Artikel om forsøgsdyr og de 3R'er
|
|
- Karina Mørk
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel om forsøgsdyr og de 3R'er Undervisningsmaterialet er tiltænkt biologiundervisningen i grundskolens klasse, men er i høj grad relevant i tværfaglige forløb. Opgave (før du læser) 1. Lav en liste over, hvad du i forvejen ved om forsøgsdyr, og hvor vi møder dem. 2. Sammenlign listen med en makker. 3. Diskuter det i klassen og lav en fælles liste. Hvad er forsøgsdyr? Et forsøgsdyr er et hvirveldyr (dyr med rygsøjle), som indfanges, opdrættes eller er opstaldet for at indgå i forsøg eller med henblik på at anvende deres organer eller væv til forsøg. Dyreforsøg kendetegnes ved, at dyret udsættes for smerte, minimum svarende til et nålestik. Dyreforsøgstilsynet skal godkende brugen af forsøgsdyr, og dem der bruger forsøgsdyr skal indrapportere, hvad de bruges til, hvilke metoder der benyttes, og hvordan de opbevares. I Danmark bruger vi bl.a. mus, kaniner, rotter, hamstere, marsvin, hunde, katte, fritter, heste, grise, geder, får, kvæg, padder, fisk, fugle og krybdyr (her kan du se hele listen over, hvilke dyr der anvendes som forsøgsdyr i Danmark). Forsøgsdyr bruges blandt andet til at teste medicin, rengøringsmidler og fødevarer. Rengøringsmidler indeholder kemikalier der kan være skadelige for mennesker og miljøet, det samme gør sig gældende for fødevarer. Vi omgives af mange forskellige kemikalier og for at sikre at disse ikke er skadelige for os, så tester man dem af på bl.a. dyr inden de kommer på markedet. Historien bag de 3R'er Gennem de sidste år er de 3 R er blevet et globalt anerkendt begreb i forskningsverdenen og industrien. Replacement, Reduction og Refinement (De 3R er) skal sikre, at man bruger færrest mulige forsøgsdyr og at de dyr der benyttes, får de bedst mulige forhold. Hvis vi skal se på, hvordan ideen om 3R opstod, skal vi en tur tilbage til Her havde zoolog og psykolog William Russel og mikrobiolog Rex Burch i nogle år arbejdet på en opgave for The Universities Federation for Animal Welfare (UFAW). Opgaven gik ud på, at de to forskere skulle undersøge, hvordan man kunne gøre livet bedre for forsøgsdyr. I begyndelsen af 1900-tallet var der for alvor kommet fart på forskningen indenfor naturvidenskabelige discipliner (medicin, fysiologi, biokemi mv.).udviklingen betød, at der blev anvendt mange flere forsøgsdyr end tidligere. Russel og Burch havde stor erfaring med laboratorieteknikker og forsøgsdyr. De samlede resultaterne af deres arbejde i bogen: The Principles of Humane Experimental Technique. Heri beskrev de,
2 hvordan man kunne arbejde med principperne Replacement, Reduction og Refinement (De 3R er) og dermed mindske brugen af forsøgsdyr og gøre dyreforsøg så skånsomme som muligt. Bogen er den dag i dag et hovedværk indenfor arbejdet med forsøgsdyr. De 3R'er kort fortalt - Replacement (erstatning): Metoder hvor forsøgsdyr erstattes af ikke-følende materiale. Man kalder dem også dyrefri alternativer. Det kan f.eks. være brug af cellekulturer, matematiske modeller eller computermodeller, organer eller væv taget fra dyr eller mennesker og mikroorganismer eller primitive parasitter. - Reduction (reduktion): Forbedring af et forsøg, der resulterer i, at færre forsøgsdyr er nødvendige for at opnå den samme mængde viden eller større mængde viden med det samme antal forsøgsdyr. Man kan for eksempel begrænse antallet af dyr til forsøget, ved at fjerne noget af den variation, der findes dyrene imellem, og som gør resultaterne svære at tolke. Eksempelvis ved at vælge dyrene efter bestemte ligheder i deres fysiologi, som er vigtige for forsøget. En reduktionsforbedring må i øvrigt ikke føre til dårligere dyrevelfærd. - Refinement (forfinelse): Forbedringer der resulterer i, at de enkelte dyr udsættes for mindre lidelse og stress i forbindelse med forsøget. Man kan f.eks. forbedre operationsteknikker, måden hvorpå man smertebehandler eller vælge den mest skånsomme blodprøveteknik. Man kan desuden stoppe forsøget tidligere end normalt, for at dyret ikke skal belastes mere end nødvendigt. Forfinelse kan også bestå i, at man forbedrer de forhold, som dyrene lever under. Sociale dyr kan eksempelvis gives bedre mulighed for kontakt med artsfæller, og buret kan indrettes på en måde, så dyrene bedre kan lege, pleje sig selv og søge skjul. Når dyrepassere bruger tid på at gøre dyrene trygge, og f.eks. træner dyrene, så de føler sig mindre stressede under forsøgene, kan det også ses som en forfinelsesforbedring. Opgave (mens du læser) 1. Skriv med jeres egne ord forklaring på de 3R er. 2. Find en makker og forklar med dine egne ord hvad de 3R er er. Fortsæt indtil du kan forklare hvad de 3R er er uden at kigge på dit kort. Forsøgsdyr - et historisk tilbageblik Men hvorfor bruge tid, kræfter og penge på forsøgsdyrs velfærd? Spørgsmålet kan virke provokerende, men går vi bare et par hundrede år tilbage, var der ingen love, som beskyttede dyr. I videnskabelige kredse havde den franske filosof og naturvidenskabsforsker René Descartes ( ) teorier haft stor betydning for synet på dyr. Bedøvelsen var endnu ikke opfundet og dyreforsøg foregik ved, at skære levende dyr op altså uden at bedøve dem først. Descartes mente nemlig ikke, at vi havde et moralsk ansvar overfor dyr, fordi de ikke havde nogen bevidsthed og derfor ikke kunne føle noget. I 1789 nedskrev
3 den engelske filosof Jeremy Bentham sit ønske om, at dyr fik rettigheder sådan her: Spørgsmålet er ikke, kan de tænke? Heller ikke, kan de tale? Det er, kan de lide?. I dag ved vi, at hvirveldyr (fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr) har et nervesystem, som gør det muligt for dem at føle smerte. I 1916 fik Danmark sin første Dyreværnslov. Ved flere lejligheder er denne blevet lavet om og udvidet. Loven viser, at vi med tiden har fået større viden om og forståelse for dyr. Et dyreetisk dilemma I Dyreværnsloven står der, at: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Men når det gælder forsøgsdyr, står man i et etisk dilemma. Den viden, som dyreforsøg kan give os kan f.eks. bruges til at udvikle livsvigtig medicin til både mennesker og dyr. Kaster man et blik på Nobelprisen i medicin og fysiologi gennem de seneste mange år, er der uddelt hele 107 priser siden 1901 til forskere, som har brugt forsøgsdyr i deres forskning. Dyreforsøg har således spillet en stor rolle for bl.a. forståelsen af menneskekroppen, ligesom dyreforsøg har bidraget med livsvigtig viden om, hvordan forskellige kemiske stoffer, for eksempel i lægemidler, påvirker menneskekroppen. Dyret som model for mennesket Man arbejder på at udvikle dyrefri undersøgelsesmetoder, men det kan være svært at få den nødvendige viden. Når man bruger forsøgsdyr som model for menneskets krop, kan de give os viden om sygdomme, og hvordan indholdsstoffer i f.eks. ny medicin påvirker kroppen. Vi har endnu ingen dyrefri modeller, som kan efterligne hvad der sker i menneskekroppen. At bruge dyr som model for mennesket har også sine ulemper. Godt nok er både mennesker og mange forsøgsdyr pattedyr, men helt ens er vi ikke. Det gælder bl.a. den måde, vores krop reagerer på de kemiske stoffer, som den udsættes for. Et velkendt eksempel herpå er lægemidlet Thalidomid, som i 1950 erne blev solgt til gravide kvinder, som et middel mod morgenkvalme. Medicinen var blevet testet på forskellige gnavere, hvorefter den var blevet godkendt. Thalidomid var ikke blevet testet på drægtige dyr, hvilket desværre betød, at medicinen gav alvorlige fosterskader, hvilket klart viste, at mennesker var mere følsomme overfor dette lægemiddel end de forsøgsdyr, man havde brugt. Den viden var medvirkende til, at man mange steder begyndte at stille endnu større krav til tests af lægemidler på forsøgsdyr fx at der også skulle laves forsøg på drægtige dyr. Der kan også være stoffer, som vi mennesker tåler bedre end visse dyrearter. Hunde, katte og papegøjer kan blive alvorligt syge af at spise chokolade. Hvis chokolade var blevet testet på de arter, ville chokolade derfor være blevet forbudt at spise for mennesker. Mennesket er den bedste model for sig selv, og derfor kan metoder, hvor man bruger cellekulturer og væv fra mennesker, nogle gange give et mere pålideligt resultat end dyreforsøg. Dyreforsøg koster mange penge og er tidskrævende. Der kan desuden være mange fejlkilder ved forsøgene, fordi dyrene kan have forskelle i både fysiologi og adfærd, ligesom fysiske forhold kan være med til at skabe forskellige resultater, som kan gøre resultaterne svære at tolke.
4 I dag bruges der forskellige tabeller, som tydeliggør sandsynligheden for, om et kemisk stof kan have skadelige virkninger i kroppen, som f.eks. allergi. Ud fra disse tabeller kan man bl.a. se hvilke stoffer der er blevet testet og hvilke der er skadelige eller godkendte. Tabellerne over kroppens reaktioner på kemiske stoffer, kombinerer viden om en række forskellige trin i kroppens signalveje. Et vigtigt redskab er biomarkører, som kan være bestemte celler, gener og genprodukter, enzymer og hormoner, som hver især kan findes ved processer i kroppen. Hvis man ved, hvilke stoffer der udløser bestemte biomarkører i kroppen, kan man forudsige, om et bestemt stof vil være skadeligt og fx kan give allergi. Rettighedsetik kontra Nytteetik Når man taler om forsøgsdyr, støder man ofte på synspunkter, som knytter sig til et af to forskellige etiske principper. Det første princip lægger vægt på, at alle dyr har en indre værdi og dermed har rettigheder, som vi skal respektere. I yderste konsekvens betyder det, at vi ikke har ret til at bruge dyr til forsøg, selvom det kommer mennesker eller andre dyr til gode. Denne tankegang hører til Rettighedsetik. Det andet princip er, at dyreforsøg godt kan retfærdiggøres. Det betyder, at hvis den lidelse, som dyrene udsættes for, samlet set opvejes af den gavn, som resultaterne gør for andre, så er det okay. Denne tankegang finder man i Nytteetikken. Den går kort fortalt ud på, at man i samfundet skal forsøge at opnå så meget velfærd som muligt, for så mange som muligt. I ekstreme tilfælde betyder et nytteetisk synspunkt, at det kan accepteres, at nogle få individer udsættes for voldsomme lidelser, hvis det til gengæld fører til, at mange flere individer dermed får en bedre velfærd. Det er mennesker, som i første omgang nyder godt af den viden, som dyreforsøgene resulterer i. Gevinsten for dyrene er, at forsøg med dyr også har givet dyrlæger meget af den viden og medicin, som de bruger til at hjælpe dyr. Mange lægger sig et sted mellem Rettighedsetikken og Nytteetikken, og accepterer, at der udføres dyreforsøg, men kun under særlige omstændigheder. Måske lægger man vægt på, at den viden forsøgene giver os, skal gøre stor gavn, og ikke ville kunne opnås på anden måde. Og at man altid forsøger at begrænse antallet af forsøgsdyr og mindske smerte, lidelse og angst hos det enkelte forsøgsdyr. I så fald har man en holdning til dyreforsøg, som gør det naturligt, at vi i samfundet gør en indsats for at arbejde med 3R - at erstatte, reducere og forfine dyreforsøg. Opgave 1. Forklar rettighedsetik og Nytteetik med dine egne ord. 2. Lav en linje med rettighedsetik i den ene ende og nytteetik i den anden. Sæt et kryds på linjen der viser, hvor din holdning hører til. Skriv hvorfor nedenunder.
5 Lov om dyreforsøg og EU-forsøgsdyrs-direktivet I den danske Lov om Dyreforsøg og EU-direktivet om forsøgsdyr støder man på 3R-principper flere steder. Hvis man vil lave dyreforsøg, er det først og fremmest lovpligtigt at søge om tilladelse hos Dyreforsøgstilsynet. Som udgangspunkt får man ikke lov til at lave et dyreforsøg, hvis der findes dyrefri alternativer, som kan give samme viden (Replacement). Man skal bruge det mindst mulige antal dyr (Reduction). Samtidig skal dyrene udsættes for så lidt lidelse som muligt, bl.a. skal de, hvis det er muligt, bedøves under forsøg, og der skal tages hensyn til deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov (Refinement). Der stilles også krav om, at forsøget skal være til væsentlig gavn, og at værdien af forsøgets resultater skal afvejes i forhold til den belastning, som dyrene skal udsættes for. Når det drejer sig om produkter, som man ønsker at teste på forsøgsdyr, kan man skelne mellem om produktet er nice to have eller need to have. Ud fra den tankegang og et mangeårigt pres fra bl.a. dyreværnsforeninger, indførte man i 2013 et totalforbud i EU mod at bruge forsøgsdyr til at teste kosmetik. Opgave 1. Lav en liste over produkter du møder i din hverdag og placer dem i de to kategorier: need to have og nice to have. Test af kemikalier og medicin Man vedtog i 2007 den europæiske kemikalielov REACH. Målet er at teste tusindvis af stoffer i husholdnings- og industriprodukter, for at undersøge om de er sundheds- eller miljøskadelige. Medmindre der findes dyrefri alternativer, skal stofferne under REACH testes på dyr. Dette fik dyreværnsorganisationer til at frygte, at millioner af forsøgsdyr skulle lide under kemikalietests. For at minimere brugen af forsøgsdyr kræver REACH, at data fra testede kemikalier gøres tilgængelige for andre, der laver dyreforsøg, så der ikke udføres overflødige dyreforsøg. REACH støtter også op om, at der udvikles dyrefri metoder, og metoder som reducerer og forfiner dyreforsøg. Når et nyt dansk lægemiddel skal godkendes, skal Sundhedsstyrelsen sikre sig, at det både fungerer efter hensigten og er sikkert at bruge. I EU er det EMA (European Medicines Agency), som udarbejder retningslinjer for de metoder, som man skal benytte til at teste lægemidler. Fordi al medicin skal være afprøvet på mennesker, er det et krav, at man inden da har testet det på dyr. Dyrefri alternativer kan bl.a. bruges til at sikkerhedsteste et stof, inden man foretager et dyreforsøg. Hvis medicinen under de indledende forsøg viser sig at have skadelige effekter, kan man afbryde testen, så dyreforsøget ikke skal udføres. Fokus på forskning og formidling Da dyrefri metoder på sigt kan spare os tid, penge og forsøgsdyrs liv, er både industri og myndigheder interesserede i dem. Udfordringen er, at processen i at udvikle metoderne er meget tidskrævende. Før
6 myndighederne godkender en metode, som erstatter et dyreforsøg, skal metoden først valideres. Det betyder, at man gennem forsøg bekræfter, at metoden er pålidelig i brug. En del store virksomheder udvikler selv 3R-metoder til egen brug. Lægemiddelindustrien har i de seneste år åbnet op for at dele denne viden med EMA (den europæiske medicinalmyndighed). På den måde kan gode 3R-metoder nemmere blive godkendt, så de kan bruges rundt omkring i EU. Mange lande har deres eget nationale 3R-Center, som støtter forskning og formidler om 3R. I 2013 blev Danmarks 3R-Center skabt i et samarbejde mellem Staten (Fødevareministeriet), tre medicinalvirksomheder og tre dyreværnsforeninger. Udover at formidle viden om 3R i Danmark, er en af 3R-Centerets store opgaver at støtte forskning i 3R og søge samarbejde med udlandet. Opgave 1. Hvorfor er det vigtigt, at 3R-centeret støttes af både Staten, medicinalvirksomheder og dyrevelfærdsorganisationer? 2. Mangler der nogen? (hvorfor) Afslutning 3R tager udgangspunkt i forsøg, som allerede laves på dyr. Men som forsker kan man også vælge en anden indgangsvinkel i sit arbejde. Man står med et problem noget man vil undersøge. Men hvad er den bedste metode til at få de ønskede data? Måske er forsøgsdyr slet ikke nødvendige i projektet. Et eksempel på dette er placental perfusion, hvor man bruger kvinders moderkager til at undersøge, om forskellige stoffer kan overføres fra moder til foster under graviditeten. En sådan tilgang, hvor man søger den bedste løsning på et problem, uden automatisk at tænke forsøgsdyr ind i løsningen, er værdifuld både i forskningen og for at skåne forsøgsdyr.
Reduction Et overblik og eksempler
Reduction Et overblik og eksempler Ove Svendsen Professor, direktør, dr.med., dyrlæge Reduction 3 R er Replacement, Reduction, Refinement William Russell og Rex Burch The Principles of Humane Experimental
Læs mereForsøgsdyr i lægemiddelindustrien
Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side 2 I denne publikation kan du finde viden om forsøgsdyr og deres vilkår. Vi har udarbejdet publikationen til skoleelever i folkeskolens
Læs mereVæsentlig gavns kriteriet ved behandling af ansøgninger om tilladelse til dyreforsøg. Forsøgsdyrenes Dag 24. April 2019 Leif R.
Væsentlig gavns kriteriet ved behandling af ansøgninger om tilladelse til dyreforsøg Forsøgsdyrenes Dag 24. April 2019 Leif R. Lund Dansk lovgivning om dyreforsøg - meget kort opsummering af tiden siden
Læs mere2010/1 LSV 138 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni Forslag. til
2010/1 LSV 138 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2010-5420-0041 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2011 Forslag
Læs mereStop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006
Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10
Læs mereVelkommen til Dyreforsøgstilsynets Miniseminar om Håndtering, socialisering og træning af forsøgsdyr
Velkommen til Dyreforsøgstilsynets Miniseminar om Håndtering, socialisering og træning af forsøgsdyr KU SUND, Frederiksberg Campus 13. december 2017 Kirsten Bayer Andersen Program 13.00 13.10: Kirsten
Læs mereEr implementering af 3R = Dyrevelfærd?
Er implementering af 3R = Dyrevelfærd? Dorte Bratbo Sørensen Det sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 3R 3R Replace Reduce Refine Udfordringerne 3R Replace Reduce
Læs mereSocialisering, tilvænning eller træning?
Tilvænning Socialisering Socialisering, tilvænning eller træning? Træning Dorte Bratbo Sørensen Associate Professor, DVM, PhD Section of Experimental Animal Models Dorte Bratbo Sørensen/ Dyreforsøgstilsynets
Læs meremini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013
mini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013 Dyreforsøgstilsynet Mini seminar vurdering af belastning - Hvorfor er vi her - Regler for belastning af forsøgsdyr - Vurdering
Læs mereTravheste som forsøgsheste
Travheste som forsøgsheste Forskning i hjerteflimmer hos heste resultater der gavner både hest og menneske Professor Rikke Buhl og Hospitalschef Susanne Nautrup Olsen De fleste travfolk har oplevet, at
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta
Læs mereNyhedsbrev fra dyreforsøgstilsynet Marts 2013
Dyrefors øgstilsynet Nyhedsbrev fra dyreforsøgstilsynet Marts 2013 Denne udgave af nyhedsbrevet sætter fokus på den nye bekendtgørelse om dyreforsøg, der fuldt implementerer det nye EU-direktiv Den 1.
Læs mereVelfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger
Velfærd fisk National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk Når man opdrætter et dyr er man forpligtiget til at behandle dyret velfærdsmæssigt korrekt. Dette gælder også fisk Velfærd
Læs mereExperimentiel design. Planlægning af forsøg
Experimentiel design Planlægning af forsøg The 3 R s Replacement F.eks. in vitro eksperimenter Refinement F.eks. Anaestesi og smertelindring Reduction Forskningsmål Kontrol over faktorernes indvirken på
Læs mereDYR I FARMACEUTISK FORSKNING. En ansvarlig tilgang
DYR I FARMACEUTISK FORSKNING En ansvarlig tilgang INDHOLD S 03 S04 S06 S 08 S 10 S12 S 14 S 16 S 19 S 20 VORES TILGANG TIL DYREFORSØG ANVENDELSE AF DYR I FORSKNING OG UDVIKLING GLOBALE STANDARDER VORES
Læs mereVelfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger
Velfærd fisk National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk Når man opdrætter et dyr er man forpligtiget til at behandle dyret velfærdsmæssigt korrekt. Dette gælder også fisk Velfærd
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereAVLSARBEJDET FREMOVER
AVLSARBEJDET FREMOVER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest dk 6000 Kolding (45)61 66 83 03 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf.
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereDyreforsøgstilsynets Årsberetning
Dyreforsøgstilsynets Årsberetning 2003 - 0 - INDHOLDSFORTEGNELSE Medlemmerne af Rådet for Dyreforsøg og ansatte i sekretariatet... 1 Afgivelse af årsberetningen for 2003... Dyreforsøgsstatistikken i udvalgte
Læs mereBABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI
BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler
Læs merePS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed
IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig
Læs mereBrug af forsøgsdyr i farmaceutisk forskning og udvikling. Bioetik i ord og handling
Brug af forsøgsdyr i farmaceutisk forskning og udvikling Bioetik i ord og handling Hvad er bioetik? Novo Nordisk benytter betegnelsen bioetik om alle etiske forhold vedrørende anvendelsen af biovidenskabelige
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0543 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0543 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen G R U N D N O T A T Dato: 6. juli 2009 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2005-5420-0004 Dok.: MJO41470 om forslag til
Læs mereBekendtgørelse af lov om dyreforsøg 1)
LBK nr 474 af 15/05/2014 Gældende (Dyreforsøgsloven) Offentliggørelsesdato: 20-05-2014 Fødevareministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 3 a Kapitel 4 Kapitel 5 Dyreforsøg
Læs mereUNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER
UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke
Læs mereVedr.: Revision af EU-direktiv 86/609/EEC om beskyttelse af forsøgsdyr
Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K 6. januar 2009 7.1.2.2.5 Att.: Mette Johansen Tlf.: 7226 8542 mjo@jm.dk Vedr.: Revision af EU-direktiv 86/609/EEC om beskyttelse
Læs mereETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler
ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse
Læs mereFOR SØGS DYR. og alternativer
FOR SØGS DYR og alternativer Forord De fleste har nok hørt om forsøgsdyr, og mange har også en holdning til dyreforsøg. Men det er nok de færreste, der kender de regler, som gælder for dyreforsøg og har
Læs mereJustitsministeriet lytter til Forsøgsdyrenes Værns krav
Retsudvalget 2010-11 L 138 Bilag 10 Offentligt Dansk Folkeparti Att.: Peter Skaarup/Malene Harpsøe Folketinget Christiansborg København d. 6. april 2011 Kære Peter Skaarup og Malene Harpsøe Hermed nogle
Læs mereEtik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler
Formål At give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse med anvendelse og hold af dyr. Målgruppe Materialer Mål 7-9 klasse. Arbejdsark 1 og 2 samt fakta-ark Det er hensigten at
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 24. august 2014
Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 24. august 2014 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Diverse orienteringer fra Sekretariatet 3. Fondsmidler 2015 4. Fondsmidler 2014 5. Symposium
Læs mereNydelse og afhængighed i hjernen
ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,
Læs mereFiskevelfærd - Smerte/stress
Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske
Læs mereBekendtgørelse af lov om dyreforsøg 1)
LBK nr 474 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)
Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.
Læs mereDet Dyreetiske Råd 11. maj 2015. Dyreetik, dyrevelfærd og arbejdet i Det Dyreetiske Råd
Det Dyreetiske Råd 11. maj 2015 Dyreetik, dyrevelfærd og arbejdet i Det Dyreetiske Råd Indhold 1. Formål... 1 2. Baggrund... 2 2.1 Om Det Dyreetiske Råd... 2 2.2 Udvikling på dyreværnsområdet... 3 3. Lovgivningsmæssige
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingslov nr. xx af yy.zz 2003 om dyreværn.
05. december 2003 EM2003/156 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til Landstingslov nr. xx af yy.zz 2003 om dyreværn. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Erhvervsudvalg
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereHvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad
Læs mereArbejdsmiljø og sunde børn
100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få
Læs mereB8-1278/2015 } B8-1280/2015 } B8-1282/2015 } B8-1283/2015 } RC1/Am. 1
B8-1283/2015 } RC1/Am. 1 1 Punkt H a (nyt) H a. der henviser til, at den eksisterende EU-lovgivning om dyresundhed og - velfærd ikke anser dyr for at være følende væsener i overensstemmelse med artikel
Læs mereFedtmolekyler og hjernen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god
Læs mereBedre velfærd for katte
2018 Bedre velfærd for katte 3 INITIATIVER FOR BEDRE VELFÆRD FOR DANSKE KATTE Baggrund Katten er danskernes mest populære familiedyr. Der lever ca. 650.000 katte i de danske hjem, hvilket gør katten til
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
Læs mereKort samtale En transteoretisk model
Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereSund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat
Din kat vil elske maden Andre kattebøger: Killingen går på stille poter ind i dit liv Er dit hjerte allerede erobret af en lille killing, der tillidsfuldt ligger hos dig? Eller leder du stadig efter den
Læs mereFiskevelfærd - Smerte/stress
Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske
Læs mereMedicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm
Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereFiskevelfærd - Smerte/stress
Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0543 Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0543 Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 5. oktober 2009 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2005-5420-0004 Dok.: MJO41543 Samlenotat (Forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereFra elev til student 2010
Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereNaturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.
Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og
Læs mereHovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først
Læs mereSådan laver du en fobi
Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2004-156-0101 Dok.: NIP20371 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 26. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov
Læs mereEuropaudvalget Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2009 2986 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 1. december 2009 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2005-5420-0004 Dok.: MJO41601 Samlenotat (Forslag
Læs mereDyreforsøgs betydning for sikker anvendelse af kemiske stoffer
REACH Faktablad ECHA-12-FS-08-DA Dyreforsøgs betydning for sikker anvendelse af kemiske stoffer Hensigten med REACH-forordningen er at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet
Læs mereKæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr
Allergener DYR II Dyr Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Eksisterer der allergivenlige katte og hunde? Får jeg
Læs mereCHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER
CHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER ANDEN VERSION CHLEOPATRA 2017 Chleopatra Oils GUIDE TIL NATURLIG KOSMETIK ~ 2 ~
Læs mereHvad påvirker øjet, der ser og dermed beslutningen om at vælge håndhygiejne?
Hvad påvirker øjet, der ser og dermed beslutningen om at vælge håndhygiejne? Temadag Jette Holt Central Enhed for Infektionshygiejne 28.04.11 Indhold af oplæg Baggrund og mål med undersøgelsen Metode Fund
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereHvad er ubetalt bloddonation egentlig?
Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Lande med ubetalt bloddonation I 62 lande er blodforsyningen baseret på 100 % eller næsten 100 % (mere end 99 %) frivillig og ubetalt bloddonation Hvor går grænsen?
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereBliv afhængig af kritik
Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,
Læs mereVejledning til den grønlandske dyreværnslov
15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig
Læs mereEtisk stress. Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos
Etisk stress Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos Etisk stress opstår, når medarbejderne oplever, arbejdet ikke længere giver mening grundet en ændret organisatorisk retning. Konsulentvirksomheden Etikos
Læs mereneurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM
neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Biologi
Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mere- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002),
P5_TA(2002)0594 Beskyttelse af forsøgsdyr Europa-Parlamentets beslutning om Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (200/2259(INI)) Europa-Parlamentet,
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereCode of conduct. Inddragelse af børn i non-profit, kommercielle og videnskabelige aktiviteter i Børnenes Hovedstad
Code of conduct Inddragelse af børn i non-profit, kommercielle og videnskabelige aktiviteter i Børnenes Hovedstad Billund er Børnenes Hovedstad Her lærer børn gennem leg og er skabende verdensborgere Om
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereSPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries
Om hårfarve Information om hårfarver København den 9. november 2010 En stor del af den danske befolkning farver hår, og det er en kendsgerning, at hårfarve har været anvendt i mange år til at ændre udseende,
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereDenne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse.
november 2016 Politikpapir om: Medicinsk behandling af mennesker med psykiske lidelser SINDs hovedbestyrelse har med dette politikpapir ønsket at udtrykke landsforeningens holdning til anvendelse af psykofarmaka
Læs merePrana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereEt kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.
Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereImpact værktøj retningslinjer
Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj
Læs mereForord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?
Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin
Læs mereBLODDONORER OG MEDICIN
BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 01-02-2018 Sofielundsvägen
Læs mereSpørgsmål 1: Har opbevaringen af krabberne i kasserne i 2 dage med daglig overrisling udsat krabberne for lidelse?
2015-32-0156-00015/ 2017-32-0156-00020 Skrivelse af 10. august 2015 fra Nordsjællands Politi Et pilotprojekt med indfangning og opbevaring af krabber i kasser eller pallekar blev iværksat. Krabberne skulle
Læs mere