intramuskulært på bedøvede dyr. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Efter endt observationsperiode eller senest efter 48 timer bedøves dyrene igen og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter.

85 Med det formål at undersøge transplacental transport af tungmetaller eksponeres (drægtige) dyr for tungmetal i miljørelevante doser oralt eller parenteralt. Efter endt observationsperiode bedøves dyrene og perfusionsfikseres, hvorefter vævsprøver og fostre udtages til videre undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at foretage dyreeksperimentelle undersøgelser på dyr uden indflydelse af egne binyrehormoner bedøves dyr og adrenalectomeres. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene skal postoperativt have fri adgang til fysiologisk saltvand. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers proliferationsindeks administreres testlægemiddel oralt eller parenteralt i op til 3 måneder. Der udtages blodprøver under forløbet på sederet eller bedøvet dyr. En til to uger før forsøgets afslutning implanteres på bedøvet dyr en osmotisk minipumpe subcutant med henblik på kontinuerlig dosering af tracerstof. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin.

86 K. Toksikologiske undersøgelser Egentlige toksikologiske afprøvninger gennemføres for størstedelen, som følge af samfundets sikkerhedskrav til alle de substanser, der gennem anvendelse som lægemiddel eller i produktionen af varer af forskellig art, på arbejdspladsen, i føden eller ved deres blotte eksistens muligvis kan påvirke mennesker, dyr eller miljøet uhensigtsmæssigt. Der foreligger derfor såkaldte myndighedskrav, der nøje foreskriver fremgangsmåden ved undersøgelserne. En giftvirkning, der sætter hurtigt ind, betegnes som "akut" og kan oftest fremkaldes ved en enkelt indgift af teststoffet direkte i blodbanen. Den giftvirkning, der kan optræde efter længere tids påvirkning, benævnes som "kronisk". På baggrund af udviklingen i vor cellebiologiske og -toksikologiske viden vil nogle af disse giftvirkninger kunne afsløres ved studier på væv eller celler. Når mennesker eller dyr udsættes for stoffers skadelige virkninger, er det imidlertid samspillet mellem de mange organfunktioner, som afgør skadens omfang og natur. Dette begrunder nødvendigheden af anvendelsen af dyr for at opnå oplysninger om den almene sikkerhed ved stoffers anvendelse i hjem, på arbejdspladsen eller som lægemidler og samtidigt få den viden, der er nyttig ved behandling af forgiftninger. Giftvirkningens mekanismer og de organfunktioner, der skades, registreres officielt og internationalt, og derved kan undersøgelsernes resultat også medvirke til, at den totale anvendelse af dyr begrænses, idet man nu forsøger at anerkende nationale undersøgelser internationalt. For at afprøve et stofs umiddelbare giftvirkning er det for længst erkendt, at forløbet af undersøgelsen ikke nødvendigvis skal ende med dyrets død. For at få de krævede oplysninger om sikkerhed eller risici har Dyreforsøgstilsynet i de seneste år søgt fremmet, at OECD-vejledningens såkaldte "Fast dosis test" (Fixed dose method) anvendes som officiel afprøvning for akut giftvirkning i stedet for den omdiskuterede LD50 test. Herved er antallet af forsøgsdyr reduceret væsentligt i forhold til tidligere krav. Belastningen, som dyrene udsættes for, er som oftest ringe, idet mange stoffer viser sig at være ugiftige inden for det dosisinterval, som foreskrives. Giftvirkningen kan også alene udløses lokalt, hvorfor stoffernes lokale effekt på hud og slimhinder samt i åndedræts- eller fordøjelsesorganer er genstand for særlige undersøgelser. Idet de anvendte undersøgelser kan kræve hyppige doseringer, og forløbet kan gå over lang tid, er der udvist speciel opmærksomhed ved disse tilladelser. Dette gælder også den såkaldte øjenirritationstest, som efter offentlige forskrifter og krav skal gennemføres ved nogle afprøvninger på få dyr (kaniner). Ifølge forskriften fortsættes prøven ikke såfremt det første dyr udviser reaktioner. Stoffer, der ved forudgående undersøgelser har vist en vævsbeskadigende virkning, må ikke gennemgå denne øjentest.

87 Under denne hovedtype hører også afprøvning af stoffernes kræftfremkaldende egenskaber og mulige påvirkninger af arveanlægget i cellerne (mutagene effekt). Dette indgår som et nødvendigt supplement til afprøvningen i cellekulturer, idet et negativt udfald af denne ikke giver fuld sikkerhed for, at stofferne ikke kan fremkalde svulster efter længere tids indgift til dyr eller mennesker. Desuden skal stoffernes eventuelle skadelige effekt på reproduktion, fertilitet eller fostre afprøves. Ved disse undersøgelser må det intakte dyr nødvendigvis påvirkes af stoffet over længere tid, men afprøvningerne medfører ingen skade eller ubehag for det voksne moderdyr, idet doserne nødvendigvis er lave og utoksiske. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med det formål at undersøge rodenticiders toksicitet over for fjerkræ og kontaminering af æg fodres fjerkræ med rodenticidholdigt foder eller tilbydes færdigformuleret præparat. Efterfølgende noteres den indtagne mængde rodenticid, og dyrenes tilstand vurderes. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fugle (høns/duer). Med det formål at udvikle og afprøve gnaverbekæmpelsesmidler samt undersøge for resistens mod disse doseres teststoffer eller færdigformulerede midler oralt, eventuelt under bedøvelse, med sonde til dyr, og effekten observeres efterfølgende. Efter dyreforsøgslovens 7 må et dyr ikke opleve stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. Hertil må anvendes rotter, mus, andre gnavere og muldvarpe. Med henblik på feltafprøvning med rodenticider og repellenter indfanges gnavere og mærkes, hvorefter de genudsættes og tilbydes bekæmpelsesmidler, og effekten vurderes ved genfangst. Testbekæmpelsesmidlerne skal før anvendelse i felten ved laboratorieundersøgelser være afprøvet og fundet egnet til formålet. Hertil må anvendes mus, rotter og andre gnavere. Med det formål at undersøge testbekæmpelseesmidlers effektivitet over for muldvarpe og mosegrise udsættes dyrene for testmidlet i deres biotop. Effekten vurderes ved måling af dyrenes aktivitetsni-

88 veau. Testbekæmpelsesmidlerne skal før anvendelse i felten ved laboratorieundersøgelser være afprøvet og fundet egnet til formålet. Hertil må anvendes mosegrise og muldvarpe. Med henblik på at undersøge teststoffers akut toksiske effekt efter enkelt dosis indgives stoffet oralt eller parenteralt til dyr efter fast dosis princippet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået dog senest efter 48 timers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og andre gnavere. Med det formål at karakterisere testlægemidlers toksiske profil indgives testlægemiddel ved gentagen dosering til dyr oralt eller parenteralt eventuelt kontinuerligt ved hjælp af under bedøvelse implanteret osmotisk minipumpe. Der udtages blodprøver under forløbet, og i nogle tilfælde anbringes dyr i metabolismebure med henblik på opsamling af urin. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog senest efter 28 dages observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og grise. Med det formål at bestemme teststoffers Maksimal Tolereret Dosis (MTD) indgives teststof ved gentagen dosering oralt eller parenteralt til dyr. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået eller senest efter 2 ugers observation. Ved sikre toksikologiske symptomer, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og grise. Med det formål at undersøge toksiske og potentielt toksiske stoffers effekt på organismen med henblik på retsmedicinsk diagnostik og forskning i relation hertil indgives det aktuelle teststof oralt eller parenteralt til dyr. Der udtages blodprøver under forløbet. Ved sikre tegn på toksicitet, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus, grise, geder, får og kvæg. Med det formål at undersøge teststoffers toksikologiske effekt indgives teststof enten med enkel eller gentagen dosering i op til 2 uger oralt eller parenteralt. I forbindelse med undersøgelsen indlægges eventuelt permanente katetre i arterie og vene på bedøvede dyr med henblik på infusioner, prøveudtagninger og målinger. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Der udtages blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter.

89 Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers akutte toksicitet indgives teststof oralt eller parenteralt til dyr efter fast dosis metoden. Dyrene observeres i op til 7 døgn, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med henblik på at undersøge teststoffers toksiske effekt indgives stoffet oralt, nasalt, dermalt eller parenteralt som enkelt dosis til dyr efter fast dosis princippet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med henblik på at undersøge teststoffer for sensibiliserende effekt injiceres 3 x daglig små mængder af teststof intracutant i marsvin, eventuelt sammen med Freunds complette adjuvans. De efterfølgende 25 døgn appliceres teststof hver andet døgn på ubehandlet hud. I tilfælde af lidelsesvoldende hudirritation, væsentligt påvirket almentilstand eller lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. Med det formål at undersøge teststoffers toksicitet gennemføres undersøgelser i rotter efter OECDguidelines. Akut oral toksicitet (fastdosis-metoden) - OECD-guideline 420. Akut dermal toksicitet - OECD-guideline 402. Subakut toksicitet - OECD-guideline 407. Der udtages blodprøver under bedøvelse i forbindelse med undersøgelserne. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers toksicitet og antigenicitet/allergenicitet efter en eller gentagen intratracheal administration indgives stoffet til bedøvede dyr i små doser. Dyrene observeres efterfølgende i op til ½ år, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og marsvin.

