Afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition i Danmark

Transkript

1 Afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition i Danmark Udredning nr. 6 Institut for Menneskerettigheder 2009

2 Nationale kontrolorganer 2

3 Afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsposition i Danmark INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER Udredning nr. 6 Institut for Menneskerettigheder

4 Kolofon Kolofon Afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition i Danmark Udredning nr.6/2009 Institut for Menneskerettigheder 2009 Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Udredning om afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition i Danmark eller dele heraf skal ske med fuldstændig kildeangivelse. Redaktion: Lisbeth Garly Andersen (Cand.Scient.Anth.), Anette Faye Jacobsen (Cand.Phil., Ph.d.), Birgitte Kofod Olsen (Cand.Jur., Ph.d., Ansv.) Følgende fra Institut for Menneskerettigheder har bidraget til udredningen udover ovennævnte: Fra Institut for Menneskerettigheder: Jonas Christoffersen, (Dr.Jur.) Martine Zeuthen Hansen (Stud.Scient.Anth.) Kim U. Kjær (Cand.Jur., Ph.d.) Stephaníe Lagoutte (Cand.Jur., Ph.d.) Frej Klem Thomsen (Cand.Mag., Ph.d.-studerende) Huriye Aydemir Varisli (Cand.Jur.) Forlagsredaktør: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler Produktion: Handy-Print A/S, Skive Trykt i Danmark 2009 Tak til alle de, der har villet fortælle om deres liv som afviste asylansøgere i Danmark og dele deres erfaringer med os. ISBN

5 Indholdsfortegnelse Resumé Indhold Kapitel 1. Introduktion Baggrund Formål Perspektiv Indsamling af materiale Hvem er omfattet af udredningen? Afviste asylansøgere Udlændinge udvist administrativt eller ved dom Tålt ophold Retlig ramme Opholdspligt Fysiske indkvarteringsforhold Økonomiske og andre ydelser Arbejde Uddannelse Sundhedsbehandling Oversigt over udredningen Kapitel 2. Udlændinge i udsendelsesposition Hindringer i forbindelse med udsendelse Irak Iran Somalia Kosovo Statsløse palæstinensere Udsendelsesværn Frivillig udrejse af Danmark Udsendelsesfremmende foranstaltninger Opsummering Menneskeretlige betragtninger Tvangsmæssig udsendelse Frivillig udrejse på trods af udsendelsesværn Effektiv beskyttelse og respekt for værdighed

6 Indhold Kapitel 3. Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre Opholdspligt på udrejsecentre Meldepligt Konsekvenser af opholdspligten Personer med udvisningsdom Afviste asylansøgere med ønske om privat bopæl Overholdelse af meldepligt Opsummering Menneskeretlige betragtninger Opholdspligt og meldepligt Opholdspligt Meldepligt Kapitel 4. Privatliv og famililiv Center Sandholm, Center Kongelunden og Kvindecenteret Center Sandholm Center Kongelunden Kvindecenteret / Center Fasan Fysiske indkvarteringsforhold Køkken- og toiletforhold Kantine Atmosfære Centerliv og privatliv Relationer og parforhold Privatsfære At være underlagt andres beslutninger Konsekvenser af frihedsberøvelse Frihedsberøvelse i praksis Opsummering Menneskeretlige betragtninger Boforhold og placering af asylcentrene Centerliv og privatliv Frihedsberøvelse Kapitel 5. Levestandard Økonomiske ydelser og andre ydelser Selvhushold Kantineordning Uddeling af tøj Indtægter og udgifter Selvhushold og ernæring

7 Oplevelse af selvhushold og økonomi Supplement til økonomiske ydelser Opsummering Menneskeretlige betragtninger Indhold Kapitel 6. Arbejde Arbejdets betydning Selvværd At have et normalt liv Opsummering Menneskeretlige betragtninger Kapitel 7. Uddannelse Interne kurser Dansk som andetsprog Ungeundervisning Omsorgsundervisning Begrænsninger i forhold til de interne kurser Et vanskeligt læringsmiljø Ekstern uddannelse Ekstern praktik Eksterne kurser Anden kompetencegivende undervisning Frisørskole Begrænsninger i praksis Opsummering Menneskeretlige betragtninger Kapitel 8. Sundhed Sundhedsbehandling Adgang til sundhedsydelser Tandpleje Anonymitet Oplevelse af sundhedssystemet Psykiske sundhedsforhold Typer af psykiske og psykosomatiske lidelser Vurderinger fra Røde Kors Forværret sundhedstilstand At miste mening med livet Pres fra myndighederne en stressfremkaldende faktor Betydning af oplevelser i hjemlandet

8 Indhold 8.3. Danske og udenlandske undersøgelser Rapport fra Udlændingeservice om udvikling af sundhedsudgifter Undersøgelse af opholdslængde og mental sundhed Undersøgelse af livsvilkår Undersøgelse fra Holland af irakiske asylansøgere Opsummering Selvopretholdelsesstrategier Positive faktorer Menneskeretlige betragtninger Kapitel 9. Effekt af de udsendelsesfremmende foranstaltninger Kapitel 10. Sammenfattende bemærkninger Udsendelse af afviste asylansøgere Effektiv beskyttelse og respekt for værdighed Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene Opholdspligt og meldepligt Retten til bevægelsesfrihed og til familieliv Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene Privatliv og familieliv Retten til familieliv og retten til en tilstrækkelig levestandard Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene Levestandard Retten til en tilstrækkelig levestandard Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene Arbejde og uddannelse Retten til arbejde Retten til uddannelse Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene Sundhed Retten til sundhed Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene English summary Litteraturliste

9 Bilag 1 Indstilling til omsorgspladser Bilag 2 Rapport: Delundersøgelse af afviste asylansøgeres levevilkår 150 Indhold 9

10 Resumé Resumé Gennem de seneste år har der været stigende fokus på asylansøgeres forhold i Danmark, herunder længden af asylansøgeres ophold i asylcentre og asylansøgeres psykiske og fysiske helbred. Særligt situationen for de afviste asylansøgere, herunder den politik, der sigter på at motivere dem til udrejse, har været genstand for megen diskussion. Formålet med Institut for Menneskerettigheders (IMR s) udredning er dels at belyse forholdene for afviste asylansøgere i Danmark og andre udlændinge i udsendelsesposition, dels at skabe et bedre vidensgrundlag for at afhjælpe nogle af de mulige uhensigtsmæssige konsekvenser, lovgivningen har for afviste asylansøgere i dag. Udredningen er baseret på en kombination af datakilder, først og fremmest 60 kvalitative interviews med afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition, gennemført i perioden oktober 2007 til februar 2008, samt interviews med Dansk Røde Kors personale, Rigspolitiet, frivillige organisationer og myndigheder. Herudover har IMR gennemgået udvalgte sagsakter, vagtbøger på asylcentrene, statistisk materiale samt relevante undersøgelser. Analysen af interviews og udarbejdelsen af de empiriske kapitler blev afsluttet i efteråret Herefter er de menneskelige betragtninger blevet udarbejdet. Udredningen fokuserer på forhold vedrørende bolig, privat- og familieliv, økonomiske, uddannelses- og arbejdsmæssige forhold samt sundhedsmæssige forhold. Udredningen indeholder herudover analyser af de menneskeretlige forpligtelser, der er indeholdt i FN s konventioner om civile, politiske, økonomiske og sociale rettigheder samt i den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre bindende dokumenter fra Europarådet. Udredningen indeholder en række konkrete forslag til ændringer af den danske retlige regulering og iværksættelse af andre initiativer til forandring af de faktiske forhold. Disse forslag er samlet i udredningens afsluttende kapitel. 10

11 Undersøgelsens hovedresultater Pr. 30. august 2008 er der 653 afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition, hvoraf de største grupper består af irakere, iranere, somaliere, statsløse palæstinensere og personer fra Kosovo. Langt størstedelen frygter en tilbagevenden til hjemlandet og ønsker ikke frivilligt at medvirke til en sådan. Mange af de afviste asylsøgere m.fl. kan af forskellige årsager ikke tilbagesendes med tvang, eller deres udsendelse er kompliceret af andre årsager. Udredningen viser også, at ikke alle afviste asylansøgere m.fl, der opholder sig i Danmark, kan rejse hjem, selvom de måtte ønske det. Ovennævnte forhold er bl.a. medvirkende til den relativt lange opholdsperiode, der ved udgangen af 2006 gennemsnitligt udgjorde tre år og to måneder. Resumé For at fremskynde udsendelsen af de afviste asylansøgere m.fl., er der iværksat en række udsendelsesfremmende foranstaltninger, herunder reduktion af økonomiske ydelser, påbud om ophold på udrejsecentre, meldepligt hos politiet og risiko for frihedsberøvelse. Udredningen viser, at de udsendelsesfremmende foranstaltninger griber ind i privat-, familie- og uddannelsesliv og medfører et stort psykisk pres for mange. De udsendelsesfremmende foranstaltninger har ingen dokumenteret effekt i forhold til at motivere dem, der ikke kan tilbagesendes med tvang, til at udrejse. Dette er i særlig grad betænkeligt overfor de personer, der er beskyttet af udsendelsesværnet, fordi det skønnes, at de ved eventuel tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Undersøgelsen viser endvidere, at specielt frihedsberøvelse er en belastning for det psykiske helbred. Frihedsberøvelse har store konsekvenser med bl.a. psykiske sammenbrud, selvmordsforsøg og mistrivsel blandt børnene til følge. Atmosfæren på asylcentrene er præget af frustrationer og konflikter mellem beboere indbyrdes og mellem beboere og personale. Boforholdene er trange og, især for de enlige, præget af mangel på privatliv. I forhold til opholdspligt på udrejsecentre viser undersøgelsen, at denne er belastende, især for personer med relationer udenfor asylcenteret, herunder familiemæssig tilknytning. En del personer opholder sig i praksis udenfor asylcenteret i længere eller kortere perioder. 11

12 Resumé I udredningen bliver de økonomiske ydelser til selvhushold gennemgået. Her fremgår det, at de afviste asylansøgere opfatter de tildelte beløb som vanskelige at klare sig for. For dem, der ikke er på selvhushold, men spiser i kantinen, er de økonomiske ydelser endnu mere begrænsede, hvilket opleves som en klar belastning. Mange vælger derfor at supplere de økonomiske ydelser med indtægter fra sort arbejde, ofte under dårlige forhold til meget lav løn. Med hensyn til uddannelse viser undersøgelsen, at den interne undervisning i Røde Kors-regi har en række begrænsninger i forhold til udbudsmængde, kvalitet og læringsmiljø. Udover Røde Kors interne kurser har afviste asylansøgere m.fl. mulighed for at få kompetencegivende undervisning. Selvom lovgrundlaget i et vist omfang tillader ekstern kompetencegivende undervisning af afviste asylansøgere m.fl., er der en række begrænsninger af bl.a. administrativ, organisatorisk og budgetmæssig art, som gør, at det er de færreste, der reelt kan benytte sig af undervisningstilbuddene. Over halvdelen af de afviste asylansøgere m.fl., som IMR har interviewet, lider af psykiske og psykosomatiske sygdomme, og mange oplever, at deres sundhedstilstand er blevet dårligere. At sundhedstilstanden forværres gradvist, og at der sker en akkumulering af sundhedsproblemer over tid, bekræftes også af Røde Kors vurderinger samt af nationale og internationale undersøgelser. Herudover viser tal fra Udlændingeservice øgede udgifter til sundhedsbehandling for de enkelte asylansøgere i takt med, at opholdsperioden forlænges. Statistikken viser, at antallet af selvmord ikke er markant anderledes i forhold til den øvrige befolkning, men at antallet af selvmordsforsøg er en del større. Udredningen viser samtidigt, at en række personer klarer sig relativt godt. Det drejer sig bl.a. om dem, der er beskæftiget med arbejde eller uddannelse. Muligheden for i praksis at opholde sig privat, selvom dette i de fleste tilfælde ikke er tilladt, er også en faktor, der bidrager til trivsel og oplevelse af livskvalitet. Materialet viser generelt, at de afviste asylansøger m.fl., der klarer sig bedst sundheds- og trivselsmæssigt, er dem, der er aktive og ikke reagerer passivt på de foranstaltninger, de er underlagt, men selv finder en række pragmatiske løsninger og udveje, der ikke altid er indenfor lovens rammer. 12

13 Kapitel 1. Introduktion 1.1. Baggrund Gennem de seneste år har der været stigende fokus på asylansøgeres forhold i Danmark. Nogle af de problemstillinger, der har været fokus på i den internationale kritik, i de danske medier og i den generelle debat er længden af asylansøgeres ophold på asylcentre, asylansøgeres psykiske og fysiske helbred, børnenes forhold og situationen for afviste asylansøgere. Særligt situationen for de afviste asylansøgere, herunder myndighedernes tiltag, der sigter på at motivere dem til udrejse, har været genstand for megen opmærksomhed. Introduktion Opholdsperioden i asylcentrene er steget i løbet af de senere år. Ifølge Udlændingeservice er den gennemsnitlige opholdstid for en asylansøger i Danmark steget fra ti måneder i 2001 til tre år og to måneder ved udgangen af Den lange opholdstid skyldes primært, at en del afviste asylansøgere, der har fået endeligt afslag på asyl, ikke kan sendes hjem med tvang og ikke frivilligt medvirker til at tage tilbage. I august 2008 befandt der sig 1640 asylansøgere i Danmark, hvoraf 653 var i udsendelsesposition. I denne gruppe indgår personer på tålt ophold og personer med udvisningsdom (se afsnit 2.1. for en definition af de enkelte grupper). Efter dansk lovgivning er der ikke nogen øvre grænse for, hvor længe en person kan befinde sig i udsendelsesposition. Flere undersøgelser, internationale såvel som danske, peger på, at et længere ophold i et asylcenter er belastende bl.a. for den mentale sundhed, og at asylansøgernes sundhedstilstand forringes i takt med tiden i asylsystemet 2. At tidsaspektet er en cen- 1) Udlændingestyrelsen 2005, Opdateret analyse af udviklingen i udgifterne til asylansøgernes sundhedsbehandling i perioden 2001 til 1. halvår Udlændingeservice 2007, Analyse af udgifterne til asylansøgernes godkendelseskrævende sundhedsbehandlinger i perioden 2003 til 1. halvår ) Se fx Laban et al Problematikken omkring opholdstid er herudover blevet rejst af forskellige internationale organer. Her kan bl.a. nævnes: Commissioner for Human Rights, Memorandum to the Danish Government, Assessment of the progress made in implementing the 2004 recommendations of the Council of Europe Commissioner for Human Rights, CommDH (2007) 11, Committee on the Elimination of Racial Discrimination, Consideration of Reports Submitted by States Parties under Article 9 of the Convention, August 2006, CERD/C/DEN/CO/17, Committee Against Torture, Consideration of Reports Submitted by States Parties under Article 19 of the Convention, Conclusions and recommendations of the Committee against Torture, Denmark, 16 May 2007, CAT/C/DNK/CO/5, Committee on Civil Liberties, Justice and Home Affairs, Draft Report of the Committee on Civil liberties, Justice and Home Affairs on the delegation to Denmark, Rapporteur: Mrs Martine Roure. 13

14 Introduktion tral faktor påpeges også i en undersøgelse af asylcentre i Danmark gennemført af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2007 (SFI). SFI giver bl.a. eksempler på familier, der ved ankomsten til Danmark var relativt velfungerende, og hvor forældrene på trods af deres svære vilkår var i stand til at tage vare på børnene, efter to, tre, fire, fem års ophold i asylsystemet bryder sammen Formål Formålet med denne udredning er at undersøge forholdene for afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition i Danmark, herunder udlændinge med udvisningsdom og udlændinge på tålt ophold. I den forbindelse vil udredningen se på en række af de konsekvenser, som lovgivningen, herunder de udsendelsesfremmende foranstaltninger, har i praksis. I undersøgelsen fokuseres på forhold vedrørende bolig, privat- og familieliv, økonomiske, uddannelses- og arbejdsmæssige forhold samt sundhedsmæssige forhold. Der er særligt fokus på den gruppe af afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition, der ikke ønsker at udrejse frivilligt, og som ikke kan tilbagesendes med tvang. Institut for Menneskerettigheder (IMR) vil med denne udredning bidrage til at give et mere detaljeret og nuanceret billede af en gruppe, der ofte figurerer i medier og debat, men som der alligevel er begrænset viden om. Foruden at beskrive forholdene for de afviste asylansøgere m.fl. i Danmark og i den forbindelse også de menneskeretlige forpligtelser, der knytter sig til opholdet, er målet med undersøgelsen også at skabe et bedre vidensgrundlag for konkrete forslag til, hvad der kan og eventuelt skal gøres for at afhjælpe nogle af de mulige uhensigtsmæssige konsekvenser, lovgivningen har for afviste asylansøgere m.fl. i dag. Udredningen fokuserer på oplevelsen hos afviste asylansøgeres m.fl. af, hvordan dansk lovgivning og praksis påvirker dem i det daglige. IMR har således valgt et perspektiv, der sætter individet i centrum, for dermed at belyse og anskueliggøre, hvordan den enkelte person i udsendelsesposition oplever sit liv med de basale rettigheder, der skal sikres også for denne gruppe, samt hvordan begrænsningerne i disse rettigheder påvirker hans eller hendes dagligdag og liv. 3) Se Christensen og Andersen,

15 I det følgende anvendes for enkelhedens skyld, og fordi de afviste asylansøgere udgør den største gruppe af interviewpersoner, fællesbetegnelsen afviste asylansøgere som dækkende for hele gruppen af udlændinge i udsendelsesposition. Hvis formålet er at beskrive et særligt forhold, der kun gør sig gældende for en af grupperne, vil dette blive præciseret 4 (se i øvrigt afsnit 1.5. for en nærmere gennemgang af de forskellige grupper). Introduktion 1.3. Perspektiv Selv om IMR i udredningen fokuserer på individets forhold, må det tages i betragtning, at afviste asylansøgere på grund af deres særlige opholdsstatus ikke nyder samme beskyttelse af deres menneskerettigheder som statsborgere og andre personer, der opholder sig i Danmark. Der følger således nogle begrænsninger i deres rettigheder, som er en naturlig konsekvens af, at de har modtaget afslag på deres ansøgning om asyl eller af anden grund ikke har opholdstilladelse i Danmark. På trods af dette har de dog en række grundlæggende menneskerettigheder, der skal sikres, ligesom de indgreb, der gøres i deres personlige integritet og frihed, må ske med respekt for de menneskeretlige krav til nødvendighed og proportionalitet. Menneskerettighederne anvendes på denne måde som standard for den enkelte afviste asylansøgers liv og udfoldelsesmuligheder, for de fysiske rammer, som de afviste asylansøgere lever indenfor, samt de øvrige vilkår, som er afgørende for deres trivsel og dagligdag. Vurderingen af forholdene for de afviste asylansøgere hviler dermed på menneskerettighederne med det indhold, de er givet i internationale konventioner og i den praksis, der er udviklet først og fremmest af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), men der tages også hensyn til praksis fra andre internationale kontrolorganer, der har til opgave at overvåge staternes overholdelse af deres internationale forpligtelser, herunder FN-komitéer og Europarådsorganer Indsamling af materiale Metode og datagrundlag Udredningens datagrundlag udgøres i første række af en empirisk undersøgelse, der er udført med udgangspunkt i kvalitative metoder. De kvalita- 4) Se tilsvarende valg af terminologi hos Rigspolitiet. 15

16 Introduktion tive metoder, der er benyttet, er især semi-strukturerede interviews, men også uformelle ophold i centrene samt besøg de forskellige steder, hvor de afviste asylansøgere har en del af deres hverdag. 5 Undersøgelsen er foretaget med tilladelse fra Dansk Røde Kors og med fri adgang til alle centre. I en periode på ca. fem måneder (oktober 2007 februar 2008) blev der udført 60 interviews, primært med afviste asylansøgere, men også med udlændinge med udvisningsdom og udlændinge på tålt ophold. Der er udelukkende foretaget interviews med voksne. Udover disse interviews er der foretaget ca. 20 interviews med Røde Kors-personale, Rigspolitiet og forskellige frivillige organisationer og uddannelsesinstitutioner. Interviewene er blevet foretaget på Center Sandholm (30 interviews), på Center Fasan (syv interviews), Center Kongelunden (seks interviews), på Røde Kors-huset (syv interviews), på en frisørskole i København (ni interviews) og på en videregående uddannelsesinstitution (et interview). Datamaterialet omfatter desuden data fremkommet ved gennemgang af Røde Kors-journaler og udtalelser, statistik fra Rigspolitiet, sagsakter fra Flygtningenævnet og Udlændingeservice, vagtbøger på Center Sandholm og forskellige oplysninger fra Udlændingeservice mv. Herudover indgår såvel andre danske som internationale undersøgelser på området i udredningen. Interviewpersoner / informanter Udvælgelsen af interviewpersoner/informanter afspejler undersøgelsens fokus på de personer i udsendelsesposition, der ikke medvirker frivilligt til at udrejse og ikke kan tilbagesendes tvangsmæssigt eller på anden måde er forhindret i at blive udsendt. Sammensætningen af den udvalgte informantgruppe er ydermere karakteriseret af et ønske om at sikre så meget bredde og variation i gruppen som muligt. I det følgende beskrives gruppen af informanter nærmere. Landespredning De personer, som IMR har talt med, kommer fra 22 lande. Størstedelen af de interviewede er fra Irak. Iranere, somaliere og statsløse palæstinensere er 5) To antropologer fra IMR har udført den kvalitative undersøgelse. Den semi-strukturerede interviewform er valgt fordi den er velegnet til at indsamle informationer om personers oplevelser, synspunkter og selvforståelse. Der er udarbejdet en interviewguide med grundspørgsmål, for at kunne identificere hvor udbredte de forskellige mønstre er og for hvem. 16

17 derudover stærkt repræsenteret i mængden af interviewpersoner. Disse afviste asylansøgere er samtidig dem, der har opholdt sig længst i Danmark. 6 Begge køn 40 mænd og 27 kvinder er blevet interviewet. Sammensætningen af informanter afspejler fordelingen i den samlede gruppe af afviste asylansøgere, hvor mænd er i overtal. Introduktion Alder over 18 år Yngre såvel som ældre er blevet interviewet, primært yngre afviste asylansøgere. Yngre afviste asylansøgere (mellem 20 og 40 år) er i overtal i den samlede gruppe af afviste asylansøgere. Familier såvel som enlige Der er interviewet enlige såvel som familier, med en overvægt af interviews med enlige. Enlige er også stærkest repræsenteret i den samlede gruppe af afviste. 7 Opholdstid i Danmark Informanternes opholdstid varierer fra ét til syv år. To tredjedele af informanterne har opholdt sig i Danmark i mere end fire år. Den gennemsnitlige opholdsperiode for alle asylansøgere er tre år og to måneder, for afviste er den længere, men der er ingen opgørelser over dette. Juridisk status Langt hovedparten af interviewene er med afviste asylansøgere (53 personer). Herudover er syv personer med udvisningsdom blevet interviewet og én person på tålt ophold. Seks ikke-afviste asylansøgere er ydermere blevet interviewet. Flere personer har fået ændret juridisk status i løbet af undersøgelsen. 8 6) Interview oversigt i personer: Afghanistan (1), Algeriet (2) Congo (1), Eritrea (1), Etiopien (1), Iran (7), Irak (29), Kina (1), Kosovo (1), Libanon (5), Liberia (1), Libyen (1), Marokko (1), Montenegro (1), Rusland (1), Serbien (1), Somalia (5), Sri Lanka (2), Statsløsepalæstinensere, Libanon (1), Statsløse palæstinensere, Syrien (1), Syrien (2), Tjetjenien (1). 7) Der er blevet interviewet 12 familier, 35 enlige, 10 personer, der er kommet til Danmark sammen med familien, men nu er over 18 år og syv personer, der har familie- eller kæreste relationer i Danmark udenfor asylcenteret. 8) Interviewerne har kendskab til to familier, der i interviewperioden har fået opholdstilladelse og en enkelt, der har fået genoptaget sin sag. Efter interviewperiodens afslutning har interviewerne kendskab til, at fire af familierne og tre enlige har fået opholdstilladelse. Interviewerne har ikke fulgt alle interviewpersoner i hele perioden og nogle har interviewerne kun mødt en enkelt gang. Flere kan derfor have ændret status end IMR har kendskab til. 17

18 Introduktion Igangværende aktiviteter Der er forskel på informanternes aktivitetsniveau. Hovedparten af de interviewede er i gang med enten Røde Kors-kurser, praktik, uddannelse eller sort arbejde. Andre opholder sig primært på asylcentrene i løbet af dagen og har et lavere aktivitetsniveau. Helbred Informanternes mentale såvel som fysiske helbred varierer. Der er ikke specifikt fokus på syge afviste asylansøgere. Center Kongelunden, der er et center for bl.a. omsorgskrævende asylansøgere, er det sted, hvor færrest interviews er blevet gennemført (seks ud af 60 interviews). Der er ikke gennemført interviews med frihedsberøvede afviste asylansøgere i Ellebæk, men derimod enkelte interviews med tidligere indsatte og deres pårørende. 9 Kontakt til interviewpersoner IMR har i hovedparten af tilfældene selv skabt kontakten med interviewpersonerne, og interviewerne har i perioden næsten dagligt opholdt sig i de forskellige asylcentre, særligt Center Sandholm. Røde Kors har været behjælpelig med at skabe kontakt til enkelte informanter, f.eks. identificeret afviste asylansøgere under uddannelse, eller hjulpet med at skabe kontakt til informantgrupper, som interviewerne ikke selv havde kunnet få kontakt med, eller som ikke var stærkt nok repræsenteret i gruppen af informanter. 10 Ved at foretage interviews på en række steder og deltage i forskellige aktiviteter har interviewerne mødt afviste asylansøgere i forskellige situationer, hvor de har været mere eller mindre aktive, hvilket afspejler sig i bredden af informanternes udsagn. 11 Selve adgangen til informanterne har været betinget af deres lyst til at tale med interviewerne, nogle har selv kontaktet os, andre har IMR selv opsøgt. 9) Ellebæk er en institution for asylansøgere, der er frihedsberøvet i henhold til Udlændingeloven. Ellebæk ligger ved siden af Center Sandholm. Interviews med frihedsberøvede asylansøgere blev fravalgt dels af tidsmæssige årsager, dels fordi forholdene under Kriminalforsorgen ikke er i fokus i udredningen. 10) Røde Kors hjalp f.eks. med at skabe kontakt med en familie, som opholdt sig på Center Sandholm på tålt ophold (udelukket fra asyl pga. krigsforbrydelse, jf. 10 i Udlændingeloven). På Center Fasan, hvor der var få afviste, hjalp Røde Kors også med den indledende kontakt til enkelte informanter. 11) Interviewerne har mødt de afviste asylansøgere og skabt kontakt med dem på en række steder. På centrene: Til meldepligten, i kantinen, i systuen, til fodboldkamp og i forbindelse med lommepengeudbetaling. Udenfor centrene: På uddannelsesstederne, i Røde Kors-huset, til demonstration på Christiansborg, i forbindelse med private besøg osv. 18

19 Ved således at være til stede i asylcentrene og på bl.a. uddannelsesstederne over tid er det lykkedes dels at skabe tillid, dels at opklare eventuelle tvivlsspørgsmål om interviewernes rolle. De afviste asylansøgere er blevet grundigt informeret om, hvad IMR er, og i den forbindelse også gjort opmærksom på, at IMR ikke kan være direkte behjælpelig med deres sag. Interviewerne har generelt oplevet stor imødekommenhed og har ikke haft problemer med at skabe kontakt til informanterne. I de tilfælde, hvor Røde Kors har skabt kontakten for IMR, har de afviste asylansøgere også altid været villige til at tale med interviewerne. Introduktion Interviewene er typisk af to timers varighed og har som regel fundet sted på de afviste asylansøgeres værelser eller i lokaler, IMR har fået stillet til rådighed. Flere personer er blevet interviewet to-tre gange, men disse interviews tæller kun med som ét interview. I enkelte tilfælde er familier blevet interviewet sammen, eller to personer, der bor sammen, hvorfor antallet af interviewpersoner er større end det samlede antal interviews. Interviewene er ikke båndede, men fremgår af noter skrevet under interviewet. Der har typisk været to personer til stede fra IMR under hvert interview, en interviewer og en, der har skrevet noter. Enkelte interviews er blevet gennemført via tolk, i de tilfælde hvor informanterne hverken kunne udtrykke sig på engelsk eller dansk. 12 Alle interviews er efterfølgende blevet anonymiseret. Centerledere og Røde Kors-medarbejdere er for at sikre anonymitet alle betegnet som Røde Kors-medarbejdere. Ingen interviews er foretaget under tilstedeværelse af børn. Observationer De afviste asylansøgeres beskrivelser af deres forhold virkede til tider ensidige, og det var en særlig udfordring at komme om bag denne fremstilling for at sikre et nuanceret billede. 13 Det har i den forbindelse været vigtigt, at interviewene har været forholdsvis lange, typisk to timer, med mulighed for at spørge ganske detaljeret, ligesom flere informanter er blevet interviewet mere end én gang. 12) Mange afviste asylansøgere, specielt de, der har et længerevarende ophold bag sig i Danmark, taler enten engelsk eller dansk, og det sproglige har således ikke udgjort en væsentlig begrænsning i forhold til kommunikationen. 13) Selvom alle interviewede blev informeret om, at IMR ikke har indflydelse på behandlingen af deres sag, kan det ikke udelukkes, at informanterne alligevel håber, at IMR kan gøre en forskel og derfor primært præsenterer deres situation ud fra dette perspektiv. Herudover ved informanterne, at IMR laver en udredning, der vil blive præsenteret for Folketinget, og har derfor en interesse i først og fremmest at fremhæve de forhold, som de mener, bør ændres. 19

20 Introduktion Interviewerne har herudover mødt de afviste asylansøgere i en række uformelle sammenhænge, ikke kun i interviewsituationen, og har derved fået en række informationer og gjort en række observationer, som yderligere kan bidrage til at nuancere billedet. Informationerne, som IMR har modtaget i de mere uformelle sammenhænge, og de observationer interviewerne har gjort i hele perioden, er vigtige supplementer til de interviews, der er foretaget. Herudover bidrager adgangen til sagsakter og samtaler med andre informanter end de afviste asylansøgere til dataenes validitet. Cases I analysen indgår flere cases, i form af eksempler på interviewpersoners forhold og livssituation. Cases skal således ikke læses som gennemsnitlige sager, men som enkelte eksempler på, hvordan det daglige liv i det danske asylsystem kan tage sig ud Hvem er omfattet af udredningen? IMR s undersøgelse omfatter afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition, herunder udlændinge med udvisningsdom og udlændinge på tålt ophold. I det følgende vil de enkelte grupper blive defineret nærmere: Afviste asylansøgere Med afvist asylansøger menes en udlænding, der har fået endeligt afslag på asyl i henhold til 7 i udlændingeloven. Afviste asylansøgere vil som hovedregel skulle tage ophold i et udrejsecenter, enten Center Avnstrup eller Center Sandholm. Asylbehandlingen kan naturligt opdeles i tre faser. Afviste asylansøgere befinder sig i fase tre. De tre faser beskrives i det følgende: Fase et: Fase et er den fase, hvor Udlændingeservice på baggrund af politiets undersøgelser om rejserute mv. tager stilling til, om en asylansøger enten skal overføres/tilbageføres til et andet EU-land efter Dublin-forordningens regler eller afvises til et sikkert tredjeland (udenfor EU). Den første fase handler således udelukkende om at fastslå, hvilket land der skal realitetsbehandle ansøgningen om asyl og ikke om, hvorvidt ansøgeren kan anerkendes som flygtning eller ej. Fase to: Er der ikke grundlag for at overføre/tilbageføre eller afvise asylansøgeren, bliver sagen realitetsbehandlet i Danmark, og udlændingemyndighederne 20

21 (Udlændingeservice, Integrationsministeriet og Flygtningenævnet) skal nu tage stilling til, om ansøgeren er berettiget til opholdstilladelse i Danmark som flygtning i henhold til udlændingelovens 7. I henhold til 7, stk. 1, gives der opholdstilladelse til en udlænding, som er omfattet af FN s Flygtningekonvention (de såkaldte konventionsflygtninge), og efter 7, stk. 2, gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (normalt kaldet beskyttelsesflygtninge eller B-flygtninge). Introduktion Fase tre: Hvis myndighederne vurderer, at asylansøgeren ikke er berettiget til asyl, vil vedkommende få afslag på opholdstilladelse og blive pålagt udrejse. Hermed er asylansøgeren overgået til fase tre. Det er som nævnt personer i denne fase, udredningen fokuserer på. Når der er grund til at fokusere på afviste asylansøgere, der er pålagt at udrejse, skyldes det, at en række afviste asylansøgere ikke kan udsendes tvangsmæssigt af forskellige årsager (se nærmere afsnit 2.1.) Udover de almindelige, afviste asylansøgere omfatter udredningen også udlændinge, som er udvist på grund af kriminalitet el.lign. efter dom eller administrativ beslutning: Udlændinge udvist administrativt eller ved dom Udlændinge, der er udvist ved dom som følge af kriminalitet begået i Danmark, jf. udlændingelovens 22-24, eller udvist administrativt, jf. udlændingelovens c, mister i forbindelse med deres dom/ administrative udvisning deres lovlige opholdsgrundlag i Danmark og pålægges at udrejse af landet. Udviste ved dom/administrativt udviste skal, indtil de udrejser, opholde sig på Center Sandholm. Nogle udviste er frihedsberøvet op til udsendelsen. Af fremstillingstekniske årsager vil begrebet udlænding med udvisningsdom i det følgende også dække over administrativt udviste. Disse udlændinge vil ofte kunne udsendes uden videre, men i nogle tilfælde kompliceres udsendelsen af praktiske årsager, og i andre tilfælde kan udsendelse ikke finde sted på grund af risikoen for forfølgelse m.v. i modtagerlandet. Se nærmere herom i det følgende. 21

22 Introduktion Tålt ophold Nogle udlændinge har ikke opholdstilladelse og kan ikke udsendes tvangsmæssigt på grund af risikoen for forfølgelse m.v. i modtagerlandet (beskyttelsesværnet). Det gælder personer, der er udelukket fra asyl på grund af udlændingelovens 10, for eksempel fordi vedkommende har begået en krigsforbrydelse, men som samtidig er beskyttet mod udsendelse, fordi udsendelsesværnet, 31 i udlændingeloven, forhindrer en sådan. Dette kan skyldes, at udlændingen risikerer at blive forfulgt i sit hjemland eller vil risikere dødsstraf, eller blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Udlændinge på tålt ophold pålægges som hovedregel at opholde sig på Center Sandholm. Tilsvarende kan beskyttelsesværnet hindre udsendelse af udviste udlændinge, herunder udviste ved dom eller administrativt udviste. For enkelhedens skyld vil vi som nævnt i afsnit 1.2. i udredningen bruge terminologien afviste asylansøgere for alle ovenstående grupper, med mindre vi vil beskrive et særligt forhold, der gør sig gældende for en af grupperne, hvilket så vil blive præciseret Retlig ramme I det følgende beskrives den retlige ramme for henholdsvis afviste asylansøgere, udvisningsdømte og personer på tålt ophold Opholdspligt Afviste asylansøgere har påbud om ophold i et udrejsecenter, pt. enten Center Avnstrup eller Center Sandholm ( 42 a, stk. 8, i udlændingeloven). Dette er en del af de udsendelsesfremmende foranstaltninger. Hvis de har særlige behov, kan de få tilladelse til at bo i f.eks. Center Kongelunden. Der er enkelte situationer, hvor en afvist asylansøger kan få lov til at bo privat. Det gælder bl.a., hvis vedkommende allerede boede privat i fase to (inden meddelelse af endeligt afslag) og f.eks. har et lille barn med den person, vedkommende er privat indkvarteret hos. I disse tilfælde kan udlændingen fortsætte med at bo privat på trods af, at den pågældende er i udsendelsesposition. Anmodninger om privat ophold afgøres af Udlændingeservice. 14) 1.6. er en kort opsummering af den retlige ramme på de forskellige områder, der uddybes nærmere i de forskellige kapitler. 22

23 I 2008 besluttede regeringen, at op til 50 familier, der havde opholdt sig mere end tre år i asylcentre efter endeligt afslag, kunne få tilbud om at bo i en særlig bolig udenfor asylcentrene. 15 For udvisningsdømte gælder det, at de ifølge udlændingeloven har pligt til at bo på Center Sandholm. For de udvisningsdømte er der ifølge Udlændingeservice ingen undtagelser fra denne pligt. Se nærmere om opholdspligt i kapitel tre. Introduktion For personer på tålt ophold gælder det, at de skal opholde sig på Center Sandholm. Hvis de har særlige behov, kan de få tilladelse til at bo i f.eks. Center Kongelunden. Dette blev vedtaget som led i en ændring af udlændingeloven i I særlige tilfælde kan personer på tålt ophold få tilladelse til privat indkvartering, f.eks. hvis de har en ægtefælle med opholdstilladelse i Danmark, som de kan bo hos. Der er i april 2008 en til to personer, der har opnået en sådan tilladelse. 17 De pågældende personer boede allerede privat inden lovens skærpelse i Se nærmere herom i kapitel Fysiske indkvarteringsforhold Indkvarteringsforholdene varierer fra center til center, ligesom der på hvert center er forskellige rumstørrelser. I Center Sandholm indkvarteres familier i enten et værelse, der varierer fra 11 m 2 op til 20 m 2 (sidstnævnte bruges til familier på op til fire medlemmer), eller to værelser (42 m 2 ) og nogle få treværelses lejligheder (53 m 2 ). 18 I løbet af 2007 blev der bygget nye boliger til familier på Sandholm med to sammenhængende værelser. Indkvarteringsforholdene afhænger ikke af, om der er tale om en afvist asylansøger, en person på tålt ophold eller en person med en udvisningsdom. Se nærmere om indkvarteringsforholdene i kapitel fire Økonomiske og andre ydelser De fleste afviste asylansøgere er på selvhushold, hvilket vil sige, at de får udbetalt penge til mad og daglige fornødenheder og selv skal lave mad. Der er en gruppe af afviste asylansøgere, der midlertidigt ikke er på selvhushold, fordi de på grund af forskellige typer regelbrud er blevet overflyttet til Sandholm. 19 Ydelserne til afviste asylansøgere på selvhushold består i en 15) Se herved Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, notat 16. januar ) Lov nr. 365 af 6. juni ) Oplyst af Udlændinge Service i telefonsamtale april ) Røde Kors hjemmeside. 19) Udlændingeservice, Mad fra eget køkken, august

24 Introduktion grundydelse på ca. 45 kr. pr. dag pr. voksen og ca. det samme beløb pr. barn. Hertil kommer en mindre tillægsydelse på knap otte kr. pr. dag, der udbetales, såfremt den afviste asylansøger overholder sin kontrakt med asylcenteret, herunder forskellige rengøringsforpligtelser. 20 Udviste ved dom og personer på tålt ophold er ikke omfattet af selvhusholdsordningen, men har mulighed for at spise i kantinen i Center Sandholm. De modtager ingen kontante ydelser bortset fra en ydelse på ca. 8 kr. pr. dag pr. person, hvis den enkelte er berettiget hertil via overholdelse af kontrakt med asylcenteret. Det er Udlændingeservice, der træffer afgørelsen om, hvilke beboere der skal på selvhushold. Afgørelser herom kan påklages til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Udviste ved dom, personer på tålt ophold og de enkelte afviste asylansøgere, der ikke er på selvhushold, modtager hver fjortende dag en hygiejnepakke og en børnepakke, hvis de har mindreårige børn. Afviste asylansøgere, udviste ved dom og personer på tålt ophold er berettiget til udlevering af tøj og sko to gange årligt, uafhængigt af om de er på selvhushold eller ej. Udleveringen er baseret på et pointsystem. Med udgangspunkt i et fastsat antal point kan asylansøgerne vælge mellem forskellige produkter. Se nærmere om husholdsform og sociale ydelser i kapitel fem Arbejde Afviste asylansøgere, udviste ved dom og personer på tålt ophold må ikke arbejde i Danmark. Se nærmere om arbejde i kapitel seks Uddannelse Afviste asylansøgere og personer på tålt ophold har i et begrænset omfang ret til at modtage forskellige former for undervisning. Udviste ved dom har kun ret til at modtage undervisning, såfremt de samarbejder om deres udsendelse. Se nærmere herom i kapitel syv Sundhedsbehandling Afviste asylansøgere, udviste ved dom og personer på tålt ophold i Danmark er ikke omfattet af det danske sygesikringssystem og har derfor ikke adgang til samme sundhedsydelser som andre borgere i Danmark. Sundhedsbehandlingen varetages af Røde Kors indenfor retningslinjer udstukket af Ud- 20) BEK nr. 1402, 2007, 3 stk.5, 6 og 7. 24

25 lændingeservice. Betingelserne for behandling er, at den skal være nødvendig, uopsættelig eller smertelindrende for at kunne blive bevilget. 21 Se nærmere herom i kapitel otte Oversigt over udredningen I kapitel to gives et overblik over antallet af afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition, herunder udviste ved dom og udlændinge på tålt ophold. Kapitlet redegør bl.a. for de specifikke hindringer, der gør sig gældende i forhold til hjemsendelse til nogle af de lande, hvor hovedparten kommer fra. Herudover beskrives udsendelsesværnet og forholdene for udlændinge på tålt ophold. Kapitlet gennemgår endelig de udsendelsesfremmende foranstaltninger. Kapitlet beskriver forholdene inden der blev indgået hjemsendelsesaftale med de irakiske myndigheder. Introduktion I kapitel tre redegøres for udlændingelovens bestemmelser vedrørende opholdspligt på udrejsecentre for afviste asylansøgere og deres anvendelse i praksis, samt den meldepligt som afviste asylansøgere er pålagt. Konsekvenserne af opholdspligten på asylcentre for personer med familie udenfor centeret belyses via en række eksempler. Herudover redegøres for overholdelsen af opholdspligten og meldepligten i praksis. I kapitel fire beskrives de asylcentre, hvor interviewene er blevet gennemført, herunder de fysiske indkvarteringsforhold. Herudover gennemgås centrale aspekter vedrørende privat- og familieliv. I kapitlet gennemgås endvidere den lovmæssige ramme for brugen af frihedsberøvelse og nogle af de konsekvenser, som frihedsberøvelsen har i praksis. Kapitlet indeholder endelig en diskussion af muligheden for privatliv på et asylcenter. I kapitel fem redegøres for de økonomiske og andre ydelser, som afviste asylansøgere modtager. Disse ydelser sammenholdes med en opgørelse af de udgifter, afviste asylansøgere må antages at have for bl.a. at sikre en tilstrækkelig kost. Kapitlet belyser endvidere, hvordan afviste asylansøgere søger at supplere de statslige ydelser. I kapitel seks beskrives reglerne omkring afviste asylansøgernes forbud mod at tage arbejde. Kapitlet behandler de arbejdsforhold, som afviste asylansøgere trods forbuddet er involveret i, og giver en beskrivelse af de vil- 21) Udlændingeservice, Retningslinier for sundhedsbehandling af voksne asylansøgere mv., 20. december

26 Introduktion kår, dette arbejde foregår under. I kapitlet behandles endvidere den betydning, det har at have et arbejde. I kapitel syv gennemgås den lovmæssige ramme for undervisning og uddannelse af afviste asylansøgere. Endvidere belyses nogle af de begrænsninger, der er for uddannelse i praksis. I kapitlet behandles herudover de enkeltes oplevelse af at være i gang med en uddannelse. I kapitel otte gennemgås sundhedsbehandling og nogle af de sundhedsmæssige problematikker, der gør sig gældende og de tendenser, der viser sig sundhedsmæssigt. Herudover refereres undersøgelser af bl.a. ventetidsbelastninger, der er foretaget i dansk såvel som international kontekst. Kapitel ni indeholder en samlende oversigt over de menneskeretlige konsekvenser af regulering og praksis i forhold til afviste asylansøgere samt forslag til overvejelser om forbedring af forholdene. 26

