Kommunebeskrivelse Herning Kommune

Transkript

1 2014 Kommunebeskrivelse Herning Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HERNING... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HERNING... 5 STABIL UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I HERNING... 5 SVAGT FALDENDE BESKÆFTIGELSE... 5 HØJERE INDPENDLING END UDPENDLING... 7 BEFOLKNINGEN I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER FALDER PÅ SIGT... 8 FALDENDE LEDIGHED... 9 KORTERE FORLØB FOR DAGPENGEMODTAGERE MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN I HERNING STATUS FOR ÅRIGE I HERNING GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET FOKUSOMRÅDER MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE I HERNING VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGET AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FOKUSOMRÅDER MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGT UDFALDSTRUEDE INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE FOKUSOMRÅDER MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN UD AF 10 VIRKSOMHEDER I HERNING SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER FOKUSOMRÅDER Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet i Herning med faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen. På sigt forventes en lidt mere positiv beskæftigelsesudvikling, hvilket vil medføre behov for at øge arbejdsstyrken i Herning. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 283 personer lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 0,9%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens beskæftigelsen er steget lidt for videregående uddannede. Samtidig er der tabt flest arbejdspladser inden for industrien. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med personer (-4,5%). Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet lidt flere med videregående uddannelser. Den geografiske mobilitet i Herning er relativt høj. 28% af de beskæftigede i Herning pendler til arbejde i en anden kommune, og 30% af arbejdspladserne i Herning er besat med indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med 1,4% i Herning. Den demografiske udvikling er mere negativ i Herning end i regionen som helhed. Ledigheden er faldet med 9,2% i det seneste år i Herning, svarende til et fald på 207 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af Ledigheden er højest for kvinder under 30 år og lavest for mænd i aldersgruppen år. I det seneste år er ledigheden steget for unge under 30 år og mænd i aldersgruppen år. Ledigheden er faldet mest for årige kvinder. Blandt de forsikrede ledige er 3F den største gruppe. 3F og Teknikernes a-kasse har den højeste ledighed med over 8% af de forsikrede, mens DSA (sygeplejersker mv.) har den laveste med 0,8%. De ikke-forsikrede ledige er en relativ stor gruppe med i alt 417 ledige. I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige steget 17,8%. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der offentlig forsørgede unge i Herning, hvoraf ½-delen er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 11,3% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er lidt højere end gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 78% (689 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse, mens 22% (192 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

4 Sammenfatning De unge i Herning, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 10% åbenlyst uddannelsesparat, 19% uddannelsesparat, 47% aktivitetsparat (uden uddannelse), 4% jobparat, 9% aktivitetsparat (med uddannelse) og 12% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var 53% af tiden på offentlig forsørgelse i Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 14% af året. De unge, som afslutter grundskolen i Herning forventes i høj grad at få en uddannelse. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 94% af få en ungdomsuddannelse, 60% en videregående uddannelse og 24% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene h.h.v. 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de årige i Herning er enten i gang med en uddannelse eller med forberedende aktiviteter. Kun ca. 1% er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 24,2% af de elever, der afsluttede grundskolen i Herning i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 61,9% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Herning er samlet set på 33% og på niveau med gennemsnittet for regionen. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 21% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 13% af tiden. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal iværksætte en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er der over personer på offentlig forsørgelse i Herning, svarende til 18,8% af de årige i befolkningen. 50% af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse (634 personer). 551 personer i Herning har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd. Ca. 1/4-del er over 60 år, og 1/4-del er under 30 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (48%) og sygedagpengemodtagere (11%). Risikogruppen har været aktiveret 32% af tiden (dvs. i den tid, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse). Aktiveringsgraden er næsten på samme niveau som i regionen som helhed (33%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

5 Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Antallet af ressourceforløb svarer dog endnu ikke til de politiske forventninger. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension, men dette fald modsvares ikke af en tilsvarende stigning i ressourceforløb og fleksjob. Samtidig har der været en stigning i antallet af langvarigt forsørgede. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 var der 575 langtidsledige i Herning. Det svarer til, at 25,9% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er på niveau med regionsgennemsnittet på 25,8%. I det seneste år er antal langtidsledige faldet med 16%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere mere end fordoblet i det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for kvinder og mænd under 30 år og højest for mænd i aldersgruppen år og kvinder over 50 år. 26,5% af dagpengemodtagerne i Herning har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 488 personer. Andelen er lidt under regionsgennemsnittet (27,8%) Herning har relativt mange udfaldstruede i aldersgruppen år, samt medlemmer af KRIFA, de selvstændige, BUPL-A og Teknikernes a-kasse. Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere og niveauet for antal samtaler i Herning er lidt lavere end regionsgennemsnittet. Aktiveringsgraden og samtaleniveauet varierer kun lidt for de forskellige grupper af langtidsledige i Herning. Dog med et lavt niveau for både aktivering og samtaler for mænd over 60 år, og en høj aktiveringsgrad for unge under 30 år og medlemmer af FOA. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 42,4% af virksomhederne i Herning et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 37,1% af virksomhederne samarbejdede med jobcenteret i Herning, og 16,5% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad i Herning er lidt højere end gennemsnittet for regionens virksomheder (41,5%) Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden i Herning steget 2,6%-point. Samarbejdsgraden i Herning er lavest for små virksomheder og størst for de store med mindst 100 ansatte. Fordelt på brancher, er samarbejdsgraden højest inden for Offentlig sektor (44%) og Industri (39%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

6 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HERNING HERNING MIDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv ) ,4% ,9% Befolkning årige 1. januar 2013 (udv ) ,0% ,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv til 2021) ,5% ,4% Prognose befolkning årige 2021 (udv til 2021) ,4% ,4% Arbejdsstyrke årige pr. 1. januar 2013 (udv ), herunder: ,5% ,1% Grundskoleudd ,7% ,7% Gymnasial udd ,3% ,3% Erhvervsudd ,0% ,9% KVU ,1% ,1% MVU ,8% ,6% LVU ,9% ,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken (antal/udvikling i pct.) 82 0,2% ,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,2% ,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec dec i %-point) 4,9% -0,5% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt kvt. 2013) ,9% ,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,8% ,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,8% ,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,2% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,4% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 30,1% Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 27,7% INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,4% ,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 11,3% -0,2% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp, som 18-årig i 2009 (pct. af året) 53% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 14% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 86,1% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 24,2% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 94% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 60% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 24% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv i %-point) 20,6% -1,9% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv i %-point) 12,6% -0,3% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv i %-point) 33,2% -2,1% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec dec. 2013) ,3% ,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 18,8% -0,3% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 33,3% -1,2% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 11,2% 0,7% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 5,8% -1,2% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 49,7% 1,7% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) ,4% ,4% Antal personer i ressourceforløb i december INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec ), herunder: ,7% ,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec. 2013) ,5% ,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec. 2013) ,1% ,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec dec.2013 i %-point) 25,9% -0,2% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,8% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,3-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv i %-point) 42,4% 2,6% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv i %-point) 37,1% 4,2% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv i %-point) 16,5% -1,0% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region M idtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

7 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HERNING Stabil udvikling på arbejdsmarkedet i Herning Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Herning af en relativt r stabil udvikling i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Der er dog større udsving i beskæftigelsen og ar- bejdsstyrken fra 2006 til 2009, omkring finanskrisen i Ledigheden, som er forskellen på arbejdsstyrken og beskæftigelsen, harr været påvirket af både ændringer i beskæftigelsen og arbejdsstyrken de seneste år i Herning. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLING I HERNING FRA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNING FOR 2012 TIL T 2021 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra f SAM-K/LINE-modellen basisversion november Udgangspunktet for SAM-K og LINEE fremskrivningenn er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen,, som Dan- marks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen basererr sig på Øko- nomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningerne for Herning viser, at der fra 2012 til 2021 forventes en næsten uændret arbejdsstyrke med en stigning på 0,2% (82 personer) i perioden. Samtidig forventes en stigning i beskæftigelsen på 1,1% (469 personer). Arbejdsstyrken ogg beskæftigelsen forven- tes at udvikle sig lidt mere positivt fra 2014 eller I hele perioden fra 2012 til 2021 for- ventes udviklingen i Herning at være på et lavere niveau end i regionen som helhed, hvor der forventes en vækst på 4,2% i arbejdsstyrken og på 4,3% i beskæftigelsen. Både indpendlingen og udpendlingen forventes at stige i Herning i de kommende år. Ind- pendlingen forventes at stige med ca. 32% % og udpendlingen med ca. 27% fra 2012 til Svagt faldende beskæftigelse Antallet af beskæftigede lønmodtagere i Herning og i Midtjylland harr ligget relativt t stabilt gennem de seneste 3-4 år, dog med et lidt større fald i Herning. De seneste s tal forr 4. kvartal 2013 viser, at beskæftigelsen i Herning ligger ca. 0,9% lavere end i 4. 4 kvartal 2012, svaren- de til et beskæftigelsesfald på 283 på et år. Fra udgangenn af 2009 og frem til udgangen af 2013 er beskæftigelsen faldet ca. 800 i Her- ning, et fald på 2,4%, mens beskæftigelsen er i regionen som helhedd er faldet 1,9% BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

8 FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDEE LØNMODTAGERE I HERNING OG O MIDTJYLLANDD FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL Kilde: Jobindsats. dk Ledigheds- og o jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuel- som kun går frem til Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher r og uddannel- se le end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsenn i Herning fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte f uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med personer, svarende til en nedgang på 17,0%. Også blandt de faglærte f har der været et stort fald i beskæftigelsen på personer, et fald på 7,6%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen samlet set steget lidt og mest for personer med en lang videregående uddannelse, som har haft en fremgang på hele 12,6% fra 2009 til FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDEB OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRAA 2009 TIL 2013 I HERNING Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen år BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

9 I samme periode er arbejdsstyrken faldet mest for gruppen af kortuddannede og faglærte, mens den er steget for personer med en videregående uddannelse. Samlet set er antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdstyrken i perioden. I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Herning i Fra 2012 til 2013 har der været et lille fald på 356 arbejdspladser (-0,8%). Faldet er størst inden for Handel og transport og Industri mv. med en nedgang på over 160 arbejdspladser, mens antallet af arbejdspladser er steget inden for Erhvervsservice og Ejendomshandel og udlejning. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Industri mv. tabt flest arbejdspladser med en nedgang på arbejdspladser, et fald på 22,3%. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I HERNING FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 Antal arbejdspladser Udvikling seneste år Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,2% Bygge og anlæg ,3% Handel og transport mv ,4% Information og kommunikation ,2% Finansiering og forsikring ,6% Ejendomshandel og udlejning ,2% Erhvervsservice ,7% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,5% Kultur, fritid og anden service ,5% Uoplyst aktivitet ,9% I alt ,8% Kilde: Danmarks Statistik, Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Herning kommune. Højere indpendling end udpendling I 2013 var der i Herning udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 28% af de beskæftigede med bopæl i Herning arbejder i en anden kommune. De højeste andele udpendlere findes inden for brancherne: Finansiering og forsikring og Industri mv., hvor h.h.v. 41% og 39% af de beskæftigede i Herning pendler til arbejde i andre kommuner. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I HERNING FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik, Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 13% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 39% Bygge og anlæg % 23% Handel og transport mv % 26% Information og kommunikation % 32% Finansiering og forsikring % 41% Ejendomshandel og udlejning % 14% Erhvervsservice % 25% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 26% Kultur, fritid og anden service % 21% Uoplyst aktivitet % 0% I alt % 28% BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

10 Tilsvarende var af de ansatte på arbejdspladserne i Herning indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Herning. Det svarer til, at 30% af arbejdspladserne i Herning er besat med indpendlere. Der er relativt flest indpendlere inden for brancherne: Finansiering og forsikring, Industri mv., Information og kommunikation og Offentlig sektor, hvor ca. 1/3-del er indpendlere. Pendlingen til og fra Herning kendetegnes ved størst pendling mellem Herning og nabokommunerne: Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Holstebro. Disse tre kommuner står for over ½-delen af både indpendlingen og udpendlingen til/fra Herning. TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR HERNING Antal A ntal Indpendlingskommune indpendlere Udpendlings- udpendlere Rang: til Herning kommune fra Herning 1. Ikast-Brande Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Holstebro Holstebro Ringkøbing-Skjern Silkeborg Viborg Viborg 955 Aarhus Aarhus 641 Silkeborg Vejle 367 Vejle Skive 285 Billund Struer 285 Skive Billund 171 Struer 212 Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningen i den erhvervsaktive alder falder på sigt Befolkningstallet i Herning er de seneste otte år steget 4,4%, svarende til en fremgang på personer. I de kommende år forventes det samlede befolkningstal at stige lidt mindre med en fremgang på 1,5%. I de enkelte aldersgrupper forventes især vækst i befolkningen i aldersgruppen 67 år og derover. Befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år) forventes at falde med 1,4% (-792 personer) modsat udviklingen i de seneste otte år, hvor gruppen i den erhvervsaktive alder er steget 3,0%. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I HERNING I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ ALDERS- GRUPPER år ,0% -6,8% år ,5% 4,6% år ,1% -8,2% år ,9% -11,6% år ,8% 8,3% år ,3% -1,2% 67+ år ,6% 26,3% år ,0% -1,4% Befolkningen i alt ,4% 1,5% Kilde: Danmarks Statistik, Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

11 Faldende ledighed I december 2013 var der ledige i Herning, svarende til en ledighed på 4,9% af ar- bejdsstyrken. Antallet af ledige er 207 lavere end i december 2012, et e fald på 9,2% % på et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 5,1%, hvilket er det laveste niveau siden midten af FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I HERNING FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på køn og alder er ledigheden generelt højest for kvinder under 30 år og lavest for mænd i aldersgruppen år. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden faldet for r de fleste grupper dog ikke for kvinder og mænd under 30 år, samt mænd i aldersgruppena n år, som har haft en lille stigningg i ledigheden. Det største ledighedsfald har været blandt kvinder i aldersgruppen år. FIGUR 5. LEDIGHEDSNIVEAUET I HERNING I DECEMBER 2013 FORDELT PÅ KØNN OG ALDER Kilde: Danmarks Statistik, Den største gruppe ledige blandt de forsikrede i Herning i december 2013 er medlemmer af 3F med 361 ledige. 3F og Teknikernes a-kasse har den højeste ledighed med over 8,0% af BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

12 de forsikrede. Det største ledighedsfald i det seneste år har været i 3F 3 med en nedgang på 81 ledige på et år, en nedgang på 18%. Mange a-kasser i Herning har relativt få ledige, og mange har et lavtt ledighedsniveau. Det laveste niveau har Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA)) med 0,8%. Gruppen med ikke-forsikrede er betydelig i Herning og tæller i alt 417 fuldtidsledige. I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige steget med 17,8%. FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSERR I HERNING I DECEMBER 2012 OG O DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er e medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende t tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a-kasse, men ikkee have ret til dagpenge. Kortere forløb for dagpengemodtageree I 2013 var i alt dagpengemodtageree og jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Herning. De lediges varighed på ydelsen viser, at når dagpengemodd dtagere bliver ledige, så går de i gennemsnit ledige i kortere tid end de jobklare kontanthjælpsmod- tagere. I Herning var de dagpengemodtagerne, som blev ledige i 2013, i gennemsnit ledige i 15,5 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlig varighedd på 24,5 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden kortere for dagpengemodta- ger, men længere for kontanthjælpsmodtagere i Herning i Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med m 2,9 uger for dag- pengemodtagere i Herning, mens den er faldet 2,2 uger i regionen som helhed. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere er den gennemsnitlige varighed påå ydelsen steget 1,6 uger i Herning mod 1,7 uger i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

13 Dagpengemodtageree FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats. dk Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 10,6 uger i Funktionærernes og Servicefagene es A-kasse til 19,6 uger i a-kassen for Journalistik, kommunikation og sprog. Det største fald i varigheden har været hos NNF med et fald på 7,2 uger, u mens El-faget har haft den største stigning på 1,9 uger. Dett skal bemærkes, at mange a-kasser har få ledige i Herning, hvilket kan medføre store springg i værdierne over tid. FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ P A-KASSER I HERNING I 2013 Kilde: Jobindsats. dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

14 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for at flere unge tager en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Unge på offentlig forsørgelse I Herning var der unge på offentlig forsørgelse i december Det svarer til, at 11,3% af alle unge i aldersgruppen år var på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Herning er lidt højere end gennemsnittet for regionen, som er på 10,5%. Ungegruppen i Herning har næsten samme fordeling på ydelsesgrupper som i regionen dog er der en lidt højere andel på kontanthjælp og på førtidspension. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I HERNING OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Herning Andel år Udvikling seneste år M idtjylland Andel år Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 394 2,6% -9,4% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere 878 5,8% 6,4% 5,2% 0,4% KTH - M atch ,9% 3,2% 1,2% -3,7% KTH - M atch ,0% 10,8% 3,3% 6,6% KTH - M atch ,8% -0,8% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 4 0,0% 0,0% 0,0% 1,1% Revalidering 21 0,1% -38,2% 0,2% -21,7% Forrevalidering - 0,0% - 0,2% 0,8% Sygedagpenge 159 1,0% -1,9% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 18 0,1% 80,0% 0,1% 26,4% Fleksjob 45 0,3% 2,3% 0,2% 3,8% Førtidspension 207 1,4% 1,0% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt ,3% 0,4% 10,5% -4,0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

15 I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Herning steget 0,4%. Stigningen har antalsmæssigt været størst for kontanthjælpsmodtagere, mens gruppen med modtagere af ledighedsydelse og førtidspension samt personer i fleksjob er steget mindre antalsmæssigt. Antallet af unge dagpengemodtagere, revalidenter og sygedagpengemodtagere er faldet. Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen medfører pr. 1. januar 2014, at unge under 30 år visiteres til uddannelseshjælp, hvis de ikke har en uddannelse. Unge under 30 år med uddannelse kan fortsat søge om kontanthjælp. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt og grundigt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Herning i februar 2014) o Åbenlyst uddannelsesparate (88) o Uddannelsesparate (168) o Aktivitetsparate (410) o Uoplyst (23) o Uddannelseshjælp i alt (689) Kontanthjælp: Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (35) o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. (81) o Uoplyst (76) o Kontanthjælp under 30 år i alt (192) I Herning er der i alt 881 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Herning før kontanthjælpsreformen på 878 (se tabel 5). Nedenstående figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i Herning og i regionen som helhed i februar BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

16 Figuren viser, at 78% af gruppen er udenn uddannelse og er derfor visiteret til uddannelses- hjælp. Andelen er lidt laveree end regionsgennemsnittett på 84%. I Herning er der relativt færre uddannelsesparate blandt de unge, som er visiteret til uddan- nelseshjælp end i regionen.. Samtidig er der flere i kategorien uoplyst blandt de unge, som modtager kontanthjælp end i regionen. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANTHJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I HERNING OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats. dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til t arbejdsmarkedet end andre unge. Figur 9 viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en langt større andel, som 4 årr senere modtager offentlig forsørgelse, end e blandt øvrige unge. Figuren viser: At de unge i Herning (i alt 109 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gen- en lave- nemsnit var 53% af tiden på offentlig forsørgelse i Endvidere har gruppen re andel i uddannelse (19%) end i regionen som helhed (25%). At de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, i gennemsnit kun var 14% af året på offentlig forsørgelse og i langt større omfang var i job/selvfor- end i re- sørgelse (48% af året). Denne gruppee er i mindre grad i gang med uddannelsee gionen som helhed og i højere grad i job/selvforsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

17 FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER H. H.V. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I DVS. SOM HAVDE EN TIDLIGG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM S 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune somm 23-årige, dvs. i 2013 De unge som går ud af folkeskolen i Herning Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de d forlader grundskolen. I Herning var der i 2013 i alt 811 elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertal- sig en erhvervsfaglig uddannelse (24,2%). Dvs. i alt 86,1% tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen i Herning. Andelen i Herning er markant under gennemsnittet for regionen som helhed (91,8%). let i Herning tilmelder sig en gymnasial uddannelse (61,9%), mens en e del færre tilmelder De unges uddannelsesmønstre er forskellige for piger og drenge. I Herning H udgørr drenge 72% af de unge, som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens piger i højere grad tilmelder sig de gymnasiale uddannelser,, hvor de udgør 59% af de tilmeldte i Herning. 1 De unge, som forlader grundskolen i Herning, har i lavere grad utilstrækkelige dansk- og matematikkundskaber end i regionen somm helhed. På baggrund af prøvekarakterer vurde- res, at 1,7% af en 9. klasse årgang i Herning har utilstrækkelige dansk kundskaber og 3,4% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelen h.h.v. 2,8% med utilstrækkelige dansk kundskaber k ogg 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 2 Andelen af elever i grundskolen, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, err på 3,9% i Herning mod 4,6% i regionen som helhed. 3 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s Tal for 9. klasse elever årgang 2011/ Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

18 Status for årige i Herning årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelsee af, hvordan den unge opfylder pligten. Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge årigee og hvilke aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal t er for december 2012, hvor der indgårr personer i mål- gruppen i Herning. Figur 10 viser, at hovedparten (95%) af de årige i Herning er i gang med enn uddan- nelse. Herunder er 60% i gang med en grundskoleuddannelse, 27% er i gang medd en gym- nasial uddannelse, og 8% er i gang med en erhvervsuddannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (4%) (omfatter elever på produktionssko- aftalt med UU, unge i beskæftigelse over r 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser (0,2%) (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser STU). ler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter Kun ca. 1% (svarende til 41 personer) er ikke i gang med hverken uddannelse eller beskæf- tigelse i december FIGUR 10. FORDELINGEN AF ÅRIGE, HVORR HERNING KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFORPLIGTELSEN FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER A I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

19 Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt højere for de gymnasiale uddannelser end de erhvervsfaglige. 4 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på h.h.v. grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads. Det betyder, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft, mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at give en indikator på de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen. I Herning er gennemførelsesfrekvensen på de enkelte uddannelsesinstitutioner følgende: Agroskolen Hammerum 66% Herningsholm Erhvervsskole 55% Social- og sundhedsskolen, Herning 67% Herning Gymnasium 95% Herning HF og VUC 91% Andel der forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse i Målsætningen måles via den såkaldte Profilmodel ved Undervisningsministeriet, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddannee sig i løbet af de kom- 4 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland. Forventet gennemførelse på de enkelte ungdomsuddannelser er beregnet af Undervisningsministeriet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

20 mende 25 år, under forudsætning af at dee aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra Tallene for Herning viser, att ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 94% at få mindst en ungdomsuddannelse, 60% en videregående uddannelse og 24% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Herning er tæt på at opfylde den nationale målsætning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANGG 2011 FRA HERNING OG REGIONEN SOM HELHED FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet Indsatsen for de unge i jobcenteret I Herning aktiveres de unge på offentlig forsørgelse 33% af tiden. Aktiveringsgraden er på niveau med gennemsnittet for f regionen. Aktiveringsgraden er for allee ydelsesgrupper. Aktiveringsgraden i Herning er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 21% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 13% af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

21 Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden forr de unge i Herning faldet med m 2,1%-point, fordelt på en nedgang på 0,2%-point i virksomhedsrettet aktivering og en nedgang på 1,9%-point i uddannelse/opkvalificering. FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS I HERNING I 2012 OG 2013 Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2012 og december 2013 ubrudt har modtaget offentligee ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjyllandd og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskomp petencegivende uddannelse. Det er derfor afgøren- de at have fokus på: En forebyggende indsats for de årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at søge uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående ogg helheds- fra of- orienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se al- uddannelser. En motiverende indsats i forhold til dee årige, så også denne gruppe kommer i le muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelse. Forebyggee frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddan nnelse, virksomheds- praktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

22 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede i Herning Ved udgangen af 2013 er der i alt fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Herning. Det svarer til 18,8% af befolkningen i aldersgruppen år. Niveauet for offentligt forsørgede i Herning svarer til gennemsnittet for regionen. I det seneste år er antallet af offentlig forsørgede faldet 1,3% i Herning og 2,7% i regionen som helhed. TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I HERNING OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR Antal personer Herning Andel år Udvikling seneste år Andel år M idtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere ,6% -24,8% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 145 0,3% - 0,3% - Kontanthjælpsmodtagere ,6% 11,0% 3,5% 5,9% KTH - M atch ,1% 12,7% 0,8% 11,2% KTH - M atch ,8% 14,2% 2,1% 9,9% KTH - M atch ,6% 2,6% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 29 0,1% -12,1% 0,0% -19,1% Revalidering 83 0,2% -8,8% 0,3% -8,5% Forrevalidering - 0,0% - 0,1% -4,0% Sygedagpenge ,5% 0,0% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 246 0,5% 23,6% 0,6% -4,8% Ressourceforløb - 0,0% - 0,0% - Fleksjob 886 1,6% 6,0% 2,1% 7,3% Førtidspension ,6% -2,1% 6,9% -2,4% Forsørgede i alt ,8% -1,3% 18,8% -2,7% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Særlig uddannelsesydelse er for november Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i f.h.t Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

23 De største grupper af offentligt forsørgede i Herning er førtidspensionister (4.144). Herefter kommer kontanthjælp (1.943), dagpenge (1.439) og sygedagpenge (1.368). I det seneste år er antallet af modtagere af dagpenge, revalidering og o førtidspension faldet, mens der har været en stigning i modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse og personer i fleksjob. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes af et nyt visitiationssystem, hvorr der bliver skelnet mellem jobparate og aktivitets- parate og at unge under 30 år uden uddannelse, skal visiteres til uddannelseshju jælp i stedet for kontanthjælp. I Herning er 78% af de unge (689 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshjælp i februar Det medfører isolerett set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Herning derfor faldet fra i decem- ber 2013 til i februar Nedenståendee figur viser kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier i Herning og Midtjylland i februar I Herning er 25% (324 fuldtidspersoner) af kontanthjælpsmodtagernee vurderet somm jobpa- rate, dvs. at de kan komme i arbejde inden for en kortere periode. 64% af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til 837 fuldtidspersoner, vurderes somm aktivi- tetsparate i Herning. Dvs. det vurderes, at de ikke kan komme i arbejde inden for r en korte- re periode pga. faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. FORDELING PÅ VISITATIONSKATEGORIER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I HERNING OG MIDTJYL- LAND I FEBRUARR 2014 Kilde: Jobindsats. dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

24 Varighed for offentligt forsørgede 50% af de offentligt forsørgede i december 2013 har modtaget offentlige ydelser i mere end 3 år, og hovedparten af dem var førtidspensionister (3.778 personer) eller kontanthjælps- modtagere (634 personer). I forhold til året før er antallet af langtidsforsørgede i Herning faldet med 1,0%. FIGUR 14. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I HERNING OPDELT PÅ VARIGHED OG FORSØRGEL- SE I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). De langtidsforsørgede i Herning er karakteriseret ved at: Kvinder udgør 57% af de langtidsforsørgede (56% i regionen) 14% er af ikke dansk oprindelse (18%% i regionen) 18% er over 60 år (19% i regionen) 8% er under 30 år (8% i regionen) Risikogruppen for at blive langtidsforsørget 551 personer i Herning i december 2013 har modtagett offentlige ydelser i mellem 2 og 3 år og er dermed i risiko for at blive langvarigg offentligt forsørgede. Risikogruppen består af relativt mange kontanthjælpsmodtagere (48%) og sygedagpengemodtagere (11%). I risiko- gruppen er der også flere kvinder (58%) end mænd og relativt mange over 60 år (26%) og under 30 år (23%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

25 Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 15. ANTAL FORSØRGEDEE I HERNING MEDD 2 TIL 3 ÅRS SAMMENHÆNGENDE FORSØRGELSE (RISI- KOGRUPPEN) OPDELT PÅ ETNICITET, KØN OG ALDER Figur 16 viser, at risikogruppen i Herning har været aktiveret i 32% af a den tid, hvor de har modtaget offentlige ydelser, hvilket er på næsten samme niveau somm regionen som helhed. FIGUR 16. DEN GENNEMSNITLIGE AKTIVERINGSGRAD AF RISIKOGRUPPEN OPDELT PÅ KOMMUNER I MIDTJYLLAND Kilde: DREAM og egne beregninger Aktiveringsindsatsen for offentligt forsørgede Den samlede aktiveringsindsats (vejledning, uddannelse og den virksomhedsrettede ind- sats) for offentlig forsørgedee i december 2013 er vist i figur 17 opdelt på forsørgelse og varighed på offentlige ydelser for personer, der er på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpen- ge eller ledighedsydelse i december I Herning ses, at aktiveringsgraden for dee fire ydelsesgrupper er på næsten n samme niveau som i regionenn som helhed. Dog er aktiveringsgraden lidt højere i Herning for sygedagpen- gemodtagere. For sygedagpengemodtagere falder aktiveringsgraden efter 2 års varighed på offentlig forsørgelse og for modtagere af ledighedsydelse falder aktiveringsgradenn markant efter 3 års offentlig forsørgelse. Det gælder både i Herning og i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

26 FIGUR 17. AKTIVERINGSGRADENN OPDELT PÅ FORSØRGELSE I DECEMBER OG VARIGHED PÅ OFFENT- LIG FORSØRGELSE I HERNING OG MIDTJYLLAND Herning Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Den virksomhedsrettede indsats udgør enn krumtap i beskæftigelsesindsatsen. Figur 18 viser, at andelen af aktiveringen, som er virksomhedsrettet i Herning, ligger lidt under ni- veauet for regionen som helhed for dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere og til dels modtagere af ledighedsydelse. For kontanthjælpsmodtagere er andelen med d virksom- hedsrettet aktivering højere i Herning. Herning Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 18. ANDELEN AF AKTIVERINGEN SOM ERR VIRKSOMHEDSRETTET OPDELTT PÅ FORSØRGELSE I DE- CEMBER 2013 OG VARIGHED PÅÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I HERNING OG MIDTJYLLAND Ressourceforløb og tilgangen til førtidspension Ressourceforløb er et centralt element i den reform af førtidspensionn og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar I et ressourceforløb arbejdes der målrettet med at udvikle arbejdsevnen for mennesker med komplekse problemer. Det sker gennem en kombination af beskæftigel- sesrettede, sociale og sundhedsrettede tilbud. Der er i ressourceforløbet en tæt opfølgning på borgeren og fokus på, att de igangsattee indsatser løbende justeres og koordineres. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

27 Figur 19 viser, at antallet af personer i ressourceforløb i Herning er steget s til 50 personer i marts FIGUR 19. ANTAL PERSONER I RESSOURCEFOR RLØB I HERNING KOMMUNE JANUAR 2013 TIL MARTS 2014 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Tabel 7 viser, at der igennem 2013 har været en tilgang til førtidspension på 124 personer i Herning. Tilgangen er faldett markant i f.h.t både fordelt på alder, køn og herkomst. TABEL 7. TILGANG TIL FØRTIDSPENSION JANUAR 2013 DECEMBER 2013 I HERNING december 2013 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Samlet tilgang ,4% -24,4% - Under 20 år 4-55,6% -20,0% år 11-52,2% -50,0% år 15-68,1% -31,8% - Over 40 år 94-52,8% -18,3% - Kvinder 55-61,5% -25,7% - M ænd 69-48,9% -23,3% - Dansk ,4% -24,1% - Vestlig ,0% -100,0% - Ikke-vestlig 16-68,6% -20,0% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

28 Fokusområder Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet betyder, at de mest udsatte skal have en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet med det formål, at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og bliver i stand til at forsørge sig selv. Jobcentrene i Midtjylland har implementeret reformen i løbet af 2013, men det er afgørende, at der fortsat er fokus på: Et styrket samarbejde mellem jobcentret, andre kommunale forvaltninger, de praktiserende læger, det psykiatriske og det somatiske system om en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte. Brugen af ressourceforløb herunder målet for ressourceforløbet og aktiviteterne i forløbet. En særlig indsats for unge på kanten af arbejdsmarkedet. En særlig indsats for personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid eller er i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Et styrket samarbejde med virksomhederne om indsatsen for sygemeldte medarbejdere, personer med mulighed for at arbejde i fleksjob og praktikforløb for udsatte personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

29 MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN Ministerens 3. mål er, at jobcentrene skall bekæmpe langtidsledigheden. 5 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikkee mindst set i lyset aff den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcen- trene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsatss over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Udviklingen i langtidsledigheden I december 2013 var der 575 langtidsledige i Herning, hvilket er 15,7% færre end for et år siden. Faldet i langtidsledigheden i Herning er lidt mindre end i regionen som helhed. Siden udgangen af 2010 har langtidsledigheden i Herning vist en nedadgående trend, og er faldet fra omkring 816 langtidsledige i januar 2011 til under 600 langtidsledige vedd udgangen af FIGUR 20. VENSTRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLA- RE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I HERNING FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBERR HØJRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF A LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) Udv Udv. seneste årr og andel langtidsledige Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Note til højre figur: Samsø har haft en stigning i antall langtidsledige på 28,6% i det seneste år og de langtidsledige udgør 13,6% af de ledighedsberørtee De langtidslediges andel af de ledighedsberørte i Herning er på samme niveau som regi- onsgennemsnittet med en andel på 25,9% % i Herning mod 25,8% i regionen som helhed. 5 Langtidsledige er afgrænset til bruttoledige personer (dvs. både ledige og aktiverede dagpengemodtaged ere og jobklare kontanthjælpsmodtagere), der har været v ledige eller i aktive tilbud i minimum 80% af tiden inden for det seneste år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

30 Det seneste års udvikling i langtidsledigheden i Herning kendetegnes ved et markant fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere på 49,5% %, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere err mere end fordoblet med et stigning på 149,1%. Den samme udviklingstendens ses i regionen som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet 46,4% for dagpengemodtagere og steget 165,0% % for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Fordelt på alder og køn kendetegnes de langtidsledigee i Herning vedd at: Risikoen for langtidsledighed er lavest for kvinder og mænd under 30 år. Risikoen for langtidsledighed er højest for mænd i aldersgruppen n år og kvinder over 50 år. I det seneste år er antallet af langtidsledige faldet mest for kvinder over 50 år. I det seneste år er langtidsledighedenn steget mest for mænd under 30 år. FIGUR 21. UDVIKLINGEN I ANTALL LANGTIDSLEDIGE I HERNING FORDELT PÅ KØN OG ALDER FRA DECEM- BER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKSE) ) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Fordelt på a-kasser og for kontanthjælpsmk modtagere kendetegnes dee langtidsledigee i Herning ved at: Kontanthjælpsmodtagere udgør en stor og stigendee andel af de langtidsledige. I december 2013 udgør kontanthjælpsmodtagere 50% af alle langtidsledige i Herning. Der er mange a-kasser med få eller ingen langtidsledige. Antallet af langtidsledigee i Herning er højest blandt kontanthjælpsmodtagere (289 perso- ner), og i 3F (50), KRIFA (48) og HK (37). Blandt disse grupper er e risikoen for langtidsle- er lang- dighed højest blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 44% af de ledighedsberørte tidsledige. Andelen er 15% i 3F, 16% i KRIFA og 21% i HK. Antallet af langtidsledigee er faldet inden for alle de store a-kasser i det senestee år - und- an- taget i BUPL-A, Akademikerne og Civiløkonomerne, hvor der harr været en mindre talsmæssig stigning. Antallet af langtidsledigee kontanthjælpsmodtagere er mere end fordoblet med en stigning på 173 langtidsledige i det seneste årr (+149%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

31 FIGUR 22. ANTAL LANGTIDSLEDIGE I HERNING FORDELT PÅ A-KASSER OG FORR KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013, SAMT ANDEL LANGTIDSLEDIGE BLANDT B DE LEDIGHEDSBE- RØRTE I DECEMBER 2013 (TAL OVER SØJLEN) Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Målgruppen for Akutpakken og de fremtidigt udfaldstruede Med genopretningspakken i 2010 blev dagpengeperioden reduceret til 2 år. Der blev i den forbindelse etableret et beredskab akutpakken i a-kasser og i jobcentrene for de perso- ner, som var i risiko for at opbruge deres dagpengeret frem mod sommeren A-kasserne udsendte brevee til alle ledige i risikogruppen. I Herning modtog m 765 dagpenge- modtagere et akutbrev. I Herning bestod gruppen af udfaldstruede i forbindelse med Akut- pakken af: 279 over 50 år svarendee til 36,5% af gruppen (regionen 37,2%) 410 kvinder 53,6% (regionen 49,1% %) 227 fra 3F 29,7% (regionen 30,7%) 155 fra KRIFA 20,3% (regionen 13, 1%) 92 fra HK 12,0% (regionen 10,6%) De fremtidigtt udfaldstruede (med overr 1 års ledighedsanciennitet) Ved udgangenn af 2013 var der i alt personer, som modtog dagpenge i Herning. Heraf har 26,5%, svarende til 4888 personer, en ledighedslængde på over 1 år. Dvs. at godt 1 ud af 4 dagpengemodtagere i Herning er udfaldstruede, hvis det ikke lykkes dem at komme i beskæftigelsee eller uddannelse inden dagpengeperioden ophører. Andelen med udfaldstruedee med over 1 års ledighedslængde er lidt lavere i Herning end i regionen som helhed (27,8%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

32 FIGUR 23. OVERLEVELSESKURVE FOR LEDIGEE DAGPENGEMODTAGERE I HERNING OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Ledighedslængden er målt fraa den første dag i dagpengeperioden Figur 24 viser, at de udfaldstruedes alderssammensætning i Herningg er lidt forskellig fra den regionale fordeling. I Herning er der relativt flere i aldersgruppen år og lidt færre i aldersgrupperne mellem 30 og 49 år end i regionen som helhed. FIGUR 24. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE OPDELT PÅ ALDER I HERNING OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Fordelingen af de udfaldstruede på a-kasser i Herning er lidt forskellig fra den regionale fordeling. I Herning er der relativt flere udfaldstruede, som er medlemmer af KRIFA, Selv- stændige, BUPL-A og Teknikernes a-kasse, mens der er færre indenn for bl.a. 3F, FTF-A, Akademikerne, Magistrene og Civiløkonomerne. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

33 Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 25. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE I HERNING OG MIDTJYLLAND OPDELT PÅÅ DE STØR- STE A-KASSER I DECEMBER 2013 Indsatsen for de langtidsledige Indsatsen for de langtidsledige er belyst ved at se på aktiveringsgrad den og antallet af samta- 12 ler for ledige dagpengemodtagere i december 2013, som har gået ledige i mere end måneder. Herning JC erne i Midtjylland FIGUR 26. VENSTRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DAGPENGEMODTA- GERE FORDELT PÅ ALDER OG KØN K I HERNING. HØJRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DE ENKELTE JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: De langtidsledige i figuren er afgrænset til ledige dagpengemodtagere med over 121 måneders ledighedsancien- nitet. Figur 26 viser, at: Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for de længerevarende ledige dagpengemodtagere i Herning er 26,8% og i gennemsnit har målgruppen haft 7,3 samtaler i jobcenteret. Sammenlignet med gennemsnittet forr regionen har Herning lidt lavere aktiveringsgrad og samtaleniveau. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

34 Den gennemsnitlige aktiveringsgrad i Herning varierer ikke så markant for de forskellige grupper. Dog har unge mænd og kvinder under 30 år, samt medlemmer af FOA en markant højere aktiveringsgrad. Og mænd over 60 år har en markant lavere aktiveringsgrad. Det gennemsnitlige antal samtaler er på et relativt ensartet niveau for de fleste grupper. Kvinder i aldersgruppen år får i gennemsnit flest samtaler (8,0) og mænd i aldersgruppen over 60 år får færrest samtaler (5,9). Fokusområder Selv om langtidsledigheden er faldet støt, er det fortsat centralt at have fokus på: Screening af ledige, så jobcentrene tidligt kan spotte de ledige, der har behov for en særlig indsats for ikke at blive langtidsledige. Dialog med ledige baseret på blandt andet: o Personlig og engageret kontakt. o Hjælp til selvhjælp. o Hjælp til at netværke. En tidlig og aktiv indsats. De gode erfaringer fra akut-perioden med en personlig jobformidler og en håndholdt indsats. En særlig indsats for de unge, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et godt samarbejde med virksomhederne, så jobcentrene kender virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov og kan vejlede de ledige mod disse områder. Et synligt jobmarked, hvor jobåbningerne er synlige for alle. Faglig og geografisk mobilitet blandt de ledige. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

35 MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN Ministerens 4. mål er, at jobcentrene skal styrke virksomhedskontakten: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Virksomhedskontakten er et centralt element i indsatsen i jobcentrene. Dels skal jobcentrene gennem deres serviceberedskab samarbejde med virksomhederne om rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering af ledige og medarbejdere og fastholdelse af medarbejdere. Og dels er den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med de lokale virksomheder en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Samarbejdet med virksomhederne opgøres som en samarbejdsgrad, der viser hvor stor en andel af virksomhederne i en kommune, der samarbejder med beskæftigelsessystemet 6. 4 ud af 10 virksomheder i Herning samarbejder med jobcentrene I 2013 havde 42,4% af virksomhederne i Herning et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 37,1% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Herning, og 16,5% af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Jobcenter Herning selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Udviklingen fra 2012 til 2013 viser, at samarbejdsgraden i Herning er steget 2,6%-point. Andelen af virksomheder, der samarbejder med det lokale jobcenter, er steget 4,2%-point, mens andelen, der samarbejder med andre, er faldet 1,0%-point. Samarbejdsgraden i Herning er lidt over niveauet i regionen som helhed, hvor 41,5% af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i Udviklingen fra 2012 til 2013 er mere positiv i Herning end i regionen, hvor samarbejdsgraden i 2013 var på niveau med Sammenlignet med de øvrige jobcentre i Midtjylland er samarbejdsgraden højere end gennemsnittet. Det gælder både i f.h.t. virksomhedernes samarbejde det lokale jobcenter og med andre jobcentre. 6 Alle typer af samarbejde i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance indgår i målingen. Den service, som ydes i forbindelse med eksempelvis rekruttering, indgår ikke i målingen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

36 FIGUR 27. SAMARBEJDSGRADEN I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I 2013 Kilde: Jobindsats. dk Ministerens mål Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Mest samarbejde med store og offentlige virksomheder Samarbejdet med virksomhederne i Herning varierer markant i forhold til virksomhedernes størrelser og brancher 7. FIGUR 28. SAMARBEJDSGRADEN FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG BRANCHE Kilde: Jobindsats. dk Note: Figuren viser andelen af arbejdssteder med løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser i perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal Andelen af virksomheder, der har oprette løntilskuds- I perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 varierede andelen fra 17% af virksomhederne med 2 til 9 ansatte til 78% af virksom- hederne med mindst 100 ansatte. I gennemsnit havde 28% af arbejdsstederne i Herning oprettet løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. eller virksomhedspraktikpladser, stiger generelt med virksomhedernes størrelse. 7 Tallene for samarbejdsgraden kann endnu ikke fordeles på virksomhedernes størrelser og brancher. Derfor beskrives samarbejdet her ud fra andelen af arbejdssteder a i Herning, der har løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE