Vindmøller ved Bregninge på Ærø. VVM-redegørelse og miljørapport Juli 2007

Transkript

1 Vindmøller ved Bregninge på Ærø VVM-redegørelse og miljørapport Juli 2007

2 2

3 Forord Ærø en vedvarende energi-ø Ærø er et af de områder i Danmark, ja måske i hele verden, der er længst fremme i omstillingen til vedvarende energi. Når man for eksempel i Danmark forventer en 50 % dækning med vedvarende energi i år 2050, så er Ærø der allerede i dag. Med dette nye projekt er øen klar til at tage et af de store skridt hen mod 100 % vedvarende energi forsyning. Der er i dag på landsplan stor politisk opbakning til opsætning af nye effektive møller på land som erstatning for ældre møller, der i dag ikke er så effektive. Det er derfor naturligt, at et af Danmarks bedste vindområder (Ærø) bliver optimeret med hensyn til energiproduktion fra vindmøller. På Ærø er projektet folkeligt idet: Alle ærøboer kan deltage Ærø opnår 100 % VE- dækning på el-området Det giver et økonomisk løft til et udkantsområde Derudover opnår man: Et optimalt miljø og optimal vindmæssig placering Et bidrag til afprøvning af Danmarks fremtidige energiforsyning Nedsættelse af CO 2 udledningen Denne model har meget stor tilslutning i VE-Organisation Ærø, hvor Ærøs borgmester er formand, og hvor øens elforsyning, fjernvarmeværker, landbrugsorganisation, turistorganisation, Ærø Vind 1 og energikontor er repræsenteret. Projektet er samtidig en afslutning på saneringen af de gamle møller fra 1980 erne. Da der var flest møller på Ærø, var der 22 stk. med en samlet dækning af ca. 12 % af strømforbruget. I fremtiden vil der være seks møller, som dækker over 100 % af øens strømforbrug. At Ærø fremstår som en grøn ø har stor betydning for øens turisme. Mange tusinde turister besøger hvert år verdens største solvarmeanlæg i Marstal. For at være på forkant med Danmarks nye energiplaner har det været drøftet at lave et fælles demonstrationsprojekt mellem Ærøs energiforsyningsselskaber og Ærø Vind 3 I/S. Dette projekt vil demonstrere, hvordan vi omkostningsfrit kan benytte den meget omtalte overskudsstrøm (den strøm der er til overs, når vindmøllerne producerer mere strøm, end der kan aftages). Der forskes i dag meget i ellagring med batterier, brint og andre løsninger, men disse er i dag dyre løsninger og har ofte et stort effekttab. På Ærø er vi klar til at modtage al overskudsstrøm til en på forhånd fast aftalt pris i vores fjernvarmeværker. Her vil vi så bruge den til at lave varme med og dermed gemme vores sparede brændsler til en anden gang, når der ikke er overskudsstrøm. Elværket skal kun levere, når der er overskud, og varmeværkerne har ikke krav på en bestemt mængde strøm til en bestemt tid. Hvis projektet virker efter hensigten, vil det, selv med mere end 50 % vindproduceret strøm i Danmark, kunne implementeres uden store merudgifter i varmeforsyningen. På den måde spares der olie, gas eller biobrændsel og dermed nedsættes CO 2 udledningen. På Ærø er vi stolte over at kunne producere over 100 % af øens strømforbrug ved hjælp af vedvarende energi med det nye projekt. Samtidig er vi godt på vej til at kunne forsyne en stor del af boligmassen med varme, der også er produceret ved hjælp af vedvarende energi. Som demonstrationsområde vil Ærø i fremtiden få stor betydning. Her kan man på et begrænset område se, hvordan man kan lave forskellige vedvarende energiløsninger. Vi håber, at vi til FN s klimakonference i 2009 kan være klar med mange spændende løsninger. Med venlig hilsen VE-Organisation Ærø og Ærø Vind 3 I/S

4

5 Indhold 1 Indledning 1.1 Projektforslag Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner 9 2 Beskrivelse af anlægget 2.1 Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering efter endt drift 15 3 Landskabelige forhold 3.1 Landskabsbeskrivelse Kulturlandskabet og rekreative forhold Visuelle forhold Valg af visualiseringspunkter 24 Nærzone 26 Mellemzone 48 Fjernzone Vurdering af påvirkning af landskabet Metode for visualisering 57 4 Miljøkonsekvenser ved naboer 4.1 Visuel påvirkning Støjpåvirkning Skyggekast Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer Naturbeskyttelse Ressourcer og affald Andre miljømæssige forhold Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser 73 6 Andre forhold 6.1 Arealanvendelse Forhold til lufttrafik Radiokæder Ledningsanlæg Socioøkonomiske forhold Manglende viden 74 7 Alternativer 7.1 Nul-alternativet Placering af møllerne ved Rise Mark Placering af møllerne ved Leby Placering af møllerne ved Skjoldnæs Fyr Placering på havet 75 8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Overvågning 77 9 Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Anvendte forkortelser og begreber Referenceliste Litteraturliste 79 5 Øvrige miljøkonsekvenser 5.1 Luftforurening Geologi og grundvandsinteresser 68 5

6 1 Indledning Projektområdet ligger ved Ærøs sydvestvendte kyst, syd for Bregninge. Området er valgt som vindmølleområde, da der er gode vindforhold, og der gennem årene har eksisteret vindmøller i området. Med de nye møller vil vindmøllerne på Ærø producere en strømmængde, der svarer til øens elforbrug. Projektet medfører, at der bliver en enkelt færre mølle på den nordvestlige del af Ærø, og de nye møller vil stå i et letopfatteligt opstillingsmønster, der følger 720 meter af kystforløbet. Afstanden til naboboliger bliver større, og møllerne vil have en betydelig mere rolig fremtræden, da omdrejningshastigheden på vingerne vil være halvdelen af den nuværende. Til gengæld vil møllerne stå tættere på kysten og blive dobbelt så høje som de eksisterende vindmøller, så de vil dermed kunne ses på større afstande end de eksisterende. Kort 1.1 Vindmøllernes placering Vindmøllernes placering syd for Bregninge på Ærø 1.1 Projektforslag Projektforslaget opstiller tre vindmøller ved kysten syd for Bregninge. Samtidig bliver der fjernet fire vindmøller i nærområdet. De tre nye vindmøller vil stå i en række, der følger kysten på en strækning af 720 m fra nordvest til sydøst. Vindmøllerne vil have en samlet kapacitet på 6 MW og være 107 m høje til øverste vingespids. Rotordiameteren vil være 80 m og navhøjden 67 m. Møllen har dermed en rotordiameter, der er 19 procent større end navhøjden og holder sig dermed inden for den æstetiske anbefaling, som regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land har udmeldt i foråret Udvalget anbefaler, at rotordiameteren er mellem 10 og 20 procent større end navhøjden af harmoniske hensyn. Alternativer Der er i VVM-redegørelsen til projektet ved Bregninge ikke indgående behandlet noget alternativ ud over 0-alternativet, der er en fortsættelse af de eksisterende forhold, hvor de fire eksisterende vindmøller renoveres, så de kan fungere i mindst 10 år mere. I debatfasen har der været fremsendt forslag blandt andet om placering enten ved Leby Kobbel eller ved de eksisterende ved Rise Mark. Alle alternativerne er kort beskrevet i kapitel Hovedproblemer Projektområdet ligger syd for Bregninge og tæt på kysten i et kuperet, ret lukket landskab i småskala. Mod sydøst ligger et beskyttet naturområde ved Voderup Klint og ved vindmølleområdet afsluttes øen med lave klinter mod Østersøen. Oplevelsen fra Bregninge og Tværby Vindmøllerne står omkring 800 m fra boligerne i Bregninge og Tværby. Den visuelle påvirkning af landsbyerne skal vurderes. Mens Ærøs rigt kuperede landskab i udpræget småskala sammen med de mange levende hegn hurtigt lukker for indsigten til møllerne fra store dele af landskabet nordvest for møllerne, vil de være mere synlige fra sydøst. Så oplevelsen fra landsbyerne små to km sydøst for møllerne, Vindeballe og Voderup, skal ligeledes vurderes. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Inden for nærzonen på tre km ligger der to middelalderkirker i Vester Bregninge og Tranderup. Rapporten skal vurdere, hvorledes oplevelsen af kirkerne bliver påvirket af de nye vindmøller. Endvidere skal rapporten vurdere, hvorledes udsynet fra kirkerne bliver påvirket. Vindmøllerne står på dyrket landbrugsjord, hvor en offentlig grusvej fører ned til stranden, tæt forbi den vestligste mølle. Den stenede strand benyttes især af lystfiskere. Rapporten skal vurdere, hvordan de nye møller påvirker strandens rekreative udnyttelse. Påvirkning af kystlandskabet Landskabet er i regionplanen udlagt som landskabsområde, og det medfører, at der skal tages særlige hensyn til den visuelle påvirkning. Mølleområdet ligger endvidere i kystnærhedszonen, hvis formål er at friholde landets kystområder for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Knap to km mod sydøst ligger området Voderup Klint, der er et spektakulært, natursmukt område. Rapporten skal vurdere, hvorledes de nye, høje vindmøller påvirker kystlandskabet. Samtidig bliver det vurderet, hvordan opstillingsmønsteret bliver oplevet i landskabet. Visuel samspil med andre vindmøller Omkring ti km væk står de tre tilsvarende møller ved Rise Mark. Rapporten skal vurdere, hvorledes de nye vindmøller bliver oplevet sammen med Rise-møllerne. Endvidere skal det vurderes, hvor vidt en mindre vindmølle ved Haven, ni km nordvest for Bregninge-møllerne, indgår i et visuelt samspil med de nye møller. 6

7 Støj og skyggekast ved naboboliger Vindmøllerne står i nærheden af boligområder i Bregninge og Tværby, og der er naboboliger i det åbne land inden for m. Rapporten skal vurdere, hvordan naboboligerne i det åbne land og de nærmeste byområder bliver påvirket af støj og skyggekast fra vindmøllerne. Påvirkning af klima og beskyttet natur Rapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning af klimaet ved at mindske udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. Vindmøllerne bliver rejst ca 100 m fra kysten. Rapporten skal vurdere, hvor vidt vindmølleprojektet vil påvirke kysten og eventuelle naturbeskyttelsesområder i nærheden af tilkørselsveje og vindmøller. 1.3 Rapportens opbygning Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer Meter Menneske Landsbykirke 44,0 m mølle, ca 200 kw 52 m mølle, ca 400 kw 100 m mølle, 80 m rotor & 60 m nav, 2 MW Rise møller 107 m mølle, 80 m rotor & 67 m nav, 2 MW - Bregninge møller Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i syv kapitler: Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag samt for hovedproblemer og planlægningsmæssige forhold. Endvidere er der en kort fremstilling af hovedkonklusionerne. Andet kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen, og med en senere nedtagning af møllerne. Tredje kapitel, Landskabelige forhold, beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt andet visualiseringer af møllerne. Fjerde kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast. Femte kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for påvirkning af luft, geologiske forhold i kystklinterne, grundvand, flora og fauna samt forbrug af ressourcer. Sjette kapitel, Andre forhold, redegør blandt andet for arealanvendelse og telesignaler. Syvende kapitel, Alternativer, redegør for konsekvenserne, hvis projektet ikke gennemføres, 0-alternativet, samt for øvrige alternativer foreslået i debatfasen. Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i både anlægs- og driftsfasen. 1.4 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt berører projektet ved Bregninge, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem. Vindmøllecirkulæret I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved at blive revideret som konsekvens af strukturreformen. Indtil revisionen foreligger, bliver der administreret efter det eksisterende cirkulære. Vindmøllecirkulæret pålægger amterne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en regionplan. Området ved Bregninge er ikke udpeget i Fyns Amt regionplan, og planlægningen for vindmøllerne kræver derfor en dispensation fra regionplanen. Arealernes størrelse skal tilpasses vindmøllernes forventede maksimale størrelse og antal, og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser, der knytter sig til områderne. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er 107 m, og det medfører en mindsteafstand på 428 meter til nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer. 7

8 Støjbekendtgørelsen Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse nr af 14. december I daglig tale kaldet Støjbekendtgørelsen. Det åbne land Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ved naboers udendørs opholdsareal ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer, der ligger højst 15 m fra boligen og i det mest støjbelastede punkt på arealet. Støjfølsomme arealer Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommuneplanlægningen er udlagt til boliger, institutioner, sommerhuse, kolonihaver eller som rekreative områder. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Generelt Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man indsende en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge en beregning af støjen ved de nærmeste naboer ved det ansøgte projekt. For prototyper skal der foreligge målinger, der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne overholde støjgrænserne. Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle foretages ved vindhastighederne 5,5 6,5 m/s og 7,5 8,5 m/s ved den mest udsatte nabo. Naturbeskyttelsesloven Projektområdet ligger ca 500 m fra et habitatområde ved Voderup Klint. Der er enkelte mindre områder i nærheden af møllerne, som er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Redegørelsen skal vurdere projektets indvirkning på disse områder og beskrive eventuelle afværgeforanstaltninger. Desuden skal redegørelsen undersøge vindmøllernes betydning for en række smådyr i henhold til Habitatdirektivets artikel 12, bilag 4. Det drejer sig om småflagermus, birkemus, odder, markfirben med flere. Beskyttelseslinier Vindmøllerne står indenfor strandbeskyttelseslinien på 300 m. For at kunne opføre vindmøllerne skal der dispenseres fra beskyttelseslinen ved Miljøcenter Odense. De eksisterende vindmøller ved Rise Mark står også helt tæt på kysten, ligesom de eksisterende vindmøller ved Bregninge står mindre end 300 m fra kysten. Planloven I Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning er det fastsat, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til projektet. VVM-bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige alternativers konsekvenser, skal undersøges og beskrives. Herunder et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, beskrives. Regionplanen Vindmølleplanlægningen for vindmøller med en totalhøjde under 150 m er med strukturreformen overgået til kommunerne. I planperioden frem til 2009 er Regionplan 2005 landsplandirektiv, og det medfører, at kommunerne skal planlægge for de områder, der er udlagt til blandt andet vindmøller i planen. Regionplanens mål og arealudlæg gælder således frem til Der er ikke udlagt område til vindmøller ved Bregninge i Regionplan 2005 for Fyns Amt. Det skyldes primært, at amtet mente, at saneringseffekten ved projektet var for lille. For at opføre det ønskede projekt ved Bregninge, skal der således dispenseres for regionplanens bestemmelser. Miljøcenter Odense er den instans, der her giver dispensationen. Kyststrækningen fra Tværby Mark til syd for Voderup Klint ved Olde Mark er i Regionplan 2005 kategoriseret som særlig landskabelig/geologisk beskyttelsesområde. Området er udpeget for at beskytte de geologiske forhold i kystklinterne. Ifølge regionplanens retningslinier må der indenfor et sådant område kun opføres ubetydelige anlæg. VVM-redegørelsen skal undersøge, om - og hvordan - vindmøllerne påvirker klinterne. Den visuelle påvirkning er behandlet i visualisering 1 i kapitel 3. De geologiske forhold er beskrevet i kapitel 5, andet afsnit. Endvidere er der i regionplanen udpeget et særligt biologisk interesseområde i Habitatområdet ved Voderup Klint samt nordvest for denne. Særlige biologiske interesseområder er dels områder med store potentielle muligheder for gennem aktiv indsats at udvikle sig til betydende og/eller sammenhængende na- 8

9 turområder dels økologiske forbindelser i landskabet, det vil sige områder, der kan eller bør tjene som gode spredningsveje mellem de vigtigste naturområder for det vilde dyre- og planteliv i et ellers intensivt udnyttet landskab. Indenfor særlige biologiske interesseområder kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt beskyttelsesog naturforbedringsinteresser ikke herved tilsidesættes, herunder at spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv ikke forringes. I VVM-redegørelsens kapitel 5 er der nærmere redegjort for, hvorledes vindmøllerne vil komme i berøring med området. Foto 1.1. Der er ikke visuel konflikt med lystfiskernes brug af den stenede strand neden for vindmøllerne. Kommuneplanen Projektområdet ligger i jordbrugsområde. Dele af området er i kommuneplanen for den tidligere Ærøskøbing Kommune udlagt til vindmøller med landzonelokalplan. Området ligger 800 m syd for Bregninge og Tværby. Der er ikke udlagt områder til nye boliger eller anden støjfølsom arealanvendelse nærmere vindmøllerne. Før mølleområdet kan blive anvendt til nye store vindmøller, skal det være udlagt til store vindmøller i kommuneplanen. Ærø Kommune udarbejder i forsommeren 2007 en temaplan for energi på Ærø. Heri vil vindmøllerne ved Bregninge indgå. Ud over en lokalplanlægning med bestemmelser for arealernes anvendelse for vindmøllerne ved Bregninge skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal suppleres med offentliggørelse af VVMredegørelse og miljørapport. Svendborg Kommune er VVM-myndighed for Ærø Kommune. Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget vil Svendborg Kommune udarbejde en VVMtilladelse til vindmøllerne ved Bregninge. Tilladelsen vil rumme krav om eksempelvis skyggekast, maksimal totalhøjde, maksimal vingefang, sanering af eksisterende møller m.m. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer være vurderet i en miljørapport. For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle sundhed og overvågning af miljøkravene foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Dette hæfte udgør både en VVM-redegørelse og miljørapport. 1.5 Hovedkonklusioner Oplevelsen fra nærmeste byer Vindmøllerne vil i Bregninge og Tværby være dominerende ved de boliger, der har direkte udsigt til vindmøllerne. Boliger på nordsiden af landevejen samt omkring kirken vil kun se dele af vindmøllerne. Står man oven for Bregninge i bakkerne mod nord, er vindmøllerne ligeledes store og dominerende, men de står med havet som baggrund og stjæler derfor ikke udsigten til et landskab bag møllerne. For Vindeballe og Voderup er det vurderet, at der ikke vil være væsentlige visuelle gener. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Der er ingen konflikt med fredede fortidsminder eller kulturspor, herunder beskyttede diger. Bregninge Kirke kan i modsætning til Tranderup Kirke opleves samtidig med vindmøllerne. Det er vurderet, at der ikke er væsentlige visuelle konflikter. Søby Volde vil ikke blive påvirket, da vindmøllerne ikke vil kunne ses fra anlægget. Fra udsigtspladsen ved Voderup Klint er der panoramaudsigt. De nye vindmøller vil fra udsigtspladsen blive meget markante, hvis man ser langs kysten mod nordvest, og de vil ændre oplevelsen af klintens pro- 9

10 portioner. Nedenfor udsigtspladsen vil bevoksning og terræn medføre, at de bliver mindre markante. Der er ikke visuel konflikt med andre rekreative interesser eller de ældre hollandske vindmøller. Visuel påvirkning af landskabet og kysten Vindmøllerne ved Bregninge vil stå mod åbent hav på Ærøs sydvestside, modsat det Sydfynske Øhav. Ærø er rig på bakker og levende hegn. Dermed minimeres de visuelle gener i øhavet såvel som på selve Ærø. Placeringen på sydvestkysten ca 100 m fra kysten, medfører at den spektakulære nordøstkyst med bugter og tanger friholdes for vindmøllerne. I nærzonen vil vindmøllerne være dominerende vest for Vindeballe og bakkerne oven for Bregninge, men ikke i de nordlige dele af zonen. Vindmøllerne vil dominere kysten lokalt, men ikke hindre offentlighedens adgang til stranden. I mellemzonen medfører det kuperede terræn, at vindmøllerne kun vil ses fra få steder, og der er ingen væsentlige visuelle konflikter eller dominans fra vindmøllerne. I fjernzonen er anlægget på så stor afstand, at der ikke er væsentlige gener, blandt andet på grund af dets relativt lille udbredelse. Samspil med andre vindmøller og design Der er ikke fundet konflikter med vindmøllerne ved Rise Mark, der er de eneste, der kan opleves samtidig med vindmøllerne ved Bregninge. Der er ikke fundet noget uheldigt samspil med andre vindmøller, derunder Haven-møllen. Der er heller ikke fundet konflikter forårsaget af vindmøllernes design. Vindmølleparken virker fra alle vinkler som et samlet enkeltstående anlæg med et letopfatteligt mønster. Konsekvenser ved naboer Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer. Vindmøllerne vil være mest markante fra nabo i Tværby og på Mølledamsvej samt bebyggelsen i sydsiden af Øster Bregninge. Vindmøllerne vil af hensyn til flysikkerheden formentlig få monteret en lampe med lavintensivt lys på toppen af møllehatten. Det er vurderet, at lyset ikke vil være væsentligt generende. Støjpåvirkning Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt. Den mest støjbelastede bolig vil få 43,6 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. Ærø Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne. Den mest støjpåvirkede bolig ligger ved lodsejer på Mølledamsvej. Tabel 1.1 Sammenligning af forslagene Projektforslag 0 - alternativ Antal møller 3 4 Samlet kapacitet (MW) 6 1 Antal møller som nedtages 4 0 Rotordiameter (m) Navhøjde (m) Totalhøjde, max (m) Rotoromdrejninger pr. minut, max Samlet produktion over 20 år for projektforslag og 10 år for 0-alternativ, MWh Støj, max db(a) ved nærmeste naboer 43,6 ukendt Skyggekast ved nabo (indendørs), max timer og minutter Sparet udledning til miljøet over 20 år for projektforslag og 10 år for 0-alternativ, tons 5:28 ukendt Kuldioxid (CO 2) Svovldioxid (SO 2) Kvælstofoxider (NO x) Slagger og flyveaske Noter: 1 I produktion og sparet udledning for projektforslaget er værdierne for de eksisterende møller i deres tekniske restlevetid trukket fra i tallene. 2 NO x dækker over kvælstofoxid og kvælstofdioxid, NO og NO 2 Skyggekast Ingen naboer vil få over ti timers reel skyggekast om året, hverken indendørs eller udendørs. Øvrige miljøkonsekvenser Luftforurening, klima og miljø Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på i alt tons CO 2, og miljøet for en affaldsproduktion på godt tons slagger og flyveaske. Grundvand Det vurderes, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil være minimal. Naturbeskyttelse Foto 1.2 Mølleskygge 10

11 Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed er tillagt fuglelivet og dyrearter nævnt i habitatdirektivet på grund af det nærtliggende habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. Men projektet forventes ikke at få negativ indvirkning på hverken dyrelivet eller fuglelivet i det hele taget, hverken for ynglefugle eller for trækfugle under rast og fouragering eller under træk til og fra området. Projektet forventes heller ikke at få negativ indvirkning på beskyttede småsøer og vådområder i nærområdet eller på andre 3-områder i nærheden eller på beskyttede plante- og dyrearter, som eventuelt kan være at finde på disse biotoper. Den sydliste vindmølle er placeret tæt på et særligt biologisk interesseområde. Dyre- og planteliv her vurderes ikke at blive påvirket af projektet, idet fundamentet efter anlæg vil blive genetableret som agerjord. For at sikre fremtidige naturforbedringsprojekter, kan man dreje møllerækken omkring den midterste mølle, så ydermøllerne forskydes 5 10 m i forhold til kysten. Manglende viden og andre forhold Der pågår i øjeblikket en undersøgelse af vindmøllers udsendelse af infralyd og lavfrekvent støj. Miljøstyrelsen har foreløbig konkluderet, at bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er udtømmende på støjområdet, så miljømyndighederne ikke har grund til at stille supplerende krav om lavfrekvent støj eller infralyd fra møllerne. Reference /1/ Der er ikke fundet andre forhold, der har væsentlig betydning. Alternativer 0-alternativ Ved 0-alternativet bevares de eksisterende forhold, idet de nuværende fire vindmøller bliver renoveret og kører mindst 10 år mere. Vindmøllernes samlede kapacitet er kw. Deres samlede produktion, hvis de ikke blev renoveret, er i restlevetiden beregnet til MWh. Hvis de bliver renoveret, er produktionen beregnet til MWh. Landskabet De eksisterende vindmøller ved Bregninge opleves næsten udelukkende i området mellem Vindeballe og Vester Bregninge og fra kysten til højdedragene med Synneshøj. Med den relativt store rotationshastighed kan de godt virke forstyrrende. Vindmøllen ved Søby virker markant i området syd for byen. Den spredte placering af vindmøllerne medfører, at et relativt stort område er påvirket af vindmøller. Luftforurening 0-alternativet sparer miljøet for tons CO 2, 3 tons SO 2 og 27 tons NO x i de 10 år, som vindmøllerne forventes at kunne fungere efter en renovering. Geologi og grundvandsinteresser samt naturbeskyttelse Miljøpåvirkningerne knyttet til de eksisterende fire vindmøller bibeholdes. Der er ikke foretaget nærmere vurderinger af disse møller. Ressourcer og affald 0-alternativet vil i alt spare miljøet for 960 tons slagger og flyveaske under antagelse af en yderligere levetid på 10 år for de enkelte møller. Øvrige alternativer Der er i debatfasen foreslået alternativer ved Rise, Leby, Skjoldnæs fyr og havet. Ingen af alternativerne er mulige at gennemføre. Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Vindmøllerne ved Bregninge vil reducere udledninger og dermed positivt påvirke sundheden ved at bidrage til en renere luft. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, som bliver kaldt eksterne omkostninger. Undersøgelserne viser, at vindenergien sparer samfundet for store eksterne omkostninger. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en rigere tilværelse. Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 db(a), der svarer til et støjniveau mellem almindelig tale og legende børn, er anset for et kritisk niveau. Beregninger viser, at ingen naboboliger udsætte for mere støj fra vindmøllerne end 43,6 db(a), der svarer til sagte tale, hvilket er langt under den kritiske værdi. Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme, hvis det falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor er det vejledende fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt. Ingen naboer får mere end de 10 timer skyggekast. Overvågning Kommunernes miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Kommunen skal udarbejde en plan for overvågning af om miljøkravene til vindmøllerne er overholdt. Heri kan være regelmæssige tilsyn, dog maksimalt en gang årligt. Ud over dette kan klage fra naboer medføre, at kommunens miljøtilsyn stiller krav om kontrolmåling af vindmøllerne. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. 11

12 2 Beskrivelse af anlægget 2.1 Anlægget Vindmøllerne Forslaget opstiller tre vindmøller på en lige række fra nordvest til sydøst langs kysten ved Bregninge. Navhøjden er 67 m. Afstanden mellem vindmøllerne er 360 m. Det svarer til 4,5 vingediametre. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. Generatorstørrelsen vil være 2,0 MW. Den samlede installerede effekt vil således være 6,0 MW. Veje, arbejdsarealer og fundamenter I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejdsveje samt arbejds- og vendepladser som vist på kort 2.1. Arbejdsvejene bliver anlagt på eksisterende markveje eller som nye veje, og de vil blive 4,5 m brede. Arbejds- og vendepladsernes størrelse bliver permanent ca 20 gange 20 m, men i anlægsfasen er de ca dobbelt så store. Arbejdsveje og arbejds- og vendepladser får en belægningsopbygning af grus eller andet godkendt vejmateriale. Efter endt anlægsarbejde vil de midlertidige arbejdsog vendepladser blive dækket med jord og tilsået som den øvrige bevoksning i området. Fundamenternes størrelse er afhængig af vindmøllernes størrelse og de geotekniske forhold. Fundamenternes størrelse er for denne møllestørrelse ca 15 gange 15 m med en dybde på 2 m. Se figur 2.1. Nettilslutning Alle nettilslutninger sker i jordkabler fra 60/10 kv-stationen syd for Søby. Transformere installeres inde i tårnene. Der er ingen bygninger og anlæg ud over møllerne. Produktion Kort 2.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer Mål 1: Arbejdsareal Eksisterende vej anvendes Eksisterende vej forstærkes Ny arbejdsvej Ny vindmølle Fredet dige Produktionen fra de nye vindmøller er beregnet for en 107 m høj vindmølle med rotordiameter 80 m og kapacitet på 2,0 MW. Produktionen vil være omkring MWh årligt. Det svarer til husstandes årlige elforbrug på hver 3,43 MWh. Reference /1/ Kort 2.1. Veje fra Øster Bregninge til møllerne. Vejene ligger parallelt med beskyttede diger ved de to østligste møller. Arbejdsarealer er ca 25 x 35 m og vil blive reduceret til ca 20 x 20 m efter anlægsfasen. 12

13 Kort 2.2 Vindressourcer i 70 meters højde Vindenergi, W/m Vindressourcerne ligger lokalt i den bedste kategori i Danmark. Størrelsen på Ærø medfører, at vindenergien i 70 m s højde er lige så god over størstedelen af øen, som på havet. Produktonen svarer endvidere til godt halvdelen af elforbruget på Ærø. De nye vindmøller vil således kunne dække hele øens elforbrug sammen med vindmøllerne ved Rise Mark. Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere MWh. Ser man i stedet på, hvor meget vindmøllerne ved Bregninge øger elproduktionen, skal man fratrække produktionen på de møller, som bliver nedtaget. Det er beregnet, at de ældre møller i deres tekniske restlevetid op til 20 år vil producere cirka MWh. Forslaget ved Bregninge vil således øge elproduktionen i de nye møllers tekniske levetid på 20 år med MWh. 2.2 Aktiviteter i anlægsfasen Opstilling af nye møller Anlægsfasen forventes at strække sig over 3 4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Vindmøllefundamenter, arbejdspladser og veje Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift. Det er estimeret, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges 25 læs beton. Til etablering af de tre fundamenter skal der derfor køre 75 lastbiler med beton. Endvidere skal der køre fem større lastbiler med fundamentsdele. Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne har en arbejdsradius på m. Større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne. Der bliver anlagt 670 m ny arbejdsvej og forstærket 260 m eksisterende markvej. Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer udgør m 3, som ankommer på 275 lastbiler. Dele af vejmaterialet kan være genanvendt nedknust beton fra de vindmøller, som nedtages. Eventuel overskudsjord fra anlægsarbejdet bliver bragt til depot anvist af kommunen. Bortgravet muldlag ved anlæg af veje, fundamenter og arbejdsarealer bliver fordelt på de omkringliggende marker. Kort 2.3 Saneringsmøller 3 Figur 2.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning Fundament bredde m Dybde 2,0 m Numrene henviser til numrene i tabel 2.1 side 14 Ny mølleplacering Nuværende mølleplacering 13

14 Tabel 2.1 Saneringsmøllernes kapacitet Gruppenummer Sted Mølleantal Kapacitet pr mølle kw Kapacitet i alt kw 1 Bregninge Bregninge Søby Total Gruppenumrene henviser til numrene på kort 2.3, side 13 Tilslutning til offentlig vej Tilkørsel til møllerne sker fra Øster Bregninge ad Mølledamsvej, og videre ad dels Mølledamsvej, dels ny vej til midterste mølle, dels vejen mod Ørum mod mølle tre. Mølledamsvej og vejen mod Ørum er begge mindre kommunale veje. Nettilslutning Ærø Elforsyning tilslutter møllerne til elnettet via jordkabel. Sammen med elledningerne bliver der fremført telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. Ærø Elforsyning træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravningsdybde, placering af kabler og tinglysning. Størstedelen af arbejdet foregår uden for vindmølleområdet. Da det eksisterende net ikke kan bære yderligere seks MW skal der fremføres et nyt kabel fra Søby til vindmøllerne. Vindmøller Der vil i alt komme 20 lastvognstog med vindmølledele til hovedforslaget. To tre store kraner opererer i fire seks dage pr vindmølle ved opsætningen. Efter opsætning forventes det at tage yderligere to tre uger at køre vindmøllen ind i automatisk drift. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store biler kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Sanering af eksisterende møller Der bliver bortsaneret fire ældre vindmøller. Alle møller vil senest blive nedtaget ved realiseringen af projektet. De fire møllers placering fremgår af kort 2.3 side 13 og tabel 2.1. Totalt bliver der nedtaget 1 MW. Ud af de fire møller, er de tre 200 kw Denconmøller, der er opstillet omkring nytår En af de tre Denconmøller står ved Søby og de to øvrige ved Bregninge. Den fjerde mølle er en Nordtankmølle på 400 kw, der står ved stranden ved Mølledamsvej i Bregninge. Den er opstillet i oktober Denconmøllerne har en navhøjde på 31,5 m og en rotordiameter på 25,5 m. Nordtankmøllen har både rotordiameter og navhøjde på 35 m. Vingerne på de to mølletyper har en rotationshastighed på omdrejninger pr minut. De ældre møller, som saneres ved projektet, vil i restlevetiden, til de er 20 år gamle, kunne producere ca MWh, hvis der i årene er gennemsnitlige vindforhold. Restlevetiden er anslået til to år for Denconmøllerne og 4 år for Nordtankmøllen. Beregningen er foretaget på basis af Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. Nedtagning af ældre møller Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fjernelse af alle anlæg i et omfang, der svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Demonteringen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Vindmøller med en effekt på 225 kw eller større vil ofte blive nedtaget med henblik på salg til genopstilling andetsteds. Møller, der ikke skal genopstilles, bliver ofte demonteret, så hovedkomponenterne kan blive genanvendt som reservedele. Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis fundamentet bliver sprængt, bliver der lagt en sprængmåtte over for at forhindre, at skærverne bliver spredt over området. Med en afstand til nærmeste naboer på minimum 428 m vurderes rystelserne ikke at være kritiske. Betonen bliver knust og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen af områderne, der efter et par års drift fremstår som oprindeligt. Demonteringen skønnes at vare to tre uger og vil blive udført før, de nye møller bliver idriftsat. 2.3 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis miljømyndigheden kræver det. Driftsaktiviteter Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. 2.4 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. 14

15 Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Isnedfald Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, når møllerne står stille. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. Den vil således ikke blive slynget ud fra møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende. Alle møller er placeret mindst 500 m fra nærmeste naboer, men den vestligste mølle står tæt på offentlig vej, hvor der vil kunne falde is ned. Med den givne afstand til Mølledamsvej for den vestligste mølle kan der være risiko for isnedfald. Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vindmøllerne. Det er i dag muligt at genanvende ca 80 %. Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele fra vindmøllerne; men en egentlig udnyttelse er endnu ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen. Veje, vendepladser, fundamenter, nedgravede kabler og øvrige installationer vil blive behandlet på samme måde som ved nedtagning af de ældre møller. Med en afstand til nærmeste naboer på minimum 500 m vurderes rystelserne ved sprængning af fundamenterne ikke at være kritiske. Demonteringen skønnes at vare to tre måneder, og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. Afværgeforanstaltning For at hindre personskader ved eventuel isnedfald kan der opsættes advarselstavle for trafikanter på den sydvestligste del af Mølledamsvej. Trafik I driftsfasen vil tilkørslen ad landevejene ikke give nogen væsentlig miljøbelastning, da der vil være en meget begrænset trafik med en mindre varevogn. Ved eventuel udskiftning af større dele vil sikkerheden for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen. Foto 2.1 Ældre mølle under nedtagning. Møllehuset, nacellen, bliver hejst ned. 2.5 Retablering efter endt drift 15

16 3 Landskabelige forhold 3.1 Landskabsbeskrivelse Ærø ligger som den sydvestlige afgrænsning af det Sydfynske Øhav og er omgivet af øer, bortset fra mod sydvest. Her ligger det tyske fastland godt 25 km borte. De største øer er Fyn ca 18 km mod nord og Als mod vest samt Langeland mod øst. Ærø har form som en reje, Bevoksning Bevoksningen er præget af mange gamle og stynede, levende hegn omkring små markenheder, ofte afgrænmed ryggen vendt mod sydvest. Mod sydvest og sydøst er kysten næsten retlinjet, mens den mod nordøst er bugtet. Øen er bredest mod sydøst med op til otte km. Mod nordvest bliver den smallere ad to trin. Ned til tre km fra Tranderup til Søby og ned til en km på Skjoldnæs. I nærzonen omkring Bregninge er øen ca tre km bred og afsluttes mod sydvest af lave klinter, hvorfra terrænet stiger op til godt 50 m på midten af øen. Umiddelbart sydøst for projektområdet ligger Voderup Klint som en næsten 30 m høj overdimensioneret trappe. Klinten er til stadighed under omdannelse, idet leret skrider ud i regnfulde perioder. Terrænet er dannet under sidste istid under en glidende ismasse, der har formet de lave bakker til Dan- marks flotteste drumlins. Et gennemgående bakkedrag går fra Dunkær til Søby, der når op til 67 m ved Synneshøj nord for Bregninge, men de større linjer ligger omkring 50 m. Parallelt hermed ligger en bakkekam syd for Ærøskøbing, samt op til m høje bakker og klinter langs sydvestkysten. Foruden disse to bakkekamme er landskabet mange steder præget af en rigdom af småbakker. Landskabets skala er lille, specielt på de smalle partier, men hvor havet kan opleves fra øen, tilfører det en stor skala. Foto 3.1. Fra Synneshøj er der vid udsigt mod den østlige del af Ærø med bølgede bakker og tanger. Foto 3.2. Den lange bakkekam set fra møllebakken ved Ærøskøbing. På bakken ses bebyggelsen ved Tranderup. Foto 3.3. Sydøst for projektområdet er landskabet let bølget med mange levende hegn. Hegnene er typisk stynede piletræer, der med tiden antager knudrede former. 16

17 set af diger. Hegnene står tæt og er oftest pilehegn. En del steder er det dog kræger. Hegnene er mange steder slidte og har nogle steder udviklet sig til solitærtræer. I øvrigt er der høje træer omkring gårde, bebyggelser og vandhuller. Der er ingen større skove, men en del mindre lunde eller skovpartier, hvoraf mange er ret unge. I nærzonen omkring Bregninge er der en del hegn og bevoksning omkring byerne og langs landevejen. Bevoksningen giver landskabet en lukket karakter. Bebyggelse Bebyggelsen er primært koncentreret i de tre hovedbyer Marstal, Ærøskøbing og Søby samt langs landevejen, hvor bebyggelsen ligger som et bånd fra Olde til Bregninge og Tværby. Der er kun få fritliggende gårde, men flere grupper af mindre gårde og husmandssteder ligger spredt i landskabet. Ved Ærøskøbing samt på bakkekammen fra Dunkær til Søby markerer gamle hollandske møller sig ved Dunkær, Bregninge og Vester Mølle. Syd for Vester Mølle markerer Søbygård sig med et højt voldanlæg nordvest for gården. Infrastruktur Vejene er smalle og slynger sig gennem bakkerne langs gamle skel, ofte fulgt af hegn. Hovedåren er landevejen mellem Marstal og Søby med to tilslutninger til Ærøskøbing. På strækningen fra Olde til Bregninge er hovedvejen fulgt af høje hegn, der regelmæssigt bliver skåret ned. Eksisterende vindmøller Projektområdet har de sidste knap 20 år været domineret af vindmøller, som alle er beskrevet i kapitel 2. De tre vindmøller er op til 52,5 m høje til øverste vingespids, eller knap halvt så høje som de nye møller. Ud over de tre møller står der en 200 kw vindmølle ved Søby, som også nedtages ved realisering af de nye møller. Ved Haven står en mindre mølle, som bliver stående. Endvidere står der tre 2 MW vindmøller ved Rise, som sammen med de nye vindmøller ved Bregninge på sigt vil være de eneste vindmøller på Ærø. Før årtusindskiftet var der 22 mindre vindmøller på Ærø. Ved opførelsen af de tre vindmøller ved Rise, blev 17 af dem nedtaget. Blandt de fem tilbageblevne vindmøller markerer møllerne ved Haven og Søby sig, mens de tre ved Bregninge kun bliver oplevet på tæt hold. Møllen ved Haven bliver Foto 3.4. Omkring Skovby nordvest for mølleområdet oplever man det kraftigt bølgede landskab med snoede veje. Foto 3.5. To Denconmøller ved Bregninge. Begge er placeret på en bakketop. Foto 3.6. Nordtankmøllen ved Bregninge er placeret på vestsiden af grusvejen, tæt på et mindre, dybt nedskåret vandløb. 17

18 Kort 3.1 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner Mål 1: mindre end 250 kw vindmølle 400 kw vindmølle kw (2 MW) vindmølle Nyt vindmølleområde 18

19 især oplevet fra færgerne til Søby, mens mølle ved Søby bliver oplevet i nærområdet mellem Søby og Søbyvolde. 3.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold Afsnittet bygger på reference /1/, samt egne observationer i foråret Videnskabernes Selskabs kort fra 1783, kort 3.2, viser Ærøs hovedstruktur med landsbyer og veje. Strukturen er bevaret op til i dag. En del stengrave, der er delvist bevarede, vidner om, at Ærø har været beboet siden oldtiden. Mest påfaldende er resterne af langdyssen og jættestuen på Lindsbjerg. Fra 1300-tallet til 1864 har Ærø hørt under hertugdømmerne, og øen var et populært smuglersted for gods til Tåsinge, Langeland og Sydfyn. Ærøs landbrugsstruktur har sit udspring i jordreformerne fra slutningen af 1700-tallet, hvor øens tre herregårde blev udstykket i mindre parceller. Øen har bevaret strukturen med mange små markenheder, der er indrammet af levende hegn og diger. Fredede og beskyttede kulturspor Der er ingen fredede forhistoriske kulturspor i nærområdet. Bregninge Kirke er omgivet af en kirkeomgivelsesfredning. Vindmøllerne vil ikke berøre den. Der er ingen kulturhistoriske spor inden for selve projektområdet, men flere fund omkring projektområdet er omtalt i Det Kulturhistoriske Centralregister. De nærmeste fundsteder er rester af rundhøje fra tragtbægerkultur, nr 5 og 7 på kort 3.3, samt to brandgrave fra Yngre Bronzealder, nr 12 på kort 3.3. Ingen af fundstederne vil blive berørt af projektet. Reference /2/ På en forespørgsel har Langelands Museum svaret, at området generelt er rigt på fortidsminder, især nu overpløjede storstensgrave fra yngre stenalder ( , 7 og 11 i Det Kulturhistoriske Centralregister). To steder er gjort fund af brandgrave, hvoraf det ene er dateret til yngre bronzealder, hvilket sandsynligvis også gælder for det andet ( og 12). Fund fra bronzealder er meget sjældent forekommende i området, og desværre er ingen af de registrerede undersøgt af fagfolk. På den baggrund skal museet anbefale, at der forud for anlæg af vindmøller med tilhørende nye adgangsveje foretages en arkæologisk prøveundersøgelse. Reference /3/ Ved kysten ud for projektområdet er der registreret et skibsvrag fra et orlogsskib fra anden verdenskrig, nr MA21 på kort 3.3. Beskyttede diger I nærområdet løber adskillige beskyttede markdiger. Digerne følger gamle markskel og vejene til området. Tilkørslen til vindmøllerne fra Øster Bregninge følger eksisterende vej. (Se kort 2.1 side 12.) I svinget til den nordvestlige mølle er der to beskyttede diger nord og vest for vejen. Endvidere er der beskyttede diger parallelt med de nye veje, som anlægges til de to østligste møller. Alle veje vil blive anlagt parallelt med digerne på landbrugsjord, således at der ikke vil blive brud i digerne. Svingbaner og manøvrearealer til større køretøjer vil ligeledes foregå på tilstødende landbrugsarealer for at forhindre skader på digerne. Kort 3.2 Ærø ca år 1783 Videnskabernes Selskabs kort viser, hvorledes de to øer kun hænger sammen med en smal tange vest for Marstal. Reference /2/ 19

20 Kort 3.3 Registreret og beskyttet kultur i nærområdet det omgivende landskab. Der vil ikke være udsyn til vindmøllerne fra kirkegården. En indsigt til kirken, hvor vindmøllerne står foran kirken, er den mest problematiske vinkel. Det vil kun kunne opleves fra havet. Fra bakkerne nordøst for kirken vil man fra Synneshøj kunne se vindmøllerne ved siden af kirken. Herfra kan man ikke opleve kirken i sin helhed, men kun spiret og tårnet, der stikker op over bevoksningen. Se visualisering nr 11. Kort 3.4 Kulturområder på Ærø Vurdering af visuel påvirkning af kirker De 107 m høje vindmøller ved Bregninge vil ikke give gener ved udsynet fra kirkegårdene. Indsynet til kirker vil ikke blive forstyrret, når man er på tæt hold af kirkerne. Det største visuelle samspil mellem Bregninge På kort 3.4 i 1: kan man se de gamle vejrmøller på bakkerne og i Vitsø, samt Søby Volde nord for Bregninge godt fire km fra projektområdet. Beskyttet dige Registreret kulturhistorisk spor Kirkeomgivelsesfredning Arbejdsvej til vindmølle Kirke og kirkebyggelinje Ny vindmølle Mål 1: Middelalderkirker På Ærø ligger tre middelalderkirker på de lavere dele af bakkekammens sydvestlige side. Kirkerne ligger i Store Rise, Tranderup og Bregninge. Inden for nærzonen til vindmølleområdet ligger Bregninge Kirke godt en km nord for den vestligste nye mølle, og Tranderup Kirke knap tre km sydøst for den østligste nye mølle. Kirkerne i Tranderup og Store Rise opleves ikke sammen med vindmøllerne. Bregninge Kirke ligger inde i byen, omgivet af høje træer, og den bliver derfor ikke oplevet markant fra 20

21 Kirke og vindmøllerne vil man få fra Synneshøj. Herfra står vindmøllerne ved siden af kirken i god afstand og det vurderes, at det ikke giver væsentlige gener. Søby Volde Søby Volde er anlagt som forsvarsanlæg i bunden af Vitsø, som man kunne sejle ind i indtil 1600-tallet. Voldanlægget fungerede indtil 1250 som forsvarsanlæg og er et af landets mest imponerende voldanlæg. Voldanlægget er Ærøs mest imponerende kulturlevn og er flittigt besøgt i turistsæsonen. Nedenfor voldanlægget ligger Søbygård fra omkring 1580, der er Ærøs eneste intakte herregård. Gården har gennem en del år været under renovering og bruges til forskellige kulturarrangementer, som årlige festspil og udstillinger. Desuden bliver den lejet ud. Vindmøllerne ved Bregninge vil ikke kunne ses fra Søbygård, der ligger lavt. Fra voldanlægget vil terrænet skjule størstedelen af møllerne. Resten af møllerne står bag store træer, som vist på visualisering nr 16. Voderup Klint Voderup klint er et flittigt besøgt turistmål. Klinten byder på store naturoplevelser, hvis man tager sig tid til at gå en tur gennem området. Her oplever man dels storslået geologi med den trappelignende klint, dels vandhuller og sjælden bevoksning i et frodigt samspil mellem græssende køer. Fra udsigtspladsen nærmest P-pladsen kan man se de eksisterende møller, mens de forsvinder bag udspringene neden for pladsen,når man bevæger sig ned i området. I den nordligste mindre markante del af klinten dukker vindmøllerne op igen. Herfra kan man også se skorstenen ved det nu nedlagte Bregninge Teglværk, der brugte leret fra klinten til teglstenene. De mest spetakulære dele af klinten finder man i den sydlige del. Oplevelsen fra udsigtspladsen er vist på visualisering nr 9. De gamle møller Langs bakkekammen står flere velbevarede ældre vejrmøller, der fremhæver bakkerne. Dels i Dunkær, dels ved Vester Bregning og dels Vester Mølle nordvest for Søbyvolde. Dertil kommer en mølle i Vitsø og yderligere står en mølle ved Ærøskøbing. Møllernes antal er usædvanligt stort og bevarer historien og understreger, at vindenergien er blevet udnyttet godt op gennem historien. Den nærmeste vejrmølle står ved Vester Bregninge. Det er den dårligst bevarede mølle. Fritidsinteresser Foto 3.9. Voderup Klint set mod syd. Foto Parti fra den nordlige del af Voderup Klint. Foto 3.7. Bregninge Kirke set fra sydøst Foto 3.8. Søby Volde set fra syd. Til venstre ses Vestre Mølle og bag træerne til højre anes Søbygård. 21

22 De rekreative interesser i området er først og fremmest knyttet til lystfiskeri ved kysten, hvor der er mulighed for at fange havørreder. Ved kysten vil lyden af bølgerne overdøve lyden af vindmøllerne, da vinden skaber begge lyde. Der er ikke badestrand ved møllerne. Kysten er stenet og indbyder ikke til badning. Det er vurderet, at støj fra vindmøllerne ikke vil genere lystfiskeriet væsentligt. 3.3 Visuelle forhold Afstandszoner For at kunne systematisere analysen af vindmøllernes påvirkning af landskabet er omgivelserne til projektområdet inddelt i afstandszoner. Vindmøllernes påvirkning vil have forskellig karakter indenfor de enkelte zoner, men grænserne mellem zonerne vil ikke være så præcis, som tegnet. Udstrækningen af zonerne er alene fastsat i forhold til møllernes højde. Men udstrækningen af vindmølleparken og mængden af vindmøller vil også have en betydning for, hvor markante møllerne virker. Det samme har landskabets karakter og vejret. Der er inddelt i 3 zoner: 1. Nærzonen 0 3 km. I store dele af nærzonen er vindmøllerne dominerende, og man opfatter tydeligt Foto 3.11 Bregninge Mølle set fra nord enkeltheder i vindmøllens design. Vindmøllernes størrelse i forhold til andre elementer i landskabet fremgår klart. Sigtbarheden har mindre betydning. 2. Mellemzonen 3 10 km. I mellemzonen virker møllerne generelt mindre og ikke dominerende, men de kan være det fra enkelte punkter. Møllerne kan spille sammen med andre møller, og større forskelle i design vil træde frem. Møllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om møllerne er synlige. Sigtbarheden spiller en stor rolle. 3. Fjernzonen over 10 km. Her spiller terræn og sigtbarhed en afgørende rolle. Møllerne vil være synlige fra højdepunkter og steder, hvor man har et langt frit syn over vandflader til landskabet med vindmøllerne i baggrunden. Det gælder for eksempel fra Als. I fjernzonen oplever man ikke møllernes detaljer, men møllernes størrelse i forhold til større landskabselementer træder mere tydeligt frem. Fra fjernzonen kan møllerne ændre landskabets karakter i et større område. Samspillet med andre, store vindmøller er tydelig, men samtidig bliver dominansen væsentlig mindre, da vindmøllerne oftest fylder en uvæsentlig del af synsvinklen. Synlighed, skala, samspil og udseende Synlighed Synligheden af vindmøllerne ved Bregninge afhænger først og fremmest af betragterens placering i terrænet og dernæst af skyggegivere i form af bygninger og bevoksning. I nærzonen vil møllerne kunne ses i større eller mindre grad fra sydvestsiden af bakkedraget. I Bregninge by vil man ofte se dele af møllen over, eller mellem, husene. Husene orienteret mod møllerne på sydsiden af landevejen Øster Bregninge og Tværbyvej vil opleve den øverste del af møllerne bag det bakkedrag, som de eksisterende vindmøller er placeret på. Mod syd, i Tranderup, vil møllerne ikke ses fra selve byen, men vil kunne anes mellem træerne fra landevejen, specielt i vinterperioden. Mod nordvest ved Tværby Mark vil hegn og gårde oftest skjule møllerne, men de vil dukke op - specielt på de nærmeste to km. Omkring Skovby vil terrænet skjule vindmøllerne. Langs sydvestkysten vil man kunne opleve vindmøllerne en gang imellem over bevoksningen, men generelt er øens terræn og bevoksning med til at gøre synligheden relativt lille. I mellemzonen og fjernzonen vil møllerne generelt blive oplevet fra få højdepunkter på bakkekammen, eller sydvest herfor. Her vil det være den øverste del eller måske kun en vingespids, som ses over bakker og bevoksning. Endvidere vil møllerne blive set over vand fra Als, fra havet mod sydvest og fra øer og tanger mod nordøst. På kort 3.5 side 23 er synligheden groft illustreret. Skala Landskabets skala, det vil sige størrelsen på elementerne, har stor betydning for indpasning af store enheder som vindmøller. Landskabet i nærzonen har generelt en lille skala med relativt lave bakker og mange hegn og mindre byer. Landskabet er ret lukket i nærzonen. Ved kysten giver havet en stor skala, og placeringen helt tæt på kysten giver lidt afstand mellem møllernes store skala og det øvrige landskab. Vindmøllerne bryder landskabets skala i nærzonen, mens de fra mellem- og fjernzonen hænger bedre sammen med skalaen, idet man herfra ikke kan aflæse, hvor store vindmøllerne er. Samspil med andre vindmøller De nye møller vil blive oplevet sammen med de eksisterende vindmøller ved Rise Mark fra nogle få udsigtspunkter samt fra havet og Als mod sydvest. Terræn og bevoksning medfører, at vindmøllerne ikke opleves bag hinanden, men at man nogle steder kan se begge grupper, hvis man drejer hovedet. Det er tilfældet på bakken ved Dunkær Mølle og ved Lindsbjerg. Afstanden mellem de to grupper på ca 9 km medfører på Ærø, at den ene gruppe virker dominerende, mens den anden næsten ikke kan ses. 22

