Projektbeskrivelse. Indhold. Biogasanlæg nord for Vig Tons Biomasse. Odsherred Kommune og Odsherred BioEnergi Februar 2017

Transkript

1 Odsherred Kommune og Odsherred BioEnergi Februar 2017 Projektbeskrivelse Biogasanlæg nord for Vig Tons Biomasse Indhold 1 Introduktion Projektet... 1 Lokalisering... 1 Bebyggelse... 2 Kapacitet og produktion Produktionskapacitet... 4 Biogasanlægget Oplysninger om biomassesammensætning Oplysninger om forbrug af energi og væsentlige hjælpestoffer Flow ind og ud Procesforløb... 7 Behandling af biomasse... 7 Behandling af biogas Svovlrensning Flare Energianlæg Driftsforstyrrelser, der kan medføre væsentlig øget forurening Start og nedlukning Emissioner fra biogasanlægget... 9 Lugt OML-beregning Emissioner ved drift der afviger fra normal drift Transport læsning og losning Diffus lugt og ammoniak Sikkerhedsventiler SRO system Orientering af naboer Gasledning Bilag... 13

2 1 Introduktion Byrådet vedtog den 15. marts 2016 den Strategiske Energiplan for Odsherred Kommune, hvor en af de vigtigste indsatser er at arbejde videre mod at realisere et biogasanlæg. Et biogasanlæg i Odsherred vil kunne reducerer ca. en tredjedel af det CO 2 reduktionsmål vi skal nå inden Desuden vil biogasanlægget kunne sikre nogle fornuftige varmepriser i fremtiden. Projektet vil blive realiseret i to etaper, hvor første etape vil behandle en råvaremængde på op til ton, og anden etape er en fordobling af kapacitet og produktion i forhold til første etape. For at give mulighed for udvidelse tages der i VVM-redegørelsen udgangspunkt i en samlet råvaremænge på tons. Biomassen leveres fra svine- og kvægbrug i området, minkgylle, dybstrøelse, restafgrøder fra landbrug samt industrielle restprodukter (slam) og grønt husholdningsaffald. I første etape af projektet afsættes biogassen til Vig Fjernvarme. I anden etape leveres også til fjernvarmeværkerne i Nykøbing Sjælland, Højby- Svinninge og Grevinge. VVM-redegørelsen vil kun behandle etableringen af gasledningen til Vig Fjernvarme. 2 Projektet Denne projektbeskrivelse omhandler etablering af et biogasanlæg på adressen: Holbækvej 15, 4560 Vig i Odsherred Kommune. Formålet med projektet er at: Sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området Producere biogas til salg til fjernvarmesektoren, der anvender gassen til kombineret produktion af el og varme. I første etape af projektet afsættes biogassen til Vig Fjernvarme. I anden etape leveres også til fjernvarmeværkerne i Nykøbing Sjælland, Højby-Svinninge og Grevinge. Denne projektbeskrivelse omhandler det fuldt udbyggede anlæg, samt gasledningen til Vig. Lokalisering Anlægget placeres på en del af matrikel 4a, Ll. Egebjerg By, Vig med tilhørende adresse: Holbækvej 15, 4560 Vig. Grunden ejes af Kenneth Øster, der sammen med Preben Hansen er ejere af første etape af biogasanlægget (Odsherred BioEnergi). Området ligger i landzone og udgør ca. 3,3 ha. Der udarbejdes lokalplan for området i forbindelse med projektet. Nærmeste naboer ligger ca. 250 m mod nordvest på matrikel 4h, og mod sydvest på matrikel 10a. Grunden grænser mod vest, nord og øst op til Holbækvej og den meget trafikerede Rute 21, hvorfor støjniveauet i området er signifikant. Side 1 af 14

3 Bebyggelse Der planlægges etableret følgende bygningselementer jf. nedenstående Tabel 1 Tabel 1 Planlagte bygningselementer efter realisering af 2. etape af bygningsprojektet. Skema jf. vedhæftede fakta ark. Bygningselementer: * Areal Rumfang Højde o. terræn Antal m 2 m 3 m m Ca. Primær rådnetank: Sekundær rådnetank: ,5 Indtagtank (nedgravet): Mixtank: ,5 Lagertank (glycerintank): ,5 Varmeveksler: ,2 12,5 Gaslager: ,5 Forlagertank: ,2 12,5 Efterlagertank: ,2 12,5 Maskinhal (læsse/lossehal): ,5 Teknik-/mandskabsbygning 1: ,5 Teknik-/mandskabsbygning 2: ,5 Plansilo/ensilageplads: * Henvisning til nummerering af bygninger i bygningsoversigten, som er vedhæftet. De primære rådnetanke, samt mixtanken etableres som isolerede og beklædte ståltanke. De sekundære rådnetanke opføres i beton, isolerede og med gastæt kuppelformet PVC membran overdækninger, der fungerer som gaslagre. Indtagtanken er udført i beton med oplukkeligt betonlåg. Indtagtanken placeres i forbindelse med teknik-/mandskabsbygning nr. 2. Råvarelagertankene udføres som ståltanke med beklædning svarende til de primære rådnetanke. Forlagertanken udføres af beton til opbevaring af rågylle. Den forbindes med pumpeledning til mixtanken. Efterlagertanken laves ligeledes i beton med enkeltlags PVC membran. Maskinhallen opbygges i stålplader og fungerer dels som læsse/losse hal og dels til opbevaring af traktor/gummihjulslæsser. Der vil være mulighed for vask af køretøjer i læsse/losse hallen. Der etableres afsug for udstødningsgas. De to teknikbygninger er beklædt med stålplader. Teknikbygning 1 er delt i to, hvor den ene del indeholder styringsdelen og den anden del indeholder pumper, varmedistribution til tanke og mekaniske installationer. Teknikbygning 2 har til formål at optimere betingelserne for indtagtanken, som ligger under denne bygning. Der etableres en port i bygningen, så der kan lukkes af til omgivelserne. Forlager-, efterlager- og indtagtankene er alle delvist nedgravede. Alle andre bygningsdele opføres med sokkel over terrænniveau. Der er indbygget sikring for overfyldning på alle tanke. Side 2 af 14

4 Der etableres derudover et lugtfilter (nr. 11 på bygningsoversigten). Lugtfiltret renser for H 2S og lugtstoffer fra hhv. læsse/lossehal, forlagertank og indtagtank. Den beregnede skorstenshøjde er ca. 20 m. Af energianlæg etableres hhv. et varmepumpesystem (2 x 0,5 MW) og en oliekedel (<1 MW). Der etableres en gasfakkel på ca. 8 meter til afbrænding af overskydende gas, en brovægt til ind- og udvejning af biomasse og en kondensatbrønd, ca. 10 m fra sekundær rådnetank, til opsamling af kondensat fra nedkøling af biogassen. Det bebyggede areal vil samlet udgøre ca m 2. med et samlet bygningsvolumen på ca m 3 inkl. plansilovolumen. Bebyggelsesprocenten vil være ca. 41%. Den maximale bygningshøjde vil være på primærreaktorerne, som bliver på ca. 26 m over terræn. Se også vedhæftede fakta ark. Planlagt placering af diverse anlægsdele fremgår af vedhæftede bygningsoversigt. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringerne fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Kapacitet og produktion Der er tale om et nyt biogasanlæg med en kapacitet til behandling af op til ton biomasse årligt og et output af biogas på ca. 8,3 mio. m 3 CH 4 årligt, svarende til ca. 13,5 mio. m 3 rå biogas årligt (61% CH 4). Anlægget skal afgasse gylle, planterester og energiafgrøder fra ejernes landbrugsproduktioner, samt mindre mængder restaffald. Med høj andel af egne biomasser sikres en høj grad af forsyningssikkerhed. Dette afføder en jævn stabil tilførsel af råvarer og en tilsvarende stabil og robust produktion af gas og afgasset biomasse. Biogasanlægget drives termofilt ved ca. 52 C i primærtankene og på ca C i sekundærtankene. Opholdstiden i hver af disse tanke er ca. 30 døgn. Biomasse til- og fraføres anlægget med lastbil eller traktor. Flydende gødning transporteres i tankbiler og tilføres via et lukket system. Fast biomasse, der ikke afgiver lugt kan transporteres i åbne vogne, mens biomasse, der kan afgive lugt, transporteres i lukkede vogne. I biogasprocessen hygiejniseres biomassen til omsætning i henhold til Biproduktforordningen (EU Regulativ EF 1069/2009 artikel 32) jf. anlæggets veterinære godkendelse. Den afgassede biomasse bringes retur til ejernes marker, hvor den kan udspredes på landbrugsarealer godkendt til udspredning af husdyrgødning, i henhold til de til enhver tid gældende regler herfor. Side 3 af 14

5 Biogassen opsamles i fleksible lagre over de sekundære reaktorer (gaslager), hvor der finder en biologisk gasrensning sted. Den biologiske proces består i at naturligt forekommende bakterier kan omsætte H 2S til brint og rent svovl. Bakterierne er aerobe og kræver ilt tilført. Luften hertil suges ind via forlagertanken, hvorved der opretholdes en konstant og jævn indadgående luftstrøm i denne. For at sikre mod, at der udvikles knaldgas, forsynes afgangen fra gaslager med iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen stoppes tilsætningen af luft automatisk og der gives alarm til driftspersonalet via SRO-systemet. Biogassen nedkøles, tryksættes og metanmængden måles og logges, inden den via rørledning ledes til forbrug på de tilknyttede fjernvarmeanlæg. 3 Produktionskapacitet Biogasanlægget Oplysninger om biomassesammensætning Biogasanlægget dimensioneres med en kapacitet til behandling af op til 550 ton biomasse pr. dag. Fordelingen af tilført biomasse på enkelte typer, kan variere inden for denne ramme. Det forventes, for nuværende, at den tilførte biomasse vil have en vejledende sammensætning jf. nedenstående Tabel 2. Skemaet viser, dels fordelingen af biomasse i ton pr. år, og dels den ca. mængde producerede biogas i m 3 pr. år fordelte på biomassetype. Det forventes, at der produceres ca. 13,5 mio. biogas m 3 pr. år. Råvaresammensætningen og mængden kan varierer og afhænger af de muligheder der byder sig. Der arbejdes blandt andet med muligheden for at modtage grønt husholdningsaffald. Tabel 2 Vejledende sammensætning af tilført biomasse og produceret biogasmængde Biomasseart Ca. ton/år Ca. m 3 CH 4/år Svinegylle Kvæggylle Minkgylle Dybstrøelse kvæg Energiafgrøder (majs) Græs 11 % Halm 12% Grødeskær Tang Restprodukter/affald I alt Oplysninger om forbrug af energi og væsentlige hjælpestoffer I Tabel 3 ses en oversigt over det forventede forbrug af tilsætnings- og hjælpestoffer. Side 4 af 14

6 Tabel 3 Tilsætnings- og hjælpestoffer, der kan forventes på biogasanlægget. Hjælpe- og tilsætningsstof Anvendelse Ca. forbrug pr. år Opbevaringsform Saltsyre (HCL) Rensning af varmeveksler 1 m 3 Indendørs i palletank Jersulfat/jernchlorid (FeSO 4/FeCl) Nedfældning af svovl 200 ton Afdækket i pulverform/silo Vand Rengørring og sanitært Mindre mængde - Brændstof Små køretøjer 200 L Dunke Brændstof Gummihjulslæsser 4000 L Tank Olie Energianlæg L Tank Glycol Varmegenvinding 100 L Dunke El Drift MWh - Opvarmning Varmepumpe/enerianlæg MWh - Små køretøjer dækker over plæneklipper, hækklipper mv. Udover de i tabellen nævnte hjælpestoffer, vil der være et mindre forbrug af rengøringsmidler, smøremidler, olie mv. til rengøring og vedligeholdelse af maskiner. Procesvarmebehovet dækkes primært ved hjælp af varmepumper, baseret på afkøling af den afgassede biomasse. Til spidslast og reserve for varmepumperne etableres en gasolie fyret kedel <1MW. Side 5 af 14

7 3.1.3 Flow ind og ud Herunder ses det forventede ca. flow ind og ud af anlægget. Mængden af tilført biomasse er mere eller mindre konstant hen over året, for at opretholde en stabil proces. Typen af tilført biomasse kan variere, fx omkring høslæt, hvor der tilføres større mængder ensilage, men til gengæld mindre mængder af de andre biomasser. Biogassen kan, i en kort periode, oplagres i trykløst gaslager integreret på de sekundære rådnetanke. Der forventes en lagerkapacitet på ca m 3 biogas pr. reaktor, svarende til i alt ca. 6,4 ton. Beskrivelse af biogasanlæggets procesforløb kan ses i afsnit 3. Til overvågning af produktionsforhold anvendes et SRO system (Styring, Regulering, overvågning). Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. SRO-anlægget giver besked til driftspersonalet via personsøger el.lign. Side 6 af 14

8 4 Procesforløb Se flowdiagram i afsnit Behandling af biomasse Flydende biomasse, i form af husdyrgylle, fra de tilknyttede bedrifter, tilføres med lukkede tankbiler i forlagertanken via læsse/losse hallen. Fortrængningsluft føres til gassystemet. Dybstrøelse, energiafgrøder, græs, halm og grødeskærer tilføres med lastvogn eller traktor til plansiloen eller direkte i indtagtank, som er placeret i teknikbygning. Der anvendes godkendte transportører. Transportudstyr (f.eks. lastbiler, traktor med frontlæsser, minilæsser el.lign.) kan rengøres i anlæggets læsse/lossehal. Vaskevandet ledes tilbage til biogasanlægget. Transportudstyret aflæsser fast biomasse i indtagtank. Biomassen neddeles og opblandes med flydende materiale fra forlagertank, hvorefter det pumpes til mixtanken. I mixtanken blandes biomassen fra indtagtanken med den flydende biomasse og der foregår en yderligere opblanding, neddeling og opvarmning. For at undgå lugtgener er alle tanke overdækkede med gastæt overdækning. Tankene, bortset fra indtagtanken, er forbundet til gassystemet, hvorfor der ikke udledes lugt fra disse tanke. Indtagtanken har betonlåg, som er forsynet med et oplukkeligt dæksel over påslag, hvorigennem aflæsning af faste biomasser foregår. Efter aflæsning lukkes dækslet. Tanken er etableret med en pumpesump, herved sikres en næsten fuldstændig tømning af tanken efter brug. Indtagtanken anvendes i op til 8 x 10 min. dagligt. Lugtstoffer fra indtagtank renses i lugtfilter. Herefter pumpes biomassen videre til én af de fire primære rådnetanke. Efter en gennemsnitlig opholdstid på omkring 30 døgn ledes gyllen videre til én af de to sekundære rådnetanke, hvor der sker en efterudrådning af biomassen. Efter endnu en holdetid på gennemsnitlig 30 døgn, pumpes biomassen fra den sekundære rådnetank til efterlagertanken. Herfra losses den afgassede gylle via læsse/losse hallen til lukkede tankvogne. Den afgassede gylle vil blive udbragt på ejernes egne eller forpagtede arealer, som er godkendt til at modtage husdyrgødning. Kondenseret væske fra biogassen, i forbindelse med at denne nedkøles, opsamles i en kondensatbrønd. Brønden vil være lukket og udført med vandlås. Der vil derfor ikke være emission herfra. Kondensat føres til efterlagertank til udspredning med den afgassede biomasse. Side 7 af 14

9 Anlæggene vil køre i døgndrift. Uden for normal åbningstid vil anlægget være ubemandet. Der er etableret alarmsystemer, der kan alarmere tilkaldevagten eller lukke dele af biogasanlægget ned, til tilkaldevagten ankommer. Behandling af biogas Svovlrensning Den rå biogas indeholder, ud over metan og kuldioxid, også mindre mængde svovlbrinte (H 2S). Svovlen kan renses ud af gassen ved biologiske eller kemiske processer. I den biologiske proces udnytter man at svovlbakterier, ved at tilsætte en smule ilt, kan nedbryde svovlbrinte til rent svovl. I den kemiske proces tilsættes fx jernklorid (FeCl) i rådnetanken, som H 2S reagerer med. Produktet vil udfældes i gødningen som jernsulfid (FeS). Det dannede svovl, i begge processer, opblandes med biomassen og tilbageføres til markerne Flare Der etableres en fakkel på biogasanlægget, der automatisk træder i funktion, hvis trykket i gassystemet bliver for højt. F.eks. ved max fyldning af gaslager eller i tilfælde af udetid på motoranlægget. Faklens kapacitet dimensioneres svarende til maksimal gasproduktionskapacitet. 5 Energianlæg På virksomheden etableres et procesvarmeanlæg. Dette anlæg vil være baseret på varmepumper i kombination med en biogaskedel, hvor varmepumperne udnytter spildvarmen i den afgassede gylle. Der installeres en varmepumpe til hhv. første og anden etape af projektet. Begge anlæg vil blive på ca. 0,5 MW. Kedelanlægget bliver <1 MW og bruges som spids- og reserveanlæg. 6 Driftsforstyrrelser, der kan medføre væsentlig øget forurening Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift (se afsnit 8). Ingen af disse vurderes at kunne give anledning til væsentlig øget forurening. 7 Start og nedlukning Anlægget vil, efter idriftsættelse, være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca. 6-8 uger, idet det vil tage tid at få tilført biomassen og få etableret bakterievækst i anlægget. De primære rådnetanke idriftsættes over en periode på ca. 4 uger, med forventet indkøring på ca. 14 dage, hvorefter der vil være gas i brændbar kvalitet. Det forventes, at der i en ca. 14 dages opstartsperiode, vil være en mindre produktion af gas i en ikke brændbar kvalitet (brændværdien er for lav), som derfor skal udledes uforbrændt til omgivelserne. Ikke brændbar gas fra senere idriftsatte tanke blandes med brændbar gas fra de allerede idriftsatte tanke, til et forsvarligt brændbart forhold. Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i ca. 1 måneds tid. Side 8 af 14

10 Den totale indkøringstid, fra påbegyndt tilførsel af biomasse til rådnetankene er fyldte og al gasproduktion anvendes i motorer, forventes at være ca. 2 måneder. Ved idriftsættelse efter projektets anden etape, vil der ikke være nogen indkøringsperiode. Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted, med henblik på rensning, vedligeholdelse og evt. inspektion. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varskoet forudgående. 8 Emissioner fra biogasanlægget Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Lugt Der er foretaget beregning af lugtimmissionskoncentrationer i omgivelserne. Afkast på filteret dimensioneres således, at de vejledende B-værdier for lugt i omgivelserne kan overholdes. Biomassen håndteres hovedsagelig i tanke, der er lukkede og tilsluttet gassystemet, hvorfor der ved almindelig drift ikke vil være lugtudslip herfra. Der kan forekomme diffus lugt fra indtagtanken, når denne fyldes (kortvarigt). Indtagtanken tilsluttes lugtfilteret. Indlevering af flydende biomasser foregår i lukkede rørsystemer ind i forlageret. Fortrængningsluften fra forlageret og rørsystemet ledes til et lugtfilter. Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i miljøgodkendelsen. Afkaste med lugtende emissioner er dimensioneret ud fra en forventning om, at lugtgrænserne fastsættes, på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 1, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) 2. Der forventes følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Tabel 4 immissionsgrænseværdier for lugt Imissionsgrænse Område for lugt LE/m 3 Ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i 10 det åbne land Sammenhængende bebyggelse/byområde 5 1 Om begrænsning af lugtgener fra virksomheder 2 Anden udgave af Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde Side 9 af 14

11 Der ud over skal afkastet overholde emissionsgrænseværdien for H 2S: Tabel 5 Gældende emissionsgrænseværdier for udledning af H 2S 1) Luftvejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (vejledning nr. 2, 2011) 2) Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, B-værdivejledningen, 2002/suppl Anlæggene indkøbes med krav om emissionsgrænseværdierne vil kunne overholdes, herunder at lugtfilteret reducerer H 2S emissionen med 75% således at der emitteres 1,25 mg/nm OML-beregning Der skal udføres OML beregning af det forventede bidrag i omgivelserne af lugtemissionen fra biogasanlægget. Der vil være to afkast fra anlægget: Kedelanlægget. Dette er mindre end 1 MW og derfor ikke godkendelsespligtigt. Skorstenshøjden fastsættes i ht. Bygningsreglementet. Lugtfilteret. Emissioner ved drift der afviger fra normal drift Transport læsning og losning Energiafgrøder tilføres plansiloen, hvorfra de tilføres indtagtanken. Tanken er etableret med en pumpesump, som sikrer fuldstændig tømning af tanken efter brug, hvorfor der ikke vil undslippe lugt fra tanken. Indtagtanken vil typisk være i brug 4-8 gange i døgnet. Der forudses ikke lugtgener forbundet med leverance af energiafgrøder og dybstrøelse Diffus lugt og ammoniak Der kan forekomme diffus lugt fra indtagtanken, når denne fyldes (kortvarigt). Der kan forekomme udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke og reaktorer. Emission fra disse forventes at være meget lille, da der sjældent er overtryk i lagertankene og ventilerne på reaktorer overvåges via anlæggets overvågningssystem (SRO). Der foretages varmegenvinding på afgasset biomasse. Derved spares energi til opvarmning og risikoen for ammoniakfordampning sænkes. Der etableres gastæt overdækning på forlager, mixtank og sekundærreaktor, som tilsluttes gassystemet. Herved sikres det, at hverken gas, lugt eller ammoniak undslipper. Efterlagertank, hvor den afkølede biomasse (ca. 10 C) opbevares, vil blive overdækket med en almindelig PVC overdækning. Side 10 af 14

