Uddannelsesprogram/Logbog

Transkript

1 Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus

2 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt og postoperativt forløb. Der er dog nogle patienter som bliver udredt og behandlet uden kirurgisk indgreb. Afdelingen tager sig af akutte patienter samt planlagte operationer for benigne lidelser og hovedsageligt galdesten og hernieoperationer. I samspil med din vejleder og afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge, skal du fastlægge uddannelsesplan til hele ansættelsesforløbet. Afdelingen sender et velkomstbrev inden du møder på afdelingen. Der sendes uddannelsesprogram/logbog, navn på vejleder og kursusplan. Afdelingsbeskrivelse og funktioner: Sygehuset er akut sygehus der dækker et stort optageområde i Lolland og Syd Sjælland. Optaget området dækker ca. 325,000 indbyggere. I 2008 er der foretaget 236 galdeblære operationer og 308 hernieoperationer. Kirurgisk afdeling varetager akutte kirurgiske problemer samt benigne lidelser. Hovedmålet er både åbne og laparoskopiske operationer for galdesten og hernier. Der foretages også mindre kirurgiske indgreb. Afdelingen tager sig af benigne urologiske lidelser som prostata hypertrofi og nyresten. Maligne lidelser opfølges på Næstved Sygehus. Afdelingsbemanding: Ledende overlæge. Ledende overlæge for urologisk afsnit. Uddannelsesansvarlig overlæge. Øvrige overlæger med forskellige uddelegerede opgaver og ansvarsområder. Afdelingslæger. Sygehuslæger. 1. reservelæger. Reservelæger: KB læger, intro-læger, hoveduddannelseslæger og uklassificerede stillingslæger. Funktionsområde: Organkirurgisk afdeling omfatter følgende funktionsområder: - Ambulatorium - Samme dags kirurgi - Den centrale operationsgang - Afsnit 320, mavetarm kirurgi - Afsnit 120, urologi - Endoskopi afsnit - Skadestuen og akut modtagelse - Intensiv afdeling - Uddannelse og undervisning - Vagthold - Operationsprogram 2

3 Ambulatorium: Der omfattes forundersøgelser, kontrol og opfølgning efter kirurgisk indgreb eller tiltag. Denne funktion foretages af en speciallæge i kirurgi, en speciallæge i urologi og en reservelæge. Såfremt der ikke er speciallæge til stede, så skal det være muligt at konferere patienterne med en speciallæge på afdelingen. Patienterne bliver informeret om operationstype og om eventuelle komplikationer. Samme dags kirurgi: Der foretages de operationer, hvor patienterne kan sendes hjem samme dag efter operationen. Der udføres lap. kolecystektomi på udvalgte patienter, åbne hernieoperationer samt mindre urologiske (inkl. flex-cystoskopi) og kirurgiske operationer. Der foretages også nyrestensknusning. Den centrale operationsgang: Der er sat 2 operationsstuer til hverdag. Den ene stue bruges til endoskopiske urologiske operationer som prostata, urinblære og sequelae af nyrestenslidelser. Den anden er til større mave-tarmoperationer som lap. chol. og lap. hernia. Endvidere anlægges der PEGsonde og gøres andre mindre kirurgiske indgreb. Afsnit 320: Er udstyret med 24 senge. Afsnittet modtager såvel akutte som elektive mavetarm kirurgiske patienter. Stuegangsfunktion udføres af speciallæger. Reservelæger kan også gå stuegang, men patienterne skal konfereres med en speciallæge. Journalskrivning finder sted i en særlig undersøgelsesstue. Afsnit 120: Er udstyret med 15 senge. Afsnittet modtager såvel akutte som elektive urologiske patienter samt patienter med pleuradræn. Der udføres stuegangsfunktion ved speciallæge i urologi til stede eller ved supervision. Journalskrivning gøres i undersøgelsesstue. Endoskopi afsnit: Der udføres ØGD, sigmoideoskopi, koloskopi, PEG-sonde anlæggelse og skift samt andre mindre endoskopiske procedurer. ERCP og EUL foregår på Næstved Sygehus. Kirurgerne arbejder sammen med medicinske læger for at udføre ovennævnte procedurer. Registreringen foregår elektronisk ved Endobase Data. Skadestue og akut modtagelse: Akutte patienter er enten blevet henvist af vagtlæge eller ved ambulancen efter 112 opkald eller selvhenvendelse. Kliniske basislæger eller forvagter ser patienten, skriver journalen, ordinerer relevante parakliniske undersøgelser og visiterer videre til svarende afsnit efter konference med kirurgisk bagvagt. Patienten ses derefter af bagvagten der tager stilling til videre plan og tiltag. Ved patient med stort traume eller almen dårlig tilstand er kirurgisk bagvagt til stede i skadestuen mhp. stilling til evt. operativt tiltag der skal ske hurtigst. 3

4 Stuegang på intensiv afdeling og børneafdeling: Det skal udføres af bagvagten. Intensiv behandles kræves til nogle patienter pga. dårlig respiratorisk kredsløb eller almen tilstand. Der konfereres med ansvarlig narkoselæge ved indlæggelse og flytning tilbage til stamafdeling. Daglig arbejdstilrettelæggelse: Arbejdsdagen starter klokken med morgenkonference i konferencerummet. Afgående vagthold fremlægger akutte indlæggelser på sengeafsnit, børneafdelingen og intensiv afdeling. Der diskuteres de problematiske patienter. Ledelsen informerer om nyt. Herudover omtales dagens begivenheder. Dernæst tager lægerne til røntgenkonference. Der tages stilling til videre planlægning af patienternes forløb i fællesskab. Røntgenbilleder kan ses fra hver enhver PC i afdelingen via PACS system. Akutte røntgenundersøgelser skal bestilles af læge på afdelingen, og der skal tages kontakt til røntgenlæger mhp. indikationen for akut undersøgelse. Øvrige planlagte røntgenundersøgelser dikteres af læge og bestilles af sekretæren. Efter røntgenkonference går enhver læge i gang med sine daglige opgaver. Ved udskrivelsen skal der skrives en epikrise med medicinstatus fra OPUS. Epikrise der er skrevet af reservelæge skal godkendes af speciallæge. Vagthold: Det består af: Dag forvagt kl Aften/nat forvagt kl Bagvagt kl Bagvagt kl Om onsdagen er der undervisning efter morgenkonference i konferencerum med alle læger. Der lægges en plan i forvejen om denne undervisning. Operationsprogram: Patienter bookes til planlagte operationer. Operationsprogrammet lægges af overlæge dagen før senest kl i sekretariatet. Der prioriteres de uddannelsessøgende lægers behov for at deltage i udførelse af indgrebene. Til hverdag findes der stue 7 til mave-tarm operationer og stue 8 til urologiske operationer. De følgende operationer udføres hyppigst: Lap. kolecystektomi. Lap. hernia; ventral og ingvinal. Lap. appendektomi. Lap. diagnostica. Åben kolecystektomi. Åben herniotomi. Ekspl. laparotomi inkl. appendektomi og akut brok operation. PEG-sonde anlæggelse. Skrotal operationer. Endoskopiske operationer og terapeutiske procedurer. 4

5 Uddannelse og undervisning: Onsdagsundervisning fra kl til kl for alle læger på afdelingen. Der holdes temadag 1-2 gange om året. Staff-meeting den første onsdag i måneden. Alle uddannelsessøgende lægeren får tildelt en vejleder. Inden 14 dage efter ansættelsen, skal der være en startsamtale, hvor lægen får mulighed for at diskutere mål, læringsmetode og evaluering. Midtvejssamtalen vurderer uddannelsesforløbet og lægens behov. Slutsamtalen evaluerer lægens ophold. Lægen skal udtale sig om afdelingen ved at svare og udfylde en blanket på nettet. Der gøres praktiske kurser og undervisning til yngre læger i basal kirurgi. Lægerne får mulighed for at deltage i eksterne kurser og møder. Et godt ophold på kirurgisk afdeling: Du skal koncentrere dig om hyppigste lidelse (akut abdomen, blødning, hernier, galdesten, nyresten, urinretention og vandladningsgener). Du skal vide om udredning, diagnose, behandling og eventuelle komplikationer. Det er en god praksis og rutine, at du læser om den sygdom, du oplever hver dag på afdelingen. Der findes afdelingsinstruks og retningslinier på forskellige kliniske tilfælde. Skriv et brev til din vejleder med din mening om læringsmål og metoder. Dette skal helst gøres i de første par dage efter din ansættelse. Et godt samarbejde med de læger og andre personaler samt en aktiv deltagelse i afdelingens aktiviteter vil medføre, at du opnår de bedste kompetencer. Du kan lære om, hvordan kirurgisk afdeling og almen praksis kommunikerer med hinanden. Hvad kan du lære på kirurgisk afdeling: Vurdering af akutte kirurgiske patienter som kan have akutte abdominalsmerter eller blødning. Du lærer akut udredning og starte akut primær behandling. Du har altid din bagvagt lige i nærheden. Vurdering af indlæggelse og ikke indlæggelse. Vurdering og opfølgning af patienterne på sengeafsnittene. Du lærer indlæggelsesforløb, hvor du skriver journal, bestiller kliniske og parakliniske undersøgelser. Patientinformation og samtykke til undersøgelser og operation. Der skal vises empati og forståelse og gives mulighed for at patienten kan tale ud om sin frygt og forventninger. Patienten får informationer om diagnose, eventuelt indgreb og eventuelle komplikationer. Patienten skal informeres efter udskrivelse om videre forløb og eventuel kontrol. Epikrise skal skrives, helst samme dag som udskrivelsen inkl. medicinstatus. Speciallæge skal godkende epikrisen. Du skal assistere til stuegang og operationer og udføre mindre kirurgiske indgreb med supervision. 5

6 Du skal lære at beskrive røntgen af thorax, oversigt over abdomen og CT-skanning af abdomen. Du skal være på endoskopisk afsnit og få at vide om forskellige endoskopiske procedurer. Definitioner af evalueringsmetoder: observation i kliniken. Vejleder ser hvordan en uddannelsessøgende læge udføre en færdighed som blive vurderet. Der kan bruges checklister eller vurderingsskalaer til denne vurdering. Kursus. Læring af teoretiske færdigheder Færdighedskursus Læring af praktiske færdigheder Bedømmelse af opgave Skriftlig udtalelse fra vejleder om kvaliteten af en udført opgave vejledersamtale En samtale mellem uddannelsessøgende og vejlederen der omhandler i forvejen definerede områder graders evaluering bedømmelse af brede egenskaber; arbejde i forskellige funktion, samarbejde, kommunikation osv. Der samles information fra mange personer med forskellige funktioner. selvstudier En situation hvor uddannelsessøgende tager initiativ til at definere sine behov for læring. Opgave Indsamling data, vurdering og syntetisering problemstilling. Case baseret dialog/læring Indsamling af egne cases til refleksion med vejleder eller alene Klinisk arbejde At varetage daglige lægeopgaver selvstændigt med professionelt ansvar i henhold til den kompetence man besidder. VOT: Vurderingsskala til bedømmelse af Operativ Teknik DOPF: Direkte Observation af Praktiske Færdigheder CBD: Case Baseret Diskussion At bedømme klinisk tankegang og håndtering 6

7 Logbog Medicinsk ekspert: Mål Modtage, undersøge og vurdere kirurgiske patienter Kirurgisk journalskrivning med tentativ diagnose. Tilrettelæggelse af videre undersøgelser. Forstå og handle på almindelig biokemisk, billeddiagnostisk og kliniske/fysiologiske undersøgelser. Abdominalsmerter: Diagnosticere og behandle akutte og kroniske smerter i maven, herunder ulcus ventriculi og duodeni, pankreatit, galdesten, appendicit, divertikulit, ileus, rumperet aortaaneurisme, inflammatorisk tarmsygdom, nyresten, abdominalt traume, gynækologisk lidelse og funktionel mavetarmlidelse. Læringsmetode Evalueringsmetode Dokumentation observation i observation i observation i observation i 7

8 Mål Læringsmetode Evalueringsmetode Dokumentation Blødning: Akut udredning og behandling af hæmatemese, blødning pr. rectum, melæna og hæmaturi. observation i Case-baseret dialog Andre gastrointestinale klager: Diagnosticere og behandle ændret afføringsmønster, opkastning og vægttab. Urologisk lidelse: Udrede og behandle hyppigste urologiske klager, herunder urinretention, LUTSgener og skrotallidelse. Diagnosticere almindelige postoperative komplikationer som f.eks blødning, sårinfektion og dyb venetromtrombose. Varetage initial behandling og visitation af ovennævnte komplikationer. Navngiver de almindelige kirurgiske instrumenter. Hensigtsmæssigt valg af suturmaterialer ved operation. Sutur af hud og væv samt udførelse af hæmostase observation i Case-baseret dialog observation i Case-baseret dialog observation i observation i observation i VOT. observation i VOT. observation i 8

9 Kommunikator: Mål Læringsmetode Evalueringsmetode Dokumentation Informere patient og pårørende om undersøgelser og operationer og risici for evt. komplikationer. 360-graders evaluering. Forelægge en mundtlig eller skriftlig problemstilling vedr. en patient til kollega som kan danne baggrund for beslutning. 360-graders evaluering. Samarbejde med kollegaer og andet sundhedspersonale. 360-graders evaluering. Leder/administrator: Mål Læringsmetode Evalueringsmetode Dokumentation Redegøre for lovgivning i lægevirksomhed. Kursus. vejledesamtale. godkendt kursus. Anvende relevante regler og love i arbejdspraksis. Sundhedsfremme: Mål Læringsmetode Evalueringsmetode Dokumentation Rådgivning og forebyggelse. Anmeldelsespligt; bivirkninger og sygdomme. Fremlæggelse ved vejleder-samtale. 9

10 Akademiker: Mål Læringsmetode Evalueringsmetode Dokumentation Søgning og vurdering af videnskabelig litteratur og lærebøger. Opgaver. Bedømmelse af opgaven. Professionel: Mål Læringsmetode Evalueringsmetode Dokumentation Etablere lægefaglig relation til patienter og pårørende. observation i Varetage etiske spørgsmål, f.eks. ved indhentning af informeret samtykke og overholdelse af tavshedspligt. Handle i balance med faglige og personlige roller og erkende etiske grænser. observation i vejledersamtale. 10