27 Kapitel 2. Udlændinge i udsendelsesposition I august 2008 befandt der sig asylansøgere i Danmark på centre drevet af Dansk Røde Kors. Heraf var 653 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. De største grupper af afviste asylansøgere er irakere (317), iranere (67), somaliere (49), statsløse palæstinensere (22) og personer fra Kosovo (18). 22 IMR har i denne udredning valgt særligt at fokusere på den del af udlændinge i udsendelsesposition, der ikke frivilligt medvirker til udrejse og ikke kan udsendes tvangsmæssigt, samt de grupper, hvor udsendelse er kompliceret af andre årsager. Tilsammen udgør disse udlændinge langt flertallet af de personer, der er i aktuel udsendelsesposition. Disse udlændinge er samtidig blandt dem, der har opholdt sig længst i det danske asylsystem, og for manges vedkommende gælder, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at de udrejser af Danmark frivilligt eller ved tvang. De personer, der udrejser frivilligt eller kan tvangshjemsendes af myndighederne, og som følge heraf kun opholder sig kort tid i Danmark som afviste, er ikke i samme omfang genstand for undersøgelsen. Udlændinge i udsendelsesposition 2.1. Hindringer i forbindelse med udsendelse I det følgende vil de specifikke hindringer, der gør sig gældende i forhold til tvangshjemsendelse til Irak, Iran, Somalia og Kosovo, blive beskrevet, da det er disse lande, hovedparten af de afviste asylansøgere kommer fra. Andre udsendelseskomplikationer, især i forhold til statsløse palæstinensere, vil herudover kort blive beskrevet. Endelig vil det generelle udsendelsesværn, der beskytter mod udsendelse i særlige tilfælde, kort blive gennemgået Irak De irakiske myndigheder i Bagdad har siden magtovertagelsen i 2004 med henvisning til levevilkårene og sikkerhedssituationen i Irak indtil for nyligt afvist at modtage irakiske statsborgere, der er blevet hjemsendt med tvang. Det betyder, at det kun er de irakere, der frivilligt medvirker til udrejse, der 22) Rapport fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling august Siden august 2008, altså efter undersøgelsestidspunktet, er tallene faldet. De seneste tal per april 2009 er følgende: irakere (282), iranere (69), somaliere (47), statsløse palæstinensere (15) og personer fra Kosovo (12). Ifølge en orientering fra Rigspolitiet om udsendelse af afviste asylansøgere til Irak er antallet af afviste irakere i aktuel udsendelsesposition per 23. maj 2009 faldet yderligere til 244 personer (Rigspolitiets Udlændinge Afdeling, Orientering om udsendelse af afviste asylansøgere til Irak 28. maj 2009). 27

28 Udlændinge i udsendelsesposition har kunnet sendes tilbage til Irak. Tilbagesendelsen har været stillet i bero i flere år, men i februar 2008 begyndte forhandlingerne med de irakiske myndigheder at blive intensiveret. I maj 2008 blev der åbnet op for hjemsendelse af ti irakere med udvisningsdom. Sagerne var ikke del af en større hjemsendelsesaftale med Irak, og udsendelserne fandt sted, selv om UNHCR frarådede det bl.a. med henvisning til sikkerhedssituationen. 23 Herudover er enkelte afviste irakere blevet udsendt, selv om de ikke har medvirket frivilligt, og flere er blevet frihedsberøvet med henblik på udsendelse. I de tilfælde, hvor udsendelserne er blevet gennemført, beror udsendelsen på individuelle aftaler mellem Rigspolitiet og de irakiske myndigheder. Langt størstedelen af de afviste irakere ønsker ikke frivilligt at udrejse. Udredningen er færdiggjort inden der blev indgået en hjemsendelsesaftale med de irakiske myndigheder med henblik på hjemsendelse af irakere Iran Tvangsmæssig udsendelse af iranske statsborgere kan kun ske i de tilfælde, hvor de afviste asylansøgere er i besiddelse af et gyldigt pas. Det er et ufravigeligt krav fra de iranske myndigheder, at en iransk statsborger selv skal ansøge om udstedelse af et pas. Hvis en afvist asylansøger ikke ønsker at medvirke til dette, kan en udsendelse ikke gennemføres. I Rigspolitiets rapport fra april 2008 fremgik det, at kun én af de afviste iranske asylansøgere i udsendelsesposition ønskede at medvirke til udsendelse. 24 Rigspolitiet oplyser endvidere i et interview med IMR, at situationen i forhold til Iran er meget fastlåst, og at der ikke pågår forhandlinger om hjemsendelser med de iranske myndigheder Somalia På grund af borgerkrig og mangel på en central regering og myndighedspersoner i Somalia til drøftelse af hjemsendelsesspørgsmålet er det ikke muligt for de danske myndigheder at tilbagesende afviste asylansøgere med tvang, bortset fra til Somaliland. Rigspolitiet konstaterede i sin rapport fra april , at ingen af de afviste asyl ansøgere i aktuel udsendelsesposition ønskede at medvirke til udsendelse. Mht. Somalia anfører Rigspolitiet i et interview med IMR, at situationen er fastlåst, og at man pga. situationen i landet ikke forventer nogen ændringer i praksis indenfor den nærmeste tid ) Jf. nærmere herom nedenfor i afsnit ) Rigspolitiets Udlændingeafdeling april ) Møde med Rigspolitiet 24/1/ ) Rigspolitiets Udlændingeafdeling april og august ) Møde med Rigspolitiet 24/1/

29 Kosovo Etniske serbere og romaer har ikke tidligere kunnet tvangstilbagesendes til Kosovo, da dette ikke har været accepteret af FN s midlertidige administration i Kosovo (UNMIK). I februar 2008 blev Kosovo imidlertid anerkendt som en selvstændig stat, og situationen kan derfor komme til at ændre sig. Rigspolitiet har endnu ingen erfaringer med udsendelser til Kosovo efter selvstændigheden, men forventer, at der hurtigt vil blive fastlagt procedurer for samarbejdet med myndigheder i Kosovo om udsendelser. Indtil videre forhandles udsendelser til Kosovo fortsat med UNMIK Statsløse palæstinensere Udover de komplikationer, der er i forhold til tvangsmæssig hjemsendelse til ovennævnte lande, er der også komplikationer for personer, der frivilligt ønsker at medvirke til udrejse. For statsløse palæstinensere gælder det, at udsendelse til f.eks. Libanon og Syrien kan være vanskelig, især hvis de pågældende personers tilhørsforhold skal godtgøres på anden måde end via statsborgerskab. Rigspolitiet oplyser dog i sin rapport af april 2008, at udsendelse til Libanon er blevet gradvis nemmere. Over halvdelen af de statsløse palæstinensere i udsendelsesposition samarbejder med politiet om udrejse. For dem, der samarbejder om udrejse, gælder det, at flere har søgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 2, hvorefter opholdstilladelse kan gives til personer, der har samarbejdet i 18 måneder om udsendelse, men hvor politiet betragter udsendelsen som udsigtsløs. Mange får dog afslag på opholdstilladelse efter denne bestemmelse, fordi politiet på trods af vanskelighederne i forbindelse med gennemførelsen af udrejsen, fortsat ikke betragter udrejsen som udsigtsløs. Der er som loven er i dag, ikke nogen øvre grænse for, hvor længe Rigspolitiet kan fortsætte med at anse udsendelse som ikke-udsigtsløs med den konsekvens, at den pågældende ikke kan få opholdstilladelse. Udlændinge i udsendelsesposition Udsendelsesværn Udsendelsesværnet efter udlændingelovens 31 beskytter mod udsendelse til forfølgelse iht. Flygtningekonventionens artikel 1A samt mod udsendelse, hvor den enkelte vil risikere dødsstraf eller tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I gruppen beskyttet af udsendelsesværnet indgår personer, der har fået afslag på deres asylansøgning i Danmark, eller er udelukket fra asyl, men som samtidig ikke kan tilbagesendes tvangsmæssigt på grund af risiko for overgreb i hjemlandet. 28) Rigspolitiets Udlændingeafdeling april og august

30 Udlændinge i udsendelsesposition Dette kan f.eks. være udlændinge, der er dømt som krigsforbrydere i deres hjemlande. Gruppen omfatter også personer, der er udvist ved dom eller administrativt, jf. udlændingelovens 22-25c. Disse udlændinge er således i en position, hvor de er beskyttet mod tvangsmæssig udsendelse, men de kan ikke få opholdstilladelse i Danmark, hvorved de befinder sig på et såkaldt tålt ophold i Danmark på ubestemt tid. En af de muligheder, de har, er at søge om genbosættelse i et andet land end deres hjemland. Dette sker dog stort set aldrig. En anden mulighed af mere teoretisk karakter er at udrejse frivilligt, til deres hjemland med den dertil knyttede risiko for overgreb. Gruppen omfattede i februar personer Frivillig udrejse af Danmark Hvis de afviste asylansøgere ikke frygtede en hjemsendelse og ville medvirke til en sådan frivilligt, ville en del afviste asylansøgere fra henholdsvis Iran, Irak, Somalia og Kosovo kunne hjemsendes. Hjemsendelsesspørgsmålet ville dog, som vist ovenfor, ikke være løst i forhold til flere statsløse palæstinensere eller de personer, der er beskyttet af udsendelsesværnet. Ikke alle afviste personer, der opholder sig i Danmark, kan rejse hjem, selvom de måtte ønske det. Langt størstedelen af de afviste asylansøgere ønsker dog ikke at udrejse frivilligt og begrunder i interviewene deres ønske om ikke at udrejse på forskellig vis. Mange er urolige for deres personlige sikkerhed. Mange irakere, herunder det kristne mindretal, og somaliere henviser til den ustabile situation i deres hjemlande og i den forbindelse mangel på sikkerhed. Reportager i medierne fra deres hjemlande forstærker ofte deres frygt for at tage tilbage, også selvom de er stærkt utilfredse med deres vilkår i Danmark og den situation, de befinder sig i. Andre har også bekymringer over deres sikkerhed af mere individuel art. Forlydender om, hvad der venter dem, der er blevet udsendt med tvang, mindsker heller ikke de afviste asylansøgeres frygt for at tage tilbage. Flere tilbagesendte ringer til dem, der fortsat opholder sig i Danmark, og beretter bl.a. om deres mistrivsel og ønske om igen at forsøge at komme til Danmark, eller et andet land. Sådanne beretninger bestyrker manges beslutning om ikke frivilligt at medvirke til en tilbagesendelse. 29) Oplyst af Rigspolitiet marts 27/2/

31 Udover bekymringer om sikkerhed er problemet for mange, at de har været i Danmark i op til ti år. Flere familier har børn, der er født og går i skole i Danmark, og som er bedre til dansk end til forældrenes modersmål. Andre har forladt deres hjemland på et meget tidligt tidspunkt i livet og har hverken netværk, familie eller kontakter i hjemlandet. Derfor har de kun en meget vag idé om, hvordan det ville være at vende tilbage og etablere en ny tilværelse. Deres udgangspunkt for at vende hjem er derfor svagt. I nogle tilfælde er familiemedlemmer flygtet til nabolande, Europa eller USA og er således ikke længere bosat i hjemlandet. For udvisningsdømte med familie i Danmark, herunder børn, er det ikke kun den personlige sikkerhed og elementer af ovennævnte faktorer, de lægger vægt på. Det er også afgørende for deres beslutning om ikke frivilligt at udrejse, at de ved udrejse i nogle tilfælde ville miste samværet med deres børn, eller få et meget begrænset samvær, især i de tilfælde, hvor de f.eks. er skilt fra deres ægtefælle, og hvor den tidligere ægtefælle ikke ønsker at følge med til hjemlandet. For andre udvisningsdømte, der ikke har børn, gælder det, at de i mange tilfælde i praksis ville blive skilt fra den øvrige familie ved tilbagevenden, herunder nære relationer som forældre og søskende. Dette forhold vil typisk også være afgørende i forhold til deres ønske om at forblive i Danmark. Udlændinge i udsendelsesposition 2.3. Udsendelsesfremmende foranstaltninger De styrende principper for politikken overfor afviste asylansøgere er, at de skal udrejse, fordi de af myndighederne er uønskede i Danmark: De har fået endeligt afslag på deres ansøgning og skal dermed ikke længere opholde sig i Danmark (udlændingeloven 30, stk. 1 og stk. 2). For dem, der ikke udrejser frivilligt og ikke kan udsendes tvangsmæssigt, er princippet, at de skal pålægges strenge vilkår, der ikke er attraktive, for at de således skal blive motiveret til at udrejse frivilligt eller medvirke til at gøre en udsendelse mulig. For at få den afviste asylansøger til at udrejse anvendes de såkaldte udsendelsesfremmende foranstaltninger. 30 I de udsendelsesfremmende foranstaltninger indgår opholdspligt på et udrejsecenter, dvs. Center Avnstrup eller Center Sandholm, reduktion af de økonomiske ydelser, reduktion af de uddannelsesmæssige tilbud samt meldepligt hos politiet en til to gange om ugen. Herudover kan politiet med hjemmel i udlændingeloven under nær- 30) Indføjet i Udlændingeloven ved lov nr. 291 af 30. april

32 Udlændinge i udsendelsesposition mere angivne omstændigheder frihedsberøve afviste asylansøgere som en udsendelsesfremmende foranstaltning. De udsendelsesfremmende foranstaltninger anvendes overfor alle afviste asylansøgere, der ikke samarbejder med politiet om udrejse af landet. Foranstaltningerne gælder også for de personer, der er beskyttet af udsendelsesværnet og dermed befinder sig i landet på tålt ophold, om end i en særligt tilpasset form. Samtidig med, at de er beskyttet mod tvangsmæssig udsendelse, er de underlagt de udsendelsesfremmende foranstaltninger og tilskyndes til at udrejse frivilligt til deres hjemland eller et tredjeland. De udsendelsesfremmende foranstaltninger har stor betydning for de afviste asylansøgere, hvilket vil blive beskrevet nærmere i de følgende kapitler. Herudover vil den effekt, de udsendelsesfremmende foranstaltninger har i forhold til reelt at motivere til udrejse, blive diskuteret særskilt i kapitel Opsummering En række specifikke hindringer gør sig gældende i forhold til tvangshjemsendelse til Iran, Somalia, Irak og Kosovo. Herudover er der en række komplikationer forbundet med udsendelse af statsløse palæstinensere. Udsendelsesværnet, der beskytter mod udsendelse til forfølgelse, er ydermere en hindring for udsendelse. Ikke alle afviste kan rejse hjem, selvom de måtte ønske det. Undersøgelsen viser samtidig, at hovedparten af de afviste asylansøgere af forskellige grunde frygter en hjemsendelse og derfor ikke frivilligt ønsker at medvirke til en sådan. Samtidig viser gennemgangen, at de afviste asylansøgere oplever et psykisk pres for at udrejse gennem de udsendelsesfremmende foranstaltninger, og at dette pres også rammer dem, der ellers er beskyttet mod udsendelse af udsendelsesværnet Menneskeretlige betragtninger Tvangsmæssig udsendelse Tvangsmæssig udsendelse af afviste asylansøgere kan give anledning til krænkelse af refoulementsforbuddet, dvs. forbuddet mod at tilbagelevere eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde til at antage, at han eller hun vil være i fare for at blive underkastet tortur. 32

33 Forbuddet er indeholdt i såvel FN s konvention om civile og politiske rettigheder artikel 7 som FNs Torturkonvention artikel 3 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3. UNHCR har opfordret Danmark til at undlade udsendelse af afviste asylansøgere til Irak. UNHCR har således udtalt kritik af den danske praksis og tilkendegivet, at samtlige irakere fra den centrale og sydlige dele af landet bør anses som flygtninge i henhold til FN s Flygtningekonvention. Med hensyn til irakiske asylansøgere fra den nordlige, kurdisk kontrollerede del af landet, har UNHCR opfordret til, at deres behov for beskyttelse vurderes konkret og individuelt efter Flygtningekonventionen. 31 Det afgørende efter den internationale menneskeret er, at der skal indgå en konkret vurdering af de forhold, som personen vil skulle leve under i modtagelseslandet med henblik på at sikre, at der ikke består en risiko for, at vedkommende vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig, nedværdigende eller grusom behandling eller straf. Denne vurdering foretages i Danmark af Flygtningenævnet. Udlændinge i udsendelsesposition Frivillig udrejse på trods af udsendelsesværn Den særlige opholdsretlige status som afvist asylansøger på tålt ophold er en følge af det udsendelsesværn, der er beskrevet i afsnit I dansk ret er udsendelsesværnet indeholdt i udlændingelovens 31. Tilstedeværelsen af udlændinge på tålt ophold er således en umiddelbar konsekvens af de danske myndigheders anerkendelse af, at udsendelse vil indebære en konventionskrænkelse. Samtlige sådanne afgørelser fra Flygtningenævnet indeholder en passus om, at det påhviler udlændingen at udrejse straks, men at tvangsmæssig udsendelse dog ikke kan ske til hjemlandet, jf. udlændingelovens 31. Det tålte ophold må efter Instituttets opfattelse indebære en de facto-ret til ophold i Danmark, idet tålt ophold netop er karakteriseret ved fraværet af et andet land, hvortil den pågældende kan udsendes tvangsmæssigt, og idet en frivillig tilbagevenden til det hjemland, hvor udlændingen risikerer at blive udsat for tortur eller andre grove overgreb, hverken kan forventes eller forlanges. 31) Addendum to UNHCR s eligibility guidelines for assessing the international protection needs of Iraqi asylum seekers, dec

34 Udlændinge i udsendelsesposition Tålt ophold her i landet må derfor karakteriseres som et lovligt ophold, hvilket også er lagt til grund af Integrationsministeriet i forslag til lov om ændring af udlændingeloven i Det er behæftet med tvivl, om afviste asylansøgere er omfattet af bevægelsesfriheden i EMRK 4. tillægsprotokol artikel 2. Det forudsætter, at deres ophold i Danmark er lovligt i EMRK s forstand. Det har almindeligvis været antaget, at afviste asylansøgere, herunder udviste personer på tålt ophold, ikke har lovligt ophold i Danmark, men Integrationsministeriet har i bemærkningerne til lov nr af 27. december 2008 antaget, at personer på tålt ophold er omfattet af bevægelsesfriheden. Ministeriet har ikke begrundet fortolkningen, hvorfor det er vanskeligt at vurdere, om synspunktet også må antages at gælde andre personer, der ikke kan udsendes af Danmark. IMR er tilbøjelig til at mene, at de pågældende er omfattet af bevægelsesfriheden. For det første straffes de ikke for at opholde sig i Danmark, hvilket må formodes at skyldes, at de anses for at have den fornødne tilladelse til at opholde sig i Danmark, jf. udlændingelovens 59, stk. 1. Det kan siges at gælde, uanset om opholdet skyldes folkeretlig nødvendighed (tålt ophold) eller andre grunde (før, under og efter behandling af asylansøgning). For det andet er de regler om processuelt ophold, der normalt påberåbes til at afgrænse det lovlige opholds udstrækning, ikke lovfæstede, hvorfor nogen direkte regulering af opholdets karakter ikke ses at foreligge. Spørgsmålet er ikke afklaret i praksis eller teori. 32 IMR vil derfor i denne udredning lægge til grund, at alle de af udredningen omfattede personer er omfattet af bevægelsesfriheden. Såfremt det antages, at andre afviste asylansøgere end dem på tålt ophold ikke nyder nogen beskyttelse af deres bevægelsesfrihed, så vil de kunne pålægges vilkårlige og uproportionale opholdspligter, ligesom deres retsbeskyttelse vil være begrænset, navnlig til beskyttelse mod frihedsberøvelse og af retten til privat- og familieliv Effektiv beskyttelse og respekt for værdighed Samlet set giver den retlige og faktiske behandling af afviste asylansøgere på tålt ophold og i udsendelsesposition og for hvem, der iværksættes ud- 32) Jens Vedsted-Hansen i Udlændingeret, 3. udgave, JØP, (2006), s. 14 ff. 34

35 sendelsesfremmende foranstaltninger anledning til at fremhæve, at afviste asylansøgere har krav på effektiv beskyttelse, dvs. såvel retligt som faktisk, af deres grundlæggende menneskerettigheder, men dog under visse begrænsninger på grund af deres opholds særlige karakter. Når der i konkrete tilfælde gøres indgreb i beskyttede rettigheder, skal det derfor sikres, at menneskerettens krav om nødvendighed og proportionalitet er opfyldt. Så længe afviste asylansøgere opholder sig lovligt i Danmark, eller deres ophold her i praksis accepteres, bør de sikres vilkår, der sikrer dem et værdigt liv med adgang til faktisk at udøve og nyde deres menneskerettigheder. Det har især betydning i forhold til opfordringer og foranstaltninger om frivillig udsendelse, når de afviste asylansøgere er beskyttet af udsendelsesværnet, men det gælder i forhold til alle øvrige rettigheder. Udlændinge i udsendelsesposition 35

36 Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre Kapitel 3. Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre De personer, der er interviewet i forbindelse med udredningen, opholder sig henholdsvis på Center Sandholm, Center Kongelunden og Center Fasan (nu Kvindecenteret). De nærmere forhold på centrene er beskrevet i kapitel 4. I det følgende beskrives henholdsvis opholds- og meldepligt på de forskellige centre, hvordan det opleves at være undergivet pligten samt de konsekvenser, det har for bl.a. familie- og privatliv Opholdspligt på udrejsecentre Afviste asylansøgere har påbud om ophold i et udrejsecenter ( 42 a, stk. 7 og 8, i udlændingeloven), dvs. enten i Center Sandholm eller Center Avnstrup. Dette er en del af de udsendelsesfremmende foranstaltninger. Der er enkelte situationer, hvor en afvist asylansøger kan få lov til at bo privat. Det gælder bl.a., hvis vedkommende allerede boede privat i fase to (inden meddelelse af endeligt afslag) og f.eks. har et lille barn med den person, vedkommende er privat indkvarteret hos. I disse tilfælde kan udlændingen fortsætte med at bo privat på trods af, at den pågældende er i udsendelsesposition. I realiteten gælder dette en til to personer. Anmodninger om privat ophold afgøres af Udlændingeservice. For personer på tålt ophold gælder det, at de skal opholde sig på Center Sandholm. Dette blev vedtaget som led i en ændring af udlændingeloven i I særlige tilfælde kan personer på tålt ophold få tilladelse til privat indkvartering, f.eks. hvis de har en ægtefælle med opholdstilladelse i Danmark, som de kan bo hos. Der er p.t. en til to personer, der har opnået en sådan tilladelse 34. De pågældende personer boede allerede privat inden lovens skærpelse i For udvisningsdømte gælder det ligeledes, at de ifølge udlændingeloven har pligt til at bo på Center Sandholm. For de udvisningsdømte er der ifølge Udlændingeservice ingen undtagelser fra denne pligt. Det anføres i forarbejderne til 2002-loven, 35 at grunden til, at det netop er på Center Sandholm, udvisningsdømte og personer på tålt ophold skal op- 33) Lov nr. 365 af 6. juni ) Oplyst af Udlændingeservice i telefonsamtale april ) Se herved lovforslag nr. L 152/ (2. samling). 36

37 holde sig, er, at Center Sandholm er indhegnet med adgangskontrol og polititilstedeværelse. I forarbejderne anføres det desuden, at disse persongrupper er uønskede i Danmark, og at det med ophold i Center Sandholm sikres, at de afviste asylansøgere opholder sig et sted, som myndighederne er bekendt med, og som man kan kontrollere. Herudover anføres det, at det med ophold på Center Sandholm bedst sikres, at de pågældende vil kunne blive udsendt af landet, så snart det viser sig muligt. Det er således de udvisningsdømte, der i praksis har mindst mulighed for at kunne bo privat. Hvis situationen anskues fra de udvisningsdømtes perspektiv, vil det samtidig være de personer, der typisk har størst ønske om at bo privat, fordi de inden de blev dømt til udvisning i mange tilfælde havde et almindeligt familieliv med ægtefælle/samlever og/eller børn bosiddende i Danmark. Der er indført forskellige kontrolmekanismer for at sikre, at bestemmelserne om ophold på asylcentre overholdes. Tilsynet med overholdelsen af reglerne føres dels af Rigspolitiet gennem meldepligten (se nedenfor), dels af Røde Kors med en ordning om postafhentning hver tredje dag, samt kontrol med opfyldelse af f.eks. rengøringsforpligtelser. Herudover skal de enkelte underskrive for modtagelsen af lommepenge hver 14. dag på centeret, en ordning Røde Kors administrerer i samarbejde med Udlændingeservice. Hvis de ikke møder op og skriver under, vil deres værelser blive tømt og de pågældende efterlyst. Reglerne om postafhentning på asylcentrene består i, at hvis posten ikke er afhentet indenfor tre dage efter modtagelsen, vil adressaten blive meldt udeblevet og hans/hendes værelse også her blive tømt. 36 Det er dog muligt at give andre personer fuldmagt til at modtage sin post. Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre I 2008 besluttede regeringen, at op til 50 familier, der havde opholdt sig mere end tre år i asylcentre efter endeligt afslag, kunne få tilbud om at bo i en særlig bolig udenfor asylcentrene. 37 I juni 2008 var to familier flyttet ud af asylcentrene. 38 Kontrollen med opholdspligtens overholdelse blev skærpet ved lov nr af 27. december 2008, men reglerne om opholdspligt for personer på tålt ophold skulle fortsætte uændret, jf. dog nærmere afsnit ) Røde Kors er pålagt af Udlændingeservice at melde en eventuel udeblivelse, da deres månedlige afregning afhænger af antal beboere i de forskellige centre. 37) Se herved Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, notat 16. januar 2008.) 38) Dansk Røde Kors hjemmeside maj

38 Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre 3.2. Meldepligt Meldepligt er også en del af de udsendelsesfremmende foranstaltninger. 39 Målet med meldepligten er dels at motivere de afviste asylansøgere til udrejse, dels bl.a. at kontrollere, at de opholder sig i det fastlagte udrejsecenter ( 34, stk. 3). I april 2008 var der 450 personer på meldepligt i henholdsvis Center Avnstrup og Center Sandholm. 40 Grunden til, at det ikke er alle afviste, der har meldepligt, er dels at de afviste asylansøgere, der samarbejder om udsendelse, ikke har meldepligt, dels at børn ikke har meldepligt. Herudover er enkelte psykisk og fysisk syge undtaget fra meldepligten. For de udvisningdømte og personer på tålt ophold gælder det, at de pga. deres bopælspligt på Center Sandholm også har meldepligt der. Meldepligt vil i de fleste tilfælde betyde, at de afviste asylansøgere skal møde op hos politiet en til to gange om ugen. Politiet oplyser de afviste asylansøgere om, at hvis dette ikke overholdes, kan der idømmes bøde eller frihedsberøvelse. Dagene og tidspunkterne fastlægges af politiet og er ikke ens for alle. F.eks. kan meldepligten betyde, at en afvist asylansøger hver tirsdag og torsdag kl skal melde sig hos politiet i Center Sandholm. Politiet noterer, at de har overholdt deres meldepligt med et kryds i et skema, og med jævne mellemrum kaldes de afviste asylansøgere ind til en samtale. Politiets standardopfordring til de afviste asylansøgere, når de møder op til meldepligten, er, at de skal tage tilbage til deres hjemland. Meldepligten foregår som regel uden kødannelse, dels udenfor politiets kontor, der fysisk er placeret på centerområdet, dels udenfor Ellebæk, der er placeret efter indgangen til Center Sandholm. En del afviste asylansøgere oplever meldepligten som krænkende og belastende. BOX Nr. 3.2 Oplevelser med meldepligten Uddrag af notater fra interviewundersøgelsen i Center Sandholm: Det er aftalt med A., at IMR skal med ham ned at melde sig hos politiet klokken halv elleve om formiddagen, for at se hvordan det foregår. Interviewerne følges med A. ned til politiets kontor, der ligger inde på området i Sandholm. Kontoret er lukket ved ankomsten. Det sker tilsyneladende tit, bl.a. når der er sygdom. Der er et skilt på jernporten om, at meldepligten er af- 39) Afsnit 3.1. angår en beskrivelse af meldepligten inden lovens skærpelse i januar 2009 ved lov L 69/ ) (Rigspolitiets Udlændingeafdeling april 2008) 38

39 lyst i dag. A. bliver rigtigt sur og fortæller, at han også i torsdags havde oplevet, at der var lukket. Jeg kom i torsdags hos politiet, men der var lukket. Jeg havde brugt tid på det, forberedt mig til at skulle komme derover, og så var de der ikke. Jeg havde spurgt om mandagen, om jeg kunne undlade at komme, men det sagde de nej til. Så kom jeg om torsdagen, for jeg vil gerne overholde reglerne, og så var der lukket. Jeg spurgte dem så igen om mandagen hvorfor der havde været lukket og de sagde, at der havde været sygdom. De sagde også hvad er problemet, du bor her jo. Du laver jo ikke noget, så kan du vel godt komme herover. Men jeg har noget at lave i mit liv, hvorfor vil de få mig til at føle som om jeg ikke har noget at lave i mit liv. Jeg er et menneske, hvorfor behandler de mig sådan. Jeg havde følelsen af, at han [politimanden] ikke mener jeg har et liv. Jeg tror ikke, han kan sætte sig ind i, hvordan jeg har det. A. fortsætter: Det er det, jeg siger til dig, de leger med os, det er så irriterende. Jeg kan godt sige dig, jeg kommer simpelthen ikke næste gang. (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR). Et par uger senere følges interviewerne igen med A. over til meldepligten. Denne gang er der åbent, og A. bliver krydset af. Det eneste, politiet siger til ham denne dag, er, at han skal huske, at han skal komme næste gang torsdag kl Men det ved A. godt, for sådan har det været rigtig længe, og det er også derfor, at denne bemærkning ophidser ham. Han har svært ved at acceptere sin underordnede position. Han har været ni år i Danmark, har mange danske venner, taler et næsten flydende nordjysk og er aktiv deltager i det kulturelle miljø i København. På den måde fungerer han på mange måder som en almindelig borger i samfundet. Han føler sig imidlertid med meldepligten behandlet som en kriminel og ikke som en almindelig borger: Jeg hader dem, jeg hader dem. De taler altid nedladende, som om man er skyldig. Du har i dag set, hvordan de behandler mig, det er psykisk, psykisk man bliver presset psykisk, det er værre end fysisk han har smadret min dag, jeg tænker hele tiden på det vi skal ikke ha det godt, det er det, der er meningen. A. har nu fået opholdstilladelse i Danmark. Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre 3.3. Konsekvenser af opholdspligten Opholdspligten og meldepligten på asylcenteret giver en række problemer i forhold til privat- og familieliv. Det gælder især for dem, der har et samliv med partnere, ægtefæller og/eller børn udenfor centrene. Herudover kan opholdspligten være problematisk for dem, der ønsker at etablere et samliv med en partner udenfor centeret. I det følgende vil de implikationer, opholdspligten har, blive nærmere beskrevet. 39

40 Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre Personer med udvisningsdom Mange af de udvisningsdømte havde, før de blev dømt til udvisning, opholdstilladelse i Danmark og levede et normalt liv med arbejde eller uddannelse, privat bopæl, indtægt og et socialt liv. Mange har boet i Danmark i en række år, nogen siden deres barndom. Flere af dem har ægtefælle og børn i Danmark, som de før deres udvisning havde et almindeligt familieliv med. I nogle tilfælde var de før udvisningen separeret fra deres ægtefælle, men havde fortsat samvær med deres børn. For de udvisningsdømte med familie udenfor Center Sandholm betyder opholdspligten på centeret, at et samliv med familien ikke kan opretholdes på normal vis. Alle udvisningsdømte med familie udenfor centeret peger på opholds- og meldepligten som forhindringer for at få et familieliv til at fungere. Mange udvisningsdømte føler, at opholdspligten går ud over deres børn, og de savner samværet med børnene. De synes, det er meningsløst ikke at kunne være sammen med familien så længe, de fortsat opholder sig i Danmark, og for nogles vedkommende ikke kan tvangsudsendes af landet. En udvisningsdømt, M. der har siddet i fængsel i tre år, men nu er løsladt, synes opholdspligten og meldepligten på Center Sandholm går hårdt ud over hans samvær med børnene og siger: De [myndighederne] ødelægger mig, min kone og mine børn Mine børn ved, at jeg nu er ude af fængslet, og de vil gerne have, jeg er hos dem Børnene var glade for, at jeg kom ud af fængslet, og at vi kunne være sammen igen. Jeg var hjemme et par dage, men så blev jeg nødt til at tage tilbage til Sandholm pga. meldepligten. Børnene kan ikke forstå det Når jeg tager afsted for at komme til meldepligt, er de bange for, at det er fordi, jeg skal i fængsel igen Det er derfor, jeg siger, at det er bedre at sidde i fængsel [for så ville børnene ikke forvente at kunne være sammen med ham]. Børnene har store problemer de trives ikke jeg tror, det ødelægger deres uddannelse og deres liv. (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR.) Se i øvrigt box. Nr. 3.3.A. Flere udvisningsdømte opholder sig på trods af opholdspligten ikke hele tiden på centeret, fordi de ønsker at opholde sig så meget sammen med familien som muligt, så længe de fortsat er i Danmark. De oplever derfor en opdeling mellem et liv privat med familien og et liv på centeret. Udover at have indvirkning på familielivet, indebærer opdelingen også et økonomisk problem, bl.a. fordi det kan være svært at dække udgifterne til transport mellem centeret og den private bopæl. Mange har ikke økonomisk mulighed for at rejse frem og tilbage mellem deres private bopæl og Center 40

41 Sandholm, og økonomien sætter således også en begrænsning i forhold til samvær med familien. Udlændingeservice har med muligheden for at ansøge om bevilling til dækning af transportudgifter én gang om måneden frem og tilbage fra den private bopæl forsøgt at imødekomme dette behov. Et besøg en gang om måneden dækker dog som regel ikke de enkeltes behov for at være sammen med familien, da de som udgangspunkt gerne vil kunne opholde sig hos familien hele tiden. Det er karakteristisk for manges udtalelser, at de har svært ved at håndtere, at manglen på samvær med familien er på ubestemt tid. Z, der er dømt til udvisning, men samtidig er beskyttet af udsendelsesværnet (tålt ophold), siger: Jeg har spurgt om, hvor lang tid dette tålte ophold skal fortsætte. De siger, at det er på ubestemt tid. Hvorfor skal jeg bo her [på Center Sandholm]? Jeg får at vide, at det er fordi, jeg er udvist. Hvis jeg ikke kan udsendes tvangsmæssigt, hvorfor skal jeg så bo her? Jeg vil ikke have gratis mad. Jeg kan selv finde en lejlighed, jeg kan sproget. Det er som et åbent fængsel at være her. Jeg er stabil psykisk nu. Men de presser mig. Så der er en chance for, at jeg får depression igen. Jeg kan ikke se mine børn, jeg har ikke arbejde. Jeg fortsætter i den samme situation. Og det er ikke rimeligt. Jeg er en rask mand nu, men jeg synes, jeg bliver behandlet som en forbryder. (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR. Se i øvrigt box 3.3.B. på side 42) Flere udvisningsdømte har bedt om tilladelse til at undgå opholdspligten og bo privat, ligesom de har bedt om at kunne overholde meldepligten ved at melde sig på den lokale politistation. Udlændingeservice har dog indtil videre givet afslag på dette med henvisning til bestemmelserne i udlændingeloven. Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre BOX 3.3.A. Opholdspligt på Center Sandholm og implikationer for familieliv En udvisningsdømt, M. har boet i Danmark over 10 år og har sin familie, herunder flere børn, i Jylland. Han har afsonet en dom og er dømt til udvisning, men kan ikke tvangsudsendes. Som udvisningsdømt har M. påbud om at opholde sig i Sandholm, også selvom han kunne bo privat sammen med familien i Jylland. Han fortæller, at han er belastet af opholdspåbuddet og meldepligten to gange om ugen. Han kan ikke forstå, hvorfor han ikke bare kan melde sig på den lokale politistation, når han ellers har ret til at bevæge sig frit, foretage telefonopkald osv. M. opholder sig ikke på centeret hele tiden, selvom han har påbud om det, men overholder som regel meldepligten af frygt for de konsekvenser det vil have for ham, hvis han ikke gør det. Meldepligten gør, at M. er nødt til at være 41

42 Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre til stede i Center Sandholm to gange om ugen, mere specifikt tirsdag og torsdag, og fordi hans familie bor så langt væk, betyder meldepligten i praksis, at han som regel overnatter i Center Sandholm mellem tirsdag og torsdag. Mellem tirsdag og torsdag har han ikke andet at foretage sig end at vente på, at meldepligten er overstået, og han kan tage af sted igen. I Jylland er hans kone til gengæld meget arbejdspresset. Husholdningen og de børn, der bor hjemme, kræver hende fuldt ud. Herudover er hun syg og har fået besked fra sin læge om at slappe af så meget som muligt. I stedet for intet at foretage sig i Sandholm ville M. hellere kunne aflaste sin kone, hente og bringe børnene og generelt være til stede i familien. Børnene savner ham og har svært ved at forstå, at han ikke kan være hos dem hele tiden. M. synes, at meldepligten er ødelæggende for hans familieliv, men samtidig betyder det ikke noget for hans planer om en tilbagevenden. For tilbage til sit hjemland vil han under ingen omstændigheder. M. kan ikke tvangsudsendes, som forholdene er i hans land p.t., og vil således fortsat kunne opholde sig i Danmark, men på grund af reglerne ikke have tilladelse til at opholde sig privat med sin familie. Se i øvrigt casebeskrivelse to under kapitel 10. Box 3.3.B. Z. har en udvisningsdom og havde før dette både arbejde, lejlighed og familieliv med to børn. Han udtrykker i en af de samtaler, IMR har med ham, et stærkt savn i forhold til at være sammen med sine børn og synes, at opholdet i Sandholm er meningsløst. Z. har afsonet en behandlingsdom og er dømt til udvisning, men er samtidig omfattet af udsendelsesværnet. Det betyder, at han ikke kan tilbagesendes til sit hjemland, men heller ikke kan få ophold i Danmark. Sammen med de danske myndigheder afsøger Z. derfor p.t. muligheden for at blive repatrieret til et tredjeland, hvor han ville kunne genoptage sit samliv med børnene, der p.t. er i familiepleje. Han har fået afslag fra flere lande, men prøver stadig, fordi han ser det som den eneste mulighed for, at familien kan komme til at bo sammen. For Z. betyder opholdspligten i praksis, at han i vidt omfang opholder sig på Center Sandholm. Hans børn er i familiepleje, hvor han ikke kan bo, og hans økonomiske begrænsninger og forbudet mod at arbejde gør, at han ikke selv kan finansiere en alternativ bolig, hvilket han som udvisningsdømt i øvrigt heller ikke ville kunne opnå tilladelse til at benytte Afviste asylansøgere med ønske om privat bopæl Afviste asylansøgere, der er privat indkvarteret, inden deres sag bliver afgjort, påvirkes også af opholdspligten på Center Sandholm i forhold til pri- 42

43 vat- og familieliv. For de afviste asylansøgere, der får påbud om at flytte fra deres private bopæl til Center Sandholm i forbindelse med, at de får tildelt endeligt afslag og kommer i fase tre, betyder reglen, at de principielt må afbryde deres samliv med en eventuel partner og i stedet henlægge dagligdagen til udrejsecenteret. Undersøgelsen viser, at opholdspligten kun delvist overholdes af denne gruppe, især på grund af de implikationer denne pligt har for privat- og familieliv. Nogle overholder påbuddet, andre opholder sig kun mere eller mindre regelmæssigt på centeret. For dem, der overtræder påbuddet, gælder det ofte, at de til en vis grad fortsætter med at bo privat sammen med deres samlever, samtidig med at de forsøger at overholde de forskellige regler og forpligtelser, der er knyttet til opholdspligten, f.eks. postafhentning hver tredje dag, lommepengeafhentning hver 14. dag og evt. rengøring på centeret. Nogle har (lovlige) fuldmagtsaftaler med asylansøgere, der bor på centeret, om at afhente deres post, andre henter posten selv. Ved at overholde de forskellige regler og forpligtelser undgår de i mange tilfælde sanktioner fra myndighedernes side og kan i vidt omfang i praksis opholde sig udenfor centeret. En yngre afvist asylansøger, som har nogle venner, hun uformelt bor hos, og en kæreste, hun er meget sammen med, siger om sit parallelle liv og sin modstand mod at opholde sig på centeret: Jeg vil have et liv, selvom jeg er i fase tre. Jeg er ung og har en fremtid. Der er ikke nogen på min alder på centeret. Jeg vil ikke bare sidde på centeret. Jeg vil hellere være sammen med min ven. De siger, jeg skal komme og gøre rent, men det vil jeg ikke, jeg bruger det jo ikke. Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre En anden kvinde, G., fortæller, at hun er ked af at have fået afslag på at fortsætte med at være privat indkvarteret med en mand, som hun har boet hos i flere år. Hun ønsker ikke at bo på et værelse til fire og dele køkken og bad med andre personer, når hun kunne være sammen med sin samlever, bo der og have en mere almindelig hverdag. G. trodser også påbuddet om at bo på asylcenteret og opholder sig meget af tiden sammen med sin mand udenfor centeret. Hun siger om den følelse, foranstaltningerne efterlader hos hende: I Danmark er det som at blive hængt. Det er samme fornemmelse. Det handler om at vente og vente, stresse og stresse. Tælle dagene. Vente på politiet Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave. Vi elsker hinanden og vil bare gerne blive sammen. 43

44 Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre Overholdelse af meldepligt Hvis meldepligten ikke overholdes, er der hjemmel i udlændingelovens 36 til at benytte frihedsberøvelse. De afviste asylansøgerne ved, at nogle er frihedsberøvet og frygter, at det samme kan ske for dem, hvis de ikke opfylder meldepligten. Hjemlen i loven til frihedsberøvelse, samt en generel usikkerhed om eventuelle andre konsekvenser, gør, at størstedelen som hovedregel overholder meldepligten. Ifølge Rigspolitiet overholdes meldepligten oftere af familier, fordi de som regel allerede er på centrene pga. børnenes skole. De udvisningsdømte og dem på tålt ophold overholder som regel også meldepligten. De enlige mænd har mindst respekt for meldepligten, og blandt dem forekommer der ifølge politiet udeblivelser. 41 Overtrædelse af meldepligten har så vidt vides ikke givet anledning til frihedsberøvelser. Flere søger om dispensation fra opholdspligten såvel som meldepligten og beder om tilladelse til at kunne melde sig på den lokale politistation, hvilket de som hovedregel har fået afslag på. Der indgives herudover en række forespørgsler om dispensation fra meldepligten, og her gives som regel også afslag. F.eks. fik en udvisningsdømt afslag på at blive undtaget fra at skulle melde sig til politiet, den dag hans datter skulle døbes, en anden fik at vide, at han skulle møde op til meldepligten, selvom han gerne ville undtages på sit barns fødselsdag, hvor han helst ville være sammen med familien, der bor udenfor centeret. Den eneste dispensation, som IMR har modtaget oplysninger om, og som angik samtlige afviste asylansøgere, var dagene mellem jul og nytår. Her blev alle meddelt, at de ikke behøvede at møde op til meldepligt Opsummering Udredningen viser, at opholds- og meldepligten på udrejsecentre giver en række problemer for afviste asylansøgeres privat- og familieliv. Opholdspligten er især en belastning for dem, der har familie, herunder børn, udenfor centrene. Problemet med opholdspligten skærpes af, at det for dem, der ikke kan udsendes ved tvang, er en omstændighed, de må leve med på ubestemt tid. Undersøgelsen viser også, at mange afviste asylansøgere omgår opholdspligten og i praksis opholder sig med deres familier eller nære relationer uden for asylcentrene, og at Røde Kors såvel som Rigspolitiet kontinuerligt kan notere en række udeblivelser. 41) Interview med Rigspolitiet januar

45 3.5. Menneskeretlige betragtninger Opholdspligt og meldepligt Opholds- og meldepligten giver anledning til at overveje, om pligten griber ind i den menneskeretligt beskyttede ret til et privatliv og et familieliv samt i retten til bevægelsesfrihed. Retten til privatliv og familieliv er beskyttet i FN s konvention om civile og politiske rettigheder, artikel 17 og i EMRK artikel 8. CCPR Artikel Ingen må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privatliv eller familieliv, sit hjem eller sin brevveksling, eller for ulovlige angreb på sin ære og sit omdømme. 2. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller sådanne angreb. EMRK Artikel 8. Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Stk. 2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed. Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre Retten til bevægelsesfrihed er beskyttet ved CCPR artikel 12 og EMRK, 4. tillægsprotokol, artikel 2 bevægelsesfriheden sikrer, at den enkelte kan færdes frit og frit vælge opholdssted. CCPR artikel Enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, skal inden for dette have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. 2. Enhver skal have ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget. 3. Ovennævnte rettigheder må ikke underkastes andre begrænsninger end sådanne, som er fastsat ved lov og er nødvendige for at beskytte statens sikkerhed, den offentlige orden (ordre public), den offentlige sundhed eller sædelighed eller andres rettigheder og friheder, og som er forenelige med de øvrige i denne konvention anerkendte rettigheder. 45

46 Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre EMRK 4. tillægsprotokol, artikel 2 Stk. 1. Enhver, der lovligt opholder sig på en stats territorium, har inden for dette territorium ret til bevægelsesfrihed og til frit at vælge sit opholdssted. Stk. 2. Enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget. Stk. 3 Udøvelsen af disse rettigheder skal ikke være underkastet andre begrænsninger end sådanne, som er i overensstemmelse med loven, og som i et demokratisk samfund er nødvendige af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at opretholde ordre public, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og frihedsrettigheder. Stk. 4. De i stk. 1 nævnte rettigheder kan endvidere inden for særlige områder underkastes restriktioner, som er indført ved lov, og som i et demokratisk samfund tjener almenvellet. Bevægelsesfriheden gælder kun for personer med lovligt ophold på statens område. Om opholdet er lovligt er overladt til den enkelte stats egen vurdering. For udlændinge betyder det, at deres lovlige ophold kan være begrænset til et særligt geografisk område, hvilket medfører, at ophold uden for dette område betragtes som ulovligt og dermed ikke i strid med bestemmelsen om bevægelsesfrihed. 42 Derudover vil der kunne gøres begrænsninger i deres bevægelsesfrihed under lovligt ophold, hvis legalitetskravet er opfyldt, og det er nødvendigt og proportionalt. For personer med tålt ophold må der tages udgangspunkt i, at deres ophold her i landet er lovligt. For så vidt angår afviste asylansøgere må deres tilstedeværelse efter afgørelsen om afvisning anses for faktisk accepteret Opholdspligt Opholdspligten må menneskeretligt set vurderes som en begrænsning i retten til privatliv og familieliv samt i bevægelsesfriheden, og spørgsmålet er herefter, om begrænsningen er lovlig, nødvendig og proportional. Undersøgelsen viser derudover et konkret behov for en nærmere vurdering af de opholdsbetingelser, afviste asylansøgere er underlagt. Problemstillingen består således i, at de afviste asylansøgere, der ikke kan udsendes af landet, pålægges at opholde sig på et bestemt indkvarterings- 42) Se herom i Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske menneskerettighedskonvention for praktikere, 2. udgave 2008, (s. 681) 43) Se nærmere om forudsætningerne herfor i afsnit

47 sted ud fra den tankegang, at de er på vej til at blive udsendt, men det vil for nogles vedkommende være udsigtsløst i efter omstændighederne mange år. Der er derfor anledning til at rejse spørgsmålet, dels om opholdspligten er undtagelsesfri, dels hvilke betingelser de afviste asylansøgere er underlagt, såfremt de undtages fra opholdspligten. Særlig opholdspligt for afviste asylansøgere mv. Den almindelige opholdspligt findes i 42a, stk. 7. De persongrupper, der er omfattet af udredningen, er imidlertid underlagt en særlig opholdspligt for afviste asylansøgere i udlændingelovens 42a, stk. 8. Opholdspligten i henhold til udlændingelovens 42a, stk. 8 har et hovedformål, nemlig at sikre myndighederne kendskab til de pågældendes opholdssted, således at de kan udsendes af landet, så snart dette viser sig muligt, og et delformål, nemlig at myndighederne i alle tilfælde bør være opmærksomme på risikoen for kriminalitet, herunder kriminalitet rettet mod statens sikkerhed. Hovedreglen om opholdspligt kan efter lovforarbejderne fraviges, hvis det findes at være helt ubetænkeligt. Der lægges vægt på følgende hensyn i den forbindelse: Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre om der er fare for, at udlændingen vil skjule sig for myndighederne, om der er fare for, at den pågældende vil begå kriminalitet om politiet skal anvende større ressourcer, f.eks. til beskyttelse af udlændingen, og om udlændingen har en ægtefælle eller mindreårige børn her i landet Ifølge motiverne til lovændringen vedtaget i slutningen af 2008 var det ikke tilsigtet at ændre anvendelsen af opholdspligt, men under Folketingets behandling af lov nr af 27.december blev beskrevet en række undtagelser til opholdspligten af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser. De beskrevne undtagelser er forholdsvis markante og går med sikkerhed videre end den praksis, der var fulgt indtil lovændringen. Såfremt de nugældende undtagelser anses for udtryk for Danmarks internationale forpligtel- 44) L nr af 27. december 2008 gjaldt ikke i undersøgelsesperioden. IMR har dog undtagelsesvist valgt at inddrage loven pga. dens relevans i forhold til den fremtidige administration af opholds- og meldepligt. 47

48 Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre ser, må den indtil lovændringen beskrevne praksis anses i strid hermed. IMR finder derfor, at Integrationsministeriet bør iværksætte en uvildig undersøgelse af, om opholdspligten har været administreret i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Opholdspligt i tilfælde af ikke-udsendelse Hovedformålet med opholdspligten er, at udlændingemyndighederne vil sikre sig, at de pågældende kan udsendes, når dette viser sig muligt. Det er imidlertid karakteristisk for nogle grupper afviste asylansøgere, at de ikke kan udsendes hverken frivilligt eller tvangsmæssigt. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, hvor længe behovet for at udsende de enkelte kan begrunde opholdspligt, når og så længe Danmark ikke kan gennemføre en udsendelse. Opholdspligten sikrer ikke i sig selv de pågældende udlændinges tilstedeværelse, såfremt det på et tidspunkt måtte vise sig muligt at udsende dem, idet de til enhver tid kan undlade at opfylde opholdspligten. Stedlig meldepligt, eventuelt kombineret med en løbende oplysningspligt om bopælsforhold, må i praksis anses tilstrækkelig til at sikre myndighederne oplysninger om, hvor den pågældende udlænding opholder sig, således at myndighederne kan antræffe de pågældende i tilfælde af forestående udsendelse. Det kan være oplysende at sondre behørigt mellem forskellige tilfældegrupper, fordi dette er nødvendigt for at kunne vide, hvilket mål proportionaliteten skal bedømmes i forhold til. Afviste asylansøgere, der af praktiske årsager ikke kan hjemsendes, f.eks. fordi de ikke har tilstrækkelig rejsedokumentation, er i en situation, hvor der fortsat tages skridt til udsendelse. Disse personer kan derfor i princippet underkastes frihedsberøvelse og ligeledes indgreb i bevægelsesfriheden med henblik på udsendelse. På den anden side findes afviste asylansøgere, der ikke kan udsendes på grund af Flygtningenævnets afgørelse om, at de risikerer forfølgelse mv. i hjemlandet. De er i en anden situation, fordi der efter dette tidspunkt ikke aktuelt tages skridt til udsendelse. De kan derfor ikke frihedsberøves, medmindre udlændingemyndighederne på et senere tidspunkt vurderer, at udsendelsesmulighederne er til stede, hvorefter de pågældende (eventuelt på ny) kan frihedsberøves med henblik på udsendelse. Spørgsmålet er herefter, hvilken betydning det skal tillægges, at der over for denne gruppe afviste asylansøgere ikke aktuelt kan tages skridt til udsen- 48

49 delse. Det er uomtvistet, at der ikke kan frihedsberøves med henblik på udsendelse, men det er i praksis uafklaret, om der kan foretages indgreb i bevægelsesfriheden med henblik på udsendelse. Det må anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, såfremt der foretages en behørig sondring mellem de bærende hensyn bag meddelelse af opholdspligt i hvert enkelt tilfælde, således at forskelsbehandling mellem danske og udenlandske statsborgere så vidt muligt undgås. Kriminalitetsforebyggelse Hensynet til at undgå fremtidig, alvorlig og gentagen kriminalitet er omgærdet af meget betydelig uklarhed. Ud over at være et mere generelt hensyn bag vedtagelsen af opholdspligten angiver lovforslagene ikke, i hvilket omfang en præventiv foranstaltning som opholdspligt kan anvendes med henblik på kriminalitetsforebyggelse. IMR finder, at der kan rejses spørgsmål om anvendelse af opholdspligt til kriminalitetsforebyggelse over for udlændinge, når tilsvarende regler ikke gælder for danske statsborgere. 45 Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre Særligt om statens sikkerhed Såfremt opholdspligten i det enkelte tilfælde er båret af hensynet til den nationale sikkerhed, hvilket efter IMRs opfattelse reelt må være tilfældet, såfremt en administrativt udvist person har fået meddelt tålt ophold, kræves det, at Udlændingeservice fremlægger oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for opholdspligten. 46 Det kan imidlertid være vanskeligt for Udlændingeservice, såfremt der efter udlændingelovens 45 b eller på andet grundlag er truffet bestemmelse om at undtage alle eller de væsentligste oplysninger aktindsigt. IMR påpeger i denne forbindelse, at de processuelle retsgarantier, der gælder på andre områder, også gælder i forhold til indgreb i bevægelsesfriheden, jf. EMRK artikel 13, der sikrer adgang til effektive retsmidler, og/eller 4. tillægsprotokol artikel ) Jacob Mchangama, Tålt ophold: (u)berettiget frihedsberøvelse eller indgreb i bevægelsesfriheden?, UfR 2009B ) Se L 69/2008, Almindelige bemærkninger, afsnit 4 47) Se hertil Jonas Christoffersen, Indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, UfR 2008B.17, og Domstolsprøvelse af terrorsager m.v. (II) UfR 2008 B

50 Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre IMR finder efter en samlet vurdering, at anvendelse af opholdspligt som udgangspunkt må anses for forenelig med Danmarks internationale forpligtelser, men at det efter en vis periode, hvis varighed ikke kan fastslås abstrakt, kan blive nødvendigt at ophæve opholdspligten. Det vil dels være tilfældet, hvor opholdets længde i det konkrete tilfælde må anses for for langvarig, dels i tilfælde af opholdspligt meddelt som følge af hensynet til statens sikkerhed på grund af forskelsbehandling mellem danske og udenlandske statsborgere. IMR bemærker i den forbindelse, at der ikke er indført særlig regulering af forholdene for de personer, som på grund af Danmarks internationale forpligtelser ikke (længere) kan underlægges opholdspligt. IMR anbefaler derfor, at en særlig regulering overvejes nærmere, jf. nærmere kapitel 9. Opholdspligt og retten til familieliv Som anført navnlig i forslaget til 2002-lovændringen kan afviste asylansøgere undtages fra opholdspligten af hensyn til retten til privat- og familieliv. Det fremgår således af forarbejderne, at det tillægges vægt, såfremt den afviste asylansøger har ægtefælle eller mindreårige børn i Danmark. Ifølge lovforslaget betyder tilstedeværelsen af sådanne familiemedlemmer, at det i almindelighed [vil] tale for, at Udlændingestyrelsen undlader at træffe afgørelse om, at udlændingen skal tage ophold i Center Sandholm. Det tilføjes imidlertid, at dette forhold dog ikke skal tillægges betydning, såfremt øvrige hensyn taler for anvendelse af opholdspligt. IMR bemærker hertil, at dette står i klar kontrast til det i lovforslaget anførte om, at retten til privat- og familieliv i menneskerettighedskonventionens artikel 8 normalt ikke kan føre til, at udlændinge på tålt ophold, og som har ægtefælle og mindreårige børn her i landet, ikke kan pålægges ophold i Center Sandholm. På dette grundlag fremstår det som om, Integrationsministeriet i perioden mellem 2002 og 2008 har nedprioriteret betydningen af retten til familieliv. Der er ikke i tilknytning til udredningen foretaget selvstændige undersøgelser af Udlændingeservices praksis. Udredningen viser imidlertid, at afviste asylansøgere med mindreårige børn og ægtefælle i Danmark ikke i alle tilfælde er undtaget fra opholdspligten (se afsnit 3.2.). Derudover er IMR i forbindelse med udarbejdelsen af udredningen ikke kommet i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der er gjort undtagelser fra opholds- 50

51 pligten i det omfang, der følger af bemærkningerne til 2002-lovændringen, ligesom der heller ikke ses at være gjort undtagelser, der modsvarer de justeringer, som ifølge Justitsministeriet er nødvendige for at respektere retten til privat- og familieliv samt hindre uforholdsmæssige indgreb i bevægelsesfriheden. 48 Begrundelse for pålæg af opholdspligt Der er i bemærkningerne til lov nr af 27. december 2008 lagt til grund både i lovgivningens forarbejder og i administrativ praksis, at Udlændingemyndighederne skal begrunde pålæg af opholdspligt i de konkrete tilfælde og fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for opholdspligten. Det vil være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser alene at pålægge afviste asylansøgere at tage ophold i Center Sandholm, såfremt konkrete oplysninger viser, at dette er rimeligt. Det skyldes, at der altid kan henvises til behovet for at sikre tilstedeværelsen af afviste asylansøgere med henblik på udsendelse, hvorfor en konkret begrundelse alene kan siges at foreligge, hvis den baserer sig på oplysninger af relevans for den enkelte sag. Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre Meldepligt Udredningen indeholder eksempler på, at meldepligten for afviste asylansøgere har betydning for asylansøgernes oplevelse af respekt for deres privatliv og familieliv. Pligten til at melde sig hos politiet i asylcenteret en til to gange om ugen har således indflydelse både på kontinuiteten i samværet med familiemedlemmer uden for centeret og på den enkelte asylansøgers mulighed for at tilrettelægge sin hverdag og færdes frit. Spørgsmålet er derfor, om disse begrænsninger har en sådan karakter, at de må betragtes som indgreb i retten til privatliv og familieliv samt i retten til bevægelsesfrihed. Meldepligten er som nævnt ovenfor en del af de udsendelsesfremmende foranstaltninger og målet hermed at motivere de afviste asylansøgere til ud- 48) Udkast af 22. december 2008 til Instruks vedrørende styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for personer der opholder sig her i landet på tålt ophold, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Alm. del Bilag 67, fra integrationsministeren af 15. januar

52 Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre rejse såvel som at kontrollere, at de opholder sig i det fastlagte udrejsecenter. Såvel den retlige som den faktiske begrænsning i udøvelsen og nydelsen af privatliv, familieliv og bevægelsesfrihed må dermed anses som reel. IMR finder, at begrænsningerne som udgangspunkt er retfærdiggjort af hensynet til den samfundsmæssige interesse i udsendelse af afviste asylansøgere mv. Spørgsmålet er imidlertid om den skærpede meldepligt efter lovændringen i 2008 udgør en sådan begrænsning i retten til frit at bevæge sig omkring at den på grund af sin karakter og intensitet udgør et indgreb, der ikke opfylder kravet om nødvendighed og proportionalitet. Svaret herpå afhænger i vid udstrækning af de konkrete forhold, som den afviste asylansøger lever under, herunder fx om vedkommendes familie er bosiddende i større afstand fra centeret og denne afstand reelt afskærer samvær med partner og børn. I de konkrete tilfælde, hvor den afviste asylansøger i praksis tillades ophold uden for centeret, vil det være bedst stemmende med retten til bevægelsesfrihed, at vedkommende kan opfylde sin meldepligt på den lokale politistation eller via en ordning om telefonisk meldepligt. 52

53 Kapitel 4. Privatliv og familieliv 4.1. Center Sandholm, Center Kongelunden og Kvindecenteret Center Sandholm Center Sandholm er et udrejse- og indrejsecenter for nyankomne og afviste asylansøgere. Herudover er Center Sandholm det center, hvor udlændinge med udvisningsdom eller udlændinge på tålt ophold skal tage ophold. Center Sandholm ligger tæt ved Allerød, cirka 30 km nord for København og har kapacitet til indkvartering af 828 personer. Centeret rummer tre typer beboelse: En familiebygning, to bygninger med fire personers værelser og seks nyopførte bygninger med dobbeltværelser. Center Sandholm var oprindeligt et militært område, og selve asylcenteret består i dag af gamle kasernebygninger, såvel som nogle nyopførte bygninger. Udenfor Center Sandholm holder militæret stadig øvelser. Der er et hegn rundt om hele Center Sandholm, og alle skal vise identitetskort for at komme ind. Indgangen til Center Sandholm er markeret ved et indgangsparti med overvågningskameraer. Selve indgangen til asylcenteret sker igennem en port, der kan åbnes af Røde Kors-portvagten. Lige op ad Center Sandholm ligger Ellebæk omkranset af et pigtrådshegn. Privatliv og familileliv Inde på asylcenterets område er der, udover bygningerne til beboelse, diverse Røde Kors-kontorer, reception, vaskefaciliteter, hygiejne- og tøjbutik, to kantiner (til henholdsvis beboere og Røde Kors-ansatte). Der er et område udenfor til boldspil, et sted hvor man kan spille billard, info café, systue, børnehave og fritidsklub. Derudover er der en sundhedstjeneste, en intern arbejdsformidling, et netværkskontor med to socialrådgivere og en postuddeling. Politiet og Udlændingeservice har endvidere kontorer på området. Foruden disse formelle institutioner findes der mere uformelle, beboerorganiserede steder, såsom frisør, et sted til køb af telefonkort, et andet sted til køb af cigaretter, et tredje sted til køb af cola osv. Sandholm udgør på denne vis et lille samfund i sig selv. Besøgende skal have en aftale med en beboer for at komme ind og skal afhentes af denne beboer ved indgangen af Center Sandholm. De besøgende skal som udgangspunkt forlade asylcenteret senest kl ) Der kan opnås tilladelse til overnatning i op til tre dage, men der skal ansøges om det. 53

54 Privatliv og familileliv Center Kongelunden Center Kongelunden er ikke et ind- og udrejsecenter, men et specialcenter primært for asylansøgere med behov for ekstra og særlig omsorg, f.eks. i forbindelse med sygdom. Kongelunden ligger på Amager, tæt ved skov og kyst, ca. 16 km fra Københavns centrum med busafgange to gange i timen. Center Kongelunden, der ligger tæt ved Kastrup lufthavn med de deraf afledte regelmæssige overflyvninger, er en tidligere flyvestation. For Center Kongelunden gælder det, at området ikke er indhegnet. Herudover er der ikke det samme niveau af kontrol ved ind- og udgang som på Center Sandholm. Asylcenteret er med plads til 160 beboere en del mindre end Center Sandholm. Centeret består af en hovedbygning og fire beboelseskorridorer. Ligesom på Center Sandholm er der forskellige faciliteter, såsom cykelværksted, café, børnehave osv. Omsorgscenteret har ligesom Center Sandholm egen sundhedsklinik med læger og sygeplejersker, og derudover er der ansat psykologer og en fysioterapeut på centeret Kvindecenteret / Center Fasan Kvindecenteret, som før hed Center Fasan, er Røde Kors særlige opholdscenter for enlige kvinder med og uden børn. Centeret er placeret på samme område som Center Kongelunden, dog i separate bygninger og som en selvstændig enhed. Center Fasan lå indtil marts 2008 centralt på Frederiksberg, og det var således på Frederiksberg, interviewene foregik. Placeringen på Frederiksberg var mange glade for, fordi centrale steder kunne nås i gåafstand, bl.a. Røde Kors-huset på H.C. Ørstedsvej, hvor de kan modtage undervisning. Herudover var mange glade for atmosfæren og aktivitetsniveauet på centeret. Kvindecenteret består nu af fire huse, hvoraf personalet holder til i det ene, mens kvinder og børn bor i de øvrige tre Fysiske indkvarteringsforhold Indkvarteringsforholdene varierer fra center til center, ligesom der på hvert center er forskellige rumstørrelser. I Center Sandholm indkvarteres familier i enten et værelse, der varierer fra 11 m 2 op til 20 m 2 (sidstnævnte bruges til familier på op til fire medlemmer), eller to værelser (42 m 2 ) og nogle få treværelses lejligheder (53 m 2 ). 50 I løbet af 2007 blev der bygget nye boliger til familier på Sandholm med to sammenhængende værelser. 50) Røde Kors hjemmeside. 54

55 Familiernes indkvarteringsforhold afhænger af, hvor stor belægning der er på asylcentrene. I den periode hvor interviewene blev gennemført, havde de fleste familier to rum til deling. I februar 2009, hvor IMR har adspurgt Røde Kors om indkvartering af familier, var der imidlertid otte familier i Sandholm, der boede på ét rum. For enlige gælder, at de typisk bliver indkvarteret op til fire personer på ét værelse. Værelser, der kan rumme én til tre personer, er på 15,6 m 2, mens der findes et stort antal værelser på 20 m 2, hvor to til fire personer indkvarteres. De største af værelserne, der har en kapacitet på fire til fem personer, er på 40 m 2 fordelt på to rum. Privatliv og familileliv De enlige indkvarteres med andre enlige af samme køn og, hvis muligt, også af samme nationalitet. Beboerne har som udgangspunkt ikke indflydelse på, hvem de bliver placeret sammen med, men kan ansøge Røde Kors om at flytte værelse, eller bo en gruppe sammen. Værelserne er spartansk indrettet med jernsenge, der kan sættes sammen til køjesenge, og jernskabe, der kan aflåses. Herudover er der på hvert værelse et par stole og et lille bord. På Center Sandholm har de fleste familier såvel som enlige både eget bad og toilet til værelset. På Center Kongelunden deler cirka halvdelen af familierne bad og toilet med andre familier. Enkelte beboere indkvarteres alene på et værelse. Dette ses i Kongelunden af helbredsmæssige årsager, og det ses på Center Sandholm, bl.a. begrundet i adfærdsproblemer, sygdom eller sociale forhold mv. Behovet for enkeltværelser er større, end man p.t. kan imødekomme. Røde Kors har derfor indgivet en række indstillinger til Udlændingeservice om, at enkelte beboere tildeles enkeltværelse. Blandt begrundelserne figurerer misbrugsproblemer, afvigende adfærd, dårlig personlig hygiejne, at vedkommendes nuværende værelse ikke fremstår rent og ordentligt, urolig og turbulent adfærd samt ekstra behov for ro og privatliv af sundhedsmæssige årsager. Som det fremgår af Røde Kors begrundelser for behov for eneværelse, er det både under henvisning til hensynet til medbeboerne og til den enkelte beboer selv, at det anbefales, at de pågældende får enkeltværelse. I bilag et ses en anonymiseret oversigt over 10 indstillinger, Røde Kors har indgivet til Udlændingeservice i Køkken- og toiletforhold På Kongelunden tilbereder de enkelte selv mad i et fælleskøkken, som deles med andre familier. Dette gælder også for kvindecenteret. På Center 55

56 Privatliv og familileliv Sandholm har de fleste efterhånden fået installeret et lille køkken, hvor de selv laver mad, hvis de ikke er på kantineordning, jf. nedenfor. For de, der har fået installeret et køkken, består faciliteterne af to kogeplader, en ovn og basalt køkkenudstyr Kantine På Center Sandholm er der en kantine med åbningstider tre gange om dagen. Personer, der ikke er på selvhushold (se nærmere herom i kapitel 5) har mulighed for at spise i kantinen. Udenfor kantinens faste åbningstider er der ikke mulighed for bespisning Atmosfære Atmosfæren på Center Sandholm er til tider præget af høj grad af beboernes frustration. Interaktionen beboerne imellem, samt mellem beboere og personale, er til tider præget af reaktioner af både aggressiv og voldelig karakter. I Røde Kors vagtbog fra Center Sandholm, som IMR har fået anonymiseret indsigt i (over en tre måneders periode december 2007 til februar 2008), er der beretninger om smadrede ruder, tyverier, forskellige former for hærværk og slagsmål på asylcenteret. Der er herudover en række eksempler på trusler mod Røde Kors-personale og trusler beboere imellem. Det fremgår af Røde Kors bemærker i vagtbogen, at psykisk sygdom, alkohol og stofmisbrug ofte er med i billedet. Beboerkonflikterne medfører ofte, at beboerne bliver flyttet til andre værelser og afføder også behov for enkeltværelser. Interviewerne oplevede også selv flere gange både aggressiv optræden og optakt til slagsmål, f.eks. i kantinen. Kantinen og lommepengeuddelingen er typiske steder, hvor der ses sammenstød mellem beboerne eller mellem beboere og personale. Herudover kan sundhedsklinikken i nogle tilfælde være et sted, hvor der opstår konflikter mellem beboere og personale, specielt hvis der er uenighed om behandling, tildeling af medicin osv. For nogle familier med børn gælder det, at de problematiserer miljøet på asylcenteret. De afviste asylansøgere vurderer atmosfæren på Center Sandholm forskelligt. Nogle problematiserer det ikke, andre, herunder familier med børn, udtrykker, at de ikke ønsker, at deres børn skal lege uden opsyn på området, fordi det ikke er et trygt miljø. 56

57 4.3. Centerliv og privatliv Relationer og parforhold For dem, der opholder sig på asylcentrene, er der forskellige hindringer for privatlivet, hvilket vil blive nærmere beskrevet i det følgende. Mange afviste asylansøgere udtrykker et savn efter egne private rammer. Der er forskellige hindringer for et partnerskab forbundet med at opholde sig på et asylcenter. Dels er der en regel i Center Sandholm om, at gæster skal forlade området senest klokken 22.00, dels deler mange enlige som nævnt værelse med andre, hvilket begrænser deres privatliv. Reglen om, at gæster skal forlade området senest kl , overholdes ikke altid, men principielt betyder det, at man som afvist asylansøger kun kan have overnattende gæster, såfremt man søger om det, og det kan lade sig gøre pladsmæssigt. En person, interviewerne besøger, der tilfældigvis har fødselsdag samme dag, svarer, da han bliver spurgt om, hvad han ønsker sig til fødselsdag: Jeg ønsker mig en dansk kæreste, jeg ønsker mig at være sammen med hende. Jeg ønsker mig et privatliv. Ville du ikke blive sindssyg, hvis du ikke havde kunnet gå i seng med nogen i ti år? Hvis vi møder nogen, kan vi ikke tage dem med hjem vi har ikke nogen steder at være. Så det er det, vi tænker på. Privatliv og familileliv Afviste asylansøgere mødes dog med partnere, både på centeret og udenfor. Begge løsninger kan imidlertid være forbundet med vanskeligheder. S. fortæller f.eks. om sin kæreste, der kommer på besøg, og hvordan han håndterer det i forhold til sin bofælle: Jeg har sagt til ham [bofællen], at min kæreste kommer i dag, og at han bare har at holde sig væk herfra, mens hun er her... Han kan ikke være her.jeg er vant til at være alene, og det vil jeg gerne fortsætte med. (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR). I de tilfælde, hvor de afviste asylansøgere vælger at opholde sig hos partneren, kan der imidlertid også være en økonomisk begrænsning og efterfølgende afhængighed forbundet med dette. K. siger: Jeg har en kæreste på Fyn. Hun plejer at betale min billet, men jeg kan ikke lide det. Det er hendes penge. Jeg vil hellere købe noget til hende, det føles ikke godt. Og hvis jeg bruger mine egne penge til en billet, så er jeg afhængig af, at min mor laver mad til mig, og det kan jeg jo heller ikke.min kæreste, hun kommer her for min skyld. Jeg kan ikke lide, at hun skal komme her. Hendes familie har været her. De syntes, det lignede et fængsel. Flere udtrykker også, at de trækker sig ud af forhold, fordi de ikke synes, de har noget at tilbyde partneren. Andre, der er i parforhold, fortæller, at de f.eks. ikke ønsker at få børn. I materialet indgår desuden flere informanter, 57

58 Privatliv og familileliv som har et ønske om at gifte sig, eller har giftet sig, men venter på legalisering af giftermålet Privatsfære På asylcenteret kan det på flere andre områder være vanskeligt at sikre et privatliv. Hvis man modtager gæster på Center Sandholm, skal de registreres ved indgangen, og for kantinebrugere gælder det, at maden i kantinen indtages sammen med andre beboere, såvel som andre eventuelle besøgende den enkelte dag. I forbindelse med rundvisninger går besøgende (studerende, gæster fra udlandet, andre myndighedsrepræsentanter) igennem fælleskøkkener og griber her ind i den private sfære. Røde Kors foretager løbende reparationer og andet i beboernes værelser og bruger i den forbindelse en hovednøgle, der giver adgang til samtlige værelser og lejligheder. Det betyder, at man til enhver tid kan få adgang til beboernes opholdssted. Foranstaltningen er rationel og nødvendig for at få asylcenteret til at fungere logistisk, men er samtidig et indgreb i den enkeltes følelse af egenkontrol og selvbestemmelse over deres private sfære. Kontrollen og muligheden for overvågning kan for nogle bidrage til følelsen af udleverethed. Z., der har boet fire år i Sandholm, siger f.eks: they [Røde Kors] knock the door. If you don t open, because you are in the bathroom for example, they can open. They have the master key. Maybe they need to do something, and they will just enter. Sometimes we discover that they have been here. Sometimes they will say that they will come at nine o clock tomorrow, but sometimes they will just come suddenly... They will sometimes leave a note on our door so that we know that we have to go [f.eks. til kontoret eller sygeplejeklinikken]. You feel that they can know anything about you. They just do their duty, but we have no privacy. (Bemærkninger i kantet parantes tilføjet af IMR) S., som har været i Sandholm syv år, refererer sin syv-årige datters erkendelse af familiens mangel på ejerskab og selvbestemmelse over egen bolig: This is not our home, mother. It is the house of the office. Begrænsning af privatlivet ses også i forbindelse med mangel på adskillelse mellem forskellige udfoldelsesområder. En del afviste asylansøgere har aktiviteter udenfor asylcentret og dermed adskillelse mellem deres familieliv indenfor centeret og aktiviteter udenfor centeret. Andre har næsten kun aktiviteter indenfor asylcenteret, og disse er alle underlagt Røde Kors myndighed. For nogle småbørns mødre, der hverken går til undervisning eller er i ekstern praktik, gælder det, at næsten alle aspekter ved deres liv foregår 58

59 på et og samme sted. Deres rutiner er skemalagt efter børnehavens, kontorets, kantinens og klinikkens åbningstid, og afhænger af medarbejdere til rådighed de enkelte steder. På denne måde er deres dagligdag stærkt påvirket af den struktur, som henholdsvis Røde Kors og Udlændingeservice har etableret At være underlagt andres beslutninger Beboere på et asylcenter er underlagt en overordnet styring på mange forskellige områder, og det indenfor nogle bestemte institutionelle rammer, som de hverken selv har nogen kontrol over eller bestemmelsesret i forhold til, hvilket vil blive nærmere belyst i det følgende. Privatliv og familileliv Mest afgørende for de afviste asylansøgere i forhold til mangel på indflydelse er myndighedernes sagsbehandling og afgørelsen om, hvorvidt de kan få opholdstilladelse i Danmark eller ej. Disse afgørelser fra Udlændingeservice og Flygtningenævnets side har en grundlæggende og afgørende betydning for hele deres livssituation og ligger udenfor deres indflydelse. Stort set alle afviste asylansøgere håber fortsat på at få opholdstilladelse på den ene eller anden måde, eller de håber på en generel amnesti. Hertil kommer håb om ændring af specifikke forhold, såsom dispensation fra opholdspligten, at de kan være på selvhushold i stedet for kantineordning, at de kan få bevilget en tandbehandling, som de har fået afslag på, at de ikke skal flytte center, at de får enkeltværelse m.v. Det er dog ikke kun Udlændingeservice og Flygtningenævnets afgørelser, de er underlagt, men også Røde Kors rammer for dagliglivet. Som deres beskrivelser af boligforholdene indikerer, har afviste asylansøgere kun begrænset indflydelse på forholdene angående deres indkvartering. Herudover oplever mange også flytninger mellem de forskellige centre. IMR s materiale viser, at ud af de asylansøgere, interviewerne har talt med, er de fleste flyttet tre-fire gange, mens otte af dem er flyttet mere end otte gange. 51 Som følge af det faldende antal asylansøgere i Danmark er en række asylcentre blevet nedlagt, hvilket har afstedkommet en del flytninger. Flytninger sker 51) Ifølge tal fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, der har lavet en systematisk undersøgelse af antallet af flytninger, var det gennemsnitlige antal flytninger mellem asylcentre i 2006 seks flytninger (Nielsen, Norredam, Christiansen, Obel, Hilden, Krasnik 2008). I 2008 er tallet faldet til to flytninger. 59

60 Privatliv og familileliv tillige som led i Udlændingeservices system med opdeling i henholdsvis indrejse-, opholds- og udrejsecentre. 52 Mulighed for selvhushold eller kantinebespisning fastlægges af Udlændingeservice, og afviste asylansøgerne har derfor ingen indflydelse på, om de selv skal købe ind, eller de skal spise i kantinen. Er den afviste asylansøger på kantineordning, har det betydning for deres hverdag, idet de daglige aktiviteter skal tilrettelægges i forhold til kantinens åbningstid. Hermed er de afviste asylansøgere underlagt en kollektiv tidsplan, hvis fastsættelse de ingen indflydelse har på. Mange andre forhold i de afviste asylansøgeres hverdag er præget af andres planlægning og styring. I forhold til boforhold gør det sig f.eks. gældende ved, at hvis et værelse skal renoveres, eller hvis der skal ske beboerrokeringer af pladshensyn, vil den eller de enkelte blive bedt om at flytte et andet sted hen. Flere afviste asylansøgere beskriver manglen på kontrol og selvbestemmelse med: what can I say, what can I do, I can t do anything about it, they decide, they tell me to move, I will move, what can I say, this is about waiting, always waiting for the decision of others. M., som er en ulykkelig og frustreret mor til to, der har været i Danmark i knap otte år og er afvist, siger om følelsen af at være blive sat ud af spil: They think for us, they choose for us, for seven years we don t think ourselves. De forskellige beslutninger fra myndighedernes side er rationelle set fra et administrativt og et institutionelt perspektiv. Undersøgelsen viser dog, at beslutningerne medfører, at de afviste asylansøgere sættes uden for indflydelse og berøves muligheden for selv at planlægge deres dagligdag og liv. Dette medfører for nogles vedkommende, at de reagerer ved ikke at forvente at have eget ansvar. Udover manglende kontrol på en række områder oplever de afviste asylansøgere også, at de regler, der griber ind i deres privatliv, nogle gange er uforståelige. F.eks. var flere afviste asylansøgere oprørt over, at de, før selvhusholdet blev indført (se kapitel fem for nærmere redegørelse), havde påbud om at spise deres mad i kantinen. Røde Kors havde indført forbud mod at tage maden med over på værelserne, bl.a. for at dæmme op for affaldsophobning på området og pga. lav hygiejnestandard på nogle af værelserne som følge af gamle madrester mv. Senere blev selvhushold genindført. De skiftende forhold er blot et eksempel på, hvordan de enkelte oplever sig 52) Ved ankomst indkvarteres en asylansøger på et indrejsecenter, senere overflyttes vedkommende til et opholdscenter, og ved eventuel bestemmelse om udrejse overflyttes vedkommende som hovedregel til et udrejsecenter. 60

61 underlagt myndighedsbeslutninger og skemaer, som de ikke har nogen indflydelse på. Fra politisk niveau er afviste asylansøgerne desuden påvirket af en række skiftende udmeldinger. Et eksempel er debatten om indkvarteringsmuligheder udenfor asylcentrene. De skiftende udmeldinger betyder, at de ikke ved, hvad de kan regne med og i perioder håber på, at deres vilkår bliver forbedret, for så senere at blive skuffet. Konsekvenserne er her igen følelse af mangel på kontrol og mulighed for at foretage egne dispositioner Konsekvenser af frihedsberøvelse Privatliv og familileliv Frihedsberøvelse i praksis En afvist asylansøger kan blive frihedsberøvet som en del af de udsendelsesfremmende foranstaltninger (udlændingelovens 36, stk. 5 og stk. 6) som introduceret i afsnit 2.3. Der er endvidere hjemmel i loven til at frihedsberøve afviste asylansøgere hvis de f.eks. udebliver fra afhøring uden rimelig grund, eller ikke efterkommer Udlændingeservices bestemmelse om at tage ophold et angivet sted ( 36, stk. 2). Der kan endvidere ske frihedsberøvelse som et middel til at sikre, at de pågældende er til stede på udrejsetidspunktet ( 36, stk.1). I 2007 var der flere end 400 personer (fase et og fase tre), der blev udsat for frihedsberøvelse. 53 Gennemsnitlig periode som frihedsberøvet er ca. 65 dage, men der er store variationer. 54 Enkelte har været frihedsberøvet længere end et år. Opgørelser viser, at det i langt overvejende grad er mænd, der frihedsberøves. 55 Hvis der er tale om en familie, vil frihedsberøvelsen typisk angå familiefaderen, mens resten af familien fortsat vil opholde sig på et indkvarteringssted. 56 I det følgende vil der blive givet fem eksempler på den betydning, en frihedsberøvelse konkret har haft. Eksemplerne illustrerer, hvordan en adskillelse i forbindelse med frihedsberøvelse opleves i familien, og den men- 53) Der foreligger ikke nærmere oplysninger om hvor stor en andel af de frihedsberøvede var afviste asylansøgere. 54) Cirkatal modtaget fra Ellebæk. 55) Ibid. 56) Hvis frihedsberøvelsen f.eks. benyttes for at sikre en families tilstedeværelse forud for en forestående udsendelse, kan frihedsberøvelse af et familiemedlem, typisk faderen, forekomme. Denne praksis begrundes af myndighederne med antagelsen om, at så længe faderen er frihedsberøvet, vil resten af familiens tilstedeværelse også være sikret. 61

62 Privatliv og familileliv tale belastning en frihedsberøvelse udgør, hvor den tages i anvendelse. Det første eksempel er en familie, interviewerne selv har kendskab til, de øvrige eksempler beror udelukkende på oplysninger fra Røde Kors. De fire eksempler fra Røde Kors indgår ikke som en del af IMR s interviewmateriale. Dette ses også ved, at familierne ikke falder inden for de opstillede kriterier til informanter, idet flere f.eks. er udrejst eller har fået opholdstilladelse. Der foreligger ikke oplysninger om hvilken fase familierne i Røde Kors eksempler er i, men problemstillingen er den samme i forhold til implikationer af frihedsberøvelse for familieliv. BOX Frihedsberøvelse og familieliv Familie 1 (information opnået gennem IMR interview) Eksemplet angår en familie med fire børn. Familien indrejste første gang i september 2005, udrejste i december 2006 og genindrejste i september Ved genindrejsen blev faderen frihedsberøvet og resten af familien indkvarteret i Center Sandholm. Faderen var frihedsberøvet i forbindelse med udrejseforberedelsen i ca. to måneder, indtil familien skulle have været tvangsudsendt i oktober 2007 under ledsagelse af politiet. I lufthavnen valgte flykaptajnen ikke at medtage familien. Familien blev samme dag genindkvarteret i Sandholm, og faderen blev genindsat i Ellebæk. Begge gange, faderen blev frihedsberøvet, reagerede familien stærkt på adskillelsen. Ifølge Røde Kors, som i perioden havde kontakt med familien, bl.a. via støttepersoner, reagerede børnene med adskillelsesangst, utryghed, ængstelighed, appetitløshed, søvnproblemer, isolation og vrede. De to ældste påtog sig voksenansvar for moderen og de yngre søskende. De to ældste gav endvidere ved flere lejligheder udtryk for et ønske om at dø. Moderen tog også adskillelsen tungt og var på et tidspunkt tæt på indlæggelse pga. en stærk sorgreaktion. Det oplyses endvidere af Røde Kors, at både moderens og hvert enkelt barns tilstand og reaktion blev tiltagende værre og mere krisepræget. Allerød Kommunes Børne- og Ungerådgivning blev underrettet fire gange, herunder flere gange akut i forbindelse med bl.a. børnenes reaktioner og bekymring for, om moderen kunne varetage ansvaret og omsorgen for børnene. Faderen, som efterfølgende blev løsladt i forbindelse med genoptagelse af familiens sag, siger til IMR: Det var meget svært at være i fængslet. Jeg havde ikke været væk fra mine børn før. Da jeg var i fængslet, var min kone rigtig ked af det. Hun råbte og skreg og fik en depression. To måneder er lang tid. Da jeg endelig blev løsladt, og min kone så mig, så fik hun et chok og gik ind og lagde sig. Så sad jeg her med børnene alene. 62

63 Moderen i familien fortæller selv om frihedsberøvelsen, at hun havde meget svært ved at klare adskillelsen. Det var et psykisk pres ikke at vide, hvor længe frihedsberøvelsen ville vare, og det var i det hele taget svært at være adskilt fra manden i den kriseprægede situation umiddelbart op til udsendelsen og al den usikkerhed, der var forbundet dermed. Ovenstående familie har efterfølgende fået humanitær opholdstilladelse. De følgende fire eksempler stammer fra oplysninger, som er videregivet af Røde Kors: Familie 2 (information modtaget af Røde Kors) Faderen indsættes i Ellebæk i forbindelse med snarlig udsendelse. Moderen, der er psykisk syg, kan ikke overskue at være alene med børnene, og hun indlægges på psykiatrisk afdeling samme aften. De to børn på henholdsvis seks og to et halvt år anbringes akut på en institution. Moderen udskrives efter to uger, og børnene hjemgives til moderen efter 15 dage på institution. Faderen løslades efter en måneds tid, og familien flyttes tilbage til opholdscenter. Familien har efterfølgende fået opholdstilladelse. Privatliv og familileliv Familie 3 (information modtaget af Røde Kors) En familiefar frihedsberøves og indsættes i Ellebæk i forbindelse med genindrejse til Danmark. Moderen og to børn på henholdsvis 15 og 12 år indlogeres i Sandholm. Efter ca. 14 dage oplyses moderen om, at faderen skal være i Ellebæk i tre uger mere. Da moderen ikke magter dette, tager hun en overdosis medicin og bliver indlagt akut på Hillerød sygehus. Allerød kommune tilkaldes og vurderer, at børnene kan passes af deres onkel og tante, der også bor i Sandholm. Moderen udskrives sent om aftenen, og børnene hjemgives. Faderen rejser hjem i januar 2007, resten af familien rejser i februar Familie 4 (information modtaget af Røde Kors) Familien indkvarteres i Sandholm i marts 2007 efter i en periode at have været meldt forsvundet. To dage efter indkvarteringen bliver faderen indsat i Ellebæk. Moderen reagerer meget følelsesmæssigt på afhentningen af faderen. Et par timer efter faderens indsættelse i Ellebæk forsøger moderen selvmord ved hængning. Moderen indlægges efterfølgende på psykiatrisk afdeling. Børnene anbringes via Allerød kommune på en institution. Moderen udskrives efter tre dage. Børnene forbliver på institutionen, da kommunen vurderer, at moderen ikke er i stand til at tage vare på dem. Efter yderligere en uge genforenes hele familien i lufthavnen og udrejser til hjemlandet. 63

64 Privatliv og familileliv Familie 5 (information modtaget af Røde Kors) Familien består af forældre og tre børn. Faderen, der er psykisk syg, indsættes i Ellebæk ved genindrejse til Danmark, mens moderen og børnene indlogeres i Sandholm. Under faderens ophold i Ellebæk bliver moderen indlagt med det yngste barn, der lider af svær astma. De to ældre børn passes af en anden børnefamilie i Sandholm, som moderen angiveligt kun har kendt i to dage. Moderen og den yngste pige udskrives efter to dage, og børnene flytter hjem igen. Familien har nu fået opholdstilladelse. Hvis man ser på eksemplerne i boks nr. 4.4., er der flere fællestræk. Et træk ved flere af sagerne er, at moderen i familien reagerer meget stærkt på frihedsberøvelsen. Dette viser sig ved indtagelse af overdosis medicin, indlæggelse på psykiatrisk afdeling og selvmordsforsøg. Hos børnene ses også stærke reaktioner, herunder adskillelsesangst, sorg og vrede. Nogle af de konsekvenser, faderens frihedsberøvelse får for børnene, er akutte anbringelser på institution, overværelse af selvmordsforsøg og midlertidig indkvartering hos naboer, som familien kun har kendt meget kort. Det er således tydeligt, at frihedsberøvelse har alvorlige implikationer på familielivet, herunder især på børns trivsel og adfærd Opsummering Pladsforholdene kan med indkvartering af op til fire personer på et værelse på 20 kvadratmeter være yderst beskedne. Der er et større behov for enkeltværelser, end der for tiden imødekommes. Især personer med misbrugsproblemer, psykiske sygdomme eller andet har brug for bedre mulighed for privatliv, ligesom deres bofæller har behov for at blive adskilt fra dem. Undersøgelsen viser endvidere, at atmosfæren, i hvert fald på Center Sandholm, hvor flest interview har fundet sted, og hvor IMR bl.a. havde adgang til Røde Kors vagtbog, er præget af høj grad af beboerfrustration med reaktioner af både voldelig og aggressiv karakter til følge. Undersøgelsen viser generelt, at der er en række hindringer for privatliv. Det er f.eks. vanskeligt at have et parforhold med en person såvel på som udenfor centeret, bl.a. fordi de afviste asylansøgere ikke har eget værelse og mulighed for at være alene med en eventuel partner. Undersøgelsen viser endvidere, at centerlivet overordnet set, medfører en række indgreb i den private sfære. 64

65 Undersøgelsen viser endelig, at frihedsberøvelse kan have alvorlige implikationer for privat- såvel som familieliv, herunder indvirke negativt på de implicerede børns tarv Menneskeretlige betragtninger De afviste asylansøgeres oplevelse af deres tilværelse i asylcentrene og især deres mulighed for at udfolde og udvikle et privatliv og familieliv giver anledning til at se nærmere på de menneskerettigheder, der beskytter afviste asylansøgere. Udredningen peger på to områder, hvor den menneskeretlige beskyttelse af privat- og familielivet samt den personlige frihed er relevant, nemlig 1) forholdene på asylcentret og 2) frihedsberøvelsen. Privatliv og familileliv Der foreligger så vidt ses ikke materiale fra de internationale kontrolorganer, herunder navnlig EMD og FN s Menneskerettighedskomité, der specifikt forholder sig til indholdet og udstrækningen af privat- og familielivsbeskyttelsen for afviste asylansøgere. Integrationsministeriet og Justitsministeriet har imidlertid i forbindelse med ændring af udlændingeloven i anlagt fortolkninger af rettighederne for personer på tålt ophold. Disse fortolkninger har IMR lagt til grund i det følgende Boforhold og placering af asylcentrene I menneskeretlig forstand knytter afviste asylansøgeres boligforhold an til retten til en tilstrækkelig levefod. Denne sociale rettighed er indeholdt i FN s Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR), artikel 11. ØSKR De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til en levefod, som er tilstrækkelig for vedkommende selv og vedkommendes familie, herunder passende ernæring, beklædning og bolig og til fortsat forbedring af vedkommendes levevilkår. De deltagende stater vil træffe passende foranstaltninger til at sikre virkeliggørelsen af denne ret, idet de anerkender, at internationalt samarbejde på frivilligt grundlag er af væsentlig betydning i denne henseende. 57) L 69/

66 Privatliv og familileliv Konventionens bestemmelser er undergivet såkaldt progressiv realisation, og de fleste materielle bestemmelser er da også formuleret meget vagt og typisk i mål/middel kategorier. Mange bestemmelser følger således den opskrift, at staterne indledningsvis anerkender ethvert menneskes ret til den højest mulige standard med hensyn til levefod, bolig, til sundhed, sociale ydelser m.fl. Herefter forpligter staterne sig til at træffe forholdsregler, som anses for egnede til at realisere rettighederne og gøre dette i videst mulig udstrækning. 58 Efter ordlyden er artikel 11 ikke en individuel rettighed i traditionel forstand, men statens forpligtelse til at sikre rettighedens virkeliggørelse er beskrevet med ordene træffe passende foranstaltninger til at sikre en tilstrækkelig levefod, herunder en passende bolig. Formuleringen afspejler ikke et fravær af statslige forpligtelser og deraf følgende individuelle rettigheder, men derimod det forhold, at de faktiske muligheder for at gennemføre forpligtelsen er overordentligt forskellige blandt de stater, der har ratificeret konventionen. Det forhold, at Danmark har et udbygget social- og sundhedssystem, er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at landet efterlever konventionen i større grad end lande, hvor beskyttelsesniveauet er lavere. Danmark har flere ressourcer, og efterlevelsen af konventionen skal derfor ikke vurderes ved hjælp af transnationale sammenligninger, men snarere ved nationale sammenligninger over tid. 59 Rettighederne i ØSKR skal gennemføres uden forskelsbehandling. I princippet har alle også afviste asylansøgere de rettigheder, som konventionen garanterer. Ganske vist bestemmer artikel 4, at rettighederne kan underkastes begrænsninger, der er fastsat ved lov dog kun for så vidt dette er foreneligt med disse rettigheders art og udelukkende tjener til at fremme almenvellet i et demokratisk samfund. Efter Komiteen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheders opfattelse skal retten til en passende bolig ikke fortolkes i snæver forstand som blot husly eller et tag over hovedet. Snarere skal retten ses som en ret til at leve i sikkerhed og værdighed, uanset økonomisk formåen. Med til retten til en bolig hører også retten til privatliv, passende plads, sikkerhed, lys og ventilation. 58) Se herved ØSKR artikel 2. 59) Jf. Ida Elisabeth Koch, Internationale sociale menneskerettigheder i dansk ret i Ida Elisabeth Koch og Hatla Thelle, Sociale Menneskerettigheder, Akademisk Forlag, 2006, s. 26 ff. 66

67 I sin General Comment No. 4, The right to adequate housing, omtaler Komiteen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder endvidere spørgsmål som sikkerhed for lejere, tilstedeværelse af serviceydelser og faciliteter, som er væsentlige for sundheden, sikkerheden og ernæringen. Det indebærer blandt andet, at den enkelte bør have adgang til rent drikkevand, vaskemuligheder, kogemuligheder etc. Boligen bør også være tilgængelig for alle grupper, inklusive børn, handicappede, syge og ældre. Og endelig kan der rejses spørgsmål om beliggenhed, idet det bør være muligt at komme til og fra skole, arbejde, læge etc. Privatliv og familileliv Indretningen af asylcentrene giver næppe i sig selv anledning til problemer med hensyn til opfyldelse af ØSKR artikel 11. Der kan dog rejses spørgsmål om mulighed for privatliv i de enkelte boliger, både i forhold til familier med børn, der i perioder er henvist til at bo i ét rum, og i forhold til enlige, der må bo op til fire personer sammen. Udredningen viser endvidere, at deleværelser kan være særligt problematiske for udlevelsen af et kærlighedsliv, og for beboere med særlige behov, f.eks. på grund af sygdom. Asylcentrenes geografiske placering bidrager i nogen grad til at skabe en oplevelse af isolation, der over tid kan have en belastende effekt for den enkelte afviste asylansøger og dennes eventuelle familie. En sådan oplevelse af isolation kan når den sammenholdes med de begrænsninger i transportmuligheder, som er en følge af de økonomiske midler, den enkelte afviste ansøger har til rådighed indvirke på dennes faktiske udøvelse og nydelse af sine økonomiske og sociale rettigheder. Den langvarige tilknytning til et asylcenter og det institutionsliv, der udfolder sig der, kan over tid føre til krænkelser af konventionen, når der foretages en samlet vurdering af de øvrige begrænsende faktorer for livsudfoldelse, herunder begrænset plads, manglende privat- og kærlighedsliv mv. Det er de kumulerede virkninger af de forskellige elementer, der over tid kan føre til krænkelse af konventionen. IMR kan ikke nærmere indkredse problemstillingerne, da det må bero på en konkret afgørelse i hvert enkelt tilfælde, om det beskyttelsesniveau, der er knæsat i de internationale konventioner, er overtrådt. 67

68 Privatliv og familileliv Centerliv og privatliv Undersøgelsen viser en række eksempler på, hvordan livet i et asylcenter influerer på asylansøgerens dagligdag, herunder på muligheden for at udfolde et privatliv, der omfatter parforhold og andre nære eller intime relationer, adgangsforhold til værelse, samt indtagelse og tilberedning af måltider. Dele heraf nyder menneskeretlig beskyttelse under retten til respekt for privatliv. Det gælder f.eks. udvikling af relationer til andre mennesker og retten til beskyttelse af ens hjem. De begrænsninger, som de afviste asylansøgere i undersøgelsen oplever i forhold til disse områder, skal vurderes på samme måde som redegjort for i afsnit og dermed opfylde kravet om nødvendighed og proportionalitet. For så vidt angår opfyldelse af proportionalitetskravet, må de begrænsninger i privatlivet, der er knyttet til opholdet i asylcenteret, i princippet anses for at være proportionale, men situationen bliver mere problematisk og proportionalitetsvurderingen mere usikker, når udsigten til udsendelse forsvinder med tiden, og udlændingen og hans familie er underlagt disse begrænsninger over længere tid. IMR kan ikke nærmere indkredse problemstillingerne, da det må bero på en konkret afgørelse i hvert enkelt tilfælde, om det internationale minimumsniveau er overtrådt Frihedsberøvelse Frihedsberøvelse af udlændinge i udsendelsesposition er reguleret i udlændingeloven og skal respektere de krav, der er indeholdt i bl.a. FN s konvention om civile og politiske rettigheder artikel 10 og EMRK artikel 5: CCPR artikel 10 Alle, der berøves deres frihed, skal behandles humant og med respekt for menneskets naturlige værdighed. EMRK Artikel 5 Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må frihedsberøves undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde; f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering. 68

69 Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd er der hjemmel til frihedsberøvelse af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering. Frihedsberøvelsen skal være hjemlet ved lov, og der skal være adgang til domstolsprøvelse af frihedsberøvelsens iværksættelse og opretholdelse med jævne mellemrum. Disse betingelser er opfyldt i Danmark. Det er ydermere en betingelse, at der tages skridt til udvisning af de pågældende, hvorved EMRK artikel 5 begrænser varigheden af frihedsberøvelser af udlændinge i udsendelsesposition, idet frihedsberøvelser kun kan opretholdes, så længe der er en rimelig udsigt til, at udsendelsen kan gennemføres. 60 I dansk retspraksis gælder en tommelfingerregel om frihedsberøvelse i op til omkring 18 måneder, men der foretages en konkret afgørelse i hver enkelt sag. Frihedsberøvelser kan indbringes for domstolene, normalt hver 4. uge. Privatliv og familileliv Selv om udredningen peger på den intensive virkning af frihedsberøvelser for de frihedsberøvede og deres familier, giver udredningen ikke i sig selv anledning til at rejse spørgsmål i forhold til artikel 5. Frihedsberøvelse medfører dog uundgåeligt begrænsninger i frihedsberøvede personers ret til familieliv, og enhver lovlig frihedsberøvelse indebærer i medfør af EMRK artikel 5 i sagens natur begrænsninger i den frihedsberøvedes privat- og familieliv. 61 EMRK Artikel 8, som er beskrevet ovenfor i kapitel 3, kan både påberåbes af familiemedlemmer og den frihedsberøvede person. Retten til privat- og familieliv kan derfor give den frihedsberøvede afviste asylansøger ret til samvær/kontakt med familiemedlemmer og omvendt. De fleste afgørelser fra EMD handler om besøg fra ægtefælle/kæreste og/eller børn eller om udgangstilladelse for at være sammen med familien under særlige omstændigheder. 62 EMD s praksis viser, at der normalt kun foreligger krænkelser i tilfælde, hvor et besøgsforbud er absolut, 63 eller hvor frihedsberøvelsen af en person langt fra dennes familie gør muligheden for besøg umulig eller så vanskelig, at opretholdelsen af et familieliv reelt er umuliggjort. 60) EMD Chahal v. United Kingdom, 15. november ) EMD Messina v. Italy(2), 28. september 2000, par ) Se bl.a. EMD Lavents v. Latvia, 28. november 2002 om besøg og EMD Schemkamper v. France, 18. oktober 2005 om afslag på udgang. 63) EMD Lavents v. Latvia, 28. november 2002, par ; EMD Nowicka v. Poland, 3. december 2002, par

70 Privatliv og familileliv Udredningen peger på, at frihedsberøvelse af særligt familiefædre og sønner kan have intensiv virkning for både de frihedsberøvede og deres familiers mulighed for at have et familieliv sammen. I tilfælde, hvor frihedsberøvelsen afskærer en familie fra samvær og bevirker usikkerhed med hensyn til tidspunktet for familiens genforening, bør der foretages en konkret vurdering af de samlede konsekvenser af en frihedsberøvelse. I en sådan helhedsvurdering 64 bør det indgå, om frihedsberøvelsen er nødvendig og proportional for at sikre den afviste asylansøger og hans eller hendes ophold i centeret, herunder om børnenes og ægtefællens tilstand og trivsel er af en sådan karakter, at det er muligt eller sandsynligt, at familien samlet forlader centeret inden udrejse. Myndighederne skal imidlertid også særskilt vurdere, om en foranstaltning kan have negative konsekvenser for de børn, der berøres af den. Danmark har tiltrådt FN s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen (BK)), som skal sikres for alle børn på dansk grund. BK, artikel 2 lyder: 1. Deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling. 2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling eller straf på grund af barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro. Den danske stat har altså en forpligtelse til at sikre Børnekonventionens rettigheder for ethvert barn inden for sin jurisdiktion, og artikel 2,1 opregner en række forhold, som ikke må give anledning til forskelsbehandling, herunder national oprindelse. I det efterfølgende stk. 2 går beskyttelsen et skridt videre til at omfatte alle former for forskelshandling eller straf pga. bl.a. forældres stilling. Det er ikke entydigt, at formuleringerne national oprindelse og forældres stilling omfatter afviste asylansøgere. Men det bliver understreget i vigtige fortolkningsbidrag, som f.eks. FN s Menneskeret- 64) Domstolens krav om helhedsbetragtninger kommer til udtryk i en række domme om frihedsberøvelse, se fx EMD Vasileva v Danmark, 25. september

71 tighedskomités General Comment nr. 17, 65 at diskriminationsbeskyttelsen også omfatter børn, som ikke er statsborgere i den pågældende stat: Det fremhæves i dokumentets punkt 5, at staten skal sikre børn mod diskrimination på alle områder particularly as between children who are nationals and children who are aliens. FN s Børnekomité, der overvåger Børnekonventionen, har ydermere i sine retningslinjer til staterne mhp. deres rapportering om opfyldelsen af kravene i Børnekonventionen udbedt sig oplysninger om, hvordan ikke-diskriminationskravet i Børnekonventionens artikel 2 opfyldes for ethvert barn under statens jurisdiktion including nonnationals, refugees and asylum-seekers. 66 Privatliv og familileliv Børnekonventionen rummer en række bestemmelser, som derfor også må formodes at gælde børnene i asylcentrene. De vigtigste er BK, artikel I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. 2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler. 3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn. BK, artikel 6 1. Deltagerstaterne anerkender, at ethvert barn har en naturlig ret til livet 65) General Comment No 17 Rights of the Child. 10/11/89. Kommentaren er formuleret, før Børnekonventionen var trådt i kraft og relaterer sig da også til artikel 24 i FN s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Netop derfor er dokumentet ment som et sæt retningslinjer, der understreger, at konventionens rettigheder også gælder for børn. 66) General Guidelines regarding the form and contents of periodic reports to be submitted by States Parties under article 44, paragraph 1(b), of the convention. 20/11/96. CRC/C/58. Punkt

72 Privatliv og familileliv 2. Deltagerstaterne skal i videst muligt omfang sikre barnets overlevelse og udvikling. Børnekomiteen har karakteriseret artiklerne 3 og 6 som grundlæggende principper, staterne skal bestræbe sig på at efterleve i sammenhæng med samtlige af Børnekonventionens rettigheder i øvrigt. 67 Artikel 3 er især beregnet på situationer, hvor myndighederne træffer foranstaltninger for barnet, men må også have relevans, når der træffes beslutninger vedr. barnets forældre, som får indgribende betydning for barnet. Børnekomiteen har ydermere valgt at fortolke artikel 6,2 sådan, at barnets udvikling skal forstås meget bredt, så forpligtelsen omfatter forhold, der, som det siges, tilgodeser barnets fysiske, mentale, åndelige, moralske, psykologiske og sociale udvikling i overensstemmelse med den menneskelige værdighed og med sigte på et individuelt liv i et frit samfund. 68 Når der således skrides til indgreb i familielivet i asylcentrene, som kan forventes at få voldsomt negative effekter for børnene, som når en familiefar fængsles, skal det derfor nøje overvejes, om indgrebet er proportionalt i forhold til en sikring af børnenes rettigheder, især om barnets trivsel kan fastholdes (artikel 3,2), og om dets udvikling i videste forstand er betrygget. I familier, hvor man har formodning om, at den tilbageværende forælder, typisk moderen, er psykisk skrøbelig og kan risikere at reagere voldsomt eller blive psykisk syg, som der er eksempler på i materialet, er det tvivlsomt, om det kan forsvares at gribe til frihedsberøvelse af en familiefar, uanset at der kan være forståelige grunde til at gøre det for at sikre sig mod, at familien forsvinder for at undgå at blive tilbagesendt. Her må andre indgrebsmuligheder nøje overvejes, så børnene ikke udsættes for unødigt utrygge forhold. Børnekonventionen pålægger også myndighederne at beskytte barnet mod vanrøgt. BK artikel 19,1 siger: Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, 67) General Guidelines regarding the form and contents of initial reports to be submitted by States Parties under article 44, paragraph 1(a), of the convention. 30/10/90. CRC/C/5. Punkt ) Samme dokument som i note 66, punkt

73 vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. Hvis den tilbageværende forælder er tydeligt psykisk skrøbelig og står i fare for at blive psykisk syg, hvis familiefaderen tilbageholdes og fjernes fra familien, så kan børnene udsættes for så stor utryghed, at det kan udarte til vanrøgt og forsømmelig behandling. Derfor må det være en nødvendig forberedelse af et så drastisk indgreb i familielivet, at den tilbageværende families forhold, og herunder børnenes rettigheder som nævnt ovenfor, bliver undersøgt grundigt for at sikre indgrebets proportionalitet. Privatliv og familileliv 73

74 Levestandard Kapitel 5. Levestandard Langt hovedparten af de afviste asylansøgere har siden august 2007 været på selvhushold. Det vil sige, at de får udbetalt penge til mad og daglige fornødenheder og ikke længere skal spise i kantinen. De, der ikke er omfattet af selvhusholdsordningen, er udviste ved dom og udlændinge på tålt ophold. Herudover er der en gruppe af afviste asylansøgere, der midlertidigt ikke får udbetalt penge til mad, fordi de på grund af forskellige typer regelbrud er blevet overflyttet til Sandholm. 69 Det er Udlændingeservice, der træffer afgørelsen om, hvilke beboere der skal på selvhushold. Afgørelser herom kan påklages til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Økonomiske ydelser og andre ydelser Selvhushold For de personer, der er på selvhushold, vil ydelsen afhænge af, hvor de er i asylprocessen. Asylansøgere, hvis sag endnu ikke er afgjort, vil få et højere beløb udbetalt end afviste asylansøgere. Ydelserne for afviste asylansøgere på selvhushold består i en grundydelse på ca. 45 kr. pr. dag pr. voksen og ca. det samme beløb pr. barn. Hertil kommer en mindre tillægsydelse på knap otte kr. pr. dag, der udbetales, såfremt den afviste asylansøger overholder sin kontrakt med asylcenteret, herunder forskellige rengøringsforpligtelser. 70 Udbetalingen af tillægsydelsen forudsætter herudover, at den afviste asylansøger samarbejder med myndighederne om udrejse, hvilket langt størstedelen ikke gør. En enlig mor med et barn, der ikke samarbejder om udsendelse, vil således råde over omkring 90 kr. pr. dag til egne udgifter såvel som udgifter til barnet. Beløbet skal dække mad, transport og daglige fornødenheder. Ydelserne udbetales hver fjortende dag af Røde Kors. Udbetalingerne sker ved, at de afviste asylansøgere først stiller sig i kø, og Røde Kors så efterfølgende deler de forskellige beløb ud. Udbetalingen tager som regel flere timer ) Udlændingeservice, Mad fra eget køkken, august ) BEK nr. 1402, 2007, 3 stk.5, 6 og 7. Ovenstående beløb er for Beløbene satsreguleres årligt. 71) Der var på et tidspunkt en ordning med betalingskort, som asylansøgerne fik indsat penge på. Dette system er nu afskaffet, og asylansøgerne modtager kontant betaling hver fjortende dag indenfor et afgrænset tidsrum. 74

75 Kantineordning For dem, der ikke er på selvhushold, gælder det som nævnt, at de ikke får udbetalt et beløb til dækning af mad og daglige fornødenheder, men i stedet får udleveret mad tre gange om dagen i kantinen. Hertil kommer mulighed for at få udbetalt tillægsydelse på ca. 8 kr. pr. dag pr. person, hvis den enkelte er berettiget hertil via overholdelse af kontrakt med asylcenteret. Levestandard For dem, der er på kantineordning, gælder det endvidere, at de hver fjortende dag modtager en hygiejnepakke og en børnepakke, hvis de har mindreårige børn. De, der ikke modtager tillægsydelse, vil således ingen penge få udbetalt og har dermed ingen indtægt Uddeling af tøj Alle er berettiget til udlevering af tøj to gange årligt, både de, der er på selvhushold, og de, der ikke er. Udleveringen er baseret på et pointsystem. Med udgangspunkt i et fastsat antal point kan afviste asylansøgere vælge mellem forskellige produkter. Stedet, hvor tøjuddelingen foregår, råder over bukser, trøjer, overtøj, t-shirts, sko osv. i forskellige størrelser og design. I5.2. Indtægter og udgifter Selvhushold og ernæring IMR har gennemført en delundersøgelse, hvor de udbetalte ydelser til selvhushold er sammenholdt med opstillede minimumsbudgetter for udvalgte husstandstyper. Delundersøgelsen er vedlagt i bilag to. I det følgende vil konklusionerne fra delundersøgelsen blive opridset. De opstillede budgetter indeholder udgifter til mad, transport i forbindelse med indkøb, personlig hygiejne, sundhed og dagligvarer. Budgetterne er sammenholdt med de indtægter, de tilsvarende husstandstyper er tildelt med henblik på deres selvhushold. Til den analyse, IMR har foretaget, er benyttet en budgetmetode, som bl.a. er blevet anvendt af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og senest af Københavns Kommune i 2008 i forbindelse med en undersøgelse af fattigdom. 72 Budgetmetoden tager udgangspunkt i at undersøge en række konkrete behov, som den relevante gruppe kan antages at skulle have dækket for at sikre en tilstrækkelig og varieret kost samt en acceptabel hygiejnestandard. 72) Se nærmere bilag to. 75

76 Levestandard Opgørelsen af nødvendige indkøb sammenlignet med de tildelte midler til de udvalgte husholdningstyper (enlige såvel som familier) viser, at det for nogle af disse vil være umuligt at foretage alle nødvendige indkøb for det tildelte beløb. Delundersøgelsen viser således, at en enlig, voksen mand vil mangle et anslået beløb på 262 kr. pr. måned i et budget på kr., eller ca. 19 %. Tilsvarende vil en familie med to voksne og to store børn mangle et anslået beløb på 418 kr. pr. måned i et budget på kr., eller ca. 8 %. Beregningerne gælder afviste asylansøgere, der ikke samarbejder om udrejse, hvilket er den grupper, der er i fokus i denne udredning. Resultaterne fra delundersøgelsen viser, at det ikke kan udelukkes, at det kan være umuligt at få dækket behovet for tilstrækkeligt alsidig og nærende kost. Det betyder, at visse husstande enten må leve med en utilstrækkeligt sammensat kost, der på længere sigt må forventes at føre til en dårligere sundhedstilstand, eller husstandene kan forsøge at skaffe sig supplerende midler. Indenfor den gældende lovgivning, er det ikke tilladt for dem at supplere deres indkomst med arbejdsindtægter Oplevelse af selvhushold og økonomi De afviste asylansøgere, der er omfattet af selvhusholdsordningen, ser på trods af ydelsernes størrelse som hovedregel selvhusholdsordningen som en væsentlig forbedring af deres levevilkår i forhold til at være henvist til at spise i kantinen. Langt hovedparten er glade for muligheden for selv at kunne lave egen mad, selv at bestemme hvad de ønsker at spise, selv at tilrettelægge egne indkøb, ikke at være afhængige af kantinens åbningstid, at kunne lave mad som børnene kan lide og i det hele taget være mere selvforvaltende. På trods af denne glæde peger langt hovedparten dog på, at de har meget svært ved at få pengene til at slå til. En afvist asylansøger sammenligner med kantineforholdene og siger: Det er bedre nu fordi vi får lommepenge før skulle man til kantinen tre gange om dagen, nogle gange kunne børnene ikke lide maden, nogle gange var man syg, nogle gange var man bare ikke sulten så det er meget bedre nu de penge, vi får, er ok til mad, men ikke også til shampoo, rengøringsmidler, transport, så er det ikke nok. Enkelte afviste asylansøgere udtaler, at de økonomiske ydelser er nok til, at de kan dække deres omkostninger, men langt de fleste mener, at ydelserne ikke er høje nok, hverken til at sikre de basale fornødenheder eller til en acceptabel livskvalitet. Nogle peger på, at de ikke kan leve sundt nok med så få penge og f.eks. have råd til grøntsager og frugt. Andre siger, at de bruger 76

77 pengene ret hurtigt og bliver nødt til at låne penge i slutningen af perioden for at få pengene til at slå til. En afvist asylansøger siger: Det kan ikke lade sig gøre at klare sig med så få penge. Man kan jo ikke lave spaghetti hver dag! Og man vil ikke have råd til at gå udenfor, bare sidde... En ung afvist asylansøger siger: Nurse say to you that we had to eat good food, but how can I with only 600 DKK. With 600 DKK I can eat food at McDonalds, but not fruit and vegetables. Levestandard En anden afvist asylansøger peger på, at han hellere ville sidde i fængsel end være i Center Sandholm, fordi han synes det er vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen. Han siger: Jeg bliver så træt af det. Jeg har ikke nogen penge. Det er ikke til, når man ikke har nogen penge. Jeg vil gerne bo i byen. Der er så kedeligt her, men jeg har ikke penge til at gå ud, ingenting Adskillige peger på problemet med at få dækket transportudgifter. Flere oplever, at det kan være vanskeligt reelt at kunne bevæge sig frit, når de råder over så begrænsede midler. I forbindelse med deltagelse i forskellige aktiveringstilbud, herunder undervisning på Røde Kors-huset på Frederiksberg, udleveres buskort med to klip af Røde Kors, således at kursister ikke skal belastes økonomisk af at deltage i undervisningen. Det samme kan bevilges, hvis man f.eks. skal til en læge udenfor asylcenteret. Klippekortet har dog sine begrænsninger. En afvist asylansøger siger om den begrænsning, de oplever af deres bevægelsesfrihed: Hvis man skal til lægen, kan man få to klip, et klip til at tage derover, et andet klip til at tage tilbage. Man bliver nødt til at tage direkte. Måske har man lyst til lige at stoppe op et sted, men det kan man ikke. Flere familier, der er blevet interviewet, fortæller, at de kun meget sjældent kommer ud af asylcenteret via offentlige transportmidler, fordi de ikke har råd til det. I stedet går de ture på centerområdet eller i omegnen. De ville gerne kunne bevæge sig længere væk, tage en tur med børnene eller besøge bekendte, der har fået opholdstilladelse og opholder sig udenfor centrene, men økonomien giver nogle meget snævre begrænsninger for denne type udfoldelser. For dem, der er på kantineordning og derfor i nogle tilfælde ingen økonomiske ydelser modtager, peger flere på det grænseoverskridende i slet ikke at have nogen penge. En udvisningsdømt siger til spørgsmålet om, hvordan det er ikke at have nogen penge overhovedet: Det er en speciel oplevelse, jeg kan ikke fortælle det. Det er slemt. Mere kan jeg ikke sige Jeg kan ikke leve sådan. Jeg er berøvet et normalt liv. Jeg kan ikke lide det, men jeg kan ikke gøre noget. Før var jeg frihedsberøvet, nu er jeg livsberøvet. 77

78 Levestandard Beklagelserne blandt afviste asylansøgere på selvhushold går ikke kun på mangelen på det mest basale, men drejer sig også om manglen på ting, der er med til at give kvalitet i tilværelsen. I den forbindelse er det typisk børnenes behov, der bliver fremhævet, og forældrenes trang til at tilfredsstille disse. Blandt en del afviste asylansøgere er der bl.a. et stort ønske om ikke at skille sig ud. For nogle bliver tilegnelsen af enkelte materielle ting i den forbindelse derfor helt afgørende. F.eks. fortæller en far til en pige, der går i folkeskole, hvordan han lå vågen om natten, da hans datter gerne ville have en mobiltelefon, fordi alle de andre havde en. Det betød tydeligvis meget for ham at være i stand til at kunne give hende en mobiltelefon, så hun på det punkt ikke ville skille sig ud fra andre. I en længere periode samlede faderen flasker forskellige steder og fik til sidst sparet nok sammen til at købe en mobiltelefon. Han siger om sin følelse af ikke at kunne slå til som far og de bekymringer, han har gjort sig: Hun skal ikke mangle noget i skolen. Det med ikke at have penge nok til barnet, det brænder, og derfor kan jeg ikke sove. Man står op med de samme tanker, indtil det er lykkedes. Det kan være selv de mindste ting, der betyder noget, andre, der bor udenfor, kan ikke forstå det. Det er betegnende for flere af udsagnene, at det materielle spiller en rolle specielt i forhold til børnene, og at det er her, de økonomiske begrænsninger har størst betydning. Som påvist i det ovenstående vidner flere udsagn fra forældre om, at det er specielt vanskeligt ikke at kunne tilfredsstille børnenes behov fuldt ud. Dette gælder dels basale behov, såsom mad, de godt kan lide, på tidspunkter, der passer dem, (hvis de er på kantineordning), men også behov som legetøj, tøj, penge med i skole til at købe mad for, gaver til fødselsdage, penge til bussen, hvis børnene skal besøge en legekammerat, eller penge til at tage på tur hele familien sammen, eller blot penge til en gang imellem at gøre noget, der afviger fra normalen. Flere forældre fortæller om det svære i meget tit at skulle sige nej til børnenes ønsker og skulle forklare dem, hvorfor de ikke kan få eller gøre de samme ting, som nogle af deres kammerater kan. Z. siger: Nogle gange kommer min datter og vil have en ny bluse eller sko, men vi har ikke råd min datter vil også have 15 kroner med i skolen lige som de andre [til at købe mad for på skole], men det har vi ikke råd til, nogle gange bliver jeg nødt til at sige ja jeg køber ind i butikkerne, når min datter er i skole, fordi så ser hun ikke alle tingene og spørger mig, om hun kan få det Man kan ikke bare sige nej hver gang, det er simpelthen ikke muligt (Kantet parentes tilføjet af IMR). 78

79 De økonomiske ydelser og de rammer, der er for afviste asylansøgerne, betyder, at de kan overleve og har det allermest nødvendige. Hvad de fysiske rammer angår, er den nye familieindkvartering på Center Sandholm af god standard. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at mange føler, at de er berøvet livskvalitet, og at de ikke har de forhold, der gør livet værd at leve. Som ovenstående viser, taler flere om, at de blot overlever, men ikke lever. De kan dække deres mest basale behov for kost og husly, men har derudover meget begrænset økonomisk råderum og derved også begrænset handlerum (se i øvrigt kapitel 6 om arbejde). Levestandard 5.3. Supplement til økonomiske ydelser Som beskrevet ovenfor, oplever langt de fleste vanskeligheder med at klare sig for de ydelser, de tildeles, samtidig med at de har meget begrænset råderum og mulighed for at foretage sig forskellige ting. Interviewene viser samtidig, at langt størstedelen af de afviste asylansøgere supplerer de økonomiske ydelser på forskellig vis. Ydelserne suppleres enten ved hjælp fra venner og bekendte eller familie i Danmark, eller ved forskellige former for indtægt, herunder videresalg af varer, forskellige former for snyderi eller tyveri eller gennem sort arbejde, hvilket vil bliver beskrevet nærmere i det følgende kapitel. En måde at supplere ydelserne på er f.eks. videresalg af telefonkort, sodavand eller cigaretter på asylcenteret eller ved salg af ydelser på asylcenteret, f.eks. som frisør. Herudover er der afviste asylansøgere, der forsøger at supplere deres indkomst ved ikke at betale for ydelser eller produkter, de skulle have betalt for. F.eks. rejser nogle i tog uden billet og risikerer derved at komme til at skylde store beløb i bøder, eller nogle begår tyveri af f.eks. mad i supermarkeder. IMR har ikke selv talt med nogen, der har stjålet i et supermarked, men har hørt det omtalt af andre afviste asylansøgere, at det forekommer. Atter andre fristes til at låne penge og kommer derved i gæld, som de kan have vanskeligt ved at betale. Når afviste asylansøgere fortæller om det at snyde i toget, giver de udtryk for, at det ikke er noget, de er stolte af, men forklarer det som deres måde at overleve på med så begrænset en økonomi Opsummering Materialet viser, at det tildelte beløb til afviste asylansøgere, der ikke samarbejder om deres udsendelse, er meget beskedent og kan være vanskeligt at klare sig for, herunder at få dækket behovet for tilstrækkeligt nærende og alsidig kost. Samtidig viser undersøgelsen, at de alligevel er glade for mu- 79

80 Levestandard ligheden for selvhushold, frem for at være på kantineordning. For at sikre en højere indkomst vælger mange at supplere deres indkomst på den ene eller anden måde, nogle gange ved småkriminalitet andre gange ved at låne penge eller modtage hjælp af anden art af f.eks. familie eller bekendte Menneskeretlige betragtninger Retten til en tilstrækkelig levestandard er indeholdt i FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i artikel 11 og skal gennemføres uden forskelsbehandling. I princippet har alle også afviste asylansøgere de rettigheder, som konventionen garanterer og nyder derfor også den beskyttelse, der følger af retten til en tilstrækkelig levestandard. ØSKR artikel De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til en levefod, som er tilstrækkelig for vedkommende selv og vedkommendes familie, herunder passende ernæring, beklædning og bolig og til fortsat forbedring af vedkommendes levevilkår. De deltagende stater vil træffe passende foranstaltninger til at sikre virkeliggørelsen af denne ret, idet de anerkender, at internationalt samarbejde på frivilligt grundlag er af væsentlig betydning i denne henseende. Artikel 11 anerkender ethvert menneskes ret til en levefod, som er tilstrækkelig for vedkommende selv og vedkommendes familie. Hermed tænkes blandt andet på passende ernæring, beklædning og til en fortsat forbedring af vedkommendes levevilkår. Ernæringsrigtig kost har særlig betydning for afviste asylansøgere, da de modtager en særligt lav ydelse på grund af deres udsendelsesposition. I forhold til afviste asylansøgeres levestandard betyder dette, at de begrænsninger, der følger af livet på et asylcenter, skal vurderes i forhold til beskyttelse af en tilstrækkelig levefod, som artikel 11 indeholder og i forhold til samfundets interesse i at fastsætte en bestemt levefodsstandard for afviste asylansøgere. Som undersøgelsen viser, kan det på grund af denne særligt lave ydelse være umuligt at få dækket behovet for tilstrækkeligt alsidig, nærende kost og anden nødvendig forplejning. I sådanne tilfælde er det tvivlsomt, om Danmark opfylder den forpligtelse, der følger af artikel 11, når forholdene 80

81 vurderes i forhold til den generelle danske levestandard og omkostningsniveauet i Danmark. 73 I FN komitéen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheders General Comment No. 12, The right to adequate food, understreger komiteen blandt andet, hvorledes retten til en passende levefod er en grundlæggende betingelse for realiseringen af en del andre menneskerettigheder. Levestandard Undersøgelsen viser netop eksempler på, at levestandarden for familier i asylcentre har konsekvenser for andre af deres rettigheder. Det kan ikke udelukkes, at det med den særligt lave ydelse, der tildeles afviste asylansøgere, kan være umuligt at få dækket behovet for alsidig og nærende kost, hvilket over tid kan have negativ indvirkning på den sundhedsmæssige tilstand. Derudover har den lave ydelse betydning for afviste asylansøgeres bevægelsesfrihed efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions tillægsprotokol 4, artikel 2 og FN s konvention om civile og politiske rettigheder, artikel 12, idet muligheden for at bevæge sig rundt med især offentlige transportmidler er begrænset, fordi ydelsen i mange tilfælde ikke rækker til dækning af transportudgifter. Samlet set udgør de begrænsninger i såvel økonomiske som sociale og civile rettigheder en væsentlig udfordring for de afviste asylansøgere for at leve et værdigt liv i overensstemmelse med de mindstekrav til beskyttelsen, der er indeholdt i menneskerettighedskonventionerne. Den langvarige tilknytning til et asylcenter under de levevilkår, der eksisterer dér, vil således over tid kunne føre til krænkelser af konventionen, når der foretages en samlet vurdering af de øvrige begrænsende faktorer for livsudfoldelse, herunder begrænset plads, manglende privat- og kærlighedsliv m.v. Det er dermed de kumulerede virkninger af de forskellige elementer, der over tid kan føre til krænkelse af konventionen. IMR kan ikke nærmere indkredse problemstillingerne, da det må bero på en konkret afgørelse i hvert enkelt tilfælde, om det beskyttelsesniveau, der er knæsat i de internationale konventioner er overtrådt. 73) Se nærmere herom ovenfor under kap

82 Arbejde Kapitel 6. Arbejde Asylansøgere må ikke arbejde i Danmark, hverken efter endeligt afslag, eller mens deres sag behandles. Mange afviste asylansøgere er utilfredse med dette forbud og oplever det som meget begrænsende. Materialet viser, at bestemmelsen overtrædes af mange af de afviste asylansøgere. De, der overholder loven, har ofte et ønske om, at det med tiden bliver muligt at arbejde i Danmark og mener, at det ville betyde en forbedring af deres vilkår på en række områder. Når nogle afviste asylansøgere vælger at arbejde på trods af forbuddet, er det primært for at tjene penge og for at få indhold i hverdagen. Materialet viser, at de hovedsageligt udfører ufaglært arbejde, både for private og for virksomheder. Eksempler på arbejde, der udføres, er privat rengøring, uddeling af reklamer, gulvvask, trappevask, rengøring på hotel, arbejde på pizzeria, restaurant, café eller diskotek. Andre har arbejdet i et mekanikerværksted, på byggepladser, i butikker eller har malet huse. Atter andre beretter om arbejde i marken på et landbrug og arbejde i skoven. Det er karakteristisk, at der er tale om kortere, uformelle arbejdsforløb uden kontrakt og faste aftaler. Dette medfører, at de afviste asylansøgere ikke er omfattet af nogen sikkerhed fra arbejdsgivers side mht. arbejdsforhold og ikke har nogen klagemulighed ved f.eks. manglende lønudbetaling. De er dermed i meget vidt omfang underlagt arbejdsgiveren og kan f.eks. have svært ved at sige nej til arbejdsopgaver. Udover det ulighedsforhold, der gør sig gældende overfor arbejdsgiveren, er det kendetegnende, at de afviste asylansøgere er bange for de danske myndigheder. Fordi de er bange for de konsekvenser, deres lovovertrædelse potentielt kan få, er selve udførelsen af arbejdet ofte forbundet med angst for at blive opdaget. S., der ikke arbejder i øjeblikket, fortæller om noget af det arbejde, han har prøvet: Jeg har arbejdet på en kyllingefarm, på restaurant og delt reklamer ud. Jeg har også arbejdet på en café, på et diskotek og med rengøring. Jeg har fået mellem 200 og 300 pr. dag, men man skal også betale transport. Pengene er bare til at klare sig for. Jeg har ikke kunnet spare op. En anden afvist asylansøger siger: Der er mange, der arbejder sort De har brug for at tjene penge Det er både de enlige og dem med familie Det kan ikke lade sig gøre at klare sig med så få penge. 600 kan bru- 82

83 ges på fem dage måske, hvis man både skal købe cigaretter, alle-zoners kort og taletidskort og så selvfølgelig mad. Materialet viser, at lønnen for sort arbejde kan være på ned til 15 kroner i timen. Mange får en timeløn på mellem 25 og 30 kroner, og en dagløn på 200 kroner er ikke ualmindelig. De bedste lønforhold, IMR informeredes om, er ved et relativt fast arbejde på 150 kroner i timen. Arbejdstiden kan nogle gange være lang, f.eks timer om dagen og kan ligge på skæve tidspunkter, trappevask mellem kl. 21 og 24, natlig rengøring, natlig uddeling af reklamer osv. Arbejde 6.1. Arbejdets betydning I materialet indgår ikke faglige begrundelser fra afviste asylansøgeres side for at udføre en bestemt type arbejde eller et særligt engagement. I det foregående afsnit fremgår, at der hos de fleste familier udtrykkes et behov for indtægt til basale fornødenheder. Sort arbejde udføres for at tjene penge, men det at arbejde handler ikke kun om penge, det drejer sig også om livskvalitet og om at have et mere normalt liv. Materialet viser, at de penge, afviste asylansøgere tjener på arbejde, går til mad og husholdning, men også til betaling af transport, mobiltelefon og cigaretter. Hertil kan f.eks. komme betaling af advokat, tandlæge, særlige hjælpemidler, håndkøbsmedicin osv. Enkelte bruger en del af deres indtægt til at betale udgifter til en bolig udenfor asylcenteret. Indtægten såvel som behovene spænder derfor vidt og afhænger af alder, om det er familier med børn osv. Specielt de unge taler om det at have penge til ordentligt tøj som vigtigt for deres identitet, de fleste har en mobiltelefon, og mange er rygere. En yngre afvist asylansøger siger, at hun med sin indtjening fra arbejde kan tillade sig ting, hun ikke har kunnet før, som f.eks. cafébesøg, og i det hele taget kan gøre noget af det, hun holder af Selvværd Behovet for en indtægt hænger også sammen med graden af selvværd. Materialet viser, at der hos mange afviste asylansøgere er et stærkt generelt ønske om at klare sig selv og råde over egen indtægt. Flere udtrykker en følelse af uværdighed i forhold til at være passive modtagere af ydelser. De vil gerne være selvforsørgende og selvforvaltende og i øvrigt bidrage til samfundet. Afviste asylansøgeres hverdag er præget af modtagelsen af en række ydelser. Denne modtagerposition er tydeligvis belastende for flere og bliver gradvist mere og mere belastende, som tiden går. Udtalelser lyder: Vi skal hele tiden tigge om ting, just a little more. En anden siger folk møder os hele 83

84 Arbejde tiden med medlidenhed, som nogen der kommer fra Sandholm, som det er synd for. De ønsker at hjælpe, men jeg bryder mig ikke om det. Der kom en gang nogen med legetøj til mine drenge, men det var ikke rart, for jeg vil gerne selv kunne give børnene noget. En tredje siger: Don t give this free money, it makes me lazy, it makes me stupid, I want to work. At have noget at foretage sig udenfor asylcenteret er også en af begrundelserne for at ønske at arbejde. Udsagnene lyder bl.a.: Jeg bliver nødt til at komme ud af Center Sandholm, jeg bliver skør af at være her hver dag, I loose my mind and my power [når jeg ikke laver noget] og jeg har meget energi, hvorfor skal jeg ikke bruge den, jeg kan arbejde, jeg er stærk, jeg er glad for at tage med bussen, glad for kollegaerne og for at lave sjov, det er ikke et liv at sove, se fjernsyn og spille kort. (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR). Flere kvinder udtrykker, at det er uvant for dem, at mændene opholder sig i husholdet hele dagen. De peger i den forbindelse på, at hvis mændene havde arbejde, ville det betyde en klarere opdeling mellem arbejde og fritid, og hverdagen ville have mere struktur. En kvinde siger f.eks. om sin mand, der sover meget dårligt om natten og går sent i seng: Hvis han havde et arbejde, var det bedre, for så var han træt om aftenen At have et normalt liv En del afviste asylansøgere kæder det at have arbejde sammen med det at have et normalt liv og det, de kalder at være et rigtigt menneske. Mange har været vant til at arbejde i deres hjemlande, og flere af dem har længerevarende uddannelser bag sig. 74 De føler sig tvunget til lediggang og ønsker at bruge deres kompetencer, eller bare have formel beskæftigelse. Udtalelser i denne sammenhæng lyder: Leve livet, det betyder at arbejde og handle. Mad og sove er ikke et liv, det er ikke at leve - Det er jo ikke et menneskeligt liv man lever her. Det man laver er at spise og sove, og så er der problemerne Jeg mener, at man ikke føler, at man er et menneske. Man kan ikke gå på arbejde eller i skole på normal vis. Man er isoleret. Vi har ikke nogen rettigheder. Vi kan ikke rigtigt leve. Vores liv er Sandholm. Det er meget begrænset. Når de afviste asylansøgere skal beskrive de begrænsninger, de er underlagt ved ikke formelt at kunne arbejde, og derfor for nogles vedkommende har en meget lav levestandard, udtaler flere, at de har følelsen af blot at over- 74) Enkelte asylansøgere venter på svar på ansøgning om opholdstilladelse igennem jobkortordningen. Andre asylansøgere har en videregående uddannelse, men ikke en af de uddannelser, der falder ind under jobkortordningen. 84

85 leve, at de ikke føler sig som mennesker men, for nogles vedkommende, føler sig som dyr. En afvist asylansøger siger: Jeg vil gerne leve, jeg vil gerne arbejde, gifte mig jeg vil gerne leve som et menneske her lever man som et dyr de spiser og sover ligesom os vi har ikke nogle rettigheder, vi føler os ligesom statsløse det her er et åbent fængsel. Arbejde En anden siger: Vi har været her syv år, men fem år i Sandholm. Vi kom uden noget som helst. Det har været som at leve som et dyr. Hvis jeg havde opholdstilladelse, så ville jeg have lært sproget, jeg ville have været i praktik. En udvisningsdømt siger, at han ikke vil kunne udholde de begrænsninger, han er underlagt i længden, og udtaler: I Sandholm er det en helt anden måde at leve på, du har bare mad og en seng og så selvfølgelig 100 kr. Du får mad, så du ikke dør af sult. At kunne arbejde betyder således meget for de afviste asylansøgere. At arbejde handler ikke kun om indtægt, men også om livskvalitet. Når nogle afviste asylansøgere anvender dyremetaforen, når de skal beskrive deres situation, er det typisk, når de taler om de begrænsninger, de oplever af deres rettigheder og dermed også af deres livskvalitet. De beklager det meget begrænsede handlerum, marginaliseringen og den trivialitet og mangel på variation i hverdagen, de oplever. Herudover peger de på, at de ikke har haft mulighed for at udvikle sig i løbet af deres ophold i asylcentrene. Livskvalitet knyttes således både til en højere levestandard med flere materielle goder, større udfoldelsesmuligheder og til aktiv deltagelse i samfundet, og her indgår arbejde som et vigtigt aspekt Opsummering Materialet viser, at på trods af at afviste asylansøgere ikke har tilladelse til at arbejde, arbejder mange alligevel. Lønnen er oftest meget lav og vilkårene dårlige. Samtidig viser undersøgelsen, at det at arbejde er meget vigtigt for mange. Det er dels en måde at sikre en supplerende indkomst på, dels en selvopretholdelsesstrategi, der bidrager til den enkeltes livskvalitet Menneskeretlige betragtninger Retten til arbejde er omtalt i FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, artikel 6, og skal gennemføres uden forskelsbehandling. I princippet har alle også afviste asylansøgere de rettigheder, som konventionen garanterer, og nyder derfor også den beskyttelse, der følger af retten til arbejde. 85

86 Arbejde ØSKR Artikel 6 1. De i denne konvention deltagende stater anerkender retten til at arbejde, herunder ethvert menneskes ret til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som det selv frit vælger eller påtager sig, og vil træffe egnede foranstaltninger til at sikre denne ret. 2. De skridt, en deltager i denne konvention skal tage for at opnå den fulde virkeliggørelse af disse rettigheder, skal omfatte teknisk vejledning og erhvervsvejledning såvel som uddannelsesprogrammer og fremgangsmåder til opnåelse af en støt økonomisk, social og kulturel udvikling samt fuld og produktiv beskæftigelse under forhold, der tilsikrer den enkelte politisk og økonomisk frihed. Artikel 6 foreskriver, at staterne anerkender ethvert menneskes ret til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som det selv frit vælger eller påtager sig. Staterne forpligter sig endvidere til at træffe egnede foranstaltninger til at sikre denne ret. Gennemførelsen af bestemmelsen skal ske efter princippet om progressiv realisering, som er beskrevet ovenfor i kap En del af denne forpligtelse er udmøntet i artikel 6. stk. 2, som bl.a. nævner teknisk vejledning og uddannelse som midler til at opnå den fulde virkeliggørelse af retten til arbejde. Heri ligger ikke en egentlig garanti om arbejde til alle, men derimod en pligt for staten til at føre en politik, der sigter mod rettens fulde virkeliggørelse. Selv om der i princippet gælder en ret til arbejde, kan der indføres begrænsninger i adgangen til arbejde for så vidt dette er foreneligt med disse rettigheders art og udelukkende tjener til at fremme almenvellet i et demokratisk samfund. 75 Afviste asylansøgere er underkastet væsentlige begrænsninger i deres adgang til at skaffe sig arbejde. Derimod har de i en vis udstrækning adgang til teknisk vejledning og udannelsesprogrammer, fx Røde Kors egne kurser og kompetencegivende uddannelser i andet regi. Som det fremgår af undersøgelsens empiriske del ovenfor har adgang til og udførelse af arbejde afgørende betydning for afviste asylansøgeres selvforsørgelse, men i høj grad også for oplevelsen af selvopretholdelse og selvværd. Retten til arbejde er således knyttet til realiseringen af andre rettighe- 75) Se herved ØSKR, artikel 4. 86

87 der, fx retten til sundhed og tilstrækkelig levefod. Den, der kan forsørge sig selv gennem arbejde, har bedre muligheder for at opnå en række goder, mens afviste asylansøgere må leve af begrænsede sociale ydelser og derfor udsættes for yderligere marginalisering. Det udgør dog ikke en krænkelse af retten til arbejde, men er en faktor, der må tages i betragtning ved en samlet vurdering af de pågældendes forhold. Arbejde Undersøgelsen viser, at mange afviste asylansøgere søger sort arbejde udenfor det regulerede arbejdsmarked på grund af presset for at øge indtjeningen til familiens underhold. Dette arbejde udføres i langt de fleste tilfælde under ugunstige løn- og arbejdsvilkår og under forhold, som er uden den kontrol, der sædvanligvis udføres af myndigheder og fagforeninger. Tilknytningen til det sorte arbejdsmarked er således med til at bringe den pågældende i en forstærket udsat position. Udover at give anledning til en række personlige konsekvenser, betyder det sorte arbejde, at arbejdsvilkår og forhold ikke altid opfylder internationale standarder, herunder rimelig løn og samme vederlag for arbejde af samme værdi. Endvidere foreskriver bestemmelsen blandt andet, at arbejdstagerne skal have sikre og sunde arbejdsforhold, herunder hvile, fritid og rimelig begrænsning af arbejdstiden samt regelmæssig ferie med løn, såvel som vederlag for søgnehelligdage, hvilket ikke altid er tilfældet, når de pågældende påtager sig sort arbejde. 87

88 Uddannelse Kapitel 7. Uddannelse Afviste asylansøgere har ret til interne Røde Kors kurser og ekstern kompetencegivende undervisning. Det har personer på tålt ophold også. Udviste ved dom har imidlertid kun ret til henholdsvis Røde Kors kurser og kompetencegivende undervisning såfremt de samarbejder om deres udsendelse, hvilket de personer, der er i fokus i denne udredning ikke gør. Ret til undervisning er således fælles for alle afviste asylansøgere, bortset fra personer dømt til udvisning, der ikke samarbejder. 76 Rammerne for Røde Kors undervisningen er fastsat af Integrationsministeriet i bekendtgørelse nr. 622 af 30. juni Røde Kors varetager den interne undervisning og aktivering, mens den eksterne undervisning varetages af forskellige uddannelsessteder i Danmark, men primært formidles af Røde Kors. 77 I det følgende vil det blive gennemgået, hvilke fag der tilbydes, samt hvordan undervisningen foregår i praksis og opleves af de enkelte Interne kurser Røde Kors gennemfører undervisning i dansk som andetsprog, engelsk, og PC samt ungeundervisning for de årige. Ungeundervisningen omfatter undervisning i dansk som andetsprog, engelsk, matematik og samfundsorientering. Undervisningen foregår bl.a. i Røde Kors-huset på Frederiksberg. Alle afviste asylansøgere over 21 år, har ret til at deltage i en- 76) Rammerne for Røde Kors undervisningen er fastsat af Integrationsministeriet i bekendtgørelse nr. 622 af 30. juni ) Det følgende afsnit om Røde Kors undervisning bygger på besøg i Røde Kors-huset på Frederiksberg samt interviews med Røde Kors lærere og elever på Røde Kors-huset i september I afsnittet påpeges en række problemområder i forhold til læringsmiljø, tilrettelæggelse af og indhold i undervisning. Ved en efterfølgende samtale i september 2008 forklarer Røde Kors, at nogle af de omtalte problemer bl.a. kan tilskrives ledelses- og samarbejdsproblemer samt en generel omstrukturering, herunder flytning af skolen fra Christianshavn til Frederiksberg. Røde Kors oplyser samtidig, at skolen er i en udviklingsproces, og at der siden september 2007 er gjort en række tiltag til forbedring. Nogle af de vigtigste skal her kort nævnes: Indførelse af vejledende modultests i lighed med tests, der anvendes på sprogcentre og diplomer for bestået modultest. Større grad af niveauinddeling og bedre visitering for at undgå for stor spredning niveaumæssigt på holdene, opkvalificering af lærere samt opfølgning på fravær fra klasserne. Røde Kors oplyser endvidere, at de er i dialog med Rigspolitiet om ændring af tidspunkter for meldepligten, så den ikke griber ind i undervisningen. 88

89 gelskundervisning (ca. ti lektioner om ugen) og tage PC-kørekort, og alle mellem 17 og 21 år har ret til ungeundervisning. Personer med udvisningsdom har som nævnt ikke denne ret, med mindre de samarbejder om udsendelse. 78 Kun enkelte afviste asylansøgere har ret til danskundervisning. Røde Kors-skolen på H.C. Ørstedsvej har i alt ca. 150 asylansøgere som elever, hvoraf under en tredjedel er afviste asylansøgere. 79 Uddannelse Dansk som andetsprog Som udgangspunkt har afviste asylansøgere over 21 år ikke ret til at blive undervist i dansk som andetsprog. Imidlertid er der dog enkelte tilfælde, hvor danskundervisning tillades. Der er mulighed for at få danskundervisning af bl.a. psykosociale grunde, eller hvis den afviste asylansøgeres uddannelse er på positivlisten (liste over stillinger, der normalt berettiger til opholdstilladelse). Der er herudover mulighed for danskundervisning for de afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejse, og hvor det skønnes, at danskundervisning er nødvendig, for at de enkelte vil kunne starte selvstændig virksomhed eller opnå beskæftigelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. 80 I praksis er det meget få afviste asylansøgere, der opfylder ovennævnte kriterier, og antallet af afviste asylansøgere, der modtager kurser i dansk, er derfor meget lavt. Ifølge oplysninger fra Røde Kors var der i skoleåret afviste asylansøgere, der modtog danskundervisning. En del afviste asylansøgere udtrykker beklagelse over ikke at kunne blive undervist i dansk, og mange reagerer ved at søge alternative undervisningsmuligheder, såsom forskellige former for frivillig undervisning, inklusiv den frivillige undervisning Røde Kors er med til at organisere på asylcentrene. En del af de afviste asylansøgere, der har opholdt sig flere år i Danmark, taler mere eller mindre godt dansk og nogle af dem, der har været i Danmark i endnu længere tid, taler sproget godt. Der er imidlertid også en del, der ikke taler sproget særligt godt, eller næsten intet dansk kan, også selv om de har været i Danmark i lang tid. Flere af de afviste asylansøgere, der trods 78) Denne undtagelse gælder i alle forhold i den følgende tekst hvor afviste asylansøgere anvendes som fællesbetegnelse. 79) Tallet stammer fra september 2007, hvor interviewene blev gennemført i Røde Kors-huset. Det samlede tal er nu på 300, mens antallet af afviste asylansøgere ikke er steget.) 80 Bemærkninger i lovforslag nr. 218 af 16. maj 2007 (Kontraktordning for afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejse) 89

90 Uddannelse en lang opholdsperiode i landet taler et meget begrænset dansk, udtrykker dels flovhed over det, dels frustration. Manglen på danskkundskaber betyder for nogle af dem begrænset kontakt med danskere, og begrænsede kontakter udenfor centrene i det hele taget. En mor med en søn i dansk skole siger: We need contact with other Danish people. I don t like to go outside the center. We get to know Danish people through my son [fra skolen] I feel ashamed that I cannot talk Danish. (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR) Ungeundervisning Afviste asylansøgere mellem 17 og 21 år kan deltage i et kursusforløb på tyve lektioner ugentligt. Undervisningen foregår på dansk og indeholder bl.a. dansk som andetsprog, samfundsorientering, matematik, engelsk og PC kørekort. Undervisningen er ikke kompetencegivende. Ifølge en aftale om vilkårsforbedring for bl.a. afviste asylansøgere, der blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti i starten af 2008, er det imidlertid besluttet at styrke undervisningen for de årige. Undervisningen skal udvides til yderligere at omfatte IT og fremmedsprog. Vægten er lagt på netop disse fag, fordi de skønnes at ville være de mest gavnlige ved tilbagevenden til hjemlandet. 81 Udover styrkelsen af undervisningen internt i Røde Kors vil unge mellem 17 og 21 år ifølge aftalen få mulighed for at deltage i en ungdomsuddannelse, herunder gymnasie- og skolepraktikforløb, som led i en erhvervsuddannelse, såfremt deres danskkundskaber er tilstrækkelige. Aftalen har bl.a. betydet, at Røde Kors har måttet udvide skolens kapacitet fra to til fem ungeklasser Omsorgsundervisning Udover undervisningen i Røde Kors-huset organiserer Røde Kors også det, man kalder omsorgsundervisning. Omsorgsundervisningen foregår på Center Kongelunden og i Center Avnstrup og er målrettet de beboere, der af forskellige årsager ikke kan deltage i undervisningen i Røde Kors-huset, typisk på grund af psykiske problemer. Omsorgsundervisningens primære formål er at give bl.a. afviste asylansøgere meningsfulde aktiviteter i hverdagen og støtte dem i at få hverdagen til at fungere og om muligt motivere dem til at deltage i undervisningen 81) Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, notat 16. januar Faktaark aftale om vilkår for asylansøgere. 90

91 i Røde Kors-huset. Undervisningen kan indeholde alt fra ture ud af huset og praktiske aktiviteter til teoretisk belysning af et bestemt emne. Indholdet er afhængigt af de ønsker, der er blandt eleverne, elevernes forudsætninger og lærernes idéer. Omsorgsundervisningen bærer præg af at henvende sig til elever med svære mentale problemer og af deraf følgende lav forudsigelighed med hensyn til undervisningens forløb. Omsorgsundervisningen har kun et begrænset deltagerantal. 82 Uddannelse Begrænsninger i forhold til de interne kurser Hvis man ser på det interne undervisningsudbud, er viften af forskellige fag reelt begrænset, især for afviste asylansøgere over 21 år. Udover dansk som andetsprog, som bliver tilbudt til relativt få afviste asylansøgere, kan afviste asylansøgerne over 21 år kun vælge mellem PC-kørekort og engelsk. Niveauet i engelsk svarer på højeste niveau maksimalt til det, der ville svare til første gymnasieår. Der er flere afviste asylansøgere, der har gode kompetencer i engelsk i forvejen, og nogle har engelsk på studentereksamensniveau, bl.a. afviste asylansøgere fra visse afrikanske lande. Afviste asylansøgere med højt niveau i f.eks. engelsk vil således reelt kun have PC-kørekort som mulighed, og i få tilfælde dansk som andetsprog. De interne tilbud har indtil videre været de samme, så hvis man som afvist asylansøger opholder sig en årrække i Danmark, vil Røde Kors udbud ikke være tilstrækkeligt. Røde Kors erkender denne begrænsning i de interne tilbud, og en lærer udtaler i den forbindelse: Når man har prøvet de forskellige tilbud nogle gange, så gider folk ikke rigtig længere. Hvis man ser på, hvem der reelt deltager i de interne kurser, er langt den overvejende del af kursisterne da også asylansøgere, der har været i Danmark i kortere tid, og typisk endnu ikke afviste asylansøgere. Bortset fra PC-kørekort er de forskellige undervisningstilbud ikke kompetencegivende og følger ikke et egentligt pensum. Der findes ingen dokumentation af indholdet af undervisningen, og der gives ikke diplomer. Således adskiller tilrettelæggelsen af undervisningen sig fra de standarder, der er i de kommunale sprogcentre eller på Voksen Undervisningscentre (VUC). Undervisningen er ikke tilrettelagt langsigtet og bærer præg af lærerens idéer og elevernes ønsker, forudsætninger og behov. Ifølge Røde Kors er det 82) Da intervieweren deltog i omsorgsundervisningen på Center Kongelunden var der mellem fire og fem kursister til stede. Røde Kors oplyser, at der gennemsnitligt er 15 deltagere pr. undervisningssted. 91

92 Uddannelse ikke kun det faglige indhold i undervisningen, der er det afgørende, men det er også vigtigt at de afviste asylansøgere skal have indhold i hverdagen og få dagen til at gå på en fornuftig måde. En Røde Kors lærer siger f.eks.: Det er selvfølgelig rart, hvis de lærer noget, men det er ikke det vigtigste, og Jeg har ikke en slutmålsætning. Folk ville synes jeg var gal, hvis jeg talte med dem om, hvad vi skulle lave efter jul. Jeg kan godt tænke 14 dage frem, men ikke længere. Den langsigtede planlægning forhindres bl.a. af det kontinuerlige indtag af nye kursister og den deraf afledte skiftende sammensætning i klassen. Nye kursister tages potentielt set ind hver uge året igennem, mens andre stopper undervisningen på tilfældige tidspunkter, afhængigt af om de skal skifte center, står overfor snarlig udrejse eller f.eks. i en periode bliver frihedsberøvet. Flere pointerede, at det løbende indtag og den jævnlige udskiftning af elever i klassen var meget frustrerende. De oplevede mange gentagelser og ofte mangel på fremdrift i undervisningen. Flere gav udtryk for, at undervisningen gik i ring, og påpegede i den forbindelse, at de hyppige centerskift vanskeliggjorde progression i læringen. Centerskiftene medførte afbræk i indlæringen og pga. mangel på struktur i undervisningen, f.eks. ved modulopdeling, desuden ofte mangel på kontinuitet og/eller gentagelser. Udover, at sammensætningen på holdet løbende ændres, er tilslutning til undervisningen i nogle tilfælde svingende og uregelmæssig. En vurdering fra en engelsklærer på skolen er, at kun ca. halvdelen af hendes kursister møder op hver gang. En af de problemstillinger, der ydermere er knyttet til Røde Kors-undervisningen, er ifølge Røde Kors selv, at niveauinddelingen ikke er klarere. På sprogcentrene gælder det f.eks., at der er et statsstyret kontrolsystem med 18 indplaceringsniveauer. En sådan niveaudeling gør sig ikke gældende i Røde Kors-undervisningen, og der er derfor stor niveauspredning på holdene. Indenfor Røde Kors egne rækker er der en del kritik af undervisningen. En Røde Kors-ansat mener f.eks., at hvis kvaliteten af undervisningen var bedre, ville det være lettere at fastholde de enkelte på holdene, og flere ville møde op. En anden lærer mener, at man bør overveje at kalde undervisningen en aktivitet i stedet for. Som begrundelse giver hun mangel på tests, struktur og kontrol og implikationerne heraf for undervisningens kvalitet. Hun siger endvidere: Det, vi kører her, er i nogle tilfælde nul undervisning. Vi forsøger at favne bredt, men ender med at lave nul undervisning. Den gamle ledelse havde f.eks. fået idéen om, at nu, da praktikdansk og fremrykket dansk var to små hold, så kunne man lige så godt slå dem sammen, men det kan man ikke. [For 92

93 der er alt for stor forskel på deres niveau].(bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR) Et vanskeligt læringsmiljø Samtaler med flere Røde Kors-lærere viser, at de står overfor store udfordringer i forhold til den målgruppe, undervisningen er rettet imod og de ressourcer, der er tildelt. En Røde Kors-ansat siger f.eks. om nogle af de udfordringer, de møder i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen: Der er meget få lærerressourcer her på skolen. Der kan godt sidde traumatiserede på et hold. De fleste her har PTSD [post traumatic stress disorder] i et eller andet omfang. Ude i sprogcentrene ville det være tre til fire på et hold, nogen gange ene-undervisning Der er mange, der af den grund ikke lærer ret meget. På grund af de problemstillinger flere på holdene står overfor, kan der f.eks. være brug for at tale personlige ting igennem i undervisningsregi. En Røde Kors-lærer siger f.eks.: Det er meget svært at have et målrettet forløb. Folk sidder og fortæller nogle forfærdelige ting, så det kan være svært at opretholde en koncentration. (Bemærkninger i kantet parentes indsat af IMR). Uddannelse At vilkårene for læring er vanskelige, bekræftes af manges udsagn. Flere af de afviste asylansøgere, der deltager i undervisningen i Røde Kors-huset, beretter således f.eks. om koncentrationsproblemer. Både på grund af den generelt usikre situation, de er i her i Danmark, og på grund af tidligere oplevelser. K. fra ungeklassen siger: Når jeg er i klassen, så har jeg det ikke altid så godt. Jeg sidder bare og tænker og er bange. Når jeg hører om nogle, der er taget tilbage, bliver jeg bange Der er imidlertid også andre grunde til, at forudsætningerne for læring ikke altid er optimale. De afviste asylansøgere peger på forhold som uro i klasserne, mangel på respekt for mødetider og mangel på kontinuitet i det hele taget. D., der går i ungeklassen, siger: Der er ikke ro i klassen. Der er nogen, der ikke tager undervisningen særligt alvorligt. Det er rigtig svært at lære noget. Der er for meget uro, og der bliver lavet for meget sjov. Flere afviste asylansøgere påpeger, at fraværet af struktur og pensum samt den manglende mulighed for at få et kompetencegivende diplom eller en eksamen er medvirkende til, at mange afviste asylansøgere ikke tager undervisningen så alvorligt og ikke sørger for at møde regelmæssigt op eller 93

94 Uddannelse møde til tiden. En elev, der nu går på en frisørskole og er rigtigt glad for det, ser tilbage på Røde Kors-undervisningen og siger: Lærerne på Røde Kors presser ikke eleverne de stiller ikke nogle krav hvis jeg var lærer, ville jeg være hård hvis man kommer for sent, siger de ikke noget, de giver aldrig lektier for. Man går i samme klasse med folk, der lige er kommet til Danmark, jeg har været her tre år, jeg kan godt tale dansk, man gider ikke lære alfabetet igen og igen En anden problemstilling, der knytter sig til læringsmiljøet, er, at Røde Korssystemet opleves som en lukket cirkel bestående af Røde Kors-center og Røde Kors-skole. Flere foretrækker at uddanne sig udenfor Røde Kors-systemet for ikke altid kun at omgås folk med samme slags problemer og fra samme miljø, men derimod få større kendskab til det omgivende samfund. En afvist asylansøger, der bor privat, siger om behovet for at være uden for Røde Kors-regi: We are in a negative environment. We only talk about our case, about being deported and this creates fear. When I come here in the morning [til Røde Kors-skolen] I change. I leave home with a free spirit, but when I come here, I start to think about the problems. (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR). Udsagnene fra lærere såvel som elever og interviewernes observationer viser således, at den interne Røde Kors-undervisning har en del begrænsninger i forhold til udbudsmængde, kvalitet og læringsmiljø. Det er tydeligt, at de afviste asylansøgere ønsker at supplere Røde Kors kurser med egentligt kompetencegivende undervisning. Forskellige muligheder for uddannelse udenfor Røde Kors regi, og hvordan de opleves, vil blive belyst i det følgende Ekstern uddannelse Ekstern praktik Afviste asylansøgere kan komme i ekstern praktik, hvis de samarbejder om udrejse med politiet, er mulige kandidater til jobkortordningen eller har en psykisk lidelse. Røde Kors arrangerer eksterne praktikforløb i mange forskellige brancher, f.eks. i bygge- eller levnedsmiddelbranchen, hos frisører og indenfor det pædagogiske område. Forløbene skal ifølge loven være ulønnede og kan strække sig over en periode fra 13 uger til max. 26 uger. For at gælde som praktik, skal en kontrakt indgås med det pågældende praktiksted, og der skal være et uddannelseselement i forløbet. 94

95 Ifølge tal fra Røde Kors var der i maj 2008 ca. 25 i ulønnet praktik, primært indenfor butik og service. Brugen af ekstern praktik er således begrænset. Dette skyldes dels, at kriterierne for at benytte tilbuddet er meget stramme. Især det kriterium, at den afviste asylansøger skal samarbejde med politiet, gør, at ekstern praktik er en rettighed, hovedparten ikke benytter. Herudover gælder det, at flere afviste asylansøgeres niveau i dansk ikke er højt nok til, at Røde Kors kan skaffe dem praktikpladser. Uddannelse Eksterne kurser Som led i et samarbejde med kommunen har Røde Kors f.eks. fået tilbudt maksimum 15 pladser på Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration (CBSI) afhængigt af, hvor mange tilmeldinger, der ellers er på produktionsskolen. Det er kun afviste asylansøgere, der kan deltage i skolens kurser. Der tilbydes kurser i f.eks. hygiejne og rengøring, og disse kurser er ikke kompetencegivende Anden kompetencegivende undervisning I bekendtgørelsen af 30. juni 2003 hed det, at afviste asylansøgere ikke havde ret til ekstern undervisning. Dette vilkår blev imidlertid lempet i ændringsbekendtgørelse nr. 882 af 21. august Af denne bekendtgørelse fremgår det, at afviste asylansøgere nu kan deltage i ekstern undervisning udenfor Røde Kors regi. Dog foregår den konkrete formidling af potentielle uddannelsessteder i Røde Kors regi. Røde Kors har kontakt til forskellige steder, såsom VUC, en frisørskole og forskellige tekniske skoler. Ifølge Røde Kors var ca. 40 i maj 2008 i gang med eksterne uddannelsesforløb, heraf var 12 i gang med en et-årig frisøruddannelse, og ni gik på VUC, hvor de tog henholdsvis 9. klasse og HF. Herudover var ganske få i gang med en længerevarende, videregående uddannelse Af udlændingeloven fremgår det ikke, hvem der er ansvarlig for afholdelsen af udgifter i forbindelse med den eksterne uddannelse. Røde Kors opererer med en budgetramme på ca. en million danske kroner, men forlader sig også på, at uddannelsesinstitutioner giver enten friplads eller nedslag i prisen. Budgetrammen er ikke stor nok til, at de afviste asylansøgere, der i henhold til loven gives mulighed for at få en uddannelse i Danmark, reelt kan få det. Den begrænsede budgetramme betyder i nogle tilfælde, at de blot får afslag eller bliver bedt om at vente til et nyt budgetår. Herudover kan budgetrammen få den betydning, at de kun delvist kan få finansieret deres uddannelsesforløb, f.eks. enkelte semestre, uden at kunne være sikre på, at der er finansiering til, at de kan afslutte et uddannelsesforløb (se f.eks. box 7.2.B). 95

96 Uddannelse BOX 7.2.A Økonomiske begrænsninger ift. videregående uddannelse IMR talte med en af de få afviste asylansøgere, der er i gang med en videregående uddannelse. Han har været otte år i Danmark og har gået to år på en teknisk skole, hvilket kvalificerede ham til en plads på en videregående uddannelse. Han er blevet optaget på den videregående uddannelse og har fået betalt ét semester af Røde Kors. Han mangler dog endnu fire semestre for at færdiggøre uddannelsen, og dem har han ikke fået lovning på at kunne gennemføre. Uddannelsen ville give ham adgang til at søge opholdstilladelse med udgangspunkt i jobkortordningen, men han har indtil videre fået oplyst, at de resterende fire semestre ikke kan blive finansieret Frisørskole Et af de populære uddannelsestilbud er en et-årig frisøruddannelse, som finder sted på en frisørskole. Frisørskolen har igennem årene både tilbudt fripladser og reducerede priser. Frisøruddannelsen består af fem moduler, der skal bestås enkeltvis, og en afsluttende eksamen bestående af fire praktiske prøver og en teoretisk prøve. Selvom uddannelsen på frisørskolen kun er et-årig, inden for frisørfaget den kortest mulige, og således ikke giver adgang til de mest eftertragtede frisørjobs i Danmark, var alle deltagende afviste asylansøgere glade for uddannelsen. De lagde vægt på, at den var kompetencegivende, at der var klar struktur, indhold og god disciplin. De var glade for at have danske kunder og tilfredse med frisørskolens meget konkrete og resultatorienterede tilgang. Herudover betyder det åbenlyst noget for mange, at de indgår på lige fod med danskere. BOX 7.2.B Oplevelser af at gå på frisørskolen Udtalelser lyder: Her på frisørskolen føler jeg mig som et rigtigt menneske her er der ikke forskel jeg har oplevet, at jeg faktisk nogle gange er bedre end danskere jeg møder en masse mennesker, jeg har personlige kunder, og jeg har ikke tid til at tænke på problemer. Når folk spørger, hvor jeg kommer fra, siger jeg Roskilde jeg vil bare glemme, at jeg er asylansøger bare leve lidt for mig selv En anden siger: Frisørskolen giver mig mulighed for at følge en normal uddannelse. Jeg får et diplom jeg kan bruge det overalt jeg føler mig som en normal dansker jeg gør noget for mig selv, Det er rigtig dejligt at gå på frisørskole, vi har det rigtig 96

97 godt jeg har mødt en masse mennesker på centeret sidder man bare og ser TV og tænker på fremtiden, man lever ikke i nuet Jeg kan godt lide at gøre folk glade, når de siger wauu, når de ser deres hår, så bliver jeg rigtig glad jeg vil gerne starte en salon og hjælpe min mor vi har mistet en masse penge alle ønsker at få et diplom og starte en frisørsalon op Uddannelse Her er du et almindeligt menneske, her får du en følelse af, at man kan, at man er god man får at vide, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert på Røde Korsskolen får man hele tiden sympati, de spørger hele tiden, det ønsker jeg ikke, jeg vil bare være et almindeligt menneske. Her snakker vi ikke om asyl-ting, det er en forretning, her lærer vi ting, det kan jeg meget bedre lide De positive udtalelser fra de afviste asylansøgere på frisørskolen indikerer, hvad det betyder at være i gang med en uddannelse. Flere havde ikke oprindeligt frisørskolen som deres prioritet, men har alligevel været glade for at være på skolen og opfatter det som meningsfuldt og brugbart også selvom de ikke kan påtage sig et formelt arbejde som frisør bagefter. De oplever uddannelsen som en kærkommen kontrast til Røde Kors interne kurser og peger her især på, at uddannelsen er kompetencegivende, at det har konsekvenser, hvis man ikke møder op, at det er et blandet miljø med danskere, og at man kan distancere sig fra rollen som afvist asylansøger i løbet af dagen og være på linje med almindelige danskere Begrænsninger i praksis Udover de budgetmæssige begrænsninger i forhold til uddannelsesmulighederne i praksis, der blev nævnt indledningsvist, er der begrænsninger af mere administrativ karakter og begrænsninger, der hænger sammen med de enkeltes status i øvrigt. F.eks. kan det, at afviste asylansøgere ikke har et CPR-nummer, betyde, at de ikke kan blive optaget på en uddannelsesinstitution. Nogle uddannelsesinstitutioner tillader brugen af fiktive CPRnumre for at kunne tage afviste asylansøgere ind, men ikke alle. En anden hæmsko i forhold til gennemførelse af et undervisningsforløb er manglen på tilladelse til at tage lønnet praktik. En del uddannelser, herunder tekniske og håndværksmæssige og f.eks. social- og sundhedshjælperuddannelser, indeholder lønnet praktik, men den må de enkelte ikke tage, netop fordi den er lønnet. Det betyder, at de kun kan gennemføre de indledende uddannelsesforløb, men ikke færdiggøre uddannelsen og få et kompetencegivende bevis. 97

98 Uddannelse Meldepligten er også en hindring for, at afviste asylansøgere kan følge en uddannelse på lige fod med andre. Selvom afviste asylansøgere er inde i et godkendt uddannelsesforløb, både ekstern uddannelse og den undervisning, Røde Kors er ansvarlig for i Røde Kors-huset på Frederiksberg, skal de stadig overholde meldepligten. For bl.a. de afviste asylansøgere, der er tilmeldt det nævnte uddannelsesforløb som frisører, betyder meldepligten, at de må have fri fra undervisning indtil flere gange om ugen. Det samme gælder for afviste asylansøgere i godkendt praktik og for de enkelte afviste asylansøgere, der følger fag på Universitetet. Også her må de afbryde praktikken og undervisningen på de dage, hvor der er meldepligt. Rigspolitiet har givet enkelte uddannelsessøgende, afviste asylansøgere dispensation fra meldepligten. At dette kan lade sig gøre, hvis man ansøger om det, er ingen af dem, IMR har talt med, klar over. Dispensationer er således meddelt, uden at andre afviste asylansøgere er blevet gjort bekendt med, at muligheden eksisterer, og de enkelte tilfælde har derfor heller ikke dannet præcedens. Fravær på grund af meldepligten kan have betydning for de afviste asylansøgeres evne til at kunne gennemføre en uddannelse. I forhold til mekanikeruddannelsen betyder meldepligten og det fravær fra undervisningen, den medfører, at de afviste asylansøgere i nogle tilfælde optages på den gren af mekanikeruddannelsen, der er oprettet for danskere med særlige behov. Børnepasningen i Røde Kors regi udgør tilmed et problem for uddannelsesmulighederne. Børnehaven på Center Sandholm er lukket mellem kl. 12 og 13. Det betyder, at forældre med små børn, der ellers gerne ville have deltaget i undervisningen, ikke er i stand til det, fordi børnene ikke kan blive passet i middagsstunden. Røde Kors egen organisering af aktivitets- og pasningstilbud udgør derved også en forhindring. Børnepasningstilbuddet er pr. 1. august 2008 blevet lavet om for at imødekomme denne begrænsning, og det er nu muligt at få børnene passet mellem 12 og 13. Endelig medfører manglende danskkundskaber en begrænsning af de afviste asylansøgeres adgang til det danske uddannelsessystem. Nogle afviste asylansøgere kan pga. mangelfulde sprogfærdigheder på dansk ikke følge undervisningen på tilfredsstillende vis, og hverken leve op til de skriftlige eller de mundtlige krav på de forskellige uddannelser. 98

99 7.4. Opsummering Tal og praksis viser, at kun et begrænset antal afviste asylansøgere deltager i såvel interne Røde Kors-kurser som ekstern undervisning og/eller ekstern praktik. Selvom lovgrundlaget tillader undervisning af afviste asylansøgere i et vist omfang, er der en række begrænsninger af bl.a. administrativ, organisatorisk og budgetmæssig art, der gør, at de færreste afviste asylansøgere reelt kan benytte sig af undervisningstilbuddene. Herudover er der ikke tilstrækkeligt samarbejde mellem de forskellige myndigheder, f.eks. i form af fritagelse fra meldepligten, hvis man samtidig deltager i et uddannelsesforløb, eller tilladelse til at tage lønnet praktik, hvis den er en del af et godkendt uddannelsesforløb. Uddannelse Samtidig med alle begrænsningerne viser undersøgelsen, at de afviste asylansøgere, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse, er glade for det. Det betyder noget for deres kompetencer, for deres selvværd og for deres oplevelse af fremtidsudsigter og er således meget positivt for deres situation i Danmark, såvel som givende i forhold til eventuel tilbagevenden til oprindelseslandet Menneskeretlige betragtninger Retten til uddannelse er fastlagt i FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i artikel 13. Som konventionens øvrige rettigheder gælder den for alle personer indenfor statens jurisdiktion, men kan begrænses med henvisning til en samfundsmæssig interesse, og når det er nødvendigt og proportionalt. ØSKR artikel 13, stk De i denne konvention deltagende stater anerkender enhvers ret til uddannelse. De er enige om, at uddannelsen skal tage sigte på menneskets fulde personlige udvikling og erkendelse af dets værdighed samt på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. De er endvidere enige om, at uddannelsen skal gøre det muligt for alle at gøre en nyttig indsats i et frit samfund, at medvirke til forståelse, fordragelighed og venskab mellem alle nationer og alle racegrupper, etnologiske grupper eller religiøse grupper og at fremme De forenede Nationers arbejde for fredens opretholdelse. 99

100 Uddannelse Retten til uddannelse anses som et middel til at opnå andre menneskerettigheder. Uddannelse er således en betingelse for, at mennesker kan løfte sig selv ud af fattigdom og blive i stand til at deltage på lige fod i samfundslivet. Uddannelse er endvidere en betingelse for, at et samfund kan beskytte svage grupper. 83 Generelt om statens forpligtelse til at sørge for undervisning har FN komitéen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder bemærket, at den undervisning, der skal udbydes (availability), skal være tilgængelig (accessibility), den skal have et vist fagligt niveau (acceptability), og endelig skal den løbende kunne tilpasses den enkeltes behov og formåen (adaptability). 84 Artikel 13 indeholder en særlig bestemmelse om de forskellige former for undervisning på mellemtrin, herunder teknisk og faglig undervisning. Sådanne undervisningsudbud skal efter bestemmelsen gøres alment tilgængelige ved alle dertil egnede midler og i særdeleshed ved gradvis indførelse og gratis undervisning, jf. artikel 13 (2)(b). En tilsvarende bestemmelse foreskriver, at højere undervisning skal gøres ligeligt tilgængelig for alle på grundlag af evner, ved alle dertil egnede midler og i særdeleshed ved gradvis indførelse af gratis undervisning. Som undersøgelsen viser, oplever mange af de interviewede afviste asylansøgere, at meningsfulde undervisningstilbud bidrager til øget glæde og trivsel. Undersøgelsen viser dog også, at det af FN Komitéen udtrykte princip om fagligt niveau og individuel tilpasning af undervisningsniveau i praksis ikke sikres med det nuværende system. Efter undersøgelsens afslutning er der dog sket fremskridt i forhold til vilkårene på undersøgelsestidspunktet, idet undervisningen for de årige er udvidet bl.a. med yderligere undervisning i IT og fremmedsprog. Der er således klare indikationer på, at såfremt passende undervisningstilbud skal tilbydes den enkelte, er visse forbedringer nødvendige i de undervisningstilbud, der gives til afviste asylansøgere, fx sikring af kvalitetsniveauet i den interne Røde Kors undervisning og adgangen i praksis til kortere eller længerevarende kompetencegivende uddannelser. 83) Se nærmere herom i General Comment No. 13 om The right to education. 84) Ibid. 100

101 Kapitel 8. Sundhed 8.1. Sundhedsbehandling Ved at spørge de afviste asylansøgere om deres sundhedstilstand, samt gennem samtaler herom med sundhedsfagligt Røde Kors-personale og ved gennemgang af enkelte sygejournaler og sagsakter, 85 har IMR opnået et indtryk af de sundhedsmæssige problematikker, der gør sig gældende. Sundhed IMR s mål med interviewene er primært kvalitativt, nemlig at afdække de problemstillinger, der gør sig gældende, og danne sig et indtryk af de tendenser, der viser sig sundhedsmæssigt for de afviste asylansøgere, og hvordan sundhedstilstanden udvikler sig over tid. I undersøgelsen indgår således ikke en systematisk kortlægning eller medicinsk vurdering af afviste asylansøgeres sundhedstilstand. 86 Interviews, hvor sundhedsmæssige forhold er blevet berørt, er foretaget på alle de asylcentre, IMR har inddraget i udredningen. Der har i sammensætningen af gruppen af interviewede ikke været en særlig vægtning af syge afviste asylansøgere. På Center Kongelunden, som formelt set er det sted, hvor syge afviste asylansøgere indkvarteres, fordi de er mere omsorgskrævende, blev der kun gennemført seks interviews, og Kongelunden er således det sted, hvor interviewerne har talt med færrest afviste asylansøgere (se i øvrigt afsnit 1.4. om metode og datagrundlag). På trods af, at interviewerne har understreget overfor informanterne, at der ingen relation er mellem asylbehandlingen og deres fremlægning af deres sundhedstilstand, samt at deres udtalelser vil blive anonymiseret, er IMR opmærksomt på, at de afviste asylansøgeres udtalelser kan være præget af 85) F.eks. svar fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration på genoptagelse af sager, svar fra Flygtningenævnet, kopi af udtalelser fra speciallæger, Røde Kors-sundhedsjournaler samt skrivelser fra advokater. 86) Trods den store bevågenhed på området, findes der ikke en systematisk lægelig undersøgelse af den sundhedsmæssige tilstand blandt asylansøgere i Danmark, herunder udviklingen over tid. Amnesty International har dog taget de første skridt til at lave en sådan undersøgelse ved i 2007 og 2008 at have undersøgt en række nyankomne asylansøgeres sundhedstilstand. Denne undersøgelse vil om nogle år blive gentaget med de samme personer for at se, hvilke mulige forandringer der er i sundhedstilstanden (Amnesty International 2008). Institut for Folkesundhedsvidenskab har lavet en undersøgelse af udviklingen af det psykiske helbred over tid, men undersøgelsen begrænser sig til børns psykiske helbred (Nielsen, Norredam, Christiansen, Obel, Hilden, Krasnik 2008). 101

102 Sundhed ønsket om at opnå asyl eller et håb om, at IMR på anden vis kan hjælpe dem. For at sikre de nødvendige nuancer i undersøgelsen og undgå en stereotypisering af forholdene har IMR kombineret interviewene med de afviste asylansøgere med andre datakilder, herunder samtaler med sundhedsfagligt personale såvel som med sagsakter. IMR s egne observationer over en fem måneders periode bidrager yderligere til resultaternes validitet. Hertil kommer det forhold, at interviewerne har mødt informanterne i uformelle sammenhænge uden for interviewsituationen, og for nogle informanters vedkommende ydermere har opnået en vis fortrolighed Adgang til sundhedsydelser Afviste asylansøgere i Danmark er ikke omfattet af det danske sygesikringssystem og har derfor ikke adgang til samme sundhedsydelser som andre borgere i Danmark. Dette gælder for afviste såvel som ikke afviste. Afsnittet her beskriver forholdene for sundhedsbehandling i de danske asylcentre. Sundhedsbehandlingen varetages af Røde Kors indenfor retningslinjer udstukket af Udlændingeservice. Betingelserne for behandling er, at den skal være nødvendig, uopsættelig eller smertelindrende for at kunne blive bevilget. 87 Hermed menes en smertebehandling eller behandling, der ikke kan vente, da tilstanden ellers kan indebære ikke ubetydelige risici for varige mén, udvikling af sygdommen eller at tilstanden bliver kronisk. En lægefaglig vurdering skal afgøre, om behandlingen skal iværksættes omgående, eller om den kan vente til efter eventuel opnåelse af opholdstilladelse i Danmark eller til efter tilbagevenden til hjemlandet. Herunder vurderes det, om udlændingen igennem en årrække har levet med det forhold, der søges behandlet, og om der er tale om en forværring af tilstanden. Lægebehandlingen har således begrænsninger, og det vurderes f.eks. i de givne sager om en mindre eventuelt midlertidig behandling kan træde i stedet for en omfattende og dyr behandling. Afviste asylansøgere er således ikke sikret samme ret til behandling af kroniske sygdomme som herboende personer. Udlændingeservice anerkender ikke behandling på privathospital i tilfælde af ventetid på et offentligt hospital. Afviste asylansøgere er således heller ikke omfattet af ventelistegarantier ) Udlændingeservice, Retningslinier for sundhedsbehandling af voksne asylansøgere mv., 20. december ) Ibid. 102

103 Afviste asylansøgere har desuden ikke adgang til behandling på Rehabiliteringscenteret for Torturofre, men kan først eventuelt få en sådan adgang, når de måtte have opnået opholdstilladelse i Danmark. Rehabiliteringscenteret for Torturofre ønsker ikke at indgå i et behandlingsforløb med fare for at forløbet bliver afbrudt i forbindelse med en eventuel udsendelse. Sundhed Når en afvist asylansøger møder i sundhedsklinikken på asylcenteret for at få behandling, bliver det vurderet, hvad der skal foretages. I vurderingen indgår ovennævnte økonomiske overvejelser af, hvem der skal betale sundhedsbehandlingen. Den afviste asylansøger kan ikke komme direkte til konsultation hos lægen i asylcenteret, men skal først have været i konsultation hos en sygeplejerske. Denne vil i samråd med personen vurdere, om konsultation hos lægen er nødvendig. Den enkelte kan dog selv insistere på et møde med en læge, og der vil efterfølgende blive booket en tid. Ofte løses problemet umiddelbart af sygeplejersken med håndkøbsmedicin, ellers bestilles der en tid hos den centertilknyttede læge. Den afviste asylansøger kan ikke, som andre borgere, selv vælge en læge udenfor centeret, men skal benytte asyllægen i Røde Kors-centeret. Hvor ofte lægen er til stede, varierer fra center til center, og hvis asyllægen af en eller anden grund er fraværende, bliver der ikke nødvendigvis henvist til en læge udenfor centeret, men patienterne må vente. På Center Kongelunden var der i den periode, IMR var til stede, en ventetid på to til tre uger for at komme til læge, fordi asyllægen havde været fraværende i nogen tid. Visse sundhedsydelser kan iværksættes af Røde Kors sundhedspersonale uden forud indhentet godkendelse fra Udlændingeservice. Eksempler på sådanne ydelser er lægebesøg, vagtlæge, visse speciallæger, indledende psykologbehandling, smertelindrende tandbehandling op til kr. og jordemoderkonsultation. Ved behov for akut behandling, er det den pågældende Røde Kors-afdeling, der iværksætter nødvendige initiativer som tilkaldelse af ambulance mv. Herefter varetager det almindelige sundhedssystem den videre behandling. Hvis lægen eller det sundhedsfaglige personale vurderer, at en behandling skal foretages udenfor asylcenteret, men ikke er akut, udfærdiger Røde Kors-personalet en ansøgning om dækning af udgifter til behandling indenfor de af Udlændingeservice udstukne retningslinjer. Ifølge Røde Kors selv godkendes langt de fleste af de ansøgninger, der angår fysiske lidelser. Der er dog en række ansøgninger, som ikke går igennem, f.eks. fertilitetsbehandlinger, en del tandbehandlinger og psykoterapi. I stedet for psykoterapi gives som regel medicinsk behandling. 103

104 Sundhed Tandpleje I asylsystemet gøres der også forskel på tandpleje og anden sundhedsbehandling, da der er et prisloft for tandpleje. Hvis en behandling koster over kr., eller hvis en person har brug for yderligere behandling, efter at dette maksimumbeløb er opbrugt, kan der søges herom hos Udlændingeservice. Omfanget af behandlingen fastsættes, ligesom ved anden sundhedsbehandling, ud fra kriteriet om nødvendigt, uopsætteligt og smertelindrende. Dertil kommer, at de afviste asylansøgere selv skal betale for tandbehandlinger så vidt, det er muligt. Resultatet heraf er, at der sjældent foretages forbedringer af tandsituationen, f.eks. indsættes en bro, men at der kun foretages smertelindrende behandling, så som udrykning af dårlige tænder. I særlige tilfælde, hvor en behandling er nødvendig, for at personen skal kunne bevare tyggefunktionen, anses behandlingen af Udlændingeservice for nødvendig og uopsættelig, og den bliver bevilget. De økonomiske beløb, der er til rådighed til tandbehandling, ændres ikke over tid. Det vil sige, at personer, der har opholdt sig i længere tid i Danmark og har været til tandlægen flere gange, typisk vil have opbrugt budgettet og efterfølgende have svært ved at få bevilget tandbehandling Anonymitet Ved en ændring af udlændingeloven i 2005 blev det tilladt Udlændingeservice, uden samtykke fra den pågældende, at indhente oplysninger om den enkeltes helbredsforhold i forbindelse med vurdering af, om humanitær opholdstilladelse er berettiget. 89 Dette er blevet kritiseret af både Den Danske Lægeforening og den danske afdeling af Amnesty International. 90 Lægerne peger i den forbindelse på det problem, at fortrolighedsforholdet mellem læge og patient bliver sat over styr. De fremhæver, at den lægelige tavshedspligt er fundamental for lægegerningen, og at fortrolige oplysninger kun må indhentes med en patients udtrykkelige samtykke Oplevelse af sundhedssystemet IMR har i løbet af undersøgelsen hørt en del kritik af sundhedssystemet i Røde Korsregi. Flere klager over manglen på mulighed for at vælge læge og det faktum, at de skal kontakte en sygeplejerske for at få adgang til lægen. Flere peger desuden på den mangel på fleksibilitet, der ligger i, at alle behandlinger skal gå gennem Røde Kors og godkendes af Udlændingeservice, idet de mener, at denne procedure forsinker sagsgangen. 89) Lov nr. 324 af 18. maj ) (Bro, Hartling, Kamm, Knudsen, Thorup, Vedsted-Hansen m.fl. 2007) Lovforslag nr. L 78/ (2. samling), bilag

105 En del afviste asylansøgere har endvidere beklaget sig over den begrænsede adgang til tandbehandling. Et budget på kr. opfattes som utilstrækkeligt, især for dem, der har opholdt sig i centrene i en årrække. Nogen oplever en besked om, at tandbehandling ikke kan bevilges, mens en tandudtrækning godt kan, som krænkende. En kvinde, der kæmper hårdt for at få foretaget en tandbehandling, siger: Jeg har kroner til tandpleje over syv år. Jeg har prøvet at skrive til Udlændigestyrelsen, men der er ingen penge. Men jeg er et menneske, nogle gange tror jeg de ønsker mig død IMR får senere at vide, at hun efterfølgende fik bevilliget behandling af Udlændingeservice efter flere anker, og ikke fik trukket tænder ud. Sundhed En anden afvist asylansøger fortæller om de problemer, familien har oplevet i forhold til udækkede tandlægeregninger, og at de må bede venner og familie om hjælp til dækning af udgifter til tandpleje: Vores venner i Danmark samlede penge sammen [til tandlægeregningen], så vi fik råd, men det er ikke alle, der kan det min mand har fået trukket fire tænder ud før Nu er der en anden tand, det er galt med. Denne gang kan vi ikke spørge familien igen, så nu ved jeg ikke, hvad vi gør. (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR) 8.2. Psykiske sundhedsforhold På Kongelunden interviewede IMR nogle af de afviste asylansøgere, der psykisk havde det værst. Denne gruppe omfatter beboere, der dagligt indtager antidepressiv medicin, medicin mod søvnløshed, beroligende og antipsykotisk medicin samt diverse smertestillende midler. Gruppen indbefatter endvidere dem, der har forsøgt selvmord. På Center Sandholm og Center Fasan var en del af beboerne imidlertid også i en dårlig tilstand. På Sandholm mødte IMR således både personer, der havde forsøgt selvmord, enkelte, der havde haft et decideret sammenbrud og var sengeliggende og flere, der tog medicin mod depression. I det følgende skitseres forskellige psykiske og psykosomatiske lidelser og problemer, afviste asylansøgere oplever på det sundhedsmæssige område. Herudover sammenlignes resultaterne fra IMR s undersøgelse med data fra danske såvel som internationale undersøgelser Typer af psykiske og psykosomatiske lidelser Ud af de 60 personer, IMR har foretaget interviews med, led 33 af psykiske og psykosomatiske lidelser i mere eller mindre svær grad, at dømme ud fra deres medicinering, sundhedsjournaler, egne udsagn og sagsakter. Der var klager over lidelser såsom hukommelsesbesvær, vægttab, træthed og uoplagthed, søvnbesvær, hovedpine, ondt i musklerne, ondt i maven, rastløs- 105

106 Sundhed hed og koncentrationsbesvær. Stress var også en udbredt plage. Mange klagede over angst og nervøsitet, og flere var aggressive. En del var deprimerede, og enkelte fik medicin mod depression. Nogle enkelte fik anti-psykotisk medicin. Flere af familierne var indelukkede og isolerede sig fra andre. Fem af de interviewede havde selv forsøgt at begå selvmord, mens én fortalte, at hans bror havde haft et selvmordsforsøg, 91 og tre personer talte om selvmordstanker. Som det fremgår, viser materialet, at cirka halvdelen af de interviewede har en eller flere af ovennævnte lidelser. Eftersom sundhed ikke var i fokus under samtlige interviews, og der ikke systematisk under hvert interview blev spurgt til medicinering, er det muligt, at der er flere typer psykiske såvel som psykosomatiske lidelser, der gør sig gældende, og at flere personer, end det fremgår, har disse lidelser. I forhold til selvmord og selvmordsforsøg viser tal indhentet fra Udlændingeservice, at der i årligt var mellem 31 og 78 selvmordsforsøg blandt asylansøgere. Antallet af selvmord svinger mellem 0-2 årligt i samme periode. Disse tal skal holdes op imod antallet af asylansøgere, der er faldet siden Mens antallet af selvmord ikke forholdsvis er markant anderledes end blandt den øvrige befolkning, er antallet af selvmordsforsøg en del større Vurderinger fra Røde Kors I samtaler med Røde Kors blev det bekræftet, at både psykiske og psykosomatiske lidelser er udbredt. Især i Center Kongelunden, der bl.a. huser særligt mentalt belastede personer, men også i Center Sandholm, er dette en problematik, der gør sig gældende. Røde Kors-personale mener, at mange af beboernes lidelser er psykosomatiske og hænger sammen med den pressede situation, mange oplever som afviste asylansøgere, lang tids ophold i centrene og den usikkerhed, mange føler med hensyn til deres fremtid: En sygeplejerske siger: Mange klager f.eks. over ondt i maven. Man kan få ondt i maven af at spekulere. Nogle af dem har været i behandling i enormt lang tid, men det virker ikke. De har fået mavesårsbehandlinger, men bliver ved med at have det skidt. (Sygeplejerske Center Sandholm) 91) Et af selvmordsforsøgene har IMR set bekræftet på skrift i officielle papirer. Et andet selvmordsforsøg er blevet bekræftet af andre asylansøgere. De øvrige selvmordsforsøg er nogle, asylansøgerne selv har fortalt om. 92) Tal modtaget fra Udlændinge Service via skriftlig korrespondance marts / april

107 Sygeplejerskerne har også eksempler på, at mødre får det meget dårligt, hvilket går ud over deres børn: Folk reagerer forskelligt på det pres, de har været udsat for. Vi har oplevet flere eksempler på, at mødre har mistet deres forældreevne, lagt sig i sengen og kigger ind i væggen, uden at være i stand til at tage sig af deres børn. Jeg har kunnet se den forandring. De har mistet troen på, at de har en fremtid. (Sygeplejerske Center Sandholm) Sundhed Udover de afviste asylansøgeres situation, som afgørende for deres mentale og fysiske tilstand, peger Røde Kors på mere konkrete faktorer i forhold til f.eks. hovedpine og utilpashed. De nævner f.eks. forkerte spisevaner, vitaminmangel, væskemangel og mangel på motion som faktorer, der har betydning Forværret sundhedstilstand Langt hovedparten af de, der klagede over psykiske og psykosomatiske lidelser, udtalte, at deres tilstand var blevet forværret over tid. Denne gradvise ændring giver sig til udtryk i generelt dårligere almen og gradvist mere deprimeret tilstand, større behov for psykologbistand, øget pilleforbrug, selvmordstanker og selvmordsforsøg. Karakteristisk for nogle af de afviste asylansøgeres beskrivelser er også, at de har ændret sig fra at være aktivt deltagende i hverdagsaktiviteter, praktik og uddannelse, til at blive mere passive og inaktive i forhold til omverdenen. Forværringen af deres sundhedstilstand, der har forskelligt udtryk, beskrives ikke kun af dem selv, men bekræftes også af Røde Kors-personale, som har fulgt nogle af de afviste asylansøgere over tid. Herudover støttes informanternes udsagn af sagsakter, herunder f.eks. afslag på humanitær opholdstilladelse. Det er ikke kun i Center Kongelunden, der er eksempler på, at afviste asylansøgere har fået det tiltagende værre, samtalerne viser, at det samme er tilfældet i Center Sandholm og i Center Fasan (det nuværende kvindecenter). Et eksempel er S. fra Kongelunden, der har fået psykisk sammenbrud og har forsøgt selvmord. Hun siger: Da jeg fik afslag i retten, var det som om, de skubbede mig ud fra en meget høj bygning. Siden afgørelsen fik jeg det værre og værre. Ikke engang humanitær opholdstilladelse gav de mig. Jeg var aktiv på Center Fasan efter afslaget, men efter få måneder blev jeg træt og så ingen grund til at gøre mere. Røde Kors-personale, som har kendt S. igennem årene, er chokeret over hendes udvikling og udtaler: Jeg kendte S., dengang hun var på SoSu kurset [social og sundhedshjælper kurset]. Da var hun meget aktiv og en stor ressource. Hun var også i praktik på et plejehjem på et tidspunkt, og de ville rigtigt gerne have ansat hende. Da jeg så hende herude på Kongelunden, kunne jeg først ikke kende hende. 107

108 Sundhed Jeg fik et chok, da jeg så, hvordan hun så ud. Pludseligt blevet en gammel dame med halvgråt hår. Sådan så hun ikke ud før. Hun er gået helt i stykker nu. Hun er blevet dybt afhængig. (Se box 8.2.A). (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR). Et andet eksempel er H., der også bor på Kongelunden, fordi hendes mand har fået psykisk sammenbrud. Hun siger om sig selv og sin egen reaktion på syv års ophold på asylcentre i Danmark, heraf flere som afvist asylansøger: Jeg får både antidepressiv medicin nu og sovemedicin. Før fik jeg en lille dosis, nu er den blevet forøget. Jeg havde ikke de problemer, da jeg ankom, det er noget, der har udviklet sig med tiden. Jeg er blevet syg af at vente, ikke at lave noget og ikke at vide, hvad der kommer til at ske. Andre udtalelser, efter hvilke at dømme forværringen af den sundhedsmæssige tilstand er knap så markant, lyder: Sit, sleep, eat. Why? They can use me. I had so many activities in my country. Now I am sick and use tablets against depression every day. En anden afvist asylansøger siger: Nogle gang tror jeg, at jeg er ved at blive skør, alle de tanker Jeg har fået det dårligere i løbet af de sidste to år.efter afslaget er jeg blevet syg. Jeg har fået en masse piller til at sove med, til at dæmpe uroen. Når jeg er ked af det og ikke spiser, så er det, at jeg får det dårligt. En tredje udtalelse lyder: Jeg føler mig deprimeret. Jeg går til samtale hos en psykolog, men det er ikke nok. Jeg vil også gerne i medicinsk behandling. Jeg er begyndt at få ondt alle mulige steder, i mit hoved, i min mave. Det er pga. al stressen. Hvis man ser på Røde Kors-personalets vurderinger, bekræftes billedet af en gradvis forværring og akkumulation af problemer igennem årene. Røde Kors har i løbet af sit arbejde set en række tidligere velfungerende familier bryde sammen. En sygeplejerske i Sandholm beskriver den betydning, tiden har for de fleste asylansøgeres sundhedstilstand: Jeg tror, de fleste ville kunne klare det ét år. Det er uvisheden, der ødelægger folk allermest, det er håbløsheden. Vi kan simpelthen se derouten derned ad, det starter med hovedpine og søvnløshed, de bliver triste, isolerede, de isolerer børnene. Vi kan mærke, at de ikke aner, hvad de skal stille op, de kan ikke tage stilling mere til, hvad de skal med deres liv. De kan ikke tage stilling til at rejse hjem De venter på, at andre skal tage stilling for dem...de mister evnen til at planlægge deres liv. Det påvirker børnene meget, at de ikke har forældre, de kan læne sig op ad (Sygeplejerske, Center Sandholm). En anden siger: Det, der specielt betegner den gruppe [afviste asylansøgere], er en form for udbrændthed. Jeg synes, der er mange paralleller til folk, som er brændt 108

109 ud på deres arbejde. De sover dårligt, er utilpasse, har smerter, kan ikke koncentrere sig. Noget af det er også vitaminmangel, har vi erfaret. Og så synes jeg en modløshed, det er det, der er noget af det mest triste her. De kommer tilbage her til Sandholm, ryger til fase tre og anker deres sag og prøver en gang til. De kommer og er vrede og har en vis form for energi. Men så bliver mødrene mere og mere triste. Mange falder fra hinanden over tid. (Sygeplejerske, Center Sandholm). (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR). Sundhed En Røde Kors-medarbejder siger med reference til, at størstedelen af Kongelundens beboere er afviste asylansøgere: Kongelunden er en slags endestation for afviste asylansøgere. Det er her, de ender, når de ikke kan klare det mere. Det har vi set en del eksempler på. BOX 8.2.A Kvinde, Kongelunden S. kom til Danmark med sin datter for otte år siden. I interviewet fortæller S., at hun i de første år i Danmark, hvor hun stadig ventede på afgørelsen i sin sag, var meget aktiv. Hun blev ret hurtigt en nøgleperson i Røde Kors-regi med ansvar for en række beboerrelaterede opgaver i forhold til dagligdagen på det center, hun boede på. Hun deltog i kurser og praktik og var involveret i en række ting. Hun fik endeligt afslag på sin asylansøgning efter tre års ophold i Danmark. Inden afslaget var hun gradvist begyndt at få det dårligere og tog forskellige typer medicin. Efter det endelige afslag blev hendes tilstand forværret. Hun begyndte i stigende grad at miste motivationen og engagementet i forhold til de forskellige aktiviteter og isolerede sig mere og mere. Hun siger, at hun i de sidste tre et halvt år bare har fået det værre og værre. P.t. har hun det bedst på sit værelse, hvor hun er det meste af dagen. I de sidste par år har S. haft meget svære perioder, og ifølge de psykologer, der har behandlet hende, har der været perioder, hvor der var tegn på, at S. reelt har været psykotisk. I sagsakterne om S. står der, at hun i de senere år har udvist hyppig selvskadende adfærd, hvor hun har snittet sig med en kniv eller brændt sig selv. Der står også, at hun er svært deprimeret, forpint og angst, at hun viser tegn på flashbacks og lider af PTSD. Herudover har hun kroniske rygsmerter pga. en diskusprolaps, som ikke har kunnet opereres. I 2006 blev S. indlagt på hospitalet pga. selvmordsforsøg. Hun har været indlagt seks-syv gange i alt. 109

110 Sundhed Efter udskrivelsen i 2006 modtog S. ifølge sagsakterne medicinsk behandling med antidepressiv medicin, medicin mod søvnløshed, beroligende og antipsykotisk, mavesyrepumpehæmmende og smertestillende og enkelte andre medicinpræparater mod fysiske symptomer. S. siger under interviewet, at var det ikke for hendes datter, ville hun begå selvmord. BOX 8.2.B Kvinde, Center Sandholm Interviewerne møder S. på Center Sandholm. S. har været syv år i Danmark sammen med sin mand og deres to børn, heraf fem år i Sandholm. For nogle måneder siden har hendes mand fået det mærkbart dårligere. Ifølge Røde Kors har han lagt sig. Det er det interne udtryk for en form for psykisk sammenbrud. S mand får medicin nu og går til psykologbehandling. Han sover typisk fra kl. seks om morgenen til kl. to-tre om eftermiddagen og er oppe det meste af natten. Hun fortæller, at hun har oplevet manden meget vred, og at han flere gange har været ved at splitte hjemmet ad. Da jeg spørger S., hvorfor han er blevet syg, siger hun: Det er bare det hele. Han var aktiv før, havde bil og job. Her da laver han husarbejde. Han har været meget flink til at hjælpe mig, men til sidst kunne han ikke holde det ud mere. Manden har i løbet af årene både været i praktik og deltaget i undervisning i Røde Kors-skolen. Hans aktiviteter blev gradvist mindre, og til sidst holdt han helt op med at deltage i noget. S. selv forsøger at holde sig oppe. Børnene er påvirket af familiens tilstand. Specielt den store pige på otte er påvirket af problemerne i familien og har bl.a. afføring i sengen om natten. S. er bekymret for pigen, der går til psykolog, og forsøger at gøre, hvad hun kan for at få familien til at fungere. Det er hende, der klarer alt husligt og sørger for børnene. Selvom hun forsøger at holde sig oppe og indtil videre klarer dette, siger hun at hun er full. For at hun ikke skal få et sammenbrud ligesom sin mand, har Røde Kors bevilget nogle støttetimer til hende, og hun får derfor hjælp til bl.a. at hente og bringe børnene. S. bor fortsat på Center Sandholm med sin familie og har, fordi familien er på tålt ophold, ikke umiddelbar udsigt til hjemsendelse. BOX 8.2.C Mand, Center Sandholm A. er 39 år og har været i Danmark i syv år, heraf 4½ i Sandholmlejren. Han har været afvist i mere end fire år. A. har kone og børn, som han er adskilt fra. Tidligere var A. aktiv i Sandholms kantine som led i Røde Kors interne aktiveringsprogram. For tiden deltager han ikke og laver i det hele 110

111 taget meget lidt. IMR besøger ham tre i Sandholm, hver gang ligger han i sengen og ser fjernsyn. Om sin hverdag, og hvordan det er gået med ham i løbet af årene, siger han: Jeg går til cafeteriet og tilbage, sover, går tilbage til cafeteriet og tilbage til værelset Nu har jeg fået hjerteproblemer, jeg tager piller, før havde jeg ingen problemer, men nu har jeg, fordi man sidder og sidder hele tiden alle bliver syge, mit liv er blevet ødelagt, nej det er færdigt et år mere, og jeg tror jeg dør kan du leve uden dit barn i bare et år?...jeg ser gammel ud, men jeg er bare et år ældre end dig.jeg kunne godt tænke mig, at du boede her i et år, og så vil jeg tage et billede, og du ville se gammel ud at bo her er en langsom måde at dø på.. Sundhed At miste mening med livet Informanternes beretninger viser, at forværringen af deres sundhedstilstand kan ske gradvist, men også som reaktion på nogle konkrete skift i deres situation, f.eks. et afslag på opholdtilladelse og overgang til status som afvist asylansøger. Dette reaktionsmønster er kendt fra undersøgelser, 93 hvor det anføres, at det forhold, at asylansøgerne får afslag på asyl, og at det sker gentagne gange, kan ses som et eksistentielt tab, der fører til, at man mister mening med livet. Der kan være forskellige reaktioner på et sådant tab, herunder bl.a. depression, aggression eller selvmordstanker. Disse er alle reaktionsmønstre, der indgår i IMR s materiale. Ser vi nærmere på de afviste asylansøgeres udtalelser, er der dog flere andre faktorer, der går igen, som bestemmende for deres helbred og trivsel. De problemer, de bl.a. nævner, er manglen på meningsfuld beskæftigelse, et langt ophold i Danmark uden reelle perspektiver, begrænsninger i forhold til familieliv og privatliv, herunder problemer med deres børns trivsel. Hertil kommer usikkerhed og uvished. Disse faktorer relaterer sig til de rammer, afviste asylansøgere i Danmark er omfattet af, herunder forbud mod at arbejde, begrænsede muligheder for at uddanne sig og begrænsningerne i forhold til generelt i større grad at være en del af det danske samfund. Hertil kommer de restriktioner i forhold til privatlivet, som f.eks. opholdspligten i udrejsecentre udgør for nogle. Der er ofte tale om en kombination af flere problemer på en gang og akkumulation af disse problemer over tid. 93) (Christensen og Andersen 2006) 111

112 Sundhed Pres fra myndighederne en stressfremkaldende faktor Usikkerheden og det kontinuerlige pres fra myndigheder er ydermere faktorer af stor betydning, og for nogle både stressfremkaldende og nedbrydende. Meldepligt, frihedsberøvelse og den potentielle hjemsendelse er alle faktorer, der har betydning. Dette vil blive beskrevet nærmere i det følgende. Det forhold, at politiet i forbindelse med meldepligten principielt vil kunne frihedsberøve en afvist asylansøger og efterfølgende potentielt udsende vedkommende, udgør et pres for mange. De føler en usikkerhed i forhold til, hvad der kan ske i konsekvens af meldepligten. De afviste asylansøgere ved, at frihedsberøvelse og/eller hjemsendelse kan ske. Ellebækt støder op til asylcenteret og er med sin placering på området synligt for asylansøgerne på Center Sandholm. Dette har en symbolsk betydning for mange og udgør en stressfaktor. A., der er udvisningsdømt og fra Irak, er påvirket af den overhængende trussel om frihedsberøvelse og efterfølgende udsendelse, der kan ske i forbindelse med, at han melder sig til politiet. Herudover fortæller han om andre, der har det ligesom ham. Han opholder sig mest hos sin kæreste, og hun kan godt mærke forskel på hans humør de dage, han skal til meldepligt. Hun kalder dagene, hvor han ikke skal til meldepligt for fridage. Selv siger A., at han hellere ville have en bipper om foden end at skulle melde sig hver tirsdag og torsdag. A. siger: Jeg er paranoid i forhold til det. Nogen gange ser jeg efter, om der holder busser [til at køre de afviste asylansøgere væk med] Jeg vil gå under jorden, hvis det ser ud som om, der går skub i hjemsendelserne Jeg kender en, som er bange for at blive fanget. Han ringer altid til folk [for at tjekke om der sker anholdelser] og kommer altid til allersidst 94 (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR). Meldepligten udgør også andre former for psykisk pres. For nogle handler det blot om det ubehagelige i to gange om ugen at skulle konfronteres med sin udsendelsesposition og hver gang blive opfordret af politiet til at tage hjem. M. siger: De stresser os hele tiden de presser og truer os til at underskrive på, at vi vil tage hjem. De truer med, at vi ellers vil blive lukket inde 94) Det viser sig senere, at A. s frygt bliver til virkelighed. A. bliver, sammen med en række andre personer med udvisningsdom, frihedsberøvet i forbindelse med meldepligten og derefter tilbagesendt til Irak. 112

113 En anden afvist asylansøger er også ked af meldepligten. Udover, at den forhindrer ham i at være hos sin kæreste på Fyn, oplever han også meldepligten som et psykisk pres: I andre lande, da tæver de en i fængslet. Her er det mere psykisk pres, de øver. Der er specielt en politikvinde, der er rigtig strid og taler meget hårdt til os, min mor kan ikke klare det. Hun er så nervøs hver gang. Sundhed I forbindelse med meldepligten bliver de afviste asylansøgere med jævne mellemrum indkaldt til afhøringer. Disse afhøringer handler typisk om, hvad status er på den afviste asylansøgeres hjemrejsesituation. Flere afviste asylansøgere fortæller, at de føler sig presset under afhøringerne, og at det er ubehageligt. En person fra Irak, med udvisningsdom, men som samtidigt er beskyttet af udsendelsesværnet, fortæller: Jeg havde lige fået afgørelsen fra Flygtningenævnet om, at jeg ville være i fare, hvis jeg blev tilbagesendt til Irak. Alligevel kaldte de mig ind dagen efter, da jeg kom til meldepligten. Det var meget ubehageligt. De var fem mand, og jeg blev ret forskrækket. De blev ved med at sige, at jeg selv skulle tage til Irak frivilligt. De sagde, at jeg skulle kontakte Care4You [en organisation, der assisterer med tilbagevenden til Irak]. De pressede mig meget, indtil jeg sagde, at jeg nok skulle kontakte organisationen. 95 (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR). Forholdene omkring udrejse er også et psykisk pres for mange afviste asylansøgere. En del af dem, der ikke ønsker at samarbejde med politiet, frygter, at en udsendelse alligevel vil ske en dag, uden at de har deltaget i planlægningen af den. En del af de udrejser, der sker fra Danmark, er planlagt sammen med den afviste asylansøger og sker enten frivilligt eller med politiledsagelse. Der er imidlertid også situationer, hvor afrejsen udelukkende er planlagt af Rigspolitiet, og hvor den afviste asylansøger ikke kender den specifikke dato for afrejsen, men blot bliver hentet af politiet. Afhentning uden at den afviste asylansøger (enlige såvel som familier med børn) er orienteret om det, praktiseres ifølge Rigspolitiet dog kun i begrænset omfang. Tidlig afhentning forekommer som regel i de tilfælde, hvor politiet skønner, at der ellers er risiko for, at de afviste asylansøgere vil forsvinde umiddelbart forud for udsendelsen, og hvor de afviste asylansøgere ikke har ønsket at medvirke til 95) Det personen med udvisningsdom her beskriver, er de udsendelsesfremmende foranstaltninger, der pålægges asylansøgere, der er beskyttet mod tvangsmæssig udsendelse pga. udsendelsesværnet (jf. afsnit 2.3.). 113

114 Sundhed udrejsen. 96 En anden grund til, at politiet kan vælge at hente afviste asylansøgere tidligt om morgenen, er, at det opfattes som et bedre alternativ end f.eks. at frihedsberøve et medlem af en familie, typisk faderen, op til afrejsen. Samtalerne med de afviste asylansøgere tyder på, at politiets praksis i forhold til tidlige afhentninger, uden at de afviste asylansøgere kender den nøjagtige dato, udgør et psykisk pres og skaber usikkerhed og utryghed. Herudover skaber det usikkerhed om de sociale relationer, fordi man som beboer ikke ved, om ens nabo eller børnenes legekammerat pludselig forsvinder. En mor fra Iran med to børn siger: Jeg vågner hver morgen kl.5.00, fordi det er der, politiet kommer. Man ved aldrig, hvornår det er vores tur [græder] jeg er meget træt. To statsløse palæstinensere fortæller om en af deres venner, som de har boet sammen med i lang tid på Kongelunden: Vores ven var pludselig væk i morges. Vi havde været sammen aftenen før og siddet og spist og snakket til langt ud på natten. Vi kunne ikke finde ham og spurgte så til sidst Røde Kors. De fortalte så, at han var blevet hentet tidligt samme morgen. Vi fik ikke sagt farvel til ham. Den ene statsløse palæstinenser siger bagefter med henvisning til sin ven, som stadig er på Kongelunden: N. er rigtig bange for, at det kan ske med ham også, han har det ikke ret godt. Ved udsendelserne sker det, at børn og forældre græder og modsætter sig, hvilket ikke kun er en voldsom oplevelse for dem selv, men også for de beboere, der overværer det. De ved, som den iranske mor giver udtryk for, at det kan ske for dem også, hvis ikke de samarbejder med politiet om planlægning af en evt. udrejse. I andre tilfælde er de tilbageblevne ikke vidner til udsendelsen, men erfarer hændelsen ved, som i eksemplet ovenfor, at de udsendte personer eller familier ikke længere er der. Politiets praksis med frihedsberøvelse i forbindelse med meldepligten op til en udsendelse er også et pres. En afvist iraker fortæller om den morgen, hans ven blev trukket til side ved meldepligten, for dagen efter at blive tilbagesendt med tvang til Irak: 97 Vi kom sammen til meldepligten. Jeg fik bare mit kryds, men A. blev bedt om at komme ind på fængselsområdet. Det blev flere af de andre 96) Se også Besvarelse af spørgsmål nr. 1, stillet af Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik til Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration d. 4. oktober ) 11 irakere med udvisningsdom blev anholdt samme morgen i forbindelse med meldepligten eller på deres private bopæl. To af dem blev tvangsudsendt dagen efter. 114

115 også. Pludselig gik det op for mig, at de ikke kom ud igen. Jeg blev nervøs og gik tilbage for at spørge, hvad der blev af dem. Politiet sagde bare bestemt til mig, at jeg skulle gå. Dagen efter sad A. i et fly på vej til Bagdad. Endelig udgør forlydender om, hvordan det går nogle af de hjemsendte, et pres for mange. En iraker fortæller om nogle af de telefonsamtaler, han har haft med en af sine venner, der er blevet tilbagesendt til Irak ved tvang: A. ringede, og han har det rigtig dårligt. Han fortalte, at han er blevet slået af politiet i fængslet i Irak og er blevet bestjålet Han er meget bange Han bor nu i en lejr i det nordlige Irak, men føler sig ikke sikker der. De kalder ham er forræder. En dag var der én, der smed en spand vand i hovedet på ham, da han sov. Nu sover han udenfor lejren om natten... Han refererer endvidere til nogle af de andre, han kender, som er blevet sendt tilbage og nu er i det sydlige Irak: J. han bare græd og græd i telefonen. Sundhed Betydning af oplevelser i hjemlandet IMR kan på baggrund af nærværende undersøgelse ikke afgøre, hvor stor betydning afviste asylansøgeres tidligere oplevelser har for deres almene tilstand. De afviste asylansøgere kæder selv deres psykisk dårlige tilstand sammen med de forhold, de har i Danmark og den situation, de nu befinder sig i. Meget få taler om fortiden og de oplevelser, de har haft i deres hjemland. Der er dog ingen tvivl om, at tidligere oplevelser i hjemlandet, f.eks. af traumatisk art såsom tortur, kan have indflydelse på den mentale sundhed, også selv om de afviste asylansøgere ikke selv anfører det som en begrundelse. Andre undersøgelser tyder dog på, at pre-migrationsfaktorerne har mindre indflydelse på den mentale sundhed, end de faktorer, der er knyttet til deres vilkår i værtslandet. En undersøgelse i Norge viser f.eks., at post-migrationsfaktorerne er væsentligere end de faktorer, der vedrørte den enkelte, før de blev asylansøgere, herunder negative hændelser i deres livsforløb Danske og udenlandske undersøgelser Som tillæg til IMR s undersøgelse er det relevant at inddrage andre undersøgelser af opholdstidsbelastninger, der er foretaget i både dansk og international kontekst, især undersøgelser med et mere kvantitativt fokus. I det følgende vil resultater og analyser fra Udlændingeservice, Røde Kors, Institut for Folkesundhedsvidenskab, SFI og en undersøgelse fra Holland, kort blive refereret. Disse undersøgelser kan bidrage med relevante perspektiver, men ingen af dem udgør en systematisk undersøgelse af hverken 98) (Thapa et al. 2007) 115

116 Sundhed den generelle sundhedstilstand eller udviklingen i sundhed over tid blandt asylansøgerne i centrene. En sådan er, som tidligere nævnt, endnu ikke er gennemført i Danmark Rapport fra Udlændingeservice om udvikling af sundhedsudgifter Udlændingeservice udarbejder løbende analyser af udviklingen i udgifter til asylansøgernes sundhedsbehandling. 99 Tallene analyseres for at vurdere udgifterne og dermed også vurdere udviklingen i asylansøgernes generelle sundhedstilstand. De seneste års undersøgelser 100 viser overordnet, at udgifterne til sundhed er stigende på trods af, at antallet af asylansøgere er faldende. De seneste officielle analyser fra viser, hvordan udgifterne har forandret sig over tid. Det viser sig for eksempel, at den gennemsnitlige udgift pr. indkvarteret årsperson er steget fra kr. i 2001 til kr. i første halvår af Det samlede beløb er steget fra 29,4 mio. kr. i 2001 til 38,3 mio. i Udlændingeservice understreger, at udgiftsstigningen ikke umiddelbart kan henføres til praksisændringer, da retningslinerne ikke er blevet lempet i perioden. Det er særligt udgifter til døgnforanstaltninger og hospitalsbehandlinger, der er steget i perioden fra 2001 til første halvår af Derudover er udgifter til specialbehandlinger, psykologer/psykiatere, støttepersoner og øvrige ydelser stadig store udgiftsposter. I rapporterne sammenfattes en række mulige forklaringer på de stigende udgifter som: Stigende opholdstid (f.eks. er den gennemsnitlige opholdstid inklusiv personer, der har forladt centersystemet, steget fra 26 måneder i 2003 til 38 måneder i 2006), dyrere behandlinger, højere procentvist antal af tunge asylansøgere, samt et højt antal i udsendelsesposition. Disse udgifter skal holdes op mod, at der samlet set er et faldende antal indkvarterede asylansøgere i perioden, samt at flere tildeles humanitær opholdstilladelse. Analysen konstaterer, at der i gennemsnit pr. indkvarteret asylansøger ses flere godkendte ansøgninger til humanitært ophold, jo længere den gennemsnitlige opholdstid i centeret er. Dette indikerer ifølge Udlændingeservice, at opholdstidens længde påvirker asylansøgernes sundhedstilstand. 99) Denne opgørelse og de følgende undersøgelser, der refereres i afsnit , og skelner ikke mellem afviste asylansøgere og asylansøgere, hvis sag stadig er under behandling. 100) Udlændingestyrelsen 2005, Opdateret analyse af udviklingen i udgifter til asylansøgernes sundhedsbehandling i perioden 2001 til 1. halvår Udlændingeservice 2007, Analyse af udgifterne til asylansøgeres godkendelseskrævende sundhedsbehandlinger i perioden 2003 til 1. halvår

117 Undersøgelse af opholdslængde og mental sundhed I dansk sammenhæng blev der i oktober 2007 udgivet en artikel, der analyserer sammenhængen mellem opholdstid og mental sundhedstilstand for asylansøgere i Danmark. Undersøgelsen er foretaget af sundhedsfaglige eksperter 101 for at kortlægge, hvorvidt denne sammenhæng gør sig gældende hos en stor multietnisk gruppe af asylansøgere i Danmark. Oplysningerne til undersøgelsen af asylansøgernes sundhedstilstand er indhentet i samarbejde med Røde Kors sundhedspersonale. Undersøgelsen bygger på en analyse af de ansøgninger, Røde Kors har indgivet til Udlændingeservice over en 18 måneders periode i om dækning af forskellige behandlinger. Resultaterne af analysen viser, at antallet af mentale sygdomme stiger markant, jo længere opholdet i asylcenteret er for majoriteten af de undersøgte nationaliteter. Således støtter denne undersøgelse antagelsen af, at længere ophold i asylcentre er en risikofaktor for mental sundhed. Konklusionen kan ikke forklares med, at raske asylansøgere får opholdstilladelse, da der er samme problemer blandt de asylansøgere, der senere opnår asyl, som blandt dem, der ikke gør. Sundhed Undersøgelse af livsvilkår SFI gennemførte i 2006 en undersøgelse af bl.a. livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre. Et element i den valgte metode til undersøgelsen var en gennemgang af 20 tilfældigt udvalgte journaler. 14 af de 20 familier havde boet på asylcenteret mere end to år. I 13 af de 14 familier er der oplysninger om fysiske eller psykiske lidelser hos forældrene med brug af smertestillende medicin og/eller psykofarmaka. Journalerne er ikke repræsentativt udvalgt, men SFI peger ikke desto mindre på, at når der er så store problemer i 13 ud af 14 familier, bør det være forhold, man bør være opmærksom på. 102 I de tyve journaler, der bliver tilfældigt udplukket til SFIs undersøgelse, er der flere eksempler på, at familier, der var velfungerende ved ankomsten, nu er brudt sammen. I løbet af blot to et halvt år er en familie, der først bliver beskrevet som velfungerende, ramt af, at faderen har en alvorlig lidelse og beskrives som selvmordstruet. I en anden familie har der i løbet af seks års ophold udviklet sig et alkoholmisbrug hos faderen, og moderen er alvorligt psykisk syg. SFI konstaterer på baggrund af dette, at der er sket en forandring af forældrens/forældrenes psykiske tilstand, som på afgørende vis forringer forældrenes evne til at tackle hverdagen og dens udfordringer/opgaver ) Hallas, Hansen, Stæhr, Munk-Andersen, ) Christensen og Andersen, 2006:12 103) Ibid:50 117

118 Sundhed Undersøgelse fra Holland af irakiske asylansøgere En hollandsk undersøgelse fra 2004 af irakiske asylansøgere viser, at antallet af psykiske lidelser blandt asylansøgerne stiger i løbet af opholdsperioden. I 2004 foretog hollandske sundhedsspecialister en undersøgelse af irakiske asylansøgeres helbred over tid i hollandske asylcentre. 104 Undersøgelsens formål var at afdække, hvordan omfanget af psykiske lidelser blandt asylansøgerne påvirkes af opholdstiden. Den metodiske tilgang i den hollandske undersøgelse var at sammenligne to grupper af asylansøgere fra det samme oprindelsesland på baggrund af forskellige opholdsperioder i Holland. Forskerne valgte irakiske asylansøgere, da denne gruppe udgør en af de største grupper af asylansøgere i Holland. De to grupper blev delt op efter ophold i asylcenter i mindre end seks måneder (gruppe et) og over to år (gruppe to). Den første gruppe bestod af 143 personer og den anden af 151, der var med i analysen. De to grupper, der blev sammenlignet, var meget ens mht. sociodemografiske faktorer, herunder uddannelse, børn, religion og ægteskabsstatus. Analysen af undersøgelsen viste, at antallet af psykiske sygdomme i gruppe to, der udgjorde 66,2 %, var markant højere end antallet i gruppe et, der udgjorde 42,2 %. Særligt angstrelaterede sygdomme, depressive sygdomme, PTSD og somatiske sygdomme var højere i gruppe to. Derudover optrådte alkoholafhængighed kun i gruppe to. 105 Undersøgelsen viser således, at blandt dem, der har opholdt sig længst i asylsystemet, er der højere forekomst af psykisk sygdom. Undersøgelsen viser endvidere, at kvindelige ansøgere er mere udsatte end mænd. Undersøgelsen fokuserede på tiden som primær årsag til de psykiske lidelser, men nævner også en række post-migration stress-faktorer som for eksempel: Angst for udsendelse, usikkerhed omkring tidshorisonten for behandling af eventuelle verserende asylansøgninger samt udfaldet, mangel på arbejde, 104) Laban et al., ) I rapporten nævnes, at der kan forekomme mulige fejlfaktorer, såsom at asylansøgerne kan have en forestilling om, at de har bedre chancer for at få opholdstilladelse, hvis de dokumenterer flere mentale komplikationer. Denne fejlfaktor afvises ikke totalt af de ansvarlige for undersøgelsen, men de antager, at det formentlig ikke har påvirket den betydeligt, fordi antallet af psykiske sygdomme i gruppe 1 er på højde med antallet i den almene hollandske befolkning. Herudover bliver det fremført, at hvis det var tilfældet, ville det påvirke begge grupper og derfor have marginal betydning for sammenligningen. Derudover er undersøgelsesdeltagerne blevet oplyst om, at der ingen relation er mellem undersøgelsen og asylsagsbehandlingen, samt at undersøgelsen er fuldstændigt anonym. 118

119 mangel på penge, mangel på ordentlig indkvartering, savnet af familien eller bekymring for tilbageblevne familiemedlemmer samt bekymringer for børnene Opsummering IMR s resultater på baggrund af interviews og andre kilder som nævnt ovenfor indikerer, at opholdstiden påvirker sundhedstilstanden. Dette understøttes også af tal fra bl.a. Udlændingeservice, der viser øgede udgifter til sundhedsbehandling for den enkelte asylansøger over tid. Internationale undersøgelser bekræfter dette billede og viser bl.a. for Hollands vedkommende, at for dem, der har opholdt sig længst i asylsystemet, er der højere forekomst af psykisk sygdom. Sundhed De faktorer, som IMR s interviewpersoner har fremhævet som betydningsfulde, f.eks. i forhold til oplevelse af stress, er også faktorer, der fremhæves i f.eks. den hollandske undersøgelse. Undersøgelserne og de officielle tal på området, støtter således samlet set billedet af, at et længere ophold i asylcentre er en risikofaktor for den psykiske sundhed. Datamaterialet viser også, at livet i et asylcenter ikke sjældent opleves som en voksende meningsløshed med dertil hørende stigende passivitet (se. f.eks. box 8.2.C), og at denne proces hos nogle medfører en afvikling frem for en udvikling af handlekompetencer. 106 Idet de afviste asylansøgere, er de, der typisk opholder sig længst i asylcentre, er de, hvad sundhed angår, særligt udsat Selvopretholdelsesstrategier Som anført indledningsvis, sker der ikke en mærkbar forværring af det mentale helbred hos alle afviste asylansøgere, og i de tilfælde, hvor der sker en forværring, er den ikke altid lige markant. Blandt de afviste asylansøgere, der fungerer bedst, udtrykker flere imidlertid angst for, at de med tiden vil få det dårligere og måske bryde sammen. De ser deres naboer, personer de deler værelse med, eller andre bekendte få det gradvist dårligere og har i interviewene reflekteret over dette: 31-årige A. fra Irak er afvist og har været ni år i Danmark. Indtil videre har han klaret sig relativt godt. Han har en del danske venner og er især aktiv inden for musik og kunst. Han går tit på biblioteket, læser bøger og skriver digte. A. drømmer om at have et normalt liv ligesom alle andre og er bange 106) (Se også Stausnæs 1998) 119

120 Sundhed for, at han ikke i længden vil kunne holde til at deltage i det danske samfund, uden at være en deltager med samme rettigheder. Han siger: Jeg drømmer bare om et godt liv, hvor jeg ikke er stresset. Jeg stresser hele tiden. Jeg tror, jeg går ned af det her. Indtil videre holder jeg mig oppe. Men jeg er bange for, at jeg kommer til at gå ned. Sønnen på 22 i en iransk familie, som er overbevist om, at politiet ikke vil kunne sende dem tilbage [det er imod iransk lovgivning at modtage tvangsudviste iranske statsborgere], siger: Vi er ikke bange for at blive sendt tilbage. Men vi er bange for, at vi bliver for syge og deprimerede af at være her. (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR). D. får i løbet af undersøgelsen opholdstilladelse, hans mor venter stadig. D. som kom fra Sri Lanka som 16-årig og nu er tyve år, udviser gåpåmod og kampgejst. Hun har en kæreste og bor en del af tiden uden for centeret. På trods af, at hun i flere omgange har været meget tæt på at blive tilbagesendt til Sri Lanka, er hun overbevist om, at hun nok skal klare sig og på den ene eller anden måde opnå opholdstilladelse i Danmark. Hun holder fast i, at Center Kongelunden ikke skal være hendes endestation: Hun siger: I have learned many things in Denmark if I don t help myself, no one is going to care. They think and think in Kongelunden I don t want to be crazy like them. I have my dream. I just want to stay in Denmark and get an education. I want to be a lawyer. Now I am twenty, and I am behind my plan. Jeg møder senere D. på Sandholm, hvor hun glædestrålede fortæller, at pga. nogle personlige forhold i Sri Lanka, har myndighederne genåbnet hendes sag. Som eksemplerne viser, er der en bevidsthed blandt afviste asylansøgere om, at nogen bryder sammen i løbet af opholdet i Danmark, og der er samtidig et stærkt ønske blandt mange om at klare sig igennem på den ene eller anden måde. Det er karakteristisk for ovennævnte eksempler, at de alle er unge, mellem 20 og 31 år. De har alle været over fire år i Danmark, men har bevaret håbet og er stadig relativt velfungerende. To af dem har en kæreste, men ingen af dem har børn eller andre familiære forpligtelser. De er alle relativt aktive på forskellige måder (ungdomsuddannelse, arbejde, interesser) og har stadig et stædigt håb om, at fremtiden vil bringe dem noget godt Positive faktorer Materialet viser således, at en del afviste asylansøgere klarer sig relativt godt og trives i det danske samfund. Dette fremgår i nærværende afsnit om sundhed, foruden i afsnittene om uddannelse og arbejde. De faktorer, der synes 120

121 at have en positiv indflydelse på deres evne til at klare sig, er graden af deres aktivitet, om de har netværk eller familie i Danmark, og om de har økonomisk hjælp og social støtte. Af interviewene om uddannelse fremgår det meget klart, at uddannelse er en faktor, der har stor betydning for afviste asylansøgeres trivsel. Mange var glade for at være i gang med noget meningsfuldt og påskønnede, at de udnyttede deres tid på en konstruktiv måde. De afviste asylansøgere, der udfører sort arbejde, holder sig tydeligvis også oppe derigennem. Med hensyn til opholdspligten på centrene, viser materialet ydermere, at privat ophold, dvs. udenfor centrene, selv om det ikke er tilladt, er en positiv faktor og bidrager til trivsel og oplevelse af livskvalitet. I det hele taget viser materialet, at nogen af de afviste asylansøgere, der klarer sig bedst, er de, der er aktive og ikke reagerer passivt på de regler og den praksis, de er underlagt, men selv finder en række pragmatiske løsninger og udveje. Sundhed 8.6. Menneskeretlige betragtninger Det følger af artikel 12, stk. 1, i FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, at staterne anerkender ethvert menneskes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed. Artikel De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed. 2. De foranstaltninger, deltagerne i denne konvention skal træffe for at opnå den fulde virkeliggørelse af denne ret, skal omfatte sådanne som er nødvendige for at a) mindske antallet af dødfødsler og dødeligheden blandt småbørn samt fremme barnets sunde udvikling; b) forbedre alle sider af de hygiejniske forhold i det menneskelige miljø og på arbejdspladsen; c) forebygge, behandle og bekæmpe epidemiske og endemiske sygdomme samt erhvervs- og andre sygdomme; d) skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt kur og pleje under sygdom. Efter artikel 12, stk. 2, skal staterne træffe en række konkrete foranstaltninger for at opnå den fulde virkeliggørelse af denne ret. Artikel 12 indeholder både friheder og rettigheder. Frihederne indeholder retten til at kontrollere ens sundhed og krop, herunder ret til seksuel og reproduktiv frihed og retten til at blive fri for indgriben, så som retten til at 121

122 Sundhed blive fri for tortur, ikke-anerkendt medicin og eksperimenter. Rettighederne indeholder en ret til et system af sundhedsbeskyttelse, som sikrer en lige ret for alle til at nyde den højest opnåelige standard for sundhed.107 FN-komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder har i en generel kommentar til artikel 12 om retten til den højest opnåelige standard for sundhed 108 blandt andet udtalt, at bestemmelsen ikke alene indeholder en ret til sundhedshjælp (health care), men at retten til sundhed også omfatter en bred vifte af socioøkonomiske faktorer, som understøtter vilkår, hvorved personer kan føre et sundt liv og omfatter grundlæggende determinanter af sundhed, så som mad, næring, husly, adgang til sikkert og drikkeligt vand, tilstrækkelig sanitet, sikre og sunde arbejdsforhold samt et sundt miljø. 109 FN-komitéen anfører, at retten til sundhed indeholder indbyrdes forbundne og grundlæggende elementer som availability og accessibility. For så vidt angår availability udtaler komiteen, at sundhedsydelser, behandlingsfaciliteter og sundhedsprogrammer skal være sikret i et tilstrækkeligt omfang. Kravet om accessibility fordrer, at sundhedsfaciliteter, -hjælpemidler og -service skal være tilgængelige for alle uden diskrimination inden for statens jurisdiktion. Dette betyder, at sundhedsfaciliteter m.m. skal være inden for sikker fysisk rækkevidde for alle grupper af befolkningen, især sårbare og marginaliserede grupper, så som etniske minoriteter og indfødte, kvinder, børn m.fl. Derudover skal sundhedsfaciliteterne være økonomisk tilgængelige for alle (affordability), og der skal være informationstilgængelighed for den enkelte, det vil sige retten til at søge, modtage og meddele informationer og idéer vedrørende sundhedsspørgsmål. Herudover skal alle sundhedsfaciliteter m.m. respektere lægelig etik og være kulturelt korrekte og respektere fortrolighed samt forbedre sundheden for den pågældende (acceptability). Endelig skal sundhedsfaciliteterne være videnskabeligt og medicinsk passende og af god kvalitet (quality) ) General Comment No. 14 (2000), paragraf 8 108) Substantive issues arising in the implementation of the international covenant on economic, social and cultural rights. General Comment No. 14 (2000) The right to the highest attainable standard of health (article 12 of the International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights) 109) General Comment No. 14 (2000), paragraf ) General Comment No. 14 (2000), paragraf

123 Staterne har ifølge komitéens kommentar til artikel 12 en særlig forpligtelse til at respektere retten til sundhed ved blandt andet at afstå fra at nægte eller begrænse lige adgang for alle personer, herunder fængselsindsatte, minoriteter, asylansøgere og illegale immigranter, til præventiv, helbredende og lindrende sundhedshjælp. 111 Udtalelsen må betragtes som ganske vidtgående og synes ikke at være på linie med den generelle accept af, at der i beskyttelsen af asylansøgeres rettigheder må tages højde for de begrænsninger, der følger af deres status og ophold her i landet som asylansøgere. Hvis en sådan betragtning også lægges til grund i forhold til afviste asylansøgere og udlændinge i udsendelsesposition, er det efter instituttets opfattelse muligt i et vist omfang at begrænse adgangen til sundhedsydelser, således at ydelser til afviste asylansøgere ikke er af samme omfang, som dem, der tilbydes herboende personer. Sundhed Efter udlændingelovens regler om sundhedsbehandling 112 dækker Udlændingeservice udgiften til sundhedsbehandling, hvis der er tale om behandling, som er nødvendig (i modsætning til kosmetisk) uopsættelig (dvs. behandling, som ikke kan vente) og smertelindrende. Tilsvarende angiver Udlændingeservice s retningslinier for sundhedsbehandling, 113 at det må vurderes i konkrete tilfælde, om der skal iværksættes en midlertidig behandling frem for en mere omfattende behandling. Spørgsmålet her er, om konventionens krav om behandling af passende og god kvalitet er opfyldt. ØSKR-komitéen har ikke i dens vurderinger af forholdene i Danmark forholdt sig til asylansøgeres adgang til de her beskrevne sundhedsydelser, og IMR har ikke grundlag for at vurdere, om retten til sundhed respekteres i alle tilfælde. IMR finder imidlertid anledning til at fremhæve det uhensigtsmæssige i, at adgangen til tandbehandling er begrænset på grund af det fastsatte maksimumsbeløb på kr., som ikke ændres i takt med den tidsmæssige udstrækning af asylansøgeres ophold i Danmark. Kravet vil i praksis ofte give anledning til, at tandbehandling er midlertidig eller alene smertelindrende. Personer, der har opholdt sig i Danmark i flere år og har opbrugt beløbet, har således ikke adgang til behandling, med mindre der 111) General Comment No. 14 (2000), paragraf ) Jf. udlændingelovens 42 a, stk pkt., stk. 3, og 4, 43 samt bekendtgørelse nr af 14. september 2007 om ret til sygehusbehandling m.v. og tilhørende retningslinier, se herom ovenfor i afsnit og ) Se herved ovenfor under afsnit

124 Sundhed træffes afgørelse hos Udlændingeservice om, at behandling er nødvendig og uopsættelig. Undersøgelsen giver også anledning til at overveje den nugældende ordning, hvorefter Udlændingeservice kan indhente sundhedsoplysninger uden den enkeltes samtykke til brug for en afgørelse om humanitær opholdstilladelse. Sundhedsoplysninger udgør følsomme personoplysninger og er derfor undergivet begrænsninger med hensyn til videregivelse efter både dansk ret og menneskeretten, se herved EMRK artikel 8, Europarådets Persondatakonvention, EU charter om grundlæggende rettigheder, artikel 8. Samtykke skal således indhentes til videregivelse af sundhedsoplysninger med mindre væsentlige samfundsmæssige hensyn eller interesser giver grundlag for at tilsidesætte hensynet til den enkelte person. Sådanne hensyn kan måske forekomme i konkrete tilfælde, men forekommer ikke at kunne begrunde en generel tilsidesættelse af samtykkekravet. Problemstillingen kan imidlertid let løses ved at stille krav om, at den afviste asylansøger på sin ansøgning om humanitær opholdstilladelse skal give samtykke til indhentelse af oplysninger. Når de nævnte begrænsninger i adgangen til sundhedsydelser ses i sammenhæng med de sundhedsmæssige konsekvenser, der er knyttet til den tidsmæssige udstrækning af ophold i udsendelsesposition, herunder angst for udsendelse, usikkerhed med hensyn til tidshorisont og udfaldet af ansøgning, savnet af familien eller bekymring for tilbageblevne familiemedlemmer og børn her i landet, mangel på arbejde, penge, og ordentlig indkvartering, er belastningen på den enkelte person meget stor. Blandt dem, der har opholdt sig længst i asylcentrene, viser undersøgelsen således, at der er en højere forekomst af psykisk sygdom, samt indvirkning på trivsel. Disse forhold kan med tiden føre til krænkelse af retten til sundhed. 124

125 Kapitel 9. Effekt af de udsendelsesfremmende foranstaltninger Materialet viser overordnet, at de udsendelsesfremmende foranstaltninger har store konsekvenser for de afviste asylansøgere på en række områder, hvilke vil blive opsummeret i det følgende. Herudover giver undersøgelsen mulighed for at vurdere, i hvilket omfang de udsendelsesfremmende foranstaltninger virker som tilsigtet. Reaktionerne på de udsendelsesfremmende foranstaltningerne varierer, men alle afviste asylansøgere er bevidst om, at formålet er, at de skal udrejse, og at de ikke er ønsket i Danmark af myndighederne. De udsendelsesfremmende foranstaltninger, såsom meldepligten og opholdspligten på asylcentre, er, som tidligere belyst, belastende for asylansøgerne og griber bl.a. ind i privat- og familieliv. Samtidig har disse foranstaltninger indflydelse på den mentale sundhed, fordi de rammer, de afviste asylansøgere er underlagt, udgør et pres i dagligdagen. I afsnittet om frihedsberøvelse fremgik det, at også frihedsberøvelse er en klar belastning for de enkelte og familien og har store konsekvenser bl.a. for den mentale sundhed med negativ indvirkning på børnene. I analysen af levevilkår fremgik det, at trods glæden ved selvhushold medfører de nedsatte økonomiske ydelser for afviste asylansøgere en økonomi, der er meget stram, og som betyder, at mange kan have svært ved at dække de nødvendige udgifter for at kunne sikre en tilstrækkelig og varieret kost. Herudover er økonomien begrænsende for bevægelsesfriheden og for oplevelse af livskvalitet generelt. Effekt af de udsendelsfremmende foranstaltninger Samtidig fremgår det af undersøgelsen, at de udsendelsesfremmende foranstaltninger kun har meget begrænset virkning i forhold til at motivere til udrejse. For de afviste asylansøgere, der ikke kan tilbagesendes ved tvang, planlægger kun én af dem, IMR taler med, frivilligt at tage tilbage til Irak. Alle andre afviser hjemsendelse, på trods af det pres de er underlagt. Rigspolitiets egne tal over afviste asylansøgere, der ikke kan udsendes tvangsmæssigt, men ønsker at udrejse frivilligt, viser ligeledes, at kun ganske få ønsker at udrejse frivilligt, trods de udsendelsesfremmende foranstaltninger. M. siger bl.a., at han føler sig hårdt presset, men at han trods dette pres end ikke overvejer at udrejse til Somalia: Politiet kan ikke sende mig ud med tvang. 125

126 Effekt af de udsendelsfremmende foranstaltninger Jeg tror, de venter på, at jeg rejser frivilligt ved at presse mig. Presse mig ved ikke at have nogle penge, ved ikke at kunne se børnene og ved ikke at kunne noget som helst Men jeg rejser ikke til Somalia. Der er jeg sikker på, at jeg bliver slået ihjel I forhold til meldepligt og frihedsberøvelse erkender Rigspolitiet, at disse foranstaltninger ikke har nogen effekt i forhold til hjemsendelse af de afviste asylansøgere, der ikke kan sendes tilbage ved tvang. Rigspolitiet siger i denne forbindelse: Vi mente i starten, at meldepligten var vigtig, men nu må jeg konstatere, at det ingen effekt har. 114 I Rigspolitiets rapport fra oktober 2007 hedder det også:..det er samtidig Rigspolitiets erfaring, at anvendelsen af meldepligt reelt er uden effekt i forhold til afviste asylansøgere, som ikke vil kunne udsendes tvangsmæssigt. Det drejer sig om statsborgere fra Irak, Somalia (bortset fra Somaliland) og i vid udstrækning statsborgere fra Iran og Kosovoprovinsen i Serbien (romaer). Disse udlændige udgør langt hovedparten af de afviste asylansøgere, som er pålagt meldepligt som udsendelsesfremmende foranstaltning. 115 Rigspolitiet konstaterer i samme rapport, at frihedsberøvelse efter 36, stk. 5 og 6 ikke er anvendt, fordi det har vist sig ikke at have nogen effekt og ikke har motiveret de afviste asylansøgere til at udrejse af Danmark. I stedet for at fremme udrejse bevirker de udsendelsesfremmende foranstaltninger i en række tilfælde, at de afviste asylansøgere tilskyndes til at finde andre udveje til en forbedring af deres livskvalitet. Dette sker f.eks. ved at forsøge at sikre en supplerende indtægt, eller ved at skabe rammerne for en højere grad af privat- og familieliv, tiltag der i mange tilfælde medfører lov- og regelbrud. 114) (Rigspolitiets Udlændingeafdeling Oktober 2007) 115) Ibid. 126

127 Kapitel 10. Sammenfattende bemærkninger Afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition, herunder personer udvist administrativt eller ved dom og personer på tålt ophold, oplever i sagens natur en række begrænsninger i deres liv og dagligdag. Disse begrænsninger griber ind i en række menneskerettigheder, herunder retten til privatliv og familieliv, retten til personlig frihed og bevægelsesfrihed, som retten til arbejde, retten til uddannelse, retten til en tilstrækkelig levestandard og retten til sundhed. Der er tale om begrænsninger, som er tæt forbundet med karakteren af det ophold, de afviste asylansøgere har i Danmark. Opholdet er således undergivet begrænsninger, der har som formål at sikre, at de udrejser af landet i overensstemmelse med den beslutning, udlændingemyndighederne m.v. har truffet om afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse eller om udvisning. Sammenfattende bemærkninger Den kumulerede effekt af begrænsningerne i civile såvel som økonomiske og sociale rettigheder og den tidsmæssige udstrækning af opholdet i udsendelsesposition kan dog efter IMR s opfattelse i konkrete tilfælde medføre, at krænkelse forekommer. I et tilfælde kan det være boforholdene, der bør forbedres, mens det i andre tilfælde kan være sundhedsforhold. IMR kan imidlertid pege på et generelt problem, nemlig at der savnes en generel regulering af forholdene for de personer, som af forskellige årsager ikke pålægges ophold i et center. Som forudsat i lov nr af 27. december 2008, kan årsagen være, at den tidsmæssige udstrækning af opholdspligten og dermed indgrebet i bevægelsesfriheden bliver uproportional. Hvis en person ikke længere er omfattet af opholdspligten, hvordan er den pågældendes rettigheder da regulerede og hvilke rettigheder har den pågældende? En væsentlig menneskeretlig pointe er derfor, at de forhold, som afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition lever under, over tid kan føre til krænkelser af konventionen, når der foretages en samlet vurdering af de samlede begrænsende faktorer for livsudfoldelse, herunder bl.a. begrænset plads og bevægelsesfrihed, manglende privat- og kærlig- 127

128 Sammenfattende bemærkninger hedsliv m.v. Det er dermed de kumulerede virkninger af de forskellige elementer, der over tid kan føre til krænkelse af konventionen. IMR vil i det følgende pege på en række forslag til overvejelser om forbedring af forholdene, som vil kunne medvirke til at reducere risikoen for, at en sådan kumuleret effekt fører til krænkelse af menneskerettighederne i konkrete sager. Fremstillingen vil følge udredningens opbygning og inddrage konkrete eksempler til illustration af problemstillingens kompleksitet Udsendelse af afviste asylansøgere Eksempel Familien indrejste første gang i september 2005, udrejste i december 2006 og genindrejste i september Ved genindrejsen blev faderen frihedsberøvet og resten af familien indkvarteret i Center Sandholm. Faderen var frihedsberøvet i forbindelse med udrejseforberedelsen i ca. to måneder, indtil familien skulle have været tvangsudsendt i oktober 2007 under ledsagelse af politiet. I lufthavnen valgte flykaptajnen ikke at medtage familien, fordi flere af børnene var meget kede af det og græd, og der i det hele taget var meget postyr. Familien blev samme dag genindkvarteret i Sandholm, og faderen blev genindsat i Ellebæk. Begge gange, faderen blev frihedsberøvet, reagerede familien stærkt på adskillelsen. Ifølge Røde Kors, som i perioden havde kontakt med familien, bl.a. via støttepersoner, reagerede børnene med adskillelsesangst, utryghed, ængstelighed, appetitløshed, søvnproblemer, isolation og vrede. De to ældste påtog sig voksenansvar for moderen og de yngre søskende. De to ældste gav endvidere ved flere lejligheder udtryk for et ønske om at dø. Moderen tog også adskillelsen tungt og var på et tidspunkt tæt på indlæggelse pga. en stærk sorgreaktion. Det oplyses endvidere af Røde Kors, at både moderens og hvert enkelt barns tilstand og reaktion blev tiltagende værre og mere krisepræget. Allerød Kommunes Børne- og Ungerådgivning blev underrettet fire gange, herunder flere gange akut i forbindelse med bl.a. børnenes reaktioner og bekymring for, om moderen kunne varetage ansvaret og omsorgen for børnene. 128

129 Effektiv beskyttelse og respekt for værdighed Udredningen viser, at det er vanskeligt at tilbagesende visse grupper blandt de afviste asylansøgere. Det gælder dem, der af praktiske eller retlige årsager ikke kan udsendes med tvang og dem, der ikke frivilligt medvirker til udrejse. Afviste asylansøgere har krav på at kunne udøve og nyde en række grundlæggende menneskerettigheder under visse begrænsninger. Når der i konkrete tilfælde gøres indgreb i beskyttede rettigheder, skal det sikres, at menneskerettens krav om nødvendighed og proportionalitet er opfyldt. Så længe afviste asylansøgere opholder sig i Danmark, bør de sikres vilkår, der sikrer dem et værdigt liv med adgang til respekt for deres menneskerettigheder. Sammenfattende bemærkninger Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene 1) Udrejse bør ske med iagttagelse af et skånsomhedsprincip Udredningen viser, at frygten for tvangsmæssig udsendelse udgør et stort psykisk pres for mange afviste asylansøgere. Såfremt tvangsudsendelse er nødvendig, bør den foregå på en måde, som er sikker, værdig og menneskelig og dermed opfylder et krav om skånsomhed. IMR foreslår, at det overvejes, at: personer i udsendelsesposition så vidt muligt gøres bekendt med afrejsetidspunktet. brugen af frihedsberøvelse med henblik på tvangsmæssig udsendelse så vidt muligt begrænses af hensyn til den enkelte og familiemedlemmer, herunder eventuelle børn, ligesom den tidsmæssige udstrækning bør minimeres. 2) Øvre tidsmæssig grænse som afvist asylansøger Udredningen viser, at de menneskelige, trivsels- og sundhedsmæssige konsekvenser og den belastning, der er forbundet med livet som afvist asylansøger, stiger i takt med varigheden af opholdet i Danmark under asylsystemet. Med henblik på at reducere de negative konsekvenser af opholdet i asylsystemet, foreslår IMR, at det overvejes, at: der fastsættes en øvre vejledende grænse for, hvor længe afviste asylansøgere normalt kan være i udsendelsesposition. Efter et fastlagt tids- 129

130 Sammenfattende bemærkninger rum, hvor udsendelse ikke har været mulig i praksis, bør der foretages en konkret vurdering af den reelle fremtidige mulighed for udsendelse og sikkert ophold i hjemlandet eller et tredjeland. afviste asylansøgere, der efter denne vurdering reelt ikke har nogen rimelig udsigt til udsendelse, meddeles en særlig opholdstilladelse Opholdspligt og meldepligt Eksempel M. flygtede i sin tid på grund af borgerkrig i hjemlandet. I 1999 fik han tidsubegrænset opholdstilladelse. Hans kone har dansk statsborgerskab. M. blev separeret fra sin hustru kort tid efter ankomsten til Danmark, men bibeholdt en tæt kontakt med hustruen såvel som børnene. M. har afsonet en dom og er dømt til udvisning. M. er ulykkelig over sin udvisningsdom. Han ønsker ikke at forlade sin kone og børn og regner med, at han på grund af forholdene i hjemlandet ville blive slået ihjel, hvis han tog tilbage. Hans angst for tilbagevenden grunder primært i de generelle uroligheder, der hersker i landet og i, at han hverken har familie eller bekendte tilbage i hjemlandet. Udover frygten for sin sikkerhed er der en anden væsentlig faktor, der piner M. i forhold til sin potentielle udvisning til hjemlandet. Hans kone og børn, der er danske statsborgere, ønsker ikke at følge med til hjemlandet. De synes, det er alt for usikkert, og de føler sig som danske og vil fortsætte deres liv i Danmark. Hvis M. på et tidspunkt bliver tvunget til at tage tilbage til hjemlandet, vil han således i praksis blive adskilt fra sin familie. M. har pligt til at opholde sig på Center Sandholm, fordi han er dømt til udvisning. Han opfatter det som en hård ekstra straf at skulle opholde sig i Sandholm, når han har eks-kone og børn i Jylland, der har brug for ham, som han savner hver dag og ønsker at være sammen med, mens han er i Danmark. En ting er at sidde i fængsel og afsone sin straf, en anden ting er, efter afsoningen, ikke at kunne være sammen med familien pga. påbuddet om at opholde sig i Sandholm og meldepligten. Børnene har ikke været på i Sandholm. M. ønsker ikke, at de skal se hans nøgne værelse med fire senge. Familien har heller ikke råd til at komme til Sandholm, ligesom de har svært ved at finansiere M. s rejse til Jylland. 130

131 Retten til bevægelsesfrihed og til familieliv Opholdspligten griber ind i den menneskeretligt beskyttede bevægelsesfrihed, men også i retten til familieliv, i det omfang opholdspligten betyder adskillelse fra ens nære familie. Beskyttelsen i den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om familieliv og i protokol 4, artikel 2 om bevægelsesfrihed samt de tilsvarende bestemmelser i FN s konvention om civile og politiske rettigheder, artikel 17 og 12 betyder, at: opholdspligtens nødvendighed må vurderes konkret, og at det herunder særligt bør vurderes, om opholdspligtens varighed har sådanne konsekvenser for den afviste asylansøger, at det vil være nødvendigt at ophæve opholdspligten. der ved meddelelse bør foretages en behørig sondring mellem de bærende hensyn bag meddelelse af opholdspligt i hvert enkelt tilfælde, ligesom det så vidt muligt må undgås, at der forskelsbehandles mellem danske og udenlandske statsborgere. det alene bør pålægges afviste asylansøgere at tage ophold i Center Sandholm, såfremt konkrete oplysninger viser, at dette er rimeligt. Sammenfattende bemærkninger Meldepligt på asylcentrene medfører begrænsninger i den enkelte afviste asylansøgers bevægelsesfrihed og i vedkommendes mulighed for at opretholde et familieliv. Meldepligten kan anses for unødvendig i forhold til at sikre, at den afviste asylansøgers opholdssted er kendt af myndighederne. En stedlig meldepligt, eventuelt kombineret med en løbende opholdslysningspligt om bopælsforhold, forekommer i højere grad at udgøre et tilstrækkeligt og relevant middel Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene 3) Forbedring af mulighederne for indkvartering udenfor centrene Udredningen viser, at opholdet i centrene samt opholdstidsbelastningen har negative sundhedsmæssige konsekvenser for mange afviste asylansøgerne, idet asylcentrene er indrettet til midlertidig indkvartering og udgør særdeles beskedne rammer at leve under. IMR anerkender, at det førte til en forbedring af afviste asylansøgeres vilkår, da det i 2008 blev vedtaget, at afviste asylansøgere, der har opholdt sig mindst tre år i asylcentre efter endeligt afslag, har mulighed for indkvartering udenfor asylcentre. 131

132 Sammenfattende bemærkninger I det lys foreslår IMR, at det indgår i overvejelser om forbedring af indkvarteringsmuligheder, at forholdene for afviste asylansøgere, der efter tre års ophold får adgang til ophold uden for centrene, nøje undersøges løbende med henblik på at vurdere, om den maksimale opholdstid i asylcentrene bør begrænses yderligere, inden privat indkvartering bør tilbydes mulighederne for privat indkvartering generelt forbedres, så privat ophold er muligt, også for afviste asylansøgere eventuel meldepligt i den forbindelse gennemføres på den lokale politistation eller som telefonisk meldepligt 4) Opholdspligt i udrejsecentre for udviste ved dom bør afskaffes Udlændinge, der er udvist ved dom, har som regel haft bopæl i Danmark inden deres frihedsberøvelse. Mange ønsker at genoptage deres privatliv på bopælen og med familien efter udstået straf, og indtil de udrejser af Danmark. Udredningen viser, at påbuddet om ophold på et udrejsecenter indebærer væsentlige omkostninger for privat- og familielivet. I de tilfælde, hvor den udviste har børn, går opholdspligten ud over barnets samvær med den pågældende forælder. Udredningen viser samtidig, at påbud om ophold på et udrejsecenter ikke har dokumenteret effekt i forhold til at motivere til frivillig udrejse. IMR foreslår derfor, at det indgår i fremtidige overvejelser, at udlændinge, der er udvist ved dom, kan fritages for opholdspligt på udrejsecentre, og gives tilladelse til at opholde sig privat med deres familier, såfremt deres familie har bopæl i Danmark meldepligt i den forbindelse kan gennemføres på den lokale politistation eller som telefonisk meldepligt Privatliv og familieliv Eksempel L. har en mand og to børn. De kom til Danmark for otte år siden. Manden var politisk aktiv, hvilket i sin tid førte til, at de flygtede til Danmark. De bor alle sammen på Center Sandholm og er afviste asylansøgere på fjerde år. Fordi Danmark ikke kan tvangsudsende familien, og hun og familien ikke ønsker at tage hjem frivilligt, bor de i princippet på Sandholm på ubestemt tid. På trods af alle de problemer, de oplever i deres nuværende tilværelse som afviste asylansøgere, har de ingen planer om frivillig tilbagevenden til deres hjemland, fordi de er bange for evt. konsekvenser deraf. 132

133 Både hendes mand og hun selv er universitetsuddannet og arbejdede i hjemlandet. Siden de har opholdt sig i Danmark, har de ikke arbejdet. I perioder har de deltaget i enkelte kurser og praktikophold. L. er seks til syv gange i løbet af sit ophold i Danmark flyttet rundt på forskellige centre. I de otte år, hun har været i Danmark, har hun opholdt sig fire år på Sandholm. Hun synes det er hårdt at være udsat for så stor begrænsning i sine rettigheder. Ikke at kunne arbejde, ikke at kunne bestemme egen bopæl, og dengang familien var på kantineordning, kunne de endda ikke selv bestemme, hvilken mad de skulle have. L. synes det er svært at have et almindeligt familieliv og savner at kunne gøre noget sammen med børnene udenfor centeret. Hele familien bor p.t. i ét værelse. I den forbindelse problematiserer hun nogle af de fælles Røde Kors-arrangerede ture og siger, at hun som forældrer primært har brug for at gøre ting alene med sine børn, og ikke altid sammen med andre. Sammenfattende bemærkninger Retten til familieliv og retten til en tilstrækkelig levestandard Opholdet og livet i et asylcenter har indvirkning på den afviste asylansøgers ret til en tilstrækkelig levestandard efter FN s konvention om økonomiske og sociale rettigheder, artikel 11 og retten til familieliv efter FN s konvention om civile og politiske rettigheder, artikel 17 og EMRK artikel 8. Børn i asylcentre har derudover ret beskyttelse af deres familieliv, udvikling og mod udsathed i hjemmet. Asylcentrenes geografiske placering bidrager i nogen grad til at skabe en oplevelse af isolation, der over tid kan have en belastende effekt for den enkelte afviste asylansøger og dennes familie. Den langvarige tilknytning til et asylcenter og det institutionsliv, der udfolder sig der, kan over tid føre til krænkelser af retten til en tilstrækkelig levestandard og retten til familieliv, når der foretages en samlet vurdering af de begrænsende faktorer for livsudfoldelse, herunder begrænset plads, manglende privat- og kærlighedsliv mv. Det er de kumulerede virkninger af de forskellige elementer, der over tid kan føre til krænkelse. De begrænsninger i privatlivet, der er knyttet til opholdet i asylcenteret, må i princippet anses for at være proportionale, i hvert fald i en afgrænset overgangsperiode. Situationen bliver mere problematisk og proportionalitetsvurderingen mere usikker, når udsigten til udsendelse forsvinder med tiden, og udlændingen og hans eller hendes familie er underlagt disse begrænsninger over længere tid. 133

134 Sammenfattende bemærkninger Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene 5) Eneværelse til enlige / to rum til familier med børn Udredningen viser, at afviste asylansøgere lever under meget beskedne forhold. Særligt de enlige, der lever op til fire personer sammen i ét værelse, har begrænsede muligheder for privatliv. Disse forhold kan ses som proportionale i en begrænset overgangsperiode, men situationen bliver mere problematisk, når udsigten til udsendelse med tiden forsvinder, og personen samt hans eller hendes familie er underlagt begrænsninger i længere tid. Familier med børn, der kun har et værelse til deling, oplever endvidere begrænsede muligheder for privatliv og samliv. IMR foreslår, at det overvejes at forbedre disse forhold, således at alle efter en afgrænset periode får mulighed for eneværelse, alternativt, at der maksimalt indkvarteres to personer på samme værelse. mulighed for privatliv generelt bør forbedres på asylcentrene, herunder således at hensyn bør tages til særligt udsatte beboere. familier med børn indkvarteres i to rum. 6) Frihedsberøvelse Udredningen viser, at frihedsberøvelse har alvorlige menneskelige konsekvenser for den enkelte og griber ind i privat- og familieliv. Herudover har frihedsberøvelsen i nogle tilfælde konsekvenser for den psykiske sundhed for den enkelte og de nærmeste pårørende. Frihedsberøvelse bør derfor generelt begrænses og udelukkende anvendes, såfremt mindre indgribende tiltag er forsøgt, ligesom der bør være opmærksomhed på særligt sårbare grupper. IMR forslår, at det overvejes, at: der iværksættes en undersøgelse af brugen af frihedsberøvelse overfor afviste asylansøgere og en nærmere vurdering af proportionaliteten mellem frihedsberøvelsen og det mål, der ønskes opnået med anvendelse af dette middel. 134

135 10.4. Levestandard Eksempel A. har boet i Danmark i ni år. Han har i løbet af den periode, han har været i Danmark, opholdt sig på forskellige asylcentre, og bor nu i Center Sandholm på værelse med to andre på omtrent samme alder, som også er hans venner. A. ønsker ikke frivilligt at tage tilbage til sit hjemland og har hidtil ikke kunnet blive tilbagesendt tvangsmæssigt. A. har en del sociale kontakter med danskere og føler sig i det hele taget hjemme i Danmark. Han holder sig aktiv, er kulturelt interesseret, går på biblioteket og læser bøger. Han er glad for sine aktiviteter, der holder ham oppe i hverdagen. Det, A. taler meget om er, at han så gerne vil have et normalt liv som alle andre A. er rask både fysisk og psykisk, men han er bange for, at det måske ikke varer ved. Han betragter det at bevare sit gode helbred som en af sine største udfordringer. A s dage begynder som regel først ved 11-tiden. Han og hans bofæller går sent i seng og står sent op. Når de står op, spiser de morgenmad, og det næste, de spiser, er aftensmad. De synes ikke, at de har råd til mere end to måltider. Der er en af dem, der er bedst til at lave mad, A. er typisk den, der vasker op. De hjælper også hinanden med at gøre rent og gør lidt rent hver dag. Om aftenen ser de fjernsyn, spiller table og ryger vandpibe. Sammenfattende bemærkninger Retten til en tilstrækkelig levestandard Den særligt lave ydelse, der tildeles afviste asylansøgere, har betydning for den faktiske nydelse af retten til en tilstrækkelig levestandard efter FN s konvention om økonomiske og sociale rettigheder, artikel 11. Ydelsens lave niveau kan gøre det umuligt for den enkelte asylansøger at få dækket behovet for alsidig og nærende kost. Dette kan over tid have negativ indvirkning på vedkommendes sundhedsmæssige tilstand. Muligheden for at bevæge sig rundt med især offentlige transportmidler er begrænset, fordi ydelsen i mange tilfælde ikke rækker til dækning af transportudgifter Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene 7) Selvhushold Udredningen viser, at mange afviste asylansøgere foretrækker selvhushold. Selvhusholdet giver en bedre fornemmelse af selvbestemmelse og oplevelse af personlig frihed, ligesom det fremmer familielivet og børnenes trivsel. 135

136 Sammenfattende bemærkninger IMR foreslår derfor, at det overvejes, at: kantineordningen fortsat skal være en mulighed, men at selvhushold tilbydes alle, der ønsker dette. 8) Økonomi til selvhushold Udredningen viser, at det kan være umuligt at få dækket behovet for tilstrækkelig alsidig, nærende kost og anden nødvendig forplejning med de nuværende økonomiske ydelser, hvilket kan have konsekvenser for bl.a. den sundhedsmæssige tilstand, herunder børns sundhed. Herudover kan størrelsen af de økonomiske ydelser medføre begrænsning af bevægelsesfriheden, da udgifter til transport kan være svære at dække. IMR foreslår, at det overvejes, at de økonomiske ydelser øges for at sikre mulighed for alsidig og nærende kost samt den enkeltes bevægelsesfrihed. afviste asylansøgere skal have samme ydelser som de asylansøgere, der har deres sag under behandling, da deres behov for basale fornødenheder ikke er forskellige. en mere fleksibel ordning af den praktiske udbetaling af lommepenge indføres, f.eks. i form af mulighed for hæve-/betalingskort Arbejde og uddannelse Eksempel I. har været i Danmark i mere end fem år. Hun og familien frygter at udrejse til hjemlandet og har hidtil ikke kunnet udsendes tvangsmæssigt. Hun har deltaget i Røde Kors undervisning, gået i folkeskole, og har nu med bevilling fra Røde Kors fuldført en et-årig uddannelse. Hun var ikke begejstret for Røde Kors undervisning, men meget glad for at have fået en kompetencegivende uddannelse. Hun siger, at uddannelsen har fået hende til at føle sig som et rigtigt menneske og givet hende en masse selvtillid. Hun er imidlertid ked af ikke at kunne bruge uddannelsen i Danmark til at få sig et job og er bange for den lediggang, afslutningen af uddannelsen betyder for hende. Hun tager af og til sort arbejde, dels for at tjene penge, dels for at foretage sig noget meningsfyldt Retten til arbejde Afviste asylansøgere er afskåret fra at søge arbejde med henblik på at sikre indtægt til egen og eventuelt familiens forsørgelse. Den manglende adgang 136

137 til selvforsørgelse har betydning for såvel selvopretholdelse som selvværd og øger risikoen for marginalisering, men udgør ikke i sig selv en krænkelse af retten til arbejde i FN s Konvention om økonomiske og sociale rettigheder, artikel 6. Fraværet af adgang til selvforsørgelse gennem arbejde er en faktor, der må tages i betragtning ved en samlet vurdering af, om den enkelte afviste asylansøgers forhold giver anledning til menneskerettighedskrænkelser. Afviste asylansøgeres arbejde uden for det regulerede arbejdsmarked ( sort arbejde ) kan indebære arbejdsforhold, der ikke opfylder internationale standarder, herunder rimelig løn og samme vederlag for arbejde af samme værdi, sikre og sunde arbejdsforhold, herunder hvile, fritid og rimelig begrænsning af arbejdstiden samt regelmæssig ferie med løn, såvel som vederlag for søgnehelligdage. Sammenfattende bemærkninger Retten til uddannelse Retten til uddannelse omfatter efter FN s konvention om økonomiske og sociale rettigheder, artikel 13, krav til staten om at sikre tilgængelighed til undervisning samt et fagligt niveau og en individuel tilpasning af undervisningen. Adgang til undervisning kan yderligere forbedres Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene 9) Adgang til arbejde Udredningen viser eksempler på, at adgang til at udføre arbejde har stor betydning for aktivitetsniveauet hos den enkelte person. Oplevelsen af at kunne forsørge sig selv og kapaciteten til selvopretholdelse bidrager derudover positivt til hans eller hendes trivsel IMR foreslår derfor, at det overvejes om: der kan åbnes for adgang til arbejde for afviste asylansøgere. 10) Udvidelse af jobkort-ordningen Udredningen viser eksempler på, at det har positiv indflydelse på den enkelte asylansøgers trivsel og liv, at afviste asylansøgere med et konkret arbejdstilbud inden for visse erhvervsgrene har mulighed for at få en særlig opholdstilladelse. 137

138 Sammenfattende bemærkninger I lyset heraf, foreslår IMR, at: det overvejes at udvide ordningen om jobkort til at omfatte en række andre fagområder og erhvervsgrene. 11) Interne Røde Kors-kurser Udredningen viser, at meningsfyldte aktivitetstilbud er til stor glæde for afviste asylansøgere. Det er derfor et fremskridt i forhold til vilkårene på undersøgelsestidspunktet, at undervisningen for de årige er udvidet bl.a. med yderligere undervisning i IT og fremmedsprog. Det er imidlertid vigtigt generelt at sikre en ensartet kvalitet af undervisningen, der lever op til gældende standarder i det almindelige uddannelsessystem udenfor Røde Kors-regi. IMR foreslår derfor, at: tilbuddene for gruppen over 21 år udvides og forbedres. eksisterende tilbud i danske kommuner generelt benyttes i større omfang, herunder visitering af så mange som muligt til sprogcentre udenfor Røde Kors-regi, især til steder, der har pædagogisk rehabilitering i kombination med sprogundervisning. kvalitetsniveauet i undervisningen sikres, ved at kommunerne forestår almindelig undervisning, mens Røde Kors kun er ansvarlig for undervisning af personer med særlige undervisningsbehov. 12) Kompetencegivende uddannelse Kompetencegivende uddannelse er vigtig, da det giver mulighed for at opnå nye kvalifikationer, bruge tiden meningsfyldt under opholdet i Danmark og samtidig være bedre rustet i forhold til potentiel tilbagevenden til hjemlandet. Det er derfor af stor betydning, at mulighederne for uddannelse nu er blevet forbedret, både med hensyn til bredden i udbuddet og kvaliteten af undervisningen. IMR foreslår, at ordningerne overvejes udbygget med henblik på at sikre, at: kortere eller længerevarende kompetencegivende uddannelse i praksis tilbydes alle, der har et ønske om at kvalificere sig. Forbedringer bør ske bl.a. i form af sikring af tilstrækkelige midler til dette formål, samt administrativ bistand og vejledning ved indskrivning på de forskellige uddannelser. de pågældende undtages fra meldepligt, hvis de er tilmeldt et kompetencegivende uddannelsesforløb. 138

139 13) Ekstern praktik Udredningen viser, at der er i praksis forekommer begrænsninger i forhold til at få adgang til praktikforløb. IMR foreslår, at det overvejes: at praktikforløbene udvides til også at omfatte afviste asylansøgere, der ikke samarbejder om udsendelse. at afviste asylansøgere gives mulighed for at indgå i ordninger om lønnet praktik, når denne praktik er en del af et kompetencegivende uddannelsesforløb og en forudsætning for at fuldføre uddannelsen Sundhed Eksempel Sammenfattende bemærkninger S. kom til Danmark for knap otte år siden sammen med sin datter. Hendes mand og søn opholder sig fortsat i hjemlandet. I løbet af de otte år S. har været i Danmark, er hun blevet syg, mentalt såvel som fysisk. Hun har flere selvmordsforsøg bag sig og er nu i medicinsk behandling med bl.a. anti-depressiv medicin. S. sidder nu for det meste inde på sit værelse. Omsorgsundervisningen på centeret deltager hun ikke i for tiden. Hun går først ud af værelset hen ad aftenstid, når de andre beboere ikke benytter køkkenet mere og er gået til ro. Hun bryder sig ikke om at stå op om morgenen og vide, at hun ikke skal lave noget den dag. De bedste timer er hen på eftermiddagen, når hun ved, at andre mennesker er færdige med deres arbejde. Så føler hun, at hun er normal som dem. S. er bekymret for sin datter, der nu bor i Sandholm. Hun har det ikke godt med, at hun bor derude. Hendes datter er 24 år nu, men ligner ifølge S. en person på 40 år. Hun har forandret sig meget og har det ikke særligt godt. Datteren tager dog ikke noget medicin og er i det hele taget meget afvisende over for behandlingssystemet med henvisning til, hvordan hendes mor har fået det. På trods af sin situation i Danmark frygter S. sit hjemland mere end sin tilværelse i Danmark. Hun er stadig bange for myndighederne i hjemlandet og ønsker ikke at tage tilbage. Hun har derfor heller ikke skrevet under på frivillig hjemsendelse, som de danske myndigheder har bedt hende om, og som forholdene er nu, kan hun ikke sendes tilbage ved tvang. Hun siger til IMR: Jeg underskriver ikke, indtil jeg dør. Jeg kommer til at dø på dette værelse. 139

140 Sammenfattende bemærkninger Retten til sundhed Retten til sundhed stiller efter FN s konvention om økonomiske og sociale rettigheder, artikel 12 krav til staten om at sikre adgang til sundhedsydelser i tilstrækkeligt omfang og af en god kvalitet, ligesom de skal være økonomisk tilgængelige og opfylde lægelige krav til etisk korrekt behandling. Udlændingelovens nødvendigheds- og uopsættelighedskrav, hvis opfyldelse er en betingelse for afviste asylansøgeres adgang til sundhedsbehandling, er ikke ganske i overensstemmelse med denne forståelse af retten til sundhed. Begrænsningerne i adgangen til sundhedsydelser sammenholdt med de sundhedsmæssige konsekvenser, der er knyttet til den tidsmæssige udstrækning af ophold i udsendelsesposition, herunder angst for udsendelse, usikkerhed med hensyn til tidshorisont og udfaldet af ansøgning, savnet af familien eller bekymring for tilbageblevne familiemedlemmer og børn her i landet, mangel på arbejde, penge, og ordentlig indkvartering, kan med tiden føre til krænkelse af retten til sundhed Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene 14) Offentlig sygesikring Udredningen viser, at afviste asylansøgere ikke på lige fod med personer med opholdstilladelse har adgang til sundhedsydelser, men er underlagt forskellige begrænsninger. Det er kun behandlinger, der anses som nødvendige, uopsættelige eller smertelindrende, der bevilges. Hermed udelukkes afviste asylansøgere i nogle tilfælde fra en række behandlinger som tandbehandling, kiropraktor, fysioterapeut, psykolog mv. Med henblik på at højne sundhedstilstanden hos afviste asylansøgere, foreslår IMR derfor, at det overvejes, at: afviste asylansøgere gives adgang til sundhedsydelser på det sted, hvor de opholder sig, dvs. i asylcenteret eller i tilknytning til en bopæl udenfor centeret. afviste asylansøgere gives adgang til det danske sundhedsvæsen på lige fod med andre herboende og omfattes af den danske sygesikring for at sikre en mere optimal sundhedsbehandling i overensstemmelse med den enkeltes behov, dog således, at visse behandlinger (herunder særligt omkostningskrævende forløb) konkret kan nægtes. beløbene afsat til behandlinger, der ikke er omfattet af den offentlige sygesikring, såsom tandpleje, bør forøges med opholdstiden for den enkelte afviste asylansøger. 140

141

142

143 English summary In recent years there has been an increasing focus on asylum seekers in Denmark, and especially on topics such as the length of their stay in asylum centres and their mental and physical health. There has also been a great deal of public debate about the situation of rejected asylum seekers and policies which aim to encourage them to return to their home countries. English summary The purpose of the study carried out by Danish Institute for Human Rights (DIHR) is to clarify the situation of rejected asylum seekers and other foreigners facing deportation from Denmark and to create a databank to alleviate some of the possible adverse consequences the law has on asylum seekers today. The study is based on 60 qualitative interviews with rejected asylum seekers which took place between October 2007 and February 2008 as well as interviews with staff from the Danish Red Cross, the Danish National Police, voluntary organizations and others. In addition, DIHR reviewed selected files, logbooks from asylum centres, statistics and other relevant studies. The conclusions are based therefore on a combination of data sources. The study focuses on matters relating to housing, private and family life, economic, educational and working conditions and health. The report contains moreover analysis of the applicable international standards and principles in relation to the selected areas. The report resulted in a number of proposals for legislative change and a number of other initiatives. These recommendations can be found at the end of the report in Chapter 10. The Main Results of the Study On 30 August 2008, there were 653 asylum seekers facing deportation from Denmark. The largest groups consisted of Iraqis, Iranians, Somalis, stateless Palestinians and Kosovans and the vast majority were fearful of being sent back to their homeland and did not wish to voluntarily return there. Many rejected asylum seekers cannot be returned by force, or there are other reasons that complicate repatriation. The data also reveals that not all rejected asylum seekers who reside in Denmark can go home, even if they so wished. This situation helps to explain the relatively long period of residence which 143

144 English summary many asylum seekers experience. At the end of 2006, for example, an average stay was three years and two months. In order to accelerate the repatriation of rejected asylum seekers and other foreigners, the Danish authorities implemented a series of measures aimed at encouraging these people to return to their native country. The measures included reducing social welfare payments, insisting that rejected asylum seekers stay at special departure centers, and requiring them to report regularly to the police, and risk of being taken into custody. The study shows that these measures, which had an adverse effect on the private lives and educational opportunities of asylum seekers, as well as exposing them to significant psychological pressure, had no motivational effect on those who could not be returned by force. As a result these measures are disproportionate to the goal which they were designed to achieve. This is especially true with regard to asylum seekers who cannot be sent home because they would risk persecution, torture or other inhuman or degrading treatment or punishment. The study also shows that detention in particular places a great strain on the psychological health of the detainees. Detention causes a number of significant negative consequences including mental breakdowns, suicide attempts and reduced wellbeing among children. The atmosphere in asylum centres is often plagued by frustration and conflict between residents and between residents and staff. Living quarters are cramped and there is a general lack of privacy, especially for single people. With regard to the obligation to reside within departure centres the study shows that that this is particularly burdensome for rejected asylum seekers with ties outside the asylum centre especially for those with family members on the outside. In reality, some asylum seekers spend longer or shorter periods living outside the asylum centre. The study analyses the welfare payments which asylum seekers received. Rejected asylum seekers consider it difficult to live on the amounts offered, and many choose to supplement this income by working black, often in poor conditions for very low wages. With regard to education, the study shows that the internal courses offered by the Red Cross are limited with regard to choice, quality and the learning facilities available. Besides the Red Cross internal courses rejected asylum seekers have the opportunity to obtain training which offers recognized 144

145 qualifications. Although there is a legal framework which allows asylum seekers to gain vocational skills in this way, a number of barriers of an administrative, organizational and budgetary nature, means that only a small minority actually takes advantage of such training opportunities. Over half of the rejected asylum seekers interviewed by DIHR suffer from mental and psychosomatic illnesses, and many feel that their health has deteriorated. The fact that detainees experience a gradual deterioration of their health and that there is an accumulation of health problems over time is also confirmed by assessments carried out by the Red Cross as well as national and international studies. In addition, figures released by the Danish Immigration Service reveal that spending on health care for individual asylumseekers increases exponentially the longer they remain in asylum centres. Statistics show that the number of suicides does not significantly diverge from the rest of the population, but that the number of asylum seekers who attempt suicide is significantly higher than average. English summary The study also shows that a number of rejected asylum seekers are doing relatively well. This figure includes asylum seekers who are engaged in work or training. The opportunity to live outside the asylum centre in a private residence, although this is not allowed in most cases, is also a factor which contributes to asylum seekers wellbeing and quality of life. The data indicates that the rejected asylum seekers who manage best from a health and wellbeing perspective tend to be those that are most active. They do not simply react passively to their situation but find ways and means to circumvent the measures they are subject to. Some of the solutions they adopt however are not quite legal. 145

146 Litteratur Litteratur Amnesty International, Asylansøgere i Danmark. En undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad Bro, Jørn, Hartling, Ole, Kamm, Andreas, Knudsen, Anne, Thorup, Kirsten, Vedsted-Hansen, Jens m.fl., I vej eller i vejen asylsagens dilemmaer. Rapport fra symposium 2007 Christensen og Andersen, Livsvilkår for børn på danske asylcentre, SFI, 2006 Commissioner for Human Rights, Memorandum to the Danish Government, Assessment of the progress made in implementing the 2004 recommendations of the Council of Europe Commissioner for Human Rights, CommDH (2007) 1 Committee on the Elimination of Racial Discrimination, Consideration of Reports Submitted by States Parties under Article 9 of the Convention, August 2006, CERD/C/DEN/CO/17 Committee Against Torture, Consideration of Reports Submitted by States Parties under Article 19 of the Convention, Conclusions and recommendations of the Committee against Torture, Denmark, 16 May 2007, CAT/C/DNK/CO/5 Committee on Civil Liberties, Justice and Home Affairs, Draft Report of the Committee on Civil liberties, Justice and Home Affairs on the delegation to Denmark, Rapporteur: Mrs Martine Roure. Hallas, Peter, Hansen, Anne R., Stæhr, Mia A, Munk-Andersen, Ebbe, Jørgensen, Henrik L., Length of stay in asylum centres and mental health in asylum seekers: A retrospective study from Denmark. I: BMC Public Health 2007 Laban et al: Impact of a Long Asylum Procedure on the Prevalence of Psychiatric Disorders in Iraqi Asylum Seekers in The Netherlands, The Journal of nervous and mental disease, 2004, vol. 192, nr. 12, pp Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, notat 16. januar Faktaark aftale om vilkår for asylansøgere. 146

147 Nielsen, SS, Norredam M, Christiansen, Kl, Obel, C., Hilden J, Krasnik, A, Mental health among children seeking asylum in Denmark the effect of length of stay and number of relocations: A cross-sectional study. I: BMC Public Health 2008 Litteratur Rigspolitiets Udlændingeafdeling, Status på arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere, april 2008 Rigspolitiets Udlændingeafdeling. Landebeskrivelser, august Stausnæs, D., Transitliv. Andre perspektiver på unge flygtninge. Forlaget Politisk Revy 1998 Thapa et al., Psychological distress among immigrants from high- and lowincome countries: Findings from the Oslo Health Study. I: Nordic Journal of Psychiatry, 2007, 61 (6) Udlændingeservice, Mad fra eget køkken, august Udlændingestyrelsen, Opdateret analyse af udviklingen i udgifterne til asylansøgernes sundhedsbehandling i perioden 2001 til 1. halvår Udlændingeservice, Analyse af udgifterne til asylansøgernes godkendelseskrævende sundhedsbehandlinger i perioden 2003 til 1. halvår UNHCR, Addendum to UNHCR s eligibility guidelines for assessing the international protection needs of Iraqi asylum seekers, dec Udlændingeservice, Retningslinier for sundhedsbehandling af voksne asylansøgere mv., 20. december

148 Bilag 1 Bilag 1 Indstilling til omsorgspladser Røde Kors har foretaget 10 indstillinger til Udlændingeservice omhandlende behov for enkeltværelse. IMR har fået lov til at se indstillingerne i anonymiseret form. Indstillingerne er her gengivet i forkortet, lettere redigeret form. 1. Afvist, udvisningsdømt mand. Alder: 46. Har været i Danmark 7 år. Veluddannet, gået i opløsning, misbrugsproblemer. Udvisning kan ikke effektueres. Venlig, men nærliggende desperation. Svært ved at styre nerver. Meget på værelset. 2. Afvist. 37. Har været i Danmark 6 år. Afvigende adfærd, kan ikke bo med andre. Psykiske problemer og problemer med hygiejne. Fængselsophold bag sig. 3. Person, der har været i Danmark fem år. Når påvirket, urolig og turbulent adfærd. Tiltagende misbrug, voldsom og højtråbende. Sammenstød med beboere og personale. Vanskeligt for ham at modtage meddelelser. 4. Person, der har været i Danmark 4 år. Forsøg på at bo med andre er mislykkedes. Misbruger. Konfliktfyldt adfærd. Vanskelig kommunikation. 5. Person på 58 år, boet 8 år i Danmark. Lav tålmodighed over for andre. Dårligt hjerte og brug for ro. Tager blodtryksregulerende medicin. Humørsvingninger muligvis pga. medicinen. Har været akutindlagt med åreforkalkning i halspulsåren, brug for mere medicin. Behov for omsorg og ro. 6. Afvist asylansøger med udvisningsdom. Opholdt sig i Danmark i 11 år. Har været indlagt i 2-3 år på psykiatrisk institution som led i behandlingsdom. Stadig i medicinsk behandling. Svært ved at tage vare på sig selv mht. hygiejne og en fornuftig hverdag. Træt af sit liv, men kan ikke overskue anden 148

149 fremtid. Opgivende og tendens til selvdestruktion. Standser periodisk medicinindtag, holder op med at spise, søvnproblemer tvangsindlagt i en måned. Ensom med kontaktbehov. Bilag 1 7. Person på 57 år. Mangler evne til at bo med andre pga. sygdom. Meget alene. Er diagnostiseret paranoid skizofren. For at holde spinkle kontakt ses det som den bedste løsning, at omsorgspladsen er i Sandholm. 8. Person på 43 år, med 7 års ophold i Danmark. Brug for eneværelse pga. adfærd/ritualer. 9. Afvist asylansøger, alder 52. Været i Danmark i 20 år. Har vanskeligt ved at acceptere forholdene i Dansk Røde Kors. Asocial adfærd, konflikter med andre beboere. 10. Afvist asylansøger på 38 år. Har været i Danmark 13 år. Har yderst vanskeligt ved at acceptere forholdene i Sandholm. Han har været i mange og alvorlige konflikter med personalet. Der har været mange konflikter omkring indkvartering, og det har vist sig meget vanskeligt at indkvartere ham sammen med andre. 149

150 Bilag 2 Bilag 2 Rapport: Delundersøgelse af afviste asylansøgeres levevilkår Frej Klem Thomsen, Institut for Menneskerettigheder August Resumé af rapportens hovedkonklusioner Metode Sammenlignelige undersøgelser Nærværende undersøgelse... 3 Udgiftsposter Udgifter for en familie med to voksne og et barn Indtægter for forskellige husstandstyper Baggrunden for de kontante ydelsers normering Husstandenes beregnede indtægter Budget og konklusioner Prisstigninger i løbet af Etableringsudgifter Ekstra udgifter Henvisninger

151 Bilag 2 Resumé Bilag 2 IMR har lavet en delundersøgelse, hvor de ydelser til selvhushold, som udbetales til afviste asylansøgere, der ikke samarbejder om udsendelse, er sammenholdt med opstillede minimumsbudgetter for udvalgte husstandstyper. I delundersøgelsen er opstillet husstandsbudgetter, der indeholder udgifter til mad og øvrige dagligvarer, transport i forbindelse med indkøb, personlig hygiejne og sundhed. Budgetterne er sammenholdt med de indtægter, tilsvarende husstandstyper er tildelt til selvhushold. Til den analyse, IMR har foretaget, er benyttet en budgetmetode, der bl.a. har været anvendt af CASA og senest af Københavns Kommune i 2008 i forbindelse med en undersøgelse af fattigdom. 116 Denne budgetmetode tager udgangspunkt i at prissætte en række konkrete behov, som den relevante gruppe kan antages at skulle have dækket for at sikre en tilstrækkelig og varieret kost samt acceptabel hygiejnestandard. Det budget, som er opstillet, er et konservativt budget, hvor alle udgifter er forsøgt holdt på et minimum. Særligt i forhold til den tungeste udgiftspost, kosten, er der tale om et budget, som sandsynligvis ville være vanskeligt at realisere i praksis, idet det ville forudsætte omhyggelig planlægning, minimalt spild og særdeles priseffektive indkøb. Beregningerne viser, at for nogle af de udvalgte husholdningstyper (familier og enlige) vil det være umuligt at foretage de nødvendige indkøb for det tildelte beløb. Delundersøgelsen viser, at en enlig, voksen mand vil mangle et anslået beløb på 262 kr. per måned i et budget på kr., eller ca. 19%. Tilsvarende vil en familie med to voksne og to store børn mangle et anslået beløb på 418 kr. pr. måned i et budget på kr., eller ca. 8%. En enlig kvinde med et mellemstort barn vil ifølge undersøgelsen derimod ikke overskride budgettet. 117 Når tages i betragtning, at der i budgettet kun er medtaget basale nødvendigheder, så er selv små månedlige underskud alvorlige, og det kan ikke udelukkes, at det kan være umuligt at få dækket behovet for tilstrækkeligt alsidig og nærende kost. 116) CASA 2002A, 2002B, 2004A; Københavns Kommune, ) Se tabel

152 Bilag 2 2. Metode Til undersøgelse af økonomiske vilkår for lavindkomstgrupper findes der to klassiske metoder: den statistiske sammenligning og budgetmetoden. Ved en statistisk sammenligning kontrasteres vilkårene mellem den undersøgte gruppe på den ene side, og enten befolkningen som helhed eller andre relevante grupper i befolkningen på den anden side. Typisk defineres i sådanne undersøgelser en grænse for egentlig fattigdom som enten 50% eller 60% af medianindkomsten (se fx De Økonomiske Råd, 2006; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2007). Problemet med denne tilgang er dels, at det er vanskeligt at korrigere for de særlige vilkår, der gør sig gældende for den undersøgte gruppe, fx det forhold at de afviste asylansøgere ikke skal betale for logi, og dels at det er kontroversielt, hvornår og om ulige vilkår er udtryk for urimelige vilkår, jf. de tilbagevendende diskussioner af, hvordan og om en officiel fattigdomsgrænse skal fastsættes som en procentdel af medianindkomsten (se fx Socialforskningsinstituttet, 2004; CASA, 2004; Finansministeriet, 2004B). Budgetmetoden tager udgangspunkt i at undersøge en række konkrete behov, som den relevante gruppe kan antages at skulle have dækket. Det gør det relativt nemmere at afgøre, om og hvornår en grænse for, hvad der er rimeligt, bliver overskredet, fordi det kan knyttes til helt konkrete udgiftsposter, som fx besøg hos tandlægen eller gaver til børnefødselsdage. Det kan naturligvis stadig være genstand for diskussion, om det fx er urimeligt, hvis en person ikke har økonomisk mulighed for at gå til tandlæge, men dette er dog en mindre diffus problematik end dem, der kan knytte sig til statistiske sammenligninger. Denne undersøgelse har derfor anvendt budgetmetoden, hvor et gennemsnitligt forbrug af forskellige produkter anslås og sammenholdes med de gældende priser på produkterne. De gennemsnitlige udgifter, der genereres af denne analyse, sammenlignes med de indtægter, som forskellige husstande i gruppen af afviste asylansøgere har. Diskrepansen mellem udgifter og indtægter kan illustrere, hvilke behov de afviste asylansøgere har eller ikke har mulighed for at købe sig til dækning af. 152

153 2.1. Sammenlignelige undersøgelser Der er foretaget en række undersøgelser af husstandsøkonomi i Danmark baseret på budgetmetoden. De første blev lavet af Center for Alternativ Samfundsanalyse for Forbrugerstyrelsen i begyndelsen af 1990 erne og løbende opdateret frem til år 2001 (CASA, 2002B). Efterfølgende har CASA på egen hånd opdateret og fremskrevet resultaterne fra disse undersøgelser i flere undersøgelser af fattigdom i Danmark (CASA 2002A, 2002B og 2004). Senest har Københavns Kommune opdateret CASAs undersøgelser og benyttet budgetmetoden i en undersøgelse af fattigdom i København (Københavns kommune, 2008). Bilag 2 Fælles for disse undersøgelser er, at de ikke i sig selv er anvendelige som sammenligningsgrundlag for undersøgelsen af afviste asylansøgeres forhold. Det skyldes, at der i de budgetter, undersøgelserne opererer med, er ganske store udgiftsposter til ydelser, som de afviste asylansøgere får dækket, først og fremmest tøj og logi. De afviste asylansøgere modtager tøj fra Røde Kors, bor indkvarteret i Røde Kors asylcentre og har således ingen udgifter til disse poster. Endvidere er budgetterne i CASAs undersøgelser baseret på en livsstil svarende til en anslået gennemsnitlig etnisk dansk families. Det betyder, at fx kostbudgetterne til dels er baseret på indkøb af andre fødevarer end dem, der vil være normale for de fleste af de afviste asylansøgere. Endelig indeholder disse budgetter poster, der kan synes nødvendige for, hvad CASA kalder en acceptabel livsstil, såsom fx muligheden for at dyrke idræt og adgang til mobiltelefon (CASA, 2004, s.56ff). Der er i disse tilfælde tale om en økonomisk meget beskeden livsstil sammenlignet med, hvad mange borgere i Danmark tager for givet, men samtidig en livsstil der på visse områder ligger et stykke over et niveau, hvor manglende adgang til dækning af de inkluderede behov nødvendigvis risikerer at være helbredsnedbrydende. Ikke desto mindre kan det forventede minimumsforbrug for gennemsnitlige danske borgere tjene som illustration, når det senere sammenholdes med det mulige forbrug for afviste asylansøgere. Nedenunder er vist en opgørelse over relevante månedlige udgiftsposter for tre husstandstyper hentet fra CASAs discountbudget (CASA, 2002A, s.19). Priserne for 2001 er justeret med forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik for perioden 2002/01 til 2007/

154 Bilag 2 Tabel 1: CASAs acceptable leveniveau 2001 priser i DKK 2008 priser i DKK Udgiftspost Enlig mand Enlig kvinde Par med to Enlig mand Enlig kvinde Par med to år med barn børn 3-6 år, år med barn børn 3-6 år, 3-6 år år 3-6 år år Mad- og drikkevarer Sundhed og Hygiejne Transport Dagligvarer Samet udgift Undersøgelsen opbygning Denne undersøgelse består af tre dele: Opstilling af et gennemsnitligt budget med de udgiftstyper, som gruppen af afviste asylansøgere antages at skulle have dækket for at sikre en tilstrækkelig og varieret kost samt acceptabel hygiejnestandard (se også bilag A). Dertil en prisundersøgelse af de forskellige produkter, baseret på tjek af priserne i forskellige discountsupermarkeder (se også bilag B). Og endelig en sammenligning mellem indkomsten for tre husstandstyper og det estimerede forbrug for hver hussstandstype, herunder den anslåede diskrepans mellem udgifter og indtægter. Undersøgelsen har taget udgangspunkt i at udarbejde en liste over de ydel- 118) Forbrugerprisindeks for Fødevarer: 105 til 119,9 = +14,2% 119) Til sammenligning anslår cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, at en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn i 2007 skulle bruge mellem og kr. om året på fødevarer, dvs. mellem og kr. om måneden (Berlingske Tidende, 2008). 120) Forbrugerprisindeks for Sundhed og Personlig pleje: 103 til 109,6 = +6,4%; 105,4 til 119,7 = 13,6%. CASAs 2001 priser justeres her med gennemsnittet af de to, dvs. +10% 121) Forbrugerprisindeks for Transport: 101,5 til 120,5 = +18,7% 122) CASAs opførte pris er egentlig (CASA, 2002A, s.15). Denne pris for transport for par er baseret på den præmis, at parret har en lille bil. Hvis man fastholder, at de benytter offentlig transport, kan det i stedet anslås til to gange forbruget for enlige voksne med et barn, dvs kr. 123) Den justerede pris med bil, jf. note 9, er kr. 124) Forbrugerprisindeks for boligudstyr og husholdningstjenester: 102,3 til 111,4 = +8,9% 154

155 ser, som afviste asylansøgere skal dække for de penge, der udbetales af staten. Der er tale om: Mad Transport Personlig hygiejne Sundhed Dagligvarer Bilag 2 Der er udført i alt tre pristjek, ét i januar, ét i februar og ét i marts De varer, der den pågældende dag kunne købes i et discountsupermarked (hhv. Netto, Fakta eller ALDI) er noteret med prisen dér. De varer, der ikke den pågældende dag kunne købes i et discountsupermarked, er i stedet noteret med prisen i Brugsen. Et gennemsnit af priserne fra de tre tjek er benyttet til at beregne de samlede udgifter. Sandsynligheden af de anslåede gennemsnitlige forbrugssammensætninger er tjekket ved at blive sammenholdt med det faktiske forbrug for en familie af afviste asylansøgere med to voksne og et barn, der registrerede deres udgifter i perioden fra 25. februar til 7. marts 2008, dvs. 12 dage. Endelig er der indhentet oplysninger fra Udlændingeservice om de kontante ydelsers omfang. Ydelserne er første gang defineret i 2002, 125 men satsreguleres årligt ) Lovforslag nr. L 157, ) Senest med BEK nr. 1402,

156 Bilag 2 3. Udgiftsposter Udgifterne er beregnet på månedsbasis (30 dage) for tre husstandstyper: en enlig voksen mand (31-60 år), en enlig voksen kvinde (31-60 år) med et mellemstort barn (6-9 år), samt et voksent par med to store børn (pige år; dreng år). Tabel 2: Budget for tre husstandstyper - udgifter Enlig mand Enlig kvinde med et Familie 2 voksne, mellemstort barn 2 store børn Mad kr kr kr. Personlig hygiejne kr. 102 kr. 258 kr. Dagligvarer 33 kr. 65 kr. 131 kr. Medicin 13 kr. 26 kr. 52 kr. Spild kr. 145 kr. 237 kr. Transport kr. 188 kr. 375 kr. Samlede udgifter kr kr kr. Udgifterne til mad skal dække en tilstrækkelig, sund og varieret kost. Et standard-kostbudget på ca.11,2mj/dag er beregnet ved hjælp af data fra Dansk Fødevareinstituts database for næringsindhold samt det anbefalede indtag fra de Nordiske næringsstofanbefalinger 2004 (Fødevareinstituttet, 2008; Nordisk Ministerråd, 2004). Kostbudgettet er konstrueret ved at kombinere et udvalg af almindelige og billige fødevarer i anslåede gennemsnitlige mængder. Budgettet har i udgangspunktet et dagligt energiindtag på 11,2MJ/dag, fordelt i en sund balance mellem fedt, protein og kulhydrater. Endvidere efterlever kostbudgettet rådet om et sundt niveau af frisk frugt 127) Udgifterne til mad er baseret på et justeret standard-kostbudget. Se tabel ) Udgift til hygiejnebind fraregnes for mænd og børn under 11, udgift til barbergrej for børn under 15, og udgift til deodorant for børn under ) Spildprocenten sættes til 10% for enlige, 7,5% for en forælder med et barn og 5% for en familie med to børn og to voksne. Den procentvise forskel simulerer de stordriftsfordele, der knytter sig til større husstande. 130) Det antages, at kun voksne køber ind. 131) Beløbene er her, for overskuelighedens skyld, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. De samlede udgifter er imidlertid summen af de ikke afrundede beløb. Det giver en mindre diskrepans mellem summen af de afrundede beløb og den samlede afrundede udgift. 156

157 og grønsager (ca. 600g/dag). Det antages i budgettet, at de afviste asylansøgere forsøger at leve så billigt som muligt, inden for de grænser kravene til sund og nærende kost stiller, herunder at de spiser forholdsvist lidt kød, bager deres eget brød og spiser beskedne mængder frisk frugt. Udgifter til slik, sodavand og alkohol er ikke inkluderet i budgettet. Bilag 2 For at beregne de faktiske udgifter til kost for de tre familietyper er basiskostbudgettet justeret i forhold til det nødvendige gennemsnitlige energiindtag for forskellige personer. Tabel 3: Justeret kostbudget for forskellige persontyper 132 Gennemsnitligt dgl. Omregnings- Dagligt kostenergiforbrug 133 faktor budget (Forbrug / 11,2MJ) (Faktor x 38,3kr) Enlig mand, år 11,8MJ 1,054 40,4 kr. Enlig kvinde, år 9,2MJ 0,821 31,4 kr. Barn, 6-9 år 7,7MJ 0,688 26,4 kr. Pige, år 8,6MJ 0,768 29,4 kr. Dreng, år 12,3MJ 1,098 42,1 kr. Udgifterne til transport skal dække regelmæssige indkøbsture med bus fra asylcenteret til nærmeste supermarked. Der er ikke inkluderet udgifter til anden transport, såsom til kultur- eller fritidsaktiviteter, i budgettet. Udgifterne til personlig hygiejne skal dække sæbe og shampoo, deodorant, barbergrej, hygiejnebind samt tandbørste og -pasta. Udgifterne til medicin skal dække udgifter til ikke-ordineret medicin og lægemidler, herunder plastre, vitamintilskud, hovedpinepiller og halstabletter. 134 Det inkluderer ikke udgifter til tandlægebesøg eller tandbehandling. 132) Bemærk at afrunding af tallene i tabellen kan skabe mindre uoverensstemmelser med tallene i tabel ) Nordisk Ministerråd 2004, s.8f. Tallene er for personer med lavt fysisk aktivitetsniveau. Det daglige energiindtag for yngre voksne (18-30 år) er en smule højere. 134) I praksis vil en del af udgifterne til ikke-ordineret medicin ofte blive dækket af Røde Kors. Principielt er det imidlertid sådan, at de afviste asylansøgere selv skal afholde de fulde udgifter, hvorfor de optræder her. 157

158 Bilag 2 Udgifterne til dagligvarer dækker en række mindre forbrugsvarer, såsom opvaskesæbe, affaldsposer, bagepapir, m.fl Udgifter for en familie med to voksne og et barn Der blev i forbindelse med udredningen om de afviste asylansøgeres vilkår taget kontakt til en familie i Center Sandholm, der indvilgede i at gemme kvitteringerne fra sine indkøb, med henblik på at disse kunne indgå som dokumentation i undersøgelsen. Kvitteringerne dækker perioden fra 25. februar til 7. marts 2008, dvs. 12 dage. De samlede udgifter i perioden beløber sig til 1.692,40 kr. De væsentligste udgifter er til mad, fortrinsvis kød, grøntsager, brød o.lign., om end der også optræder varer som fx slik og sodavand. Omregnet til de anvendte 30-dages perioder svarer det til et forbrug på kr. Der er ikke beregnet et budget for denne familietype, men summen af de anslåede udgifter til mad og dagligvarer (inklusiv spild) for en enlig mand og en kvinde med et mellemstort barn (jf. tabel 2), er på kr. Når den begrænsede datamængde tages i betragtning, synes det rimeligt at mene, at stikprøven er en tentativ bekræftelse af, at de anslåede budgetter er realistiske, om end meget konservative, i forhold til det nødvendige forbrug. 158

159 4. Indtægter for forskellige husstandstyper Bilag 2 Indtægterne for de tre husstandstyper følger af de i Udlændingeloven fastsatte satser. 135 Ydelserne fastsattes i 2002 på baggrund af en rapport fra en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen. 136 De kontante ydelser, der indførtes ved den lejlighed, erstattede den hidtil eksisterende kostpengeordning Baggrunden for de kontante ydelsers normering Det er påfaldende, at arbejdsgruppen i sine forslag til ydelsernes omfang ikke foretog vurderinger af, hvilke økonomiske behov gruppen havde, eller hvorvidt de eksisterende og foreslåede ydelser rakte til at dække disse behov. Den styrende overvejelse forud for fastsættelsen af de kontante ydelsers omfang synes at have været, at: [det ikke forekommer] hensigtsmæssigt, at der er mulighed for at have et større rådighedsbeløb som asylansøger i præasylfasen, end tilfældet vil være i en evt. efterfølgende integrationsfase, hvor der modtages introduktionsydelse. 137 De kontante ydelser fastsattes på denne baggrund som runde beløb, der lå et stykke under de introduktionsydelser, som asylansøgerne ville blive kvalificeret til, såfremt de opnåede asyl. 138 Denne baggrund for ydelsernes omfang er bekymrende af to årsager: dels fordi de kontante ydelser bliver arbitrært bestemt i forhold til de reelle økonomiske behov hos modtagergruppen. Og dels fordi introduktionsydelserne selvstændigt har været genstand for kritik, idet det har været diskuteret, om de økonomiske vilkår, som modtagerne af introduktionsydelser underlægges, er rimelige (se fx CASA 2004B). Når de kontante ydelser til asylansøgere sættes lavere end introduktionsydelserne, må det antages, at de problemer, modtagerne af introduktionsydelser evt. møder, vil ramme de afviste asylansøgere endnu hårdere. Oveni disse problemer kommer, at 135) Bemærk, at det betyder, at de nuværende satser ikke forhøjes i løbet af 2008, mens priserne på forskellige varer med stor sandsynlighed vil fortsætte den almindelige udvikling. En husstandstype vil således have bedre økonomi i januar end i december måned. 136) Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsens arbejdsgruppe, 2002; Lovforslag nr. L 157, ) Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsens arbejdsgruppe, 2002, s ) Konkret mellem ca. 200 kr. og 5000 kr. under de tilsvarende ydelser for husstande der modtager introduktionsydelse, jf. tabel 6.3, Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsens arbejdsgruppe, 2002, s

160 Bilag 2 de afviste asylansøgere, i modsætning til modtagere af introduktionsydelser, ikke har mulighed for at kompensere, enten ved at spare på en række af de udgifter, som de kontante ydelser ikke skal dække (fx tøj og bolig), eller ved at øge deres indtægter gennem lønnet arbejde Husstandenes beregnede indtægter For gruppen af afviste asylansøgere gælder det, at enkelte husstande vil kunne trække på andre indtægter, nogle i form af økonomisk bistand fra familie, andre fx fra ulovligt arbejde. Sådanne indtægter regnes ikke med i det nærværende budget, da det forudsættes, at de statslige ydelser skal kunne dække udgifterne. De nuværende ydelser er: 139 Grundydelse: 45,92 kr. pr. dag 140 Grundydelse for samlevere: 36,36 kr. pr. dag 141 Reduceret forsørgertillæg: 45,92 kr. pr. barn pr. dag 142 Ydelserne udbetales hver 14. dag, men er her udregnet på månedsbasis (30 dage). Tabel 4: Budget for tre husstandstyper - indtægter Enlig mand Enlig kvinde med et Familie 2 voksne, mellemstort barn 2 store børn Grundydelse kr kr. - Ydelse til samlevere kr. Red. forsørgertillæg kr kr. Samlet indtægt kr kr kr. 139) Bemærk at andre grupper asylansøgere har adgang til ydelser på højere niveauer samt en tillægsydelse. Afviste asylansøgere mister imidlertid muligheden for at få disse, når de ikke samarbejder om udrejse af Danmark og det er denne gruppe IMR primært fokuserer på. 140) BEK nr. 1402, 2007, 3 stk ) Ibid., 3 stk ) Ibid, 3 stk ) Disse beløb er, som hvad angår udgiftsbeløbene, afrundet til nærmeste hele krone. 160

161 5. Budget og konklusioner Bilag 2 Når de beregnede udgifter sammenholdes med indtægterne, danner der sig et billede af en meget stram økonomisk situation. Indtægter og udgifter kan yderligere sammenholdes med CASAs budget (jf. afsnit 2.1), som perspektiv på, hvad der i en almindelig dansk kontekst vil blive opfattet som et acceptabelt leveniveau. Tabel 5: Samlet budget for tre husstandstyper Enlig mand Enlig kvinde Familie 2 voksne, med et mellem- 2 store børn stort barn Månedlig indtægt kr kr kr. Månedlig udgift kr kr kr. Nettobudget kr. 495 kr. 418 kr. Diskrepans mellem Indtægt og udgift 19% +18% 8% CASAs acceptable leveniveau kr kr kr. Afstand fra indtægtl til CASAs acceptable leveniveau kr kr kr. Det synes på baggrund af ovenstående klart, at det kan være svært for visse husstande i gruppen af afviste asylansøgere at få råd til basale ydelser under udgiftsposterne kost, personlig hygiejne og sundhed. 145 Det kan fx ikke udelukkes, at det kan være umuligt at få dækket behovet for tilstrækkeligt alsidig og nærende kost. Det betyder, at visse husstande enten må leve med en utilstrækkeligt sammensat kost, der på længere sigt må forventes at føre til en dårligere sundhedstilstand eller må forsøge at skaffe sig supplerende midler. Hvad lønnet arbejde angår, er det imidlertid ikke tilladt inden for gældende lovgivning. 144) Som for de andre budgetter er beløbene afrundet til nærmeste hele kr., hvilket kan medføre mindre diskrepanser. 145) Det vil sandsynligvis ikke være muligt at skære ned på dagligvarer og transport, da det vil forhøje andre udgiftstyper, hvis man fx er nødt til at købe dyrere ind, fordi man ikke har transport til de billigste indkøbsmuligheder. 161

162 Bilag 2 Oveni dette grundlæggende problem de kontante ydelsers utilstrækkelighed knytter der sig tre ekstra problematikker til spørgsmålet om de økonomiske vilkår: prisstigninger, etableringsudgifter og ekstra udgifter Prisstigninger i løbet af 2008 Som tidligere nævnt satsreguleres de økonomiske ydelser årligt, og satserne vil i forhold til undersøgelsestidspunktet stige næste gang i januar Men priserne på varer følger den almindelige udvikling og stiger løbende. Dermed kan det forudses, at de nuværende udgifter, som er vurderet for begyndelsen af 2008, vil være steget til december 2008, 146 hvilket yderligere forværrer den økonomiske situation for de husstande, der i forvejen ikke kan få pengene til at slå til. Det er i den forbindelse også værd at bemærke, at satsreguleringen betyder, at indtægterne ikke følger den almindelige pris- og lønudvikling, hvorfor der er grund til bekymring for, at ydelserne også på længere sigt kan udhules, hvilket yderligere vil forværre den økonomiske situation for de trængte husstandstyper Etableringsudgifter Endnu en problematik knytter sig til etableringen af de enkelte husstandes køkkener. Familierne har været forsynet med mad fra kantinen og kan derfor ikke forventes at have et etableret køkken, ligesom det er usandsynligt, at de har nogen væsentlig opsparing, når de skifter til selvhushold. Det betyder, at hver enkelt husstand har en betydelig etableringsudgift, når den overgår til selvhushold. Udgiften ved indkøb af én enhed af hver vare, der skal til for at opfylde husstandens behov, beløber sig til over kr. Heraf udgør hygiejneartikler kr. Af det resterende beløb er godt 900 kr. kost, hvoraf en del vil være etableringsudgift (olie, krydderier, hvedemel, ris, etc.), og en del kan udskydes, til der opstår et konkret behov. Tilbage er lidt over 300 kr. til posterne sundhed, øvrige dagligvarer og transport. Det betyder fx for en husstand med en enlig mand, at han ikke har råd til at dække hele etableringen af sin første indtægt (643 kr. for de første 14 dage). Hvis han i første omgang dækker etableringsudgiften for sundhed, dagligvarer og transport, har han lidt over 300 kr. tilbage. Af disse vil en del skulle 146) Inflationen blev i februar 2008 vurderet til 3,1%, men stigningen på de i denne sammenhæng centrale varegrupper føde- og drikkevarer var hele 7,0% (Politiken, 2008) 162

163 gå til at dække etableringsudgiften til kost på op til 900 kr. En evt. resterende del skal dække løbende kost- og hygiejneudgifter de 14 dage indtil næste udbetaling. Bilag 2 Overordnet ser det ud til, at det i overgangsfasen kan være vanskeligt for husstandene at dække deres etableringsudgifter Ekstra udgifter Oveni de udgifter, der er medregnet i budgetterne, kunne en række øvrige udgifter regnes med, som yderligere ville belaste husstandenes økonomi. Fx: Børnebleer Gaver, bl.a. til børn i forbindelse med højtider og mærkedage Tandlæge, både rutinebesøg og omfattende behandlinger 147 Skønhedsprodukter, herunder makeup, hårprodukter, m.m. Tobak Frisør Mobiltelefon Kulturelle og sociale aktiviteter (sportsudstyr, middagsselskaber, udflugter, svømmehal, biograf, museum, etc.) Specialkost, fx til diabetikere og allergikere Advokathjælp Ingen af disse udgiftstyper er inkluderet i de her beregnede budgetter, enten fordi de ikke er relevante for de gennemsnitlige husstandstyper, eller fordi det antages, at de ikke ukontroversielt kan regnes for nødvendige. De anføres dels for at påpege, at en række af de udgifter, husstande ofte vil spare på i økonomisk pressede situationer, ikke kan gøres til genstand for besparelser, simpelthen fordi de i forvejen er uden for rækkevidde for gruppen af afviste asylansøgere. De anføres også for at påpege, at i den udstrækning, en eller flere af disse udgiftstyper, er nødvendige, vil de skulle indføres i budgettet. 147) Den nuværende tandlægeordning for afviste asylansøgere dækker ikke rutinebesøg, men kun akut behandling for op til 3000 kr. årligt. 163

164 Bilag 2 Litteratur Delrapport Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2007: Fordeling og levevilkår 2007, kapitel 3: Fattigdom og lavindkomst BEK nr. 1358, 2005: Bekendtgørelse om udlevering af naturalieydelser til asylansøgere m.fl., af 15. december 2005, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration BEK nr. 1402, 2007: Bekendtgørelse om regulering af beløbene i henhold til udlændingeloven, af 4. december 2007, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Berlingske Tidende, 2008: Dyrt: Prishop på fødevarer koster familier kr., Skovgaard, Lars Erik; 28. januar CASA, 2002A: Hvad koster det at leve? standardbudget for familier, Hansen, Finn Kenneth CASA, 2002B: Social årsrapport 2002, Hansen, Finn Kenneth, Nielsen, Henning J., Abrahamson, Peter & Posborg, Rikke (red.) CASA, 2004A: At eksistere eller at leve, Fattigdom og lave indkomster i Danmark hvordan måler man fattigdom?, Hansen, Finn Kenneth & Hansen, Henning CASA, 2004B: Starthjælp og introduktionsydelse hvordan virker ydelserne?, Hansen, Finn Kenneth og Hansen, Henning De Økonomiske Råd, 2006: Dansk Økonomi, Efterår 2006, kapitel II: Fattigdom i Danmark Finansministeriet, 2004A: Fordeling og incitamenter 2004 Finansministeriet, 2004B: Lavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning Fødevareinstituttet, 2008: Fødevareinstituttets fødevaredatabank version 6.02; Danmarks Tekniske Universitet (data hentet januar 2008) 164

165 Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsens arbejdsgruppe, 2002: Rapport om en styrket aktiverings- og undervisningsindsats på asylcentrene, Kapitel 6 Ydelser til asylansøgere Bilag 2 Københavns Kommune, 2008: Analyse af levevilkår og fattigdom i Københavns kommune; Socialforvaltningen, Projektkontoret LBK nr. 1044, 2007: Udlændingeloven, af 6. august, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Lovforslag nr. L 157, 2002: Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, fremsat d. 29. januar, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Nordisk Ministerråd, 2004: Nordiske næringsstofanbefalinger 2004 med implementering af fysisk aktivitet Politiken, 2008: Højeste inflation siden 2000, 10. marts Rådet for Socialt Udsatte, 2003: Sociale ydelser set i et fattigdomsperspektiv Socialforskningsinstituttet, 2003: Levevilkår blandt folkepensionister uden supplerende indkomst, Arendt, Jacob Nielsen, Hansen, Eigil Boll, Olsen, Henning, Rasmussen, Martin, Bentzen, Jeanet & Rimdal, Brian Socialforskningsinstituttet, 2004: Fattigdom og social eksklusion tendenser i Danmark over et kvart århundrede, Larsen, Jørgen Elm og Søndergaard, Jørgen Socialforskningsinstituttet, 2006: Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre, Christensen, Else & Andersen, Kathrine Vitus Udlændingeservice, 2007: Kontrakt mellem Udlændingeservice og Dansk Røde Kors Asylafdelingen om indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. af 20. juni 2007 Udlændingestyrelsen, 2004: Retningslinjer for tilvejebringelse og afregning af naturalieydelser 165

166 Bilag 2 Bilag A: Udgiftsposter Fødevarer Anslået dagligt Dagligt energiforbrug i 100g bidrag i kj Agurk 0,3 12,825 Appelsin 1,15 175,5475 Aubergine 0,3 18,45 Boullion (kylling) 0,01 6,76 Broccoli 0,3 43,758 Bulgur 0,15 225,45 Bønner, grønne, frosne 0,2 28 Bønner, hvide, tørrede 0,15 196,95 Chili, tørret, stødt 0,01 0 Chili, knust på glas 0,05 0 Citron 0,3 26,532 Citronsaft 0,05 7,65 Cous-cous 0,15 225,3 Dadler 0,1 118,422 Fetaost 0,3 319,8 Fløde (piske) 0,05 74,8 Flåede tomater 0,5 45 Forårsløg 0,2 22,848 Grønkål 0,2 23,2 Gulerødder 0,3 41,31 Gær 0,125 0 Hakket oksekød (10-14% fedt) 0,5 400 Havregryn 0,2 308,4 Hvedemel Hvidløg 0,1 58,899 Ingefær (frisk) 0,02 5,6358 Kaffe 0,75 96,795 Kardemomme 0,01 0 Karry 0,01 15,73 Kartofler 0,2 58,14 Kikærter 0, Koriander 0,01 13,4 Kylling, fillet 0,25 139,725 Kylling, hel 0,25 128,35 166

167 Fødevarer Anslået dagligt Dagligt energiforbrug i 100g bidrag i kj Linser 0,15 220,2 Løg 0,3 51,57 Majs 0,2 85,6 Mandler 0,05 105,165 Mælk (letmælk) Nødder (hassel) 0,05 127,775 Olie, oliven 0, Olie, solsikke 0, Oliven 0,1 46,5 Paprika 0,01 0 Pasta (spaghetti, tørret) 0,15 230,85 Peber 0,01 15,21 Peberfrugt 0,2 14,08 Persille 0,05 10,15 Porrer 0,2 16,432 Ris (parboiled) 0,15 228,9 Rosiner 0,05 70,6 Salat (iceberg) 0,2 12,35 Salt 0,07 0 Sesamfrø 0,2 475,2 Smør 0,1 303,1 Spidskommen 0,01 0 Spinat (frosset) 0,2 17,2 Squash 0,2 12,06 Sukker 0,1 169,8 Syltetøj 0,1 113,5 The 0,05 20,101 Timian 0,01 0 Tomat puré 0,1 38,1 Tomater 0,2 21,4 Yoghurt, sødmælks 0,15 39,3 Æbler 1,15 222,525 Æg, skrabe 0,3 171,147 Ærter (frosne) 0,2 63,6 Totalt indtag: 18, ,0923 Bilag 2 167

168 Bilag 2 Personlige hygiejne Periode Bemærkninger Tandbørste 90 1 tandbørste anslås at holde 90 dage Tandpasta 0,33 1 person anslås at bruge 3ml tandpasta om dagen, prisen er udregnet pr. ml. Deodorant 30 1 deodorant anslås at holde 30 dage Sæbe 0,1 1 person anslås at bruge 10 ml sæbe om dagen, prisen er udregnet pr. ml. Shampoo 0,1 1 person anslås at bruge 10 ml shampoo om dagen, prisen er udregnet pr. ml. Hygiejnebind 2 1 kvinde anslås at bruge ½ bind om dagen Barbergrej - skraber 7 1 skraber anslås at holde 7 dage Barbergrej - skum 0,2 1 person anslås at bruge 5ml skum om dagen, prisen er udregnet pr. ml. Dagligvarer Opvaskebørste børste anslås at holde 180 dage per person Opvaskesæbe 0,1 1 person anslås at bruge 10ml om dagen, prisen er udregnet pr. ml. Servietter/køkkenrl. 0,66 1 person anslås at bruge 1½ serviet om dagen Affaldsposer 2 1 person anslås at bruge ½ affaldspose om dagen Kaffefiltre 1 1 person anslås at bruge 1 kaffefilter om dagen Thefiltre 1 1 person anslås at bruge 1 thefilter om dagen Sølvpapir/hush-film 4 1 person anslås at bruge 1/4m sølvpapir om dagen, prisen er udregnet pr. m. Bagepapir 2 1 person anslås at bruge ½m bagepapir om dagen, prisen er udregnet pr. m. Klude 14 1 person anslås at bruge en klud hver 14 dage Medicin Plaster 6 1 person anslås at bruge et 5cm plaster per 30 dage Hovedpinepiller 7 1 person anslås at bruge 1 pille om ugen Halstabletter 14 1 person anslås at bruge 1 tablet hver 14. dag Vitaminpiller 2 1 person anslås at bruge ½ pille om dagen 168

169 Transport Periode Bemærkninger Blåt klippekort 20 1 person anslås at bruge ½ klip (10 klip) om dagen Bilag 2 169

170 Bilag 2 Bilag B: Udgifter Fødevarer Gennemsnitlig pris Anslået daglig udgift i KR pr. 100 gram i KR Agurk 1, , Appelsin 0, , Aubergine 2, , Boullion (kylling) 9, , Broccoli 1, ,419 Bulgur 2, ,31 Bønner, grønne, frosne 4,14 0,828 Bønner, hvide, tørrede 3,5 0,525 Chili, tørret, stødt 12, , Chili, knust på glas 8,39 0,4195 Citron 2,03 0,609 Citronsaft 2, , Cous-cous 2, ,31 Dadler 3,5 0,35 Fetaost 4, ,387 Fløde (piske) 3,16 0,158 Flåede tomater 0,7875 0,39375 Forårsløg 5, , Grønkål 3, , Gulerødder 0, ,196 Gær 1, , Hakket oksekød (10-14% fedt) 4, , Havregryn 0, , Hvedemel 0, , Hvidløg 3,73 0,373 Ingefær (frisk) 9,725 0,1945 Kaffe 4, , Kardemomme 58,8 0,588 Karry 8, , Kartofler 0,556 0,1112 Kikærter 3, ,55 Koriander 58,25 0,5825 Kylling, fillet 6, , Kylling, hel 2, ,

171 Fødevarer Gennemsnitlig pris Anslået daglig udgift i KR pr. 100 gram i KR Linser 3, ,55 Løg 0, ,13475 Majs 1, , Mandler 10,5 0,525 Mælk (letmælk) 0,7 2,8 Nødder (hassel) 11,16 0,558 Olie, oliven 5, , Olie, solsikke 1 0,5 Oliven 3, , Paprika 6,25 0,0625 Pasta (spaghetti, tørret) 0, ,1 Peber 7,5 0,075 Peberfrugt 2, , Persille 18,0625 0, Porrer 2,51 0,502 Ris (parboiled) 0,825 0,12375 Rosiner 1,66 0,083 Salat (iceberg) 2, , Salt 0, , Sesamfrø 3,73 0,746 Smør 4,86 0,486 Spidskommen 48, , Spinat (frosset) 1, , Squash 2, , Sukker 0, , Syltetøj 1, , The 9, , Timian 60, , Tomat puré 1, , Tomater 1, , Yoghurt, sødmælks 0, ,055 Æbler 1, , Æg, skrabe 2, , Ærter (frosne) 1, , Total, fødevarer: 38, Bilag 2 171

172 Bilag Personlige hygiejne Gennemsnitlig pris Pris pr. dag i KR i KR pr. stk./ml/g/m Tandbørste 9,975 0, Tandpasta 0, , Deodorant 21,875 0, Sæbe 0, ,2195 Shampoo 0, , Hygiejnebind 0, , Barbergrej - skraber 0,985 0, Barbergrej - skum 0, , Bilag 2 Dagligvarer Opvaskebørste 7,975 0, Opvaskesæbe 0,014 0,14 Servietter/køkkenrulle 0, , Affaldsposer 0, , Kaffefiltre 0, ,03975 Thefiltre 0,235 0,235 Sølvpapir/hush-film 0,2645 0, Bagepapir 0, , Klude 0,995 0, Medicin Plaster 0,1295 0, Hovedpinepiller 0,995 0, Halstabletter 1,25 0, Vitaminpiller 0,36 0,18 Transport Blåt klippekort (10 klip) 125 6,25 Samlet total: 48,

173

174

175 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni Instituttet er dansk centrum for opsamling og fremme af viden om menneskerettigheder i Danmark, i Europa og internationalt. Dette omfatter forskning, udredning, information, uddannelse og dokumentation om danske, europæiske og internationale forhold.

176