23 Kort 3.5 Terræn og synlighed Søby Område, hvor møllerne er dominerende Bregninge Ærøskøbing Område hvor møllerne kun er synlige fra højdepunkter Voderup Klint Skov og bevoksning Meter: Under havets overflade 0-20 m over havets overflade m over havets overflade m over havets overflade m over havets overflade Ny mølleplacering Eksisterende møller, 100 m Bevoksning Veje Bymæssig bebyggelse MARSTAL Mål 1:

24 I ingen tilfælde vil de give et uheldigt samspil. Samspillet med andre møller er vist på visualisering nr 14, 15 og 18. Kort 3.6 Visualiseringspunkter i nær- og mellemzone Udseende Vindmøllernes design vil svare til øvrige moderne møller. En 3-vinget rotor på et konisk rørtårn. Møllen vil have en lys grå farve, der vil reducere synligheden mod himlen. På møllehuset vil fabrikantens logo være påført. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil være 1:1,2, hvilket svarer til det anbefalede af planlægningsudvalget for vindmøller på land. Forholdet forventes at indgå i et revurderet vindmøllecirkulære. Rotorens hastighed vil ligge på ca omdrejninger pr minut, afhængig af vindstyrken. Det betyder, at vindmøllen fremtræder væsentligt roligere end de eksisterende møller, hvis rotor drejer med omdrejninger pr minut. Af hensyn til flysikkerheden skal der måske placeres en lysafmærkning på toppen af møllehuset. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst 10 Candela og være synligt 360 grader i vandret plan. Reference /4/ Lysstyrken svarer til lyset fra en 9 Watt pære. 3.4 Valg af visualiseringspunkter Der er visualiseret fra steder, hvor folk færdes, hvor de bor, tilbringer fritiden, og fra udsigtspunkter. Punkterne ligger i den nærmeste boligbebyggelse, byer, sommerhusområder og rekreative områder. Endvidere beskriver visualiseringerne forskellige vinkler, afstande og mellemgrunde - set over vand eller fra kysten og selve øen. Der er flest visualiseringspunkter i nærzonen, hvor oplevelsen af møllerne vil være mest markant. Visualiseringspunkterne er vist på kort 3.6 og 3.7. Visualiseringer fra nærmeste naboer vil blive behandlet i kapitel 4 sammen med andre konsekvenser for naboer. Det har yderligere været undersøgt, om man kunne se møllerne fra Olde Bakke, udsigtspunkt nord for Lille Rise, Skovby oven for byen, Tranderup i sydlig ud- Km

25 kant på vej til Tranderup Mark, Vitsø på diget og Søby, samt landevejen vest for Marstal. Men det viste sig alle steder, at terræn og bevoksning skjulte møllerne. Generelt ligger de nordlige byer lavt omgivet af bakker, så der fra byerne ikke er udsigt mod vindmøllerne. Nærzone, 0 3 km 1 Stranden ved den vestligste mølle. Stranden er offentlig, og der foregår en del kystfiskeri. 2 Tværby ved nærmeste bolig i landsbyen. 3 Bregninge ved busstoppested på landevejen. 4 Bakkerne bag Bregninge, hvor man ser ned mod byen. 5 Øster Bregninge i kanten af byen, hvor der er åbent ned mod kysten og møllerne. 6 Landevejen øst for møllerne. Vejen er generelt skærmet af høje hegn. Ved beskæring kommer udsigten mod kysten frem. Foto er taget ved en åbning i hegnet. 7 I Vindeballe dukker vindmøllerne op, hvor landevejen drejer mod vest. Vindeballe og Tranderup har generelt en meget lukket bevoksning, og det har ikke været muligt at finde et sted, hvor der er udsigt mod møllerne. 8 Nord for Voderup er der fin udsigt mod vindmøllerne, som ses over hegnene. 9 Fra Voderup Klint er der en imponerende udsigt, hvor vindmøllerne vil stå ved siden af klinten, set fra udsigtspladsen. 10 I det åbne land på Tværby Mark vil hegn oftest skærme udsigten, men på en ca 1 km åben strækning vest for Tværby vil vindmøllerne blive oplevet mellem gårde og bevoksning. 11 Fra Synneshøj er der flot udsigt i alle retninger. Mod syd ser man Bregninge med kirken og møllerne ved kysten bag byen. Mellemzone, 3-10 km 12 Urehoved nordvest for Ærøskøbing. Omkring Revkrog er der mange fiskerhytter og badestrande. Området er stærkt præget af rekreative aktiviteter. Fra Urehoved vil vindmøllerne ses over nordøen. Terrænnet medfører, at kun den øverste del vil kunne ses. 13 Dunkær Mølle, hvorfra man også kan se vindmøllerne ved Rise Mark tydeligt, ca 3 km borte, mens de nye møller kun vil kunne anes med en vingespids over træerne. Herfra ses også varmelageret for solfangerne i Store Rise, og derfor er stedet interessant i sammenhæng med Ærø som Vedvarende Energi ø, VE-Ø. Kort 3.7 Visualiseringspunkter i fjernzonen Mål 1: Lindsbjerg, hvorfra vindmøllerne i Rise Mark er dominerende. Herfra vil de nye vindmøller i klart vejr kunne anes over bakkerne. 15 Tæt på vindmøllerne ved Rise Mark, hvor man kan få øje på de nye møller i baggrunden. Foto fra kysten ved Dunkær Mark. 16 Søby Volde. Herfra vil bakker og bevoksning skjule møllerne. Men stedet er interessant rent kulturhistorisk. Fjernzone, km og derover 17 I fjernzonen har man fra fyret på Skjoldnæs udsigt over nordøen og kysten frem til Ærøskøbing mod nordøst. 18 Uden for fjernzonen på Als kan man i klart vejr se sydvestkysten af Ærø og begge vindmølleparker. På de følgende sider er visualiseringerne vist. Der er visualiseret en vindmølle med rotordiameter 80 m og navhøjde 67 m. Den bedste betragtningsafstand er 40 cm af hensyn til sammenligning og perspektiv. Undtaget herfra er foto 1, hvor der er vist et panorama, der bedst betragtes i 18 cm afstand og foto 18, der er et svagt telefoto, der bedst betragtes i afstanden 70 cm. 25

26 Vingespids, Rise Mark 1Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod øst fra kysten umiddelbart vest for vindmølleområdet. Afstanden til nærmeste mølle er ca 140 m. Over kysten aner man langt ude svagt en vinge fra vindmøllerne ved Rise Mark. Fotoet er et sammensat panorama, der dækker cirka 90 grader. Den bedste betragtningsafstand i forhold til perspektivet og sammenligning af optagelser er 18 cm. 26

27 1Nærzone. Visualisering fra kysten. Afstanden til nærmeste mølle er ca 100 m. Vindmøllerne står roligt, og følger kystlinjen. Møllerne er store og dominerende på så tæt hold. Panorama, der dækker cirka 90 grader. 27

28 28 2Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd fra Tværby, syd for Tværbygård. Afstanden til nærmeste eksisterende vindmølle, der ses bag Tværby 25, nabo B, til højre i billedet, er ca 725 m. Fra dette punkt optræder de eksisterende vindmøller ikke som et samlet anlæg.

29 2Nærzone. Visualisering fra Tværby, syd for Tværbygård. Afstanden til nærmeste nye mølle er knap 800 m. De nye vindmøller fremtræder som et samlet anlæg. Møllerne er dominerende, men ødelægger ikke udsigten ned over markerne til havet. 29

30 30 3Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd fra busstoppested i Øster Bregninge. Man kan se to af de eksisterende vindmøller mellem bygninger og bevoksning. Afstanden til nærmeste vindmølle er omkring 740 m.

31 3Nærzone. Visualisering fra busstoppested i Øster Bregninge. To af de nye vindmøller viser sig over bygninger og bevoksning. Møllerne virker ikke dominerende. Afstanden til nærmeste mølle er godt 900 m. 31

32 32 4Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra bakkedraget bag Øster Bregninge. Afstanden til nærmeste mølle er knap 1 km. De eksisterende møller virker i harmoni med landskabets øvrige elementer.

33 4Nærzone. Visualisering fra bakkedraget bag Øster Bregninge. Afstanden til nærmeste mølle er knap 1,2 km. De store møller harmonerer ikke med skalaen i de øvrige landskabselementer, men havet opbløder disharmonien. Møllerne virker som et entydigt, samlet anlæg. 33

34 5 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra landevej ved den østlige grænse af Øster Bregninge. Afstanden til nærmeste mølle er 875 m. De eksisterende vindmøller virker fra denne vinkel som et samlet anlæg. Møllernes størrelse harmonerer med de øvrige landskabselementer. 34

35 5Nærzone. Visualisering fra landevej ved den østlige grænse af Øster Bregninge. Afstand til nærmeste vindmølle er 885 m. Den østligste vindmølle ses bag de bladløse træer længst til venstre i billedet. Vindmøllerne følger de levende hegn, og opstillingen harmonerer med strukturen i landskabet. 35

36 36 6Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra landevej nord for Vindeballe, hvor en rydning i hegnet, der følger landevejen, åbner for udsigt til møllerne. Afstand til nærmeste mølle er 1,5 km. Herfra virker de opstillede vindmøller som et samlet anlæg, opstillet i en trekant.

37 6Nærzone. Visualisering fra landevej nord for Vindeballe. Afstanden til nærmeste vindmølle er 1,3 km. Møllerne er delvis skjult bag de levende hegn. Der er skalamæssig harmoni mellem vindmøllerne og de lange hegn. 37

38 Eksisterende vindmøller 7Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra landevejen ved Borgnæs Møllevej i Vindeballe. Afstanden til eksisterende vindmøller er 2,6 km. Vindmøllerne skimtes til højre i billedet, bag de bladløse træer. I sommerperioden med blade på træerne vil man ikke opleve møllerne. 38

39 7Nærzone. Visualisering fra landevejen ved Borgnæs Møllevej i Vindeballe. Afstanden til nærmeste vindmølle er 2,3 km. Vindmøllerne står delvist bag træerne. I sommerperioden med blade på træerne vil man kun opleve en enkelt mølle. 39

40 Eksisterende vindmøller 8Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra Voderup, nord for byen. Afstanden til nærmeste mølle er 2,5 km. Det øverste af møllerne er synlige over de levende hegn. På denne afstand virker møllerne ubetydelige, men vingernes hurtige rotation kan dog være iøjnefaldende. 40

41 8Nærzone. Visualisering fra Voderup, nordøst for byen. Afstand til nærmeste mølle er 2,1 km. Vindmøllerne står tydelige over de levende hegn. Deres størrelse virker harmonisk i forhold til de øvrige landskabselementer fra dette punkt. 41

42 9Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra udsigtspladsen øverst på Voderup Klint. Afstanden til nærmeste mølle er 2,5 km. Fra udsigtspladsen kan man opleve klinten 180 o rundt. Mod nordvest ser man de eksisterende vindmøller ved Bregninge. De to af møllerne står lige bag hinanden, så det på fotografiet ser ud, som om der kun er to møller i alt i stedet for tre. Vindmøllernes størrelse underordner sig klinten, så betragteren uforstyrret af møllerne oplever klintens størrelse og spændende struktur. 42

43 9Nærzone. Visualisering mod nordvest fra udsigtspladsen øverst på Voderup Klint. Afstanden til nærmeste mølle er 2,1 km. Vindmøllerne virker meget markante. De overdøver klintens proportioner og ændrer landskabets skala. Det er specielt fra dette punkt og i denne retning, at problemet opleves. Bevæger man sig rundt på klinten nedenfor, vil især terrænformerne bevirke, at møllerne ikke altid ses og de virker mindre markante. 43

44 Eksisterende vindmølle 10 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet ved Tværby Mark mod sydøst. Afstanden til nærmeste mølle er 1,9 km. Kun en vingespids når over bakken i det rigt kuperede landskab. 44

45 10 Nærzone. Visualisering fra Tværby Mark. Afstand til nærmest mølle er 1,9 km. De nye, store vindmøller stikker højt over bakken, men skjules mere eller mindre af bevoksningen. 45

46 11 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet fra Synneshøj mod syd. Afstand til nærmeste vindmølle er 1,7 km. Beskueren oplever de eksisterende møller i harmoni med landskabets skala, men uden et entydigt opstillingsmønster. Til højre står Bregninge Kirke, som opleves uforstyrret af møllerne. 46

47 Visualisering fra Synneshøj. Afstand til nærmeste mølle er 1,9 km. Beskueren oplever de nye møller i sammenhæng med de lange 11Nærzone. hegn. Der er god afstand til Bregninge Kirke, som stadig opleves som uforstyrret af møllerne. 47

48 48 Visualisering fra Urehoved. Aftenstemning en forårsdag, hvor der ligger dis mod syd. Afstand til 12Mellemzone. nærmeste vindmølle er 6,0 km. Den øverste trediedel af møllerne ses over øen. Møllerne er tegnet mørkere og tydeligere, end de vil blive oplevet i en tilsvarende situation.

49 Visualisering fra Dunkær mølle mod vest. Afstand til nærmeste vindmølle er 7,5 km. Til venstre ses 13Mellemzone. varmelageret for solfangeranlægget i Store Rise, og til højre for lageret stikker spiret af Store Rise Kirke op over bevoksningen. De nye vindmøller ses til højre i billedet, hvor de er tegnet op foran træerne for at markere, hvor de vil stå. Man vil kunne se vingespidserne over træerne. Møllerne er vist for at illustrere deres sammenhæng med energianlægget, hvor det er planen, at overskudsstrøm skal anvendes i varmelageret. 49

50 50 Eksisterende forhold. Udsigt fra Lindsbjerg mod sydvest til vindmøllerne ved Rise Mark, der 14Mellemzone. herfra er store og dominerende. Deres placering er vist på kortet med rød møllesignatur.

51 Store Rise Kirke Visualisering fra Lindsbjerg mod nordvest. Afstand til nærmeste mølle er 9 km. 14Mellemzone. Fra dette punkt står møllerne en del bag hinanden. Vindmøllerne er tegnet med hvid streg for at være tydelige. Kun i klart vejr vil man se møllerne over landskabet. Placeringen af de nye møller ved Bregninge er vist på kortet med blå møllesignatur. 51

52 En af de nye møller ved Bregninge Visualisering fra Dunkær Mark ved kysten. Afstanden til de nye vindmøller ved Bregninge er 15Mellemzone. 9 km. I mellemgrunden de eksisterende møller ved Rise Mark, knap 1 km borte. En af de nye møller kan anes mellem mølle et og to fra venstre. Placeringen af de eksisterende møller ved Rise Mark er vist med rød møllesignatur på kortet, mens de nye møllers placering ved Bregninge er vist med blå signatur. 52

53 Visualisering mod sydøst fra det højeste punkt af vold-anlægget ved Søby Volde hvor man ser 16Mellemzone. ned mod Søbygårds hovedbygning. Afstanden til nærmeste mølle er 4,5 km. Vindmøllerne vil være skjult af den kraftige bevoksning. Vindmøllerne er tegnet op for at illustrere, hvor de vil stå. Hvis bevoksningen blev fjernet, ville den øverste del af vindmøllerne være synlige over bakkerne. 53

54 Nye vindmøller ved Bregninge Eksisterende vindmølle ved Haven Visualisering fra fyret på Skjoldnæs yderste punkt. Afstanden til de eksisterende vindmøller ved 17Fjernzone. Bregninge er godt 11 km. I forgrunden golfbanen. Vindmøllerne anes i horisonten lidt oven for, hvor vejen slår et sving mod venstre. 54

55 Visualisering fra Als ved sommerhusområdet på den tidligere campingplads syd for Mommark. 18Fjernzone. Afstanden til de nye møller ved Bregninge er godt 17 km. Både de eksisterende og de nye vindmøller er tegnet op, da de ikke kan ses på fotoet i disen. Møllerne er tegnet meget tydelige, men de vil i virkeligheden stå langt mindre tydeligt. Afstanden til de nye vindmøller er 18 km. I klart vejr vil de stå tydeligt ved kysten, men deres udbredelse vil være lille. Den bedste betragtningsafstand i forhold til perspektivet er 70 cm. 55

56 3.5 Vurdering af påvirkning af landskabet Vurderingen af påvirkningen af landskabet følger de hovedproblemer, der er skitseret i kapitel 1. Oplevelsen fra nærmeste byer Bregninge og Tværby Oplevelsen fra Bregninge og Tværby er vist på visualisering 2 5. Visualiseringerne viser, at vindmøllerne vil være dominerende ved de boliger, der har direkte udsigt til vindmøllerne. Boliger på nordsiden af landevejen samt omkring kirken vil kun se dele af vindmøllerne. Står man oven for Bregninge i bakkerne mod nord er vindmøllerne ligeledes store og dominerende. De står med havet som baggrund, og det medfører, at vindmøllerne ikke stjæler udsigten til et landskab bag møllerne. Vindeballe og Voderup I Vindeballe er der mange hegn mellem boligerne og vindmøllerne, hvilket medfører, at der ikke vil være væsentlige visuelle gener fra vindmøllerne. Det samme gør sig gældende fra selve Voderup, mens man ser vindmøllerne over hegnene, når man bevæger sig nord for Voderup. Det er vurderet, at der ikke vil være væsentlige visuelle gener fra Voderup. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Arkæologi og beskyttede kulturspor Der er ingen konflikter med arkæologiske interesser eller fredede fortidsminder. Langelands Museum anbefaler dog en forudgående gravning, da de vurderer, der er stor sandsynlighed for at støde på nye arkæologiske fund under gravearbejdet. Der er en del beskyttede diger omkring tilkørselsvejene, som der skal tages hensyn til ved anlæg af veje og transport af vindmølledele. Alle veje vil blive anlagt parallelt med digerne på landbrugsjord, således at der ikke vil blive brud i digerne eller anden påvirkning. Svingbaner og manøvrearealer til større køretøjer vil ligeledes foregå på tilstødende landbrugsarealer for at forhindre skader på digerne. Middelalderkirker Der vil ikke være udsyn fra kirkegårdene til vindmøllerne. Indsyn til kirkerne, hvor møllerne samtidig kan ses, vil forekomme fra bakkerne bag Bregninge, og specielt fra Synneshøj. Vindmøllerne vil herfra stå til venstre for kirken i Bregninge, og det er vurderet, at det ikke vil give væsentlig visuel konflikt. Se visualisering nr 11. Søby Volde Søby Volde er et betydeligt voldanlæg set på nationalet niveau. Fra voldanlægget vil man ikke kunne se vindmøllerne ved Bregninge. Voderup Klint Voderup Klint er både geologisk, naturmæssigt og visuelt en markant forekomst. Fra klinten er der på udsigtspladsen 180 o panoramaudsigt fra sydøst til nordvest. Mod nordvest vil man se de nye vindmøller ved Bregninge, der virker meget markante, og ændrer oplevelsen af klintens proportioner. Bevæger man sig ud på klinten, vil terræn og bevoksning medføre at vindmøllerne virker mindre markante. De hollandske møller På den store gennemgående bakkekam står flere ældre hollandske møller. Der er ingen visuelle konflikter mellem de ældre møller og vindmøller ved Bregninge. Fritidsinteresser De væsentligste fritidsaktiviteter i nærheden af vindmøllerne er lystfiskeri fra kysten. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke vil give væsentlige gener for denne interesse, da støj fra bølgerne vil overdøve støj fra vindmøllerne. Visuel påvirkning af landskabet og kysten Vindmøllerne ved Bregninge vil stå på øens sydvestside, der vender ud mod åbent hav. Kysten er karakteriseret ved stenede strande, skrænter eller klinter og dyrket mark helt ud til kysten. Vejene ligger inde i land. Sydvestsiden af Ærø har den mindst spetakulære kyst set inde fra øen, og placering af vindmøller helt ude ved kysten minimerer de visuelle gener på selve øen. Oplevelsen af kysten fra øen er præget af det lukkede landskab og det knækkede kystforløb, hvor man ofte kun ser en mindre del af kysten. I nærzonen vil vindmøllerne ved Bregninge dominere kysten. Vindmøllerne vil ikke hindre offentlighedens adgang til stranden. Den store afstand mellem Rise Mark-møllerne og Bregninge-møllerne medfører, at der er store strækninger af sydvestkysten, hvor man ikke oplever vindmøller. Kun over havet, i god afstand fra Ærøs kyst, vil man opleve begge vindmøllegrupper samtidig. Den enkelte gruppes udbredelse vil være lille, og møllerne vil optage en uvæsentlig del af synsvinklen. Nærzonen Vindmøllerne er dominerende i store dele af nærzonen, der strækker sig tre km fra vindmøllerne. I nærzonen oplever man et lukket landskab med landsbyer langs landevejen og bag dem bakker, der stiger op til 50 m. På bakkernes sydvestside, der vender mod vindmølleområdet, er der kun enkelte gårde. De tre eksisterende vindmøller oplever man kun lige omkring selve Bregninge, fra Synneshøj og Voderup Klint. De nye vindmøller vil være dominerende fra landskabet vest for Vindeballe og syd for Bregninge og bakkerne lige oven for byen, mens de ikke vil være dominerende i den nordlige del af nærzonen. Mellemzonen I mellemzonen, der strækker sig fra tre til ti km fra møllerne, vil vindmøllerne blive set fra enkelte højdepunkter og over vandfladerne, specielt fra sydvest. Kun dele af rotoren vil kunne ses over de øvrige landskabselementer, og de vil ikke være dominerende. Fjernzonen I fjernzonen vil vindmøllerne blive oplevet fra fyret på Skoldnæs, fra Als og fra havfladen. I særligt klart vejr vil man se dem stå over Ærø, når man befinder sig i det Sydfynske Øhav. Afstanden til vindmøllerne medfører, at de ikke optager en væsentlig del af synsvinklen, eller forstyrrer oplevelsen af øhavet. 56

57 Visuelt samspil med andre vindmøller Vindmøllerne ved Bregninge står ca ni km fra vindmøllerne ved Rise Mark, der også er placeret helt tæt på kysten. Det er vanskeligt at opleve de to vindmøllegrupper samtidig, og der er ikke fundet noget uheldigt visuelt samspil. Begge vindmøllegrupper kan ses på visualiserng nr 1, 14 og 15. Der er ikke fundet noget uheldigt samspil med andre vindmøller, derunder Haven-møllen. Vindmøllernes og vindmølleparkens design. Vindmøllernes navhøjde vil være 67 m og rotordiameteren 80 m. Det medfører et forhold på 1,0 til 1,2. Der er ikke fundet punkter, hvor forholdet mellem rotor og navhøjde giver et væsentligt visuelt problem. Vindmølleparken virker fra alle vinkler som et samlet enkeltstående anlæg med et letopfatteligt mønster. Konklusion Oplevelsen fra nærmeste byer Vindmølleparken vil være dominerende fra mange af boligerne på sydsiden af landevejen i Bregninge og Tværby. Fra Vindeballe og Tranderup er der ingen visuelle gener. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Der er ingen konflikt med fredede fortidsminder eller kulturspor. Det er muligt at udføre anlægsarbejdet uden at påføre skader på beskyttede diger. Kun Bregninge Kirke kan opleves samtidig med vindmøllerne. Det er vurderet, at der ikke er væsentlige visuelle konflikter. Søby Volde vil ikke blive påvirket, da vindmøllerne ikke vil kunne ses fra anlægget. Fra udsigtspladsen ved Voderup Klint er der panoramaudsigt. De nye vindmøller vil fra udsigtspladsen blive meget markante, hvis man ser langs kysten mod nordvest, og de vil ændre oplevelsen af klintens proportioner. Nedenfor udsigtspladsen vil bevoksning og terræn medføre, at de bliver mindre markante. Der er ikke visuel konflikt med de ældre hollandske vindmøller eller med fritidsinteresser. Visuel påvirkning af landskabet og kysten Vindmøllerne ved Bregninge vil stå mod åbent hav på Ærøs sydvestside, modsat det Sydfynske Øhav. Ærø er rig på bakker og levende hegn. Dermed minimeres de visuelle gener i øhavet såvel som på selve Ærø. Placeringen på sydvestkysten ca 100 m fra kysten, medfører at den spektakulære nordøstkyst med bugter og tanger friholdes for vindmøllerne. I nærzonen vil vindmøllerne være dominerende vest for Vindeballe og bakkerne oven for Bregninge, men ikke i de nordlige dele af zonen. Vindmøllerne vil dominere kysten lokalt, men ikke hindre offentlighedens adgang til stranden. I mellemzonen medfører det kuperede terræn, at vindmøllerne kun vil ses fra få steder, og der er ingen væsentlige visuelle konflikter eller dominans fra vindmøllerne. I fjernzonen er anlægget på så stor afstand, at der ikke er væsentlige gener, blandt andet på grund af dets relativt lille udbredelse. Samspil med andre vindmøller og design Der er ikke fundet konflikter med vindmøllerne ved Rise Mark, der er de eneste, der kan opleves samtidig med vindmøllerne ved Bregninge. Der er heller ikke fundet konflikter forårsaget af vindmøllernes design. Vindmølleparken virker fra alle vinkler som et samlet enkeltstående anlæg med et letopfatteligt mønster. 3.6 Metode for visualisering De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 24 x 36 mm kamera med optik, der svarer til 48 mm brændvidde ved analoge optagelser. For at visualiseringerne skal være sammenlignelige, er alle foto gengivet i samme forstørrelse, 7,75 gange. Det giver en ideel betragtningsafstand på knap 40 cm. Den bedste betragtningsafstand er 40 cm af hensyn til sammenligning og perspektiv. Undtaget herfra er foto 1, hvor der er vist et panorama, der bedst betragtes i 18 cm afstand og foto 18, der er et svagt telefoto, der bedst betragtes i afstanden 70 cm i forhold til sammenligning og perspektiv. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er taget i april Alle visualiseringer er udført i programmet Wind- Pro version 2.5, hvor hver enkel visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer sig især om de eksisterende vindmøller. Hvor de eksisterende møller er svære at se på grund af vejrforholdene eller afstanden, er de genoptegnet. Endvidere vil møllerne ofte være gengivet overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlignet med et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne vurdere møllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed. 57

58 4 Miljøkonsekvenser ved naboer Kapitel 4 indeholder i afsnit 4.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved naboerne, derunder en visualisering af forholdene set fra to af naboerne. Afsnit 4.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 4.3 behandler skyggekastet hos naboerne. Endelig vurderer kapitlet de samlede miljøkonsekvenser ved naboerne i afsnit 4.4. Se tabel 4.1 for en oversigt over de forhold, som kapitel 4 behandler. 4.1 Visuel påvirkning Nabo A, Mølledamsvej, 440 m fra midterste mølle. Boligen ligger i den nordlige del af bygningen og haven nord for denne. Der er høj bevoksning omkring haven. Der vil blive udsigt til møllerne fra arealer omkring bygningen specielt uden for haven. Fra boligen ved nabo A er der ca 250 m til den nærmeste eksisterende vindmølle. Nabo B, Tværby 25, 590 m fra vestligste nye mølle. Fra øst- og sydsiden af boligen er der udsigt mod vindmøllerne, ligesom der er i dag til de tre eksisterende vindmøller. Afstanden til den nærmeste eksisterende vindmølle er ca 535 m. Nærmeste boligområder i Bregninge Fra Øster Bregninge vil en del af boligerne på sydsiden af landevejen få udsigt til vindmøllere. Det samme gælder boligerne i den vestligste del af Tværby på sydsiden af vejen. Afstande til naboer I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste naboer skal være minimum fire gange totalhøjden for møllerne. Det betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 428 m ved Bregninge. Det er opfyldt for alle naboer. Nærmeste nabo ved hovedforslaget, nabo A, ligger nordøst for møllerne i afstanden 440 m til nærmeste mølle. Nogle af naboerne vil eventuelt få andele i vindmøllerne, men da der på et senere tidspunkt kan komme nye beboer uden andel, er alle naboboliger behandlet son naboer og ikke ejere i dette kapitel. Endvidere er det i vindmøllecirkulæret fastlagt, at naboforhold skal belyses for alle naboer indenfor 500 m fra møllerne. Der er ingen naboer udover nabo A indenfor denne afstand, men da vi arbejder med møller, der er 107 m høje, har vi valgt at belyse forholdene for naboer i afstanden op til 750 m. Endvidere er forholdene i Bregninge og Tværby belyst visuelt med visualisering 2 5 i kapitel 3 og i beregning af støj og skyggekast. Indenfor 750 m er der to fritliggende boliger. De nærmeste boliger i Bregninge ligger 800 m fra møllerne. De nærmeste naboer De nærmeste naboer ligger på Mølledamsvej og Tværby, nordøst og nordvest for vindmøllerne. De to nærmeste naboer er: Foto 4.1. Sydlige husrække på landevejen set fra Mølledamsvej. Det ses, at mange af boligerne har udsigt mod syd. Foto 4.2. Bregninge ligger som en husrække på begge sider af landevejen. Fra vejen er der indimellem glimt af vindmøllerne, se visualisering nr 3 i kap. 3. Fra flere haver ved boligerne på vejens sydside vil der være udsigt til vindmøllerne. 58

59 Lysmarkering Den visuelle påvirkning vil blive forstærket, idet vindmøllerne af hensyn til flysikkerheden sandsynligvis skal have en lysmarkering med fast rødt lys på møllehatten. Lysstyrken vil være som en 9 Watt glødepære. Det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, at lyset ikke vil være generende. Kort 4.1 Oversigt over naboboliger Mål 1: Visualisering Der er visualiseret fra de to nærmeste naboer til illustration af den visuelle påvirkning. Se foto A B på kortet nedenfor. Endvidere er der i kapitel 3 visualiseret fra Bregninge på visualisering nr 2-5. Konklusion på visuel påvirkning Nabo A og B vil få den mest markante udsigt til vindmøllerne. Nabo A har dog ikke direkte udsigt fra boligen og haven. En del boliger på sydsiden af Øster Bregninge og Tværby vil få udsigt til vindmøllerne. Tabel 4.1 Forhold ved naboboliger Afstand til nærmeste nabobolig, meter Projektforslag 0-Alternativ Nærmeste nabo Nabo A Nabo A Antal boliger indenfor 750 m 2 Ca 50 Afstand til nærmeste boligområde Bregninge, meter Støj, antal boliger, der vil få over 42 db(a) ved 8 m/s Skyggekast udendørs, antal boliger, der vil få over 10 timer pr år Skyggekast indendørs, antal boliger, der vil få over 10 timer pr år kendes ikke A Visualisering med nummer Nabovisualisering Ny vindmølle Eksisterende vindmølle 750 m afstandslinje 59

60 60 AEksisterende forhold ved nabo A, Mølledamsvej i Bregninge. Foto er optaget ved nærmeste nabo på udearealer sydvest for boligen. De to nærmeste eksisterende vindmøller ses til venstre i afstanden 240 og 290 m. Vidvinkelfoto.

61 AVisualisering fra nabo A, Mølledamsvej i Bregninge. Visualisering fra nærmeste nabo på udearealer sydvest for boligen. De to vestligste af de tre nye vindmøller ses på billedet. Afstand til nærmeste mølle på visualiseringen er 400 m. Vidvinkelfoto. 61

62 62 BEksisterende forhold ved nabo B, Tværby 25 i Tværby. Foto optaget på markvej lige syd for haven. Afstanden til den nærmeste mølle er 520 m.

63 BVisualisering fra nabo B, Tværby 25 i Tværby. Afstanden til nærmeste vindmølle er 570 m. Selvom møllerne er rykket ud på større afstand er de mere markante. 63

64 4.2 Støjpåvirkning De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne ved Bregninge ikke må støje mere end 44 db(a) ved 8 m/s, henholdsvis 42 db(a) ved 6 m/s, ved naboers udendørs opholdsareal målt maximalt 15 fra boligen. Det gælder også boliger i Bregninge, der alle er enkeltboliger i landzone. En ændring af støjen på 3 db(a) betyder målemæssigt en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens det menneskelige øre oplever en ændring på 8 10 db(a) som en halvering eller fordobling. Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø. Støjen fra de store vindmøller stammer primært fra vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan give støj. Det målte eller beregnede støjniveau for vindmøllen fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundstøjens niveau. Selv om støjemissionen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel overdøve støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er over 8 12 m/s. Beregningsforudsætninger Beregningerne er foretaget efter retningslinierne i Støjbekendtgørelsen og er udført i programmet Wind-PRO version 2.5 med rettelser som følge af revisionen af Støjbekendtgørelsen december Der er anvendt følgende forudsætninger: Kort 4.2 Støjkurver ved projektforslaget ved vindhastigheden 6 m/s Ny vindmølle 47 db(a) 42 db(a) 37 db(a) 32 db(a) Eksisterende vindmølle Mål 1: Ved vindhastigheden 8 m/s vil kurverne for 44 og 39 db(a) næsten være identiske med kurverne for 42 og 37 db(a) på kort 4.2, så derfor er kun kortet for støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s vist. 64

65 - Tre vindmøller med navhøjde på 67 m, rotordiameter 80 m og totalhøjde 107 m. - Vindmøllerne har en kildestøj på 104,0 db(a). Støjmåling og støjdæmpning Ved anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan Ærø Kommune kræve en støjmåling på vindmøllerne for at sikre, at Støjbekendtgørelsens krav er overholdt. Hvis efterfølgende støjmålinger viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor støjen er kritisk. Samlet vurdering af støjbidragene Tabel 4.2 viser den beregnede maksimale støjemission ved de naboer, der bor nærmere end 750 m fra møllerne. Alle naboer i det åbne land har under 44 db(a) støjbidrag fra vindmøllerne i begge forslag. Nabo A får den højeste støjbelastning som er 43,6 db(a). De nærmeste boliger i Bregninge får op til cirka 38 db(a) ved 8 m/s, og op til cirka 36 db(a) ved 6 m/s. Konklusion på støjpåvirkning Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt ved alle naboer. Tabel 4.2 Støjpåvirkning ved naboer Nabo A Mølledamsvej B Tværby 25 Bregninge Bekendtgørelse ved vind 8 m/s max 44 db(a) ved vind 6m/s max 42 db(a) Projektforslag 43,6 39,4 ca 38 41,8 37,6 ca Skyggekast Generelt Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Lovgivning Der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne. Edb-program mod gener ved skyggekast Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som giver generne. Programmet stopper møllerne i de mest kritiske perioder. Svendborg Kommune kan i VVMtilladelsen stille krav om, at programmet installeres. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Beregningsmetode ved Bregninge Beregningerne er foretaget indendørs for et lodret vindue på 1 gange 1 meter, da det er den beregningsmetode, der er mest brugt. Endvidere er der også beregnet for et vandret udendørs opholdsareal på 20 gange 20 m uden for boligen i retning mod vindmøllen. Metoden er brugt for at vise det værst tænkelige tilfælde. Skyggekastet er beregnet i Wind-Pro 2.5 Shadow, som er baseret på følgende forudsætninger: - Solens højde over horisontlinien skal være mere end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes som uproblematisk. - Afstande på mere end to km fra møllerne er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande. Foto 4.3 Skyggekast 65

66 - Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i denne beregning. Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bag ved møllens rotor uanset, om det er overskyet eller vindstille. Endvidere er vindretningen afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel - det vil sige vindretning - antallet af soltimer, og hvor tit møllevingerne står stille. Danmarks Meteorologiske Instituts landstal for soltimer er benyttet som baggrund for beregning af de reelle værdier. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt. Også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig. Af de grafiske kalendere kan man for de mest berørte ejendomme se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, samt fra hvilken mølle, det kommer. Da ingen naboer vil få over 10 timer skyggekast årligt, er der ikke vist grafiske kalendere i VVM-redegørelsen. Endelig er skyggelinierne beregnet, og der er udtegnet kort 4.3 med skyggelinier, som viser, hvor mange timer i reel værdi, der er i forskellige afstande fra møllerne. Af kortet kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for. I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger eller tæt høj bevoksning mellem boligen og møllen, som tager skyggekastet. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere, men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningen viser. Kort 4.3 Skyggelinjer indendørs ved hovedforslaget B A A Ny vindmølle Nabonummer 50 timer / år 20 timer / år 10 timer / år 5 timer / år 2 timer / år 0 timer / år Eksisterende vindmølle Mål 1:

67 Tabel 4.3 Skyggekast ved nærmeste naboer Nabonummer og adresse Indendørs Timer:minutter Udendørs A Mølledamsvej 5:28 8:21 B Tværby 25 0:00 0:00 Teoretisk skyggekast i timer og minutter om året hos de to nærmeste naboer uden hensyn til bevoksning og bygninger. Boligerne i Øster Bregninge indgår ikke i tabellen. Skyggekast ved projekt ved Bregninge Der er i tekst, figur og tabel og på kort kun omtalt reel værdi timerne, da disse er vurderet som de væsentligste for naboernes belastning. Beregningsmetoden tager dog ikke hensyn til, om der er højere bevoksning eller andet mellem møllen og den belastede nabobeboelse. Bevoksning og andre høje elementer vil ofte medvirke til at reducere belastningen. Tabel 4.3 gengiver de reelle skyggekastværdier i timer for nabo A og B, som er de nærmeste naboer. Tabeller med eksakte tal samt figurer kan rekvireres ved kommunen for hver nabo. Kun nabo A vil få skyggekast på mere end fem timer om året. De nærmeste naboer i Øster Bregninge vil få omkring to timers skyggekast om året. Ingen naboer vil få over 10 timers skyggekast om året. Konklusion på skyggekast Ingen naboer får over ti timers skyggekast, hverken indendørs eller udendørs. Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer. Vindmøllerne vil være mest markante fra nabo i Tværby og på Mølledamsvej samt fra sydsiden af Øster Bregninge. Vindmøllerne vil af hensyn til flysikkerheden formentlig få monteret en lampe med lavintensivt lys på toppen af møllehatten ved begge forslag. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en styrke, der svarer til en 9 Watt pære. Det er vurderet, at lyset ikke vil være væsentligt generende. Støjpåvirkning Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt. En bolig vil få over 42 db(a). Ærø Kommune kan derfor kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne. Den mest støjpåvirkede bolig er på Mølledamsvej. Skyggekast Ingen naboer vil få over ti timers reel skyggekast om året. Den mest udsatte bolig er nabo A på Mølledamsvej. Samlet vurdering af naboforhold Samlet set er den mest udsatte bolig nabo A på Mølledamsvej, der samtidig er den lodsejer, på hvis jord vindmøllerne er placeret. Lovgivning og anbefalinger fra miljøministeriet kan dog overholdes ved boligen for alle forhold. 4.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer 67

68 5 Øvrige miljøkonsekvenser 5.1 Luftforurening Emissioner Produktion af el på vindkraft fortrænger elektricitet produceret på konventionelle kraft- og kraftvarmeværker, hvor brændslet enten er kul, olie og naturgas og/eller i mindre grad biomasse og affald. Etablering af en større vindmøllekapacitet vil dermed medvirke til, at Danmark kan opfylde sin forpligtigelse i forhold til en reduktion af emissionen af drivhusgasser, den såkaldte Kyoto-aftale. 85 % af den producerede elektricitet i Danmark i 2006 stammer fra fossile brændsler, og den gennemsnitlige emission herfra udgjorde 621 g CO 2, 0,12 g SO 2 og 1,14 g NO x pr. produceret kwh. Reference /1/ Anvendes disse værdier, kan projektets positive effekt på emissionen af disse stoffer beregnes. I projektet opstilles tre nye vindmøller. Men samtidig nedtages fire ældre. Den emissionsmængde, de gamle møller kunne have fortrængt i deres restlevetid, fratrækkes de nye møllers emissionsfortrængning. Se tabel Geologi og grundvandsinteresser Vindmøllerne påtænkes placeret på en sydvendt kyststrækning med klinter, hvor jordbunden klassificeres som sandblandet lerjord med almindelige drikkevandsinteresser. Desuden er området udpeget til særligt følsomt landbrugsområde, hvor man ønsker at beskytte overfladevand. Området er i regionplanen udpeget som geologisk beskyttelsesområde på grund af klinterne. Anlægget står ca 100 m fra klinterne. Tabel 5.1 Reduktion af drivhusgasser Stof pr år 1 Mindsket emission, ton på 20 år Nye møller Ældre møller Reduceret emission Nye møller Ældre møller Reduceret emission Kultveilte, CO Svovldioxid, SO 2 2,5 0 2, Kvælstofoxider, NO x 23 0,25 22, Mindsket emission som følge af opstilling af tre nye vindmøllerne ved Bregninge og nedtagning af fire ældre møller. Andelen af vedvarende energi i elforsyningen må antages at stige med årene. Der vil derfor være størst unøjagtighed på værdierne efter 20 år. 1 Gennemsnit over 20 år. Sårbarhed Det vurderes, at spild af olie fra møller og køretøjer i området ikke vil udgøre en væsentlig trussel for recipient og grundvand, hvis der tages de nedenfor beskrevne forholdsregler. Risikoen svarer til den eksisterende anvendelse af forskellige køretøjer - fortrinsvis landbrugsmaskiner - i området. I anlægsfasen er risikoen for udslip af f.eks. diesel eller hydrauliske olier fra lastbiler og kraner, der anvendes under anlægsfasen, meget lille. Da sådanne udslip typisk sker under arbejdet, vil hurtige afværgeforanstaltninger kunne iværksættes, f.eks. i form af afgravninger eller oppumpning. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke vil påvirke de geologiske forhold ved klinterne, idet de er placeret i så stor afstand, at anlægsarbejdet ikke vil beskadige klinten. I driftsfasen vurderes risikoen for grundvands- og jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear, smøresystemer, hydrauliksystemer mv at være ubetydelig. Afhængig af gearkasse-typen rummer de eksisterende nye mølletyper typisk liter olie. Olieudslip af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Overskudsfedt i hovedlejer såvel som overskudshydraulikvæsker, 5 10 liter, opsamles i bakker. Skulle uheldet være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten afsættes på møllens hat og tårn. Samlet set vurderes der at være minimal risiko for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter både i forbindelse med anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen. 5.3 Naturbeskyttelse Beskrivelse af mølleområdet - eksisterende forhold Landskabet er et bakket morænelandskab, dannet under istiden, og vindmøllerne placeres på intensivt opdyrket landbrugsjord, der skråner ned mod kysten. Arealet er p.t opdyrket med enårige afgrøder af såvel vinter- som vårsæd. Møllerne placeres ca 100 m fra havstokken og kystskrænten/klinten, der flere steder nyder beskyttelse som bevaringsværdigt, mindre naturområde. Markerne dyrkes helt ned til skrænten. Selve stranden er en stenstrand bestående af større og mindre sten. Også i det nærmeste kystområde består bunden af sten bevokset med alger, såkaldt leopardbund blandt lystfiskere. Internationale beskyttelsesinteresser Den østligst placerede vindmølle kommer til at stå i en afstand af ca 500 m fra vestgrænsen for det internationalt beskyttede habitatområde nr sydfynske øhav. Udpegningsgrundlaget for dette område fremgår af tabel 5.2. I tabellen er angivet, hvorvidt det i denne VVMredegørelse er relevant at vurdere nærmere på eventuelle påvirkninger fra vindmølleprojektet. Habitatområdet er identisk med Fuglebeskyttelsesområde nr. 71, der igen arealmæssigt er identisk med Ramsarområde nr. 17, Sydfynske ø-hav, på nær kyst- 68

69 områderne på den sydøstlige del af Ærø. Den korteste afstand til fuglebeskyttelses- og ramsarområdet er ca. 2,5 km. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er især en række vade- og svømmefugle. Ramsarområdet er udpeget på grund af sin rige forekomst af især trækkende og overvintrende andefugle. På grund af afstanden vurderes det, at projektet ikke vil få nogen konsekvenser for fuglene i udpegningsgrundlaget, og eventuelle påvirkninger vil derfor ikke blive vurderet nærmere ud over de påvirkninger, der eventuelt vil kunne være på fuglefaunaen generelt. Beskyttede naturområder Af kort 5.1 fremgår det, at der findes en række fredede og beskyttede områder i nærheden af mølleområdet. Det grønne felt mod sydøst er habitatområdet. Ved den vestligste mølle findes et mindre vandløb samt et engområde, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Syd for møllerne findes nogle beskyttede kystoverdrev, og nord for møllerne ligger nogle små moser og vandhuller. De nye møller flyttes ca 50 m længere væk fra det lille vandløb og engen, men kommer til gengæld samtidig ca 50 m tættere på kysten og de beskyttede overdrev end den gamle mølle, der nedtages. Den østligste mølle placeres i kanten af et særligt biologisk interesseområde udpeget i Regionplan 2005, som nærmere omtalt på side 8 9. Området består af 3-området, som er et beskyttet kystoverdrev plus en bræmme og habitatområdet samt mellemliggende arealer. Fugle i området Der er ikke i denne sammenhæng foretaget systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle, og de allernærmeste arealer tæt omkring mølleområdet er ikke kendt for at indeholde specielle fugleinteresser. Som nævnt placeres møllerne på opdyrket landbrugsjord med fortrinsvis enårige kornafgrøder, og det er derfor usandsynligt, at der vil forekomme fugle i større omfang her. Eventuelle ynglefugle vil være at finde i markskel, småbevoksninger og 3-områderne i nærheden. De nærmeste fuglelokaliteter, som er optaget på Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsliste er Bregninge, lokalitet , ca en km mod nord, og Voderup Klint og Flak, lokalitet og , ca to km sydøst for mølleområdet. Reference /2/ For alle tre lokaliteter foreligger kun ganske få observationer af et meget begrænset antal fugle, og områderne er i ornitologisk sammenhæng uden større betydning. Nærmeste afstand til fuglebeskyttelses- og ramsarområdet nævnt ovenfor er ca 2,5 km. Fuglefaunaen i dette område vurderes derfor ikke at være af relevans for nærværende VVM-redegørelse. Tabel 5.2 Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 111 Sydfynske ø-hav * særlig beskyttelse Relevans for denne VVM-redegørelse: R relevant, IR ikke relevant Arter Biotoper Vegetationstyper Stor vandsalamander, R Sandbanker, IR En- og flerårig vegetation, IR Klokkefrø, R Mudder- og sandflader, IR Vegetation af kveller, IR * Kystlaguner og strandsøer, IR Strandenge, IR Lavvandede bugte og vige, IR Rev, IR Klinter, IR Forstrand og begyndende klitdannelse, IR Hvide klitter, IR * Stabile kystklitter, IR Kalkrige søer og vandhuller, IR Næringsrige søer, IR Vandløb med vandplanter, IR * Kalkrige moser og sumpe, IR * Kilder og væld, IR Rigkær, IR * Meget tør overdrev- og skræntvegetation, IR Overdrev og krat på kalkbund, IR Urtevegetation langs vandløb, IR Bøgeskov på muldbund, IR Egeskov på kalkrig bund, IR Kort 5.1 Beskyttede naturområder Ny vindmølle Beskyttet natur ( 3) EF-habitatsområde Særlig biologisk interesseområde Naturområder i nærheden af mølleområdet. Kort gengivet fra 69

70 Andre dyr Møllerne placeres på opdyrket landbrugsjord i omdrift uden særlig faunainteresser. Jorden behandles jævnligt maskinelt, gødskes og sprøjtes, og det er derfor usandsynligt, at der på selve mølleplaceringerne skulle findes specielt beskyttelsesværdige dyrearter, som vil blive skadet af opførelsen af møllerne. Dyr i nærområdet vil fortrinsvis findes i skel og hegn. I habitatområdet kan, foruden stor vandsalamander og klokkefrø, findes glatsnog, grøn frø, springfrø og markfirben, og i vandhuller bl.a. omkring Voderup by og Voderup Klint findes bl.a. klokkefrø. I de mindre vandhuller nord for mølleområdet findes grøn frø og springfrø og evt stor vandsalamander. På jord- og stendiger i nærområdet kan givetvis også findes markfirben. Reference /3/ Desuden kan der eventuelt forekomme forskellige flagermusarter (sydflagermus og dværgflagermus). Ifølge Dansk Pattedyratlas er der registreret sydflagermus og dværgflagermus på Ærø. Reference /4/ Dværgflagermus foretrækker frodig løvskov, så der er størst sandsynlighed for at sydflagermusen, der er en af Danmarks almindeligste flagermusarter, kan forekomme i området. Flora Der er ikke kendskab til eventuel forekomst af beskyttelseskrævende planter i selve mølleområdet, og intet taler for, at sådanne skulle vokse på stedet, der er agerjord i omdrift. Ved en botanisk registrering i 2000 blev der på enge og overdrev i nærområdet fundet Maj-gøgeurt og Ægbladet fliglæbe, som er fredede, og andre sjældne arter som f.eks. Elfensben-padderokke, Strandloppeurt og Bakkejordbær. Ingen særligt beskyttelseskrævende arter opført i habitatdirektivets bilag-4 blev registreret. Reference /5/ Foto 5.1 Stub af stynet pil på beskyttet dige. Konsekvenser i anlægsfasen Internationale beskyttelsesområder Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er først og fremmest diverse biotoper og vegetationstyper, som ikke vil blive påvirket af etableringen af vindmøllerne. Nærmeste afstand til området er ca 500 m, men der findes i øvrigt ikke noget fast afstandskrav til et habitatområde. Den acceptable afstand vurderes konkret i forhold til udpegningsgrundlaget, dvs, hvad det er, man gerne vil beskytte. I dette tilfælde omfatter udpegningsgrundlaget ikke arter eller biotoper, der kunne betinge en større afstand. Fuglebeskyttelsesområdet og Ramsarområdet er beliggende nord for Ærø, og udgør i hovedsagen farvandet mellem Ærø, Fyn og Tåsinge. Området ligger i så stor afstand fra møllerne, at etableringen af vindmøllerne ikke vurderes at få nogen effekt på diverse rastende vandfugle. Beskyttede naturområder En række mindre naturområder er beliggende forholdsvis tæt på mølleområdet. Der skal tages hensyn til områderne og det særlige biologiske interesseområde under etableringen af møllerne, således at arealerne ikke belastes unødigt, f.eks. ved oplag af materiel eller kørsel med tunge maskiner. Det samme gælder en række sten- og jorddiger i nærområdet. 70

71 Fundamentet på cirka 15 gange 15 m til den østligste mølle vil gå omkring seks meter ind over det særlige biologiske interesseområde, som på dette sted består af dyrket jord. Dermed placeres selve mølletårnet på kanten af området. Fundamentet støbes i et par meters dybde og overdækkes efter etablering atter med jord, hvorefter arealet fortsat vil kunne dyrkes. Det permanente arbejds- og serviceområde etablers på den nordlige side af møllen, uden for intersseområdet. Foto 5.2 I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper, som sandsynligvis indeholder forskellige padder og krybdyr, samt en række mere eller mindre sjældne planter. For at undgå berøring af det særlige biologiske interesseområde kan møllerækken vippes omkring den midterste vindmølle. Herved vil den østligste mølle kunne komme 5 10 meter længere fra klinten og den vestligeste mølle tilsvarende tættere på klinten. 3-området, strandklint, berøres ikke af etableringen af fundament. Der etableres tilkørselsveje til møllerne til brug for entreprenørmaskiner under etableringen af møllerne og senere til servicering. Vejene vil fortrinsvis følge eksisterende markveje, der forstærkes. På mindre strækninger skal der etableres nye. Vejene vil følge eksisterende skel og blive anlagt på dyrket jord. Under anlæg af veje og møller skal der tages hensyn til skel og småbiotoper, så disse ikke lider overlast i anlægsfasen. Fugle I etableringsfasen vil evt ynglende fugle, f.eks sanglærke og agerhøne, i en ikke nærmere defineret radius omkring byggefeltet givetvis blive skræmt væk. Det må dog formodes, at de vender tilbage igen efter færdiggørelsen, når roen genoprettes på lokaliteten. Andre dyr og flora Pattedyr, som måtte færdes i nærområdet, må ligeledes formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen. Når den er overstået, vil dyrene givetvis returnere i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode. Der findes ingen beskyttelseskrævende planter, hvor møllerne opføres. Tages der fornødent hensyn til de beskyttede småbiotoper under etableringen, vurderes det, at floraen ikke vil lide overlast i anlægsfasen. Konsekvenser i driftsfasen Internationale beskyttelsesområder Driften af vindmøllerne vil ikke have nogen effekt på de dyrearter, biotoper og vegetationstyper, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Det vurderes ligeledes, at afstanden til fuglebeskyttelses- og ramsarområdet er så stor, at møllerne heller ikke vil have nogen effekt på de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget her. Beskyttede naturområder Driften af møllerne vurderes ikke at få nogen negativ effekt på de mindre naturområder eller det særlige biologiske interesseområde, der findes i nærområdet. Som nævnt vil den østligste mølles fundament under jordoverfladen gå et stykke ind i det biologiske interesseområde, hvilket imidlertid ikke vil kunne erkendes på overfladen lidt tid efter retableringen af dyrkningsjorden. Servicering af møllerne under driften vil ske ad eksisterende eller nye markveje, der ikke krydser naturområderne. Beskyttede diger vil ikke blive berørt af projektet, da ingen veje krydser digerne og alle vende-, manøvre- og arbejdsarealer kan være på landbrugsjord. Fugle Som nævnt er fuglefaunaen i området beskeden, og den største gene for fuglelivet vil givetvis være forstyrrelseseffekten fra møllerne, idet risikoen for kollisioner under trækket er minimal. I en lang række undersøgelser af vindmøllers påvirkning af fugle er der generelt ikke blevet registreret væsentlige konflikter mellem fugle og vindmøller. F.eks. konkluderes det i reference /6/, der er en opsamling af eksisterende inden- og udenlandske undersøgelser på området, at risikoen for dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med vindmøller, uanset møllens art og størrelse, er lille, og den giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om effekter på populationsniveau. Kun i ganske få tilfælde er der konstateret væsentlige problemer, og da har det i al væsentligt omfang drejet sig om rovfugle, der uvist af hvilken årsag er kollideret med vindmøllerne (USA og Tyskland). Tilbage står forstyrrelseseffekten. I et tysk litteraturstudie, der omfatter 127 relevante undersøgelser, konkluderes det, at den væsentligste effekt af vindmøller på fugle er en forstyrrelseseffekt, der er artspecifik. Reference /7/ Mange fuglearter bekymrer sig tilsyneladende ikke væsentligt om møllerne, hverken på havet eller på land, mens andre, f.eks. gæs og ænder, i hovedsagen blot flyver uden om mølleområdet. Desuden vil en del 71

72 arter med årene udvise en tilvænning til møllerne, og enkelte arter, især spurvefugle, kan sågar profitere af tilstedeværelsen. Samtidig med opsætning af tre nye nedtages fire ældre møller, heraf tre på den samme lokalitet. Selvom de nye møller er større end de gamle, må det antages, at konsekvenserne for fugle og dyr vil være nogenlunde uændrede. Andre dyr Det må formodes, at der i nærområdet vil findes en række større pattedyr, såsom rådyr, ræv etc, som næppe vil blive påvirket af møllerne under driften. Det er sandsynligt, at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne og herefter frit vil færdes i området som hidtil. Ifølge EU s Habitatsdirektiv skal det vurderes, hvorvidt et projekt vil have negativ effekt på en særlig række af truede dyr og planter også uden for et udpeget habitatområde. Listen omfatter en lang række arter, hvoraf kun nogle få muligvis kan tænkes, at findes i nærområdet til det pågældende område. Det drejer sig om stor vandsalamander og klokkefrø, der begge indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde 111, og er knyttet til små vandhuller og søer, som i øvrigt ofte er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Dyrene påvirkes ikke af mølleprojektet, hvis småbiotoperne beskyttes under etableringen. Desuden findes i habitatområdet glatsnog, grøn frø, springfrø og markfirben. Nogle af disse arter vil givetvis også kunne findes uden for habitatområdet og ligeledes tilknyttet mindre vandhuller i området. Heller ikke disse vurderes at ville blive påvirket af projektet Desuden kan spidssnudet frø og strandtudse med nogen sandsynlighed tænkes at forekomme i nærområdet, men der findes dog ingen konkrete oplysninger herom. Opstilling af møllerne vil dog næppe være til ugunst for padderne. Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Endelig kan det ikke udelukkes, at forskellige arter småflagermus og diverse insekter opført på habitatdirektivets liste vil kunne findes i nærområdet, og da særlig knyttet til hule træer og beskyttede småbiotoper. Men der findes ingen konkrete oplysninger om forekomst, som i øvrigt også vurderes som tvivlsom. I givet fald påvirkes dyrene i øvrigt næppe væsentligt af møllerne. Det skyldes blandt andet, at de potentielle arter af flagermus jager relativt lavt over vegetationen. I den sammenhæng kan det måske betragtes som en fordel, at tre små vindmøller med lav rotorhøjde udskiftes med tre store vindmøller med høj rotorhøjde, idet kollisionsrisikoen derfor bliver mindre på trods af, at rotorarealet bliver større. Registrerede dødsrater, 0 5 flagermus/mølle/år eller 0,4 0,1 flagermus/kontrol, i en række undersøgelser er så små, at effekten ikke vil få negative konsekvenser på populationsniveau. Se Reference /7/ og /8/ vedrørende flagermus. Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende, rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel tilstedeværelse af sådanne arter. Flora Der findes ingen småbiotoper i selve projektområdet, hvor beskyttede eller fredede planter eventuelt ville kunne findes, da det er intensivt opdyrket agerjord, og floraen på småbiotoperne i nærområdet vil ikke blive påvirket af møllerne i driftsfasen. Klimaforandring Det er givet, at holder forudsigelserne om klimaforandringer ved et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren stik, vil dette få særdeles mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet generelt. Tendenser til ændringer ses allerede i Nordsøen i forhold til diverse fisk og artssammensætningen. Projektet kan derfor på grund af sin CO 2 -fortrængning siges at bidrage til at holde disse klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store sammenhæng er beskedent. Konklusion Internationale beskyttelsesområder Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet trods nærheden til et internationalt habitatområde og lidt længere afstand til et fuglebeskyttelseområde er uproblematisk, og projektet ikke vil få negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i øvrigt, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter, som ville kunne påvirkes i området, hvor møllerne præcist placeres. 3-områder i nærområdet I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper, som sandsynligvis indeholder forskellige padder og krybdyr, samt en række mere eller mindre sjældne planter. Det er væsentligt for beskyttelsen af disse dyr og planter, at disse biotoper ikke berøres af projektet. Det gælder såvel naturtyper omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven som fredninger, reservater og øvrige naturinteresser. Særlige biologiske interesseområder Ligesom møllerne ikke berører nærliggende 3-områder, berører de næsten ikke det biologiske interesseområde, og dyre- og planteliv her vurderes derfor ikke at blive påvirket af projektet. For at sikre fremtidige naturforbedringsprojekter, kan man dreje møllerækken omkring den midterste mølle, så ydermøllerne forskydes 5 10 m i forhold til kysten. Globalt miljø Den største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes at være positiv i form af fortrængning af CO 2 fra konventionelle kraftværker. 5.4 Ressourcer og affald Energi- og ressourceforbrug Under normal drift producerer en moderne vindmølle på 3 4 måneder en energimængde, der svarer til den mængde energi, der er medgået til produktion og opførelse af møllen. Med en forventet levetid på ca 20 år medfører det, at en mølle i sin levetid vil producere ca 72

73 70 gange mere energi, end der er brugt til produktion af materialer til møllen og opførelsen. Til produktionen anvendes først og fremmest glasfiber til vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Til fundamentet anvendes omkring 450 m 3 armeret beton. Affald Efter opstilling og idriftsættelsen af vindmøllerne vil alt materiel, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret. Eventuel olieaffald i driftsfasen vil blive behandlet efter kommunens anvisninger. Fundamenterne fra de sanerede vindmøller vil blive nedknust og anvendt til anlæg og forstærkning af tilkørsels- og arbejdsveje til de nye vindmøller. Ved nedtagning af vindmøllerne efter endt drift forventes det, at størsteparten af de anvendte materialer kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til mindst en meter under terræn, så planteavl eventuelt vil kunne genoptages. Under nedtagningen skal der drages omsorg for, at beskyttede småbiotoper i nærområdet ikke belastes unødigt. Foto 5.3 Grantræ i tåge ved vindmølleområdet. Sparet produktion af slagger og flyveaske Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret hovedsagelig på basis af fossile brændsler, især kul, og vil derfor også mindske produktionen af slagger og aske, som ellers ville have forekommet. På baggrund af fordelingen af produktionen af elektricitet fra forskellige brændsler og vedvarende energikilder kan det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske vil blive reduceret med cirka 40 g pr. kwh. Reference /1/ Sparet slagger og flyveaske udgør derfor ca 785 t pr år eller tons i møllernes samlede levetid. 5.5 Andre miljømæssige forhold Rekreative interesser Ud over anvendelse til planteavl anvendes nærområdet rekreativt af publikum, idet en kommunal grusvej fører ned til stranden. Desuden foregår et fiskeri efter havørred fra stranden. Muligvis anvendes markerne til jagt af lodsejerne. Projektet vil ikke forringe disse anvendelser. På stranden vil støj fra vindmøllerne oftest blive overdøvet af bølgeslag mod stranden. Vibrationer Vindmøllerne opstilles på et pladefundament. Skulle nærmere undersøgelser vise, at fundering er nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der er dog ingen bygninger i nærområdet, der eventuelt ville kunne skades af de rystelser, der vil opstå i den forbindelse. 5.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser Luftforurening, klima og miljø Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på i alt tons CO 2, eller godt t/ år. Det svarer til knap ½ af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Det vil sige, at der skal ca 2000 lignende projekter til for at klare Danmarks samlede forpligtigelse i forhold til at reducere emissionen af CO 2. Projektets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer med temperatur- og vandstandsstigning, som er den sandsynlige konsekvens af en fortsat emission af CO 2 i uændret målestok. Set i bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, idet reduktionen kun kan opnås gennem mange, mindre bidrag. Sammenlagt spares miljøet desuden for en affaldsproduktion på knap tons slagger og flyveaske, eller godt 778 t pr. år. Grundvand Det vurderes, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil være minimal. Naturbeskyttelse Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed er tillagt fuglelivet og dyrearter nævnt i habitatdirektivet på grund af det nærtliggende habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. Men projektet forventes ikke at få negativ indvirkning på hverken dyrelivet i habitatområdet eller fuglelivet i det hele taget, hverken for ynglefugle eller for trækfugle under rast og fouragering eller under træk til og fra området. Projektet forventes heller ikke at få negativ indvirkning på beskyttede småsøer og vådområder i nærområdet eller på andre 3-områder i nærheden eller på beskyttede plante- og dyrearter, som eventuelt kan være at finde på disse biotoper. Den sydliste vindmølle er placeret tæt på et særligt biologisk interesseområde. Dyre- og planteliv her vurderes ikke at blive påvirket af projektet, idet fundamentet efter anlæg vil blive tildækket med jord. For at sikre fremtidige naturforbedringsprojekter, kan man dreje møllerækken omkring den midterste mølle, så ydermøllerne forskydes 5 10 m i forhold til kysten. Ligeledes forventes ingen negative konsekvenser for en række smådyr som småflagermus med flere, der er beskyttet af habitatdirektivet. 73

74 6 Andre forhold 6.1 Arealanvendelse Vindmøllerne opstilles på private landbrugsejendomme, og arealerne, hvorpå møllerne opstilles, indgår i landbrugsdrift. Omkring hver mølle udtages et areal på ca 600 m 2 til fundament og arbejdsareal, hvoraf de 400 m 2 udtages permanent. Der etableres i alt ca 930 m adgangsveje med en bredde på minimum 4,5 meter til møllerne. Heraf anlægges 260 m som forstærkning og udvidelse af eksisterende veje og 670 m som ny vej. Vendeplads i forbindelse med opførelsen reetableres og tilsås. I alt udtages permanent omkring m 2 jord af landbrugsdrift. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. 6.2 Forhold til lufttrafik Møllerne får en totalhøjde på over 100 m. Statens Luftfartsvæsen skal derfor høres, for at afgøre, om vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til flysikkerheden. De skal måske afmærkes med et konstant lysende, lavintensivt rødt lys på mindst 10 Candela, der svarer til styrken i en 9 Watt pære. Lyset skal placeres på nacellen, vindmøllehuset, og være synligt 360 grader i vandret plan. Reference /1/ Nærmeste flyveplads er Ærø Flyveplads ved Marstal i afstanden knap 10 km i luftlinie. Møllerne vil ikke genere ud- og indflyvning til lufthavnen. 6.3 Radiokæder Der er ikke kendte radiokædeforbindelser indenfor nærområdet af vindmølleprojektet, og der er ifølge regionplanen ikke planlagt nye forbindelser i området. I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM er der rettet forespørgsel til TDC, Sonofon, Telia Mobile, Telmore, Tele2mobil, Hi3G, Broadcom Aps, Dansk Telecom A/S, A+ Arrownet, Eltra, Netdesign, Broadcast Service Danmark, TVDanmark/Kanal 2, Telia Stofa A/S og Telia Net om projektets mulige interferens med deres respektive signaler. Ingen af de kontaktede teleselskaber har kommentarer til projektet. 6.4 Ledningsanlæg Energinet.dk er kontaktet vedr. el- og gasledninger. De er ikke fremkommet med kommentarer. Omkring 200 m nord for vindmøllerne løber en eksisterende 60 kv luftledning. Vindmøllerne vil ikke berøre disse ledninger. Der er ingen naturgashovedledninger eller fordelingslinier i nærheden. 6.5 Socioøkonomiske forhold Det vurderes ikke, at de forventede miljøpåvirkninger af anlægget vil have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri. Tværtimod vil etableringen af et energisystem, der dækker hele øens elforbrug fra vindenergien, give Ærø mulighed for at styrke øko-turismen. 6.6 Manglende viden Der er rejst usikkerhed omkring vindmøllers udsendelse af infralyd og lavfrekvent støj. Infralyd er lyd under 20 Hz, og er ikke hørbart for mennesker. Hidtidige undersøgelser har ikke påvist infralyd og lavfrekvent støj, som overskrider de eksisterende støjregler. Reference /2/ Miljøstyrelsen har foreløbigt konkluderet, at bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er udtømmende på støjområdet, så der ikke er lejlighed for miljømyndighederne til at stille supplerende krav om lavfrekvent støj eller infralyd fra møllerne. Reference /3/ I Støjbekendtgørelsen er det fastlagt, at lavfrekvent støj ikke må overstige 20 db(a) ved nærmeste bolig. Miljøstyrelsen har indtil nu ikke grund til at tro, at dette ikke er overholdt ved de nye vindmøller. For at afdække, om der er mere lavfrekvent støj og infralyd, end man i dag har oplyst, har flere energiselskaber sammen med vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen igangsat et forskningsprojekt, som skal være med til at give grundlaget for at vurdere, om der er behov for en revision af Støjbekendtgørelsen. Projektet forventes afsluttet i løbet af Alternativer 7.1 Nul-alternativet Projektet Ved 0-alternativet bliver der ikke opført nye vindmøller. Af de eksisterende vindmøller vil de tre være 20 år gamle i 2008 og dermed have brugt deres tekniske levetid. Den ene af de tre fungerede ikke i foråret Det er imidlertid planen at istandsætte vindmøllerne og drive dem videre i yderligere mindst 10 år, hvis man ikke kan opføre nye vindmøller. Hvis de eksisterende fire vindmøller bliver stående, vil der ved Bregninge stå tre vindmøller, der ikke fremtræder som en samlet gruppe. To af de tre møller er ens. Den fjerde af de eksisterende fire vindmøller står ved Søby og er magen til de to ens ved Bregninge. Totalhøjden ved Bregninge er henholdsvis 45 og 53 m, og ved Søby 45 m. Vindmøllernes samlede kapacitet er kw. Deres samlede produktion i den tekniske restlevetid, indtil de er 20 år gamle, er i kapitel 2 beregnet til MWh. Vælger man at renovere de eksisterende vindmøller, så de kan producere endnu mindst 10 år, vil de kunne produ- 74

75 cere cirka MWh, eller 6 % af, hvad de nye vindmøller kan producere. I hovedforslaget er der regnet med, at møllerne står til deres 21-års fødselsdag. Landskabet De eksisterende vindmøller ved Bregninge opleves næsten udelukkende i området mellem Vindeballe og Vester Bregninge og fra kysten til højdedragene med Synneshøj. Med den relativt store rotationshastighed kan de godt virke forstyrrende. Vindmøllen ved Søby virker markant i området syd for byen. Den spredte placering af vindmøllerne medfører, at et relativt stort område er påvirket af vindmøller. Påvirkning af miljøet i øvrigt Støj og skyggekast Støjbelastningen fra de eksisterende møller er ikke nærmere undersøgt. Skyggekastet fra de eksisterende møller er ligeledes ikke undersøgt, men der vil næppe være tale om gener fra skyggekast. Luftforurening 0-alternativet sparer miljøet for tons CO 2, 3 tons SO 2 og 27 tons NO x i de 10 år som vindmøllerne forventes at kunne fungere efter en renovering. Det svarer til 6% af de emissioner, som projektforslaget vil spare miljøet for. Geologi, grundvandsinteresser og naturbeskyttelse Miljøpåvirkningerne knyttet til de eksisterende fire vindmøller bibeholdes. Der er ikke foretaget nærmere vurderinger af disse møller. Ressourcer og affald 0-alternativet vil i alt spare miljøet for 960 tons slagger og flyveaske under antagelse af en yderligere levetid på 10 år for de enkelte møller, hvilket svarer til 6% af det, som hovedforslaget vil spare. 7.2 Placering af møllerne ved Rise Mark I offentlighedsfasen har det været foreslået at placere vindmøllerne ved de eksisterende tre 2 MW vindmøller ved Rise Mark. Samling af vindmøllerne på Ærø kan landskabeligt være en fordel. Det er imidlertid således, at området ved Rise Mark ikke kan bære tre vindmøller yderligere. Møllerækken kan ikke forlænges i nogen af retningerne, da vindmøllerne vil komme for tæt på naboboliger. Endvidere vil støjniveauet ved naboerne ved det udvidede anlæg være større end for det eksisterende, hvorved der vil være risiko for, at støjreglerne ikke kan overholdes. 7.3 Placering af møllerne ved Leby Det er foreslået, at vindmøllerne kan placeres ved Leby. Denne mulighed blev undersøgt og forkastet i forbindelse med planlægningen af vindmøllerne ved Rise. Området ved Leby blev fravalgt af landskabelige grunde, hvor nærheden til Søby Volde var hovedårsagen. Fra voldanlægget ville vindmøllerne stå store og dominerende over bakkerne mod syd. Blandt andre rejste Skov- og Naturstyrelsen indsigelse mod Leby-projektet. 7.4 Placering af møllerne ved Skjoldnæs Fyr Et tredie forslag fra debatfasen er placering ved Skjoldnæs Fyr. Forslaget er ikke nærmere undersøgt, da vindmøllerne vil blive placeret i et større sammenhængende landskabsområde ifølge Regionplan 2005 for Fyns Amt. Vindmøllerne vil blive meget synlige i det Sydfynske Øhav og dermed påvirke store dele af oplevelsen af øhavet. 7.5 Placering på havet Et fjerde forslag i debatfasen er placering af vindmøllerne på havet. Placering på havet forvaltes af Energistyrelsen for staten. Kommunerne kan ikke placere vindmøller på havet, og havplacering er dermed ikke et alternativ for en ansøgning om vindmøller på landjorden. Der er for nylig offentliggjort en ny placeringsundersøgelse for vindmøller på havet. I undersøgelsen vil man af hensyn til synligheden placere vindmøllerne mindst 20 km fra kysten. Der er ikke udpeget områder i nærheden af Ærø. Foto 7.1 Fra Mølledamsvej kan man opleve alle tre eksisterende vindmøller i det bølgede kystlandskab ved Bregninge. Foto 7.2 Møllen ved Søby, der bliver taget ned, hvis projektet ved Bregninge gennemføres. 75

76 8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt de umiddelbart indlysende finder man: - Reduktion af emissioner fra kraftværker - Støjpåvirkning - Skyggekast ved naboboliger Reduktion af emissioner Vindmøllerne i projektet vil reducere udledningen af CO 2 med en mængde, der svarer til ½ promille af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Dertil kommer en reduktion af udledning af bl.a svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte eksterne omkostninger. Reference /1/ Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser og stormskader - og med syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader. Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt for tidlig død. EU har i forskningsprojektet ExternE Externalities of Energy, beregnet de eksterne omkostning ved elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte lande. I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft beregnet til øre pr kwh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr kwh. Reference /2/ Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har beregnet, hvor meget kraftværkernes luftforurenings påvirkning af sundheden koster, og DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 Eurocent, eller 17 øre per kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen. Reference /3/ DMU har i sin seneste rapport om emnet fra 2007 set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed, og som skyldes forurening med SO 2, NO x og partikler. Reference /4/ Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund af væsentlig mere præcise atmosfæriske beregninger og et mere præcist datagrundlag for befolkningens fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra 0,42 eurocent pr kwh over 3,44 til 6,34 eurocent pr kwh over årene Højst for Vestforbrændingen og lavest for Amagerværket. Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af tungmetalforureningen og uden CO 2 -omkostningen. Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca 7 øre pr kwh ved en CO 2 -kvotepris på 150 kr pr ton.. Reference /5/ Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en rigere tilværelse. Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier Støjpåvirkning Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet, og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 db(a) er anset for et kritisk niveau. Reference /6/ Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og over døgnet fra 45 db(a) til 35 db(a) i områder med åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer. Lavest om natten, da man er mere følsom for lyd, når man skal sove. Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme. For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et maksimalt støjniveau på 39 db(a) i boligområder, og 44 db(a) ved enkeltboliger i det åbne land. Der er i kapitel 4 nærmere redegjort for støjreglerne for vindmøller, og støjniveauet ved naboboligerne i det åbne land er beregnet. Ingen udsættes for mere end 43,6 db(a), ifølge beregningerne i kapitel 4. 76

77 Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er meget følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der gentages ca hvert andet sekund ved de store møller. Monotonien kan være en del af problemet ved påvirkningen, men vil næppe kunne høres med en vindhastighed over 8-12 m/s, der svarer til frisk til hård vind, på grund af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse. Skyggekast ved naboer Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme, hvis det falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor er det vejledende fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt. For at begrænse skyggekastet, kan man stoppe vindmøllen i det tidsrum, det foregår. I kapitel 4 er der redegjort for, hvor meget vindmøllerne ved Bregninge vil kaste skygger ved naboer fra de roterende vinger. Ved den nabo, der er mest udsat, drejer det sig om knap 5½ time om året indendørs. 8.2 Overvågning I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse om afværgning af skyggekast. Endvidere kan der være stillet krav til placeringen i forhold til byggelinier, afstand til naboer eller andre forhold. Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægget ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i Støjbekendtgørelsen eller VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og udseende vil sammen med andre uønskede miljøpåvirkninger fra møllen stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. Foto 8.1 Solnedgang 77

78 9 Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Kort 1.1 Vindmøllernes placering 6 Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer 7 Tabel 1.1 Sammenligning af forslagene 10 Kort 2.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer 12 Kort 2.2 Vindressourcer i 70 meters højde 13 Figur 2.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning 13 Kort 2.3 Saneringsmøller 13 Tabel 2.1 Saneringsmøllernes kapacitet 14 Kort 3.1 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner 18 Kort 3.2 Ærø ca år Kort 3.3 Registreret og beskyttet kultur i nærområdet 20 Kort 3.4 Kulturområder på Ærø 20 Kort 3.5 Terræn og synlighed 23 Kort 3.6 Visualiseringspunkter i nær- og mellemzone 24 Kort 3.7 Visualiseringspunkter i fjernzonen 25 Tabel 4.1 Forhold ved naboboliger 59 Kort 4.1 Oversigt over naboboliger 59 Kort 4.2 Støjkurver ved projektforslaget ved vindhastigheden 6 m/s 64 Tabel 4.2 Støjpåvirkning ved naboer 65 Kort 4.3 Skyggelinjer indendørs ved hovedforslaget 66 Tabel 4.3 Skyggekast ved nærmeste naboer 67 Tabel 5.1 Reduktion af drivhusgasser 68 Kort 5.1 Beskyttede naturområder 69 Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier Anvendte forkortelser og begreber bl.a, blandt andet ca, cirka CO 2, kuldioxid, kultveilte db og db(a), decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A'et refererer til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse DMU, Danmarks Miljøundersøgelser. Drumlins, strømlinede bakker, som er landskabsformer dannet ved sålen af den hurtigtflydende Ungbaltiske Isstrøm, der rykkede frem gennem Østersøen fra sit kildeområde oppe omkring Stockholm og Ålandsøerne for ca år siden. et al, et alii, latin, og andre. Udtrykket bruges, hvis der er mere end en forfatter til en videnskabelig bog eller artikel etc, et cetera, latin, og så videre EU, Den Europæiske Union, et internationalt politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 europæiske lande f.eks, for eksempel g, gram, enhed for masse GPS, Geografical Position System, amerikansk system til at bestemme geografisk placering på jorden ved hjælp af satelitter Hz, hertz, bølgefrekvens, svingning per sekund km, kilometer, 1000 meter, længdemål kw, kilowatt, 1000 watt m, meter, længdemål m/s, meter pr sekund, hastighed mv, med videre MW, megawatt, 1000 kilowatt, watt MWh, megawatttime, En gennemsnitlig husstands årlige elforbrug er i disse år på 3,43 MWh m 2, kvadratmeter, flademål m 3, kubikmeter, rummål nr og nr., nummer NO x, fællesbetegnelse for kvælstofoxid, kvælstofilte, NO, og kvælstofdioxid, NO 2 pr, per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr mølle, Effekt for hver mølle p.t, pro tempore, latin, for tiden, for øjeblikket red, redaktion SO 2, svovldioxid t, tons t/år, tons per år VVM, vurdering af virkning på miljøet 0-alternativ, nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold %, procent, pr hundred, promille, pr tusind, paragraf 9.3 Referenceliste Kapitel 1, Indledning /1/ Miljøstyrelsen, civilingeniør Jesper Mogensen, af 24. november 2006 til Tove Kjær Hansen, Dong Energy, med flere. Kapitel 2, Beskrivelse af anlægget /1/ Energistyrelsen: Energistatistik

79 Kapitel 3, Landskabelige forhold /1/ Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, /2/ Det Kulturhistoriske Centralregister, /3/ Langelands Museum. I af 18. maj 2007 til SJ-Consult. /4/ Statens Luftfartsvæsen har endnu ikke svaret skriftligt på en henvendelse om sagen. Kapitel 5, Øvrige miljøforhold /1/ Naturlig Energi. Februar 2007: Vindmøller og drivhuseffekten. Faktablad M2 /2/ /3/ Personlig kommmentar, Knud Nielsen, Ærø Natur- og Energiskole /4/ Hans J. Baagøe og Thomas Secher Jensen (red.): Dansk Pattedyratlas. København /5/ Personlig kommmentar, Mogens Lind Jørgensen, Svendborg kommune /6/ DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspektiver /7/ H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinning auf die biologische Vielfalt am Beispile der Vögel und der Fledermäuse Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU /8/ Report of the International Working Groupe on Wind Turbines and Bat Populations. Kapitel 6, Andre forhold /1/ Brev fra Statens Luftfartsvæsen, ingeniør Torben I. Lundbeck, 13. september /2/ Christian Sejer Pedersen og Henrik Møller: Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg. Afdeling for Akustik. Aalborg Universitet /3/ fra Miljøstyrelsen, civilingeniør Jesper Mogensen, 24. november 2006 til Tove Kjær Hansen, Dong Energy, med flere. Kapitel 8, Sundhed og overvågning /1/ ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation phase. /2/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juni 2002 /3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. Faglig rapport fra DMU, nr København 2004 /4/ Mikael Skou Andersen m.fl: EVA a non-linear Eulerian approach for assessment of health-cost externalities of air pollution. Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej 14, DK-8410 Rønde www2.dmu.dk/pub/eva_artikel.pdf /5/ Mikael Skou Andersen og Lise Marie Frohn: De eksterne omkostninger ved energiproduktion. I Månedsmagasinet Naturlig Energi, maj 2007, 29. årgang, nr 9. /6/ Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni Litteraturliste Bekendtgørelse nr 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Bekendtgørelse nr 883 af 18. august 2004 af lov om planlægning. Bekendtgørelse nr 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov omplanlægning. (Samlebekendtgørelse.) Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. (Støjbekendtgørelsen.) Cirkulære nr 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, august Energistyrelsen: Fremtidens Havmølleplaceringer. København Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER externe.info. Fyns Amt: Regionplan 2005, december Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Notat. 22. juni Journal nummer SN / M Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering nr 9 fra Miljøstyrelsen Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land. Februar Vejledning nr 39 af 7. marts 2001 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Vindmølleindustrien: Vindformation. Nyheder fra Vindmølleindustrien. nr 43, juni Ærø Vindmøllelaug: Vindmøller ved Rise Mark og Leby Kobbel på Ærø. VVM, juni

80 Vindmøller ved Bregninge på Ærø VVM-redegørelse og miljørapport Juli 2007 Rapport udarbejdet af Svendborg Kommune i samarbejde med SJ-Consult, PlanEnergi og VE-Organisation Ærø og Ærø Vind 3 I/S. Redaktion og layout: SJ-Consult Landskabsvurdering: SJ-Consult Miljøvurdering: PlanEnergi Foto og visualisering: SJ-Consult Beregning af produktion: SJ-Consult Beregning af støj og skyggekast: Vestas Northern Europe A/S Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen. Bearbejdning: SJ-Consult Tryk: MIDTFYNS BOGTRYK APS, 5750 Ringe Oplag: 300 Forside: Visualisering fra Øster Bregninge Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg Tlf Yderligere eksemplarer af hæftet kan rekvireres hos: Energikontoret Vestergade Ærøskøbing Tlf