90 Med det formål at undersøge om teststoffer fremkalder øjenirritation, udsættes dyr for stoffet ved instillation i det ene øje. Undersøgelsen udføres med stoffer, der ved forudgående cytotoksiske tests har vist sig ikke at være ætsende eller stærkt irriterende. Dette gælder også stoffer, der ud fra struktur/aktivitets relationer, fysiske/kemiske forhold eller in vitro tests må forudses at kunne være ætsende eller stærkt irriterende. Dyrene observeres i op til 72 timer efter applikation, dog i enkelte tilfælde i op til 21 dage, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med det formål at undersøge, om teststoffer fremkalder primær hudirritation ved dermal applikation, appliceres stoffet lokalt. Undersøgelsen udføres med stoffer, der ved forudgående cytotok-siske tests har vist sig ikke at være ætsende eller stærkt irriterende. Dette gælder også stoffer, der ud fra struktur/aktivitets relationer, fysiske/kemiske forhold eller in vitro tests må forudses at kunne være ætsende eller stærkt irriterende. Dyrene observeres i op til 72 timer efter applikation, dog i enkelte tilfælde i op til 21 dage, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med det formål at undersøge teststoffers evne til at fremkalde kontaktallergi gennemføres skin sensitisations test efter OECD-guideline 406. Der udtages blodprøver under forløbet på bedøvede dyr. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og marsvin. Med henblik på at undersøge testmaterialers (medical devices) lokaltoksiske effekt implanteres små stykker af testmateriale subcutant eller intramuskulært på bedøvede kaniner. Der gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 3 måneder, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med henblik på at undersøge teststoffers lokalirriterende effekt inddryppes teststof i det ene øje på kaniner. Dyrene observeres i op til 72 timer og i få tilfælde op til 21 døgn. Undersøgelsen må ikke udføres med stoffer, der i hudirritationsstudier har vist sig at være ætsende eller stærkt irriterende. Dette gælder også stoffer, der udfra struktur/aktivitetsrelationer, fysisk/kemiske forhold eller in vitro tests, må forudses at kunne være ætsende eller stærkt irriterende. Der skal gives lokal smertebehand-

91 ling ved behov. I tilfælde af væsentlig påvirket almen-tilstand, herunder lokal irritation eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med henblik på at undersøge teststoffers mutagene effekt indgives stoffet en eller to gange oralt eller parenteralt til mus. Dyrene observeres i op til 48 timer, hvorefter de aflives med henblik på udtagning af knoglemarv til laboratorieundersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med henblik på at undersøge teststoffers cytotoksikologiske effekt bedøves dyr og materiale (væv, organer, blod) udtages til in vitro undersøgelser. Dyrene doseres med teststof 2 til 28 døgn før bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almenstilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med henblik på at undersøge teststoffers lokale vævsirriterende effekt indgives teststof ved enkel eller gentagen dosering intravenøst, perivenøst, intramuskulært, nasalt, vaginalt eller rektalt til dyr. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes hamstere, kaniner og grise. Med henblik på at undersøge veterinære lægemidlers lokale toksiske effekt administreres testmidlet subkutant, perivenøst, intravenøst, intramuskulært, dermalt, nasalt, vaginalt eller rektalt til dyr. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes hunde, katte, grise, kvæg, heste, får og andre pattedyr. Med henblik på at undersøge teststoffers toksiske effekt efter enkelt dosis indgives stoffet oralt, parenteralt, nasalt, dermalt, ved inhalation, eller under bedøvelse intratrachealt til dyr efter fast dosis princippet. Dyrene observeres i op til 14 dage, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter.

92 Med henblik på at undersøge teststoffers toksiske effekt efter gentagen doseringer indgives teststof dagligt (oralt, parenteralt, dermalt, nasalt, intratrachealt eller ved inhalation) i op til 1 år. Under forløbet observeres dyrene klinisk og periodisk foretages måling af foderoptagelse, legemsvægt, legemstemperatur, elektrocardiogram, blodtryk samt øjenundersøgelse. Der udtages blodprøver og opsamles urinprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, kaniner, grise, hunde og fugle. Med henblik på at undersøge teststoffers cancerogene effekt indgives teststof til dyr dagligt i op til 2 år peroralt, parenteralt eller ved dermal applikation. Ved tumorudvikling må den samlede tumormasse ikke overstige 10% af dyrenes normalvægt. Under forløbet udtages blodprøver. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og hamstere. Med henblik på at undersøge teststoffers reproduktionstoksiske effekt behandles kønsmodne, drægtige eller diegivende dyr med teststof dagligt i op til 20 uger oralt, parenteralt eller ved dermal applikation. Der udtages eventuelt celle-, sæd- og blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, kaniner og grise. Med henblik på at undersøge teststoffers toksiske og reproduktionstoksiske effekt doseres teststof enkelt eller gentagne gange oralt eller parenteralt til fugle dagligt i op til 25 uger. Der udtages blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes vagtler. Med henblik på at undersøge teststoffers neurotoksiske effekt indgives teststoffet en eller to gange til høns. Dyrene observeres i op til 7 uger, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes høns. Med det formål at undersøge den lokalirriterende effekt af testlægemidler og substanser, som indgår i lægemiddelformuleringer, doceres testformulering 2 gange dermalt, subcutant eller intramuskulært

93 på sederet eller bedøvet dyr. Efter en observationstid på op til 100 dage aflives dyrene, og materiale udtages til histologiske undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at undersøge testlægemidlers effekt på plasmavolumen administreres testlægemiddel oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering til dyr i op til 3 måneder. Der udtages blodprøver under forløbet. Ved forsøgets afslutning bedøves dyrene, og katetre indlægges i arterie og vene med henblik på infusioner og bestemmelse af plasmavolumen. Dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers farmakologiske og toksikologiske effekt administreres testlægemiddel til dyr oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering i op til 3 måneder. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives/perfusionsfikseres, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. Med det formål at undersøge den lokalirriterende effekt af testlægemidler og substanser, som indgår i lægemiddelformuleringer, doceres testformulering 2 gange dermalt, subcutant eller intramuskulært på sederet eller bedøvet dyr. Efter en observationstid på op til 100 dage aflives dyrene, og materiale udtages til histologiske undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at undersøge testlægemidlers effekt på plasmavolumen administreres testlægemiddel oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering til dyr i op til 3 måneder. Der udtages blodprøver under forløbet. Ved forsøgets afslutning bedøves dyrene, og katetre indlægges i arterie og vene med henblik på infusioner og bestemmelse af plasmavolumen. Dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers farmakologiske og toksikologiske effekt administreres testlægemiddel til dyr oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering i op til 3 måneder. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives/perfusionsfikseres, så snart forsøgets

94 formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin.

95 L. Onkologiske undersøgelser De omfatter flere typer indgreb nemlig fremkaldelse af tumorvækst ved podning med tumorceller direkte ind i væv eller organer, transplantation af hele tumorer på det forud normale dyr, forsøgsopstillinger med administration af tumorfremkaldende stoffer til normale dyr eller behandling med forventet væksthæmmende stoffer til dyr podet med tumorceller. Dette giver muligheden for både at undersøge de nærmere mekanismer ved tumorinduktion og -vækst og ved spredningen (metastasering) af tumorer i dyret. Organismens egne reaktioner kan dermed inddrages i undersøgelsen af stoffer, der hæmmer tumorcellernes vækst, hvorfor dyreforsøg er et nødvendigt supplement til de alternative in vitro undersøgelser. Formålet kan også være, at der kun ved podning på dyr kan fremskaffes tilstrækkelige mængder af specielle tumorceller til in vitro studier for helt specifikt at undersøge teststoffernes evne til at hæmme cellernes vækst eller væsentlige cellefunktioner, før stoffernes værdi i behandlingsøjemed kan bedømmes og derfra motivere, at de benyttes i afsluttende undersøgelser på dyr. Specifikke undersøgelser på dyr er i vid udstrækning en forudsætning for både gennemførelse af rationel samfundsorienteret forebyggelse og for effektiv behandling af anvendelsen af tumorfremkaldende stoffer og for effektiv behandling af cancer patienter. Ved angivelser i tilladelserne af den maksimale tumorvækst søger man at sikre sig mod uønskede påvirkninger og fysiske belastninger. Påvirkningen af almentilstanden følges gennem kontrol med ædelyst, vægttab, adfærd og dyrenes udseende. Ligeledes skal dyrene aflives, såfremt huden over tumor ulcereres eller tumor nekrotiseres. Væksten af tumorvævet er afhængig af blodforsyningen, hvorfor nydannelse af blodkar (angiogenesen) indgår i nogle af de tilladte undersøgelser. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med henblik på onkologiske undersøgelser induceres tumorvækst i dyrene ved subcutan injektion eller transplantation af tumorceller/-væv. Den enkelte tumors vægt må ikke overstige 1 gram, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumormasse på det enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter.

96 Med det formål at undersøge den biologiske aktivitet af proteiner induceret ved DNA immunisering over for vækst af tumorer inokuleres mus subcutant med tumorceller før eller efter immuniseringen. Der udtages blodprøver under forløbet. Ved tumorvækst må den enkelte tumors vægt på mus ikke overstige 1 gram, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumormasse på det enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at udvikle og afprøve behandlingsmetoder med kendte specielt formulerede kemoterapeutika induceres tyktarmskræft i rotter ved subcutan indgift af kræftfremkaldende stof. Dyrene gennemgår herefter et systemisk eller lokalt behandlingsforløb med testkemoterapeutikum. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Ved tumorvækst må den samlede tumorvægt ikke overstige 10% af dyrenes normalvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge ADAM-12's effekt på udvikling af tumorer induceres mammatumorer ved kemisk carcinogenese (DMBA) i normale mus og genmodificerede mus, der udtrykker ADAM 12 i serum og forskellige væv. I tilfælde af tumorvækst må den enkelte tumors vægt ikke overstige 1 gram, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumormasse på det enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 30 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at udvikle og afprøve behandlingsmetoder med kemoterapeutika ved behandling af kræft injiceres tumorceller subcutant i mus. Dyrene gennemgår derefter et behandlingsforløb ved systemisk eller lokal administration af testkemoterapeutikum. Ved tumorvækst må den enkelte tumors vægt ikke overstige 1 g, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumormasse på det enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på dannelsen af blodkar (angiogenesen) injiceres under bedøvelse luft subcutant på ryggen af mus (maksimalt 5 ml) og rotter (maksimalt 15

97 ml) med henblik på induktion af en speciel subcutan membranstruktur. Efter ca 2 uger bedøves dyrene igen, og en lille slow-release pellet med kardannende vækstfaktor implanteres subcutant på membranstrukturen. Dyrene behandles efterfølgende med teststof oralt eller parenteralt. Dyrene aflives efter 8-24 dages observation med henblik på videre undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på dannelsen af blodkar (angiogenesen) i forbindelse med tumorvækst injiceres under bedøvelse luft subcutant på ryggen af mus (maksimalt 5 ml) og rotter (maksimalt 15 ml) med henblik på induktion af en speciel subcutan membranstruktur. Efter ca. 2 uger bedøves dyrene igen, og tumorceller implanteres subcutant på membran-strukturen. Dyrene behandles efterfølgende med teststof oralt eller parenteralt. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. Ved tumorvækst må den samlede tumormasse ikke overstige 5% af dyrenes normalvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge biologiske mekanismer i forbindelse med tumorvækst i knogler, osteoklastaktivitet og karnydannelse i tumorer samt afprøvning af behandlingsprincipper rettet mod tumorvækst indgives teststof til mus oralt eller parenteralt 1-2 gange dagligt. Kræftceller injiceres enten subcutant, intramammært eller intraarterielt på bedøvede mus. Grupper af dyr behandles under forløbet med østrogen ved implantation af depotpellet subcutant. Den enkelte tumors vægt må ikke overstige 1 gram, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumormasse på det enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået, eller senest efter 16 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge patofysiologiske mekanismer, som fører til metastasering af tumorer, herunder osteolytisk knoglemetastasering, samt til øget osteoklast aktivitet og nydannelse af kar, injiceres tumorceller enten subcutant, intramammært eller intracardialt i mus. Eventuelt implanteres en østradiolpellet subcutant forud herfor. Med henblik på at udvikle nye behandlingsprincipper mod metastasering indgives teststof oralt, subcutant eller intraperitonealt. Dyrene skal være bedøvede og/eller smertebehandlet i fornødent omfang i forbindelse med indgrebene. Der udtages blodprøver

98 under forløbet. Ved tumorvækst må den enkelte tumors vægt ikke overstige 1 gram, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumormasse på det enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog senest efter 16 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge forskellige behandlingsformer i form af stråle- eller varmebehandling eller kemoterapi podes tumorvæv-/-celler subcutant på fod eller ben unilateralt på dyr. Efterfølgende gennemføres behandlingerne, og resultatet vurderes ved kliniske, fysiologiske, biokemiske og histopatologiske målinger. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Ved en samlet tumormasse på >5% af dyrenes normalvægt, i tilfælde af manifeste bivirkninger, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at etablere en behandlingsmetode til blærecancer ved hjælp af genterapi induceres blærecancer kemisk i dyr ved oral indgift af kræftfremkaldende stof. Efterfølgende kateteriseres dyrene, og celler med anticancereffekt instilleres i blæren. Efter to ugers observation aflives dyrene, og blæren udtages til immunhistokemisk undersøgelse. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at fremstille en dyreeksperimentel model til forskning i brystcancer induceres mammatumorer kemisk ved indgift af en dosis 9,10-dimethyl-1,2-benzanthracene peroralt til rotter. Ved tumorvækst må den samlede tumormasse ikke overstige 10% af dyrenes normalvægt. Ved ulceration eller nekrose af tumor, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med henblik på at undersøge potentielle lægemidlers effekt på tumorvækst implanteres tumorvæv/- celler subcutant i dyr. I observationsperioden behandles med teststof. Den enkelte tumors vægt må ikke overstige 1 gram, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumormasse på det enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter.

99 Med henblik på onkologiske undersøgelser induceres tumorvækst i dyrene ved subcutan injektion eller transplantation af tumorceller/-væv. Den enkelte tumors vægt må ikke overstige 1 gram, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumormasse på det enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers tumorfremkaldende effekt, specielt i tarmen, indgives testlægemiddel oralt i op til 1½ år til mus, der er disponeret for udvikling af tarmtumorer. Der udtages blodprøver under forløbet på bedøvede dyr. Dyrene skal observeres intensivt under forløbet, bl.a. med hensyn til foderindtagelse og legemsvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge biologiske mekanismer af betydning for tumorinvasion og metastasering observeres (genmodificerede) mus, der spontant udvikler tumorer, og som besidder genetiske defekter i organismens proteolytiske systemer. Dyrene observeres herefter i 50 døgn, hvorefter de aflives. Ved tumorvækst og metastasering må den samlede tumorvægt kun undtagelsesvis overstige 10% af dyrenes normalvægt og ikke overstige 20%. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge samspillet mellem cancer- og stromale celler i forbindelse med invasiv vækst og metastasering implanteres tumorceller subcutant på bedøvede normale og genmodificerede mus. Dyrene observeres herefter i 50 døgn, hvorefter de aflives. Ved tumorvækst og metastasering må den samlede tumorvægt kun undtagelsesvis overstige 10% af dyrenes normalvægt og ikke overstige 20%. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers tumorfremkaldende effekt, specielt i tarmen, indgives testlægemiddel oralt i op til 1½ år til mus, der er disponeret for udvikling af tarmtumorer. Der udtages blodprøver under forløbet på bedøvede dyr. Dyrene skal observeres intensivt under forløbet, bl.a. med hensyn til foderindtagelse og legemsvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus.

100 M. Blod-/vævs-/organdonering Såfremt dyr først aflives ved anerkendte metoder før udtagelse af forskellige materialer er disse indgreb ikke at betragte som dyreforsøg i henhold til Dyreforsøgsloven. Sker udtagelsen derimod på det levende dyr, kræver det specificeret tilladelse, hvoraf det følger, hvilken form for smertebeskyttelse og/eller bedøvelse, der skal anvendes. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med det formål at fremskaffe blod til laboratorieundersøgelser udtages prøver ved venepunktur eller under bedøvelse ved hjertepunktur. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk, padder og krybdyr. Med henblik på at opsamle blodprøver til diagnostisk brug bedøves dyr, og blodprøver udtages. Hertil må anvendes mus, rotter og gnavere. Med det formål at fremskaffe radioaktivt mærket føtalt knoglevæv til in vitro undersøgelser injiceres tracerstof 2 gange subcutant i drægtige mus. Som hovedregel aflives dyrene efter 1 døgn, og fostrene udtages med henblik på isolering af knoglevæv. I enkelte tilfælde fødes ungerne, og knoglevæv isoleres efter 1 uge. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at fremskaffe blod til fremstilling af blodprodukter til laboratoriebrug tappes blod fra dyr. Marsvin skal være bedøvede i forbindelse med tapningen og aflives under bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin, høns og får. Med det formål at fremskaffe umodent hjernevæv til vævsdyrkning, xenotransplantation og histologiske undersøgelser bedøves drægtige søer, og fostrene fjernes, hvorefter dyrene aflives. Hertil må anvendes drægtige søer og grise.

101 Med det formål at fremskaffe væv til histologiske undersøgelser af hjernens udvikling og opbygning bedøves grise og aflives/perfusionsfikseres, hvorefter materiale udtages til laboratorieundersøgelser. Hertil må anvendes drægtige søer og grise. Med det formål at fremskaffe makrofager til in vitro undersøgelser stimuleres makrofag-migration til bughulen ved injektion af 3% thioglycollate-opløsning intraperitonealt i mus. Efter ca. 1 uge aflives dyrene, og makrofager høstes ved skylning af bughulen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at fremskaffe blod til blodpræparater eller sera tappes dyr partielt for blod. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at fremskaffe blod til blodpræparater eller sera partiel- eller totaltappes dyr for blod. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin.

102 N. Økotoksikologiske undersøgelser Der vil i de foregående afsnit være undersøgelser, der kunne henføres til denne gruppe. Der er til trods herfor kun i beretningsåret anført een tilladelse herunder. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med det formål at undersøge miljøets effekt på faunaen foretages mærkning af dyr samt udtagning af blod- og små vævsprøver fra dyr. Hertil må anvendes vildtlevende hvirveldyr. O. Reproduktionsbiologiske undersøgelser En ny opdeling for anvendelsen af forsøgsdyr er begrundet i den øgede anvendelse af egentlige in vitro undersøgelser baseret på organ- eller vævsmateriale udtaget fra enten normale dyr eller dyr, som forinden har været behandlet på forskellig vis. Det er typisk for disse undersøgelser, at de befatter sig med isolerede mekanismer, som i sig selv ikke belaster dyret, idet der ikke sker funktionsødelæggende påvirkninger. Muligheden for direkte påvirkning af det genetiske materiale i ægcellen udløser et behov for at isolere æg til studier og senere placering i såkaldte rugemødre. Interessen for de vilkår og påvirkninger, som er selve reproduktionen, er en naturlig følge af arbejdet med de genetisk modificerede embryoner. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med det formål at fremskaffe oocyter til in vitro undersøgelser behandles kvæg med hormonpræparater med henblik på brunstsynkronisering, superovulation og styring af LH-udskillelsen. Hormonerne administreres intramuskulært, subcutant (depottablet) og/eller transvaginalt (hormonimprægneret silicone spiral). Oocytterne isoleres ved ultralydstyret transvaginal aspiration af follikel-indhold på sederet/analgeseret dyr. Opsamling af æg må højst foregå 4 gange på det enkelte dyr. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes kvæg.

103 Med det formål at fremstille sterile hanmus og -rotter foretages vasectomi bilateralt på bedøvede dyr. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. Med det formål at fremstille sterile hanmus og -rotter foretages vasectomi bilateralt på bedøvede dyr. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at fremskaffe oocytter og embryoner til reproduktionsbiologiske forsøg behandles dyr med hormoner med henblik på superovulering. Efterfølgende aflives dyrene, og æg/embryoner isoleres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med henblik på sanering af inficerede avlsstammer og på at fremavle specielle stammer indlægges isolerede embryoner (eventuelt genmodificerede) ved kirurgisk indgreb i livmoderen på bedøvede mus. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. Med det formål at fremskaffe follikelvæske og oocytter til in vitro fertilitetsundersøgelser foretages på sederet/analgeseret dyr ultralydsstyret transvaginal aspiration af follikelindhold. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes køer og heste. P. Tilladelser til undervisningsformål Med den stigende interesse i udvikling af de kirurgiske teknikker og betydningen af den kirurgiske træning af personel har grisen vist sig at være et velegnet forsøgsdyr. Der indgår derfor behov for etablering af muligheder i de dyreeksperimentelle centre for gennemførelse af uddannelsesforløb, hvor erfarne kirurger på bedøvede grise underviser i både nye og gamle teknikker, herunder anvendelse af nyt apparatur. Nyttevirkningen af en sådan aktivitet er naturligvis stor. Desuden må det påpeges at uddannelseskravene til de personer, som udfører dyreforsøg og de dermed forbundne tekni-

104 ske indgreb, også er øget, og kun kan tilfredsstilles gennem opøvelser under vejledning af erfarne personer som således må tildeles tilladelser i fornødent omfang. Det skal betones, at Dyreforsøgslovens krav om nyttevirkningen af et dyreforsøg til fulde efterkommes. Det bør i denne forbindelse tilføjes, at Dyreforsøgstilsynets dyrlæge deltager som underviser på de kurser, der gennemføres på de tre Universiteter i dyreforsøg. Deltagelse i disse kurser er en forudsætning for den personlige tildeling af en dyreforsøgstilladelse. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med det formål at indøve specielle teknikker ved blodprøvetagning fra ectoterme hvirveldyr foretages vene- og/eller hjertepunktur. Ved hjertepunktur skal dyrene være bedøvede. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk, padder og krybdyr. Med det formål at opøve personalets færdigheder i eksperimentelle indgreb udføres en række indgreb på dyr (udtagning af vævsprøver, injektionsteknikker, anæstesier, kirurgiske indgreb, aflivningsteknikker og lignende). Aktiviteterne skal i fornødent omfang først foregå på aflivede eller totalbedøvede dyr og i øvrigt under iagttagelse af reglerne om bedøvelse i lovens 7. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, kaniner og grise. Med det formål at undervise dyreassistent-, jordbrugsassistent- og veterinærsygeplejeskeelever samt efteruddannelseskursister i forsøgsdyrskundskab udføres en række manipulationer og indgreb på dyr (håndtering, undersøgelses- og bandageringsmetoder, sondefodring, vævs- og blodprøveudtagning, kateterisering, injektions-, anæstesi- og aflivningsteknikker samt mindre kirurgiske indgreb o.l.). Dyrene skal i forbindelse med manipulationerne og indgrebene være sederet, analgeseret eller anæsteseret i fornødent omfang. Ved de kirurgiske indgreb skal dyrene altid være lokalt eller universelt anæsteseret. Aktiviteten skal iøvrigt foregå inden for rammen i dyreforsøgsloven 7, stk. 4. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, kaniner, katte, hunde, grise, får, kvæg, heste, høns og fisk.

105 Med henblik på undervisning af studerende og kursister i klinisk undersøgelsesteknik og diagnostik på dyr udføres en række manipulationer med og indgreb på dyr (håndtering, injektionsteknik, udtagning af blod- og vævsprøver, prøvepunktater, prøver fra fordøjelseskanalen samt luft- og urinvejene, endoskopiske undersøgelser af hulorganer, organfunktionsundersøgelser o.a.). Dyrene skal i forbindelse med undersøgelserne i fornødent omfang være sederede og/eller lokalt anæsteserede. Hertil må anvendes grise, kvæg og heste. Med henblik på undervisning af studerende og kursister i klinisk undersøgelsesteknik, diagnostik og behandlingsprincipper udføres en række manipulationer og indgreb på dyr (injektions- og infusionsteknikker, sedation, lokal- og universelbedøvelse, medicineringsteknikker, sædoverførsel, ægopsamling samt embryotransfer o.a.). Dyrene skal i fornødent omfang være sederede, lokalt eller universelt bedøvede i forbindelse med indgrebene. Hertil må anvendes grise, kvæg og heste. Med henblik på undervisning af studerende og kursister i kirurgisk teknik udføres en række indgreb på dyr (anæstesier, basale og specielle kirurgiske indgreb, aflivningsteknikker o.a.). Ved de kirurgiske indgreb skal dyrene være lokalt eller universelt bedøvede. I det omfang smertevoldende indgreb har karakter af demonstrationer, skal der altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal altid aflives inden bedøvelsens ophør. Hertil må anvendes grise, kvæg og heste. Med henblik på oplæring af Ph.D.-studerende i dyreeksperimentelle metoder foretages forskellige indgreb på tarmkanalen specielt med henblik på isolering af tyndtarmssegmenter. Dyrene skal være bedøvede under hele forløbet og aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at opøve personalets færdigheder i eksperimentelle indgreb udføres en række indgreb på dyr (udtagning af vævsprøver, injektionsteknikker, anæstesier, kirurgiske indgreb, aflivningsteknikker og lignende). Aktiviteterne skal i fornødent omfang først foregå på aflivede eller totalbedøvede dyr og iøvrigt under iagtagelse af reglerne om bedøvelse i lovens 7. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, kaniner, hunde og grise.

106 Q. Metodeafprøvning Det er klart, at grundlaget for tilladelser inden for dette område er beslægtet med tilladelser til undervisningsformål, men også understøttelse af en udvikling af metoder, som kan anvendes inden for de mange andre emnegrupper, kan komme på tale. Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med henblik på kontinuerlig dosering af teststoffer i forbindelse med forsøg indopereres osmotisk minipumpe subcutant eller permanent-katetre i kar eller mavetarmkanalen på bedøvede dyr. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og grise. Med det formål at undersøge teststoffers eller bandagers effekt på sårheling etableres overfladiske - eventuelt nekrotiske - sår med diameter på 20 mm i hud/underhud på ryggen af bedøvede grise. Med henblik på at inducere nekrotiske sår eksponeres sårene med 2 molær natriumhydroxyd-opløsning i 30 minutter. Der skal i forbindelse hermed gennemføres smertebehandling af dyrene postoperativt de første 3 døgn og i øvrigt ved behov. Efterfølgende behandles med teststof/bandage. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål som led i slagteproceduren at udvikle og afprøve en metode til immobilisering af kreaturer efter bedøvelse med penetrerende skud i hjernen fra boltpistol gennemføres elektrostimuleringer af rygmarven umiddelbart efter påført skud. Afblødningen skal indledes straks herefter. Hertil må anvendes kvæg. Med det formål at undersøge graden af iskæmi i tarmvæggen i forbindelse med tarmkirurgi foretages afklemning af kar til tarmsegmenter på bedøvede grise. Med henblik på måling af iskæmiens omfang

