Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Transkript

1 Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt

2 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse for turnus fra Sundhedsstyrelsen af 2003 skal turnusuddannelse videreudvikle rollen som læge fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke eller virke på sygehus og forberedes til valg af fremtidigt speciale. Ansættelsen i turnus vil derfor indeholde elementer fra væsentligt ortopædkirurgi, men også specialet parenkymkirurgi Dette uddannelsesprogram omhandler turnusuddannelse i de 6 mdr s kirurgisk uddannelsestid ved Klinik Herning, Ortopædkirurgisk Afdeling, Ringkøbing Amt. Efter gennemført og godkendt turnusuddannelse er der mulighed for at søge introduktionsstilling i mange specialer. 2. Beskrivelse af Ortopædkirurgisk afdeling, Klinik Herning. Ortopædkirurgisk Afdeling, Ringkøbing Amt, Klinik Herning, er p.t. en afdeling med 5 overlæger, 2 afdelingslæger, 2 fase III 1. reservelæger og 7 reservelæger, hvoraf 2-3 forventes indenfor den kommende tid at blive konverteret til mellemvagtsfunktion. Strukturen vil formentligt blive ændret inden for det kommende år. Afdelingen er ikke sektioneret, men har funktioner indenfor knæ- og hoftealloplastik samt som der fortages på amtets andre klinikker ( Klinik Holstebro og til dels- Klinik Ringkøbing ) funktion i traumatologi, skulder-albuekirurgi, håndkirurgi, fod-ankelkirurgi og amputationskirurgi og i et vist omfang børneortopædi og anden rekonstruktiv knækirurgi. Der er til klinikken tilknyttet Ringkøbing Amts Idrætsklinik Fordelingen inden for amtets tre klinikker er under løbende revidering. Der er p.t. ikke planlagt nogen form for udetjeneste. Ringkøbing Amt har lukkede skadestuer, i alt 3 og optageområdet varierer afhængigt af specialet fra ca indbyggere op til indbyggere. 3. Praktiske forhold. 6 mdr s ansættelse der i det væsentlige finder sted ved Klinik Herning, Ortopædkirurgisk Afdeling, Ringkøbing Amt. Der vil dog være fokuserede ophold af kortere varighed på kirurgisk afdeling, Herning Sygehus. På tiltrædelsesdagen vil turnuslægen blive tildelt en klinisk vejleder. Turnuslægen vil ligeledes træffe den uddannelsesansvarlige overlæge. Der vil forud for tiltrædelsen blive tilsendt materiale, dels aktuelle uddannelsesprogrammer, dels en beskrivelse af afdelingen inkl. organisatoriske forhold samt andet praktisk materiale. Der vil inden 14 dage blive afholdt introduktionssamtale med den kliniske vejleder og så vidt muligt også den uddannelsesansvarlige overlæge. Der vil blive afholdt midtvejsevaluering efter 3 mdr. og slutevaluering kort før ansættelsesophør. Uddannelsesforløbets varighed er 6 mdr. og den uddannelsessøgende går i forvagt og skal, dels passe skadestue, dels skrive journaler og varetage afdelingsarbejde, fungere som operationsassistent samt lære mindre kirurgiske indgreb. Planlægning af uddannelsesforløbet fremgår af det følgende: Side 1

3 4. Præsentation af kompetenceudvikling. De kompetencer, som skal erhverves, er defineret i beskrivelse for turnus og der fremgår heraf, at der er beskrevet kompetencer for 7 roller: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Den medicinske kompetence erhverves på de enkelte afdelinger i en bestemt del af uddannelsesforløbet. For de øvrige 6 kompetencer gælder, at afdelingerne tilkendegiver ved deres underskrift, at rolle-kompetencerne og delkompetencerene er svarende til det niveau, der kan forventes på det givne tidspunkt i uddannelsesforløbet. Den fulde kompecence forventes at være opnået inden afslutningen af turnusuddannelsen i almen praksis. Kompetencerne for den medicinske ekspertrolle er inddelt i: kliniske problemstillinger og kirurgiske færdigheder/procedurer. 5., lærings- og evalueringsmetoder 5.1. Medicinsk ekspert Modtage, undersøge og vurdere kirurgiske patienter Skrive struktureret journal, stille tentativ diagnose, komme med forslag til undersøgelsesprogram og evt. behandling Kunne indikation for og varetage procedure ved opsætning af blodtransfusion samt forholdsregler ved transfusionskomplikationer Modtage og påbegynde livsreddende behandling samt videregive behandlingsansvar med patienter o1 Akut abdomen o2 Hæmatemese o3 Urinretention o4 Lettere traumer Klinisk arbejde i skadestue og Akut Modtagelse samt i ambulatoriet Selvstændigt, teoretisk kursus og mesterlære i klinikken Selvstudier, teoretisk kursus samt mesterlære bedømmelse bedømmelse og gennemgang af journaler og gennemgang af journaler : Punkt 1,2 og 3 læres under kortere ophold på kirurgisk afdeling. Foreløbigt regnes med 1-2 uges samlet ophold Side 2

4 Sværere traumer, kold ekstremitet og kroniske sår Kunne diagnosticere almindelige postoperative komplikationer som f.eks. blødning og overfladisk infektion (Akut Modtagelse og skadestue og ambulatorium) Selvstudier og mesterlære i klinik (afdeling og ambulatorium) (kl ) på de to afdelinger. Der byttes en læge ad gangen. og gennemgang af journaler Kirurgiske færdigheder og procedurer. Akut abdomen Hæmatemese Kold ekstremitet Hudlæsioner Kroniske sår Lettere traumer (kar/nerver/sener) Anlæggelse af kateter á demeure Anlæggelse af perifer intravenøs adgang Anæggelse af simple bandager Simple ledningsblok og lokal infiltrationsanæstesi Kirurgisk håndvask og iklædning Ventrikelsonde Suturering af simple sår Demonstration i ambulatoeiet Skadestue Mesterlæge, instruktion på kirurgisk afdeling Mesterlære i skadestuen Mesterlære i skadestuen Mesterlæger evt. på kirurgisk afdeling Mesterlære i skadestue I klinikken/kirurgisk afdeling I klinikken/kirurgisk afdeling Struktureret observa- Side 3

5 Udføre maskeventilation Diagnosticere de almindeligste frakturer ud fra røntgenbilleder og selvstændig gennemgang ved røntgenkonference tion 5.2. Kommunikator. Skal kunne etablere kontakt og kommunikere med patient og pårørende på et niveau og i en detaljeringsgrad, som er tilpasset den enkelte Skal kunne informere patienter og pårørende om behandlingsprocedurer vedr. forventelig effekt, forløb, mulige bivirkninger - komplikationer - risici og sikre forståelse Skal kunne informere pårørende om dødsfald, herunder for obduktion og om mulighed for organdonation Skal kunne etablere kontakt med kolleger, andet sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere, herunder kommunikation i teams Skal kunne undervise og vejlede kolleger, andre personalegrupper og medicinstuderende OP, sengeafdeling, kursus OP, sengeafdeling, kursus OP, sengeafdeling, kursus OP, sengeafdeling, kursus ambulatorium, konference, kursus godkendt kursus i kommunikation godkendt kursus godkendt kursus godkendt kursus godkendt kursus vurdering af gennemført opgave 5.3. Samarbejder. Side 4

6 Skal kunne samarbejde med patient mhp. udfærdigelse af enkelte behandlings- og optræningsplaner Udfærdige henvisninger, epikriser, attester og recepter Indgå i samarbejde med relevante institutioner herunder samarbejde med en praksis og hospitalsafdeling sengeafdeling og ambulatorium samt konference Teoretisk kursus og mesterlære Mesterlære godkendt kursus 5.4. Leder og administrator. Administrere egen arbejdsindsats herunder foretage relevant prioritering af pålagte arbejdsopgaver/tildelte patienter I fornødent omfang lede relevante behandlingsteams som f.eks. ved hjertestop eller modtagelse af akut patient Handle i overensstemmelse med lov om udøvelse af lægegerning (Lægeloven), lov om patientens retsstilling, arbejdsmiljøregler samt forsikrings- og sociallovgivning, herunder foretage relevante anmeldelser og selvstudier 5.5. Sundhedsfremmer. Skal kunne oplyse om profylakse i forhold til arbejds- og fritidsulykker Skal kunne oplyse om sengeafdeling Klinisk arbejde i skad- Side 5

7 risikofaktorer for komplikation ved operation Skal kunne inddrage forebyggelse ved information af patienter i skadestuen estue, sengeafdeling sengeafdeling 5.6. Akademiker. Undervise kolleger og andre personalegrupper Opgave og kursus i læring Bedømmelse af opgave og godkendt kursus Bemærkning: Mindst én gang skal turnuslægen forestå afdelingens interne onsdagsundervisning 5.7 Professionel. Skal kunne etablere, fastholde og afslutte en professionel relation til patienter og pårørende Skal kunne praktisere lægelig adfærd i overensstemmelse med lægelovens faglige og etiske regelsæt Skal kunne udvise medicinsk ekspertise og omhu i medikolegale sager Skal kunne erkende egne personlige, faglige og etiske grænser sengeafdeling, ambulatorium sengeafdeling, ambulatorium sengeafdeling, ambulatorium sengeafdeling, ambulatorium 6. Kurser. Den uddannelsessøgende skal I kursusperioden deltage I de for turnus fastlagte obligatoriske kurser. 7. Checkliste. Den uddannelsessøgende skal føre checkliste under uddannelsen (se bagerst i målbeskrivelsen fra Sundhedsstyrelsen). Side 6

8 8. Vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse. Evalueringen følger Sundhedsstyrelsens retningslinier og under uddannelsen tildeles den uddannelsessøgende således en vejleder, der er til stede ved introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtale. Så vidt muligt deltager den uddannelsesansvarlige overlæge også. Under samtalerne udfærdiges en individuel uddannelsesplan samt justeringsplan. I forbindelse med slutevalueringssamtalen afleverer den uddannelsessøgende evaluering af uddannelsesstedet, som efter gennemgang med den uddannelsesansvarlige og gennemsyn af den klinisk ledende overlæge sendes til det amtslige videreuddannelsesråd. Ved starten af turnusforløbet gennemføres en introduktionssamtale mellem den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprogrammet for turnusuddannelsen og eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende. Den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder og evt. også den uddannelsesansvarlige overlæge afholder formaliserede justeringssamtaler efter behov. Der skal som minimum afholdes én justeringssamtale efter ca. 3 mdr. Ved disse samtaler gøres status med udgangspunkt i logbogen og den individuelle uddannelsesplan revideres efter behov. Ved uddannelsens afslutning afholdes slutevalueringssamtale. Herudover afholder den kliniske vejleder vejledningssamtaler og strukturerede vejledersamtaler efter behov. Ansvaret for vejledning påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge. Ansvaret for, at uddannelsen lykkes, er dog fælles og turnusreservelægen skal selv være opmærksom på mulige lærings- og uddannelsessituationer. Det er desuden vigtigt, at turnusreservelægen tilkaldes som observatør ved relevante tilfælde, i det omfang arbejdet tillader det. Referenceliste: Sneppen, O., Bünger, C. og Hviid, I. Ortopædisk Kirurgi 5. udgave 2002 FADL s Forlag, København ISBN Hald, T. & Stadil, F. Red.: Kirurgisk Kompendium I-II Turnusuddannelsen 2. udgave 1996 Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København Michel Boeckstyns, Bent Ebskov, Lars Bo Ebskov: Skadestuekirurgi 4. udgave, august 2002, ca. 324 sider Munksgaard, København 9. Formaliseret undervisning. Side 7

9 10. Litteratur/instrukser. Side 8