12 Risikoen for spild på anlægget er søgt minimeret ved at begrænse håndteringen af lugtende biomasser. Driftsledelsen vil herudover øve tilsyn med spild på anlægget og sikre at evt. spild fjernes. Alle tanke er forsynet med overfyldningsalarm og automatik, der forhindrer udstrømmende biomasse. Ved reparationer og eftersyn (årligt) kan der forekomme udslip af lugt. I givet fald vil naboer på forhånd blive adviseret om risikoen for ekstraordinær lugtemission Sikkerhedsventiler Reaktorerne er forsynet med tryk-vakuumventiler. Evt. gasudslip fra disse afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder i driften, f.eks. i form af stop af gasleverance SRO system Styrings- Regulerings- og Overvågningssystemet (SRO) på anlægget anvendes som en del af overvågningen af lugtpåvirkningen af omgivelserne. Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med de aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne, f.eks. en trykstigning, der potentielt vil kunne give anledning til åbning af en sikkerhedsventil Orientering af naboer Ved planlagt afvigende drift orienteres nærmest boende om risikoen for lugtgener og varigheden af en eventuel gene, via mail og/eller sms. 9 Gasledning Biogassen der produceres på biogasanlægget, føres i en PE-ledning, med en diameter på 200 mm, frem til SEAS-NVE KV-Net A/S i Vig, Uglekildevej 2. Biogas har normalt et højt vandindhold, der betyder at biogasledninger skal lægges med fald, frem mod punkter hvor der er drænmulighed. Ledningen vil have en lægningsdybde på minimum 1,2 meter på markarealer og minimum 1,0 meter ved veje og rabatter. Normalt placeres ledninger i vejarealer efter gæsteprincippet. Gæsteprincippet indebærer at ledningen placeres i offentlige vejarealer, og der søges gravetilladelse. I tilfælde af eksempelvis vejomlægninger kan ledningsejeren i visse tilfælde skulle omlægge gasledningen. Ved anlæg af ledningen på private arealer eller hvis lednings servitutbælte berører matrikulerede områder, tinglyses der i et bælte på hver side af ledningens centerlinje en servitut, med begrænsninger i mulighederne for etablering af bygninger, beplantning m.m. Side 11 af 14

13 Ledningen etableres som udgangspunkt i åben grav ved brug af minigraver eller rendegraver. Ved passage af veje, vandløb m.m., hvor opgravning og alm. underføring ikke er mulig, anvendes typisk styret underboring. Ledningstraceet forkøb fremgår af vedlagte kort Bilag 1, 1:5000 Byggefelter og Gasledning. Gasledningen vil løbe langs skel på hhv. Kenneth Østers og Odsherreds Kommunes jorder. I den nordlige del af forløbet, vil ledningen skulle gennemføres med styret underboring, for at tage hensyn til bl.a. 3 områder. Der kan ske mindre justeringer af traceet i forbindelse med den endelige rettighedserhvervelse. Det forventes ikke at ændringerne får indflydelse på anlæggets påvirkning på miljøet. Potentielle miljøpåvirkninger vil primært forekomme i anlægsfasen, hvor anlægsarbejdet, afhængig af anlægsmetoden, vil give påvirkninger i større eller mindre grad. Påvirkningerne fra anlægsarbejdet anses dog under alle omstændigheder for minimale, da anlægsfasen har en begrænset udstrækning og kun betyder en midlertidig påvirkning. Anlægsarbejde i områder uden miljøpåvirkning eller områder hvor eventuelle påvirkninger er så minimale, at det forventes at der, om nødvendigt, kan gives dispensation, udføres i åben grav. Anlægsarbejde i områder hvor der vil forekomme en uacceptabel permanent eller længerevarende påvirkning af miljøet gennemføres med styret underboring. Ved længere strækninger kan det være nødvendigt at opdele boringen i sektioner. Det færdige anlæg er i princippet usynligt i forhold til det omgivende miljø. Da der kun genanvendes opgravet materiale, der opfylder alle miljømæssige krav, er den eneste permanente ændring i forhold til det omgivende miljø, at der udlægges en underjordisk ledning med tilhørende advarselsbånd, samt en minimal ændring i jordens struktur i gravens bredde. Side 12 af 14

14 10 Bilag Bilag 1 Kort 1:5000 Oversigtskort. Byggefelter og fremføring af gasledning. Bilag 2 - Støjkort Bilag 3 Fakta ark Side 13 af 14

15 Bilag 1 Oversigtskort 1:5000

16 Bilag 2 - Støjkort

17 Bilag 3 Faktaark