107 indlægges mikrodialyseprober i tarmvæggen. Endvidere indlægges katetre i femorale og intestinalarterier med henblik på prøveudtagning. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes grise. Med det formål at afprøve en polyakrylamid-gel som erstatnings-/protesemateriale ved korrektioner af kroppens konturer injiceres op til 50 ml af gelen mellem gll. mammae og muskelfascien på bedøvede grise. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelses-voldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at udvikle en dyreeksperimentel model til undersøgelse af vandladningsmønstret anbringes grise med 2 ugers interval i metabolismebure med henblik på måling af urin og registrering af vandladningsmønstret. Efter endt registreringsperiode sederes dyrene med henblik på måling af residualurin og det intraabdominale tryk. I forbindelse med undersøgelserne indlægges kateter i blæren og rectum på dyrene. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 10 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at udvikle og afprøve elektroder til stimulering af nerver/muskulatur i forbindelse med lammelser implanteres manchetelektroder omkring nerver på forbenene eller pladeelektroder direkte på muskulatur af bedøvede grise. Elektroderne forbindes i subcutant forløb med subcutant placeret stimulationsboks. Dyrene bedøves igen hver 3. uge med henblik på stimulationsundersøgelser. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 6 måneders observation. Der skal gives smertebehandling. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at undersøge gnaveres reaktion over for repellenter (lugt, smag, lyd o.a.) eksponeres dyr for testrepellent. Dyrenes reaktioner og adfærd registreres. Hertil må anvendes mus, rotter og andre gnavere. Med henblik på godkendelse af forskellige fældetyper foretages afprøvning og vurdering af de enkelte fælders (drabs)effektivitet. Det forudsættes, at fældernes effektivitet forinden i videst muligt omfang er sandsynliggjort ved tekniske undersøgelser. Afprøvningen skal foregå under konstant over-

108 vågning, der sikrer øjeblikkelig indgriben i tilfælde af utilsigtet virkning. Hertil må anvendes mus, rotter og andre gnavere. Med det formål at undersøge vækstfaktorers effekt på epitheliale skader efter strålebehandling i hoved-/halsregionen bestråles bedøvede rotter med henblik på at inducere let mucositis i mundhulen. På halvdelen af dyrene foretages 1 døgn forud for bestrålingen ekstirpation under bedøvelse af gll. submandibulares. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. Dyrene observeres i op til 7 dage, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge skader i leveren efter iskæmi og reperfusion bedøves mus, og blodforsyningen til ca. 40% af leveren afklemmes. Efter 90 minutter fjernes afklemningen, og operationen afsluttes. Dyrene observeres i højst 24 timer, hvorefter de aflives. Der skal gives smertestillende behandling. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. Med det formål at foretage sammenlignende undersøgelser af brug af autolog knogle i blok med autolog knogle i particulær form ved kæbeopbygning i kombination med titanium implantater ekstraheres de 3 bageste præmolarer i begge sider af mandiblen på bedøvede grise. Samtidig induceres en knogledefekt på 10 x 30 mm i tandudtrækningsområdet. Efter 3 måneders observation bedøves grisene igen, og der udtages knoglevæv fra crista iliaca med henblik på transplantation til defektområderne. I en enkelt gruppe af dyr udtages tillige blod med henblik på isolation af trombocytter til brug ved transplantation af knogle. I andre grupper implanteres titanium transplantater i transplantationsområdet, eller dette dækkes med membran. Efter yderligere 3 måneders observation bedøves dyrene igen, og der udtages biopsier fra eller implanteres titaniumimplantater i transplantationsområdet, eller der påsættes krone på tidligere implanterede tandimplantater. En enkelt gruppe dyr aflives. Efter endnu 3 måneders observation aflives resten af dyrene. Der skal gives smertestillende behandling i forbindelse med de kirurgiske indgreb. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at undersøge vævscompatibiliteten af kunstigt implantat ved behandling af induratio penis plastica implanteres på bedøvede grise testmateriale i corpus cavernosum. Postoperativt be-

109 handles med smertestillende og antiandrogen medicin. Efter senest 6 uger bedøves dyrene igen med henblik på funktionsundersøgelser. Dyrene aflives i denne bedøvelse, og materiale udtages til histologiske undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise. Med det formål at etablere en dyreeksperimentel model til undersøgelse af urininkontinens-syndrom bedøves rotter, og 2,5% sennepsolie instilleres i urinblæren. Efter 30 minutter skylles blæren. Efter 1-2 døgn vandbelastes dyrene ved oral indgift af vand, og miktionshyppigheden registreres. Eventuelt måles blærens urodynamik med dyrene i bedøvelse. Dyrene aflives umiddelbart efter forsøgene. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. Med det formål at undersøge rekombinant faktor VIIa's hæmostasefremmende effekt ved kirurgiske indgreb på lever og milt påføres bedøvede grise standardiserede lever- og milttraumer. Under forløbet behandles med faktor VIIa, og effekten registreres. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes grise. Med det formål at klarlægge mekanismer med betydning for udviklingen af osteoarthrose og screene for markører med henblik på tidlig diagnostisering af lidelsen foretages på bedøvet kanin unilateral partiel meniscotomi. Grupper af dyr behandles 1 uge før meniscotomien med osteoklast-hæmmer. Der skal behandles med smertestillende medicin 4 dage postoperativt og derefter ved behov. Der udtages blodprøver og optages røntgenbilleder under forløbet. Dyrene observeres i op til 12 uger, hvorefter de aflives, og materiale udtages til histologiske undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. Med det formål at afprøve et nyt ultralydsbaseret princip til lukning af sår ved mindre kirurgiske indgreb foretages ved hjælp af laparoskopisk teknik indgreb på galdevejen på bedøvede grise med anvendelse af det nye princip. Dyrene observeres i op til 1 uge, hvorefter de aflives, og materiale udtages til videre undersøgelser. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise.

110 Med det formål at afprøve eksterne defibrillatorelektroders effektivitet ved defibrillering af hjerter og undersøge eventuelle vævsskader i forbindelse med brugen heraf bedøves grise, og defibrilleringsseancen gennemføres. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes grise. Med det formål at optimere anvendelsen af bipolær diatermi ved koagulationshæmostase afprøves standardiserede procedurer i forskellige organer på bedøvede grise. Dyrene aflives i bedøvelsen, og væv udtages til videre undersøgelser. Hertil må anvendes grise. R. Andre Under denne gruppe er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: Med henblik på identifikation af gnavere i adfærdsforsøg i felten mærkes dyrene ved subcutan implantering af mikrochip eller ved påmontering af ekstern radiosender. Hertil må anvendes gnavere. Med henblik på dosering (kontinuerlig) af teststoffer i forbindelse med forsøg indopereres osmotisk minipumpe subcutant eller permanent-katetre i kar eller mavetarmkanalen på bedøvede dyr. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter, hunde og grise. Med det formål at vurdere protesematerialers biokompatibilitet og at undersøge en række parametre af betydning for varig fiksation af ledproteser implanteres på bedøvet dyr små cylindre (6 x 10 mm) af relevant protesemateriale - to cylindre proximalt i hver humerus og en cylinder intra-artikulært i hver femurkondyl. Dyrene skal holdes smertefri under hele det postoperative forløb. Dette indebærer, at der i de første postoperative døgn skal gives smertebehandling i form af buprenorfin mindst hver 8. time eller anden ligeså sufficient smertebehandling. Efter de første postoperative døgn gives smertebehandling efter behov. Der foretages CT-scanning af dyrene præoperativt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes hunde.

111 Med det formål at vurdere protesematerialers biokompatibilitet og at undersøge en række parametre af betydning for varig fiksation af ledproteser implanteres på bedøvet dyr små cylindre (6 x 10 mm) af relevant protesemateriale - to cylindre proximalt i hver humerus og en cylinder extra-artikulært i hver femurkondyl. Dyrene skal holdes smertefri under hele det postoperative forløb. Dette indebærer, at der i de første postoperative døgn skal gives smertebehandling i form af buprenorfin mindst hver 8. time eller anden ligeså sufficient smertebehandling. Efter de første postoperative døgn gives smertebehandling efter behov. I tilfælde af væsentlig påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes hunde. Med henblik på at undersøge indheling og funktion af medicinske hjælpemidler, herunder diverse biomaterialer indopereres små stykker af det kunstige materiale i dyr. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner, hunde og grise.

112 INSPEKTIONSVIRKSOMHED Af dyreforsøgslovens 11, stk. 1, fremgår, at Rådet og personer, som Rådet har bemyndiget hertil, til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til forsøgslokaler og andre lokaler, hvor forsøgsdyr anbringes, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for tilsynet. Inspektioner foretages oftest af den veterinære sekretær alene. Når forholdene tilsiger dette, sker det sammen med et eller flere af Rådets medlemmer, for eksempel når rådsmedlemmer har særlig ekspertise eller ønsker ved selvsyn at orientere sig om forholdene. I ganske enkelte tilfælde, en til to gange om året, deltager det samlede Råd. Inspektionen rettes da typisk mod et større antal tilladelsesindehavere på samme institution eller i virksomhed og kan have et seminarlignende præg, herunder med deltagelse af assisterende personale på institutionen eller virksomheden. Beslutning om afholdelse af inspektioner træffes i de fleste tilfælde på rådsmøderne, men opstår der pludselig behov for at foretage inspektion, træffes afgørelsen af Rådets formand eller af den veterinære sekretær. Inspektioner foretages i nogen grad efter turnus, hvorved et stort antal forsøgssteder bliver inspiceret jævnligt, dog således at store virksomheder og institutioner med omfattende forsøgsaktivitet besøges hyppigere end de mindre steder. Inspektioner omfatter også den for tiden eneste virksomhed, der opdrætter og sælger dyr til forsøg. Inspektionerne foretages som hovedregel på initiativ af Rådet som led i den almindelige rutine, men kan også, hvis en henvendelse må skønnes at være seriøs, være initieret af henvendelser fra personer, som mener, at der foregår ulovlig eller på anden måde kritisabel aktivitet. Det sidstnævnte forekommer sjældent. Inspektioner kan være anmeldte eller uanmeldte. Efter forretningsordenens 4, stk. 2, skal der ved afgørelsen af, hvilken form der vælges, lægges vægt på, hvad der bedst tjener formålet med inspektionen. Når ikke alle inspektioner foretages uanmeldt, må dette ses på baggrund af, at man ved uanmeldt inspektion ikke har nogen sikkerhed for, at der er dyreforsøg i gang, eller for at de(n) person(er), der

113 det pågældende sted har dyreforsøgstilladelse, er tilstede. Man får således ofte ved uanmeldte besøg kun lejlighed til at inspicere staldfaciliteterne og tale med personalet der. Ved anmeldte inspektioner kan det - foruden inspektion af staldfaciliteterne - opnås, at Dyreforsøgstilsynet kan overvære forsøg, der har tilsynets særlige interesse, ligesom drøftelser med forsøgsudøverne om forsøgsaktiviteten kan finde sted. Disse kontakter er meget værdifulde for Dyreforsøgstilsynets arbejde. Omvendt er man på forsøgsstederne ofte interesseret i at få Dyreforsøgstilsynets faglige vurdering og dettes mening om eventuelle justeringer, hvilket normalt bliver mødt med stor forståelse. På tilsvarende måde har veltilrettelagte inspektioner forud for påtænkte større om- /udbygninger af forsøgsfaciliteter eller før organisatoriske ændringer vist sig nyttige, herunder når en institution har ønsket efter dyreforsøgslovens 2, stk. 2, at flytte dele af ansvaret fra tilladelsens indehaver til institutionen eller virksomheden. I 2000 var der 356 personer, som havde tilladelse til at foretage dyreforsøg; heraf var der 76 personer, der ikke foretog dyreforsøg. I beretningsåret har der været tale om i alt 43 besøg i form af inspektioner (lovens 11) og demonstrationer (lovens 1, stk. 4) på institutioner og i virksomheder med ca. 196 tilladelsesindehavere. 18 af inspektionerne var uanmeldte. I de fleste tilfælde er flere tilladelsesindehaveres aktiviteter blevet inspiceret ved samme besøg.

114 ANVENDELSEN AF GENETISK MODIFICEREDE DYR I ÅR 2000 Opgørelsen over anvendelsen er sket på grundlag af de oplysninger, som er indsendt af ihændehavere af dyreforsøgstilladelser sammen med den årlige opgørelse over anvendelsen af forsøgsdyr i henhold til de givne tilladelser. Disse særskilte oplysninger har været indsamlet siden Der henvises herom til de tidligere årsberetninger. I alt 41 indehavere af dyreforsøgstilladelse har anvendt 111 forskellige typer af genetisk modificerede dyr. Med undtagelse af 1 rottestamme er de fremstillet på grundlag af forskellige musestammer. I forhold til 1999 viser tallene en begrænset stigning, der må antages at fortsætte. Anvendelsen foregår i hovedsagen fortsat på ret få institutioner eller virksomheder, og ansvaret for selve forsøgene ligger også fortsat hos erfarne og indsigtsfulde personer, der hver især anvender flere typer til belysning af de enkelte problemstillinger. Der er derfor god grund til også at antage, at de vilkår, som er en del af dyreforsøgstilladelserne med hensyn til beskyttelse af dyrene og værn mod lidelsesfulde tilstande respektive afbrydelse af forsøgstilstanden, når sådanne alligevel måtte optræde, efterfølges til fulde. Det fremgår af indberetningerne, at en del af de modificerede dyr anvendes, fordi de udviser større tendens til udvikling af tumorer enten spontant eller på grund af øget følsomhed over for cancerogene påvirkninger. Disse forsøg følger de retningslinier for tilladelse til at udføre transplantationer/induktioner af tumorer i forsøgsdyr, der findes aftrykt i denne årsberetning. Andre aktuelle områder er studier af det immunologiske respons og udviklingen af allergier samt undersøgelser af organudviklingen i fostertilstanden. Mange af dyrene leveres til brugerne gennem et enkelt dansk firma, der fungerer som godkendt agent for en egentlig udenlandsk producent, og som desuden påtager sig avl og vedligeholdelse af udvalgte stammer. Tre universitetsinstitutter og nogle biomedicinske laboratorier fungerer ligeledes som ansvarlige for fremstilling, avl eller om nødvendigt indkøb. Deres kvalificerede personale fører tilsyn og passer de pågældende dyr. Dyreforsøgstilsynet udsteder tilladelser til de metoder til fremstilling af genetiske modifikationer, der omfatter udtagning og indsættelse af æg, og de dele, som i øvrigt ifølge forsøgsplanerne, måtte være omfattet af dyreforsøgslovens krav f.eks. også til beskyttelse af afkommet. I de tilfælde, hvor ændringen i de fremstillede dyrs levedygtighed eller konsekvensen af den genetiske ændring ikke kendes, giver Dyreforsøgstilsynet kun begrænsede tilladelser eller instrukser med hensyn til særlig behandling eller aflivning af ikke levedygtigt afkom, eventuelt efter Dyreforsøgstilsynets inspektion.

115 Ændres fremstillingen af de genetisk modificerede dyr til værnsmæssigt uproblematiske fremgangsmåder, vil selve avlen være underkastet de samme regler som destinationsopdræt af andre forsøgsdyr. I øvrigt skal det påpeges, at det er værd at bemærke, at mange genetisk modificerede dyr ikke udviser synlige ændringer i fænotypen eller i de grundlæggende adfærdsmønstre, selv om der specielt er nogle typer, hvor levedygtigheden er stærkt nedsat, især hos de såkaldte sygdomsmodeller. I øvrigt er det karakteristisk, at netop uviklingen af såkaldte dyremodeller for sygdomme har vist, at de kun i visse træk minder om de sygelige forandringer hos mennesket. Det fremgår da også klart af den molekylært genetiske forskning, at mange sygdomstilstande enten i deres udvikling eller/og i deres funktionelle karakteristika baserer sig på funktionen af mange gener og i deres interaktion med påvirkninger fra det eksterne miljø. Det vil derfor formodentlig blive inden for studier af de fysiologiske funktioners gen til gen afhængighed, at anvendelsen af de genetisk modificerede dyr vil udvikles med forsøg, som omfattes af Dyreforsøgsloven. Et ukendt antal af de avlede genetisk modificerede dyr anvendes ikke til forsøg, der henhører under dyreforsøgsloven. De anvendes efter regelret aflivning til udtagning af organer eller væv. Dette materiale indgår i studier af cellulære mekanismer eller processer og disses afhængighed af de strukturændringer, der er fremkommet som følge af de genetiske modifikationer. Det gælder også forstudier af virkningsmekanismerne for lægemidler. Bindingen af disse sker ofte til specifikke cellereceptorer, hvis dannelse kan basere sig på et enkelt gen. Denne molekylære eller bioteknologiske forskning danner også basis for udviklingen af nye lægemidler og for forståelsen af visse sygdomme og for fagområderne molekylær farmakologi og toksikologi. De dyr, der medgår til disse overvejende cellebiologiske forsøgsaktiviteter, er således ikke omfattet af den i indledningen beskrevne årligt indsendte redegørelse og indgår ej heller i forsøgsdyrstatistikken i tabellerne på siderne 5-14, medmindre de er anvendt til forsøg omfattet af specifikke dyreforsøgstilladelser.

116 Skema III Oplysninger om anvendelse af genetisk modificerede dyr i 2000 Anvend venligst et særskilt skema for hver art/type Anvendelse af genetisk modificerede dyr. Ved genetisk modificerede dyr forstås i denne sammenhæng dyr, hvis arvemasse er ændret ved tilførsel af eksogent DNA (transgene) eller ved eksklusion af endogent DNA (knock out). 1. Dyreart, type og oprindelse (evt. tillige symbolnavn i Transgen Animal Data Base): Indkøbt/modtaget fra: Egen avl: ja nej 2. Tilstræbt eller etableret funktionsændring (beskrives, evt. tillige litteraturreference): 3. Antal anvendt til forsøg ifølge tilladelsen: Antal anvendt til in vitro forsøg: 4. Vurdering af den belastning, som dyrene udsættes for som konsekvens af den ændrede genfunktion: 5. Beskriv en evt. øget dødelighed, sygdomsforekomst eller nedsat resistens hos moderdyr, fostre eller afkom: 6. Anfør særlige dyreværnsmæssige foranstaltninger, der er eller agtes gennemført:

