Ferieloven 2. maj 2002

Transkript

1 Ferieloven 2. maj 2002

2 Forord Ferieloven er kompliceret og kan være svær at forstå. Ledernes Hovedorganisation oplever stigende efterspørgsel på information om feriereglerne. Efterspørgslen på information er forstærket efter, at den nye ferielov trådte i kraft den 1. januar Denne håndbog koncentrerer sig særligt om de ferieregler, som berører lederes ansættelsesforhold, og er altså ikke en udtømmende gennemgang af ferielovens regler. Håndbogen tager udgangspunkt i lønmodtagere, som arbejder i en fem-dages-uge, da størsteparten af vores medlemmer arbejder i en fem-dages-uge. Vi har således udeladt specielle problemstillinger for lønmodtagere, som arbejder mindre end fem dage om ugen, eller som arbejder i en seks-dages-uge. Forhåbentlig giver denne håndbog dig mere viden om dine rettigheder i feriespørgsmål. Hvis du er i tvivl eller har brug for yderligere oplysninger, kan du altid kontakte Ledernes Juridisk Afdeling. Peter Salling Petersen, jurist, Ledernes Hovedorganisation. 2

3 1. Indledning Ny ferielov Den nye ferielov trådte i kraft den 1. januar Der var dog lavet overgangsregler for ferie, der er optjent i 1999 og Ferien i disse to optjeningsår var optjent med 30 dage per år eller seks dage per uge, og skulle også afholdes med 30 dage per år eller seks dage per uge. Nogle af de større ændringer i den nye lov får først virkning for ferie, der er optjent fra den 1. januar 2001 og som skal afholdes i ferieåret 1. maj 2002 til 30. april Det drejer sig blandt andet om: ændringen af ferieåret, så ferieåret starter 1. maj overgangen til fem-dages-uge overførsel af ferie, som først er muligt fra ferieåret 2002/03 til ferieåret 2003/04 forbud mod at modregne et forudbetalt ferietillæg i feriegodtgørelse. Som noget nyt har Arbejdsdirektoratet lavet en bekendtgørelse om ferie (bilag 2) og en tilhørende vejledning, som supplerer ferieloven. Vejledning om ferie kan du finde på Arbejdsdirektoratets hjemmeside Arbejdsdirektoratet og på Ordliste Optjeningsåret Kalenderåret (1/1-31/12) hvor ferien optjenes Ferieåret Ferie afholdes fra 1/5-30/4 Ferieperioden Hovedferie Restferie Suppleringsferie Feriegodtgørelse Ferie med løn Ferietillæg Feriepenge Feriekort Feriekontobevis Feriefridage Perioden fra 1/5-30/9, hvor lønmodtageren har krav på at holde sin hovedferie De første tre ugers optjent ferie ("sommerferien") Ferie ud over de først optjente tre ugers ferie Ferie som lønmodtageren har ret til at holde, selvom der ikke er optjent ret til feriepenge under ferien Feriepenge beregnet som 12,5 procent af lønnen i optjeningsåret Feriepenge ydet som lønmodtagerens sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet Feriepenge beregnet som en procent af lønnen i optjeningsåret - tillæg til ferie med løn Fælles betegnelse for feriegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg Kort som viser, hvor mange feriedage og hvor meget feriegodtgørelse lønmodtageren har til gode. Anvendes på overenskomstdækkede områder. Kort som viser, hvor mange feriedage og hvor meget feriegodtgørelse lønmodtageren har til gode. Anvendes når feriegodtgørelsen er indbetalt til FerieKonto. Feriefridage er ikke omfattet af ferieloven. Reglerne om feriefridage skal findes i den overenskomst, som giver ret til feriefridage. 3

4 2. Hvem har ret til ferie? Lønmodtagere For at være omfattet af ferieloven skal du være lønmodtager og have sædvanligt arbejdssted i Danmark. Størstedelen af Ledernes medlemmer er - trods deres ledende beføjelser - lønmodtagere og dermed omfattet af ferieloven. Direktører Er du direktør, er det tvivlsomt, om du er omfattet af ferieloven. Er du anmeldt som administrerende direktør til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er du normalt ikke omfattet af ferieloven. Det er ikke ualmindeligt, at en direktørkontrakt indeholder en bestemmelse om, at direktøren har ret til ferie af samme længde, som ferieloven giver. En sådan bestemmelse vil give direktøren ret til betalt ferie fra ansættelsens start. Derimod har direktøren ikke krav på feriegodtgørelse, der dækker ferie i et nyt job, hvis han eller hun siger op. Hvis direktøren både ønsker ferie fra første ansættelsesdag samt feriegodtgørelse ved fratrædelsen, kan det aftales, at han eller hun har krav på fem (eller seks) ugers ferie fra ansættelsens start, og at ferieloven i øvrigt gælder i ansættelsesforholdet. Læs mere i håndbogen "Direktørkontrakter", som findes på Du kan også bestille den på telefon eller via lh@lederne.dk. Tjenestemænd, værnepligtige og søfarende Der er særlige ferieregler for søfarende, værnepligtige og tjenestemænd samt tjenestemandslignende ansatte. Dog er tjenestemænd i Folkeskolen omfattet af ferieloven fra den 1. januar Hvor gælder ferieloven? Arbejde i Danmark Hvis dit sædvanlige arbejdssted ligger i Danmark, er du omfattet af den danske ferielov. Midlertidigt arbejde i udlandet Har du sædvanligt arbejdssted i Danmark, men i en periode på maximalt 12 måneder er udstationeret til et andet land, er du omfattet af ferieloven. Hvis du er udstationeret i mere end 12 måneder, er du som udgangspunkt ikke omfattet af den danske ferielov. Hvis du bliver ansat fast til at arbejde i udlandet, er du som udgangspunkt ikke omfattet af ferieloven. Det gælder også, selvom ansættelsen i udlandet varer under 12 måneder. Ved denne type ansættelse, er det derfor vigtigt at aftale, at ferieloven gælder. Midlertidigt arbejde i Danmark Ferieloven gælder ikke for lønmodtagere, som midlertidigt arbejder i Danmark, men som har sædvanligt og fast arbejdssted i et andet land. Dog skal nogle af ferielovens fundamentale principper anvendes, når der er tale om EU-lønmodtagere, som udstationeres fra udlandet til Danmark. 4

