- læsetræning på en sjov måde

Transkript

1 - læstræning på n sjov måd Supr ffktivt supr nklt supr sjovt for båd børn og drs voksn Et spil, dr på n nkl og sjov måd vil styrk båd forældr, lærr og pædagogr i at vartag dn fundamntal læstræning. Spillt trænr børns læstknisk færdighdr på n opbyggnd, slvværdsskabnd måd, så læsfundamntt blivr stærkt.

2 Læsguld sjov læstræning for før-skolbørn, indskolingsbørn og andr, dr ikk læsr ndnu Spillt bstår af: 12 kortbunkr: Kort dr trænr 6 områdr i læsning. 4 vtrningr: 1 trning pr. hold (op til 4 hold). 1 snydtrning (+/-) Når man spillr voksn og barn sammn (læsr og ikk-læsr). 2 x modllrvoks: Til at form bogstavr md. 4 kortdug: 1 kortdug pr. hold til at lægg kort på. 12 mulposr: Til at lægg kort i. Boardpn: Til at skriv på kortn, som kan tørrs af ign. 1 infohæft: Til dig, dr vil vid, hvad dr træns, hvorfor dt træns og i hvilkn rækkfølg. 12 bunkr læsrigdom Supplrnd matrialr på 1 Lær bogstavrns lyd 2 Form bogstavt Få bogstavrn ind i fingrn 3 Fortæl om dt Vi udtrykkr os og forklarr 7 D 120 mst brugt ord Træns som ordbilldr 8 Hvor r lydn? Først, i midtn llr til sidst 9 Skriv i boks Gnkndls af ordbilldr 4 Skriv bogstavt Placr bogstavrn korrkt i skrivhust 5 Hvad rimr på...? Lg og jonglér md ordn 6 S-skriv-tjk Ellr læs-forklar-tjk 10 Læs og gør Trænr forstålsn af dt læst 11 Prik og dl Dl ord op i stavlsr 12 Sandt llr falsk Trænr forstålsn af dt læst Ædlstnsbilldrn, som r brugt i spillt, r vnligst udnt af smykkbutikkn.com Vigtig info: Hvr kortbunk har t nummr, dr angivr dn rækkfølg, vi forsr, d skal spills i. Drudovr r hvrt nklt kort også nummrrt i stignd nivau. Nivau1 r lttst. Dt r n god idé at spill spillt i rækkfølg først gang for sidn hn at spill dt i tilfældig rækkfølg llr md d bunkr, dr r sjovst llr sværst. Hvr bunk kort har t infokort, dr forklarr, hvad man skal og hvorfor. 1

3 Spillrglr Dt gældr om at svar rigtigt på kortn. Hvis man kan svar, bholdr man kortt md ædlstnn og vindr drvd størr læsrigdom. 1. Hvr grupp skal brug 3 bunkr kort i mulposr 1 vtrning og n 3-vt kortdug. 2. Indn spillt startr, skal dltagrn vid, hvad man skal i hvr bunk kort. Dt står hr i hæftt og på infokortt i hvr bunk. Hrftr kan dr spills. (Ud, ind, på gangn, i køkknt osv.) 3. Læg kortn på hvr sin v på dn 3-vd kortdug. (Bhold vt. kortn i mulposrn, så d ikk blands, llr hvis I spillr ud, så kortn ikk flyvr væk.) 4. Bstm hvor lang tid, dr skal spills fx 30 min. 5. Dn ældst sr først md vtrningn. Hvis man sr grøn, tagr man t kort fra dn grønn bunk osv. 6. Hvis dr kan svars på kortt, bholdr spillrn kortt og samlr drvd sit Læsguld. Hvis ikk dr kan svars, læggs kortt tilbag i bunkn. 7. Man skifts til at s md trningn. 8. Når tidn r gåt, tællr man sin kort md ædlstn og dn, dr har flst, vindr. Spillrglr, når dr spills BARN MOD VOKSEN Når dr spills barn mod voksn (nybgyndr mod garvt læsr) spills dr, som før skrvt dog md snydtrning. Dt r for at skab mulighd for, at børnn stadig kan vind, slvom d spillr mod nogn, dr allrd kan all svarn. Drudovr sikrr man, at barnt hl tidn r opmærksom, følgr md og trænr sin læsfærdighdr. Hvr gang, dt r dn voksns tur, sr han md snydtrningn. 1. Hvis dn voksn sr (+) må han snyd, når han svarr på spørgsmålt. Hvis barnt opdagr, at dn voksn snydr, scorr barnt læsguldt i stdt for dn voksn. Dt givr mang grin. 2. Hvis dn voksn sr (-), må han ikk snyd. Dt r vigtigt, at dr snyds rigtigt, så barnt kan opdag snydrit. Dvs. at man kun må snyd i dt, barnt allrd kan. Husk at børnn ikk skal brug snyd trningn og slv snyd. Nogl idr til snyd Skriv forkrt i skrivhus Sig n bogstavlyd forkrt Fortæl om nogt forkrt Læs forkrt Kort kan brugs ovralt i sofan, lghust, køk knt Alt spil r sjovr, hvis man kan vind nogt find slv på hvad! Vindrn må få børnbank af n voksn Vindrn må lav n ulækkr mad til tabr Vindrn skal hav srvrt n kop kakao Vindrn får massag af tabr... o.s.v. 2

4 Vælg kort, dr passr til nivau Ovrsigtn visr hvilk korttypr, dr passr til barnts trin TRÆNING AF: nivau 1 nivau 2 nivau 3 Sproglig 1) 5) Hvad rimr på...? 8) Hvor r lydn? 3) Fortæl om dt 5) Hvad rimr på...? 3) Fortæl om dt 6) S-skriv-tjk 3) Fortæl om dt Læsforståls 6) S-skriv-tjk 10) Læs og gør 12) Sandt llr falsk Lydtræning 1) 2) Form bogstavt 6) S-skriv-tjk 8) Hvor r lydn? 10) Læs og gør 11) Prik og dl 12) Sandt llr falsk Automatisring 4) Skriv bogstavt 7) D 120 ord 9) Skriv i boks 10) Læs og gør 11) Prik og dl 12) Sandt llr falsk Skrivning 2) Form bogstavt 4) Skriv bogstavt 7) D 120 ord 6) S-skriv-tjk 9) Skriv i boks 11) Evt. Prik og dl (hvis dr skrivs på papir) Brug kortn på mang mådr variér lgn, båd ud og ind Lg Tampn brændr md kortn. Optag på mobil, hvordan man kan ovrdriv bogstavlydn i t ord og afspil drftr for mdspillrn. Kan han hør, hvilkt ord dt blivr til? Sidd still og fordyb sig md kortn aln. Måsk undr t tæpp md lommlygt. Tag tid på, hvor hurtig man kan svar på fx 10 kort og forsøg at s rkordn. Stjrnløb, hvor kortn r opgavr på postrn. Lav n ban i skolgårdn llr hjmm på flisrn i havn, og brug kortn dr. Staft. To hold mod hinandn. Løb svar på kort næsts tur. Dr kan spills md kortn Grib t kort Vælg t kort på jordn Tgn bogstavr i sand 3

5 Hvad træns og hvorfor På d følgnd sidr r dr n uddybnd bskrivls af træningsområdrn i d 12 bunkr kort Sproglig At Sproglig fortæll 1. Lydtræning Automatisring Lydtræning Automatisring Skrivning Læsforståls Skrivning Læsforståls 1 Dt r vigtigt at kunn skln bogstavrns forskllig lyd og at kunn udtal dm korrkt. Dt brugs båd i læsning og stavning. Man trækkr t kort og skal først sig lydn af bogstavt og drftr mindst sig t ord højt, hvori bogstavts lyd blivr brugt. Kortbunkn har fokus på dt hlt lydrtt bogstav (fx /a/ som i ab, ikk /a/ som i applsin). Dt r vigtigt at accptr, når dn korrkt lyd blivr brugt, uanst hvor i ordt lydn forkommr. Fx r dt fint at brug k-lydn båd i kag, bakk llr i stærk. Ovrdriv mgt grn lydn og gør dm kstra tydlig. Hvis barnt skal sig t ord md bogstavt æ og hr sigr hst r dt dn rigtig lyd, da i hst lydr som t æ. Hvis barnt vd, at bogstavt kan hav flr lyd, r dt bar kstra flot. Form bogsta og sig bogsta OBS! Fx: Emil Emu, fd, t, lfant, grn Nogl bogstavr kan s forskllig ud alt ftr, om dt r trykt bogstavr (g, æ, å, a) llr håndskrvn (g, æ, å, a). Hr r bgg udgavr vist. q, w, x og z r ikk mdtagt. All bogstavr har tr alfabtr. Eksmplvis bogstavt k Et navn: k (kå) En lyd: /k/ (kass ass) En form: k (hvordan bogstavt sr ud) t Fx: Tøs Tina, tog, træ, slot, tandbørst 1 19 Hvad rimr på g Fx: ld, nd, fd, hd, gl Kan vi lav n sætning m I først omgang r dt vigtigst at lær bogstavrns LYDE, da dt r dm vi læsr md. 4 d

6 Sproglig Lydtræning Sproglig Automatisring Lydtræning Skrivning Automatisring Læsforståls Skrivning Læsforståls 2 Form bogstavt I dnn kortbunk r dr fokus på sammnhængn mllm bogstavlyd og bogstavform. Øvlsn r rigtig god til at få bogstavt ind i fingrn, så børnn bdr huskr dt. 2. Form bogstavt Barnt skal først s bogstavt og skal drftr form bogstavt i modllérvoks, mns bogstavts lyd sigs nogl gang. Dt r vigtigt, at dr sklns mllm bogstavts lyd og dts navn. Fx bogstavt s hvor man sigr bogstavts lyd /sss/ og ikk bogstavts navn /æs/. Fx: Emil Emu, fd, t, lfant, grn Form bogstavt md modllérvoks og sig bogstavlydn 3 gang: Fortæl, om Hvad r dt? Hvordan sr Hvordan sma Hvordan mon OBS! Dt r vigtigt, at bogstavts lyd sigs mgt tydligt. Når man ovrdrivr lydn, blivr man opmærksom på, hvordan man sigr lydn, og hvor dn liggr i mundn. For ksmpl når man sigr l-lydn, r tungspidsn mod bagsidn af tand randn i ovrmundn. 5 3 Fortæl om dt NB: D sidst bogstavr i bunkn r z, q, w og x. Diss bogstavrs lyd skal ikk øvs. Mn d r md, så børnn lærr, at diss bogstavr finds. Vnt md at hav dm md i spillt, indtil all d andr lyd r hlt sikr. Lad grn vær md at spill md diss. Hvad rimr på gd? Læs ordt langs å Hvor i ordt kan At kunn fortæll r at kommunikr, og dt skal altid styrks og Sproglig Lydtræning Automatisring Skrivning Læsforståls dyrks. Dnn bunk kort kan brugs på 2 mådr For spillr, dr ndnu Fortæl om dt ikk kan læs: S på billdt Fortæl mindst 5 ting, dr bskrivr billdt Mdspillr tjkkr bagftr, om dt passr Fx: Emil Emu, fd, t, lfant, grn stavt md modllérvoks stavlydn 3 gang: Form bogstavt md modllérvoks og sig bogstavlydn 3 gang: 2. Træk t kort og læs opgavn højt. Nu skal dr forklars mst muligt, og mdspillrn kan vt. still uddybnd spørgsmål. På kortn r dr idér til flr spørgsmål, man kan still undrvjs, for at dr blivr sagt mr. Find mgt grn slv på bdr spørgsmål, dr passr til dt, dr fortælls. Hvilkt ord passr ind i formboksn? Hvad rimr på Ud ovr, at dt r mgt vigtigt at træn sprogt, bskriv, forklar og argumntr, r dt godt for all at bliv lyttt til. Dt givr n djlig fornmmls af at bliv værdsat. gd? Fx: ld, nd, fd, hd, gld Kan vi lav n sætning md Fortæl, om din livrt. Hvad r dt? Hvordan sr dt ud? Hvordan smagr dt? Hvordan mon man lavr dt? Fortæl, om din livrt. Hvad r dt? Hvordan sr dt ud? Hvordan smagr dt? Hvordan mon man lavr dt? Kan vi lav n sætning md d Ordt, som passr ind i formboksn r: Læs ordt langsomt og tydligt ål? s ordt langsomt og tydligt Svar: Hvor i ordt kan du hør lydn /å/? først midt i sidst 8 først mi Pust på din arm Svar: å bu først mi Fx: ld, nd, fd, hd, gld

7 Sproglig Lydtræning Sproglig Automatisring Lydtræning Skrivning Automatisring Læsforståls Skrivning Læsforståls 4. Skriv bogstavt 4 Skriv bogstavt Børnn trækkr t kort og skal skriv bogstavt på dn rigtig plads i skrivhust. Skrivning og læsning r to sidr af samm sag. Når børn slv skrivr bogstavrn, kan d skriv sig ind i læsningn. Skriv bogstavt i skrivhust Hr r t skrivhus n kæmp støtt for børnn. Dt bstår af t hus, dr har kældr, stu og loft. All bogstavrn har n fast plads i hust fx bor i n i stun; h bor båd i stun og på loftt og p bor i stun og kældrn. OBS! Dt krævr øvls og rutin at opøv sikkrhd i lyd og i hurtig, læsbar skrift. Dt r vigtigt, så tankn på sigt kan frigivs og mr gå på hvad, dr skrivs nd hvordan, dt skrivs. Drfor r dt vigtigt, at børnn får lært og blivr sikr i bogstavrns korrkt placring i skrivhust. Fx: Emil Emu, fd, t, lfant, grn 4 19 Form bogsta og sig bogsta Sproglig At Sproglig fortæll 5. Hvad rimr på...? Lydtræning Automatisring Lydtræning Automatisring Skrivning Læsforståls Skrivning Læsforståls 5 Hvad rimr på...? Dnn kortbunk kan brugs på 2 mådr. 1. For spillr, dr ndnu ikk læsr. Sig hvad billdt forstillr og rim på dt. Grn i n sætning. Fx 5 27 bi rimr på ti Nummr ti var n bi Fx: Emil Emu, fd, t, lfant, grn 2. For spillr, hvor mindst én kan læs. Hr læss kortt op. Hvad rimr på /hår/? Så kan barnt svar fx r. Bagftr lavr I sammn n sætning, dr rimr (fx Dr r hår på mit r). En god idé r at skriv rimn nd, så børnn oplvr, at skriftsprogt r sammnhængnd md talsprogt. Rim r sjov. Brug din fantasi. Lg og jonglr md ordn. Rim r md til at øg dn sproglig. Barnt kan tal og kndr sprogts lyd mn r ikk bvidst om dm. Dnn bvidsthd kan bl.a. træns gnnm rim og rmsr, hvor lighdr i sprogt r tydlig. Fx hår, r, mår, sår, tår Hr hørs dt tydligt, at ndlsn /år/ r ns. Man kan også sig, at børnn udviklr drs lydbvidsthd. Form bogstavt md modllérvoks og sig bogstavlydn 3 gang: Hvad rimr på gd? Fx: ld, nd, fd, hd, gld Kan vi lav n sætning md Hvilkt ord passr ind i formboksn? 6 Hvad rimr på g Fortæ Hvad Hvord Hvord Hvord Fx: ld, nd, fd, hd, g Kan vi lav n sætning m d Læs ord Hvor i ord først Ordt, som passr ind i fo aldrig andr

8 Fx: ld, nd, fd, hd, gld Kan vi lav n sætning md Hvor i ordt kan du hør lydn /å/? først midt i sidst først 8 15 å r på Sproglig gd? nd, fd, hd, gld lav n sætning md dr rimr? 6 S-skriv-tjk Dnn bunk kort kan brugs Sproglig Lydtræning Automatisring Sproglig At Skrivning fortæll Læsforståls Lydtræning Automatisring Skrivning Læsforståls på 2 forskllig mådr: 6. S-skriv-tjk 1. S-skriv-tjk Barnt sr først billdt og skal drftr skriv, hvad dt for stillr på skrivhuskortt. Lydtræning Automatisring Skrivning Læsforståls d Tjk drftr billdt, om dr r gættt rigtigt, og om dt r stavt rigtigt. 2. Læs-forklar-tjk Hr r dt modsat. Barnt sigr d nklt bogstavrs lyd og forsøgr at lad diss lyd læs ordt. Hrftr skal barnt forklar, hvad ordt btydr. Hvilkt ord passr ind i formboksn? d Ordt, som passr ind i formboksn r: Til sidst tjkkr man på bagsidn af kortt, om dt var læst rigtigt. 7 9 Læs ordt langsomt og tydligt ål? Hvor i ordt kan du hør lydn /å/? først midt i sidst bus Fx: Emil Emu, fd, t, lfant, grn 7 9 Svar: bus først midt i sidst å Form bogstavt md modllérvoks og sig bogstavlydn 3 gang: Pust på din arm For Hvad Hvor Hvor Hvord Sproglig 7 7 D 120 mst brugt ord Når man trækkr t kort, skal man hurtigt kunn gnknd Lydtræning Automatisring Skrivning Læsforståls ordn og sig dm højt. 7. Dnn kortbunk bstår af d 120 mst brugt ord på dansk. 120 mst brugt ord Kan man læs dm, kan man læs ca. 50 % af n dansk tkst. Dt r vigtigt at kunn læs diss ord lynhurtigt som ordbilldr, så man kan brug nrgin på at afkod og forstå rstn af tkstn. Dt r vigtigt, at barnt ikk bgyndr at lydr llr stav sig ignnm ordt. Så skal dn voksn bar sig ordt højt og pg på dt. Ordn r hr markrt md gul for at vis, hvor mgt af n tkst, man får forært, hvis man kan d mst brugt ord som ordbilldr. Lydtræning Sproglig Automatisring Skrivning Læsforståls Pust på din arm. gulrod gu l rod rdt, som passr ind i formboksn r: Dt r n god idé at øv få ord ad gangn, før man spillr md all kortn. Hr r t par forslag til hvordan: Læg 3 kort (9 ord) på sofan, stå vd køkkn bordt og sig: Hnt kortt md ordt lill og pg dt ud for mig. Så får barnt bvægt sig undr øvlsn. gu l rod 10 3 Læs t af ordn højt og lad barnt pg på, hvilkt dt r. Barnt skal læs ordn lynhurtigt. Hvis han ikk kan, så sigr dn voksn, hvad dr står, og så prøvr han ign. Dn voksn visr t ord ad gangn og læsr dt op. Tagr kortt væk, og så skal barnt skriv dt på skrivhuskortt. Hvad rimr på gd? Fin damr fisr ikk. Hvilkt ord passr ind i formboksn? Fin damr fisr ikk. Fx: ld, nd, fd, hd, gld Kan vi lav n sætning md Falsk Fin damr fisr også. d Falsk Læs ord Fin da fisr og Hvor i or først b aldrig Ordt, som passr ind i formboksn r:

9 Sproglig At Sproglig fortæll 8. Hvor r lydn? Lydtræning Automatisring Lydtræning Automatisring Skrivning Læsforståls Skrivning Læsforståls 8 Hvor r lydn? I dnn bunk r dr fokus på sproglig. Hr skal børnn lytt til, hvor i ordt n lyd kommr. Dt r nødvndigt at mindst én af spillrn kan læs lydrtt ord. Først læss ordt højt og gn tags drftr langsomt, så hvrt bogstavs lyd trækks ud. Glid så fra én lyd til dn næst /sss-ooo-fff-aaa/. Gntag grn mang gang. Barnt skal nu forsøg at lytt og mærk sig frm til om lydn /a / kommr som dn først lyd i ordt, midt i llr til sidst i ordt. (Midt i ordt r all bogstavr und tagn først og sidst bogstav). Svart finds på kortts bagsid. Læs ordt langsomt og tydligt Svar: sofa Hvor i ordt kan du hør lydn /a/? først midt i sidst 8 16 a først midt i sidst 8 16 Sproglig Lydtræning Sproglig Automatisring Lydtræning Skrivning Automatisring Læsforståls Skrivning Læsforståls 9. Skriv i boks 9 Skriv i boks Øvlsn støttr bvidstgørlsn om bogstavrns forskllig formr, drs rækkfølg og drs placring i skrivhust. Når barnt slv skrivr bogstavrn i boksn og sr ordt, hjælpr dt barnt md at gnknd ordt. Dt r vigtigt at vær bvidst om bogstavrns korrkt placring i skrivhust, sådan at børnn slv kan læs, hvad d har skrvt. Øvlsn støttr såvl skrivtræningn som læstræningn. Sådan gør man: Ordt skrivs i formboksn Tjk på bagsidn Skriv ordt på skrivhuskortt udn at s på facitbagsidn. Hvilkt ord passr ind i formboksn? OBS! Skrivning og læsning r to sidr af samm sag. Børn kan md fordl skriv sig ind i læsningn, når d SELV skrivr d bogstavr, d brugr i læsningn. 8

10 Hvordan m Sproglig 10 Læs og gør Hr øvr man forstålsn af dt, man læsr. Lydtræning Automatisring Skrivning Læsforståls På hvrt kort står dr n sæt- 10. ning llr t udsagn, dr skal Læs og gør udførs. Barnt skal slv læs kortt op. Går barnt i stå, hjælpr dn voksn md at sig én lyd ftr n andn, indtil ordt r lydlæst. Fx ordt glad lydlæss /ggglllaaaddd/. Husk at bogstavt d r blødt, og lydn sigs vd, at I rækkr tung. Hvis barnt går i stå vd t af d 120 ord, skal man bar pg på ordt og læs dt højt. Lydtræning Sproglig Automatisring Skrivning Læsforståls Bogstavr md flr lyd blivr brugt: r md standard-udtal fx i ræv og ro og md sin btingd lyd fx i mor og bur -r som ndls fx æblr, læsr - som fx blus, spis d g Fx: Emil Emu, fd, t, lfant, grn dt blød d, oft som udlyd fx i mad, sad og gryd md n j-lyd fx som i pig OBS! S glad ud Sætningrn bstår af lydrtt ord og d 120 mst brugt ord. Ordt tgn r dn nst undtagls. Læs ordt op d først gang, og barnt lærr dt som ordbilld. Hvad rimr på gd? Fx: ld, nd, fd, hd, gld Kan vi lav n sætning md d 7 9 H Læs ordt langsom å Fx: Kan to o Hvor i ordt kan først m b Sproglig 11 Prik og dl Man kan øv sig i at læs lang, svær ord vd at dl dm i små, Lydtræning Sproglig Automatisring Lydtræning Skrivning Automatisring Læsforståls Skrivning Læsforstålsovr skulig og læsbar stavlsr. 11. Hvad gør man? Prik og dl Find vokalrn (a,, i, o, u, y, æ, ø, å) i ordt og sæt n prik undr md n whitboardpn Dl ordt ftr dlrglrn Hvr stavls læss højt og klapps i rækkfølg grn flr gang (llr hopps lls stamps) Tjk svart på bagsidn At dl ord i ovrskulig, læsbar dl gør dt lttr at hør nkltdln. Dt lttr læsning og stavning. Dlrglr: (dog r dr undtaglsr) Hvilkt ord passr ind i formboksn? 1) Dr r altid én vokal i hvr stavls fx pi a no 2) Når dr r én konsonant mllm to vokalr, sætts dlstrgn før konsonantn fx læ s 3) Når dr r to konsonantr mllm to vokalr, sætts dlstrgn mllm konsonantrn fx lyn s (dog skills /sp/, /st/, /sk/ sjældnt) 4) Når dr r tr konsonantr mllm to vokalr, går dn n konsonant til vnstr og d to andr til højr, fx dan sk Hvilkt ord passr ind i formboksn? gulrod gu gulrod gu l rod Ordt, som passr ind i formboksn r: Ordt, som aldrig Pu di F fi 9

11 Sproglig Lydtræning Sproglig Automatisring Lydtræning Skrivning Automatisring Læsforståls Skrivning Læsforståls 12. Sandt llr falsk 12 Sandt llr falsk I dnn bunk øvr man forstålsn af dt læst. Hr skal barnt slv læs kortt og svar SANDT llr FALSK. Drftr læsr og tjkkr barnt slv svart på bagsidn. Dt givr kstra træning, at børnn skal læs dt samm llr næstn dt samm ign i svart på bagsidn. Så oplvr d, at dt pludslig r lttr at læs. Vær opmærksom på d tr ny mgt vigtig lyd, og hjælp, hvis dt r nødvndigt. - I slutningn af t ord får oft n andn lyd, som fx i næs, løv og spis. (Bogstavt r kd af dt og sur, når dt skal stå sidst i t ord, og drfor sigr n andn lyd / /.) -r d I slutningn af t ord får -r n andn lyd, som fx i næsr, løvr og spisr. (Når nu har fåt n vn r at hold i håndn, får d n ny gladr lyd sammn / /) c d har oft n andn lyd i midtn og slutningn af t ord. Dt kalds dt blød d som fx i bad, gd og gidr / ð /. OBS! Sandt llr falsk? Fin damr fisr ikk. Svar: falsk Fin damr fisr også I diss sætningr indgår udlukknd lydrtt ord og d 120 mst brugt ord. Vi har liglds valgt, at børnn hr mødr stort bgyndlssbogstav og punktummr. Tim2larn har t brdt sortimnt af forskllig læringsmatrialr Skriv bogstavr, ord og sætningr ind i skrivhust Læskort Skrivplad S flr matrialr på Fantasytæpp 10

12 Dt sigr: Eksprtr Læsguld kan MEGET varmt anbfals. Dt r afprøvt på mang lvr og har vist sig båd motivrnd for lvrn og ffktivt for læsindlæringn. Lis Vogt, Fagkonsulnt i dansk, Ministrit for Børn og Undrvisning Skolr Vi har vært MEGET glad for at afprøv spillt, som r t hit hos børnn. D lskr at spill, og jg tror virklig ikk, d tænkr ovr, at d rnt faktisk r i gang md n mass læring. Dr lydr på intt tidspunkt suk og klagn ovr lgn, som dr llrs så oft gør í andr undrvisningssammnhæng. Vi kan varmt anbfal spillt til andr skolr! Mtt Mygind, Børnhavklassldr, Ryomgård Ralskol Forældr Vi syns hlt klart, dt r t spil, dr kan brugs til at lær n mass af. Spillt fungrr godt, båd md d mang mulighdr, dr r i d forskllig kort og md snydtrningn. Victoria r rigtig glad for at spill spillt. Hun syns, dt r sjovt. Charlott Dissing, Hornslt Tingvj 81B, 8543 Hornslt, tlf , pb@tim2larn.dk