117 Tilladelsens indehaver: Navn: Institution, virksomhed og adresse: Evt. anden ansvarlig udøver: Telefonnummer: Dato: Underskrift: E:\Statistikindkaldning 2000\Skema III.doc Retningslinier for tilladelse til at udføre transplantationer eller induktioner af tumorer i forsøgsdyr Til brug ved afgørelsen af ansøgninger om tilladelse til at udføre forsøg, som indebærer udvikling af neoplasier i forsøgsdyr, har Dyreforsøgstilsynet truffet beslutning om følgende generelle retningslinier: Lokalisationen for tumortransplantation/-induktion skal vælges, således at der sker mindst mulig kompromittering af de omgivende strukturer. Lokalisationer, som involverer essentielle strukturer eller funktioner, tillades normalt ikke. Tumorimplantation /-induktion skal som hovedregel ske subkutant på ryggen eller i flanken. Enhver ansøgning skal indeholde en redegørelse for lokalisationen af de påtænkte tumorer og for deres biologi, herunder væksthastighed, vækstmønster, metastasering samt risiko for ulceration og kakeksi. Er tumorernes biologi ikke kendt, vil den normalt blive krævet klarlagt i pilotforsøg, før en endelig tilladelse kan udstedes. Tumorer må ikke øve væsentlig indflydelse på normale kropsfunktioner så som indtagelse af føde og væske, fordøjelse, defækation, urinering eller motoriske funktioner. Den enkelte tumors vægt må på mus ikke overstige 1 g og på rotter ikke 4 g svarende til en diameter på en kugleformet tumor på henholdsvis 12 mm og 20 mm. Den samlede tumormasse må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. Der må ikke forekomme ulcerationer i forbindelse med tumorer. Ved beregning af tumorbyrden i procent af dyrets vægt anbefales følgende formel: BEREGNET VÆGT AF TUMORER x 100 : (TOTALVÆGT AF DYR TUMORVÆGT) Tumorudviklingen skal kontrolleres mindst en gang dagligt. Kriterier, der lægges til grund for afslutningen af forsøget eller aflivningen af dyrene skal være nøje specificeret i ansøgningen, og der skal foreligge en klar instruks til pasningspersonalet om grundlaget for indgriben.

118 For solide identificerbare tumortyper bør der foreligge et tumormål og en beregnet tumorvægt, som ikke må overskrides. Ved forsøg til afklaring af behandlingsregimer eller biologiske mekanismer i forbindelse med metastaseringer og lignende kan de anførte hovedregler fraviges, såfremt der foreligger fornødent begrundet ansøgning herom

119 Konkrete afgørelser i sager vedrørende afgrænsningerne af Lov om Dyreforsøgs dækningsområde Af medlem af Rådet for Dyreforsøg Axel Kornerup Hansen, professor, Laboratorium for Forsøgsdyrkundskab og Forsøgsdyrvelfærd, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Indledning Udgangspunktet for hvordan man skal omgås dyr er givet i 1 i dyreværnsloven (Lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000), hvor det fastslås, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. I de efterfølgende paragraffer er der dels givet nogle konkrete fortolkninger af, hvad der er eller ikke er forsvarligt og dermed en overtrædelse af 1, dels er Justitsministeren bemyndiget til at fastsætte regler indeholdende yderligere fortolkninger. Det vil altså sige, at hvis ikke man foretager sig noget, som er i strid med dyreværnsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt som følge af loven, så er ens behandling af dyr lovlig, uanset hvad formålet så end måtte være. Inden for to områder, så har samfundet dog brug for en yderligere regulering end dyreværnsloven. For det første så er der dilemmaet omkring dyreforsøg, dvs. at man kan opnå videnskabelig erkendelse, eksempelvis behandlinger af sygdom hos mennesker, ved at foretage sig noget, der kan medføre smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe. For det andet, så kan dyret pådrage sig en sygdom, hvis behandling kan medføre smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe, uden at man i alle tilfælde ville mene, at dyret nødvendigvis hellere burde aflives end behandles. Dyreforsøgstilsynet tager ofte i konkrete tilfælde stilling til, hvorvidt en aktivitet skal betragtes som almindelig omgang med dyr i henhold til dyreværnsloven, så som sygdomsbehandling af dyr, eller som dyreforsøg, og derved være under Dyreforsøgstilsynets kontrol. Sådanne afgørelser kan efter loven ikke indbringes for Justitsministeriet, men som fastslået i et svar fra Justitsministeriet på en konkret forespørgsel, så vil det være domstolene, der træffer den endelige afgørelse, f.eks. hvis en bruger af forsøgsdyr ikke ønsker at efterkomme en afgørelse fra Dyreforsøgstilsynet om at søge tilladelse til sine forsøg. Da det store flertal af disse sager er uproblematiske forsøg med den mindst tænkelige belastningsgrad, så er det dog næppe sandsynligt, at nogen ville bruge ressourcer på at udfordre Dyreforsøgstilsynets afgørelser i disse sager.

120 Nedenstående er givet eksempler på sådanne konkrete afgørelser. Afgrænsninger i forhold til dyreværnsloven Folketinget fastlagde ved sin vedtagelse af Lov om dyreforsøg, at denne skal fortolkes i tilslutning til Europarådskonventionen om beskyttelse af forsøgsdyr (Europarådskonvention ETS 123, 1986). Heri defineres den nedre grænse for smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe ved det såkaldte kanylekriterium. Hvis den belastning, som dyret for udsættes ved forsøget svarer til eller er større end belastningen ved at indføre en kanyle i dyrets krop, så kræver forsøget, at Dyreforsøgstilsynet giver sin tilladelse. Dyreforsøgstilsynet har derfor i en række konkrete tilfælde, hvor sammenligningen med at bruge en kanyle har været mere eller mindre vanskelig, været nødt til at forholde sig til, hvornår denne grænse er overskredet. Udgangspunktet for sådanne afgørelser vil være, om der ved udførelse af forsøget er fare for, at der opstår en situation, der af dyret vil føles som mere belastende, end hvis der ikke havde været lavet forsøg med det. I et forsøg, hvor en forsker ønskede at lime radiosendere på pindsvins pigge for at kunne overvåge disses bevægelser i naturen, skønnede Dyreforsøgstilsynet, at belastningen ikke var stor nok til, at der skulle søges tilladelse. Til grund her for kunne lægges, at limen ikke kom i kontakt med huden og derfor ikke kunne irritere denne, og at senderen nemt kunne fjernes, hvis ikke den simpelt hen faldt af af sig selv. Det, at forskeren både ved påhæftningen og fjernelsen af senderen kunne være nødt til at klippe i dyrets pigge, tillagdes ingen afgørende betydning i modsat retning, da piggene hverken har nerver eller blodforsyning, og da et sådant indgreb kan sammenlignes med at klippe hår og negle. En anden forsker ønskede, at fodre svin med nogle forskellige fodermidler, som alle måtte skønnes at være en acceptabel fodring af svin, og derfor skønnede man i Dyreforsøgstilsynet ikke, at der var tale om et tilladelseskrævende forsøg, hvorimod man fastslog, at hvis fodermidlernes indflydelse på disse i øvrigt raske grise skulle undersøges ved blodprøveudtagning, så skulle der søges tilladelse. I ganske særlige tilfælde kan en belastning som indgår i et forsøg godt overskride kanylekriteriet, uden at det nødvendigvis kræver tilladelse. Dette kan skyldes, at belastningen må skønnes at være helt uafhængig af, at dyret indgår i et videnskabeligt forsøg, eller at belastningen i henhold til dyre-

121 værnsloven eller en af de dertil hørende bekendtgørelser eller ved Europarådets fastlæggelse af kanylekriteriet, er defineret som acceptabel. Et eksempel på et forsøg, hvor belastningen skønnedes helt uafhængig af forskeren og hans forsøg, opstod, da en forsker ønskede, at observere grise under almindelige opstaldningsforhold for at se, hvilken adfærd, der gik forud for, at de bed hinanden i halerne. Hvis forskeren havde ønsket, at opstalde dyrene på en anden måde, end hvad der er lovligt i henhold til dyreværnsloven, så ville forsøget kræve tilladelse. Det samme ville være tilfældet, hvis han ikke var villig til at lade grise med eventuelle bid komme under veterinær behandling. Grisene gik imidlertid under helt almindelige produktionsforhold, og der var intet til hinder for, at de kunne underkastes behandling om nødvendigt. Dyreforsøgstilsynet fandt derfor, at der ikke var tale om dyreforsøg. Det er i denne forbindelse interessant at bemærke, at belastningen ved halebid klart overstiger kanylekriteriets grænse, men at det afgørende er, at dette ikke er fremkaldt af den pågældende forsker, i og med, at grisene ville bide hinanden i halen, uanset om forskeren befandt sig i stalden eller ej. Som eksempel på, at forsøgsdyr udsættes for belastninger, der måske nok overskrider kanylekriteriet, men som accepteres i henhold til dyreværnsloven, kan nævnes, at Dyreforsøgstilsynet tidligere har betragtet mærkning af forsøgsdyr som et forsøg. Denne praksis er imidlertid ændret efter en udtalelse fra Justitsministeriet i Her lagde ministeriet til grund, at Europarådskonventionen om beskyttelse af forsøgsdyr i umiddelbar forlængelse af sin definition af kanylekriteriet undtager de mindst smertefulde metoder, der accepteres i moderne praksis (dvs. humane metoder ) i forbindelse med aflivning og mærkning af dyr. Dette forhold er således reguleret af dyreværnslovens 14, og forsøgsdyr er i så henseende ikke anderledes stillet end alle andre dyr. Man må således gerne mærke sine forsøgsdyr ved almindelige anerkendte invasive metoder så som øreklip og indsætning af microchips. Hvis formålet er at udvikle en ny og ikke-tidligere afprøvet mærkningsmetode, så kunne en invasiv mærkning tænkes at blive opfattet af Dyreforsøgstilsynet som tilladelseskrævende, eftersom metoden jo ikke allerede var accepteret i moderne praksis. Det skal i denne forbindelse også nævnes, at dyr, der blot aflives med henblik på, at deres væv efter dødens indtræden kan anvendes til forsøg, heller ikke betragtes som forsøgsdyr, da de jo jf. Europarådskonventionen er aflivet ved de mindst smertefulde metoder, der accepteres i moderne praksis. Skulle det sidste ikke være tilfældet, så vil det være en overtrædelse af dyreværnslovens 13, og Dyreforsøgstilsynet har ikke mulighed for til sådan vævsudtagning at give tilladelser til, at dyr aflives ved mere rabiate metoder end tilladt i henhold til dyreværnsloven, eftersom Lov om dyreforsøgs 6 fastslår, at man skal vælge den fremgangsmåde, der forvolder mindst smerte, lidelse eller varigt men. Sker vævsudtagningen derimod på et tidspunkt, hvor dyret endnu ikke er af-

122 gået ved døden, f.eks. under anæstesi, så er der derimod tale om tilladelseskrævende dyreforsøg, eftersom Europarådskonventionen udelukkende taler om aflivning. Som det fremgår af årsberetningens afsnit M. Blod-/vævs og organdonering, så er der givet adskillige sådanne tilladelser. Afgrænsninger i forhold til Lov om dyrlægegerning m.v. Det er i dyreværnslovens 2 bestemt, at enhver, der holder dyr, skal sørge for at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de. passes under hensyntagen til deres. sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, ligesom det i 14 er bestemt, at operative indgreb, der kan påføre dyret lidelse bortset fra uvæsentlig smerte af forbigående beskaffenhed, kun må foretages af en dyrlæge med mindre indgrebet er uopsætteligt. I lov om dyrlægegerning (Lovbekendtgørelse nr. 825 af 30. august 2000) er det i 4 og 5 bestemt, at dyrlæger og kun dyrlæger har ret til at tage andenmands dyr under behandling for. sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt eller at tage dyr under behandling under anvendelse af lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept. Endvidere hedder det, at ret til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget autorisation som dyrlæge og at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler efter begæring autorisation som dyrlæge til den, der har bestået veterinæreksamen ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. For at tage dyr under behandling, så må dyrlæger altså gerne foretage sig, hvad der ud fra anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer måtte være nødvendigt, også selv om det kan påføre dyrene smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe, dog under forudsætning af, at denne lidelse begrænses mest muligt. Det har de lov til i kraft af deres autorisation fra fødevareministeren, og de skal i princippet ikke spørge om yderligere tilladelse. I et svar på en henvendelse fra en dyrlæge, skriver Dyreforsøgstilsynet således, at udtagning af blodprøver fra hunde med hjertesygdommen mitralprolaps ikke er at betragte som et dyreforsøg, idet den pågældende aktivitet må anses som almindeligt veterinært arbejde. Hvis dyrlæger derimod jf. Lov om Dyreforsøgs 1 ønsker at anvende hvirveldyr til forsøg, som kan medføre smerte, lidelse, angst eller varigt men, så skal dyrlæger ligesom alle andre borgere have tilladelse af Dyreforsøgstilsynet, da Lov om Dyreforsøg ikke skelner imellem dyrlæger og ikkedyrlæger og Lov om Dyrlægegerning ikke blandt dyrlægers rettigheder opregner ret til at udøve forsøg. Derfor svarer Dyreforsøgstilsynet i den samme skrivelse om mitralprolaps hos hunde som refe-

123 reret ovenfor, at hvis der udtages blodprøver af hunde, som dyrlægen vil bedømme som værende helt raske, så er der tale om et tilladelseskrævende dyreforsøg, da der jo ikke er nogen som helst veterinær begrundelse for at udtage blodprøven. Nu udtager dyrlæger imidlertid ofte blodprøver fra raske dyr som led i sundhedskontrol, som den udøves både i landbruget og i forsøgsdyrenheder. Det er imidlertid fastslået i dyreforsøgsloven, at formålet med loven ikke er at bringe sådan virksomhed ind under lovens regulering. Prøverne tages da også med det formål at diagnosticere sygdom i besætningen, selv om dyrlægen måske ikke har grund til at antage, at sygdommen netop findes hos det enkelte individ. Som eksempel på, hvor hårfin denne grænse er, kan anføres, at Dyreforsøgstilsynet på den ene side har afgjort at udtagning af donorblod fra raske hunde til behandling af andre syge hunde ikke er at betragte som dyreforsøg, mens udtagning af blodprøver fra raske dyr alene med det formål at opnå referenceværdier, dvs. en viden om hvad der er normalt i en bestemt type af laboratorieundersøgelse, er tilladelseskrævende. Dyreforsøgstilsynet kan kun udstede tilladelser, hvis formålet med aktiviteterne er nævnt i 1, stk. 2, og ikke, hvis ansøgeren af andre årsager ønsker at tage dyr under behandling. Dyreforsøgstilsynet har således i et konkret tilfælde bedt en ansøger, der ikke var dyrlæge, om at specificere sin ansøgning vedrørende udtagelse af blodprøver og behandling med insulin i diabetiske dyr, således at dyreforsøgstilladelsen ikke kunne opfattes som en generel autorisation til at varetage behandlingen af diabetiske dyr. Et emne, der har været til diskussion i Dyreforsøgstilsynet flere gange, er kastration og sterilisation af forsøgsdyr. En dyrlæge ønskede således at sterilisere hannerne blandt en virksomheds forsøgshunde, således at man kunne lade disse gå sammen med tæverne. Dette havde i sig selv ikke noget med forsøget at gøre, og derfor fandt Dyreforsøgstilsynet ikke, at dette adskilte sig fra, hvad landets praktiserende dyrlæger i øvrigt gør med hunde, hvorfor dyrlægen altså heller ikke i dette tilfælde skulle have tilladelse. Dyreforsøgstilsynet har endvidere afgjort, at smågrise, der i henhold til en bekendtgørelse om halekupering og kastration af visse dyrearter (Bekendtgørelse nr. 719 af 1. september 1995) kastreres af enten producenten selv eller af en dyrlæge, gerne efterfølgende må afhændes til forsøg, selv om den person, der kastrerer ikke har en forsøgstilladelse, i og med at denne praksis allerede er tilladt i henhold til dyreværnsloven og den deraf følgende bekendtgørelse. Derimod kræves der tilladelse til de forsøg, der efterfølgende udføres på disse smågrise.

124 Det er i relation til tilladelseskravet i Lov om Dyreforsøg helt uden betydning, om dyrlægens aktiviteter finder sted i dennes praksis, og at forsøgsdyrene samtidig er patienter i klinikken. Hvis der er tale om en dyreart, der er omfattet af kravet om destinationsopdræt jf. Bekendtgørelse om fremskaffelse af dyr til forsøg (Bekendtgørelse nr. 332 af 18. maj 1990), dvs. bestemmelsen om, at forsøgsdyr kun må indkøbes hos godkendte avlere, så skal der søges om dispensation fra denne bestemmelse. Sammenfattende bemærkninger De sager, der ligger på grænsen mellem Lov om Dyreforsøg og dyreværnsloven, er ikke dyreværnsmæssigt de mest problematiske, da de jo netop handler om den nederste grænse for belastning. Det er imidlertid principielt vigtigt, at det er Dyreforsøgstilsynet og ikke den enkelte forsøgsudøver, der definerer og beskriver kanylekriteriet og grænserne for Lov om Dyreforsøg, da man i modsat fald risikerer meget uensartede forhold imellem institutionerne. Grænsetilfældene mellem Lov om Dyreforsøg og Lov om Dyrlægegerning kan ofte være af højere belastningsgrad, og det er derfor vigtigt, at landets dyrlæger, hvad enten de er ansat i en forskningsinstitution eller i en privat praksis skelner mellem begrebet patienter og begrebet forsøgsdyr. I tvivlstilfælde bør man kontakte Dyreforsøgstilsynet. Det er bortset fra porto og papir - helt uden udgifter og normalt forholdsvis hurtigt at få en afgørelse fra Dyreforsøgstilsynet i disse sager.

125 OFFENTLIGE FORSKRIFTER OM DYREFORSØG 1. Dyreværnsloven, jfr. lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest ændret ved lov nr. 433 af 31. maj Lov om dyreforsøg, jfr. Lovbekendtgørelse nr. 726 af 9. september 1993, som ændret ved lov nr af 20. december 1995 og lov nr. 433 af 31. maj Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 739 af 6. december 1988 om føring af journal over og indberetning om dyreforsøg 4. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 332 af 18. maj 1990 om fremskaffelse af dyr til forsøg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 27 af 22. januar Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 333 af 18. maj 1990 om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 245 af 1. april Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 208 af 17. juni 1964 om transport af dyr, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 810 af 29. oktober Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport, som seneste ændret ved bekendtgørelse nr. 810 af 29. oktober Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 715 af 1. august 1994 om betaling af gebyr for tilladelse til dyreforsøg 9. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 716 af 1. august 1994 om forretningsorden for Rådet for Dyreforsøg 10. EF-direktiv af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål 11. Europarådskonventionen af 18. marts 1986 om beskyttelse af hvirveldyr til eksperimentelle og andre videnskabelige formål

126