TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN

Transkript

1 Til Greve Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Maj 2016 TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN

2 TJØRNELYSKOLEN Revision 1 Dato Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen Kontrolleret af Rói Hansen Ref Denne rapport må kun gengives i sin helhed, medmindre andet er aftalt med Rambøll. Jacob Storm Jørgensen Personcertificeret til Miljømåling Trafikstøj Certifikat nr Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F

3 RESUME Rapporten indeholder en undersøgelse af trafikstøjforholdende i planområderne Langagergård og Tjørnelyskolen i Greve Kommune. For begge områder, Langagergård og Tjørnelyskolen, er det vejtrafikstøj, der er dimensionerende. I hele området ved Tjørnelyskolen er den vejledende grænseværdi på L den 58 db overskredet. Det samme er tilfældet for hovedparten af Langagergård-området.

4 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Støjgrænser Hvordan opleves støjen? 2 3. Beregningsmetode 3 4. Forudsætning Forudsatte trafikmængder på lokale veje Forudsatte trafikmængder på Køge Bugtmotorvejen Beregning af støj fra jernbane 8 5. Resultater Beregningsresultater, vejtrafikstøj Støj fra jernbanen 9 6. Usikkerhed 9 7. Konklusion 9

5 1. INDLEDNING Denne rapport indeholder en beregning af vejtrafikstøj (Miljømåling- trafikstøj) og en vurdering af jernbanestøj i planområderne Langagergård og Tjørnelyskolen i Greve Kommune. Beregningerne er udført for Greve Kommune. Greve Kommune har bistået med trafikdata for vejene og øvrige nødvendige oplysninger. Kontaktpersoner for de involverede parter er: Part Kontakt Adresse Kontakt Greve Kommune Johanne Fabricius Rådhusholmen [email protected] Rambøll Jacob S. Jørgensen Englandsgade 25, Odense C [email protected] 2. STØJGRÆNSER Der er i Danmark ingen egentlige grænseværdier for tilladelig støj udendørs fra veje og jernbaner, kun vejledende grænseværdier, der er fastsat af Miljøstyrelsen. Grænseværdierne indarbejdes imidlertid i kommunerens kommuneplanrammer og skal normalt overholdes ved nyt boligbyggeri, der er udsat for trafikstøj. Der er ingen krav om, at de skal være overholdt i eksisterende situationer, hvor den almindelige trafikudvikling har medført øget støj. Bygningsreglementet fastsætter grænser for støjen indendørs i nye boliger med lukkede vinduer. Områdetype Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Vejstøjniveau udendørs L den 53 db Jernbanestøjniveau udendørs L den 59 db Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker L den 58 db L den 64 db Hoteller, kontorer mv. L den 63 db L den 69 db Figur 1. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vej- og jernbanestøj. Det skal bemærkes, at de vejledende grænseværdier for henholdsvis vejstøj og jernbanestøj gælder hver for sig. Støjen fra de to kilder skal således ikke lægges sammen, men vurderes hver for sig. Spørgsmålet om, hvorvidt forekomsten af to støjkilder i samme område, her vejstøj og jernbanestøj, har betydning for de gener man kan opleve, er i øvrigt ikke væsentligt i forbindelse med Langagergård og Tjørnelyskolen, hvor vejstøjen under alle omstændigheder er helt dominerende. 1

