Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i urologi

Transkript

1 Uddannelsesprram for hoveduddannelse i uroli Region Nord Blokstilling med Holstebro/Skejby som stamafdeling

2 Indholdsfortegnelse side 1) Indledning 3 2) Praktiske forhold 5 3) Uddannelsesforløb 6 4) Præsentation af afdelingerne 7 5) Kompetencer 7 6) Kurser fokuserede ophold 8 7) Læringsstrategi 10 8) Evalueringsstrategi 10 9) Lb 10 10) Evaluering af den lægelige videreuddannelse 11 11) Vejledning i den lægelige videreuddannelse 11

3 1. Indledning Specialet uroli Under det uroliske speciale varetages udredning, behandling, kontrol forebyggelse vedrørende medfødte erhvervede sygdomme skader i nyrer, urinveje (mandlige) kønsorganer hos voksne børn, hvor kirurgiske indgreb, herunder minimal invasive indgreb, teknolikrævende ikkekirurgisk behandling, medikamentel behandling palliation kan blive aktuel. Som urolisk fagområde peges i øjeblikket på børneuroli. Som eksempler på uroliske emneområder kan nævnes: uroonkoli, urynækoli, vandladningsforstyrrelser, benign prostatahypertrofi, inkontinens, endouroli, urinvejssten, urenitale infektioner, erektiv dysfunktion, mandlig infertilitet, sygdomme i mandlige kønsorganer nyretransplantation. Der skønnes at være behov for 1 urol pr indbyggere med den nuværende sygehus stabsstruktur, svarende til ca. 110 uroler. Der skønnes under disse forudsætninger at være et behov for uddannelse af minimum 5 speciallæger i uroli pr. år. Anbefalinger for specialeplanlægning på basisniveau samt fastlæggelse af lands- landsdelsfunktioner deres placering fremgår af Sundhedsstyrelsens Vejledning om specialeplanlægning lands- landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet. Der henvises i øvrigt til målbeskrivelsen for uroli. Danske uroler er organiseret i Dansk Urolisk Selskab (DUS) stiftet i Selskabet har ca. 260 medlemmer. Yngre uroler (læger under uddannelse i uroli yngre læger som er speciallæger i uroli) er organiseret i Danish Urolical Science Club (DUSC) stiftet i Organisationen har ca. 50 medlemmer. Uroliske afdelinger i Region Nord Uddannelse i uroli sker på de uroliske enheder på følgende sygehuse. Antallet af hhv. introduktions- hoveduddannelses- stillinger på de enkelte enheder er anført i parentes: Aalborg Sygehus (2/3), Viborg Sygehus (1/3), Holstebro Sygehus (1/3), Randers Centralsygehus (1/2) Skejby Sygehus (1/4). Hoveduddannelse i uroli i region nord Der opslås tre hoveduddannelsesstillinger (blokstillinger) i uroli i Region Nord pr. 18 mdr., hvilket svarer til 15 igangværende 5 årige uroliske hoveduddannelsesforløb i regionen. Et uddannelsesforløb er sammensat af tre perioder af hver 18 måneders varighed fordelt på to uroliske enheder. Ansættelsesstedet i første tredje periode er den uddannelsessøgendes stamafdeling, hvor mentor så er ansat. Blokstillingen indeholder desuden 6 måneders ansættelse på en kirurgisk afdeling (lige efter den første 18 mds. periode, se detaljeret uddannelsesforløb under punkt 3). Dette uddannelsesprram vedrører hoveduddannelse i uroli i en 60 måneders blokstilling med ansættelse på en af de ovenfor nævnte afdelinger som stamafdeling. Uddannelsesprrammet er baseret på, skal sikre opfyldelse af Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i uroli.

4 Formålet med uddannelsen: Efter endt hoveduddannelse skal den nyuddannede speciallæge som minimum være kompetent til at varetage funktionen som afdelingslæge på en urolisk afdeling. Speciallægen skal være i stand til at påtage sig ansvaret for undersøgelse, primær behandling visitation af alle uselekterede patienter, herunder alle akutte patienter inden for specialet, skal selvstændigt kunne varetage undersøgelse /eller behandling af hovedparten (90 pct.) af de patienter, der inden for eget speciale henvises til afdelingen/den funktionsbærende enhed. De specificerede minimumskompetencer fremgår af Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i uroli.

5 2. Praktiske forhold Stamafdeling: Urinvejskirurgisk afd., Holstebro Sygehus. Anden afdeling: Urinvejskirurgisk afd. K, Skejby Sygehus Mentor: Klinisk vejleder xxx, xxx: Klinisk vejleder yyy, yyy: Uddannelsesansvarlig overlæge afdeling xxx, xxx: Uddannelsesansvarlig overlæge afdeling yyy, yyy: Klinikchef afd. xxx, xxx: Klinikchef afd. yyy, yyy: Forud for tiltrædelsen tilsendes den uddannelsessøgende en uddannelsesmappe som indeholder: Aktuelle uddannelsesprram Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i uroli Målbeskrivelse for kirurgisk fællesuddannelse (common trunk) Lb Beskrivelse af afd. Urinvejskirurgisk afd.., Holstebro Sygehus. Beskrivelse af afd. Urolisk afd., Skejby Sygehus. Andre introduktionsskrivelser fra de involverede afdelinger. Afdelings instrukser. Ved ansættelsens start deltager den uddannelsessøgende i et x dages introduktionsprram. Introduktionen omfatter både fælles introduktion for alle nyansatte på Sygehus xxx, introduktion i afdelingen. Ved ansættelsens start afholdes en introduktionssamtale med mentor, den kliniske vejleder den uddannelsesansvarlige overlæge (se punkt 11). Ved starten af ansættelsen på Holstebro Sygehus deltager den uddannelsessøgende i et fælles introduktionsprram for alle nyansatte på sygehuset. Ved starten af hvert afdelingsskift afholdes en introduktionssamtale med den kliniske vejleder. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprrammet. 3. Uddannelsesforløb Blokstilling ansættelse: XX.XX.200X XX.XX.20XX. Periode Mdr. Ansættelsessted Fokuserede ophold (FO) Kurser (K) sum 18 Urolisk Afdeling A (Stamafdeling) 50 dage FOU røntgen (sgh. A, 3 dage) FOU klin. fys. (sgh. A, 2 dage) FOK karkirurgi (14 dage, CT) FOK thoraxkirurgi (14 dage, CT) KT ledelse (7 dage) KU endoskopi (2 dage, første halvår) KU ultralyd (2 dage, første halvår) KU laparoskopi (2 dage, første halvår) KU mikrobioli (1 dag)

6 6 Kirurgisk afd. Sygehus A/B (CT) 18 Urolisk Afdeling B FOU onkoli (7 dage) 18 Urolisk Afdeling A (Stamafdeling) FOU børneuroli (7dage) FOU nefroli (*) (14 dage) Plastikkirurgi foregår som et dagskursus. KU uroradioli (1 dag) KU urodynamik (1 dag) KU urolithiasis (1 dag) KK patofysioli (2,5 dage) KK traumatoli (2,5 dage) KK operativ kirugi (5 dage) evt. under intro.udd. KU uropatoli (1 dag) KU uroonkoli (1 dag) KU androli (1 dag) KU børneuroli (2 dage) KU nefroli (2 dage) 10 dage 10 dage 25 dage Forkortelser: CT: common trunk (fælleskirurgisk) FO: Fokuseret ophold FOK: Fokuseret ophold som led i kirurgiske fællesuddannelse FOU: Fokuseret ophold som led i uroliske hoveduddannelse KU: Kursus som led i uroliske hoveduddannelse KK: Kursus som led i kirurgiske fællesuddannelse KT: Kursus tværfagligt (*): Fokuseret ophold i nefroli kan gennemføres på alle Sygehuse med urolisk funktion fraset Randers (foregår i Skejby) For oversigt over kurser fokuserede ophold se punkt Præsentation af afdelingerne Se bilag 5. Kompetencer I det følgende beskrives de mål som skal opnås under hoveduddannelsen. De anførte kompetencer er minimums kompetencer. Det forudsættes, at turnus- introduktionsuddannelsen med tilhørende kurser er gennemført godkendt. De anførte læringsmetoder evalueringsmetoder er beskrevet nærmere i Målbeskrivelse for hoveduddannelse i uroli. Kompetencerne er beskrevet for hver af de 7 roller: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker professionel. Kompetencerne for den medicinske ekspertrolle er inddelt i: kliniske problemstillinger kirurgiske færdigheder/procedurer. Se bilag

7 6. Kurser fokuserede ophold 6.1 Generelle tværfaglige kurser (KT): Kursus i kommunikation informationsteknoli Kursus i ledelse, administration samarbejde Kursus i pædagik læreprocesser 6.2 Fælleskirurgiske kurser (KK): Kursus i traumatoli (2,5 dage) Kursus i kirurgisk patofysioli (2,5 dage) Færdighedskursus i operativ kirurgi (5 dage) evt. under introudd. 6.3 Uroliske specialespecifikke kurser (KU): Teoretiske kurser: Kursus i urolisk mikrobioli (1 dag. Indenfor første 18 mdr.) Kursus i uro-radioli (1 dag. Indenfor første 18 mdr) Kursus i urodynamik (1 dag. Indenfor første 18 mdr) Kursus i nefroli, inkl. transplantation (2 dage. Inden for første 3 år) Kursus i urolithiasis (1 dag. Indenfor første 18 mdr) Kursus i uropatoli (1 dag. Indenfor første 3 år) Kursus i uroonkoli (4 dage. Indenfor første 3 år) Kursus i androli infertilitet (1 dag. Indenfor første 3 år) Kursus i børneuroli (2 dage. Indenfor første 4 år) Færdighedskurser: Færdighedskursus i urolisk endoskopi (simulator) (2 dage. Indenfor første halvår) Færdighedskursus i urolisk ultralyd (2 dage. Indenfor første halvår) Færdighedskursus i urolisk laparoskopi (2 dage. Indenfor første halvår) Færdighedskursus i plastikkirurgi (1 dag) under CT uddannelsen 6.4 Fokuserede ophold, fælleskirurgisk (FOK): Karkirurgisk enheder, Ålborg, Viborg eller Skejby Sygehus (2 uger). Thoraxkirurgisk afd., Ålborg eller Skejby Sygehus (2 uger). 6.5 Fokuserede ophold, uroli (FOU): Klinisk fysiolisk afdeling (på ansættelsessted, 2 dage i første uroliske blok). Røntgenafdeling (på ansættelsessted, 3 dage i første uroliske blok). Onkolisk afdeling (1 uge i anden uroliske blok). Nefroli (transplantations dialyseafsnit) (2 uger på nefrolisk afd./afsnit i tredje blok). Børneuroli (1 uge for uddannelseslæger som ikke er ansat på Skejby).

8 7. Læringsstrategi De obligatoriske læringsmetoder er nævnt i afsnit 4, er nærmere beskrevet i Målbeskrivelse for uroli. 8. Evalueringsstrategi De obligatoriske evalueringsmetoder er nævnt i afsnit 4, er nærmere beskrevet i Målbeskrivelse for uroli. 9. Lb Den uddannelsessøgende skal føre lb under hele uddannelsen. Lben gennemgås ved de formaliserede justeringssamtaler slutevalueringen.

9

10

11 Bilag til Uddannelsesprram for hoveduddannelse i uroli i Region Nord I kolonnen AFDELING(ER) er angivet hvilken eller hvilke af de kliniske afdelinger der primært bidrager til læring af den pågældende kompetence. I sidste kolonne er anført evt. kommentar, f.eks. hvornår kompetencen senest bør være opnået. Hvis intet er anført, skal kompetencen være opnået senest ved hoveduddannelsens afslutning. Kompetencerne er inddelt i følgende afsnit: A) Medicinsk ekspert rolle - Fælles kirurgisk (common-trunk). B) Medicinsk ekspert rolle - Uroli. C) Øvrige roller

12 A) Medicinsk ekspert. FÆLLES KIRURGISK: Følgende kompetencemål er fælles for specialerne kirurgi, uroli, karkirurgi, thoraxkirurgi plastikkirurgi. Kompetencerne i målbeskrivelsen for den kirurgiske fællesuddannelse skal ses som en sum af kompetencer, som skal være opnået inden afsluttet hoveduddannelse, men som ikke nødvendigvis skal erhverves i en tidsmæssig afgrænset periode. Ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af hoveduddannelsen, vil den samlede tid, der indgår til erhvervelse af de fælleskirurgiske kompetencer, være af størrelsesordenen ét år. Mange af de fælleskirurgiske kompetencer må nødvendigvis erhverves under ansættelser uden for eget speciale eller under teoretiske kurser eller færdighedskurser. De fælles kirurgiske kompetencemål er indeholdt i lbens checkliste. Der henvises i øvrigt til den separat udgivne Målbeskrivelse for Kirurgisk Fællesuddannelse (common trunk). 1. Videns mål Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læring Evaluering AFDELING(ER) 1 Redegøre for det kirurgiske stressrespons inklusiv immunoliske Selvstudier Kursus i patofysioli Godkendt kursus Opnås på kursus. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. forhold relaterede til kirurgi 2 Redegøre for forskellige traumemekanismer Selvstudier Traumekursus Godkendt kursus Opnås på kursus. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. 3 Redegøre for den basale koagulationsproces Selvstudier Kursus i patofysioli Godkendt kursus Opnås på kursus. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. 4 Redegøre for præoperativ ernæringsstatus betydning ved kirurgi Selvstudier Kursus i patofysioli Godkendt kursus Opnås på kursus. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. 5 Redegøre for særlige risikofaktorer som diabetes mellitus, hjerte/kar-, lunge-, nyre-, lever- stofskiftesygdomme, steroidbehandling, immunosupression, adipositas samt alkohol-, tobaks- medicinforbrug 6 Redegøre for metoder til nedbringelse af postoperative morbiditet Selvstudier Kursus i patofysioli Selvstudier Kursus i patofysioli Godkendt kursus Opnås på kursus. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Godkendt kursus Opnås på kursus. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse.

13 2. Kliniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læring Evaluering AFDELING(ER) 1 Erkende medinddrage risikofaktorer, herunder ovennævnte særlige risikofaktorer, i beslutningsprocesser vedr. kirurgi, i nødvendigt omfang henvise til relevant speciale til præoperativ optimering Mesterlære i Audit af journaler Struktureret observation i Alle afdelinger 2 Diagnosticere behandle blødningsforstyrrelser, herunder ordinere tromboseprofylakse 3 Instituere relevant adækvat smertebehandling såvel præ- som postoperativt 4 Varetage postoperativ ernæring (enteral parenteral), herunder behandle postoperativ kvalme Mesterlære i Mesterlære i Mesterlære i Audit af journaler Struktureret observation i Audit af journaler Struktureret observation i Audit af journaler Struktureret observation i Alle afdelinger Alle afdelinger Alle afdelinger Bør være opnået efter 2års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. 5 Vurdere en kirurgisk traumepatient instituere livsreddende behandling, herunder hypovolæmisk shock Traumekursus /eller Mesterlære i Godkendt kursus /eller Audit af journaler Struktureret observation i Kursus afdelinger Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. 6 Erkende følgende tilstande planlægge et udredningsprram herfor, vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater planlægge det videre forløb: akut kronisk ekstremitetsiskæmi aortaaneurysmer varicesygdommen akut abdomen (appendicitis, cholecystitis, divertikulitis, ileus, perforeret ulcus, pancreatitis) gastrointestinal blødning Kursus Mesterlære i Godkendt kursus Audit af journaler Struktureret observation i Kar kir. afd./afsnit Thorax kirurgisk afd. Kirurgisk afd. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse.

14 hernier lungecancer pneumothorax obstruktion af de øvre nedre urinveje blødning fra urinvejene akutte skrotale tilstande 7 Udøve palliativ behandling ved uhelbredelig sygdom, herunder smertebehandling, palliativ kirurgi anden palliativ symptombehandling Kursus Mesterlære i Godkendt kursus Audit af journaler Struktureret observation i Alle afdelinger Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. 3. Tekniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læring Evaluering AFDELING(ER) 1 Frilægge større arterier, arterierne i lysken anlægge en karanastomose Færdighedskursus Mesterlære i Godkendt kursus Struktureret observation i Karkir afd. 2 Operere simple varicer Mesterlære i Struktureret observation i Kar kir afd 3 Etablere pneumoperitoneum orientere sig i abdomen Færdighedskursus Mesterlære i 4 Foretage sterno- thoracotomi Færdighedskursus Mesterlære i 5 Tage en incisionsbiopsi Færdighedskursus /eller Mesterlære i 6 Fjerne mindre hudtumor Færdighedskursus /eller Mesterlære i 7 Foretage delhudstransplantation Færdighedskursus /eller Mesterlære i 8 Foretage simple arkorrektioner eventuelt med Z- eller W-plastik Færdighedskursus /eller Godkendt kursus Struktureret observation i Godkendt kursus Struktureret observation i Godkendt kursus /eller Struktureret observation i Godkendt kursus /eller Struktureret observation i Godkendt kursus /eller Struktureret observation i Godkendt kursus /eller Struktureret observation i Kirurgisk afd. Thorax kir afd. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse.

15 Mesterlære i 9 Anlægge pleuradræn Færdighedskursus /eller Mesterlære i Godkendt kursus /eller Struktureret observation i 10 Aflaste blæren cystoskopere Mesterlære i Struktureret observation i 11 Operere for simple elektive akutte Mesterlære i Struktureret observation i kirurgiske tilstande (relateret til et udvalg af ovennævnte tilstande) 12 Udføre simple skrotale indgreb Mesterlære i Struktureret observation i Thorax kir afd. Urolisk afd. A B Urolisk afd. A B Urolisk afd. A B Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse. Bør være opnået efter 2 års hoveduddannelse.

16 B) Medicinsk ekspert - UROLOGI: Kompetencer for den medicinske ekspert er inddelt i: 1) Kliniske færdigheder 2) Parakliniske færdigheder 3) Operative færdigheder (kirurgiske indgreb procedurer) Kompetencerne udgør minimumskompetencer. Listen skal ses i sin helhed ikke betragtes som udtømmende for alle tilstande som involverer urenitalsystemet. Generelt gælder, at speciallægen for hyppigt forekommende uroliske sygdomme skal: - kunne diagnosticere disse - kunne udrede, behandle efterkontrollere patienter med disse sygdomme sjældent forekommende uroliske sygdomme skal: - kunne erkende disse - kunne primært udrede henvise patienter med disse sygdomme.

17 1) Kliniske færdigheder Generelt forudsættes, at de urolirelevante afsnit af kirurgisk kompendium er kendt baggrundsviden. Vedrørende tidspunkt for kurser fokuserede ophold henvises til oversigten. Afdeling A betegner den uddannelsessøgendes stamafdeling (måned 1 til!8 ). Afdeling B betegner, hvor blok 2 afholdes ( måned 25 til 42), C betegner andet på stamafdeling ( måned 43 til 60).. Alle de opremsede punkter under læring evaluering skal være opfyldte, hvis ikke andet er anført. Mål Konkretisering af mål Læring Evaluering AFDELING(ER) 1 Skal kunne udrede behandle patienter med almindeligt forekommende medfødte anomalier af urinvejene Superviseret klinisk arbejde Superviseret operation Struktureret observation i. Dial over lbsoptegnelser. Godkendelse af kurser. Kunne diagnosticere følgende tilstande: Cystiske nyresygdomme Ureteropelvin stenose Vesiko-ureteral reflux Hestesko-, kage- bækkennyre Retrocaval ureter Duplikation af nyre ureter Persisterende processus vaginalis Maldescensus testis i nødvendigt omfang behandle efterkontrollere patienter med disse tilstande. Aktiv deltagelse i kurserne: børneuroli uro-radioli Fokuseret ophold på Røntgen afdeling børneurolisk sektion Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Afd. A B for almindeligste tilstande. Fokuseret ophold på børneurolisk sektion, SKS i 3. periode. 2 Skal kunne erkende primærudrede samt viderehenvise patienter med sjældent forekommende medfødte anomalier af urinvejene Kunne diagnosticere følgende tilstande: Ektopisk ureter Blæreekstrofi Posterior urethral klap Epispadi Hypospadi kunne henvise patienter med disse tilstande til en relevant afdeling. Aktiv deltagelse i kurserne: børneuroli uro-radioli Fokuseret ophold på: Røntgen afdeling børneurolisk sektion Selvstudium Godkendelse af kurser. Dial over lbsoptegnelser. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Fokuseret ophold på børneurolisk sektion, SKS i 3. periode. 3 Skal kunne udrede behandle eller viderehenvise patienter med urinvejsinfektioner andre inflammatoriske tilstande i urinveje Kunne diagnosticere følgende tilstande: Bakteriel cystitis urethritis Non-bakterile cystitis urethritis Pyelonephritis Pyonefrose perirenal absces Prostatitis Epididymitis orchitis Superviseret klinisk arbejde Aktiv deltagelse i kurserne: urolisk mikrobioli uro-patoli Selvstudium Struktureret observation i. Dial over lbsoptegnelser. Godkendelse af kurser. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver Urolisk afd. A B Kompetencer bør være opnået efter 3 års hoveduddannelse.

18 Hyppigt forekommende seksuelt overførte sygdomme (herpes genitalis, klamydia, kondylomer gonorrhoe) Fourniers gangræn i nødvendigt omfang behandle efterkontrollere patienter med disse tilstande. 4 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med urenitale traumer Kunne erkende følgende tilstande: Urenital tuberkulose Urenitale parasit sygdomme Urenitale svampeinfektion kunne henvise patienter mistænkt for disse sygdomme til videre udredning behandling. Kunne udrede patienter med stumpe skarpe traumer af Nyre, ureter, blære, urethra, penis skrotum. Kunne stille behandlingsindikation varetage primær behandling i nødvendigt omfang henvise til anden behandler eller relevant afdeling. Superviseret klinisk arbejde Superviseret operation Aktiv deltagelse i kurserne: traumatoli (fælleskirurgisk) uro-radioli Fokuseret ophold på røntgen afdeling. Struktureret observation i. Dial over lbsoptegnelser. Godkendelse af kurser. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Urolisk afd. A B. Løbende gennem hele uddannelsen.

19 5 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med nyretumor Kunne redegøre for nyretumorer (renalcellecarcinom, transitiocellulære tumorer, angiomyolipom, onkocytom, Von Hippel Lindau s syndrom Nefroblastom). Kunne foretage TNM stadieinddeling ved renalcelle cancer. Kunne udrede patienter med nyretumorer, kunne stille operationsindikation. Kunne foretage nefrektomi nefroureterktomi. (Se så afsnit III operative færdigheder) Superviseret klinisk arbejde Superviseret operation Aktiv deltagelse kurserne: uro-onkoli uro-patoli uro-radioli Færdighedskursus i operativ kirurgi (fælles kirurgisk) Fokuseret ophold på onkolisk afdeling. røntgen afdeling. Selvstudium Struktureret observation i Dial over lbsoptegnelser Godkendelse af kurser Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Urolisk afd. A B. Deltage i pat./onk.konf. i den udstrækning arbejdet tillader det. Superviseret nefroureterektomi indenfor de første 18 måneder. Kunne efterkontrollere patienter opereret for nyretumor Kunne videre henvise patienter med vena cava tumortrombe til relevant afdeling. 6 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med blæretumor Kunne varetage palliativ behandling af nyrecancer. Kunne redegøre for diagnosticere blæretumorer, herunder transitiocellulære tumorer, carcinoma in situ, planocellulære tumorer, adenocarcinomer urachus tumorer. Superviseret klinisk arbejde. Superviseret operation. Assistere til operation. Struktureret observation i. Dial over lbsoptegnelser. Godkendelse af kurser. Urolisk afd. A B. Deltage i patoli/ onkoli konferencer i den udstrækning arbejdet tillader det. Kunne foretage TNM stadieinddeling ved blæretumorer. Kunne behandle efterkontrollere patienter med blæretumorer stadie Ta T1, herunder kunne foretage endoskopisk behandling af blæretumorer (TURB). Aktiv deltagelse kurser: uro-onkoli uro-patoli uro-radioli Fokuseret ophold på onkolisk afdeling røntgen afdeling Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Kompetencer vedrørende cystektomi opnås på uroonkolisk center

20 (Se så afsnit III operative færdigheder) Selvstudium Kunne udrede henvise patienter med muskelinvasive blæretumorer med henblik på cystektomi eller intenderet kurativ strålebehandling. Kunne assistere til cystektomi urinaflednings operationer, kunne redegøre for principperne for operationerne. (Se så afsnit III operative færdigheder) Kunne varetage blæreskylnings behandling (BCG intravesikal kemoterapi) Kunne efterkontrollere patienter behandlet for blæretumor Kunne varetage palliativ behandling af blærecancer.

21 7 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med prostata cancer Kunne redegøre for naturhistorie, TNM stadieinddeling prnose ved prostatacancer. Kunne diagnosticere prostatacancer, herunder kunne foretage transrektal ultralydsskanning biopsi af prostata. (Se så afsnit III operative færdigheder) Kunne varetage antihormonel behandling af prostatacancer. Superviseret klinisk arbejde. Superviseret operation. Assistere til operation. Aktiv deltagelse kurserne: uro-onkoli Færdighedskursus i urolisk ultralyd uro-radioli uro-patoli Struktureret observation i. Dial over lbsoptegnelser. Godkendelse af kurser. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Urolisk afd. A B. Deltage i patoli/ onkoli konferencer i den udstrækning arbejdet tillader det. Kompetencer vedrørende radikal prostatektomi opnås på uro-onkolisk center Kunne udrede henvise patienter med henblik på radikal prostatektomi eller intenderet kurativ strålebehandling. Fokuseret ophold på klinisk fysiolisk afd. røntgen afdeling Selvstudium Kunne assistere til radikal prostatektomi, kunne redegøre for principperne for operationen. Kunne efterkontrollere patienter behandlet for prostata cancer. 8 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med penis cancer Kunne varetage palliativ behandling af prostatacancer. Kunne redegøre for histoliske typer (planocellulært verrucøst samt præcancroser) Kunne foretage diagnostik, udredning TNM stadieinddeling ved peniscancer. Kunne foretage biopsi lokal resektion af mindre penistumorer. Superviseret klinisk arbejde. Superviseret operation. Aktiv deltagelse kurserne: uro-onkoli uro-patoli Fokuseret ophold på onkolisk afdeling. Struktureret observation i. Dial over lbsoptegnelser. Godkendelse af kurser. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Urolisk afd. A B. Deltage i patoli/ onkoli konferencer i den udstrækning arbejdet tillader det. Kompetencer vedr. penektomi opnås på uro-onlolisk center Kunne henvise patienter til penisamputation radikal excision af Selvstudium.

22 ingvinale lymfeknuder til relevant afdeling. Kunne efterkontrollere patienter behandlet for penis cancer. 9 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med testis cancer Kunne varetage palliativ behandling af prostatacancer. Kunne redegøre for histoliske typer TNM klassifikation. Kunne diagnosticere udrede patienter med tumor testis. Kunne foretage kirurgisk behandling af tumor testis scroti. (Se så afsnit III operative færdigheder) Kunne redegøre for onkoliske behandlingsprincipper. Kunne henvise patienter til onkolisk behandling. Superviseret klinisk arbejde. Superviseret operation. Aktiv deltagelse kurserne: uro-onkoli uro-patoli Fokuseret ophold på onkolisk afdeling. Selvstudium. Struktureret observation i. Dial over lbsoptegnelser. Godkendelse af kurser. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Urolisk afd. A B. Superviseret operation indenfor det første år. Kunne assistere til operation for retroperitoneal tumor 10 Skal kunne varetage primær udredning visitation af patienter med binyretumor Kunne redegøre for inddeling typer af binyretumorer. Kunne varetage primær diagnostik af binyretumorer Aktiv deltagelse i kursus i uroradioli. Selvstudium. Godkendelse af kursus. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver Urolisk afd. A B. Sidst i uddannelsen. 11 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med Kunne henvise patienter med binyretumorer til relevant afdeling Kunne redegøre for principperne ved binyre kirurgi Kunne diagnosticere Hydrocele, varicocele spermatocele testis, torsio testis/appendicis testis/appendicis Aktiv deltagelse i færdighedskursus i urolisk ultralyd. Struktureret observation i. Dial over lbsoptegnelser. Urolisk afd. A B. Superviseret operation indenfor det første halve år.

23 sygdomme i skrotum epididymidis, akut skrotum testodyni i nødvendigt omfang behandle efterkontrollere patienter med disse tilstande. Superviseret klinisk arbejde. Superviseret operation. Selvstudium Godkendelse af kursus. Kompetencer bør være opnået efter 4 års hoveduddannelse. 12 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med erektiv dysfunktion (Se så afsnit III operative færdigheder) Kunne udrede patienter med erektiv dysfunktion Kunne varetage symptomatisk farmakolisk behandling af erektiv dysfunktion Superviseret klinisk arbejde. Aktiv deltagelse i kursus i androli. Selvstudium. Struktureret observation i. Godkendelse af kursus. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Urolisk afd. A B. Kunne henvise patienter med psyken årsag til sexol 13 Skal kunne varetage primær udredning visitation ved mandlig infertilitet Kunne redegøre for principperne ved penisprotese kirurgi, kunne henvise til relevant afdeling med henblik på dette Kunne redegøre for obstruktiv nonobstruktiv infertilitet. Kunne redegøre for varicocele testis Aktiv deltagelse i kursus i androli. Selvstudium. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Godkendelse af kursus. Urolisk afd. A B. Kunne redegøre for ejakulatorisk dysfunktion 14 Skal kunne udrede behandle patienter med vandladningssympto mer Kunne foretage initial udredning ved mandlig infertilitet kunne henvise patienter til relevant afdeling Kunne redegøre for vandladnings fysioli farmaka med indvirkning på vandladningen Kunne tolke symptomscore skemaer væskevandladningsskemaer Superviseret klinisk arbejde Aktiv deltagelse i kursus i urodynamik Struktureret observation i. Godkendelse af kursus. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Urolisk afd. A B, løbende udbygning. Kompetencer bør være opnået efter 4 års hoveduddannelse.

24 Kunne stille indikation for urodynamisk undersøgelse tolke resultaterne Kunne udrede patienter med vandladningssymptomer Kunne varetage farmakolisk behandling af vandladningssymptomer Kunne efterkontrollere patienter behandlet for vandladningssymptomer 15 Skal kunne udrede behandle patienter med infravesikal obstruktion 16 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med urininkontinens Kunne diagnosticere infravesikal obstruktion. Kunne udrede, diagnosticere, behandle efterkontrollere patienter med følgende tilstande: Benign prostatahypertrofi Blærehalssklerose Urethral striktur Cancer prostatae (se så punkt 9) Kunne foretage TURP, blærehals incision intern urethrotomi. (Se så afsnit III operative færdigheder) Kunne diagnosticere udrede patienter med urge- stress blandet urininkontinens. Kunne behandle urgeinkontinens. Superviseret klinisk arbejde Superviseret operation Aktiv deltagelse kurserne: urodynamik Færdighedskursus i urolisk ultralyd uro-onkoli Selvstudium Superviseret klinisk arbejde. Assistere til operation. Superviseret operation. Struktureret observation i. Godkendelse af kurser. Dial over lbsoptegnelser. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Struktureret observation i. Godkendelse af kurser. Dial over lbsoptegnelser. Urolisk afd. A B. Kompetencer bør være opnået efter 4 års hoveduddannelse. Urolisk afd. A B. Kunne redegøre for behandlingsprincipper ved kirurgisk behandling af stressinkontinens, kunne henvise til relevant afdeling. Aktiv deltagelse i kursus i urodynamik. Selvstudium. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Selvstudium.

25 17 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med neuren vandladningsdysfunk tion Kunne redegøre for årsager til symptomatoli urodynamiske fund ved suprasakral, infrasakral epiconal læsion. Kunne diagnosticere udrede patienter med neuren blæredysfunktion. Superviseret klinisk arbejde. Aktiv deltagelse i kursus i urodynamik. Selvstudium. Struktureret observation i. Godkendelse af kurser. Dial over lbsoptegnelser. Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Urolisk afd. A B. 18 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med enuresis Kunne varetage medicinsk behandling af neuren blæredysfunktion. Kunne udrede behandle patienter med enuresis. Superviseret klinisk arbejde. Aktiv deltagelse i kursus i børneuroli. Fokuseret ophold på afdeling med børneurolisk sektion. Dial over lbsoptegnelser. Bedømmelse af gennemførte opgaver. Godkendelse af kursus. Urolisk afd. A B samt Børneurolisk sektion, afd. K, SKS. 19 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med hæmaturi Kunne redegøre for årsager til hæmaturi. Kunne udrede patienter med mikroskopisk makroskopisk hæmaturi Kunne behandle patienter med svær makroskopisk hæmaturi blæretamponade Selvstudium. Superviseret klinisk arbejde. Superviseret operation. Aktiv deltagelse i færdighedskursus i urolisk endoskopi. Selvstudium. Struktureret observation i Dial over lbsoptegnelser Prressionstest eller bedømmelse af gennemførte opgaver. Urolisk afd. A B. Superviseret endoskopi indenfor første måneder. Kompetencer bør være opnået efter 3 års hoveduddannelse. 20 Skal kunne varetage udredning, kirurgisk medicinsk behandling af patienter med urinvejssten. Kunne foretage endoskopisk elektrokoagulation af blødende læsioner i prostata blære Kunne foretage udredning, diagnostik klassifikation af patienter med sten i øvre urinveje. Kunne diagnosticere Idiopatisk calciumnephrolithiasis Metaboliske årsager til urinvejssten Infektionssten Superviseret klinisk arbejde Superviseret operation Aktiv deltagelse kurserne: urolithiasis færdighedskursus i Struktureret observation i. Godkendelse af kurser. Dial over lbsoptegnelser. Prressionstest eller bedømmelse af Urolisk afd. A B. Kompetencer bør være opnået efter 4 års hoveduddannelse. Kompetencer vedr. ESWL behandling opnås på afd.

26 Anatomisk funktionelle årsager til urinvejssten Kunne varetage nødvendig medicinsk eller kirurgisk behandling. Selvstudium urolisk endoskopi gennemførte opgaver. Xxx er Kunne foretage aflastning af øvre urinveje, transluminal endoskopisk behandling af uretersten ESWL. (Se så afsnit III operative færdigheder) 21 Skal kunne varetage primær udredning af patienter med nedsat nyrefunktion, anuri, nyreinsufficiens polyuri Kunne iværksætte forebyggende behandling. Kunne redegøre for basal nyre fysioli patofysioli Kunne redegøre for prærenal, renal postrenal nyreinsufficiens. Kunne primær udrede patienter med anuri Kunne erkende behandle prærenal postrenal årsag til anuri Superviseret klinisk arbejde Kursus i nefroli Fokuceret ophold på nefrolisk afdeling klinisk fysiolisk afd. Selvstudium Struktureret observation i. Godkendelse af kursus. Dial over lbsoptegnelser. Bedømmelse af gennemførte opgaver eller prressionstest. Tredje periode. Kunne henvise patienter med medicinsk nyresygdom til nefrolisk afdeling 22 Skal kunne samarbejde med nefroler om behandlingen af patienter med terminal nyreinsufficiens Kunne varetage behandling af patienter med polyuri Kunne redegøre for symptomer, kliniske parakliniske fund, samt prnose ved terminal nyreinsufficiens Kunne redegøre for forskellige dialyseformer dialyse adgangsveje Kunne redegøre for lovgivning om Kursus i nefroli. Fokuseret ophold på nefrolisk afdeling. Selvstudium. Struktureret observation i Godkendelse af kursus Dial over lbsoptegnelser Bedømmelse af gennemførte opgaver eller prressionstest Urolisk afd. A B.

27 organdonation organtransplantation Kunne redegøre for principperne ved nyretransplantation 23 Skal kunne varetage udredning behandling af patienter med obstruktion af øvre urinveje 24 Skal kunne varetage udredning behandling af uroliske problemer i forbindelse med graviditet Kunne henvise nyretransplanterede patienter til højt specialiseret enhed /eller nefrolisk afdeling Kunne diagnosticere obstruktion af øvre urinveje. Kunne udrede patienter med obstruktion af øvre urinveje. Kunne stille indikation for foretage akut elektiv aflastning af patienter med obstruktion af øvre urinveje. Kunne redegøre for normalt forekommende forandringer påvirkninger af urinvejene under graviditet. Kunne erkende behandlingskrævende uroliske symptomer eller tilstande under graviditet, herunder symptomgivende hydronefrose urinvejsinfektion. Superviseret klinisk arbejde Superviseret operation Aktiv deltagelse i færdighedskurserne: urolisk ultralyd urolisk endoskopi Fokuseret ophold på klinisk fysiolisk afdeling Aktiv deltagelse kurserne: urolisk mikrobioli uro-radioli Selvstudium. Struktureret observation i Dial over lbsoptegnelser Godkendelse af kurser Dial over lbsoptegnelser. Bedømmelse af gennemførte opgaver. Godkendelse af kurser. Urolisk afd. A B. Kompetence bør være opnået efter 4 års hoveduddannelse. Urolisk afd. A/ B. Kompetence bør være opnået efter 4 års hoveduddannelse.

28 2) Parakliniske færdigheder Mål Konkretisering Læring Evaluering AFDELING(ER) Kunne stille indikation for, samt tolke Superviseret klinisk arbejde Struktureret observation i Urolisk afd. A B. anvende resultaterne af analyser af blod. serum, urin sæd. 1 Klinisk kemiske undersøgelser: Skal kunne stille indikation for, tolke anvende resultatet af klinisk kemiske undersøgelser (ved tilstande nævnt i afsnit I kliniske færdigheder). 2 Billeddiagnostiske undersøgelser: Skal kunne stille indikation for, udføre, tolke anvende resultatet af billeddiagnostiske undersøgelser (ved tilstande nævnt under afsnit I kliniske færdigheder). Kunne stille indikation for udføre, samt tolke anvende resultaterne af følgende undersøgelser: Direkte pyelrafi Ultralyd af nyre mhp hydronefrose Ultralyd af blære mhp residualurin Transrektal ultralyd af prostata inkl. biopsi Ultralyd af skrotum mhp tumor, hydrocele, spermatocele varicocele Kunne stille indikation for, samt tolke anvende resultaterne af følgende undersøgelser: I.v. urrafi Urethrrafi Cystrafi Miktionscystrafi Aktiv deltagelse kurserne: urolisk mikrobioli urolithiasis nefroli androli Superviseret klinisk arbejde Aktiv deltagelse i kurserne: uro-radioli Færdighedskursus i urolisk ultralyd Fokuseret ophold på røntgen/ ultralyd afdeling Godkendelse af kurser. Dial over lbsoptegnelser. Bedømmelse af gennemførte opgaver eller prressionstest Struktureret observation i. Dial over lbsoptegnelser. Godkendelse af kurser. Kompetence bør være opnået efter 3 års hoveduddannelse. Urolisk afd. A B. Kompetence bør være opnået efter 3 års hoveduddannelse. 3 Klinisk fysioliske undersøgelser Kunne stille indikation for anvende resultaterne af: CT af urenitalsystem retroperitoneum MR af urenitalsystem retroperitoneum Ultralyd af nyre mhp tumor Ultralyd af retroperitoneum Dopler ultralydsundersøgelser Kunne stille indikation for, samt tolke anvende resultaterne af følgende undersøgelser: Renrafi Superviseret klinisk arbejde Fokuseret ophold på klinisk Struktureret observation i Dial over lbsoptegnelser Urolisk afd. A B. Kompetence bør være opnået

29 radioisotopundersø gelser: Skal kunne stille indikation for, tolke anvende resultaterne af klinisk fysioliske undersøgelser (ved tilstande nævnt i afsnit I kliniske færdigheder. 4 Urodynamiske undersøgelser: Skal kunne stille indikation for, tolke anvende resultaterne af urodynamiske undersøgelser (ved tilstande nævnt i afsnit I kliniske færdigheder. 5 Diagnostisk cyto histopatoli Skal kunne tolke anvende cyto- histopatoliske beskrivelser Nyrescintigrafi Knlescintigrafi Kunne stille indikation for, samt tolke anvende resultaterne af følgende undersøgelser: Cystometri Urinflowmetri Tryk-flow-EMG Urethral trykprofil Kunne redegøre for klassifikation, stadieinddeling (TNM), gradsinddeling, samt mikro- makroskopiske karakteristika for neoplasier i: Nyre (herunder RCR, angiomyolipom, onkocytom nefroblastom) Blære (herunder uretheliale tumorer i øvre urinveje) Prostata Testis (herunder germinalcelle- Leydig celle Sertolicelle tumorer) Penis fysiolisk afdeling Selvstudium Superviseret klinisk arbejde Aktiv deltagelse i kursus i urodynamik Selvstudium Superviseret klinisk arbejde Aktiv deltagelse i kurserne: uro-patoli uro-onkoli Selvstudium Bedømmelse af gennemførte opgaver Struktureret observation i Dial over lbsoptegnelser Bedømmelse af gennemførte opgaver Godkendelse af kursus Struktureret observation i Dial over lbsoptegnelser Bedømmelse af gennemførte opgaver eller prressionstest Godkendelse af kurser efter 3 års hoveduddannelse. Urolisk afd. A B. Kompetence bør være opnået efter 4 års hoveduddannelse. Urolisk afd. A B. Kompetence bør være opnået efter 3 års hoveduddannelse. Kunne redegøre for mikro- makroskopiske karakteristika ved: Benign prostata hyperplasi Inflammatoriske tilstande i blære (herunder interstitiel cystitis, cystitis cystica, glandulær follikulær cystitis samt metaplasier)

30 Kunne håndtere biopsi materiale makropræparater korrekt 6 Terapeutiske teknolier Skal kunne anvende urolisk medikoteknisk udstyr Kunne tolke anvende patolibeskrivelser Kunne redegøre for tekniske principper, indikationer, kontraindikationer, mulige per- postoperative komplikationer, sikkerhedsforanstaltninger ricisi ved anvendelse af: Elektro-kirurgi (åbent endoskopisk) ESWL (Extra corporeal shock wave therapy) Laser TUMT (Transurethral microwave therapy) Stents (anvendt i ureter urethra/prostata) Superviseret klinisk arbejde Selvstudium Superviseret operation Struktureret observation i Dial over lbsoptegnelser Bedømmelse af gennemførte opgaver eller prressionstest Urolisk afd. A B. Kompetence bør være opnået efter 3 års hoveduddannelse. Kunne anvende Elektro-kirurgi ESWL Stents i ureter

31 3) Operative færdigheder Kompetencerne udgør minimumskompetencer. Listen skal ses i sin helhed ikke betragtes som udtømmende for alle operationer eller procedurer som involverer urenitalsystemet. Generelt gælder, at speciallægen for hyppigt forekommende basisuroliske operationer procedurer skal: - kunne stille indikation klargøre patienten til operation - kunne redegøre for kontraindikationer, normale afvigende postoperative forløb - kunne informere patienten om operationen sikre forståelse - kunne anvende det til indgrebet nødvendige apparatur - kunne udføre indgrebet selvstændigt - kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. sjældent forekommende operationer eller procedurer, som kun udføres på højt specialiserede afdelinger / afdelinger med lands- landsdelsfunktion skal: - kunne redegøre for generelle indikationer for operationen - kunne redegøre for principperne ved operationen - kunne assistere til operationen - kunne informere patienten generelt om operationen sikre forståelse - kunne henvise patienten til operation Bemærk at det er målet som skal evalueres. Et kompetencemål kan således godt være opnået uden at samtlige indgreb nævnt under konkretisering er evalueret. Selvom opnåelse af de enkelte kompetencemål skal evalueres, det vil være individuelt hvor mange gange den uddannelsessøgende skal udføre en procedure for at opnå kompetencen. Tilstræbt minimumsantal for udvalgte operationstyper bør aftales ved ansættelsens start fremgå af uddannelsesplanen. En del operationer består af en række delprocedurer. Selvom operationen formelt kun kodes med anvendelse af et kodenummer for det samlede indgreb, kan alle delprocedurerne anvendes hver for sig i læringsprocessen kompetenceudviklingen. Alle indgreb skal registreres i et af Dansk Urolisk Selskab godkendt format (DUSDOK), der skal føres operationsliste i lben.

32 Endoskopiske procedure Mål Konkretisering Læring Evaluering Bemærkninger 1 Skal kunne udføre diagnostisk terapeutisk endoskopi af nedre urinveje 2 Skal kunne udføre diagnostisk terapeutisk transluminal endoskopi af øvre urinveje Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Kunne redegøre for kontraindikationer. Kunne anvende apparatur korrekt. Kunne udføre følgende indgreb selvstændigt: Urethro-cystoskopi: A Urethrotomi: A Anlæggelse fjernelse af ureterstent: A Transurethral blære lithotripsi:a Transurethral behandling af blæretumor (TURB): A Transurethral prostataresektion (TURP TUIP): B. Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Kunne redegøre for kontraindikationer. Kunne anvende apparatur korrekt. Kunne udføre følgende indgreb selvstændigt: Ureteropelveoskopi (inkl. biopsi): B Lihtotripsi/fjernelse af uretersten: B Lithotripsi/fjernelse af pelvis/calyxsten : B Kunne udføre følgende indgreb under Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Superviseret operation Aktiv deltagelse i Færdighedskursus i urolisk endoskopi Færdighedslaboratoriu m (simulatortræning) Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Superviseret operation Aktiv deltagelse i Færdighedskursus i urolisk endoskopi Færdighedslaboratoriu Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser Godkendelse af kursus Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser Godkendelse af kursus

33 3 Skal kunne redegøre for diagnostisk terapeutisk perkutan nefroskopi 4 Skal kunne udføre laparoskopi retroperitoneoskopi supervision: Transluminal endoskopisk behandling af urotheltumorer i øvre urinveje.:c Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. Kunne redegøre for indikationer, kontraindikationer udførelse af perkutan nefroskopi, herunder perkutan endoskopisk lithotripsi/fjernelse af pelvis/calyxsten (PNL).: B Kunne redegøre for komplikationer til indgrebet. Kunne redegøre for indikationer, kontraindikationer principper for laparoskopi retroperitoneoskopi. Kunne udføre laparoskopi /eller retroperitoneoskopi under supervision.: B Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. m (simulatortræning) Assisteret operation Superviseret operation Aktiv deltagelse i Færdighedskursus i urolisk endoskopi Færdighedslaboratoriu m (simulatortræning) Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Superviseret operation Aktiv deltagelse i Færdighedskursus i urolisk laparoskopi Færdighedslaboratoriu m (simulatortræning) Dial med vejleder over lbsoptegnelser Godkendelse af kursus Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser Godkendelse af kursus

34 Punkturer, biopsier m.v. Mål Konkretisering Læring Evaluering Bemærkninger 5 Skal kunne foretage transrektal ultralydsvejledt prostatabiopsi Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Kunne redegøre for kontraindikationer. Kunne anvende apparatur korrekt. Kunne udføre proceduren selvstændigt: Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer.: A Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Superviseret operation Aktiv deltagelse i Færdighedskursus i urolisk ultralyd Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser Godkendelse af kursus

35 Åbne procedurer: Mål Konkretisering Læring Evaluering Bemærkninger 7 Skal kunne foretage åbne indgreb på nyre nyrepelvis 8 Skal kunne foretage åbne indgreb på ureter redegøre for operationer til urinafledning Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Kunne redegøre for kontraindikationer. Kunne udføre følgende indgreb selvstændigt: Frilægning af nyre nyrepelvis: A Nephrectomia: C Nephroureterectomia: C Kunne udføre følgende indgreb under supervision Pyelo-ureterostomia: C Resectio renis: C Heminephrectomia: C Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Kunne redegøre for kontraindikationer. Kunne udføre følgende indgreb selvstændigt: Frilægning af ureter: A Uretero-ureterostomia: A Kunne udføre følgende indgreb superviseret: Uretero-cystostomia: B Ureterocutaneostomia: C Kunne assistere til redegøre for følgende indgreb: Uretero-entero-cutaneostomia: Uroonkolisk center Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Superviseret operation Aktiv deltagelse i Færdighedskursus i operativ kirurgi (fælles kirurgisk) Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Superviseret operation Aktiv deltagelse i Færdighedskursus i operativ kirurgi (fælles kirurgisk) Selvstudium Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser Godkendelse af kursus Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser Godkendelse af kursus

36 9 Skal kunne foretage mindre åbne indgreb på urinblære 10 Skal kunne redegøre for assistere til eller foretage større åbne indgreb på urinblære under supervision Uretero-enterocutaneostomia med reservoir: Uro-onkolisk center Uretero-enterostomia: Uro-onkolisk center Uretero-entero-urethrostomia: Uroonkolisk center Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Kunne redegøre for kontraindikationer. Kunne udføre følgende indgreb selvstændigt: Cystotomia explorativa: B Cystotomia med fjernelse ag sten/fremmedlegeme: B Sutura vesica urinaria: A Kunne redegøre for kunne assistere til eller udføre under supervision: Resectio vesicae urinariae: C Resectio diverticulum vesicae: C Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. Kunne redegøre for indikationer, kontraindikationer udførelse af følgende indgreb: Cystectomia: Uro-onkolisk center Cysto-prostato-vesiculectomia: Uroonkolisk center Cysto-prostato-urethrectomia: Uro- Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Superviseret operation Aktiv deltagelse i Færdighedskursus i operativ kirurgi (fælles kirurgisk) Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Superviseret operation Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser Godkendelse af kursus Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser

37 11 Skal redegøre for åbne operationer på urethra 12 Skal kunne redegøre for assistere til operationer for stressinkontinens onkolisk center Cystektomi med fjernelse af genitaliae interna feminae: Uro-onkolisk center Occlusio fistula vesico-intestinalis: C Occlusio fistula vesico-vaginalis: C Entero-cystoplastik: Uro-onkolisk center Kunne assistere til eller udføre under supervision: Cystectomia: Uro-onkolisk center Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. Kunne redegøre for indikationer, kontraindikationer udførelse af følgende indgreb: Urethrectomia: Uro-onkolisk center Operatio plastica pro strictura urethrae: Aalborg Implantation af artificiel urethral spinkter: Skejby Kunne redegøre for indikationer, kontraindikationer principper ved udførelse af følgende indgreb: Suspensio urethrae retropubica /eller andre operationer for stressinkontinens: B Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene. Kunne henvise patienter til operation Aktiv deltagelse i Færdighedskursus i operativ kirurgi (fælles kirurgisk) Selvstudium Assisteret operation Superviseret operation Aktiv deltagelse i Færdighedskursus i operativ kirurgi (fælles kirurgisk) Selvstudium Assisteret operation Selvstudium Godkendelse af kursus Dial med vejleder over lbsoptegnelser Godkendelse af kursus Dial med vejleder over lbsoptegnelser Prressionstest eller Bedømmelse af gennemførte opgaver

38 13 Skal kunne assistere til transvesikal operation på prostata 14 Skal kunne assistere til radikal prostatektomi 15 Skal kunne foretage operationer på skrotalindholdet Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Kunne redegøre for kontraindikationer. Kunne udføre Resectio prostatae transvesicalis: B Kunne redegøre for komplikationer til indgrebet. Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Kunne redegøre for kontraindikationer. Kunne assistere til eller under supervision udføre Prostatectomia radicalis retropubica: Uro-onkolisk center Kunne redegøre for komplikationer til indgrebet. Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Kunne redegøre for kontraindikationer. Kunne udføre følgende operationer selvstændigt: Excisio probatoria testis: A Incisio abscessus scroti (inkl. drænage): A Operation på testis sædveje, anden explorativ: A Operation for torsio testis: A Orchiectomia et epididymectomia unilateralis: A Orchiectomia subcapsularis unilateralis: Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Superviseret operation Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Selvstudium Superviseret klinisk arbejde + Assisteret operation + Superviseret operation Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser

39 A Orchiectomia et epididymectomia bilateralis: A Orchiectomia subcapsularis bilateralis: A Excisio hydrocele testis: A Excisio hydrocele funiculi: A Operation på testis sædveje, anden explorativ: A Epididymectomia: B Ablatio testis/epididymis aliae: A Resectio testis: B Resectio epididymis: B Resektion af testis, testis- hinder sædveje, anden: B Operation for kryptorchisme/retentio testis: C Orchiopexi: C Resectio vasis deferentis bilateralis (sterilisationsop.): A Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene. Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. 16 Skal kunne foretage mindre operationer på penis Kunne redegøre for assistere til: Resectio varicocelis (mikrokirurgisk teknik): B Implantatio prostheseos testis: B Vaso-vasostomia (mikrokirurgisk teknik): B Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene. Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Superviseret klinisk arbejde Struktureret observation i

40 17 Skal kunne redegøre for assistere til større operationer på penis 18 Skal kunne foretage mindre operationer i retroperitoneum Kunne redegøre for kontraindikationer. Kunne udføre følgende operationer selvstændigt: Meatotomi/Operatio plastica meatus urethrae (meatoplastik): A Operatio pro phimose/circumcisio: A Excisio probatoria penis: A Destructio tumoris penis/ Resectio penis aliae: C Operatio pro induratio penis plastica/penis arcuata: C Operatio pro priapismo: B Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene. Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. Kunne redegøre for assistere til: Implantation af erektionsprotese: Aalborg/Skejby Amputatio penis partialis: B Amputatio penis totalis: B Excision af inguinale lymfeglandler, radikal: B Operatio pro hypospadia/epispadia: Skejby Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene. Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Kunne redegøre for kontraindikationer. Kunne udføre følgende operationer selvstændigt: Incisio explorativa spatii retroperitonealis Assisteret operation Superviseret operation Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Selvstudium Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Superviseret operation Dial med vejleder over lbsoptegnelser Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser

41 19 Skal kunne assistere til eller foretage større operationer i retroperitoneum (inkl. drænage af retroperitoneal eller perirenal absces): B Excision af iliacale lymfeglandler: C Excision af iliacale lymfeglandler, radikal: C Excisio probatoria spatii retroperitonealis: C Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene. Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer. Kunne redegøre for assistere til: Excisio tumoris retroperitonealis: C Excision af paraaorticale lymfeglandler: C Excision af paraaortale lymfeglandler, radikal: C Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene. Aktiv deltagelse i Færdighedskursus i operativ kirurgi (fælles kirurgisk) Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Aktiv deltagelse i Færdighedskursus i operativ kirurgi (fælles kirurgisk) Godkendelse af kursus Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser Godkendelse af kursus 20 Skal kunne redegøre for nyretransplantation operationer på transplanterede nyrer Kunne redegøre for principperne ved: Nyretransplantation: Skejby nyregraftektomi: Skejby Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene. Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Aktiv deltagelse i Kursus i nefroli Fokuseret ophold på nefrolisk afdeling Dial med vejleder over lbsoptegnelser Godkendelse af kursus Prressionstest

42 21 Skal kunne redegøre for assistere til av-fistel operationer dialyse adgangsveje 22 Skal kunne foretage reoperation ved komplikationer efter urolisk operation Kunne redegøre for principperne ved assistere til: Anlæggelse af arterio-venøs fistel: C Anlæggelse af peritoneal dialyse kateter: B Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene. Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Kunne udføre følgende operationer selvstændigt: Transluminal reopereation ved blødning (cystoskopi ved blæretamponade): B Reopr for overfladisk dyb blødning: B Reopr for overfladisk dyb infektion: B Reopr for sårruptur: B 23 Skal kunne foretage ESWL Kunne stille indikation for klargøre patienten til indgrebet Kunne redegøre for kontraindikationer. Kunne udføre følgende operationer selvstændigt: ESWL af nyresten: A ESWL af uretersten: A Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene. Kunne vurdere per- postoperative forløb reagere adækvat ved komplikationer Selvstudium Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Aktiv deltagelse i Kursus i nefroli Fokuseret ophold på nefrolisk afdeling Selvstudium Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Superviseret operation Superviseret klinisk arbejde Assisteret operation Superviseret operation Dial med vejleder over lbsoptegnelser Godkendelse af kursus Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser Struktureret observation i Dial med vejleder over lbsoptegnelser

43 5.3 Øvrige roller kompetencer: Målene er angivet for hver af de øvrige 6 roller, der indgår i speciallægekompetencen (kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker professionel). For overskueligheds skyld inkluderer skemaerne både kompetencer som skal opnås i introduktionsuddannelsen kompetencer som skal opnås i hoveduddannelsen. En del af de nævnte kompetencer er derfor tillige beskrevet i Målbeskrivelse for Fælleskirurgisk Introduktionsuddannelse Målbeskrivelse for Kirurgisk Fællesuddannelse (common trunk). Der kan være en vis overlapning mellem de i turnus målbeskrivelsen beskrevne mål, de mål som skal opnås i introduktions hoveduddannelsen. Det forventes d at det samme mål beherskes på et højere niveau undervejs i uddannelsesforløbet. De obligatoriske tværfaglige kurser i kommunikation, pædagik ledelse, administration samarbejde er anført i afsnit 4.1.

44 5.3.1 Kommunikator: Mål 1 Forelægge mundtlig eller skriftlig problemstilling vedrørende en patient til kolleger eller andet sundhedspersonale, på en sådan måde, at det kan danne baggrund for beslutning 2 Kommunikere med sundhedsmedarbejdere på en sådan måde, at medarbejdernes roller er afgrænsede informationen til disse er afpasset kompetence ansvar således at der gives enslydende meddelelæser til patienter pårørende 3 Informere patienter pårørende om kirurgiske procedurer (inkl. invasive undersøgelser), herunder om forventelig effekt, normale per- postoperative forløb, bivirkninger, komplikationer risici på et niveau i en detaljeringsgrad som er tilpasset den enkelte patient, sikre forståelse af informationen 4 Informere patienter om klagerettigheder, klageveje klagemuligheder 5 Situationstilpasset informere om dødsfald, herunder om regler for obduktion organdonation 6 Vejlede patienter pårørende i beslutninger om valg af behandling. Skal senest opnås i Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Læring Evaluering Bemærkninger Mesterlære i Opgave Mesterlære i Selvstudier Mesterlære i Selvstudier Mesterlære i Mesterlære i Hoveduddannelse Mesterlære i Struktureret observation i Bedømmelse af opgave /eller 360-graders evaluering Struktureret observation i /eller 360-graders evaluering Struktureret observation i Struktureret observation i Struktureret observation i Struktureret observation i Rapportering efter vagt Operationsoplæg Komplikationskonf. Observerede samtaler med pat. Observerede samtaler med pat

45 7 Informere patienter pårørende om alvorlig, livstruende /eller uhelbredelig sygdom - på et niveau i en detaljeringsgrad, som er tilpasset den enkelte patient, sikre forståelse heraf Hoveduddannelse Mesterlære i Struktureret observation i

46 5.3.2 Samarbejder: Mål 1 Samarbejde med kolleger andet sundhedspersonale, herunder kunne søge råd hos kolleger andre i eller uden for organisationen 2 Indgå i tværfaglige team-møder team-samarbejde med respekt for de øvrige team-medlemmers meninger rolle i samarbejdet samtidig bidrage med sin egen specialespecifikke ekspertise. Skal senest opnås i Introduktionsuddannelse Læring Evaluering Bemærkninger Mesterlære i Hoveduddannelse Mesterlære i 360-graders evaluering 360-graders evaluering

47 5.3.3 Leder/administrator: Mål 1 Redegøre for lovgivningen i lægevirksomhed inkluderende kirurgisk virksomhed 2 Anvende relevante administrative regler love i egen arbejdspraksis 3 Redegøre for sundhedsorganisationens opbygning m.h.t. patientbehandling, forskning uddannelsesmæssige aktiviteter lokalt, regionalt nationalt 4 Korrespondere med andre kolleger myndigheder, inklusive klageinstanser 5 Udnytte prioritere afdelingsteamets styresystemer ressourcer 6 Udforme instrukser for arbejdsgange, vagttilrettelæggelser behandlingsrutiner 7 Relatere dagligt arbejde til teorier om dynamik rollefordeling i grupper. 8 Planlægge lede det daglige arbejde, f.eks. en teamfunktion vagtarbejdet på en kirurgisk afdeling Læring Evaluering Bemærkninger Selvstudier Kursus Struktureret vejledersamtale Godkendt kursus Audit af journaler Skal senest opnås i Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Mesterlære i Hoveduddannelse Kursus Godkendt kursus Hoveduddannelse Opgave Hoveduddannelse Opgave Hoveduddannelse Opgave Hoveduddannelse Opgave Hoveduddannelse Mesterlære i 9 Lede tværfaglige konferencer vedrørende patientbehandlingen Hoveduddannelse Mesterlære i 10 Indtage en lederrolle i akutte, kritiske situationer Hoveduddannelse Mesterlære i Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave Struktureret observation i /eller 360-graders evaluering Struktureret observation i 360-graders evaluering

48 5.3.4 Sundhedsfremmer: Mål 1 Rådgive om tiltag, der kan forebygge/forbedre en given patients tilstand 2 Anvende reglerne for anmeldelse af bivirkninger, venerea infektiøse sygdomme 3 Anvende sociallovgivning sociale hjælpeforanstaltninger i den enkelte patients tilfælde 4 Identificere de mest betydningsfulde faktorer, der er af betydning for sundhed, være fortrolig med den underliggende videnskabelige evidens kunne applicere denne forståelse på almindelige problemer tilstande, som optræder i de kirurgiske specialer 5 Rådgive/undervise andre personalegrupper, myndigheder patientforeninger om generelle risikofaktorer af betydning for visse sygdomme 6 Rådgive patienter med nyrestensygdom om forebyggende tiltag. Skal senest opnås i Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Læring Evaluering Bemærkninger Mesterlære i Struktureret observation i Mesterlære i eller Opgave Mesterlære i eller Opgave Struktureret observation i eller Bedømmelse af opgave Struktureret observation i eller Bedømmelse af opgave Hoveduddannelse Opgave Bedømmelse af opgave Hoveduddannelse Opgave Bedømmelse af opgave Hoveduddannelse Superviseret klinisk arbejde Selvstudium Aktiv deltagelse i kursus i urolithiasis Struktureret observation i Godkendelse af kursus

49 7 Rådgive patienter med recidiverende urinvejsinfektioner om forebyggende tiltag. 8 Informere rådgive patienter med transitiocellulære neoplasier om risikofaktoren tobaksrygning Hoveduddannelse Hoveduddannelse Superviseret klinisk arbejde Selvstudium Aktiv deltagelse i kursus i mikrobioli Superviseret klinisk arbejde Selvstudium Aktiv deltagelse i kursus i uro-onkoli Struktureret observation i Godkendelse af kursus Struktureret observation i Godkendelse af kursus

50 5.3.5 Akademiker: Mål Skal senest opnås i 1 Foretage litteratursøgning Introduktionsuddannelse Opgave 2 Kritisk vurdere videnskabelig litteratur lærebøger, Introduktionsuddannelse Opgave herunder uddrage essensen heraf 3 Identificere, formidle argumentere et videnskabeligt Introduktionsuddannelse Opgave budskab til kolleger andet personale 4 Vurdere brug af statistiske metoder i fx videnskabelige Hoveduddannelse Selvstudium artikler kunne anvende basal medicinsk statistik Opgave Læring Evaluering Bemærkninger Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave 5 Undervise studenter, kolleger andet personale Hoveduddannelse Opgave Bedømmelse af opgave 6 Fremkomme med løsningsforslag efter gennemgang af relevant litteratur ved ikke almindelige kliniske problemstillinger 7 Udarbejde en projektbeskrivelse/protokol stå for afvikling af projektet Hoveduddannelse Opgave Hoveduddannelse Opgave Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave 8 Forberede holde et videnskabeligt foredrag Hoveduddannelse Opgave Bedømmelse af opgave Gennemføres i forbindelse med projekt vurderes midt i udd. Afd B. Gennemføres i starten af uddannelsen så den udd.søgende kan indgå aktivt i afdelingens undervisningsforpligtigelse Afd A Gennmenføres midt i udd. når der er opnået nen erfaring med specialet Afd B Påbegyndes ved starten af udd. så projekt kan gennemføres vurderes ved slutningen af udd. Afd C Gennemføres som afslutning på projektopgave sidst i udd. Afd C

51 5.3.6 Professionel: Mål 1 Etablere, fastholde afslutte en lægefaglig relation til patienter pårørende 2 Varetage etiske spørgsmål i klinisk praksis, såsom videregivelse af oplysninger, indhentning af informeret samtykke, overholdelse af tavshedspligt Skal senest opnås i Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Læring Evaluering Bemærkninger Mesterlære i Selvstudier Mesterlære i 3 Udvise professionel personlig interpersonel adfærd Introduktionsuddannelse Mesterlære i 4 Handle i balance mellem faglige personlige roller, herunder Introduktionsuddannelse Mesterlære i kunne administrere egne ressourcer 5 Erkende egne personlige, faglige etiske grænser Introduktionsuddannelse Mesterlære i 6 Udvise praktiske kirurgiske evner svarende til Introduktionsuddannelse Mesterlære i introduktionslægeniveau 7 Anvende hensigtsmæssige strategier for at opretholde Hoveduddannelse Mesterlære i udvikle faglig kompetence, herunder anvende informationsteknoli til optimering af patientbehandling andre aktiviteter 8 Anvende principperne for kvalitetssikring, kvalitetsudvikling medicinsk teknolivurdering i dagligt arbejde Hoveduddannelse Opgave Struktureret observation i /eller 360-graders evaluering Struktureret observation i /eller 360-graders evaluering 360-graders evaluering Struktureret vejledersamtale Struktureret vejledersamtale 360 graders evaluering Struktureret vejledersamtale Bedømmelse af opgave Påbegyndes i starten af uddannelsen vedligeholdes løbende Afd A, B, C Gennemføres midt i uddannelsen

52 9 Håndtere interessekonflikter, herunder bevidst relatere til konfliktløsningsmodeller Hoveduddannelse Mesterlære i Struktureret vejledersamtale 10 Foretage etisk analyse vurdering ved ressource-allokering Hoveduddannelse Opgave Bedømmelse af opgave 11 Forholde sig bevidst til videnskabsetik Hoveduddannelse Mesterlære i Struktureret vejledersamtale Afd B Gennemføres sidst i udd når erfaring haves Afd C Gennemføres sidst i udd når erfaring haves Afd C Genemføes i forbindelse med projekt

53 Afsnit 6: Kompetencemål for den fælles kirurgiske introduktionsuddannelse Kompetencemål for introduktionsuddannelsen er beskrevet i den selvstændige Målbeskrivelse for Fælles Kirurgisk Introduktionsuddannelse. Dette afsnit er medtaget for helhedens skyld. De fælles kirurgiske kurser er anført i afsnit 4.2. Der foreligger separat lb for introduktionsuddannelsen. 6.1 Medicinsk ekspert: Kliniske problemstillinger: Efter afsluttet introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Mål Læring Evaluering Bemærkninger 1 Modtage, undersøge vurdere kirurgiske patienter Mesterlære i Struktureret observation i Audit af journaler 2 Skrive en struktureret journal, stille en tentativ diagnose tilrettelægge et undersøgelsesprram baseret på diagnosen 3 Ordinere, tolke handle på almindelige biokemiske, billeddiagnostiske klinisk fysioliske undersøgelser 4 Diagnosticere behandle almindelige postoperative komplikationer som fx blødning i hudrande overfladisk infektion 5 Diagnosticere, behandle /eller visitere postoperative komplikationer som fx lungeatelektase, dyb venetrombose lungeemboli 6 Diagnosticere initialt behandle patient i shock samt visitere til relevant behandler Mesterlære i Selvstudier Og Mesterlære i Selvstudier Og Mesterlære i Selvstudier Og Mesterlære i Selvstudier Og Mesterlære i Struktureret observation i Audit af journaler Struktureret observation i Audit af journaler Struktureret observation i Struktureret observation i Struktureret observation i /eller Audit af journaler

54 7 Skelne mellem forskellige former for sår Selvstudier Mesterlære i 8 Behandle simple postoperative sår med kirurgisk drænage Mesterlære i forbindsskiftning Struktureret observation i Struktureret observation i

55 6.1.2 Kirurgiske færdigheder procedurer Efter afsluttet introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Mål Læring Evaluering Bemærkninger 1 Navngive de almindeligste kirurgiske instrumenter beskrive funktionen af dem 2 Hensigtsmæssigt vælge kirurgiske instrumenter til en given situation kunne anvende dem 3 Hensigtsmæssigt vælge ligatur- suturmateriale ved operationer Selvstudier Færdighedskursus Færdighedskursus Mesterlære i Selvstudier Færdighedskursus Mesterlære i Struktureret observation i Godkendt kursus Godkendt kursus Struktureret observation i Struktureret observation i Godkendt kursus 4 Udføre hæmostase Mesterlære i Struktureret observation i 5 Suturere væv hud Færdighedskursus Godkendt kursus Mesterlære i Struktureret observation i 6 Redegøre for principper sikkerhedsregler ved elincision elkoagulation 7 Foretage elincision elkoagulation, herunder kunne vurdere hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende dem Selvstudier Mesterlære i Struktureret vejledersamtale Struktureret observation i Øvrige kompetencer De øvrige kompetencer er indeholdt i afsnit 5.3.

56 Afsnit 7: Fælles kirurgiske kompetencemål: Følgende kompetencemål er fælles for specialerne kirurgi, uroli, karkirurgi, thoraxkirurgi plastikkirurgi. Kompetencerne i målbeskrivelsen for den kirurgiske fællesuddannelse skal ses som en sum af kompetencer, som skal være opnået inden afsluttet hoveduddannelse, men som ikke nødvendigvis skal erhverves i en tidsmæssig afgrænset periode. Ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af hoveduddannelsen, vil den samlede tid, der indgår til erhvervelse af de fælleskirurgiske kompetencer, være af størrelsesordenen ét år. Mange af de fælleskirurgiske kompetencer må nødvendigvis erhverves under ansættelser uden for eget speciale eller under teoretiske kurser eller færdighedskurser. (se afsnit 4.2 vedr. fælles kirurgiske kurser). De fælles kirurgiske kompetencemål er indeholdt i lbens checkliste. Der henvises i øvrigt til den separat udgivne Målbeskrivelse for Kirurgisk Fællesuddannelse (common trunk). 7.1 Medicinsk ekspert De fælles kirurgiske kompetence mål for den medicinske ekspert-rolle er inddelt i: Videns mål (s. 62) Kliniske færdigheder (s. 63) Tekniske færdigheder (s. 65)

57 Videns mål Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læring Evaluering Bemærkninger 1 Redegøre for det kirurgiske stress-respons inklusiv Selvstudier Godkendt kursus Første 18 måneder af immunoliske forhold relaterede til kirurgi Kursus i patofysioli udd. 2 Redegøre for forskellige traumemekanismer Selvstudier Traumekursus 3 Redegøre for den basale koagulationsproces Selvstudier Kursus i patofysioli 4 Redegøre for præoperativ ernæringsstatus betydning ved kirurgi 5 Redegøre for særlige risikofaktorer som diabetes mellitus, hjerte/kar-, lunge-, nyre-, lever- stofskiftesygdomme, steroidbehandling, immunosupression, adipositas samt alkohol-, tobaks- medicinforbrug 6 Redegøre for metoder til nedbringelse af postoperative morbiditet Selvstudier Kursus i patofysioli Selvstudier Kursus i patofysioli Selvstudier Kursus i patofysioli Godkendt kursus Godkendt kursus Godkendt kursus Godkendt kursus Godkendt kursus Afd A Mellemste 18 måneder af udd. Afd B Første 18 måneder af udd. Afd A Første 18 måneder af udd. Afd A Første 18 måneder af udd. Afd A Første 18 måneder af udd. Afd A

58 7.1.2 Kliniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læring Evaluering Bemærkninger 1 Erkende medinddrage risikofaktorer, herunder ovennævnte særlige risikofaktorer, i beslutningsprocesser vedr. kirurgi, i nødvendigt omfang henvise til relevant speciale til præoperativ optimering Mesterlære i Audit af journaler Struktureret observation i 2 Diagnosticere behandle blødningsforstyrrelser, herunder ordinere tromboseprofylakse 3 Instituere relevant adækvat smertebehandling såvel præ- som postoperativt 4 Varetage postoperativ ernæring (enteral parenteral), herunder behandle postoperativ kvalme 5 Vurdere en kirurgisk traumepatient instituere livsreddende behandling, herunder hypovolæmisk shock 6 Erkende følgende tilstande planlægge et udredningsprram herfor, vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater planlægge det videre forløb: akut kronisk ekstremitetsiskæmi aortaaneurysmer varicesygdommen akut abdomen (appendicitis, cholecystitis, divertikulitis, ileus, perforeret ulcus, pancreatitis) gastrointestinal blødning hernier Mesterlære i Mesterlære i Mesterlære i Traumekursus /eller Mesterlære i Kursus Mesterlære i Audit af journaler Struktureret observation i Audit af journaler Struktureret observation i Audit af journaler Struktureret observation i Godkendt kursus /eller Audit af journaler Struktureret observation i Godkendt kursus Audit af journaler Struktureret observation i Mellemste 18 måneder af udd. Efter CT Afd B Mellemste 18 måneder af udd. Efter CT Afd B Mellemste 18 måneder af udd. Efter CT Afd B Mellemste 18 måneder af udd. Efter CT Afd B Mellemste 18 måneder af udd. Efter CT Afd B CT uddannelse

59 lungecancer pneumothorax obstruktion af de øvre nedre urinveje blødning fra urinvejene akutte skrotale tilstande 7 Udøve palliativ behandling ved uhelbredelig sygdom, herunder smertebehandling, palliativ kirurgi anden palliativ symptombehandling Kursus Mesterlære i Godkendt kursus Audit af journaler Struktureret observation i Mellemste 18 måneder af udd. Efter CT Afd B

60 7.1.3 Tekniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læring Evaluering Bemærkninger 1 Frilægge større arterier, arterierne i lysken anlægge en Færdighedskursus Godkendt kursus CT uddannelse karanastomose Mesterlære i Struktureret observation i 2 Operere simple varicer Mesterlære i Struktureret observation CT uddannelse 3 Etablere pneumoperitoneum orientere sig i abdomen Færdighedskursus Mesterlære i 4 Foretage sterno- thoracotomi Færdighedskursus Mesterlære i 5 Tage en incisionsbiopsi Færdighedskursus /eller Mesterlære i 6 Fjerne mindre hudtumor Færdighedskursus /eller Mesterlære i 7 Foretage delhudstransplantation Færdighedskursus /eller Mesterlære i 8 Foretage simple arkorrektioner eventuelt med Z- eller W- plastik Færdighedskursus /eller Mesterlære i 9 Anlægge pleuradræn Færdighedskursus /eller Mesterlære i i Godkendt kursus Struktureret observation i Godkendt kursus Struktureret observation i Godkendt kursus /eller Struktureret observation i Godkendt kursus /eller Struktureret observation i Godkendt kursus /eller Struktureret observation i Godkendt kursus /eller Struktureret observation i Godkendt kursus /eller Struktureret observation i CT uddannelse CT uddannelse CT uddannelse CT uddannelse CT uddannelse CT uddannelse CT uddannelse 10 Aflaste blæren cystoskopere Mesterlære i Struktureret observation Første 18 mdr af udd. i 11 Operere for simple elektive akutte kirurgiske tilstande Mesterlære i Struktureret observation CT uddannelse

61 (relateret til et udvalg af ovennævnte tilstande) i 12 Udføre simple skrotale indgreb Mesterlære i Struktureret observation i Første 18 mdr af udd 7.2 Øvrige kompetencer: De øvrige kompetencer er indeholdt i afsnit 5.3.

62

63 Bilag 8 Urolisk hoveduddanelse-fokuseret ophold Klinisk nuklear medicinsk afdeling (Aalborg, Randers, Skejby, Viborg, Herning) Region Nord Uddannelsessøgende med hoveduddannelse inden for uroli skal i deres hoveduddannelsesforløb gennemgå et fokuseret ophold af 2 dages varighed i en klinisk nuklear medicinsk afdeling. Nedenstående mål skal opfyldes. Målene vil blive opfyldt ved deltagelse i afdelingens daglige arbejde konferencer. Lærings- evalueringsmetoder fremgår af nedenstående skemaer. Tilstedeværelse i 2 hverdage er en forudsætning for godkendelse underskrift ved uddannelsesansvarlige overlæge på den klinisk nuklear medicinsk afdeling. De nærmere forhold planlægges mellem den involverede mentor den uddannelsesansvarlige overlæge på den pågældende klinisk nuklear medicinsk afdeling. Hoveduddannelsens forløbene finder sted i Aalborg, Randers, Skejby, Viborg Holstebro. Det er meningen at der hvor hovedudd. forløbet starter skal den uddannelsessøgende så have det fokuserede ophold på den klinisk nuklear medicinsk afdeling der normalt er samarbejdspartner med afdelingen. Klinisk færdigheder Mål Tidsplan Læringsmetoder Evalueringsmetoder Erkende følgende tilstande, planlægge beskrive et udredningsprram herfor, vurdere billeddiagnostiske/ fysioliske undersøgelsesresultater: renrafi nyreskintigrafi knleskintigrafi isotop miktionscystrafi GFR-(Cr-EDTA) leucocytskintigrafi Inden for de 2 dages fokuserede ophold Mesterlære i Struktureret observation i Tekniske færdigheder Mål Tidsplan Læringsmetoder Evalueringsmetoder Medvirke igangsætte enkelte undersøgelser Inden for de 2 dages fokuserede ophold Færdighed 21 april Godkendt af alle implicerede afdelinger. Godkendt kursus Struktureret observation i

64 Bilag 9 Vedrørende fokuserede ophold på nefroliske afdelinger i hoveduddannelsen i uroli Uddannelsen i uroli Hoveduddannelsen i uroli opbygges i moduler på måneder, hvor de 6 måneder er common trunk (CT) uddannelse på lokalt sygehus. I uddannelsen indgår følgende afdelinger i kombination: Aalborg CT Viborg Aalborg Aalborg CT Holstebro Aalborg Aalborg CT Randers Aalborg Viborg CT Aalborg Viborg Holstebro CT Aalborg Holstebro Randers CT Aalborg Randers Skejby CT Viborg Skejby Skejby CT Holstebro Skejby Skejby CT Randers Skejby Viborg CT Skejby Viborg Holstebro CT Skejby Holstebro Randers CT Skejby Randers Uddannelsen er dimensioneret med start af 3 nye forløb for hver 18 måneder på skift mellem afdelingerne. Man regner fra urolisk side med et fokuseret ophold i nefroli på 2 uger i hoveduddannelsens år. Et kursus i nefroli er planlagt inden for de første 1-3 år, kurset vil således formentligt være gennemført inden det fokuserede ophold. I målbeskrivelsen for uroli er anført kompetencerne med fokus på nefroliske emner. Det drejer sig overordnet om varetagelse af primær udredning af patienter med nedsat nyrefunktion, anuri, nyreinsufficiens polyuri, samarbejde med nefroler om behandlingen af patienter med terminal nyreinsufficiens. For detaljer henvises til målbeskrivelsen. Hvad angår nyretransplantation, er der som delkompetencer anført Kunne redegøre for lovgivning om organdonation organtransplantation. Kunne redegøre for principperne ved nyretransplantation. Kunne henvise nyretransplanterede patienter til højt specialiseret enhed /eller nefrolisk afdeling. Målbeskrivelsen i uroli indeholder imidlertid så rent operative kompetencer: Kunne redegøre for principperne ved: Nyretransplantation Nyregraftektomi Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene. Under læringsstrategi er specifikt anført assisteret operation.

65 De uddannelsessøgende skal således, uanset stillingskombination, medvirke ved nyretransplantation, uagtet Skejby Sygehus ikke indgår som led i uddannelsesforløbet. Ud over operative færdigheder vedrørende transplantation er der så krav om kompetencer vedrørende dialyseadgang: Kunne redegøre for principperne ved assistere til: Anlæggelse af arterio-venøs fistel Anlæggelse af peritoneal dialyse kateter Kunne redegøre for komplikationer til indgrebene. De nefroliske kompetencer tilbydes i 2 moduler: Modul 1 indeholdende kompetencer vedrørende nyreinsufficiens, dialyse generelle forhold omkring nyretransplantation (lovgivning, principper, henvisning), gennemført lokalt. Modul 2 indeholdende kompetencer vedrørende det akutte transplantationsforløb (operation, postoperativ fase), gennemført på Skejby Sygehus for alle kommende uroler. Af hensyn til uddannelsens prression foreslås, at modul 1 2 for alle uddannelsessøgende læger placeres i uddannelsens 3. ansættelse, dvs. søjle 3 i diagrammet. For læger med ophold i Randers gennemføres begge moduler i Skejby. Omfanget indhold af de to moduler: Modul 1 (8 dage): Deltagelse i stuegang afdelingskonference på nefrolisk afsnit: 2 dage Ophold på hæmodialyseafsnit anlæggelse af AV-fistel (på lokal urolisk eller karkirurgisk afdeling): 2 dage Ophold i peritonealdialyseafsnit anlæggelse af peritonealdialysekateter (på lokal urolisk afdeling): 2 dage Ophold i nyreambulatorium: 2 dage Modul 2 (2 dage): Medvirken ved elektiv donornefrektomi transplantation fra levende donor: 1 dag Deltagelse i stuegang på afdeling C2 afdelingskonference: 1 dag. Ovenstående er accepteret af alle de implicerede nefroliske afdelinger

66 BILAG 10 Uddannelsesprram for fokuseret ophold ved Børneurolisk afsnit, Skejby Sygehus 1. Indledning Som led i hoveduddannelsen i uroli skal du på et fokuseret ophold ved Børneurolisk afsnit, Urinvejskirurgisk afdeling, Skejby sygehus, med henblik på opnåelse af børneuroliske kompetencer. Beskrivelsen af det uroliske speciale finder du i de indledende afsnit af Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i uroli som du finder på Sundhedsstyrelsens hjemmeside på: Beskrivelse af afdelingen findes på 2. Forløb Opholdet afvikles under din 2. periode ved din egen urolisk afdeling. Den tidsmæssige placering aftales mellem dig de uddannelsesansvarlige overlæger ved henholdsvis urolisk afdeling børneurolisk afsnit, Skejby sygehus. Opholdet varer 10 arbejdsdage (2 uger). Du vil hovedsagligt skulle følge arbejdet i børneurolisk ambulatorium, børneurolisk sengeafsnit på operationsgangen. 3. Kompetencer Kompetencerne, der skal opnås, inkl. lærings- evalueringsstrategier fremgår af Uddannelsesprrammets Skema for prression i kompetencer Skema for mål, læringsmetoder evalueringsmetoder. Det drejer sig om følgende kompetencer:

67 (1) Skal kunne udrede i et nødvendigt omfang viderevisitere/behandle samt efterkontrollere børn med almindeligt forekommende medfødte anomalier af urinvejene (cystiske nyresygdomme, ureteropelvin stenose, vesiko-ureteral reflux, hestesko-, kage- bækkennyre, retrocaval ureter, dublikation af nyre ureter, persisterende processus vaginalis/hydrocele testis, phimosis, urachusanomalier, maldescensus testis, ektopisk ureter, blæreekstrofi, posterior uretral klap, epispadi hypospadi (2) Skal kunne diagnosticere i et nødvendigt omfang viderevisitere/behandle samt efterkontrollere børn med vandladningsforstyrrelser, herunder opnå kompetence i anlæggelse af suprapubisk kateter hos børn. Læringsstrategier vil være superviseret klinisk arbejde, superviseret operation aktiv deltagelse i kursus om børneuroli. Evaluering vil ske ved struktureret observation i godkendelse af kursus. Kompetenceopnåelse attesteres i din Portefølje. 4. Vejledning Ved ankomsten til børneurolisk afsnit gennemgås med din vejleder dér målene for opholdet de dertil knyttede kompetencer. Desuden gennemgås opholdets forløb med fordeling af, hvilke funktioner du skal følge de enkelte dage. Ved opholdets afslutning afholder du med din vejleder dér en kort evalueringssamtale vedrørende opholdets afvikling vejlederen attesterer opholdet i din Portefølje.

68 BILAG 11 Fokuseret ophold på Onkolisk afdeling, Århus Sygehus Under hoveduddannelsen indenfor specialet Uroli, har den uddannelsessøgende et fokuseret ophold på på onkolisk afdeling. Baggrund Udredning, behandling efterkontrol af uroliske kræftpatienter foregår ofte i multidisciplinære uroonkolikse teams.. Et fokuseret ophold på onkolisk afdeling har til hovedformål at bibringe den uddannelsessøgende specifikke kompetencer en introduktion i de onkoliske behandlinger. Opholdet Fokuseret ophold på onkolisk afdeling er af 2 ugers varighed (dvs. 10 klinikdage). Det fokuserede ophold vil bestå af systematisk undervisning i de generelle principper for udredning behandling, herunder strålebehandling medicinsk behandling. Herudover følger den uddannelsessøgende de onkoliske læger i deres funktioner i ambulatorium, under stuegang i radioterapiafsnittet. Kompetencer Følgende kompetencer forventes opnået : Mål Redskab/metode 5 Kunne varetage visitation af patienter med metastaserende nyrecancer til onkolisk afdeling Kunne varetage palliativ behandling af nyrecancer 6 Kunne varetage visitation af patienter med muskelinvaderende blærekræft til onkolisk afdeling Kunne vurdere risiko for morbiditet erhverve viden, der giver mulighed for at give patienterne en tilstrækkelig information Fokuseret ophold på Onkolisk afdeling Fokuseret ophold på Onkolisk afdeling Systematisk undervisning Struktureret observation i Systematisk undervisning Struktureret observation i Onkolisk afdeling Onkolisk afdeling Kunne varetage palliativ behandling af nyrecancer 7 Kunne varetage visitation af patienter med lokaliseret prostatakræft til onkolisk afdeling Kunne vurdere risiko for morbiditet erhverve viden, der giver mulighed for at give Fokuseret ophold på Onkolisk afdeling Systematisk undervisning Struktureret observation i Onkolisk afdeling

69 patienterne en tilstrækkelig information Kunne varetage palliativ behandling af prostatakræft 8 Kunne varetage palliativ behandling af peniscancer 9 Kunne redegøre for onkoliske behandlingsprincipper ved testikelkræft Kunne henvise patienter med testikelkræft til onkolisk behandling Fokuseret ophold på Onkolisk afdeling Fokuseret ophold på Onkolisk afdeling Systematisk undervisning Struktureret observation i Systematisk undervisning Struktureret observation i Onkolisk afdeling Onkolisk afdeling Det forventes, at den uddannelsessøgende ved opholdets afslutning udarbejder en rapport et evalueringsskema, hvis indhold skal diskuteres med de uddannelsesansvarlige overlæger på onkolisk afdeling på den uroliske hjemafdeling.

70 BILAG 12 Kirurgisk Fællesuddannelse (CT) thoraxkirurgi Uddannelsessøgende med hoveduddannelse inden for kirurgi, plastikkirurgi, uroli karkirurgi skal i deres hoveduddannelsesforløb gennemgå et fokuseret ophold af 2 ugers varighed på en thoraxkirurgisk specialafdeling. Nedenstående mål skal opfyldes. Målene vil blive opfyldt ved deltagelse i stuegang relevante operationer. Lærings- evalueringsmetoder fremgår af nedenstående skemaer. Tilstedeværelse i 10 hverdage er en forudsætning for godkendelse af ophold signeret af den uddannelsesansvarlige overlæge på den pågældende thoraxkirurgiske afdeling. De kompetencegivende thoraxkirurgiske afdelinger er fordelt på uddannelsesregionerne: Øst Rigshospitalet Gentofte Amtssygehus. Syd Odense Universitetshospital Nord Skejby Sygehus Aalborg Sygehus Kliniske færdigheder Mål Tidsplan Læringsmetoder Evalueringsmetoder Erkende følgende tilstande planlægge et udredningsprram herfor, vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater planlægge det videre forløb: Lungecancer Pneumothorax Indenfor de 2 ugers fokuserede ophold Mesterlære i Struktureret observation i. Tekniske færdigheder Mål Tidsplan Læringsmetoder Evalueringsmetoder Anlægge pleuradræn Udføre sternotomi thoracotomi Indenfor de 2 ugers fokuserede ophold Indenfor de 2 ugers fokuserede ophold Færdighedskursus mesterlære i Færdighedskursus mesterlære i Godkendt kursus struktureret observation i Thoraxkirurgisk uddannelsesudvalg 4. oktober 2004

71 BILAG 13 Kirurgisk Fællesuddannelse (CT) - Karkirurgi Region Nord Uddannelsessøgende med hoveduddannelse inden for kirurgi, plastikkirurgi, thoraxkirurgi uroli skal i deres hoveduddannelsesforløb gennemgå et fokuseret ophold af 2 ugers varighed i en karkirurgisk afdeling. Nedenstående mål skal opfyldes. Målene vil blive opfyldt ved deltagelse i stuegang, ambulatorium i relevante operationer. Lærings- evalueringsmetoder fremgår af nedenstående skemaer. Tilstedeværelse i 10 hverdage er en forudsætning for godkendelse underskrift ved karkirurgisk uddannelsesansvarlige overlæge. De nærmere forhold planlægges mellem den involverede mentor den uddannelsesansvarlige overlæge på den pågældende karkirurgiske afdeling. De karkirurgiske afdelinger i Viborg Aalborg kan tilbyde at dække det hele, idet der er tilknyttet venekirurgi i henholdsvis Kjellerup Frederikshavn. Karkirurgisk afdeling på Skejby Sygehus kan tilbyde den arterielle del, hvorimod den venøse del må aftales med eventuelt venecenter i Århus Amt eller med de karkirurgiske afdelinger i Viborg eller Aalborg. Klinisk færdigheder Mål Tidsplan Læringsmetoder Evalueringsmetode r Erkende følgende tilstande planlægge et udredningsprram herfor, vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater planlægge det videre forløb: akut kronisk ekstremitetsiskæmi aortaaneurysmer varicesygdommen Inden for de 2 ugers fokuserede ophold Mesterlære i Struktureret observation i Tekniske færdigheder Mål Tidsplan Læringsmetoder Evalueringsmetode r Frilægge større arterier, arterierne i lysken anlægge en karanastomose Inden for de 2 ugers fokuserede ophold Operere simple varicer Inden for de 2 ugers fokuserede ophold 19. januar 2004 Den Karkirurgiske Følgegruppe Færdighedskursus Mesterlære i Mesterlære i Godkendt kursus Struktureret observation i Struktureret observation i

72 BILAG 14 AFDELINGSINFORMATION FOR URINVEJSKIRURGISK AFD., KIRURGISK CENTER, HOLSTEBRO SYGEHUS Indholdsfortegnelse Velkommen til Urinvsjkirurgisk afdeling Mål visioner Urinvejskirurgisk afdeling Bemanding Afdelingens opbygning Sengeafdelingen i Holstebro Ambulatoriet Operationsgangen Dagkirurgisk enhed Sekretariat Praktiske oplysninger Mødetid Arbejdsdagen Vagt Stuegang Andre arbejdsfunktioner Operationsassistent Ambulatoriefunktion Journaloptagelse Epikriser Dødsattester sektionbegæringer Arbejdsplan Uddannelsesfunktion Undervisning Bibliotek Kursus

73 Reservelægeråd Kantinen Personaleforening Ferie Fælles kirurgisk-urinvejskirurgisk introduktion

74 Kære Kollega Velkommen til urinvejskirurgisk afdeling, Holstebro Sygehus Holstebro Sygehus Herning Sygehus er de to hovedsygehuse i Ringkjøbing Amt, som desuden har 3 mindre sygehuse i henholdsvis Lemvig, Ringkøbing Tarm. Afdelingerne er på tværs af sygehusene samlet i en række centre Urinvejskirurgisk Afd. indgår således, sammen med de kirurgiske, de ortopædkirurgisk de anæstesiolisk afdelinger i Kirurgisk Center. Holstebro Sygehus har ca. 350 sengepladser med 10 kliniske 4 parakliniske afdelinger. Urinvejskirurgisk Afd., som blev etableret 1. juni 2003, varetager urolien for hele amtet. Amtet har et indbyggertal på ca Mål visioner Arbejdet på afdelingen ønskes præget af fagets samfundets udvikling på en sådan måde, at den daglige kvalitet i arbejdet optimeres ved konstant ajourføring af behandlings- plejeprincipper evt. ved indførelse af nye behandlingsstrategier. Det tilstræbes, at forløbet for den enkelte patient er sammenhængende af høj faglig kvalitet, samt lever op til de krav der stilles vedrørende ventetider på undersøgelse behandling. Derfor er det et vigtigt mål i afdelingen at tiltrække, udvikle fastholde kompetente engagerede medarbejdere inden for alle personalekategorier. Dette indebærer, at der arbejdes på at skabe balance mellem de ressourcer - menneskeligt økonomisk -, der er til stede i afdelingen, de opgaver der skal løses. De senere års udvikling går i retning af, at uroliske problemstillinger uroliske indgreb bliver varetaget af speciallæger i uroli frem for af almenkirurger. Når den nye speciallægeuddannelse er implementeret, vil al uroli i sygehussektoren blive varetaget af speciallæger i uroli. Som for andre kirurgiske specialer fortsætter udviklingen i retning af, at åbne kirurgiske procedurer erstattes af minimalt invasive procedurer som f.eks.kikkertoperationer. Forbedrede postoperative forløb forventes, at ville kunne nedbringe indlæggelsestiden for visse indgreb, antallet af indgreb, som kan foregå ambulant eller som sammedagskirurgi, forventes at stige. Ændret alderssammensætning i befolkningen, med en større andel af ældre, vil øge andelen af patienter med uroliske problemer. Tidlig diagnostik specielt af prostatacancer forventes at øge antallet af ambulante udredningsforløb antallet af påfølgende radikale behandlinger. Urinvejskirurgisk Afdeling samarbejder på specielle områder (f.eks. indenfor kræftbehandling) primært med Skejby Sygehus Århus Kommunehospital, men i tiltagende omfang så med Viborg Sygehus for hermed så at øge den lokale kompetence. Urinvejskirurgisk afdeling Bemanding Ledelsen af Urinvejskirurgisk afdeling varetages af afdelingsledelsen, der består af ledende overlæge Peder H. Graversen oversygeplejerske Bente M. Pedersen. Herudover er der ansat 3 overlæger, 1 afdelingslæge, én 1. reservelæge samt et antal yngre læger. Alle Urinvejskirurgisk Afdelings overlæger har speciallægeuddannelse i uroli.

75 I plejepersonalegruppen er der ansat 2 souschefer en med specielt ansvar i henholdsvis sengeafsnittet ambulatoriet. Der er endvidere ansat sygeplejersker, sygehjælpere social sundhedsassistenter. I sekretariatet er ansat en ledende lægesekretær ni lægesekretærer. Afdelingen kan kontaktes på følgende telefonnumre adresser: Ledende overlæge Peder Graversen, tlf , [email protected] Oversygeplejerske Bente M. Pedersen, tlf , [email protected] Ledende lægesekretær Inge Dybdahl, tlf , [email protected] Overlæge Peter Bue, tlf , [email protected] Overlæge Jørgen Johansen, tlf , [email protected] Overlæge Christian N. Lauersen, tlf , [email protected] Afdelingslæge Niels Mikkelsen, tlf , [email protected] 1. reservelæge Carsten Petersen, tlf Souschef Lene Mose (sengeafdeling), tlf Souschef Lene Olsen (ambulatoriet), tlf Lægesekretær Trine Andersen (booking sengeafsnit), tlf , [email protected] Lægesekretær Karina Andersen (booking ambulatoriet), tlf , [email protected] Afdelingens opbygning Urinvejskirurgisk afdeling er etableret som selvstændig afdeling 1. juni 2003 eksisterer aktuelt i midlertidige lokaler. Sengeafdelingen i Holstebro Sengeafdelingen har i alt 28 sengepladser: I bygning 15. er sengeafeling U5 beliggende på 5. etage har 16 sengepladser, sengafdeling U6 er placeret på 6. etage har 8 sengepladser, endelig disponerer afdelingen i bygning 23, 1. etage over 4 senge på afdeling R (Rheumatolisk Afdeling). Urinvejskirurgisk Afdeling deler med Kirurgisk Afdeling én seng til børn på Øre-Næse-Hals afdelingen. Urinvejskirurgisk Ambulatorium o Holstebro Ambulatoriet er m.h.t. personale integreret med sengeafdeling U i Holstebro. Det betyder, at patienter i ambulatoriet, der senere kommer til indlæggelse på Afdeling U, vil møde det samme personale som i ambulatoriet, at planen for behandling pleje vil blive fulgt op, uanset om første kontakt til Urinvejskirurgisk Afdeling er et ambulant besøg eller en indlæggelse. Det tilstræbes at patientens forløb i Urinvejskirurgisk Afdeling koordineres bedst muligt, så der for den enkelte patient ikke opstår for lange ventetider, mellem de undersøgelser/ behandlinger der er nødvendige. Ambulatoriet i Holstebro modtager årligt ca patienter til ambulante undersøgelser eller behandlinger.

76 Ambulatoriet deles aktuelt med Kirurgisk Afdeling er åbent mandag, onsdag fredag for uroliske konsultationer. Ambulatoriet er placeret på 1. etage i bygning 23 ved indgang A. o Herning Ambulatoriet betjenes af speciallæger fra Holstebro, mens sygeplejerskerne er ansat i ambulatoriet i Herning, disse har et nært samarbejde med plejepersonalet på Urinvejskirurgisk Afdeling i Holstebro. Gennem dette samarbejde sikres ensartethed i behandlings- plejetilbud til alle de patienter, der har brug for at komme i kontakt med Urinvejskirurgisk Afdeling. Visitation booking til ambulatoriet varetages fra ambulatoriet i Holstebro, hvorfor henvendelser om f.eks.ventetid ændring af tid i ambulatoriet skal rettes til Holstebro. Ambulatoriet i Herning modtager årligt ca patienter til ambulante undersøgelser eller behandlinger. Ambulatoriet har åbent mandag torsdag. Operationsgangen Er placeret på 3. etage i bygning 23. Aktuelt disponerer Urinvejskirurgsik Afdeling over 2 operationslejer mandag, tirsdag torsdag samt 1 leje onsdag fredag. Dagkirurgisk enhed Placeret i forlængelse af operationsgangen. Urinvejskirurgisk Afdeling opererer på Dagkir. Enhed hver tirsdag, samt hver anden fredag, om fredagen især børn. Hver 3. tirsdag er der ESWL behandlinger. Sekretariat Sekretariatet er placeret i bygning 06 sammen med lægegangen. Sekretariatet er åbent fra kl , fredag til kl Efter kl skrives journaler af vagtsekretærerne i modtagelsen, bygning 23, 3. etage. Fra kl dikteres på bånd (skrives dagen efter), husk dato klokkeslæt. I weekends dikteres stuegangsnotater primært på bånd (Husk dato!), lørdag er der sekretærfunktion i afdelingen fra kl Praktiske oplysninger Mødetid 1. arbejdsdag i ansættelsesmåneden mødes til morgenkonference kl i konferencerummet, urinvejskirurgisk lægegang, bygning 6, 5 etage. Herefter følges introduktionsprrammet (se side 11) I henhold til tilsendte oplysningsskema fra løn- personaleafdelingen fremsendes anførte papirer oplysninger dertil. Man tildeles det på ansættelsesbrevet anførte tjenestenummer. Arbejdsdagen Kl fælles morgenkonference i konferencerummet, med rapportering over sidste vagtdøgn Kl røntgenkonference. Kl mikroskopisvar gennemses på ledende sekretærs kontor. Bagvagt visiterer henvisninger.

77 Kl påbegyndes arbejdet på sengeafdelingerne. Bagvagter går stuegang. Kl påbegyndes arbejdet på operationsstuerne i ambulatorierne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 2 operationsstuer, ambulatorium i Herning Holstebro 2 operationsstuer, dagkirurgi 1 operationsstuer, ambulatorium urodynamik 2 operationsstuer, ambulatorium i Herning urodynamik 1 operationsstue, dagkirurgi ambulatorium Vagt Der er 3 vagtlag: Bagvagten, som er separat for Urinvejskirurgisk Kirurgisk Afdeling, er en 5-skiftet døgnvagt med vagt uden for tjenestestedet. Mellemvagten, som er fælles med Kirurgisk Afdeling, er en 7-skiftet døgnvagt med vagt på tjenestestedet. Vagten slutter kl. 8.30; i weekends på helligdage fra kl til (24½ time). I vagtlaget indgår introduktionslæger, gyn-blok læger, almen-blok læger evt. turnuslæger. Fra kl på hverdage samt lørdag søndag er det mellemvagten som varetager forvagten. Fra kl samt på lørdage søndage bæres personsøger Forvagten, som ligeledes er fælles med Kirurgisk Afdeling, er en 5-skiftet tilstedeværelsesvagt mandag til fredag; vagten slutter kl Under vagt bæres personsøger Forvagten skriver journaler på akutte patienter iværksætter relevante undersøgelser behandling. Akutte patienter meldes til mellemvagten, som efter skøn tilser patienten. For- mellemvagten deltager i aftenstuegangen sammen med bagvagten, hvis tiden tillader dette Akutte tilsyn udføres af bagvagten, som kan uddelegere til mellemvagten efter skøn. For- mellemvagten aflægger morgenrapport. Weekends helligdage aflægges rapport i konferencerummet, 9. sal. Stuegang På de enkelte afsnit foregår stuegangen ved 1.reservelæge afdelings speciallæger. Der tilstræbes stuegang straks efter morgenkonference under hensyntagen til afsnittets øvrige personalegrupper, der lægges vægt på det tværfaglige samarbejde. Til sikring af optimal patientbehandling er det nødvendigt, at afdelingens læger er velorienterede om de indlagte patienter, denne orientering opnås bedst ved at deltage i stuegang konference samt ved på eget initiativ at orientere sig i journalen hos personalet. Andre arbejdsfunktioner for reservelæger

78 Operationsassistent: der er dagligt afsat reservelæger som assistenter til operationer. Afhængig af reservelægens erfaring er der her mulighed for helt eller delvist selvstændigt at kunne foretage indgreb superviseret af ældre erfaren kollega. Reservelægen skal selv advisere personalet på operationsstuen om kaldenr., således at man kan kontaktes ved operationens start Ambulatoriefunktion: Hver onsdag er der reservælægeambulatorium, hvor tidligere indlagte patienter kommer til kontrol nyhenviste patienter forundersøges. Der vil i ambulatoriet være en speciallæge, som kan/skal konsulteres ved behov. Journaloptagelse: Afdelingen journal indgår i sygehuset fællesjournal. Der kan henvises til tidligere indlæggelser undersøgelser, men gentagelse af disse fund er ikke nødvendig, heller ikke ambulante notater med mindre de har selvstændig betydning ved den aktuelle indlæggelse. Det er den journaloptagende læges ansvar at optage en journal, der indeholder nødvendige tilstrækkelige oplysninger så under hensyntagen til en kort præcis journal. Der anvendes Journalark til anæstesiolisk tilsyn. Epikriser: Epikriser skal som regel ikke indeholde beskrivelser af tidligere indlæggelser, ambulante notater eller andre anamnestiske forhold, med mindre disse oplysninger er absolut nødvendige for forståelse af indholdet i den aktuelle epikrise. Dødsattester sektionsbegæring: Umiddelbart efter dødsfaldet konstateres dødstegn der skrives kort journalnotat inkl. dato klokkeslet for dødens indtræden, samt notat om orientering af pårørende. Ligsyn foretages almindeligvis ca. 6 timer efter dødens indtræden. Der konstateres min. 2 sikre dødstegn (rigor/livores/cadaverositas) tåsedlen underskrives med dato klokkelslet. Afdelingen holdning er at kun diagnostisk uafklarede patienter skal obduceres. Underretning af pårørende sker principielt af vagthavende, som orientere de pårørende om den ønskede obduktion. Dersom tilladelse til obduktion gives af ægtefælle noteres dette i journalen. Ved tilladelse fra enhver anden skal navn adresse samt vedkommendes relation til afdøde anføres i journalen. Ved anmodning om betænkningstid (6 timer) skal dette respekteres. Er der ikke under 6 timers fristen fremkommet forbud kan obduktion foretages. Sektionsbegæring (OBS! Skal være udfyldt senest kl. 8.30, hvis sektion skal udføres samme dag) kan først udfærdiges når foranstående er bragt i orden dødsattesten skrives husk underskrifter. Vagthavende vil blive kaldt til sektion skal påføre dødsattesten vigtigste sektionsfund. Arbejdsplan Reservelægerne vælger en skemalægger, som med reference til den ledende overlæge er ansvarlig for vagt-/arbejdsskema. 1-2 YL fungerer som kliniske vejledere, som introducerer oplærer øvrige læger i afdelingsspecifikke rutiner procedurer. Desuden fungerer 1 YL som uddannelseskoordinator i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge. Ugesedler med oplysninger om dagarbejde vagtarbejde udfyldes senest hver fredag samt i forvejen før ferie afspadsering.

79 Uddannelsesfunktioner Urinvejskirurgisk afdelings uddannelseforpligtigelse omfatter: Akademiske uddannelser: lægestuderende, yngre læger, kommende speciallæger i uroli. Erhvervsuddannelser: Social- sundhedsassistentelever, lægesekretærelever Mellemlange videregående sundhedsuddannelser: sygeplejestuderende Ansvaret for uddannelserne i afdelingen varetages af afdelingens uddannelsesteam bestående af: 1 uddannelsesansvarlig overlæge, 1 praktikvejleder for social- sundhedsassistenter, 1 praktikvejleder for lægesekretærer, 1 klinisk vejleder for sygeplejestuderende. En del af uddannelsesopgaven varetages af dette team i samarbejde, med henblik på at styrke de uddannelsessøgendes bevidsthed om det tværfaglige arbejde. Udvikling uddannelse af det faste personale prioriteres højt. Der er konstant nedsat udviklingsgrupper, der følger implementerer ny viden indenfor det uroliske speciale. Der gennemføres en gang årligt medarbejdersamtaler med alle ansatte, med specielt fokus på den enkeltes faglige udvikling. Undervisning Tirsdage kl : møder med repræsentanter fra lægemiddelindustrien i konferencerummet for afdelings speciallæger Onsdage kl : Uddannelse for alle læger på Urinvejskirurgisk Afdeling i konferencerummet. Sidste onsdag i hver måned kl : møde med patolerne på Patolisk Afdeling. Torsdage kl : Uddannelse for reservelæger med udvalgte emner i konferencerummet. I lige uge varetages undervisningen af Urinvejskirurgisk Afdeling, i ulige uger af Kirurgisk Afdeling. Aftenmøde afholdes ca. 2 gange per semester med undervisning/videnskabeligt indhold med indbudt foredragsholder. Bibliotek På urinvejskirurgisk lægegang findes bibliotek med relevante urolisk lærebøger tidsskrifter. Kurser Den ledende overlæge ansøges om deltagelse i kurser kongresser. Lægerne i Kirurgisk Center har fælles kursusbudget. Reservelægeråd Arbejdet i reservelægerådet er vigtigt for yngre læger. Reservelægerådsformanden en yngre læge er medlem af HSU (HovedSamarbejdsUdvalget). Reservelægeforeningen ved Holstebro Sygehus arrangerer både festlige faglige sammenkomster. Der udpeges en tillidsrepræsentant for hver afdeling. Kantinen Åbningstiderne er

80 Morgen: kl Frokost: kl Aften: kl Lørdag søndag aftener samt helligdagsaftener er kantinen lukket, men der kan købes mad fra køleskabet ved kantinen kl kl Personaleforening På sygehuset findes personaleforeningen PEHOC. Via medlemskab er der mulighed for forskellige rabatter, sygehusets motionsrum kan benyttes frit. Kontaktperson: Sundheds- socialassistent Ulla Andreassen, afdeling U Ferie Afvikles med 3 uger i sommerperioden dvs 1. maj til 30. september, 1 uge i oktober kvartal 1 uge i periden 1. januar til 30. april. FÆLLES KIRUGISK-URINVEJSKIRUGISK INTRODUKTION FOR NYE RESERVELÆGER 1. DAG: DAG: Morgenkonference; hilse på lægekolleger; tildeles klinisk vejleder; tildeles skabsplads, hente træsko på depot; hente nøgle navneskilt; hente diktafon personsøger; orienteres om kitler, operationstøj omklædningsrum; demonstration af telefon personsøgerfunktion; rundvisning på sengeafsnittene, OP, modtagelse, Patolisk Institut, mors-rum, Intensiv Afdeling, Centrallaboratoriet, røntgen; orienteres om uge/vagtsedler; præsentation af lægesekretærer, som orienterer om journalens gang i afdelingen om lægesekretærernes arbejde; dødsattester sektionsbegæring Morgenkonference; gennemgang af almindelige procedurer* herunder journalskrivning stuearbejde; fælles introduktion til hhv. Holstebro Sygehus Kirurgisk Center for nyansatte. 3. DAG: DAG: Morgenkonference; ledsage vagthavende; optage journal på indkaldte patienter under vejledning af kollega; orientering fremvisning af afdelingernes bøger/tidsskrifter; se vagtværelse Morgenkonference; journalskrivninng/ass. på OP. I løbet af 1. uge introduktionssamtale med med tutor klinisk vejleder.

81 * procedurer: dropanlæggelse, venyler, a-punktur, kateteranlæggelse, residualurinbestemmelse med ultralyd, antibiotikaprofylakse/behandling, tromboseprofylakse, dræn, GU, sårskift

82 Bilag 15 Information til nyansatte læger på Urinvejskirurgisk Afdeling K

83 Udarbejdet af: Overlæge, ph.d. Ejvind U. Poulsen INDHOLD Revideret Urolisk afdeling generelt 2. Beskrivelse af urolisk afdeling 2.1 Afdelingsledelse 2.2 Ledergruppe 2.3 Lokal-MED-udvalg 2.4 Lægelig normering 2.5 Vagtforhold 2.6 Sekretariat 2.7 Søjleopdeling 2.8 K-modtagelse 2.9 Transplantationsafsnittet 2.10 Børneafdelingen 2.11 Operationsafsnit OP-booking OP-prram Overlægernes fordeling af OP-dage / søjlefordeling 2.12 Urolisk ambulatorium Visitation af nyhenviste patienter Patientansvarlig læge Visitationsskema Ambulant anæstesitilsyn 2.13 Nyrestensknusning 2.14 Urodynamisk Laboratorium 2.15 Inkontinensambulatorium 3. Arbejdstilrettelæggelse for læger 3.1 Vagtskemaer arbejdstilrettelæggelse Arbejdsskema Timeregnskab Kørsel i vagter Ferieplanlægning Sygdom mm.

84 4. Arbejdsfunktioner 4.1 Stuegang 4.2 Epikriser 4.3 Udlevering af patientoplysninger Aktindsigt 4.4 Samtale med patient pårørende 4.5 Tilsyn på fremmede afdelinger 4.6 Hjertestop, genoplivning 4.7 Dødsfald i afdelingen 5. Konferencer 5.1 Morgenkonference 5.2 Røntgenkonference 5.3 Uropatolisk konference 5.4 Nefro- patolisk konference 5.5 Pædiatrisk-urolisk konference 5.6 Uro-nefrolisk konference 5.7 Transplantationskonference 5.8 Overlægekonference 6. Undervisning 6.1 Introduktion, inkl. Urodynamisk Laboratorium 6.2 Uddannelsesansvarlig for reservelæger, uddannelsesplan 6.3 Staff meetings 6.4 Lokal undervisningskonference 6.5 Bibliotek tidsskriftsamling 6.6 Studenterundervisning 7. Kurser 7.1 A-kurser 7.2 Andre faglige kurser / kongresser 7.3 Informationsafdelingen 8. Journalsystem 8.1 Ved indlæggelse / genindlæggelse

85 1. Urolisk afdeling generelt Urolisk afdeling, Skejby Sygehus er eneste grenspecialiserede uroliske afdeling i Århus Amt. Afdelingen varetager undersøgelse behandling af patienter med kirurgiske sygdomme i nyrer, urinveje, retroperitoneum kønsorganer. Dvs. - uroonkoli - børneuroli - neurouroli - androli fertilitet - urynækoli - transplantationskirurgi dialyseadgang - basis uroli (BPH) - traumer - vesico- vaginalfistler - ESWL (knusning af sten vha. stødbølger) Afdelingen har både lokal sygehusfunktion lands- landsdelsfunktion. Den lokale sygehus-funktion gælder for ca indbyggere. Desuden Vestdansk centerfunktion for børneuroli uroliske problemer i forbindelse med rygmarvsskader. Afdelingen er normeret med i alt 46 senge, som er fordelt på en stationær afdeling, K1 samt 2 5-døgnsafsnit, K2 K3 + 2 hotelsenge. Derudover disponeres over 8 senge til uroliske børn på afsnit A1. De patienter, som er transplanteret, er placeret i Nyremedicinsk Afdeling C. Til afdelingen er knyttet et ambulatorieafsnit (2.12), et urodynamisk laboratorium (2.14) en in-kontinensklinik (2.15). I ambulatoriet er afdelingens nyrestensknuser (2.13) placeret. Produktion i 2001 Sengedagsforbrug Antal patienter Antal operationer Ambulante besøg 8.447

86 2. Beskrivelse af urolisk afdeling 2.1 Afdelingsledelse Afdelingsledelsen består af adm. overlæge Knud Venborg Pedersen oversygeplejerske Aase Grundal. Afdelingsledelsen har det økonomiske faglige ansvar for afdelingens drift udvikling er i sine beslutninger ansvarlig over for sygehusledelsen. Den administrerende overlæge er så specialeansvarlig. Sekretær for afdelingsledelsen er Laila Bak Knudsen. 2.2 Ledergruppe Urolisk afdelingsledergruppe består foruden afdelingsledelsen af 5 sideordnede overlæger, 3 overenskomstansatte overlæger med vagtforpligtigelse, 5 afdelingssygeplejersker, 1 uddannelses-ansvarlig sygeplejerske 1 ledende sekretær. Adm. overlæge Knud Venborg Pedersen Professor, overlæge, dr.med. Hans Wolf Professor, overlæge, dr.med. Troels Munch Jørgensen Overlæge, dr.med. Klaus Møller-Ernst Jensen Overlæge Steffen Ellebæk Petersen Overlæge John Bugge Nielsen Overlæge, dr.med. Finn Lundbeck Overlæge, dr.med. Hans Jørgen Kirkeby Overlæge Henning Olsen Overlæge Øyvind Østraat Afdelingsslæge Niels Christian Langkilde Oversygeplejerske Aase Grundal Afdelingssygeplejerske Randi Elgaard Bach, afsnit K1 Afdelingssygeplejerske Tove Jepsen, afsnit K3 Afdelingssygeplejerske Helle Hartvig, operationsafsnittet Afdelingssygeplejerske Lisbeth Breindahl, ambulatoriet Ledende sekretær Anette Lyngsø Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anne-Marie Skovsgaard 2.3 Lokal-MED-udvalg LMU består af 4 ledelsesrepræsentanter, 4 personalerepræsentanter, 1 sekretær 1 repræstentant for sikkerhedsgruppen (valg hvert 2. år). - Formand er adm. overlæge Knud Venborg Pedersen. Der afholdes LMU-møde hver 3. tirsdag i januar, marts, maj, september november måned.

87 2.4 Lægelig normering Urolisk afdeling er normeret til 21 læger, heraf 2 professorer, 8 overlæger, 1 afdelingslæge, 4 1. reservelæger 6 reservelæger (5 i kursusstilling, 1 i introduktionsstilling). Til afdelingen er knyttet 3 kliniske assistenter. Til Klinisk Eksperimentel Forskning er der knyttet 4 Ph.D. studerende. 2.5 Vagtforhold Forvagten er 6-skiftet døgnvagt med rådighedstjeneste fra bolig. Almindelig arbejdstid er kl , på vagtdage kl med efterfølgende rådighedstjeneste kl Forvagten dækkes af de 6 reservelæger. Bagvagten er 7-skiftet døgnvagt med rådighedstjeneste fra bolig, arbejdstid kl , på vagtdage dagtjeneste kl , rådighedstjeneste kl Bagvagten dækkes af 3 overenskomstansatte overlæger (Finn Lundbeck, Hans Jørgen Kirkeby Henning Olsen), 2 afde-lingslæger 4 1. reservelæger. For begge vagtlag er dagtjenesten på lørdage søndage kl , rådighedstjeneste kl Nyrevagten (transplantationsvagten) dækkes af 6 overlæger (Troels Munch Jørgensen, Steffen Elle-bæk Petersen, Klaus Møller-Ernst Jensen, John Bugge Nielsen, Hans Jørgen Kirkeby Øyvind Østraat). Dette vagtberedskab dækker udelukkende transplantationsaktiviteten. Ved akutte pro-blemer i øvrigt konfereres med operatøren eller søjleoverlægen i subspecialerelevante søjle. 2.6 Sekretariat Sekretariatet er åbnet i tidsrummet kl Fra kl har akutte journaler dagens sidste operationer førsteprioritet i sekretariatet. Efter kl er forvagten ansvarlig for at finde akutte journaler frem til sengeafdelingerne. Jour-nalarkivet er beliggende i kælderen under sekretariatet (lokale C1.125). 2.7 Søjleopdeling Funktionelt er urolisk afdeling opdelt i 4 enheder (søjler), men lægestaben er orienteret om alle afdelingens patienter via fælles morgenkonferencer, røntgenkonferencer afdelingskonferencer. Der er i søjlerne en vis subspecialisering, men ingen skarpe grænser. Patienterne undersøges behandles af søjlerne i et kontinuerligt forløb, således at det tilstræbes, at den enkelte patient møder samme læge ved alle kontakter, evt. en anden læge fra samme søjle. Pati-enterne behøver ikke nødvendigvis at være placeret i lægesøjlens sengeafsnit, men det tilstræbes. Søjle A Onkoli Lægelig stab: Overlæge dr.med. Klaus Møller-Ernst Jensen, afdelingslæge Niels Chr. Langkilde, en reservelæge.

88 Subspeciale: Urinvejscancer, traumer, benign prostata hyperplasi. Lægelig stab: Professor, overlæge, dr.med. Hans Wolf, overlæge, dr.med. Finn Lundbeck, en 1. reservelæge 2 reservelæger. Subspeciale: Urinvejscancer, cancer prostatae, nyrecancer. Søjle B Børneuroli neurouroli Lægelig stab: Professor, overlæge, dr.med. Troels Munch Jørgensen, overlæge, dr.med. Hans Jørgen Kirkeby, overlæge Henning Olsen, en 1. reservelæge, en reservelæge. Subspeciale: Børneuroli, neuren blæredysfunktion, øvre urinvejsdysfunktion. Søjle C Endouroli urynækoli Lægelig stab: Overlæge John Bugge Nielsen, overlæge Henning Olsen, en 1. reservelæge en reservelæge. Søjle D Nyretransplantation, androli infertilitet Lægelig stab: Overlæge Steffen Ellebæk Petersen, overlæge, dr.med. Hans Jørgen Kirkeby, afdelingslæge Øyvind Østraat. 1. reservelæger skifter søjle hver 6. måned, kursus-reservelæger reservelæger hver 2. måned. 2.8 K-modtagelse Patienter til indlæggelse møder tidligt om morgenen i modtagelsen på afsnit K3. Journalskrivende læge foretager en kortfattet ajourføring af journalen. Patienter, der ikke tidligere har været i ambu-latoriet eller været indlagt, får skrevet en fuldstændig journal. Journalen skal i modtagelsen suppleres med f.eks. allergi, aktuel medicin siden sidst samt en ob-jektiv undersøgelse. Den færdige journal skal foreligge senest kl Dette gælder i særlig grad de patienter, der skal ses af narkoselæge mhp. operation næste dag. Den patientansvarlige læge er ansvarlig for, at patienten har fået fyldestgørende information om et evt. indgreb eller undersøgelsesprram, at der fremgår en klar operationsindikation. Hvis den patientansvarlige læge ikke selv skal operere patienten, skal operatøren så tale med patienten inden operationen. Ved akut indlagte patienter er vagthavende 1. reservelæge normalt den patientansvarlige læge, patienten skal om muligt placeres i 1. reservelægens søjle. Patienterne meldes i dagtiden hos koor-dinatoren kode Ved akutte indlæggelser uden for almindelig arbejdstid SKAL vagthavende reservelæge finde jour-nalen på tidligere indlagte i journalarkivet, som er beliggende i kælderen under sekretariatet (lokale C1.125). Hvis patienten har været indlagt for nyligt, er journalen evt. ikke kommet på plads i arkivet kan i så fald ofte findes på afdelingskontoret eller i sekretariatet. Ved indlæggelser inden for almindelig arbejdstid finder sekretæren journalen frem.

89 2.9 Transplantationsafsnittet Transplantationsafsnittet varetager nyretransplantationsvirksomheden, anlæggelse af dialysekatetre (peritonealdialyse) arteriovenøse fistler mhp. hæmodialyse. Patienterne er indlagt på Medicinsk Nefrolisk Afdeling C. Lægelig chef er overlæge Steffen Ellebæk Petersen. Nyrevagten (transplantationsvagten) dækkes af 5 overlæger (Troels Munch Jørgensen, Steffen Elle-bæk Petersen, Klaus Møller-Ernst Jensen, John Bugge Nielsen, Hans Jørgen Kirkeby Øyvind Østraat). Dette vagtberedskab dækker udelukkende transplantationsaktiviteten Børneafdelingen Urolisk afdeling råder over 8 senge på pædiatrisk afsnit A1 til børn. De får skrevet journal i A-modtagelsen. - Liste over indkaldte børn til afsnit A1 forefindes i A-modtagelsen Operationsafsnit Operationsgangen råder over 6 OP-stuer med tilhørende anæstesiolisk service. Mandag tirsdag er der 5 stuer, onsdag 3½ stuer, torsdag 4 stuer fredag 2 stuer. Onsdag er den ½ stue til rådighed uden anæstesi til anlæggelse af fistler, shunts osv. i lokal analgesi. Den operative aktivitet er plan-lagt af søjlerne visitationen i fællesskab suppleret med færdigt evaluerede, akut indlagte pati-enter OP-booking Operationspatienterne for de enkelte dage fremgår af OP-booking-ben, som ligger hos sekretæren, visitationen, 1. sal, lokalnr Overlæge Klaus Møller-Ernst Jensen er sammen med afdelings-sygeplejerske Tove Jepsen visitator ved fordeling indkaldelse af ventelistepatienter.

90 OP-prram Et præliminært operationsprram foreligger til morgenkonferencen dagen før OP, det planlæg-ges her, hvem der skal operere patienterne, således at operatøren sikres mulighed for at tale med pa-tienten før OP aht. uddannelse af yngre læger. Operationsprrammet afleveres af OP-ansvarlig 1. reservelæge på OP efter morgenkonferencen. Den endelige udformning af operationsprrammet sker senest kl på OP af den operationsan-svarlige overlæge, der har førsteprioritet til OP-dagen, OPafdelingssygeplejerske. Et færdigt operationsprram skal afleveres til anæstesiafdelingen senest kl dagen før opera-tionsdagen Overlægernes fordeling af OP-dage / søjlefordeling Søjlernes operationsdage fremgår af den månedlige arbejdstidsplan. Om fredagen er der 2 stuer, som er fordelt med 1 til børnesøjlen 1 opsamlingsstue (akutte, evt. aflyste patienter i ugens løb). Det påhviler den operationsansvarlige søjleoverlæge dagligt mellem kl at afkonferere af-viklingen af dagens operationsprram med anæstesiafdelingen Urolisk ambulatorium Åbent for patienter mandag-fredag kl Børneambulatoriet er placeret i afdeling A har åbent torsdag kl Nefrolisk Ambulatorium kan sætte patienter til urolisk vurdering vedr. dialyseadgang/trans-plantation fredage kl hos overlæge Steffen Ellebæk Petersen Visitation af nyhenviste patienter Visitationen af nyhenviste patienter til ambulatoriet foretages dagligt af overlæge, dr.med. Finn Lundbeck, idet der tages hensyn til gruppernes subspecialisering. Ved visitationen skal alle henvis-ninger udstyres med en hovedhenvisningsdiagnose, der tages stilling til, om de foreliggende undersøgelser er sufficiente, eller om der skal laves supplerende undersøgelser inden patientens første fremmøde, evt. via egen læge (f.eks. urrafi). Ifølge amtets servicemål skal patienten have besked om en tid inden 8 dage forundersøgelse fore-gå inden 4 uger Patientansvarlig læge

91 Den læge, der ser patienten første gang i ambulatoriet, er patientansvarlig læge. Ifølge servicemål skal patienten så have en kontaktsygeplejerske. Lægens initialer søjletilhørsforhold skal anfø-res på journalomslagets forside. Hvis den patientansvarlige læge ved senere ambulante kontroller el-ler ved en evt. indlæggelse ikke længere er ansat på afdelingen, tildeles patienten en ny patientan-svarlig læge fra den søjle, hvori han primært blev undersøgt. Ved nyhenviste patienter skal der optages relevant anamnese gøres objektiv undersøgelse. Jour-naler skal dikteres inkl. undersøgelses- behandlingsprram, således at patienterne ved en even-tuel indlæggelse kun skal have foretaget en ajourføring af medicin evt. væsentlige ændringer i objektiv undersøgelse eller anamnese. Ved afslutning til indlæggelse med operation skal journalnotatet afsluttes med en klar operations-indikation bemærkning om, at patienten er informeret om operationen inkl. komplikationer accept Visitationsskema Visitationsskema (bilag 1) udfyldes. Patienten visiteres til: 1) Indlæggelse inden for 4 6 uger 2) Venteliste (Husk evt. at tage blodprøver i ambulatoriet) Den læge, der visiterer til indlæggelse inden for 4-6 uger, er selv ansvarlig for, at patienten føres i operationsbooking-ben, henvisningen lægges i hastekassen hos sekretæren, visitationen, 1. sal Ambulant anæstesitilsyn Ved patienter med dårlig hjerte-/lungefunktion kan der rekvireres ambulant anæstesitilsyn - gælder så for patienter til ambulant operation i generel anæstesi. Tilsynet rekvireres ved vagthavende K-anæstesilæge kode 812/ Nyrestensknusning Der foretages stenknusning 1 dag om ugen (tirsdag). Behandlingen foregår ambulant forestås af en reservelæge en radiraf. Ansvarlig overlæge John Bugge Nielsen Urodynamisk Laboratorium Er åbent mandag-torsdag kl Ansvarlig for laboratoriets daglige drift er professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus, Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning.

92 2.15 Inkontinensambulatorium Afdeling K har i samarbejde med afdeling Y et inkontinensambulatorium for kvinder. Ambulatoriet er placeret i Urodynamisk Laboratorium modtager patienter hver fredag. Overlæge John Bugge Nielsen er ansvarlig for Inkontinensambulatoriet på afdeling K. Overlæge Karl Møller Bek er ansvarlig for inkontinenspatienter på afdeling Y.

93 3. Arbejdstilrettelæggelse for læger 3.1 Vagtskemaer arbejdstilrettelæggelse Arbejdsskema Forvagt bagvagt arbejder efter hhv. 6-/7-ugers rulleplan. Den overenskomstmæssige normperi-ode er 14 uger. Der kan foretages vagtbytninger inden for de enkelte normperioder. For at sikre kontinuiteten i ar-bejdet bør bytninger d foretages, således at 2 læger fra samme søjle ikke er fraværende på samme tid. Bytning på tværs af normperioder må kun foretages efter accept af skemalæggerne. En kursist planlægger sammen med skemalæggere arbejdstilrettelæggelsen i forvagtslaget. Den en-kelte læge er sammen med skemalæggerne ansvarlig for, at normtimeregnskab overholdes. Ansvarlig for skemalægning er afdelingslæge Niels Chr. Langkilde sammen med adm. overlæge Knud Venborg Pedersen Timeregnskab Ugentlig indrapportering til lønkontoret af lægernes arbejdstid foretages af ledende sekretær Anette Lyngsø, til hvem afvigelser fra det planlagte arbejdsskema skal meddeles Kørsel i vagter Vagthavende er i tidsrummet kl berettiget til refusion af kørselsudgifter. For hver vagt udfyldes et skema, som findes på ledende sekretær Anette Lyngsø s kontor. Skemaet afleveres hos den ledende sekretær Ferieplanlægning Ferie afvikles i forbindelse med afdelingens nedlukningsperioder. Plan for afvikling af sommerferie skal foreligger ved udgangen af februar måned. 3 uger skal afholdes i perioden Yder-ligere 1 uge afholdes inden ferieuge afholdes i perioden Vagter i forbindelse med ferieafvikling skal så vidt muligt byttes timeneutralt. Den enkelte læge er selv ansvarlig for overholdelse af normregnskab. Afvigelser skal altid godkendes af skemalæggerne.

94 3.1.5 Sygdom mm. Ved pludseligt opstået sygdom meddeler man dette telefonisk til morgenkonferencen (konference-rummets lokal nr. 5909). Forventet forsinket ankomst til afdelingen meddeles på samme måde.

95 4. Arbejdsfunktioner 4.1 Stuegang Afvikles i løbet af formiddagen så tidligt som muligt. Normalt er 1. reservelægerne i hver sin gruppe ansvarlig for stuegang + tilsyn om eftermiddagen. Efter arbejdsophør på OP i ambulatoriet checker søjlens læger patienternes tilstand inden hospi-talet forlades. Hvis både søjlens overlæger reservelæger er fraværende samtidigt, varetages stuegangsarbejdet af nabo-søjlen, det skal aftales. Alle 4 søjler har patienter på afsnit K1 K3 tager vare på egne patienter, så med journalnota-ter epikriser. Nefrourolisk stuegang foregår på afsnit C Epikriser Epikriser skrives af alle læger samme dag, patienter udskrives. Epikriser skrives af lægerne tilknyt-tet den søjle, hvor patienten har været indlagt. Man skriver epikriserne på udskrivningsdagen på de patienter, man selv udskriver, det tilstræbes, at epikriserne dikteres efter stuegang. Epikriser skal normalt ikke afvente prøvesvar eller undersøgelsesresultater. I tilfælde af fremkomst af væsentlige nye oplysninger fremsendes supplerende epikrise. Efter kontrolcystoskopi, TUR-B småindgreb, hvor det fremtidige kontrol- /behandlingsforløb er fastlagt, skal epikrisen dikteres samtidigt med operationsbeskrivelsen. I tilfælde af at en reservelæge har forfald, ferie, afspadsering o.l., skrives epikriserne af de øvrige læger i søjlen. På afsnit K3 påhviler det vagtholdet at færdiggøre evt. manglende epikriser i for-bindelse med aftenstuegang. Epikriserne skal være kortfattede. Ved tvivlsspørgsmål vedrørende affatning konfereres med søjlens 1. reservelæge eller overlæge. Epikriserne skal indeholde en aktionsdiagnose en grundmorbus. Epikriserne må i princippet kun indeholde diagnoser, som er opført i afdelingens diagnoseb. 4.3 Udlevering af patientoplysninger Udsendelse af epikriser til praktiserende læger andre sygehuse er kun tilladt, hvis patienten har afgivet en skriftlig tilladelse. Udlevering af oplysninger om undersøgelser behandling til offentlige myndigheder skal kun om-fatte oplysninger, der er relevante nødvendige for myndigheden. Rekvirerende myndighed har selv ansvaret for lovligheden i anmodningen om udlevering. Ved øvrige anmodninger om udleveringer skal der foreligge en skriftlig accept fra patienten Aktindsigt Aktindsigt blev indført ved lov Journalnotater efter denne dato skal stilles til rådighed for patienterne enten i form af journalgennemgang eller fotokopi, hvis ikke specielle forhold taler imod.

96 For udlevering af journalkopi før 1987 skal der være en saglig grund for ikke at udlevere journalko-pi. Tilladelse til aktindsigt skal gives af overlæger eller evt. søjlens l. reservelæge. Ved udlevering af fotokopi skal hovedindholdet forklares helst af patientansvarlige læge. Hvis aktuel arbejdsbyrde ikke tillader, at denne forklaring afgives samtidig med udlevering af journalkopien, skal patienten tilbydes at få gennemgået journalen i ambulatoriet. 4.4 Samtale med patient pårørende Kontaktsygeplejersken aftaler tid med patientens behandlende læge/dennes sekretær. Hastende sam-taler kan varetages af vagthavende 1. reservelæge. Information gives ærligt objektivt. Ved f.eks. ikke-radikalt opererede cancerpatienter gives så ærlig objektiv information, idet d den informerende læge skal være overbevist om, at patienten virkelig ønsker denne information i detaljer. Pårørende informeres i den udstrækning, patienten ønsker det. Den endelige beslutning om behandling/operation bør træffes af patienten. I undtagelsestilfælde kan lægen d tage beslutningen for patienten. 4.5 Tilsyn på fremmede afdelinger Vagthavende 1. reservelæge går akutte tilsyn på fremmede afdelinger. Taxi-checks til brug ved til-syn ud af huset findes hos ledende sekretær Anette Lyngsø. Drejer det sig om mindre hastende tilsyn kan patienterne ofte ses i urolisk ambulatorium. Tilsynshenvisninger forefindes i K-ambulato-riet. Ved alle tilsyn internt på Skejby Sygehus såvel som eksternt skal der udfyldes registreringsblanket, som findes hos den ledende sekretær Anette Lyngsø så afleveres der. 4.6 Hjertestop Genoplivningsudstyr findes i alle afsnit. Ved hjertestop ringes 5454, hvorved anæstesipersonale tilkaldes. Mulighed for kursus i genoplivning med e-learning. 4.7 Dødsfald i afdelingen Vejledning findes i afdelingens vejledningsmappe. Epikrise dikteres i forbindelse med udfyldelse af dødsattest. 5. Konferencer 5.1 Morgenkonference

97 Dagligt kl i konferencelokalet. Vagthavende reservelæge gennemgår kort vagtens akut-te indlæggelser. Vagthavende 1. reservelæge gennemgår kort dagens OP-prram, i den udstræk-ning der er ændringer eller specielle forhold, der skal gøres opmærksom på. Hver søjle er ansvarlig for fagligt input på 10 minutter, f.eks. artikler, kasuistikker o.l. Mandag: Hans Wolf Tirsdag: Troels M. Jørgensen / Henning Olsen Onsdag: John Bugge Nielsen / Hans Jørgen Kirkeby Torsdag: Finn Lundbeck / Klaus Møller-Ernst Jensen Fredag: S. Ellebæk Petersen Vagthavende reservelæge laver kaffe før konferencen. 5.2 Røntgenkonference Dagligt kl i konferencelokalet i umiddelbar fortsættelse af morgenkonferencen. Rele-vante røntgenbilleder demonstreres af røntgenlæge, som så modtager hastende røntgenhenvis-ninger fra vagten. Bagvagten styrer konferencen sørger for, at konklusioner journalføres. 5.3 Uropatolisk konference Hver torsdag kl i K-konferencerummet. 5.4 Nefro- patolisk konference Afholdes i K-konferencerum hver torsdag kl Pædiatrisk-urolisk konference Hver mandag kl i konferencerummet på røntgenafdelingen. 5.6 Uro-nefrololisk konference I afdeling C dagligt kl Transplantationskonference Onsdage i ulige uger kl Gennemgang af familietransplantation, evt. patienter til Scan-diatransplantventeliste.

98 5.8 Overlægekonference Afdelingens overlæger holder møde med afdelingsledelsen hver torsdag kl På møder-ne fremlægges diskuteres forhold vedrørende afdelingens drift økonomi, arbejdsområder struktur, personaleforhold, udvikling visioner. Oversygeplejersken afdelingssygeplejerskerne holder møde torsdag eftermiddag hver uge.

99 6. Undervisning 6.1 Introduktion, inkl. Urodynamisk Laboratorium Der planlægges med central decentral introduktion i 1 eller 2 ugers prram, som sendes til den nyansatte inden start. 6.2 Uddannelsesansvarlig for reservelæger, uddannelsesplan Uddannelsesansvarlig for uddannelse af reservelægerne er overlæge Klaus Møller-Ernst Jensen overlæge John Bugge Nielsen. Uddannelsesprram navn på tutor sendes inden ansættelse. 6.3 Staff meetings Afholdes den 2. onsdag i måneden kl i Auditorium A ved hovedindgangen. 6.4 Lokal undervisningskonference Den 1., onsdag i hver måned kl i konferencerummet. Plan for undervisnings-emner lægges for et halvt år ad gangen af overlæge Hans Jørgen Kirkeby. 6.5 Bibliotek tidsskriftssamling Tidsskrifter bøger må ikke fjernes. Bud fra Statsbiblioteket mandag torsdag. Ledende sekretær Anette Lyngsø er sammen med professor, overlæge, dr.med. Troels Munch Jør-gensen ansvarlig for biblioteket. 6.6 Studenterundervisning Afdelingens studenter på 1., semester undervises i henhold til Studienævnets regulativ. Professorerne er ansvarlige. 7. Kurser 7.1 A-kurser

100 Ved obligatoriske kurser bevilges frihed med løn, kørsel overnatning. 7.2 Andre faglige kurser/kongresser Skal som hovedregel afvikles i friugerne, dvs. ved interne bytninger. Afdelingsledelsen ansøges, hvor der er ønske om økonomisk støtte. Ved ønske om ekstraordinær frihed spørges søjleoverlægen om mulighederne. Hvis det er i orden, skal det herefter meddeles adm. overlæge Knud Venborg Pedersen, som ud fra en helhedsvurdering for afdelingens drift træffer den endelige afgørelse. 7.3 Informationsafdelingen Informationsafdelingen har udfærdiget en brugerhåndb, som forefindes i sekretariatet. Ellers kan den findes på internettet ( ).

101 8. Journalsystem Alle journalnotater (kontinuationer) skrives via tekstbehandlingssystem på edb kan kaldes frem på afdelingens terminaler. Ved henvendelse til ledende sekretær Anette Lyngsø fås instruktion i terminalbrug det nødvendige bruger-password. Diverse diktater dikteres på DICOM (digitalt dikteringssystem).