5 Udstationeringsaftalen I alle tilfælde, hvor du skal arbejde i udlandet, er det vigtigt at skrive i udstationeringsaftalen, at den danske ferielov og andre danske ansættelseslove gælder for ansættelsesforholdet under udstationeringen. Du kan læse mere om ansættelse i udlandet i håndbogen "På job i udlandet", som findes på Du kan bestille den på telefon eller via mail lh@lederne.dk. 4. Må man aftale andre regler om ferie? Ferielovens regler kan kun ændres til ugunst for lønmodtageren, hvis loven udtrykkeligt angiver, at den pågældende regel kan fraviges. En aftale, som strider mod lovens ufravigelige regler, er ugyldig. At aftalen er ugyldig betyder, at du kan kræve ferielovens rettigheder på trods af aftalen. Har du for eksempel aftalt, at du kun skal have tre ugers ferie i ferieåret, kan du alligevel kræve fem ugers ferie. Ferieloven er opdelt i 11 kapitler. I slutningen af hvert kapitel fremgår det hvilke bestemmelser, der kan fraviges (se bilag 1). Ferieloven skelner mellem: Fravigelse ved kollektiv overenskomst Fravigelse ved individuel aftale (en aftale mellem den enkelte lønmodtager og arbejdsgiveren) Fravigelse ved kollektiv overenskomst Ferieloven kan i vidt omfang fraviges ved kollektiv overenskomst. Hvis loven angiver, at en paragraf "kan fraviges ved kollektiv overenskomst", kan loven kun fraviges ved kollektiv overenskomst og ikke ved individuel aftale. For eksempel kan det aftales i en kollektiv overenskomst, at lønmodtageren kan overføre ferie ud over fire uger fra et ferieår til det følgende ferieår. Fravigelse ved individuel aftale Hvis loven angiver, at en paragraf "kan fraviges ved aftale", kan paragraffen både fraviges ved individuel aftale og ved kollektiv overenskomst. Et eksempel på en lovregel i ferieloven, som kan fraviges ved individuel aftale, er 15, stk. 2, som fastlægger, at hovedferien skal varsles med tre måneder, og at restferien skal varsles en måned, før ferien begynder. Loven hindrer således ikke, at du aftaler med din arbejdsgiver, at du holder hovedferien om eksempelvis to uger. Et andet eksempel på fravigelse ved individuel aftale, er lovens 16, stk. 1, som fastslår, at lønmodtageren ikke er forpligtet til at holde hovedferie i en opsigelsesperiode, hvor opsigelsesvarslet er på tre måneder eller derunder. Der er ikke noget til hinder for, at du accepterer at holde hovedferien, selvom du er opsagt, og dit opsigelsesvarsel er tre måneder eller derunder. Dette vil eksempelvis være relevant, hvis du i forvejen har planlagt ferien og måske allerede har købt charterrejsen. Hvis du overvejer at give afkald på ferierettigheder, når du indgår eller fornyer en ansættelseskontrakt, bør du kontakte Juridisk Afdeling på telefon eller via lh@lederne.dk. 5

6 5. Optjening af ferie Ret til fem ugers ferie Som lønmodtager har du ret til at holde fem ugers ferie i hvert ferieår. Ferieåret går fra den 1. maj til 30. april det følgende år. Det gælder også, selvom du ikke har optjent ferie hos arbejdsgiveren. Du har kun ret til at få betaling under ferien, hvis du har optjent ferie hos din nuværende eller tidligere arbejdsgiver. Hvis du ikke har optjent ferien hos din nuværende arbejdsgiver, skal han eller hun ikke betale dig løn, når du holder ferie. Din arbejdsgiver må trække 4,8 procent fra din månedsløn per feriedag, du holder. Hvis du ikke har optjent ferie hos din nuværende arbejdsgiver, kan ferien eventuelt finansieres ved feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller ved feriedagpenge, hvis du er berettiget til det. Du kan få vejledning om feriedagpenge hos Ledernes A-kasse på telefon eller på Optjening under beskæftigelse Ifølge ferieloven har du ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren, hvis du har optjent feriedage hos ham eller hende. Du optjener 2,08 feriedage for hver måneds ansættelse. Er du ansat 12 måneder, optjener du således 24,96 feriedage. Det rundes op til 25 feriedage. Antallet af optjente feriedage afhænger således af, hvor mange måneder du har været ansat hos din arbejdsgiver i kalenderåret. Som der fremgår, bliver feriedagene afrundet til nærmeste antal hele og halve dage. Antal måneders Optjente Afrundes til ansættelse feriedage 1 2, , , ,32 8,5 5 10,4 10,5 6 12,48 12,5 7 14,56 14,5 8 16,64 16,5 9 18,72 18, , , ,96 25 Hvis du er ansat mindre end en måned Hvis du har været ansat i mindre end en måned, optjener du ret til 0,07 feriedage per kalenderdag, dog maximalt 2,08 feriedag per måned. Det gælder også, hvis du starter eller slutter din ansættelse midt i en måned. Ved beregningen skal du tælle samtlige kalenderdage, du har været ansat - det vil sige også helligdage, sygedage, fridage og lignende. 6

7 Deltid Du optjener samme antal feriedage, uanset om du er på fuldtid eller på deltid. Et års fuld optjent ferie udgør under alle omstændigheder fem ugers ferie. Hvordan den optjente ferie holdes, afhænger af, hvordan du arbejder på det tidspunkt, hvor ferien skal holdes. Ferieugen skal afspejle en normal arbejdsrytme. En arbejdsuge indeholder både arbejdsdage og arbejdsfrie dage, hvis du arbejder færre end fem dage om ugen. Eksempel Hvis du i 2003 arbejder tre dage om ugen, indgår de to ugentlige arbejdsfrie dage i ferieugen, således at der indgår ti arbejdsfrie dage i de fem ugers ferie, uanset om der er tale om fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse. Større ændringer i arbejdstiden fra optjeningsåret til ferieåret kan påvirke størrelsen af din løn under ferien. Læs mere i afsnittet "Ændring i arbejdstid/-omfang". Barsel, sygdom og orlov Du optjener ferie hos din arbejdsgiver, så længe du er beskæftiget og får løn fra arbejdsgiveren. Du optjener også ret til betalt ferie under barsel, sygdom og andet fravær, hvis din arbejdsgiver betaler dig hel eller delvis løn i disse perioder. Du har krav på din fulde løn, når du holder ferie, som du har optjent under barsel. Det gælder også, selvom du kun fik halv løn under barselsorloven. Du optjener ikke ferie i perioder, hvor du har orlov eller tjenestefrihed uden løn. Du har dog muligvis optjent ret til feriedagpenge fra A-kassen i disse perioder. Du kan få vejledning om feriedagpenge hos Ledernes A-kasse på telefon eller på Optjening under ferie Du optjener ret til betalt ferie i perioder, hvor du holder ferie. Dette gælder også under ferie, du holder uden løn fra din arbejdsgiver. 6. Udbetaling af feriepenge Ret til feriepenge Feriepenge kan bestå i løn under ferie og et ferietillæg eller feriegodtgørelse. Som medlem af Lederne opfylder du formentlig følgende tre betingelser og har derfor krav på løn under ferie og et ferietillæg på én procent af forudgående års løn. Fuld løn under sygdom Fuld løn på søn- og helligdage Antaget månedsvis (har mindst én måneds opsigelsesvarsel). Ferie med løn Under ferie har du krav på at få den sædvanlige og faste løn. Selvom du har fået lønforhøjelse, siden du optjente ferie, skal du have det beløb, som din løn udgør på ferietidspunktet. Pensionsbidrag og fast påregnelige tillæg - såsom rådighedstillæg, vagttillæg og forskudt tidstillæg - skal også udbetales under ferie. Derimod skal overarbejdsbetaling ikke medregnes. 7

8 Hvis du har ret til fri bolig, bil, telefon med videre, har du som udgangspunkt også krav på disse ydelser under ferie. Har du aftalt med din arbejdsgiver, at du skal aflevere din fri bil, når du holder ferie, har du krav på at modtage et beløb, der svarer til den værdi, som fremgår af Ligningsrådets takster. Ændringer i arbejdstid/-omfang Som nævnt ovenfor er det lønnen på ferietidspunktet, som skal betales under ferie. Der er dog en enkelt undtagelse. Hvis din gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang er ændret mere end 20 procent fra optjeningsåret til tidspunktet for feriens afholdelse, skal lønnen under ferien reguleres tilsvarende. Eksempel Hvis du i gennemsnit arbejder 37 timer i optjeningsåret, og på ferietidspunktet i gennemsnit arbejder 25 timer, har du krav på en regulering af din løn, så den "skrues op" til 37 timers niveau: Er lønnen på ferietidspunktet kroner, skal lønnen ganges med 37 og divideres med 25, hvilket giver en reguleret ferieløn på kroner. Du skal være opmærksom på, at din arbejdsgiver tilsvarende kan regulere din løn ned, hvis din arbejdstid/- omfang ændrer sig med mere en 20 procent i opadgående retning fra optjeningsåret til ferietidspunktet. Eksempel Hvis du i gennemsnit arbejder 18,5 timer i optjeningsåret, og på ferietidspunktet i gennemsnit arbejder 37 timer, kan din arbejdsgiver regulere din løn ned til 18,5 timers niveau: Er lønnen på ferietidspunktet kroner, skal lønnen ganges med 18,5 og divideres med 37, hvilket giver en reguleret ferieløn på kroner. Hvis din arbejdsmængde ændres, skal der kun reguleres i ferielønnen, hvis ændringen af arbejdsmængden kan opgøres i procenter. Ændringer i lønnen alene giver ikke ret til regulering af lønnen under ferie. Ferietillæg Hvis du får ferie med løn, har du krav på et særligt ferietillæg på minimum en procent af forudgående års bruttoløn. Ferietillægget gives normalt som et tilskud til lønnen i begyndelsen af ferieåret - typisk i maj. Det har hidtil været praksis, at arbejdsgiveren kan fratrække et (for)udbetalt ferietillæg - typisk på én procent i de 12,5 procent - således at han eller hun kun skal afregne 11,5 procent for den tilgodehavende ferie, hvis du fratræder. Fra ferieåret 2002/03 vil din arbejdsgiver ikke længere kunne modregne et forudbetalt ferietillæg i feriegodtgørelsen, hvis du fratræder senere i ferieåret. Arbejdsgiveren skal under alle omstændigheder afregne 12,5 procent som feriegodtgørelse. Arbejdsgiveren kan vælge ikke at forudbetale ferietillægget, men i stedet afregne en afpasset del af ferietillægget, der svarer til det antal feriedage, du holder. Holder du eksempelvis tre ugers ferie ud af dine fem uger, har du krav på 3/5 af ferietillægget. Ferietillægget skal afregnes senest samtidig med, at ferien starter. Feriegodtgørelse i stedet for løn Som månedslønnet kan du vælge at få feriegodtgørelse på 12 procent af forudgående års bruttoløn i stedet for ferie med løn og ferietillæg. Du skal kræve dette af din arbejdsgiver, inden optjeningsåret begynder. Hvis du normalt får store beløb i overarbejdsbetaling ved siden af din faste løn, kan det ofte betale sig at vælge feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn. Det skyldes, at du har krav på, at din arbejdsgiver beregner 8

9 feriegodtgørelse af overarbejdsbetaling. Får du ferie med løn, har du derimod ikke krav på overarbejdsbetaling, når du holder ferie. Feriegodtgørelse ved fratræden Hvis du fratræder din stilling, har du krav på at få afregnet tilgodehavende ferie som feriegodtgørelse med 12,5 procent af forudgående års ferieberettigende bruttoindtægt. Beregning af feriegodtgørelsen og ferietillæg Feriegodtgørelsen beregnes af ethvert indkomstskattepligtigt beløb og personalegode, som er vederlag for arbejde under ansættelsen. Der beregnes blandt andet feriegodtgørelse af følgende ydelser: arbejdsvederlag (f.eks. månedsløn, provision) overarbejdsbetaling funktionstillæg kvalifikationstillæg smudstillæg tantieme, bonus gratiale (forudsat, at du har et egentligt krav på det) værdi af fri bil, telefon, fri kost og logi (medregnes med det beløb, som fremgår af lønsedlen) dit eget pensionsbidrag (men ikke pensionsbidrag, der betales af din arbejdsgiver). Du har ikke krav på, at der beregnes feriepenge af feriepenge. Din arbejdsgiver har derfor ret til at foretage et fradrag på 1/25 af din månedsløn på ferietidspunktet, for hver feriedag du har afholdt i optjeningsåret. Din arbejdsgiver fratrækker dette beløb i din bruttoløn, inden han eller hun beregner feriegodtgørelsen. Med virkning fra den 1. maj 2002 ændres løntrækket fra 1/25 til 4,8 procent per feriedag. Det sker, fordi man fra dette tidspunkt overgår fra en seks-dages-ferieuge til en fem-dages-ferieuge. Du har ikke krav på at få beregnet feriegodtgørelse af ferietillæg. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse af fratrædelsesgodtgørelser, gavebeløb, kompensation for konkurrenceklausuler (ydet efter fratrædelsen) og G-dagebetaling. På finder du et regneprogram, som kan hjælpe dig gennem beregningen af feriegodtgørelsen. 7. Hvornår skal du holde ferie? Aftale med arbejdsgiver Du skal aftale med din arbejdsgiver, hvornår du holder ferie. Hvis I ikke kan blive enige, er det arbejdsgiveren, der fastlægger tidspunktet. Han eller hun skal dog under hensyntagen til virksomhedens drift, så vidt muligt imødekomme dine ønsker om feriens placering. Har du eller din samlever skolesøgende børn, skal arbejdsgiveren forsøge at imødekomme dit ønske om, at din hovedferie placeres i skolernes sommerferie. Ferie deles op i hovedferie og restferie. 9

10 Hovedferien Du har ret til tre ugers sammenhængende ferie (hovedferien) i perioden fra den 1. maj til den 30. september. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke kan nægte dig at holde hovedferien i denne periode. Hovedferien er de første tre ugers ferie, du optjener. Restferien Ferie ud over tre uger (restferien) skal også gives i sammenhæng af mindst fem dages varighed, hvis du ønsker det. Dette gælder dog ikke, hvis din arbejdsgiver har driftsmæssige begrundelser for at placere restferien på enkeltdage. Restferien kan placeres på et hvilket som helst tidspunkt af ferieåret. Der er ikke noget til hinder for, at restferien holdes før hovedferien. Varsling af ferie Hvis din arbejdsgiver bestemmer, hvornår du skal have ferie, skal han eller hun varsle hovedferien med minimum tre måneder. Restferien skal varsles med mindst en måned, før ferien begynder. Hvis I er enige om, hvornår ferien holdes, behøver varslerne ikke at være overholdt. Annullering af ferie Hvis ferien først er varslet, kan din arbejdsgiver normalt ikke aflyse ferien. Hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan ferien dog ændres. Begivenheder, som kan begrunde annullering af ferie, vil for eksempel være et tilfælde, hvor produktionsapparatet ødelægges på grund af brand, og produktionschefens ekspertise er nødvendig for at redde de værdier, som det er muligt at redde. Din arbejdsgiver kan derimod normalt ikke annullere din ferie, blot fordi en af dine kolleger fratræder. Hvis personalenormeringen er sat så stramt, at virksomheden ikke kan fungere i et sådant tilfælde, må arbejdsgiveren løse personaleproblemet på anden vis, eksempelvis ved at ansætte vikarer. En pludselig stor ordre eller problemer med at levere en planlagt ordre, er normalt heller ikke en god grund til, at arbejdsgiveren kan annullere din ferie. Hvis din arbejdsgiver har en god grund til at annullere din ferie, skal han eller hun erstatte de udgifter, du har haft i anledning af aflysningen, eksempelvis udgifter til aflysning af rejser, transportudgifter og lignende. Er ferien begyndt, kan din arbejdsgiver ikke afbryde eller annullere ferien. Ferie på søndage, helligdage og fridage Ferie kan ikke placeres på søndage, helligdage eller på dage, som i forvejen er fridage i virksomheden. Er din ferie placeret hen over nogle søndage/helligdage/fridage, må den forlænges med antallet af søndage/helligdage. 10

11 Ferie uden feriepenge - kollektiv ferielukning Din arbejdsgiver kan normalt ikke pålægge dig at holde ferie, som du ikke har optjent hos din nuværende eller tidligere arbejdsgiver. Hvis virksomheden samlet holder lukket i en periode (kollektiv ferielukning), kan din arbejdsgiver dog pålægge dig at holde ferie uden betaling. Hvis virksomheden holder kollektiv julelukket mellem jul og nytår, og har du optjent mere en 3 ugers ferie, skal din arbejdsgiver gemme ferie ud over 3 uger til, at du sikres feriepenge under julelukningen. Hvis din arbejdsgiver glemmer dette, skal han betale dig løn under julelukningen. Har du ikke ret til feriepenge under kollektiv ferielukning, kan du enten tage et andet lønnet job under ferien eller søge arbejdsløshedsdagpenge. Du kan få vejledning om feriedagpenge hos Ledernes A-kasse på telefon eller på Ferie i opsigelsesperioden Hvis du bliver sagt op, og din arbejdsgiver ønsker, at du skal holde ferie i opsigelsesperioden, skal han eller hun overholde ferievarslerne (tre måneder for hovedferien og én måned for restferien). Hovedferien er desuden særligt beskyttet i opsigelsessituationen. Hvis din opsigelsesperiode er på tre måneder eller derunder, kan din arbejdsgiver kun pålægge dig at holde hovedferien i opsigelsesperioden, hvis: du selv indvilliger i at holde hovedferien din arbejdsgiver forlænger opsigelsesperioden med det antal feriedage, du samlet set har tilgode af hovedferien (har du din fulde tre ugers hovedferie tilgode, skal din arbejdsgiver forlænge din tre måneders opsigelsesperiode med tre uger). Restferien kan derimod frit placeres i en opsigelsesperiode, hvis den blot er varslet med en måned. Eksempel Lederen Lars bliver den 30. april 2003 fyret og skal fratræde den 31. juli Lars bliver bedt om at holde samtlige fem ugers ferie, han har optjent i Lars kan nægte at holde de tre ugers (hoved)ferie. Forklaringen er, at opsigelsesperioden er på tre måneder og ikke er forlænget med antallet af hovedferiedage. Derimod skal Lars holde to ugers (rest)ferie. Restferien er nemlig pålagt med en måneds varsel, og kan holdes fra den 1. juni Når Lars fratræder, kan han forlange, at arbejdsgiveren afregner feriegodtgørelse til de tre ugers hovedferie optjent i 2002 sammen med feriegodtgørelsen for ferien optjent i Fritstilling Bliver du fritstillet og sendt hjem uden pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren, er dette automatisk et pålæg om, at du skal holde ferie i videst muligt omfang. Din arbejdsgiver behøver ikke udtrykkeligt at fortælle dig, at du skal holde ferie i opsigelsesperioden. Det betyder, at din ferie kommer til at ligge på de tidspunkter, som din arbejdsgiver tidligst kunne have placeret den, hvis han eller hun udtrykkeligt havde varslet ferien. 11

12 Eksempel Værkføreren Vagn bliver den 4. marts 2003 opsagt og skal fratræde den 30. juni Han bliver samtidig fritstillet. Vagn har to ugers ferie til gode, som han har optjent i 2001 og fem uger (25 feriedage), som er optjent i Fritstillingen er et pålæg om, at Vagn skal holde så meget ferie som muligt. De to ferieuger, som er optjent i 2001, kan betragtes for afholdt i perioden fra den 5. april til den 18. april Samtlige fem ugers ferie, der er optjent i 2002, betragtes også som afholdt. De to ugers (rest)ferie holdes fra den 1. maj til 15. maj De tre ugers (hoved)ferie anses for afholdt i perioden fra den 5. juni til den 25. juni Når arbejdsgiveren lovligt kan pålægge Vagn at holde sin hovedferie, skyldes det, at hans tre måneders opsigelsesvarsel er forlænget med 27 dage, det vil sige med mere end antallet af hovedferiedage. Når Vagn fratræder, har han brugt al ferie for ferieåret 2003/2004. Arbejdsgiveren skal kun afregne feriegodtgørelsen for ferien, der er optjent i Feriehindringer Lovlige feriehindringer Du holder ikke varslet eller aftalt ferie, hvis du inden feriens start rammes af en af følgende feriehindringer: sygemelder dig tager barselsorlov tager adoptionsorlov opholder dig i udlandet (frameldt CPR-registret) kommer i fængsel tvangsanbringes deltager i lovligt varslede og afsluttede konflikter aftjener værnepligt tjener på værnepligtslignende vilkår deltager i aktiviteter via en rådighedskontrakt med forsvarets reaktionsstyrker og SHIRBRIG Erstatningsferie Rammes du af en af de nævnte ferieændringer, har du krav på at få aftalt eller varslet ferie udskudt, så du kan holde ferien på et senere tidspunkt i ferieåret. Feriepenge uden ferie I visse tilfælde har du krav på at få udbetalt tilgodehavende feriepenge på grund af en feriehindring. Hvis du på grund af en feriehindring ikke kan nå at holde samtlige tilgodehavende hovedferiedage inden den 30. september, har du krav på at få afregnet den løn, du ville have fået, hvis du holdt ferie. Lønnen skal afregnes kontant sammen med lønafregningen i september. 12

13 Er feriehindringen placeret sidst i ferieåret (i april), således at du er forhindret i at afholde ferien, inden ferieåret udløber, har du også krav på at få den løn, du ville have fået, hvis du havde holdt ferien. I så fald skal ferielønnen afregnes kontant sammen med lønafregningen for april. Sygdom som feriehindring Du er lovligt forhindret i at holde din ferie, hvis du melder dig syg, inden din ferie begynder. Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Sygemelder du dig ikke inden ferien, eller opstår sygdommen under ferien, anses du for at holde ferien og kan ikke kræve ferien erstattet. Er du sygemeldt ved feriens begyndelse og bliver rask i den oprindeligt planlagte ferieperiode, skal du melde dig rask til virksomheden. Ved raskmeldingen skal du meddele, om du vil holde resten af den planlagte ferie, eller om du vil møde på arbejde og holde ferien senere. Du har ret, men ikke pligt, til at holde resten af den planlagte ferie. Vælger du ikke at holde resten af ferien, skal din arbejdsgiver varsle ferien med de sædvanlige ferievarsler (en måned for restferien og tre måneder for hovedferien). Kan hovedferie ikke med et tre måneders varsel placeres inden den 30. september, behøver din arbejdsgiver dog ikke at varsle hovedferien med tre måneder. Arbejdsgiveren kan i dette tilfælde forlange, at du holder hovedferien inden den 30. september. Hvis du flytter til udlandet Hvis du flytter til udlandet, kan du få udbetalt alle dine feriepenge. Det gælder både feriepenge, som hører til det ferieår, du befinder dig i og feriepenge til brug for fremtidige ferieår. Betingelsen er, at du framelder dig CPR-registeret i din kommune. Når du har en kvittering for din framelding, skal du sende den til den/de arbejdsgivere, hvor du har feriepenge til gode. Din arbejdsgiver skal udbetale feriepengene kontant. Er dine feriepenge indbetalt til FerieKonto, skal du sende kvitteringen dertil. Hvis du går på pension eller efterløn med ret til max. 200 timers arbejde årligt Du kan få udbetalt alle optjente feriepenge, når du holder op på arbejdsmarkedet. Du skal bevise overfor din arbejdsgiver, at du fuldt ud stopper med at arbejde. Din arbejdsgiver skal udbetale feriepengene kontant, senest sammen med din sidste månedsløn. Går du på efterløn med ret til max. 200 timers arbejde årligt, vil de udbetalte feriepenge medføre fradrag i efterlønnen. Dette betyder i praksis, at du i et tidsrum svarende til antallet af tilgodehavende feriedage ikke vil modtage efterløn. Hvis du er på flexibel efterløn, flexjob, skånejob, revalidering, delpension eller overgangsydelse Hvis du modtager en af disse ydelser, skal du holde ferien for at få feriepengene udbetalt. Den, som udbetaler ydelsen, skal underskrive feriekontobeviset eller feriekortet. Udbetaling af feriepenge kan medføre fradrag i din sædvanlige ydelse, hvilket blandt er tilfældet med efterløn. Du kan læse mere om feriepenge og efterløn på eller spørge A-kassen. 9. Udbetaling af feriegodtgørelse Feriekonto og feriekort Når du fratræder, skal din arbejdsgiver afregne tilgodehavende feriegodtgørelse til FerieKonto senest den 10. i måneden efter din fratræden. Fratræder du den 31. december, skal feriegodtgørelsen dog først være indbetalt den 17. januar. 13

14 Hvis dit ansættelsesforhold er omfattet af Lederaftalen, kan din arbejdsgiver vælge at udstede et feriekort i stedet for at indbetale til FerieKonto. Feriekontobevis Hvis din arbejdsgiver indbetaler feriepengene til FerieKonto, modtager du et feriekontobevis fra FerieKonto i begyndelsen af marts. På feriekontobeviset kan du se hvor mange feriedage, du har optjent, og hvor mange penge, du har til rådighed i ferien. Inden du skal holde ferien, skal du udfylde feriekontobeviset og sende det til FerieKonto. FerieKonto sender herefter pengene til dig. Er du i tvivl, om din arbejdsgiver har indbetalt, kan du ringe til FerieKonto på telefon og få oplyst, om pengene er indbetalt. Feriekort Hvis din arbejdsgiver udsteder feriekort i forbindelse med din fratræden, behøver han eller hun ikke at afregne feriegodtgørelsen, før du - når du holder ferie - returnerer feriekortet til ham eller hende. Undlader din arbejdsgiver at afregne feriepengene - hvad enten det skyldes manglende evne eller manglende lyst til at betale - kan du kræve feriepengene af den arbejdsgiverforening, som din arbejdsgiver er medlem af. Feriekortet indeholder oplysninger om den arbejdsgiverforening, som står inde for feriepengene. Det er en god idé at tage en kopi af feriekortet, inden du sender det til arbejdsgiveren. Ledernes Juridiske Afdeling hjælper dig naturligvis med at indkræve feriepengene, hvis du får problemer. Hvem skal underskrive? Hvis du er i arbejde, skal din arbejdsgiver underskrive feriekontobeviset eller feriekortet. Hvis du får arbejdsløshedsdagpenge, skal A-kassen underskrive, og hvis du aftjener værnepligt, skal tjenestestedet underskrive. I alle andre tilfælde skal Socialforvaltningen i din bopælskommune underskrive feriekontobeviset eller feriekortet. Forældelse af feriepengekrav Du skal kræve feriepenge af din arbejdsgiver senest den 15. maj efter ferieårets udløb. Du bør rejse kravet skriftligt overfor arbejdsgiveren for at sikre dig bevis for, at kravet er rejst. Hvis din arbejdsgiver fortsat ikke betaler feriepengene, skal du hurtigst muligt kontakte Ledernes Juridiske Afdeling på telefon Dit feriepengekrav vil gå tabt, hvis vi ikke senest den 10. juli efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, begæring om mæglingsmøde, politianmeldelse eller klage til Ferielovkontoret. Det skal understreges, at det er en betingelse for at få feriepengene, at ferien holdes. Har du ikke holdt ferien i ferieåret, er feriepengene som udgangspunkt gået tabt. Mangler du at holde ferie, fordi der er en tvist mellem dig og din arbejdsgiver om krav på feriepenge, har du stadig ret til at få feriepengene. Vær dog opmærksom på, at kravet på feriepengene skal være rejst, inden ferieåret udløber. 14

15 Modregning i feriepenge Din arbejdsgiver må normalt ikke holde dine feriepenge tilbage, selvom du skylder ham eller hende penge. Din arbejdsgiver kan således ikke modregne forfaldne afdrag på personalelånet i feriepengene. Kun i helt særlige tilfælde kan arbejdsgiveren modregne i dine feriepenge. Dette vil være tilfældet, hvis du har begået et retsstridigt forhold i ansættelsesforholdet, som har påført din arbejdsgiveren et økonomisk tab. Eksempler på retsstridige forhold er: tyveri, overtrædelse af konkurrenceklausul, ulovlig bortgang for arbejdet. Hvis din arbejdsgiver hævder, at du har begået et retsstridigt forhold, som du er uenig med ham i, må han dog kun holde feriepengene tilbage: hvis det retsstridige forhold er fastslået ved en retsafgørelse, eller hvis der er anlagt civilt søgsmål eller hvis der er indledt fagretlig behandling eller hvis der er foretaget anmeldelse til politiet, eller du er sigtet for forholdet. Manglende betaling af feriepenge - bødestraf Hvis en arbejdsgiver uden grund undlader at afregne feriepenge på trods af, at du har rykket ham, vil dette være en strafbar overtrædelse af ferieloven, som vil kunne straffes med bøde. Får du ikke dine feriepenge, bør du straks kontakte Ledernes juridiske afdeling for at få hjælp til at inddrive beløbet. 10. Ferieoverførsel Den nye ferielov åbner mulighed for at overføre ferie udover 20 dage fra et ferieår til det næste. Fra og med ferieåret 2002/2003 kan du overføre ferie. Hvis lønmodtageren i en årrække kun afholder fire ugers ferie om året, vil han eller hun spare et større antal ferieuger op: Ferieåret Ferie tilgode Afholdt ferie Overført ferie 2002/ uger 4 uger 1 uge 2003/ uger 4 uger 2 uger 2004/ uger 4 uger 3 uger 2005/ uger 4 uger 4 uger 2006/ uger 4 uger 5 uger Ferieloven giver også mulighed for at overføre ferie, som du har været forhindret i at holde på grund af sygdom, barsel eller andre lovlige feriehindringer. Aftale om at overføre ferie Aftaler om overførsel af ferie forudsætter, at du er omfattet af en kollektiv overenskomst, som indeholder mulighed for at aftale ferieoverførsel. Det har endnu ikke været muligt på Lederaftalens område at forhandle sig frem til overenskomst om overførsel af ferie, som er tilstrækkeligt gunstig for medlemmerne. Det er altså i øjeblikket, som 15

16 udgangspunkt, ikke mulig at overføre ferie for medlemmer af Ledernes Hovedorganisation med mindre der for en specifik ledergruppe er lavet en overenskomst om adgang til at overføre ferie (hvilket f.eks. er tilfældet for offentlig ansatte ledere). Overførsel af ferie skal ske skriftligt mellem dig og din arbejdsgiver. For lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået kollektive overenskomster, kan det aftales med arbejdsgiveren, at en ferieoverenskomst på et andet fagligt område, der indeholder mulighed for overførsel af ferie, gælder. Loven foreskriver en særlig anmeldelsesprocedure. Arbejdsgiveren skal skriftligt meddele Arbejdsdirektoratet hvilke kollektive overenskomster, der ønskes anvendt og for hvilke personalegrupper. Arbejdsdirektoratet har seks uger til at gøre indsigelse og kan høre arbejdsmarkedets parter. Reagerer Arbejdsdirektoratet ikke inden fristen, har arbejdsgiveren fået tilladelsen. Afgørelsen kan indbringes for Ankenævnet. Hvis en lønmodtager fratræder, skal han eller hun kontant have udbetalt feriegodtgørelse for feriedage udover 25 dage i ferieåret. Lønmodtageren har med andre ord hverken ret eller pligt til medtage mere end fem ugers ferie, når han eller hun fratræder. Bilag 1. Ferielov Kapitel 1 Lovens område 1. En lønmodtager har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg efter denne lovs bestemmelser. Stk. 2. Ved lønmodtager forstås i denne lov en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. 2. Loven gælder ikke for 1) lønmodtagere i statens eller folkekirkens tjeneste, der er ansat som tjenestemænd, 2) lønmodtagere, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår, og som har ret til ferie med løn efter samme regler som de i nr. 1 nævnte tjenestemænd, og 3) lønmodtagere, der har aftalt andre ferieregler efter lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. Stk. 2. Lønmodtagere efter stk. 1, nr. 1 og 2, som fratræder, uden at pensionsudbetaling påbegyndes i forbindelse hermed, har ret til feriegodtgørelse efter 23, stk. 6. Feriegodtgørelsen indbetales og udbetales efter reglerne i kapitel For søfarende udøver erhvervsministeren de beføjelser, som ved denne lov er henlagt til arbejdsministeren eller direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter høring af de relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer fastsætte andre ferieregler for søfarende. Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte ferieregler for værnepligtige i forsvaret samt efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer endvidere fastsætte andre ferieregler for kvinder ansat i forsvaret på værnepligtslignende vilkår, konstabelelever og personel af reserven. Stk. 4. Forsvarsministeren kan indgå aftaler med de relevante lønmodtagerorganisationer om andre regler for afholdelse af ferie for militære personelgrupper, der ikke er omfattet af stk

17 Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte ferieregler for værnepligtige i det statslige redningsberedskab samt efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer endvidere fastsætte andre ferieregler for kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår i det statslige redningsberedskab. 4. En lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af de øvrige bestemmelser i loven. Stk. 2. Loven er ikke til hinder for videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til andre love og bestemmelser, kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane m.v. Stk. 3. I det omfang lovens bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at fortolkning og brud på disse bestemmelser skal afgøres i det fagretlige system, jf. også 44, stk Hvor der efter denne lovs bestemmelser kan ske fravigelse ved kollektiv overenskomst, skal der som aftalepart på lønmodtagerside mindst være tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Fravigelsesmulighed 6. Det kan ved kollektiv overenskomst aftales at fravige 2, stk. 2. Kapitel 2 Optjening af ferie 7. En lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår (optjeningsår). For ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed optjenes ferien i forhold til ansættelsens længde. Stk. 2. I følgende perioder optjenes der ikke ret til betalt ferie under ansættelsen: 1) Sygdomsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn, eller for hvilke der ikke optjenes ret til sygeferiegodtgørelse, jf ) Barselperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn. Stk. 3. Der optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren deltager i strejke eller lockout. Stk. 4. Der optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren i henhold til en kollektiv overenskomst eller faglig kutyme er hjemsendt f.eks. på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, medmindre arbejdsgiveren betaler fuld eller delvis løn. 8. En lønmodtager har ret til 25 dages ferie om året, uanset om der er optjent ret til betalt ferie efter 7. Stk. 2. For en lønmodtager, der er omfattet af 23, og som ikke har optjent ret til betalt ferie hos arbejdsgiveren efter 7, fradrages 4,8 pct. af månedslønnen pr. dag, lønmodtageren holder ferie. 9. Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Stk. 2. Er ansættelsesforholdet begyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i dette ferieår. 17

18 Stk. 3. Er ansættelsesforholdet begyndt 1. juli eller senere i et ferieår, har eleven, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 30. april, ret til 5 dages betalt ferie i dette ferieår. Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser 10. Det kan ved en kollektiv overenskomst, der fraviger reglen om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. 28, aftales, at 7, stk. 1, kan fraviges, således at ferie optjenes i timer. En lønmodtager, der har været ansat et helt optjeningsår, har dog optjent mindst 20 dages ferie. Stk. 2. Hvis ferie er optjent i timer, skal der ved lønmodtagerens fratræden ske en omregning fra timer til dage. Stk. 3. 8, stk. 2, kan fraviges ved kollektiv overenskomst. 11. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om optjening af ferie ved ansættelse under 1 måned og om optjening af ferie og fradrag i månedslønnen for lønmodtagere, som arbejder mere end 5 dage om ugen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ligeledes fastsætte regler om optjening af ferie for lønmodtagere, som ikke har en kontrollabel arbejdstid. Kapitel 3 Afholdelse af ferie 12. Ferie skal holdes i det år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret), og som følger efter optjeningsåret. Stk. 2. Ferie holdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Stk. 3. Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor, eller hvis lønmodtageren er afskåret fra at holde ferie, jf Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Stk. 2. Hvis en lønmodtager er syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien. Stk. 3. Hvis en lønmodtager deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, kan lønmodtageren ikke begynde ferien. 14. Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie. Stk. 2. En lønmodtager, der er beskæftiget med udendørs planteavl, skal have mindst 10 dage i sammenhæng i ferieperioden. Herudover skal mindst 5 dage gives i tiden fra den 1. maj til den 31. oktober. Stk. 3. Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage. 15. Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtagerens ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens barns skolesommerferie. 18

19 Stk. 2. Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 måneder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Stk. 3. Hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Allerede begyndt ferie kan ikke afbrydes. 16. En lønmodtager, der er opsagt, kan ikke holde hovedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder. Dette gælder, uanset hvad der tidligere måtte være fastsat om afholdelse af ferien. Det gælder dog ikke, hvis opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage. Stk. 2. Hvis lønmodtageren er fritstillet, anses ferie for holdt, uanset om ferien er fastsat, hvis de i 15, stk. 2, nævnte perioder og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden. 17. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en lønmodtager, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod arbejdsgiveren. Stk. 2. Hvis en virksomhed holder lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren, jf. 15, fastsætte, at lønmodtageren holder ferie i disse dage, hvis lønmodtageren har optjent mere end 15 feriedage. Fastsætter arbejdsgiveren ikke ferien, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før jul. 18. Optjent ferie efter 7 skal holdes forud for ikke optjent ferie efter 8. Overført ferie efter 19 og ferie efter 40 skal holdes forud for anden ferie. Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser 19. Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår. Stk. 2. Lønmodtageren og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå aftale efter stk. 1 inden ferieårets udløb. Stk. 3. Hvis der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres. Stk. 4. Hvis en lønmodtager, der har overført ferie, fratræder, inden ferien er holdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 udbetales efter reglerne i 30, stk. 4. Stk. 5. Lønmodtagere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan for optjent ferie ud over 20 dage indgå aftale med arbejdsgiveren om overførsel af ferie efter reglerne i stk. 2-4 og på følgende yderligere betingelser: 1) Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst om lønog arbejdsvilkår, kan aftale med arbejdsgiveren, at den pågældende overenskomst finder anvendelse på spørgsmålet om overførsel af ferie. Hvis der er indgået flere overenskomster om løn- og arbejdsvilkår inden for det pågældende faglige område, finder den overenskomst anvendelse, som omfatter det største antal lønmodtagere. 2) Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået kollektive overenskomster, kan aftale med arbejdsgiveren, at en overenskomst om overførsel af ferie på et andet fagligt område finder anvendelse. 19

20 Stk. 6. En arbejdsgiver, som ønsker at indgå aftaler med sine ansatte efter stk. 5, skal skriftligt meddele direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, hvilke kollektive overenskomster der ønskes anvendt og for hvilke personalegrupper, jf. 44, stk. 7. Uoverensstemmelser om fortolkning af eller brud på den overenskomst, der finder anvendelse, jf. stk. 5, afgøres ved fagretlig behandling, jf. 22 i lov om Arbejdsretten. 20. Det kan ved en kollektiv overenskomst, der fraviger reglen om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. 28, aftales, at 12, stk. 2, kan fraviges, blandt andet således at ferie holdes i timer. En lønmodtager, der har været ansat et helt optjeningsår, har dog mindst ret til at holde 20 dages betalt ferie. Stk , stk. 3, 15, stk. 3, og 17, stk. 2, 3. pkt., kan fraviges ved kollektiv overenskomst kan fraviges ved aftale. Mindst 10 feriedage skal dog gives i sammenhæng, for så vidt angår 14, stk. 1 og 2. Stk , stk. 2, og 16, stk. 1, kan fraviges ved aftale. 22. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om afholdelse af ferie for en lønmodtager, der ikke arbejder 5 dage om ugen, og om afholdelse af ferie for en lønmodtager, der ikke begynder ferien som følge af sygdom eller arbejdskonflikt, jf. 13, stk. 2 og 3. Kapitel 4 Løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse 23. En lønmodtager, der er antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får løn under ferie. Stk. 2. Lønnen under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Hertil lægges værdien af eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under ferien. En provisionslønnet har under ferien krav på en kompensation for den provision, der mistes som følge af ferieafholdelsen. Endvidere får lønmodtageren et ferietillæg på 1 pct. af lønnen i optjeningsåret, jf. 26, stk. 1. Stk. 3. Hvis lønmodtagerens gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang på ferietidspunktet afviger med mere end 20 pct. i forhold til optjeningsårets gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang, reguleres lønnen under ferie forholdsmæssigt. Stk. 4. Ferietillæg udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbagebetalt. Stk. 5. En lønmodtager kan før optjeningsårets begyndelse kræve feriegodtgørelse med 12 pct. af lønnen i optjeningsåret i stedet for løn under ferie og ferietillæg, jf. 26. Stk. 6. En lønmodtager, der fratræder, får feriegodtgørelse, jf. 24, for det løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu. Feriegodtgørelsen forfalder til betaling på fratrædelsestidspunktet, jf En lønmodtager, der ikke er omfattet af 23, får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret. Feriegodtgørelsen forfalder til betaling den 1. i måneden efter kvartalets udløb, jf Hvis en lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har fravær af mere end 3 arbejdsdages varighed på grund af enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgiveren fra første fraværsdag sygeferiegodtgørelse med 12,5 pct. af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet, jf. dog stk