Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Transkript

1 STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt Rambøll udføre støjberegninger for en delstrækning af Skyttemarksvej som følge af den trafikale udvikling. Der er regnet på tre situationer for Skyttemarksvej: Trafikdata før : Uden Ring Øst og Ring Syd Trafikdata nu : Med Ring Øst og uden Ring Syd Trafikdata fremtid : Med Ring Øst og Ring Syd. Dato Sagsnr Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T Notatet indeholder resultater af disse beregninger, herunder en detaljeret beregning af støjniveauer på facaden af en enkelt ejendom. Beregningen er et eksempel på beregninger, der kan udføres for alle boliger i det undersøgte område. Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. 2. Grænseværdier De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2007 "Støj fra veje". Grænseværdien for vejtrafikstøj på opholdsarealer og ved boligfacader er L den 58 db og for støjfølsomt erhverv såsom kontorer L den 63 db. Grænseværdien er en fritfeltsværdi, dvs. et støjniveau uden refleksioner fra egen facade. De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beregnet til planlægningsbrug og gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende veje. Der er ikke opstillet grænseværdier for boliger langs eksisterende veje, men de vurderes oftest ud fra ovenstående vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen. 1/14 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 De vejledende støjgrænser er udtrykt ved indikatoren L den (day/evening/night level). Ved bestemmelse af L den vægter støjen fra trafikken om aftenen og om natten mere end støjen om dagen. Således tillægges støjen om aftenen +5 db for perioden kl og +10 db for natperioden kl før middelværdien for hele døgnet beregnes. 3. Beregningsgrundlag Beregningerne er udført i henhold til vejledningen fra Miljøstyrelsen Støj fra veje Nr. 4, 2007 efter beregningsmodellen Nord2000, og er i praksis foretaget i Pc-programmet Sound- PLAN version 7.3 med 4 vejrklasser og 2 refleksioner. Der er i SoundPLAN opstillet en rumlig model for området omkring Skyttemarksvej med terræn, veje og bygninger. Der er på det grundlag beregnet et støjkonturkort for området 1½ meter over terræn, hvilket er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens definition af udendørs opholdsarealer. Bygninger og terræn er indregnet på baggrund af data fra Geodatastyrelsen, Kort10 og højdemodel, maj Veje er regnet som akustisk hårde. Trafiktallene på selve Skyttemarksvej i de tre situationer er fastsat af Næstved Kommune. Følgende trafiktal er anvendt for Skyttemarksvej. Tabel 1: Anvendte trafiktal for Skyttemarksvej Situation ÅDT Hastighed Andel tung trafik Trafikdata, før km/t 14 % Trafikdata, nu km/t 10 % Trafikdata, fremtid km/t 10 % For tilstødende veje er der brugt de samme trafiktal i alle tre situationer, trafiktallene er hentet i Mastra (vejsektorens database for trafiktællinger). Tabel 2: Anvendte trafiktal for tilstødende veje Vejstrækning ÅDT Hastighed Andel tung trafik Østre Ringvej nord forskyttemarksvej km/t 10 % Østre Ringvej syd for Skyttemarksvej km/t 10 % Skyttemarksvej vest for Østre Ringvej km/t 2 % Trafikken er fordelt ligeligt i hver kørselsretning, med to emissionslinier for hver kørselsretning. Trafikken er fordelt ud på dag-, aften- og natperioden i overensstemmelse med vejtypen Trafikvej i by jf. Rapport 434, 2013 fra Vejdirektoratet Håndbog Nord2000. Støjberegningerne er i overensstemmelse med beregningsmodellen vægtet med +5 db om aftenen og +10 db om natten. 2/14

3 Der er forudsat en standard vejbelægning af typen SMA11 jf. Rapport 434, 2013 fra Vejdirektoratet Håndbog Nord Resultater 4.1 Støjudbredelseskort Der er beregnet et støjudbredelseskortet for hver af de tre situationer, som viser støjen 1½ meter over terræn svarende til udendørs opholdsarealer. Støjkortet er regnet med refleksioner fra bygninger og i et grid med en beregningsafstand på 5 meter mellem hvert beregningspunkt. 3/14

4 Figur 1: Støjudbredelseskort for situationen Trafikdata før. Støjbelastningen ved de nærmest boliger langs Skyttemarksvej var før etableringen af Ring Øst ca. L den db. 4/14

5 Figur 2: Støjudbredelseskort for situationen Trafikdata nu. Støjbelastningen ved de nærmest boliger langs Skyttemarksvej i dagens situation ( Trafikdata nu ) efter etableringen af Ring Øst, men inden etablering af Ring Syd, er ca. L den db. Altså ca. 6 db højere end før etablering af Ring Øst. 5/14

6 Figur 3: Støjudbredelseskort for situationen Trafikdata fremtid. Støjbelastningen ved de nærmest boliger langs Skyttemarksvej i en fremtidig situation, når både Ring Øst og Ring Syd er etableret, forventes at blive ca. L den db. Altså ca. 4 db højere end situationen før etablering af Ring Øst og ca. 2 db lavere end den aktuelle situation med Ring Øst. 6/14

7 4.2 Differencekort Der også beregnet et sæt differencekort for strækningen. De viser forskellen i db mellem de enkelte situationer. Det første differencekort viser forskellen mellem Trafikdata nu og Trafikdata før. Kortet viser altså den stigning i støjniveauet, der er sket efter åbning af Ring Øst. 7/14

8 Figur 4: Differencekort ( Trafikdata nu minus Trafikdata før ). Kortet viser den stigning i støjniveauet, der er sket efter åbning af Ring Øst. Støjen fra vejtrafik er steget med ca. 6 db ved nærmeste boliger langs Skyttemark som følge af etableringen af Ring Øst, og inden etableringen af Ring Syd. 8/14

9 9/14 Det andet differencekort viser forskellen mellem Trafikdata fremtid og Trafikdata før. Kortet viser altså, hvor meget støjen forventes at være steget som følge af åbningen af både Ring Øst og Ring Syd, altså den samlede stigning i støjen fra før etableringen af de nye ringveje til efter fuld udbygning.

10 Figur 5: Differencekort ( Trafikdata fremtid minus Trafikdata før ). Kortet viser den samlede stigning i støjniveauet, der forventes, når både Ring Øst og Ring Syd er taget i brug sammenlignet med situation Trafikdata før. Støjen fra vejtrafik forventes at stige med ca. 4 db ved de nærmeste boliger langs Skyttemarksvej i fremtiden, når Ring Syd er etableret, i forholdet til situationen før etablering af Ring Øst. 10/14

11 Det sidste differencekort viser forskellen mellem Trafikdata fremtid og Trafikdata nu. Kortet viser altså, hvor meget støjniveauet forventes reduceret, når Ring Syd åbnes. Figur 6: Differencekort ( Trafikdata fremtid minus Trafikdata nu ). Kortet viser, hvor meget støjen forventes at falde, når Ring Syd åbnes sammenlignet med den aktuelle situation ( Trafikdata nu ). 11/14

12 Støjen fra vejtrafik forventes at falde med ca. 2 db ved de nærmeste boliger langs Skyttemarksvej, når Ring Syd åbnes. 4.3 Støjniveauet på facaden af boliger Den opstillede model kan anvendes til beregning af støjniveauet på facaden af de enkelte boliger. Det skal bemærkes, at disse beregninger i henhold til Miljøstyrelsens anvisninger sker for såkaldt frit felt. Det betyder, at støjen beregnes i et punkt placeret lige foran facaden uden indregning af den støj, der reflekteres fra facade ved punktet. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på L den 58 db for selve boligen gælder i frit felt ved facaden. Ved beregning af støjkort (som figur 1 3) indgår imidlertid alle refleksioner fra alle bygninger i området. Støjkortene viser dermed støjforholdene på udendørs opholdsarealer ved boliger, hvor Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi også er L den 58 db. Det kan derfor være nyttigt at supplere støjkortene med beregninger af støj i punkter på facaden af boligerne. Figur 7 er et eksempel på sådanne beregninger. Figur 7. Beregnede støjniveauer på facaden af en bolig (stueetage). Eksemplet er Musvågevej 13. Det fremgår, at facaden mod Skyttemarksvej vil være udsat for op til L den 62 db i situationen Trafikdata fremtid, dvs. med Ring Øst og Ring Syd i drift. 12/14

13 5. Fortolkning af resultater Støjbelastningen på Skyttemarksvej, øst for Østre Ringvej, er steget med op til 6 db efter etablering af Ring Øst. 6 db opleves som en væsentlig og tydelig ændring. Det er dog kun de nærmeste boliger ud til Skyttemarksvej, som har oplevet en stigning på 6 db. Stigningen er mindre på større afstanden af Skyttemarksvej. Den samlede stigning i støjbelastningen langs Skyttemarksvej, når både Ring Øst og Ring Syd er etableret, forventes at blive ca. 2 db mindre end situationen nu. Hvilket altså betyder en forventet samlet stigning på op til 4 db i forholdet til før etableringen de to Ringveje. 4 db vil opleves som en hørbar ændring. Ændringen fra dagens situation til den fremtidige på 2 db vil opleves som en netop hørbar ændring. Ændring i støjniveau Oplevet ændring 1 db En meget lille ændring - Kan næsten ikke opfattes 2 db En netop hørbar ændring 3 db En lille, men hørbar ændring 6 db En væsentlig og tydelig ændring 10 db En stor ændring - opfattes som en halvering/fordobling 20 db En meget stor ændring 6. Støjisolering af boliger Gener fra vejstøj kan begrænses ved at forbedre boligers støjisolering. De bygningsdele, der normalt er de svageste led i en boligs støjisolering, er vinduer og friskluftventiler. Typiske forbedringer er derfor: udskiftning af ruderne, f.eks. almindelige termoruder til termolydruder udskiftning af hele vinduet, hvis der er behov for mere effektiv støjisolering eller vinduet er i dårlig stand montering af indvendige forsatsruder, hvis de eksisterende vinduer ønskes bevaret og er i god stand udskiftning af friskluftventiler til typer, der dæmper støj. Ved udskiftning af ruder eller hele vinduer vil det samtidig være muligt at opnå en højere varmeisolering ved brug af energiruder. Vejdirektoratet, Banedanmark og enkelte kommuner har ordninger, hvor der gives tilskud til forbedring af boligers støjisolering mod vejstøj. I kommunale ordninger er det en almindelig praksis, at der gives til tilskud på 50 % af de samlede udgifter, med et loft for tilskuddet på fx kr. Boligejeren står selv for arbejdet, men en støjkonsulent besigtiger hver ejendom og beskriver det konkrete arbejde, der kan få tilskud. Støjkonsulenten kontrollerer 13/14

14 også, at arbejdet er udført korrekt før tilskuddet udbetales. Tilskud til støjisolering er skattefrit. Nye boliger må normalt ikke udsættes for vejstøj, der overstiger 58 db udendørs. Når dette krav er opfyldt, antager Bygningsreglementet, at støjniveauet indendørs er tilpas lavt. Det kan derfor være rimeligt at give tilskud til boliger, der udsættes for støj over 58 db. Det vil imidlertid vise sig, at mange boliger med støjniveauer nogle få db over 58 db har brug for meget lidt ekstra støjisolering (ofte ingenting) for at få gode forhold indendørs. Beboerne vil derfor i bedste fald opleve en meget lille forbedring, med mindre man accepterer at anvende offentlige midler til forbedringer, der overstiger kravene til nye boliger. Det er Rambølls anbefaling, at man så vidt muligt undgår at udføre støjisolering med små forbedringer. Årsagen er, at det for boligejeren vil være en negativ oplevelse at gennemføre arbejdet og bagefter have svært ved at høre en forbedring. Til gengæld er det vores erfaring, at mange boligejere er glade for støjisolering, når forbedringen tydeligt kan høres. Det er derfor almindelig praksis, at tilskud kun gives til boliger, der udsættes for mere end 63 db. Dermed vil det som regel være muligt at gennemføre forbedringer, der opleves som en klar forbedring og til et niveau, der svarer til kravene til nye boliger. Det er naturligvis muligt at sænke denne grænse, hvis man vil acceptere at give tilskud også til mindre forbedringer. Det er dog Rambølls anbefaling, at grænsen ikke sættes lavere end 61 db, så der i princippet er tale om forbedringer svarende til mindst 3 db. 14/14