IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

Transkript

1 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 212

2 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September 212

3 Indhold 1. Ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet 7 2. Kompetencer og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Ikke-vestlige indvandrere og kommunerne 57 Litteraturliste 63

4

5 1. Ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet 1.1 Et overblik Flere indvandrere i job Lav arbejdsmarkedstilknytning Danmark i midtergruppen Privat sektor driver vækst i job Nytilkomne indvandrere Danskkundskaber afgørende Indvandrere har højere ledighed Mange får kontanthjælp Mange ældre indvandrere er på førtidspension 27

6

7 Side Et overblik 415. indvandrere og efterkommere mellem 16 og 64 år, bor i Danmark. Det svarer til 11,6 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Et overblik over befolkningen årige, personer Andel af befolkningen, pct. Indvandrere og efterkommere, heraf ,6 Ikke-vestlige indvandrere ,4 Ikke-vestlige efterkommere ,1 Vestlige indvandrere ,9 Vestlige efterkommere 8.273,2 Dansk herkomst ,4 I alt KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Knap 2 ud af 3 indvandrere og efterkommere har en ikke-vestlig baggrund. Flest indvandrere fra Tyrkiet og Irak Der er flest ikke-vestlige indvandrere fra Tyrkiet, Irak og Bosnien- Hercegovina og flest ikke-vestlige efterkommere fra Tyrkiet, Pakistan og Libanon i den erhvervsaktive alder.

8 Side 8 Boks 1.1 Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere er ofte opdelt i borgere fra ikkevestlige lande og vestlige lande. Vestlige lande ligner Danmark økonomisk, politisk og kulturelt. Indvandrere er ikke født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Ikke-vestlige indvandrere omfatter både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, der har ophold i Danmark på grund af erhverv eller studie. 15. flere efterkommere i 25 Frem mod 25 vil antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande stige med ca personer. I samme periode vil antallet af indvandrere stige med 5. personer, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Flere efterkommere i fremtiden Indv. og efterkommere fra ikke-vestlige lande, år, 1. pers Indvandrere Efterkommere KILDE: DREAM-modellen Efterkommere vil dermed udgøre en stigende andel af virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Det er derfor nødvendigt at have større fokus på, hvordan efterkommere klarer sig i uddannelsessystemet og efterfølgende på arbejdsmarkedet.

9 Side Flere indvandrere i job Stor stigning i beskæftigelsen Andelen af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse er steget fra knap 43 pct. i 2 til knap 48 pct. i 211, jf. figur 1.3. Figur 1.3 Flere ikke-vestlige indvandrere i job Ikke-vestlige indvandrere, år, pct Uden for arbejdsstyrken Ledige Beskæftigede ANM.: Der er ikke korrigeret for en ændret opgørelsesmetode i 23. Erhvervsfrekvensen i forhold til 22 for indvandrere fra ikke vestlige lande er,7 pct. lavere efter den nye opgørelsesmetode, mens den er,4 pct. lavere for personer med dansk herkomst. Samtidigt er der databrud i 29, da den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik overgår til at anvende e-indkomst som datagrundlag. Ændringen berører således antallet af beskæftigede, der er lavere i 29 efter den nye opgørelsesmetode. 29 tallet er opgjort i november 28. KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. I samme periode er beskæftigelsen for personer med dansk herkomst faldet med knap 4 pct.-point. Den stigende beskæftigelse fra 2 til 211 svarer til, at 43. indvandrere fra ikke-vestlige lande er kommet i arbejde. I samme periode faldt antallet af personer med dansk herkomst i beskæftigelse med 2. personer. Beskæftigelsesfremgangen fra 2 til 211 har i høj grad gavnet kvindelige indvandrere. Således er 25. af de indvandrere, som kom i beskæftigelse fra 2 til 211, indvandrerkvinder. Det svarer til, at beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige kvinder er steget fra 34 pct. i 2 til 43 pct I samme periode har kvinder med dansk herkomst haft et fald på knap 2 pct.-point i beskæftigelsesfrekvensen.

10 Side 1 Stadig mange uden for arbejdsstyrken Derimod er der stadig 48 pct. af ikke-vestlige indvandrere, der er uden for arbejdsstyrken. Vejen til større beskæftigelse går således primært gennem, at flere indvandrere bliver en del af arbejdsstyrken og dermed et synligt rekrutteringsgrundlag. Indvandreres beskæftigelse toppede i 28, hvor beskæftigelsesfrekvensen var 56 pct. I 211 er beskæftigelsesfrekvensen 48 pct. og dermed på niveau med beskæftigelsen i 26. Under den økonomiske krise, der startede i 28, er indvandreres beskæftigelse faldet mere end personer med dansk baggrund. Faldet i beskæftigelsen afspejler, at den økonomiske krise har medført færre jobåbninger, hvilket gør det sværere at finde job.

11 Side Lav arbejdsmarkedstilknytning Lavere arbejdsmarkedstilknytning Ikke-vestlige indvandrere har en lavere arbejdsmarkedstilknytning end personer med dansk herkomst både blandt kvinder og mænd, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Få indvandrere i arbejdsstyrken Andel i arbejdsstyrken, årige, pct., Dansk herkomst Mænd Ikkevestlige indvandrere Dansk herkomst Kvinder Ikkevestlige indvandrere KILDE: Danmarks Statistik (RAS1F1) og egne beregninger. Lav andel af indvandrerkvinder i arbejdsstyrken Selv om beskæftigelsesfremgangen fra 2 til 211 var høj for indvandrerkvinderne, så har kvindelige ikke-vestlige indvandrere stadig den laveste erhvervsfrekvens. 74 pct. af kvinder med dansk herkomst er i arbejdsstyrken, mens det er 47 pct. blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere. Den tilsvarende andel for henholdsvis mænd med dansk herkomst og mandlige ikke-vestlige indvandrere er 78 pct. og 57 pct. Blandt ikke-vestlige indvandrere er det altså fortsat en særlig udfordring at øge kvinders erhvervsdeltagelse. Alder afgørende for deltagelsen Få ældre indvandrere arbejder Alder har stor betydning for indvandreres erhvervsdeltagelse. Mens der er ca. 17 pct.-point forskel på ikke-vestlige indvandreres og personer med dansk herkomsts beskæftigelse blandt årige, så er forskellen blandt 5-59-årige ca. 38 pct.-point, jf. figur 1.5.

12 Side 12 Figur 1.5 Unge indvandrere arbejder 1 Andel beskæftigede, 211 Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere år år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-64 år KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Ældre indvandrere modtager førtidspension Den lave beskæftigelse blandt ældre indvandrere kan hænge sammen med, at en stor andel af indvandrere over 5 år modtager førtidspension. Se evt. afsnit 1.1. Faldende beskæftigelse for alle grupper under krisen Under den økonomiske krise har både lønmodtagere med dansk baggrund, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere oplevet et fald i beskæftigelsen, jf. figur 1.6.

13 Side 13 Figur 1.6 Faldende beskæftigelse under krisen Beskæftigelsesfrekvens, bopæl i Danmark, år, januar, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere ANM.: Denne opgørelse kan ikke sammenlignes med opgørelser af beskæftigelse fra Danmark Statistiks RAS. Jobindsats.dk opgørelse af dansk statsborgerskab er anderledes end Danmarks Statistik. Opgørelsen omfatter lønmodtagere. Tallene er alle fra januar i de pågældende år. KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik (FOLK1) og egne beregninger. Fald i beskæftigelsen under krisen Især har ikke-vestlige efterkommere haft et fald i beskæftigelsen fra januar 28 til januar 212. Det hænger sammen med, at efterkommere generelt er yngre end andre grupper. Netop unge har under den økonomiske krise haft en tilbagegang i beskæftigelsen. Fra januar 28 til januar 212 er antallet af lønmodtagere med dansk baggrund i job faldet med knap 193. personer. Tilsvarende faldt antallet af job med knap 3.7 for ikke-vestlige lønmodtagere, mens antallet af efterkommere i job steg med 1.8 personer. I samme periode blev gruppen af personer med dansk baggrund og ikke-vestlige indvandrere hhv. knap 59. og 24. mindre, mens antallet af ikkevestlige efterkommere steg med 15. personer. Blandt unge under 25 år er beskæftigelsen således faldet markant siden januar 28 til januar 212, ligegyldig baggrund, jf. figur 1.7.

14 Side 14 Figur 1.7 Især unge har haft faldende beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvens, bopæl i Danmark, år, januar, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere ANM.: Denne opgørelse kan ikke sammenlignes med opgørelser af beskæftigelse fra Danmark Statistiks RAS. Jobindsats.dk opgørelse af dansk statsborgerskab er anderledes end Danmarks Statistik. Tallene er alle fra januar i de pågældende år. KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik (FOLK1) og egne beregninger. Faldet i beskæftigelsen afspejler, at den økonomiske krise har medført færre jobåbninger, hvilket gør det sværere at finde job. Det gælder uanset om personen har dansk eller indvandrerbaggrund. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har dog en lavere beskæftigelse end personer med dansk baggrund. Det kan hænge sammen med svagere forudsætninger og mindre netværk, der kan anvendes i jobsøgningen.

15 Side Danmark i midtergruppen Blandt nationale statsborgere har Danmark en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt EU-landene. Danmark har en lavere beskæftigelse for indvandrere end for indvandrere, der lever i Tjekkiet og Cypern, men på niveau med Holland og Tyskland. Danmark har en højere beskæftigelse for indvandrere end Sverige, jf. figur 1.8. Figur 1.8 Danmark i midtergruppen Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere uden for EU27, år, pct., EU27- gennemsnit Cypern Tjekkiet Island Estland Slovenien Portugal Østrig Letland Storbritannien Italien Tyskland Danmark Grækenland Irland Holland Spanien Ungarn Finland Luxemborg Frankrig Sverige Belgien ANM.: Beskæftigelsesfrekvensen i denne figur er baseret på survey oplysninger fra bl.a. Danmark Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse og kan derfor ikke sammenlignes med beskæftigelsesfrekvenser baseret på registeroplysninger i øvrige figurer. Data er fra 4. kvartal 211. KILDE: EUROSTAT.

16 Side Privat sektor driver vækst i job Indvandrere ansættes i det private erhverv Der er kommet langt flere indvandrere i job fra 2 til 211. Heraf er 67 pct. beskæftiget inden for det private erhverv. Dermed er 4,6 pct. af alle beskæftigede inden for den private sektor ikke-vestlige indvandrere. Det er en stigning fra 3,2 pct. i 2, jf. figur 1.9. Figur 1.9 Flest indvandrere i den private sektor 5 Ikke-vestlige indvandreres andel af alle beskæftigede, år, pct., Offentlig sektor Privat sektor ANM.: 2: Sektoropdelingen er baseret på brancher. Offentlige og personlige tjenester samt energi- og vandforsyning indgår som offentlig sektor, mens resten er privat sektor. Ekskl. uoplyst branche. 21: Der opdeles efter markedsmæssig og ikke-markedsmæssig produktion. Således inkluderes Offentlige selskaber m.v. i den private sektor. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 79. indvandrere i det private Det svarer til, at der er 77. ikke-vestlige indvandrere beskæftiget inden for den private sektor i 211. Andelen af beskæftigede med indvandrerbaggrund er lavere i den offentlige sektor, hvor 3,7 pct. af de ansatte har ikke-vestlig indvandrerbaggrund i 211. Samlet set er 7 ud af 1 indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i arbejde, beskæftiget i den private sektor.

17 Side Nytilkomne indvandrere Knap hver tredje nytilkommen ikke-vestlig indvandrer er i job det første år i Danmark. Beskæftigelsen stiger til omkring 5 pct. for indvandrere med længere opholdstid, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Nytilkomne hurtigt i job Andel beskæftigede ikke-vestlige indvandrere, år, pct., Mindre end 1 år 1-2 år 2-3 år 3-6 år 6-1 år Mere end 1 år I alt Opholdstid ANM.: Opholdstid er beregnet ud fra seneste indvandringstidspunkt. Uoplyst opholdstid er medtaget i I alt. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Stor forskel på nytilkomne flygtninges beskæftigelse Hvert år kommer der flygtninge til Danmark. Flygtninge har en lavere beskæftigelse end øvrige ikke-vestlige indvandrere. Det kan hænge sammen med, at flygtninges baggrund kan påvirke deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt de største flygtningelande de senere år er der stor forskel på, i hvor høj grad flygtninge fra disse lande er i job. Hver fjerde nytilkommen flygtning fra Myanmar er i job, mens det kun er knap 15 pct. af flygtninge fra Afghanistan, der er i job, jf. figur 1.11.

18 Side 18 Figur 1.11 Flest irakiske flygtninge i arbejde Andel i beskæftigelse, flygtninge, < 3 års ophold, år, pct., Afghanistan Myanmar Irak ANM.: Der er medtaget flygtninge, der kun har haft én indrejse til Danmark. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Forskellen i beskæftigelsen blandt flygtninge fra forskellige lande kan afspejle, at flygtninge har forskellige traditioner med fra hjemlandet samt at flygtningene fra forskellige lande har fået flygtningestatus af forskellige grunde, der kan påvirke deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Starthjælp fik flere i job Starthjælp fik flere i job Flygtninge, der kom efter 22, kommer hurtigere i job end flygtninge, der kom til Danmark før 22. Det hænger sammen med indførelsen af den såkaldte introduktions- og starthjælpsydelse, som er lavere end kontanthjælpsniveauet pr. 1. juli 22. Starthjælpen blev afskaffet ved udgangen af 211. Indførelsen af den lavere ydelse bevirkede, at en større andel af flygtninge kom i job efter den 1. juli 22 sammenlignet med før 22, jf. figur 1.12.

19 Side 19 Figur 1.12 Reform af ydelse gav flere i job 1 Flygtninge, der kom før og efter 1. juli 22 fordelt på opholdstid, pct. I job anden forsørgelse Kontanthjælp Starthjælp mdr. ophold "før" 16 mdr. ophold "efter" 52 mdr. ophold "før" 52 mdr. ophold "efter" ANM.: Analysen omfatter flygtninge og familiesammenførte, der kom til landet, som har fået opholdstilladelse inden for 12 måneder før og 12 måneder efter 1. juli 22, hvor reformen af kontanthjælpen trådte i kraft årige. KILDE: Rockwoolfondens Forskningsenhed (212) Blandt gruppen af flygtninge, der startede på starthjælp og som har opholdt sig i Danmark i 16 måneder, er ca. 14 pct. i job. Hertil kommer, at knap 16 pct. forsørges af ægtefælle eller lignende. Det er en større andel end blandt flygtninge med 16 måneders ophold i Danmark, der ankom til Danmark før 1. juli 22, hvor ca. 15 pct. er i job eller forsørges af ægtefælle. Der er dog fortsat en stor del af starthjælpsmodtagere, der er afhængig af offentlige ydelser efter 16 måneders ophold i Danmark. Andelen er samlet set 7 pct. Blandt den tilsvarende gruppe, der kom før 1. juli 22 og som modtager kontanthjælp, var 86 pct. afhængig af offentlig ydelse. Efter godt 4 års ophold i landet er over 4 pct. af flygtninge, der kom efter indførelsen af starthjælp i job. Blandt flygtninge, der kom før indførelsen af starthjælpen er ca. hver tredje i job. Indførelsen af den lave ydelse medfører derfor, at 9 pct.-point flere flygtninge er i job. Samlet set medvirkede indførelsen af starthjælpen til, at ca. hver anden efter 4 års ophold var i job eller blev forsørget af ægtefælle eller lignende. Tilsvarende var ca. 4 pct. af flygtninge, der kom før 1. juli 22 og som havde opholdt sig i landet 4 år i job eller blev forsørget af ægtefælle.

20 Side Danskkundskaber afgørende Danskkundskaber en barriere Manglende danskkundskaber er sammen med manglende erhvervskompetencegivende uddannelse en afgørende kvalifikationsmæssig barriere for indvandreres muligheder på det danske arbejdsmarked, jf. Socialforskningsinstituttet (22). Chancen for at få vedvarende beskæftigelse er således fire gange større blandt dem, der taler bedst dansk, end blandt langvarige kontanthjælpsmodtagere, der ikke, eller kun meget dårligt, taler dansk, jf. Socialforskningsinstituttet (26). Forbedring af danskkundskaber I de senere år er danskkundskaberne blandt indvandrere forbedret. I første halvår 2 var det kun hver anden indvandrer og efterkommer fra ikke-vestlige lande, som selv vurderede at have gode danskkundskaber. I 1. halvår 211 var andelen steget til tre ud af fire, jf. figur Figur 1.13 Danskkundskaber i bedring 1 Indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pct. Gode Hverken gode eller dårlige Har vanskeligheder halvår 2 1. halvår 211 ANM.: Opgørelsen baserer sig på en egen vurdering af evnen til at tale, skrive og forstå dansk. KILDE: Voxmeter (211). Både en bedre integrationsindsats og en stigende gennemsnitlig opholdstid bidrager til forbedringerne af indvandreres danskkundskaber.

21 Side 21 Danskuddannelse for voksne udlændinge Målgruppe Voksne flygtninge og familiesammenførte skal som led i et introduktionsprogram følge danskundervisning. Udenlandske arbejdstagere og deres familier kan også følge tilbuddet om danskundervisning, der ligeledes ofte har behov for at lære dansk enten for at kunne fungere på arbejdspladsen og for at kunne kommunikere i det danske samfund. Boks 2 Danskuddannelsernes indhold: Alle voksne udlændinge, der bor i Danmark, kan tage en danskuddannelse. For at deltage i danskuddannelse 1, 2 eller 3 skal udlændingen være 18 år, have opholdstilladelse og være folkeregistreret i Danmark. For at deltage i introdansk skal man være 18 år, være kommet til Danmark inden for det seneste år samt være i arbejde. Grænsependlere, der arbejder i Danmark, kan tage danskuddannelsen forudsat, man er EU/EØS borger Deltagelse i danskuddannelse er gratis Der er tre forskellige danskuddannelser. Hvilken, en udlænding skal påbegynde, afhænger af skolebaggrund fra hjemlandet. Danskuddannelse 1 henvender sig til udlændinge, der ikke kan læse det latinske alfabet, danskuddannelse 2 til personer med kort uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og danskuddannelse 3 til personer med en mellemlang eller lang skole-/ uddannelsesbaggrund. Flere kursister er selvforsørgende Antallet af selvforsørgende kursister er gradvis steget fra ca. 2. i 28 til op mod 3. i 21, mens antallet af kursister, der modtager kontanthjælp, dagpenge eller er omfattet af introduktionsprogrammet har været konstant. Deltagelse i danskuddannelse afspejler således, at der kommer flest udlændinge til Danmark for at arbejde, jf. figur 1.14.

22 Side 22 Figur 1.14 Kursister er i stigende grad selvforsørgende Kursister på danskuddannelserne, 1., 21 Omfattet af introduktionsprogrammet Modtagere af dagpenge og kontanthjælp Selvforsørgende Øvrige ANM.: Selvforsørgende er grænsependlere, udenlandsk arbejdskraft og studerende KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Danskuddannelse i tal (21) Op mod 5. kursister på danskuddannelserne I 21 deltog op mod 5. kursister i danskuddannelsen. Der er siden 28 sket en stigning i antallet af kursister på ca. 25 pct.

23 Side Indvandrere har højere ledighed Andel af ledige indvandrere faldet Fra 25 til 29 faldt ledigheden for både personer med dansk baggrund og for ikke-vestlige indvandrere. Faldet var størst for ikkevestlige indvandrere. I 21 steg ledighed for både personer med dansk baggrund og ikke-vestlige indvandrere, jf. figur Figur 1.15 Indvandrere har højere ledighed 2 Ledige som andel af arbejdsstyrken, år, pct. Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra ikke-vestlige lande KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger Indvandrere har uanset konjunkturer haft et højere ledighedsniveau end personer med dansk herkomst.

24 Side Mange får kontanthjælp Lav beskæftigelse hænger sammen med overrepræsentation på offentlige ydelser Den lave arbejdsmarkedstilknytning blandt ikke-vestlige indvandrere betyder, at 35 pct. modtager overførselsindkomst. Kun en mindre del heraf er ledige og dermed en del af arbejdsstyrken. Der er særligt mange indvandrere, der modtager kontanthjælp årige ikke-vestlige indvandrere udgør godt 6 pct. af befolkningen, mens de udgør godt 2 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere, jf. figur Figur 1.16 Mange indvandrere på kontanthjælp Andel af ikke-vestlige indvandrere på ydelsesgruppe, år, pct., Andel årige indvandrere i befolkningen Kontant- og starthjælp Førtidspension A-dagpenge Sygedagpenge Ledighedsydelse Revalidering Fleksjob ANM.: Fuldtidspersoner. Dagpenge inkluderer både ledige og aktiverede. Kontant- og starthjælp inkluderer aktiverede og ledige modtagere. Fuldtidspersoner. KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Indvandrere er i mindre omfang overrepræsenteret blandt arbejdsløshedsdagpengemodtagere pct. af kontanthjælpsmodtagerne parate til job Af de ca. 28. indvandrere på kontanthjælp er ca. 6. vurderet af jobcentrene til at være parate til at tage et job. Både for ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk herkomst er andelen, der er vurderet parate til at tage et job større for mænd end kvinder. Ikke-vestlige indvandrere er i mindre grad vurderet jobparate end personer med dansk herkomst, jf. figur 1.17.

25 Side 25 Figur 1.17 Indvandrerkvinder mindre jobparate Andel på kontanthjælp vurderet jobparate (match 1), pct., 211 Ikke-vestlige indvandrere Dansk herkomst Mænd Kvinder KILDE: Jobindsats.dk. 23 pct. af ikke-vestlige mandlige indvandrere er vurderet jobparate, mens andelen for kvinder er 18 pct. Der skal fokus på helbredsproblemer Indvandrere har større selvvurderet helbredsproblemer En årsag til, at flere indvandrere modtager kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension end personer med dansk herkomst, kan være, at indvandrere selv vurderer deres helbred som dårligere end personer med dansk herkomst, jf. figur 1.18.

26 Side 26 Figur 1.18 Ikke-vestlige indvandrere vurderer helbred lavere Andel med fremragende, vældig godt, godt selvvurderet helbred, pct., Dansk baggrund Vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund KILDE: Sundhedsprofil 21. Indvandrere vurderer oftere, at de har langvarige sygdomme end personer med dansk herkomst, jf. Center for Folkesundhed (28). Sygefravær Det dårligere selvvurderede helbred blandt ikke-vestlige indvandrere, jf. figur 1.18 giver sig ikke udslag i, at beskæftigede indvandrere har et væsentligt højere sygefravær end beskæftigede med dansk baggrund, jf. figur 1.19.

27 Side 27 Figur 1.19 Ikke-vestlige indvandrere har højere fravær 2 Andel med sygefravær, pct., 21 Langvarigt sygefravær Sygefravær sidste 14 dage Dansk baggrund Vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund ANM.: Langvarigt sygefravær er mere end 25 sygedage inden for det seneste år. Fraværsdage er arbejdsdage. Tallene er baseret på interview og kan derfor ikke sammenlignes direkte med andre opgørelser af sygefravær blandt beskæftigede. KILDE: Sundhedsprofil Mange ældre indvandrere er på førtidspension Flere ikke-vestlige indvandrere får førtidspension Mange ældre indvandrere før førtidspension Andelen af årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der modtager førtidspensioner 11,2 pct. i ,6 pct. af samme aldersgruppe i befolkningen med dansk herkomst modtog i 211 førtidspension. Ældre indvandrere modtager i meget højere grad førtidspension end personer med dansk herkomst. Hver tredje 5-59-årig ikke-vestlige indvandrer modtager førtidspension mod 12 pct. af samme aldersgruppe med dansk herkomst, jf. figur 1.2.

28 Side 28 Figur 1.2 Mange ældre indvandrere på førtidspension 5 Andel fuldtidspersoner på førtidspension, pct., 211 Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere år 6-64 år KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Indvandrer-kvinder ikke oftere på FØP end mænd Uanset alder er der ikke markant kønsforskel på andel af befolkningsgruppen på førtidspension. Der er ikke sådan, at f.eks. ældre kvinder med ikke-vestlig herkomst oftere modtager førtidspension end mænd. Andelen af indvandrere og efterkommere, der modtager førtidspension, er steget markant blandt f.eks. personer med bosnisk og libanesisk herkomst. Fra 2 til 211 er andelen af 5-59-årige bosniere på førtidspension mere end fordoblet fra 26 pct. til 59 pct., jf. figur 1.21.

29 Side 29 Figur 1.21 Stor stigning i indvandrere på FØP Andel ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, 5-59 år, pct Jugoslavien Tyrkiet Bosnien Irak Iran Libanon KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 8 ud af 1 fra Bosnien, der er 6-64 år, er på FØP Nogle grupper indvandrere modtager sjældent FØP Blandt 6-64-årige modtager mellem 64 og 77 pct. af personer med herkomst i Irak (64 pct.), Libanon (67 pct.) og Bosnien (77 pct.) førtidspension. Det er ikke et generelt billede, at mange ikke-vestlige indvandrere modtager førtidspension. Blandt 5-59-årige er det således kun 4,6 pct. med kinesisk, 5, pct. med filippinsk herkomst og 7,3 pct. blandt thailændere.

30

31 2. Kompetencer og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 2.1 Uddannelse giver job Medbragte kompetencer Unge i uddannelsessystemet Erhvervsuddannede klarer sig bedst Erhvervsuddannelserne og indvandrere Voksen- og efteruddannelse 52

32

33 Side Uddannelse giver job Uddannelse betaler sig Der er stort set ingen forskel på personer med dansk herkomst og ikkevestlige indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet, når der tages højde for forskelle i uddannelsesniveau, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Uddannelse fører til højere deltagelse Andel 3-64-årige i arbejdsstyrken, pct., 211 Beskæftigede Ledige Indvandrere fra ikkevestlige lande Dansk herkomst Grundskole/gymnasial udd. Indvandrere fra ikkevestlige lande Dansk herkomst Erhvervskompetencegivende udd. ANM.: Opgørelsen indeholder kun personer, der har gennemført en dansk uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Færre uden uddannelse på arbejdsmarkedet Både indvandrere og personer med dansk herkomst uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end indvandrere og personer med dansk herkomst med en dansk kompetencegivende uddannelse. Virksomheder ansætter altså medarbejdere, der har en relevant uddannelse, mens etnisk baggrund ingen rolle spiller. Indvandreres indtjening ligner personer med dansk baggrund En indvandrer fra et mindre udviklet land tjener 3 pct. mindre i løn end en person med dansk baggrund med samme alder, køn, uddannelse, bopæl, der er ansat i den samme branche og jobtype, jf. Rockwoolfondens Forskningsenhed (211a).

34 Side Medbragte kompetencer Nogle indvandrere medbringer formelle kompetencer, som er opnået i hjemlandet. Det kan være svært for den enkelte, myndigheder og virksomheder at have indgående kendskab til, hvad en uddannelse fra udlandet bedst kan sammenlignes med i en dansk sammenhæng. Denne usikkerhed kan have indflydelse på mulighederne for at få et job. Det kan derfor være behov for at få vurderet, hvad kompetencer opnået i udlandet svarer til i dansk sammenhæng. Vurderingen af formelle kompetencer kan man få hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, der tilbyder at vurdere om en udenlandsk uddannelse kan godkendes som en tilsvarende dansk. Blandt nogle indvandrergrupper er det meget få, der får vurderet værdien af deres udenlandske uddannelse. Mens kun 8 somaliere, 18 syrere, 128 tyrkere og 151 kinesere de sidste seks år har fået vurderet en medbragt uddannelse fra hjemlandet, så har næsten 3. pakistanere gjort brug af ordningen, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Kun få får vurderet kompetencer Indvandrede fra 23-21, år og uddannelsesvurderinger maj 211 Antal indvandrede Vurderinger Somalia Syrien Vietnam Afghanistan Tyrkiet Thailand Kina Irak Filippinerne Iran Nepal Indien Pakistan ANM.: Vurderinger er foretaget af Styrelsen for International Uddannelse. KILDE: Agenda nr. 12 (211).

35 Side 35 Tallene tyder på, at der ikke er mange ikke-vestlige indvandrere, der har formelle kompetencer fra hjemlandet. Tallene kan også være et udtryk for, at der er begrænset kendskab hos nogle herkomstgrupper til, at man kan få sine kompetencer vurderet hos Styrelsen for International Uddannelse. Kan være brug for supplerende kurser Der er brug for, at nogle udlændinge supplerer deres medbragte kompetencer med danske kurser og uddannelser for at få udbytte af medbragt uddannelse i Danmark. Det er vigtigt, at eventuelle kompetencer, der er opnået i hjemlandet, giver merit i danske uddannelser. Indvandrere, som har en gymnasial eller en videregående uddannelse på ankomsttidspunktet, har en større tilbøjelighed til at påbegynde og færdiggøre en videregående uddannelse i Danmark, jf. AKF (212).

36 Side Unge i uddannelsessystemet Efterkommerne er i gennemsnit væsentlig yngre end den øvrige befolkning. 2 ud af 3 efterkommerne er 15 år eller yngre, jf. figur 2.1. Figur 2.2 Få efterkommere i erhvervsaktiv alder Andel ikke-vestlige efterkommere, pct., årige 6-9- årige årige årige årige årige årige 4 år eller derover KILDE: Danmarks Statistik (Folketal) og egne beregninger. Kompetencer, som elever tilegner sig før og i folkeskolen, er afgørende for, at den enkelte elev har gode muligheder for at klare sig i det efterfølgende uddannelsessystem og dermed er en attraktiv velkvalificeret fremtidig arbejdskraft for virksomhederne. 1 pct. tosprogede elever i folkeskolen I 21/211 var der lidt over 73. indvandrere og efterkommere i folkeskolen. Det svarer til ca. 1 pct. af alle elever i folkeskolen, jf. Ministeriet for Børn og Undervisnings database. Karaktererne ved afgangen fra folkeskolen er en indikator for, hvilket udbytte eleven har fået ud af at gå i folkeskole. Har lavere karakterer Indvandrere og efterkommere har lavere karakterer end elever med dansk herkomst, når de forlader folkeskolen. De største forskelle i gennemsnitskarakterer mellem elever med dansk herkomst og efterkommere er i dansk (læsning), mens den mindste forskel ses i engelsk (mundtlig), jf. tabel 2.2.

37 Side 37 Tabel 2.2 Lavere karakterer i folkeskolen Karaktergennemsnit, folkeskolens afgangsprøver Dansk Efterkommerdrere Indvan- 9. klasse, 211 herkomst Dansk læsning 6,2 4,2 3,9 Dansk mundtlig 7,4 6,2 6,2 Dansk orden 5,7 5,3 4,9 Dansk retskrivning 6,4 5, 4,2 Dansk skriftlig 6,5 5,1 4,3 Engelsk mundtlig 7,3 6,6 6,5 Fysik/kemi praktisk/mundtlig 6,2 5,1 5, Matematisk problemløsning 6,2 4,5 4,3 Matematiske færdigheder 6,9 5,2 5, Naturfag praktisk/mundtlig* 7,2 6,7 ** ANM.: Se tabel 7 i kilden. Der skelnes ikke mellem vestlige og ikke-vestlige herkomst. KILDE: UNI C Statistik & Analyse (212) Grundskolekarakterer 9. klasse - Prøvetermin maj/juni 211. Selv om efterkommere er født og opvokset i Danmark, forlader de ikke folkeskolen med karakterer som personer med dansk herkomst. Efterkommere ligger dog generelt lidt højere end indvandrere. 4 ud af 1 indvandrere forlader folkeskolen uden læsekompetencer Samlet set forlader 15 pct. af eleverne folkeskolen med så ringe læsekompetencer, at de vil have svært ved at klare sig på en uddannelse, i et job eller i private sammenhænge. Især er det nødvendigt, at flere personer med indvandrerbaggrund forlader folkeskolen med bedre resultater, idet mere end hver tredje forlader folkeskolen uden funktionelle læsekompetencer, jf. figur 2.3.

38 Side 38 Figur 2.3 Udlændinge klarer sig dårligt 5 Andel med PISA-score under 2 i læsning, 29, pct PISA-score for alle Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere ANM.: PISA-score 2 er minimum for, at OECD vurderer, at man kan gennemføre en uddannelse m.m. se tabel II.4.2 i kilden. KILDE: OECD (21) PISA 29. Andelen af dårlige læsere i PISA-testen er større, da der er en række elever, der af forskellige årsager (fysiske / psykiske handicap, manglende sproglige kompetencer eller ordblindhed) er fritaget for testen. Fritagne elever i PI- SA-testen Mere end hver femte har et læseproblem I Danmark er godt 8 pct. af de udtrukne elever ekskluderet af PISA 29-undersøgelsen på grund af for eksempel manglende sproglige forudsætninger eller psykiske eller fysiske handikap. Danmark har den største eksklusionsrate af de deltagende lande. Det er den enkelte skoleleder, der beslutter, om elever skal ekskluderes fra undersøgelsen. Dermed er det mere end hver femte elev, der forlader folkeskolen uden funktionelle læsekompetencer.

39 Side 39 Boks 3 PISA-undersøgelsen om dårlige læsere PISA undersøger elevernes funktionelle læsefærdigheder, det vil sige, hvor godt 15-årige elever læser i forhold til de læsekrav, de forventes at kunne klare i forskellige hverdagssammenhænge (på en uddannelse, i et job eller i private sammenhænge). Definitionen af funktionel læsekompetence i PISA 29 er: At være i besiddelse af en funktionel læsekompetence vil sige, at man forstår, kan anvende, reflektere over og engagere sig i indholdet af skrevne tekster, så man kan opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og kan deltage aktivt i samfundslivet. Kilde: AKF, DPU og SFI (21). Færre efterkommere har en uddannelse Ikke-vestlige efterkommere får i mindre grad en kompetencegivende uddannelse end personer med dansk herkomst. Det er tilfældet på trods af, at efterkommere er født og opvokset i Danmark og har gået i grundskolen. Alt andet lige har efterkommere og personer med dansk herkomst haft samme mulighed for at kvalificere sig til arbejdsmarkedet gennem uddannelsessystemet. Både kvindelige og mandlige efterkommere har et lavere uddannelsesniveau end tilsvarende for personer med dansk herkomst. Som kvinder med dansk herkomst har kvindelige efterkommere i højere grad taget end uddannelse end mænd. Blandt mandlige efterkommere fra Pakistan og Tyrkiet har mere end 2 ud af 3 ikke taget en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 2.4.

40 Side 4 Figur 2.4 Mange efterkommere uden uddannelse Andel årige uden kompetencegivende uddannelse, pct., 211 Mænd Kvinder Dansk herkomst Pakistanske efterkommere Tyrkiske efterkommere ANM.: Opgørelsen omfatter kun personer, der har gennemført en dansk uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Der er behov for at sætte målrettet ind på uddannelsesområdet for at sikre, at især mandlige efterkommere i fremtiden får en kompetencegivende uddannelse. Stigning i uddannelsesaktiviteten Fra 2 til 21 har der været en stigning i andelen af efterkommere og personer med dansk herkomst, der er i gang med en uddannelse og forskellen mellem de to grupper er stort set udjævnet, jf. figur 2.5.

41 Side 41 Figur 2.5 Flere unge i gang med uddannelse Andel 2-24-årige under uddannelse, pct. 2/21 21/ Dansk herkomst Ikke-vestlige efterkommere ANM.: Antallet af elever opgjort pr. 1. oktober i året. Befolkningstallet er fra 1. januar det efterfølgende år. Omfatter elever på uddannelser fra grundskoleniveau til erhvervskompetencegivende uddannelser. KILDE: Danmarks statistik og egne beregninger. Stort set lige stor andel i gang med en videregående uddannelse Uddannelsesmønstret blandt ikke-vestlige efterkommere og personer med dansk baggrund minder om hinanden. Ca. hver tredje ikke-vestlige efterkommer og personer med dansk baggrund i aldersgruppen 2-24 år er i gang med en videregående uddannelse, jf. figur 2.6.

42 Side 42 Figur 2.6 Stort set lige mange i gang med uddannelse Andel 2-24-årige under uddannelse, pct., 21/211 Videregående udd. EUD Gymnasium Forb. Udd. Grundskole Ikke-vestlige efterkommere Dansk herkomst ANM.: EUD er erhvervsuddannelse. Forb. Udd. er forberedende uddannelser. KILDE: Danmarks statistik og egne beregninger Færre ikke-vestlige efterkommere er dog i gang med en erhvervsuddannelse. 3 pct.-point færre ikke-vestlige efterkommere end unge med dansk baggrund går på en erhvervsuddannelse. Flere kvindelige efterkommere får lange uddannelser I 25 vil stort set den samme andel af kvindelige efterkommere og kvinder med dansk herkomst have taget en videregående uddannelse, jf. figur 2.7.

43 Side 43 Figur 2.7 Flere med videregående uddannelse Kvinder, andel af befolkningen, 16 år og derover, pct. Grundskole Gymnasium Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Dansk baggrund Efterkommere Dansk baggrund Efterkommere KILDE: DREAM-modellen og egne beregninger. I 25 er andelen af kvinder med en længerevarende uddannelse ens I 25 har kvindelige efterkommere indhentet en stor del af den forskel, der er i 211 til andelen blandt kvinder med dansk baggrund, der har en kompetencegivende.

44 Side Erhvervsuddannede klarer sig bedst Blandt ikke-vestlige indvandrere klarer EUD ere sig bedst Af de 3. erhvervsuddannede som blev færdige i 26 havde knap 9 pct. ikke-vestlig herkomst. En lidt mindre andel af erhvervsuddannede med ikke-vestlig herkomst er i beskæftigelse end blandt erhvervsuddannede med dansk herkomst, men set i forhold til andre uddannelsesgrupper er forskellen mellem de to grupper mindst for erhvervsuddannede. Hvor 91 pct. af alle erhvervsuddannede fra 26 med dansk herkomst er i arbejde året efter, er det tilsvarende tal for erhvervsuddannede med ikke-vestlig herkomst 83 pct., jf. figur 2.8. Figur 2.8 Erhvervsuddannede udlændinge klarer sig bedst Andel af nyuddannede i 26 i beskæftigelse i 27, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst LVU EUD KVU MVU ANM.: Anm.: EUD er erhvervsuddannelse, KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse, LVU er lang videregående uddannelse. Der er set på alle, der har afsluttet deres uddannelse i 26. Ikke-vestlig herkomst omfatter både indvandrere og efterkommere. KILDE: Dansk Arbejdsgiverforening (29). For andre uddannelsesgrupper er beskæftigelsen for uddannede med ikke-vestlig herkomst mellem 75 og 79 pct., mens for personer med dansk herkomst er den tæt på niveauet for erhvervsuddannede. Erhvervsuddannede klarer sig bedst Den højere beskæftigelse blandt erhvervsuddannede ikke-vestlige indvandrere kan afspejle, at erhvervsuddannelserne i Danmark veksler mellem praktik og uddannelse. Det betyder, at elever allerede under uddannelsen får kontakt til arbejdsmarkedet, som de evt. kan anvende i deres senere jobsøgning.

45 Side 45 Heller ikke set i forhold til, hvad de arbejder med, er der nogen forskel mellem erhvervsuddannede med henholdsvis dansk og ikke-vestlig herkomst. Det er stort set samme andel, der udfører arbejde på mellemhøjt og højt kvalifikationsniveau blandt de to grupper, samt faglært eller ufaglært arbejde, jf. figur 2.9. Figur 2.9 EUD ere ens på tværs af herkomst Nyudd. EUD er 26 i beskæftigelse, status 27, pct. Arb. på mellemhøjt- og højt kval.-niveau samt ledelsesarb. Faglært arbejde Ufaglært arbejde 11 % 21 % 17 % 12 % 68 % 71 % Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst ANM.: Danmarks Statistik, særkørsel på forskerordningen. Uoplyst samt militært arbejde er udeladt. Faglært arbejde består af kontor- og håndværkspræget arbejde samt arbejde indenfor salg, service, omsorg og landbrug mv. Ufaglært arbejde er arbejde uden særlige kvalifikationskrav. Ikke-vestlig herkomst omfatter både indvandrere og efterkommere. KILDE: Dansk Arbejdsgiverforening (29).

46 Side Erhvervsuddannelserne og frafald I 29 udgør årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med en erhvervsuddannelse ca. 7,5 pct. af de unge i denne aldersgruppe. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 12 pct. af aldersgruppen mellem år. Ikke-vestlige efterkommere og indvandrere mellem år udgør 7,6 pct. i 21 af eleverne på erhvervsuddannelserne. Ikke-vestlige efterkommere og indvandrere udgør i alt 9,5 pct. af aldersgruppen mellem år. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er underrepræsenteret på erhvervsuddannelser i forhold til gruppens andel af befolkningen under 25 år. Stort frafald på erhvervsuddannelserne En større andel af efterkommere og indvandrere forlader folkeskolen med utilstrækkelige færdigheder end unge med dansk herkomst. Det forringer væsentligt mulighederne for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Stort frafald for ikkevestlige Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har et frafald på 45 pct. på erhvervsuddannelsernes grundforløb sammenlignet med 35 pct. for personer med dansk herkomst. Frafaldet er større for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere end for personer med dansk herkomst uanset karakterer fra folkeskolen i dansk og matematik, jf. figur 2.1.

47 Side 47 Figur 2.1 Højere frafald for ikke-vestlige unge 5 Frafald ved udgangen af 28 for tilgang i 27, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst Alle Karakter under 7 Karakter over 7 ANM.: Figuren omfatter frafald for elever, der starter på en erhvervsuddannelse i 27. Inkluderer både indvandrere og efterkommere. Simpelt gennemsnit for skriftlige og mundtlige fag inden for matematik og dansk. Baseret på 13-trins-skalaen. Ikke-vestlig herkomst omfatter både indvandrere og efterkommere. KILDE: Dansk Arbejdsgiverforening (29). Større frafald hos mænd For personer med ikke-vestlig herkomst er frafaldet større hos mænd end for kvinder, jf. figur 2.11.

48 Side 48 Figur 2.11 Forskelle på tværs af køn og herkomst Frafald ved udgangen af 28 for personer, der starter på EUD i 27, pct. Mænd Kvinder Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst ANM.: Figuren omfatter frafald for elever, der starter på en erhvervsuddannelse i 27. Ikkevestlige herkomst omfatter både indvandrere og efterkommere. KILDE: Dansk Arbejdsgiverforening (29). For personer med dansk herkomst har kvinder det højeste frafald. Praktikpladser til indvandrere og efterkommere Konjunkturtilbageslaget i 28 har medført et fald i antallet af indgåede praktikpladser fra 28 til 29 for indvandrere og efterkommere. I 211 er antallet af indgåede aftaler igen på niveauet med 28, jf. figur 2.12.

49 Side 49 Figur 2.12 Flere praktikpladser til indvandrere Indgåede praktikaftaler i året for indv. og efterkommere, 1. Ekskl. SOSU og pædagog SOSU og pædagog ANM.: I 21 ændrede UNI-C definitionen for praktikpladsaftaler til også at inkludere Den pædagogiske assistentuddannelse og SOSU-uddannelserne. Disse uddannelser udgør aftaler for 21 og aftaler for 211 KILDE: KILDE: UNI-C Praktikpladssituationen (Erhvervsuddannelser) og egne beregninger. Nye aftaler Samlet set udgør indvandrere og efterkommere ca. 8 pct. af eleverne, der indgår uddannelsesaftale i både 28 og 211. Fra 21 til 211 er der en mindre stigning i antallet af indgåede praktikpladser, når praktikpladser på sosu-uddannelserne og den pædagogiske assistent uddannelse medregnes. Indvandrere og efterkommere udgør 12,2 pct. af eleverne, der indgår en aftale i 211, når sosu-uddannelserne og den pædagogiske assistent uddannelse medregnes. Igangværende aftaler Når der ses bort fra sosu-uddannelserne og den pædagogiske assistent uddannelse udgør indvandrere og efterkommere knap 7 pct. af alle elever med en praktikplads i 211. I 28 udgjorde indvandrere og efterkommere 6,6 pct. af elever med igangværende praktikpladser. Indvandrere og efterkommeres valg af uddannelse Personer med dansk baggrund og indvandrere og efterkommeres valg af uddannelse inden for erhvervsuddannelserne minder om hinanden. Indvandrere og efterkommere vælger i lidt mindre grad end personer med dansk baggrund bygge- og anlæg og i højere grad dyr, planter og natur samt sundhed, jf. tabel 2.3.

50 Side 5 Tabel 2.3 Mindre forskel i praktikvalg Andel af igangværende aftaler om praktik indenfor 12 uddannelsesretninger, pct., 211 Dansk herkomst Indvandrere og efterkommere Bil, fly og andre transportmidler 8,5 6,6 Bygge og anlæg 17,9 12,4 Bygnings og brugerservice 1,6 3,1 Dyr, planter og natur 7,7 11,7 Krop og stil 3,4 2,8 Mad til mennesker 9,4 9,5 Medieproduktion 1,8 1,5 Merkantil 27,9 25,3 Produktion og udvikling 8, 7,4 Strøm, styring og it 8,7 6,7 Sundhed, omsorg og pædagogik 1,5 7,1 Transport og logistik 3,8 6,1 Ialt 1, 1, ANM: Der skelnes ikke mellem vestlige og ikke-vestlige lande. Tallene er ekskl. SOSU uddannelserne og den Pædagogoiske assistentuddannelse. KILDE: UNI-C Praktikpladssituation (Erhvervsuddannelser) og egne beregninger. Hertil kommer, at indvandrere og efterkommere i høj grad vælger sosuog pædagoguddannelsen. I så fald er knap hver anden indvandrer og efterkommer på erhvervsuddannelserne i gang med en uddannelse inden for sundhed og omsorg. Til sammenligning vælger hver femte person med dansk herkomst en uddannelse inden for sundhed og omsorg.

51 Side 51 Boks 4 Uddannelsesgaranti inden for erhvervsuddannelserne En erhvervsuddannelse består af et grundforløb, som foregår på skolen eller som mesterlære i en virksomhed og et hovedforløb, som veksler mellem praktik i en virksomhed og skoleophold på en erhvervsskole. En forudsætning for at starte på et hovedforløb er som udgangspunkt, at eleven indgår en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed. Elever, der ikke finder en praktikplads to måneder efter grundforløbets afslutning, har, såfremt eleven har opfyldt en række søgekriterier i perioden, ret til at gennemføre den praktiske oplæring i skolepraktik på en erhvervsskole. Den såkaldte uddannelsesgaranti er en ret til at deltage i skolepraktik i en uddannelse inden for den af de 12 indgange, som eleven har valgt. Elever skal ved optagelsen i skolepraktik opfylde egnethedsbetingelserne de såkaldte EMMA-kriterier. Elever skal med andre ord være fagligt Egnet, Mobile i den geografiske søgning af praktikpladser, Mobil i faglige søgning af praktikpladser og Aktivt praktikpladssøgende. Alle elever, som uforskyldt mister en praktikplads, har ret til oplæring i skolepraktik.

52 Side Voksen- og efteruddannelse Indvandrere og efterkommere bruger relativt mere VEU Indvandrere og efterkommere er den gruppe af beskæftigede, der generelt anvender voksen- og efteruddannelse mest. Beskæftigede indvandrere og efterkommere er særligt overrepræsenterede i voksen- og efteruddannelse med henblik på at opnå kompetencer på folkeskoleniveau eller gymnasialt niveau. Dvs. der hvor man har muligheden for at indhente den basale viden, som de ikke opnåede i folkeskolen eller ungdomsuddannelse, jf. figur Figur 2.13 Catcher op på grundlæggende kvalifikationer 25 Årselever pr. 1. beskæftigede, år, 21 Almen Erhvervsrettet Videregående Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere ANM.: Se boks 5. Eksklusive sprogkurser. Årselever adskiller sig fra deltagere. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Færre indvandrere i videregående VEU Relativt færre indvandrere end personer med dansk herkomst deltager i videregående voksen- og efteruddannelse. Det hænger sammen med, at færre indvandrere har en uddannelse på et videregående niveau end personer med dansk herkomst.

53 Side 53 Boks 5 Uddannelsesniveauer i voksen- og efteruddannelse Inden for almen voksen- og efteruddannelse kan man erhverve almene færdigheder på folkeskole og et gymnasialt niveau, såsom sprog, matematik o.l. Det omfatter ikke sprogkurser for indvandrere. Det foregår på Almen VoksenUddannelser (AVU) og Forberedende VoksenUndervisning (FVU). I erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan man erhverve jobrettede/erhvervsfaglige færdigheder. Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse er primært rettet mod faglærte og ufaglærte og er typisk rettet direkte mod en jobfunktion. Det foregår typisk på ArbejdsmarkedsUddannelserne (AMU). Den videregående voksen- og efteruddannelse dækker over kurser under diplom- og masteruddannelser, HD/ED samt øvrige enkeltfag på videregående niveau. Sprog er en væsentlig forudsætning for at kunne få udbytte af videregående- og efteruddannelse. AMU forudsætter elementær dansk svarende til prøve i Dansk 1 eller 2 i hhv. danskuddannelserne 1 eller 2. En rapport peger på, at der er brug for en ekstra indsats for, at voksne indvandrere kan opnå de danskkundskaber, der skal til for at kunne gennemføre arbejdsmarkedsrelaterede kurser og uddannelser, jf. VEUrådet (211). Derfor er der behov for en målrettet indsats, som bl.a. skal ske ved, at danskundervisningen i højere grad knyttes sammen med den faglige undervisning i arbejdsmarkedsuddannelserne.

54

55 3. Ikke-vestlige indvandrere og kommunerne 3.1 Plads til forbedret integration 57

56

57 Side Plads til forbedret integration Kommunerne og jobcentrene spiller en væsentlig rolle, når det gælder om at integrere indvandrerne på arbejdsmarkedet. Kommunerne gennemfører det 3-årige introduktionsprogram for nytilkomne indvandrere. Jobcentret har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen over for de mange ikke-vestlige indvandrere, der modtager kontanthjælp. 48 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere er uden for arbejdsmarkedet, men niveauet svinger mellem kommunerne. Hvis det skal lykkes at øge indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet, har kommunernes indsats betydning. Kommunerne har forskellige rammebetingelser for at nedbringe antallet af indvandrere på overførselsindkomst og få flere i job, jf. Socialforskningsinstituttet og AKF (26). Rammevilkår har ingen betydning Rammevilkårene har imidlertid stort set ingen betydning for kommunernes resultater på integrationsområdet. I Hørsholm, som har nogle af landets bedste rammevilkår, indgår 41 pct. af ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken. På Lolland med nogle af landets dårligste rammebetingelser indgår 43 pct. af ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Stor forskel på erhvervsdeltagelse Andel ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken, år, pct., Gentofte Egedal Tårnby Albertslund Ishøj Frederiksberg Lolland Vordingborg Hørsholm Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår ANM.: Rammevilkårene er baseret på alle forsørgelsesydelser inkl. førtidspension. KILDE: Danmarks Statistik (RAS27), Socialforskningsinstituttet og AKF (26) og egne beregninger