6 L den er en målestok for vej- og jernbanestøj. Den beskriver støjens gennemsnitlige værdi over døgnet beregnet for et helt år. Støj om natten og om aftenen er mere generende end støj om dagen. Derfor lægges 5 db til støj, der forekommer om aftenen, og 10 db til støj, der forekommer om natten, før gennemsnittet for døgnet beregnes. Det svarer til, at støjen fra en bil (eller et tog) om aftenen tæller 3 gange så meget som en bil om dagen, og en bil om natten tæller 10 gange så meget som en bil om dagen. Det fremgår af Figur 1, at det ikke kun er boliger o. lign., der er støjfølsomt byggeri, også kontorbyggeri anses for at være støjfølsomt, om end i mindre grad end boliger. Den vejledende grænseværdi for denne type byggeri er derfor højere. 2.1 Hvordan opleves støjen? Oplevelsen af vejstøj er subjektiv og forskellige personer har forskellige oplevelser af gener fra støjen. Man kan dog regne med, at ca. 10 % af befolkningen føler sig stærkt generet, hvis deres bolig udsættes for trafikstøj med et niveau over de vejledende grænseværdier udendørs ved boliger. Støjens styrke angives som et antal decibel (forkortet: db). 0 db svarer til den svageste lyd et menneske kan høre. 120 db er så kraftig støj, at det kan gøre ondt i ørene. Skalaen for støj er logaritmisk. Det betyder, at man ikke uden videre kan lægge støjniveauer sammen. Hvis man fx lægger støjen fra to lige kraftige støjkilder sammen, bliver støjniveauet altid 3 db højere. En ændring på 3 db svarer altså til en fordobling eller halvering af støjen (f.eks. ved en fordobling eller halvering af trafikken på en vej), men lyder kun som en lille ændring af det hørbare støjniveau. En støjdæmpning på 10 db lyder som en halvering, men svarer fx til, at 90 % af trafikken på en vej forsvinder. Oplevelsen af ændringer i støjen kan være vanskelig at beskrive med ord, men Figur 2 er et forsøg på det. Tabellen indeholder eksempler på metoder til dæmpning af støjen, hvis en oplevet ændring skal opnås. Som eksempel vil en hørbar, men lille ændring i støjniveauet, kræve, at 50 % af trafikken fjernes, eller at hastigheden sænkes med 20. Ændring i støjniveau Oplevet ændring 1 db En meget lille ændring 3 db En hørbar, men lille ændring 5 db En væsentlig og tydelig ændring 10 db Stor ændring Lyder som en halvering/fordobling 20 db En meget stor ændring Metoder til opnåelse af dæmpningen Fjerne 25 % af trafikken eller sænke hastigheden med 10 Fjerne 50 % af trafikken eller sænke hastigheden med 20 Fjerne 65 % af trafikken eller anvende støjskærme Fjerne 90 % af trafikken eller anvende høje støjskærme eller støjvolde Fjerne 99 % af trafikken eller bygge etageboliger med lukkede gårdrum Figur 2. Oplevelse af ændringer i støjniveauer. 2

7 3. BEREGNINGSMETODE Beregningerne i denne støjrapport er gennemført ved anvendelse af beregningsmetoden NORD2000, som er en fælles nordisk metode for beregning af støj fra bl.a. vejtrafik og jernbaner. NORD2000 er beskrevet i den seneste vejledning til beregning af støj fra vejtrafik Håndbog NORD2000, Beregning af vejstøj i Danmark", rapport 434, Med beregningsmetoden NORD2000 beregnes lydens udbredelse under forskellige vejrforhold, så man derved kan bestemme årsmiddelværdien af støjniveauet. Beregningsresultaterne udtrykker årsmiddelværdien af det vægtede støjniveau for dag-, aften- og natperioden (L den ). Støjberegningerne er udført i programmet SoundPLAN ver. 7.4, med opdatering af med 4 vejrklasser og 3 refleksioner. Støjudbredelseskort Beregningen er foretaget i et net af punkter med en indbyrdes afstand på 10 m og beregningshøjden er sat til 1,5 m over terræn. I beregningsresultatet er medtaget den reflekterede støj fra alle bygningsfacader, hvorfor støjniveauer beregnet tæt ved eksisterende bygninger ikke er fritfeltsværdier og derfor ikke må sammenholdes med støjgrænseværdier. Med beregningsresultatet er der udarbejdet et kort over området, som viser de forskellige støjniveauer med hver deres farve. 4. FORUDSÆTNING Der er i beregningsprogrammet opstillet en rumlig model for områderne Langagergård og Tjørnelyskolen samt omliggende veje. Modellen er anvendt til beregning af støjudbredelseskort for områderne. Vejenes befæstede areal er modelleret som terrænklasse G, svarende til akustisk hårdt terræn. Øvrigt terræn er regnet som absorberende, terrænklasse D. Der er anvendt den senest opdaterede terrænmodel fra Geodatastyrelsen, DHM/Terræn, februar Modellen omfatter den jordvold, der ligger på østsiden af motorvejen ved Langagergård samt de 4 meter høje støjskærme, der er etableret langs motorvejens østside ved begge planområder. Det indgår endvidere, at der på motorvejen anvendes et standard støjreducerende slidlag som vejbelægning (). For de lokale veje er forudsat en vejbelægning af typen standard SMA11. Lydtekniske korrektioner for vejbelægninger er angivet i henhold til Håndbog Nord2000, VD rapport 434, Vejdirektoratet Vejkategorier, der definerer trafikkens fordeling over døgnet (dag, aften og nat) og støjberegningerne er i overensstemmelse med definitionen af støjniveauet, L den, vægtet med +5 db om aftenen og +10 db om natten. Eksisterende støjskærme langs motorvejen er indarbejdet i modellen. De forudsatte trafikmængder er ligeligt fordelt på to vejbaner (emissionslinjer) på lokale veje, en vejbane på motorvejsramper og fire vejbaner (to i hver retning) på motorvejen. 3

8 Der er udarbejdet et støjkort, som viser støjudbredelsen 1,5 meter over terræn (svarende til normal højde ved beregning af støj på udendørs opholdsarealer). 4.1 Forudsatte trafikmængder på lokale veje De forudsatte trafikmængder for de omkringliggende lokale veje ved Langagergård og Tjørnelyskolen er tilvejebragt af firmaet ATKI, der har udført trafiktællinger over en uge fra 5. februar til 12. februar Tælleresultaterne er omregnet til årsdøgntrafik (ÅDT), der i henhold til almindelig praksis fremskrevet med 1 % om året 10 år frem i tiden (2026). De trafiktal, der er anvendt i ved støjberegningerne fremgår af Figur 3 og Forudsatte trafikmængder på Køge Bugtmotorvejen Vejdirektoratet har oplyst, at man som hovedregel foretrækker at lægge konkrete trafiktællinger til grund for støjberegninger, men det vurderes, at trafikken på denne strækning kan være påvirket af den igangværende udvidelse af motorvejen længere mod syd. Det er derfor valgt at anvende den prognose for trafikmængden, der fremgår af Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge. VVM-redegørelse. Støj, Vejdirektoratet Det fremgår her, at trafikmængden på strækningen syd for tilslutningsanlæg 29 (TSA 29) i 2025 forventes at være køretøjer pr. døgn (ÅDT). Til brug for denne støjberegning er trafikmængden fremskrevet med 1,0 % til I forbindelse med tilslutningsanlæg 29 er trafiktallene for de egentlige motorvejsspor justeret for rampernes betydning. VVM-redegørelsen indeholder ikke oplysninger om trafikmængderne på til- og frakørselsramperne på tilslutningsanlæg 29. Vi har derfor valgt her at anvende Vejdirektoratets resultater fra aktuelle trafiktællinger fra , der er fremskrevet til 2026, med 1,5 % om året. Denne trafikstigning er Vejdirektoratets aktuelle forventning til trafikudviklingen på motorvejene 2. Det skel bemærkes, at selv større afvigelser i trafikmængderne på ramperne har marginal betydning for resultaterne af denne støjberegning. VVM-redegørelsen om udvidelse af Køge Bugtmotorvejen indeholder kun delvist relevante data for den fremtidige trafik på motorvejen ved Tjørnelyskolen. Trafiktallene for Køge Bugtmotorvejen på strækningen ved tilslutningsanlæg 27 (TSA 27) er derfor baseret på aktuelle trafiktællinger leveret af Vejdirektoratet. De er fremskrevet med 1,5 % om året til Disse tællinger omfatter også trafikken på ramperne. I forbindelse med tilslutningsanlæg 27 er trafiktallene for de egentlige motorvejsspor justeret for rampernes betydning. 1 kstrømskort/sider/default.aspx 2 4

9 Langagergård, lokale veje. Trafik 2026 Vejstrækning Karlslunde Parkvej Mosede Landevej Skelvej Mosede Landevej (Svanemosen) Gængehaven Karlslunde Centervej* Årsdøgntrafik (køretøjer / døgn) Trafikhastighed Andel tung trafik 4 % 3 % 3 % 2 % 2 % 2 % Vejbelægning Vejkategori Lokal byvej Lokal byvej Lokal byvej Lokal byvej Lokal byvej Lokal byvej Figur 3. Trafikoplysninger (fremskrevet til 2026) som grundlag for beregning af trafikstøj på Langagergård-området. er typisk vejbelægning i Danmark. * Karlslunde Centervej var lukket mens trafiktællingerne blev udført. Derfor findes ikke trafiktal for denne vej. Rambøll har derfor valgt at anvende trafiktallene for Skelvej som et estimat. Støjen fra Karlslunde Centervej er ikke vigtig for den samlede vejtrafikstøj i området. 5

10 Langagergård, motorvejen. Trafik 2026 Køge Bugt Motorvej Vejstrækning Gennem TSA 29 Nord for TSA 29 Afkørsel fra syd Tilkørsel mod syd Afkørsel fra nord Tilkørsel mod nord Årsdøgntrafik (køretøjer/døgn) Trafikhastighed (lette / tunge) Syd for TSA 29 G: N: S: / / / / / 90 Andel tung trafik 7 % 7 % 7 % 7 % 7 % Vejbelægning Vejkategori Figur 3. Trafikoplysninger (fremskrevet til 2026) som grundlag for beregning af trafikstøj til Langagergård. Vejkategorien definerer trafikkens fordeling på perioderne dag, aften og nat. er standard støjreducerende slidslag, som Vejdirektoratet anvender på denne strækning. 6

11 Tjørnelyskolen, lokale veje. Trafik 2026 Vejstrækning Kildebrøndevej Lillevangsvej Årsdøgntrafik (køretøjer/døgn) Trafikhastighed Andel tung trafik 6 % 4 % Vejbelægning Vejkategori Lokal byvej Lokal byvej Figur 5. Trafikoplysninger (fremskrevet til 2026) som grundlag for beregning af trafikstøj i området Tjørnelyskolen. repræsenterer en typisk standard vejbelægning i Danmark. Tjørnelyskolen, motorvejen Køge Bugt Motorvej Vejstrækning Gennem TSA 27 Nord for TSA 27 Afkørsel fra syd Tilkørsel mod syd Afkørsel fra nord Tilkørsel mod nord Syd for TSA 27 Årsdøgntrafik (køretøjer/døgn) Trafikhastighed (lette / tunge) G: N: S: / / / / / 70 Andel tung trafik 7 % 7 % 7 % 7 % 7 % Vejbelægning Vejkategori Figur 6. Trafikoplysninger (fremskrevet til 2026) som grundlag for beregning af trafikstøj til Tjørnelyskolen. Vejkategorien definerer trafikkens fordeling på perioderne dag, aften og nat. er standard støjreducerende slidslag, som Vejdirektoratet anvender på denne strækning. 7

12 4.3 Beregning af støj fra jernbane Støj fra den kommende jernbane er vurderet ved brug af den beregningsmodel, der er anvendt af Banedanmark til VVM-undersøgelse og planlægning af den kommende jernbane. Beregningsmodellen er venligst stillet til rådighed af Banedanmark og tilvejebragt af Banedanmarks tekniske rådgiver for støjberegninger i dette projekt, Sweco A/S. Vurderingen af jernbanestøjen er derfor baseret på den planlagte udformning af det kommende baneanlæg og på den trafik, der er lagt til grund for miljøvurderingen af projektet. 5. RESULTATER 5.1 Beregningsresultater, vejtrafikstøj De følgende to figurer viser de beregnede støjkort for områderne Langagergård og Tjørnelyskolen i 1,5 meters højde. For Langagergård viser støjkortet, at den vejledende grænseværdi for boliger på L den 58 db er overskredet på store dele af arealet (alle farvede arealer undtagen grøn). Det fremgår, at Køge Bugt Motorvejen er hovedkilden til vejstøj i området. For Tjørnelyskolen viser støjkortet, at den vejledende grænseværdi for boliger på L den 58 db er overskredet på hele arealet (alle farvede arealer). Her er det, udover Køge Bugt Motorvejen, i nogen grad også Kildebrøndevej og Lillevangsvej, der er hovedkilderne til vejstøj i området. Figur 7. Langagergård. Vejstøj 1,5 meter over terræn. 8

13 Figur 8. Tjørnelyskolen. Vejstøj 1,5 meter over terræn. Som worst-case beregning er skolebygningerne ikke inkluderet i beregningen. 5.2 Støj fra jernbanen Beregningerne i VVM-undersøgelsen viser, at jernbanestøjen i hele området ved Tjørnelyskolen vil blive mindst 10 db lavede end den vejledende grænseværdi på L den 64 db for støj fra jernbaner. Grænseværdien for jernbanestøj overholdes på størstedelen af Langagergård-området. Det er kun områder, der ligger på vestsiden af jordvolden, som udsættes for jernbanestøj over L den 64 db. 6. USIKKERHED Kvaliteten af inddata er vurderet som detaljeret og god, og arbejdet er udført i overensstemmelse med Rapport 434 fra Vejdirektoratet: Håndbog Nord2000 Beregning af vejstøj i Danmark, Ved forholdsvis enkle udbredelsesforhold mellem kilde og modtager (som i den foreliggende sag), skønnes usikkerheden således til omkring 2 db på de beregnede værdier af L den. 7. KONKLUSION For begge områder, Langagergård og Tjørnelyskolen, er det vejtrafikstøj, der er dimensionerende. I hele området ved Tjørnelyskolen er den vejledende grænseværdi på L den 58 db overskredet. Det samme er tilfældet for hovedparten af Langagergård-området. 9