Workshop Forældreskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Workshop Forældreskab"

Transkript

1 Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn i forhold til eksklusion. At skabe forældresammenhold. Grundlag for den gode dialog (men sker det). Men hvad gør vi, når den konkrete situation opstår. Tydelighed i handlinger.

2 Workshop Forældreskab Vi skal huske, at det er forældrenes børn. Hvad er den gode intention bag dialogen mellem forældre og daginstitution. Hvor kan forældre søge hjælp og rådgivning (den anonyme hot-line). Når vi er her, forventes der, fordi vi gerne vil. Vi skal se barnets kontekst. Søskendekompetencen er faldende. Børn spejler sig i hinanden. Forældrene skal være i dialog. Klare retningslinjer. Godt at bruge til pejling.

3 Workshop Unge med indflydelse De unge skal fortælle os, hvad der virker ellers er vi tabte. Mange ting bliver sjovere, når vi lytter og bliver inspireret af hinanden og af de unge. Det indebærer et kontroltab at skulle give unge indflydelse.

4 Workshop Unge med indflydelse Strukturelle udfordringer i at møde unge og give dem indflydelse. Unges indflydelse kræver andre organiseringsformer end eks. det traditionelle elevråd. Unge er eksperter i eget liv derfor skal vi give dem indflydelse.

5 Workshop Bæredygtig struktur Kriterier for faglig-, organisatorisk- og brugeroplevet kvalitet Opbakning til at skærpe de formulerede kriterier. Der skal være plads til at løse opgaven på forskellig vis. Plads til forskellighed. Mere økonomisk frihed til de enkelte institutioner. Give institutionerne mulighed for sparre op. Fokus på børn i sårbare positioner.

6 Workshop Fremtidens elev Kan samarbejde, gå i dialog og skabe relationer co-creation creation. Er empatiske og har menneskelig forståelse. Har stærke kommunikationskompetencer.

7 Workshop Fremtidens elev Har ambitioner, er dygtige rent fagligt og har kritisk sans. Er gode til sociale relationer - og har interkulturel forståelse. Tænker i bæredygtighed også egen bæredygtighed.

8 Workshop Den fælles pædagogiske læreplan/kvalitet i Børnehøjde Systemet (Kvalitet i Børnehøjde) har givet anledning til øget og bedre forældre samarbejde. Øget inddragelse af børnene. Øget fokus på måling af sociale relationer. Større fokus på kommunikation for førstegangsbrugere.

9 Workshop Hvordan synliggør vi det enkelte barns læring Børn reflekterer over det, de har lært. Barnet kan med hjælp fra voksne sætte ord på, hvad der skal til for at komme videre. Børn bedømmer sig selv i forhold til sig selv og ikke i forhold til andre børn. Børn har holdningen til, at det er indsatsen der belønnes de reflekterer over det. Der er bedre balance mellem udfordrende læring og det at vi passer på barnet (fortælling: sikkerheden på legepladser betyder at hældning på rutchebane er så lille, at de falder i søvn på vejen ned). Alle børn finder, at det er ok at tage fat på noget, som man ikke er god tid. Alle børn kan sige, at de har lyst til at lære! De tør kaste dig ud i læring! Børn har forventninger til egen læring. De har et stort ansvar selv. Alle børn er del af et miljø, hvor de oplever succes og oplever egen læring.

10 Workshop Hvordan synliggør vi det enkelte barns læring Lærerne er helt bevidste om, hvor ambitiøse forældre er på deres børns vegne når forældre mener, at der er mere potentiale at udnytte, så går vi fælles efter det. Men på dagtilbud handler det måske mere om netop at være ambitiøs og sige det højt. Pædagoger og fagpersonale får et mere afslappet forhold til læring (altså det er øve sig). Medarbejdere oplever et opgør med resultatstyring.

11 Workshop Hvordan synliggør vi det enkelte barns læring Forældre er helt tydeligt en ressource, der med hjælp fra professionelt personale får hjælp til at hjælpe deres børn. Indgår reelt i dialog om, hvad netop deres barn har brug for i læringssituationer. Skisma: at børn går videre i systemet pga. gennemsnit (resultat) og ikke progression. Om 5 år findes der ikke skole-hjem samtaler.

12 Workshop Potentialejagt Der er kommet nogle gode råd til processen særligt på daginstitutionsområdet. Der er kommet flere konkrete ideer gående fra Falckkassen (kr. 5000) til fælles rengøring i netværk. Der er blevet videndelt på hvad man får ud af sammenlægninger og samarbejdet på tværs er i den sammenhæng kommet en opfordring til at lave en vejledning i den gode sammenlægning.

13 Workshop Fællesskab Fællesskab som rettighed, ansvar og forpligtelse Fællesskab er et fælles og individuelt ansvar for børn og unge, og deres forældre. Og for ledere og medarbejdere på skoler, i dagtilbud og på andre institutioner. Alle har viden og kompetencer til at løfte denne opgave.

14 Workshop Fællesskab Individ og fællesskab i progression Vores børn skal fremover deltage i fællesskaber der skaber identitet, værdi og selvværd.

15 Workshop Digitalisering Digitalisering og børns læring i det 21. århundrede Vores børn skal uddannes til at begå sig i livet og på arbejdsmarkedet i det 21. århundrede. Vi skal med inddragelsen af de digitale teknologier i læringen fokusere på børnenes Kreativitet Udsyn globalisering Evner til at kombinere og integrere medier Lære at lære Vi skal derfor starte så tidligt som muligt med at inddrage digitale teknologier i børnenes læring. Vi skal i de tidlige år prioritere fællesskabet i leg og læring frem for enelegen. Vi skal indtænke inklusion af handicappede børn og unge i vores brug af digital leg og læring.

16 Workshop Digitalisering Digitalisering og børns læring i det 21. århundrede Vi skal være klare på, hvilke læringsmæssige mål, børnene skal nå i institutionerne, og vi skal sikre sammenhæng i overgangen til skoleområdet. Vi skal starte med digitale teknologier allerede, når børnene viser interessen. Vi skal indtænke personale og forældre som en del af digitaliseringen. Børnene skal ikke sidde alene og lege med det. Vi skal huske kompetenceudvikling af pædagoger og lærere som en del af digitaliseringen, samt support til at få det til at fungere og udvikle sig. Vi skal også lære børnene mere tekniske færdigheder, fordi det er kompetencer, der er behov for ikke mindst på det naturfaglige område.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den bedste start på livet

Den bedste start på livet Den bedste start på livet politik for de 0-6 årige i Skanderborg Kommune Forord B&U-politikker En god begyndelse Barnets trivsel Livsmestring B Forord Målet er klart: Alle børn i Skanderborg Kommune skal

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte i januar 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere principper for god offentlig service. I

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Bliv bedre til arbejdet med børn og unge Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Indhold Muligheder for opkvalificering Muligheder for opkvalificering...

Læs mere

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi?

Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi? Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi? Middelfart Kommune November 2013 Udarbejdet af dagtilbudschef Tove Vestergaard-Nielsen Projektet Inklusion i nærmiljøet har for mig betydet,

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

workshops konferencer

workshops konferencer seminarer 6 spørgsmål der sikrer processen workshops konferencer en del af Lære- og dialogforum i Norden INDHOLD 04/ Hvad er målet med dit arrangement? 06/ Hvem inviterer du hvem kommer? 08/ Hvordan skaber

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere