At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006
|
|
|
- Laurits Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND
2 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds - arbejdet samt om oprettelse af hovedsikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalget er en del af virksomhedens sikkerhedsorganisation. I store virksomheder kan der være mange sikkerhedsgrupper med flere sikkerhedsudvalg og hovedsikkerhedsudvalg, mens sikkerhedsorganisationen i små virksomheder blot kan bestå af en enkelt sikkerhedsgruppe (1). Det er sikkerhedsudvalgets opgave at planlægge og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Arbejdsgiveren og de ansatte i en virksomhed kan indgå en aftale om at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet på en anden måde, end det er beskrevet i denne vejledning. Muligheden herfor er nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning om aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (2). 1. Hvornår skal der oprettes et sikkerhedsudvalg? Virksomheden skal oprette et sikkerhedsudvalg, hvis den har 20 eller flere ansatte. Virksomhedens sikkerhedsgruppe(r) skal være repræsenteret i sikkerhedsudvalget (3). På større virksomheder kan der oprettes flere sikkerhedsudvalg. Det er hovedreglen, at alle ansatte skal medregnes, når det skal afgøres, om virksomheden skal oprette et sikkerhedsudvalg. Også ansatte, der er beskæftiget under ti timer om ugen, skal medregnes, medmindre virksomheden er en butik eller beskæftiger sig med kontor- eller administrationsarbejde. Der gælder særlige regler for midlertidige og skiftende arbejdssteder herunder bygge- og anlægsarbejde (4) samt for lastning og losning af skibe. 2. Sikkerhedsudvalgets sammensætning Sikkerhedsudvalget består af repræsentanter fra sikkerhedsgrupperne og en formand. Formanden er arbejdsgiveren/virksomhedslederen eller en ansvarlig repræsentant, der kan handle på ledelsens vegne. Det indebærer, at den pågældende skal kunne træffe beslutninger i arbejdsmiljømæssige spørgsmål i samme omfang som virksomhedens leder. I virksomheder, hvor der er oprettet én sikkerhedsgruppe, består sikkerhedsudvalget af sikkerhedsgruppens medlemmer og en formand det vil sige tre personer. Hvis der er oprettet to sikkerhedsgrupper i virksomheden, består
3 3 sikkerhedsudvalget af sikkerhedsgruppernes medlemmer og en formand det vil sige fem personer. I virksomheder, hvor der er flere end to sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne mellem sig to repræsentanter til sikkerhedsudvalget. Arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne vælger ligeledes mellem sig to repræsentanter. Arbejdsgiveren eller dennes ansvarlige repræsentant er formand for sikkerhedsudvalget. Et sikkerhedsudvalg består således som udgangspunkt af fem medlemmer, uanset hvor mange sikkerhedsgrupper der er i virksomheden. Ud over de to sikkerhedsrepræsentanter og de to arbejdslederrepræsentanter vælges der to sikkerhedsrepræsentanter og to arbejdslederrepræsentanter som suppleanter. I virksomheder, hvor der er tre sikkerhedsgrupper, er det Arbejdstilsynets praksis at acceptere, at sik kerhedsudvalget består af disse og formanden altså i alt syv medlemmer. Det er en forudsætning, at der er enighed herom. En arbejdsleder, der i forvejen sidder i en sikkerhedsgruppe, kan af arbejdsgiveren være udpeget som formand. Sikkerhedsudvalget består i så fald af henholdsvis to og fire personer. 3. Valg af sikkerhedsudvalgets medlemmer Sikkerhedsudvalgets medlemmer og suppleanter vælges for to år ad gangen. Hvis der på virksomheden er indgået en aftale om, at sikkerhedsrepræsentanter vælges for mellem to og fire år, følger sikkerhedsudvalgets valgperiode sikkerhedsrepræsentanternes valgperiode. Genvalg kan finde sted. Arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter, der ophører som medlemmer af sikkerhedsgruppen, ophører samtidig som medlemmer af sikkerhedsudvalget. Suppleanter for sikkerhedsudvalgets medlemmer vælges efter samme regler som ved valg til sikkerhedsudvalget. Det indebærer, at suppleanterne skal være medlemmer af en sikkerhedsgruppe. I virksomheder, hvor der er en eller to sikkerhedsgrupper, skal der ikke vælges suppleanter. Det skyldes, at alle sikkerhedsgruppens /-gruppernes medlemmer også er medlemmer af sikkerhedsudvalget. Suppleanter til sikkerhedsudvalget er rangordnede og ikke personlige suppleanter. Suppleanterne indtræder ved forfald. Hvis et medlem af sikkerhedsudvalget afgår fra udvalget, indtræder suppleanten for resten af valgperioden.
4 4 4. Sikkerhedsudvalgets møder Sikkerhedsudvalget skal holde møde mindst en gang i kvartalet. Møderne skal indkaldes i god tid. Sikkerhedsudvalgets medlemmer og de øvrige ansatte skal have dagsordenen og eventuelle bilag tilsendt senest ti dage inden mødet. Sikkerhedsudvalgets møder bør normalt holdes inden for den normale arbejdstid. De ordinære møder kan ikke afholdes som telefonmøder, via internettet mv. Der skal afholdes ekstraordinære møder, når der sker alvorlige ulykker, sundhedsskader eller tilløb hertil på virksomheden, eller når der i øvrigt er behov for det. Der skal afholdes et ekstraordinært møde, hvis formanden skønner, at det er nødvendigt, eller hvis mindst to medlemmer fremsætter begæring om det. Den daglige sikkerhedsleder skal deltage i sikkerhedsudvalgets møder. Sikkerhedslederen har ikke stemmeret medmindre vedkommende i forvejen er medlem af udvalget. Sikkerhedsudvalget kan invitere andre deltagere til møderne efter behov. Der skal udarbejdes et skriftligt referat af både ordinære og ekstraordinære møder. Det bør klart fremgå af referatet, hvornår mødet er afholdt hvilke emner der blev drøftet hvilke beslutninger der blev truffet, og om der var flere indstillinger hvem der skal sørge for, at beslutningerne bliver gennemført, og hvornår beslutningerne skal være gennemført. Referatet skal sendes til sikkerhedsorganisationens medlemmer, den daglige sikkerhedsleder, arbejdsgiveren, arbejdslederne, tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalget. Referatet skal ikke sendes til Arbejdstilsynet, medmindre Arbejdstilsynet har bedt om det. 5. Møder mellem sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgrupperne Sikkerhedsudvalget skal ud over de fire ordinære møder afholde mindst to møder om året med samtlige sikkerhedsgrupper. Møderne kan opdeles i flere møder, hvis der er et stort antal sikkerhedsgrupper.
5 5 6. Dispensation fra mødereglerne Arbejdstilsynet kan give dispensation til, at sikkerhedsudvalget kun afholder to møder om året samt et årligt møde med samtlige sikkerhedsgrupper. Virksomheden kan kun få dispensationen, hvis det er rimeligt og forsvarligt at afholde færre møder. Det skal dokumenteres i ansøgningen, at der er enighed i virksomheden om, at der skal være et mindre antal møder. En eventuel dispensation vil blive meddelt på betingelse af, at hvis ét medlem af sik kerhedsudvalget ønsker et møde, skal dette afholdes. Der kan dog ikke fremsættes krav om mere end fire årlige ordinære møder i sikkerhedsudvalget og to årlige møder med samtlige sikkerhedsgrupper. 7. Arbejdsdelingen mellem sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgruppen Sikkerhedsudvalget tager sig af den overordnede ledelse og koordinering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheden og varetager opgaver af mere langsigtet og planlæggende karakter. Sikkerhedsudvalget skaber grundlaget for, at sikkerhedsgrupperne kan udføre deres arbejde. Sikkerhedsgruppen tager sig af de mere konkrete arbejdsmiljøforhold. Sikkerhedsgruppen skal i det daglige overvåge arbejdsmiljøet i de enkelte afdelinger/arbejds områder og herunder kontrollere og rådgive om løsninger på området. Arbejdsmiljøarbejdet skal foregå tæt på de ansatte for derigennem at skabe engagement og motivation. Det er sikkerhedsgruppens opgave at påvirke og orientere de ansatte om god sikkerheds- og sundhedsmæssig adfærd samt at være bindeled mellem de ansatte og sikkerhedsudvalget. Hvis sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal fungere effektivt, er det nødvendigt, at der er en vis kompetence i sikkerhedsgruppen. Hvis det ikke er tilfæl det, vil alle problemer selv de mindste skulle behandles i sikkerheds udvalget. Det kan medføre, at sikkerhedsgruppen reelt kobles af det daglige arbejds miljøarbejde. Alle konkrete arbejdsmiljøproblemer skal derfor først forsøges løst i sikkerhedsgruppen i den afdeling/arbejdsområde, hvor problemet er. Der skal udpeges/ansættes en daglig leder af sikkerhedsarbejdet. Den daglige sikkerhedsleder er bindeled mellem sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgruppen, bidrager med sin ekspertise, og er igangsætter og koordinator i det daglige. Det er ikke den daglige sikkerhedsleders opgave at være problemløser i alle de situationer, hvor der opstår arbejdsmiljøproblemer, men derimod sikkerhedsgruppens opgave.
6 6 I virksomheder med flere sikkerhedsudvalg kan det være en fordel at oprette et hovedsikkerhedsudvalg. Hovedsikkerhedsudvalget har til opgave at planlægge og koordinere de enkelte sikkerhedsudvalgs arbejde. 8. Sikkerhedsudvalgets opgaver Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden herunder sikkerhedsgruppernes arbejde. Sikkerhedsudvalget skal deltage i planlægningen af ny produktion og ændringer i den eksisterende produktion, når det har betydning for arbejdsmiljøet. Det gælder fx: Udvidelse eller ombygning af virksomheden Anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler Indførelse af ny teknologi Indkøb og brug af stoffer og materialer Nye eller ændrede arbejdsgange, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder. Sikkerhedsudvalget skal ved planlægningen sikre, at arbejdsprocesser, arbejdsstedet, tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer tilpasses den enkelte ansatte. Sikkerhedsudvalget skal også sikre, at der tages særligt hensyn til fx unge, ældre og handicappede medarbejdere. Det er vigtigt, at sikkerhedsgrupperne inddrages ved planlægningen af den enkelte ansattes arbejdsfunktioner Arbejdspladsvurdering I forbindelse med udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV) er det sikkerhedsudvalgets hovedopgave at planlægge, koordinere og udstikke de nærmere rammer for sikkerhedsgruppernes arbejde med arbejdspladsvurderingen. Sikkerhedsudvalget skal sikre, at sygefraværet bliver inddraget i arbejdsplads - vurderingen. Sikkerhedsudvalget skal fastlægge opgavefordelingen mellem sikkerhedsudvalg, sikkerhedsgrupper og de ansatte i forbindelse med gennemførelsen af de enkelte elementer i arbejdspladsvurderingen (5). I virksomheder, hvor der er flere sikkerhedsudvalg, men ikke et hovedsikkerhedsudvalg, skal arbejdet med arbejdspladsvurderingen gennemføres i et samarbejde mellem samtlige sikkerhedsudvalg.
7 Kontrol og information Sikkerhedsudvalget skal kontrollere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde og sørge for, at der føres en stadig kontrol med overholdelse af sikkerhedsforskrifterne. Sikkerhedsudvalget skal sørge for, at sikkerhedsgrupperne bliver orienteret om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. Udvalget har samtidig en rådgivende og vejledende opgave over for sikkerhedsgrupperne. Det indebærer, at den information og viden, som sikkerhedsudvalget erhverver sig om arbejdsmiljøforhold, skal videregives til de relevante sikkerhedsgrupper. Samtidig er det vigtigt, at sikkerhedsgrupperne gøres bekendt med de principper for sikkerheds- og sundhedsarbejdet, som sikkerhedsudvalget fastsætter. Det er nødvendigt, at sikkerhedsgrupperne kender mål og midler, for at den koordinering, som sikkerhedsudvalget skal foretage, kan blive effektiv. Sikkerhedsudvalget skal holde sig orienteret om bestemmelserne for sikkerhed og sundhed og sikre, at de nødvendige oplysninger bliver videregivet til sikkerhedsgrupperne Undersøgelser Sikkerhedsudvalget skal sikre, at årsagerne til ulykker, sundhedsskader og tilløb hertil bliver undersøgt, og at der bliver gennemført tiltag, der kan forhindre gentagelse. Sikkerhedsudvalget skal stå for, at der hvert år udarbejdes en samlet statistik over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden. Virksomheden skal give sikkerhedsudvalget adgang til alt materiale om arbejdsulykker mv Oplæring og instruktion Sikkerhedsudvalget skal opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion af de ansatte. Oplæringen og instruktionen skal være tilpasset arbejdsforholdene i virksomheden. Udvalget skal endvidere sikre, at der føres kontrol med overholdelse af sikkerhedsforskrifterne Organisering og samarbejde Sikkerhedsudvalget skal sørge for, at der udarbejdes en plan over sikkerhedsorganisationens opbygning. Det skal heri oplyses, hvem der er medlemmer af sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget/-udvalgene, og hvem der er daglig leder af sikkerhedsarbejdet. Sikkerhedsgrupperne og de ansatte skal kende denne plan. Hvis der er et hovedsikkerhedsudvalg i virksomheden, vil det typisk være dette udvalgs opgave.
8 8 Arbejdsgiveren er forpligtet til at sikre, at samarbejdet med arbejdsmiljørådgivere og bedriftssundhedstjenesten (BST) kan finde sted herunder at der udarbejdes en opgaveplan. Sikkerhedsudvalget skal inddrages, når det drejer sig om at fastsætte retningslinjer for det arbejde, som arbejdsmiljørådgivere eller BST skal udføre på virksomheden, og de nærmere vilkår for dette samarbejde. Sikkerhedsudvalget skal høres, inden arbejdsgiveren foretager en eventuel henvendelse til særlig sagkyndig om bistand til løsning af arbejdsmiljøproblemer. Baggrunden er, at det er sikkerhedsudvalget, der gennem sikkerhedsgrupperne har det bedste kendskab til de områder, hvor eksterne arbejdsmiljørådgivere kan bidrage med forslag og løsninger. Sikkerhedsudvalget skal deltage i og sikre, at arbejdet bliver koordineret, når flere virksomheder udfører arbejde på samme arbejdssted. Sikkerhedsudvalget skal inddrages og høres inden valg af daglig sikkerhedsleder. Arbejdsgiveren har pligt til at drøfte med udvalget, hvem der skal være daglig leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet Hvis arbejdsgiveren ikke følger sikkerhedsudvalgets råd Sikkerhedsudvalget rådgiver virksomheden om løsning af arbejdsmiljøspørgsmål. Ved en enig indstilling fra udvalget forudsættes det, at virksomheden følger rådet. Det er en naturlig følge af, at det er virksomhedens ledelse, der har formandsposten i udvalget. Hvis arbejdsgiveren ikke følger sikkerhedsudvalgets indstilling, skal det begrundes på et efterfølgende ekstraordinært møde, som skal afholdes inden tre uger fra den dato, hvor indstillingen er givet. Det samme gælder normalt, når udvalget afgiver flere indstillinger om samme sag. Mødereferatet skal indeholde en begrundelse, hvis arbejdsgiveren ikke følger udvalgets råd. 9. Daglig leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet Arbejdsgiveren skal efter høring af sikkerhedsudvalget udpege en leder af det daglige sikkerheds- og sundhedsarbejde. Den daglige sikkerhedsleder kan være et af sikkerhedsudvalgets medlemmer eller en person, der er ansat til at varetage virksomhedens arbejdsmiljøarbejde i samarbejde med sikkerhedsorganisationen. For at sikkerhedsudvalgets opgaver kan løses effektivt i det daglige, er det nødvendigt, at der er en person, der kan handle på udvalgets vegne. Det er denne funktion, som den daglige sikkerhedsleder har. I store virksomheder kan der være mere end én daglig sikkerhedsleder. Det kan være tilfældet, når antallet af ansatte er så stort, at det ikke vil være muligt
9 9 for én person at overkomme den daglige sikkerhedsleders opgaver. Det afhænger af de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer i virksomheden samt af virksomhedens art og standard herunder hvordan arbejdsmiljøarbejdet er organiseret og fungerer i praksis om der er behov for flere sikkerhedsledere. Den daglige sikkerhedsleder skal samarbejde med sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og er bindeled mellem arbejdsgiveren og sikkerhedsudvalgene. Det betyder, at sikkerhedslederen løbende skal involveres i sager, som forelægges for arbejdsgiveren, så det bliver muligt at afklare, hvilke problemer der har en mere generel eller overordnet betydning. 10. Hvornår skal der oprettes hovedsikkerhedsudvalg? I større virksomheder, hvor der er flere sikkerhedsudvalg, skal der oprettes et hovedsikkerhedsudvalg, hvis virksomhedens struktur taler for det. Hovedsikkerhedsudvalget skal planlægge og koordinere de enkelte sikkerhedsudvalgs arbejde. Der bør oprettes hovedsikkerhedsudvalg, når beslutninger om arbejdsmiljømæssige ændringer, udvidelser, ændring af produktion mv. træffes centralt i virksomheden, eller når der i øvrigt er behov for centralt at planlægge og koordinere generelle arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om der er pligt til at oprette et hovedsikkerhedsudvalg Valg af hovedsikkerhedsudvalgets medlemmer Hovedsikkerhedsudvalgets medlemmer vælges og udpeges efter de samme retnings linjer, som gælder for sammensætning af sikkerhedsudvalg. Hovedsikkerhedsudvalget består herefter af to medlemmer valgt af og blandt sikkerhedsrepræsentanterne i sikkerhedsudvalget, to medlemmer valgt af og blandt arbejdslederne i sikkerhedsudvalget samt arbejdsgiveren/virksomhedslederen eller dennes ansvarlige repræsentant i alt fem personer. Der vælges tillige suppleanter til hovedsikkerhedsudvalget. Suppleanterne indtræder ved forfald. Hvis et medlem af hovedsikkerhedsudvalget afgår, indtræder suppleanten for resten af valgperioden.
10 Hovedsikkerhedsudvalgets opgaver Hovedsikkerhedsudvalget skal planlægge og koordinere de enkelte sikkerhedsudvalgs arbejde. Fastlæggelsen af hovedsikkerhedsudvalgets opgaver og funktion bør ske ud fra en konkret vurdering af virksomhedens og sikkerhedsorganisationens behov for overordnet koordinering og ledelse af samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Hovedsikkerhedsudvalget skal inddrages i den overordnede tilrettelæggelse og planlægning af arbejdet med arbejdspladsvurderingen. Hovedsikkerhedsudvalget skal afholde det antal møder, som er nødvendige for. at det kan varetage sin funktion med at planlægge og koordinere de enkelte sikkerhedsudvalgs arbejde. Referat fra hovedsikkerhedsudvalgsmøder skal sendes til sikkerhedsudvalgene, sikkerhedslederen, arbejdsgiveren, fællestillidsrepræsentanten samt hoved - samarbejdsudvalget. Jens Jensen
11 Læs Arbejdstilsynets vejledninger om: (1) Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (2) Aftaler om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde (3) Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter (4) Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde. Arbejdstilsynet Imaneq 18 Postboks Nuuk Telefon Telefax e-post
Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe
GÆLDENDE Sikkerhedsarbejde Kapitel XI af 1. september 2013 Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe Regel 1 Anvendelse og definitioner 1 I handelsskibe, hvor den fastsatte besætning,
Sikkerhedsarbejde om bord i skibe
Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,
Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1)
BEK nr 1504 af 15/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 1129/1079-0017 Senere ændringer til
Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)
Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) I medfør af 49, 72, stk. 1, og 73 i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden
HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.
HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste
At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at
BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED
BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268
CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen
Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...
en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller
Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg
Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens
Nye arbejdsmiljøregler
Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,
At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006,
At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.5-1 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde
Fremtidens arbejdsmiljøorganisation
Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens
arbejdsmiljøorganisationen
GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2-1 Maj 2011 - Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts
At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006,
Sikkerhedsorganisationens opbygning
Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opbygning Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder Branchearbejdsmiljørådet
Bekendtgørelse om sikkerhedsarbejde i fiskeskibe (Arbejdsmiljø i skibe) 1)
BEK nr 845 af 25/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2018009288 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation
Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller
Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant
Sikkert Nyt NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 4. NOVEMBER 2008 Dig og din sikkerhedsrepræsentant Dansk Metal har 2450 tillidsrepræsentanter og 3801 sikkerhedsrepræsentanter, som
arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport
At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte. At-vejledning F.3.3-1
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,
ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT
ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.
At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5
Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013
Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor
Opbygning af en sikkerhedsorganisation
Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem
Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002
Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende
At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,
VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR Den årlige arbejdsmiljødrøftelse den årlige arbejdsmiljødrøftelse 1 Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde,
Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform
Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet
Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud
Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:
Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde
AM2010 workshop 215 Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde Niels Munch Kofoed og Anders Kabel Nyborg Strand, den 8. november 2010 Velkommen til workshop 215 Kort oplæg
At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad
Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)
BEK nr 1201 af 23/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20159000172 Senere ændringer til forskriften
Overblik over den nye trepartsaftale
Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de
Indhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Vejledning om arbejdsmiljø for præster Dato: 29. juni 2018 Sagsbehandler Marlene Dupont Indhold 1. Indledning... 2 2. Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet... 2 3. Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
MED-strukturen i Børn og Unge omfatter en række MED-udvalg, som dækker hver sin del af organisationen. Fælles for alle MED-udvalg gælder følgende:
Indledning Denne aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Børn og Unge er indgået på grundlag af Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, der er indgået mellem de centrale overenskomst- og
Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø
Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning
Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening
Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes
Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter
Page 1 of 4 Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse
Bekendtgørelse om sikkerhedsarbejde i handelsskibe (Arbejdsmiljø i skibe) 1)2)
BEK nr 846 af 25/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2018009288 Senere ændringer til forskriften Ingen
At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.
At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).
SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX
SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: [email protected] hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2
Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning
Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken
ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.
ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger
ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT
Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med
valg af sikkerheds repræsentant
09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,
Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer
At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5
Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune
1. Lovgrundlag Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Beskæftigelsesministeren lovbekendtgørelse nr.1072 af 7. september 2010 6d Arbejdsgiveren
VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ
VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet
Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar
Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder
Arbejdspladsvurdering
PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets
Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema
Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes
Arbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal
Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED
Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Temadag for medlemmer af Hoved-MED 20. september 2018 Hvem er vi? AMR? TR? Medarbejderrepræsentant? Andet? Hvad er strategisk arbejdsmiljøarbejde?
ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD
Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.
Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 [email protected] www.cowi.dk/arbejdsmiljoe
Arbejdsmiljøuddannelser Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 [email protected] www.cowi.dk/arbejdsmiljoe 2 Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den
Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen
Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation
